Gymnasiepolitikken under Fogh - En undersøgelse af de nyliberalistiske træk i dansk gymnasiepolitik under Fogh-regeringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiepolitikken under Fogh - En undersøgelse af de nyliberalistiske træk i dansk gymnasiepolitik under Fogh-regeringen"

Transkript

1 Gymnasiepolitikken under Fogh - En undersøgelse af de nyliberalistiske træk i dansk gymnasiepolitik under Fogh-regeringen Udarbejdet af Jonas Juul Berthelsen RUC, forårssemestret 2010 Bachelor-projekt på Socialvidenskab modul 2 Vejleder: Susanne Klausen 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 4 Problemformulering... 5 Metode og empiri... 6 Kapiteloversigt... 7 Kapitel 1. Det moderne... 9 Kapitel 2. Liberalismen Liberalisme/nyliberalisme New Public Management Konservatisme Modernitet og nyliberalisme sammenfatning Kapitel 3. Gymnasiets udvikling Uddannelseseksplosionen i : Schlüter-regeringen og det ny højre : Nyrup-regeringen og uddannelse til alle Kapitel 4. Gymnasiepolitikken under Fogh Selveje Taxameterstyring Loven om gennemsigtighed Gymnasiereformen Afsluttende bemærkninger Litteratur

3 Forord I den globaliserede verden har uddannelses-systemet fået stigende betydning og dermed også en voksende politisk opmærksomhed. Der er mange forskellige opfattelser af uddannelsens betydning. I den danske debat har især to funktioner været dominerende. For det første, at uddannelse skal tilvejebringe arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft med nogle bestemte typer kvalifikationer. Oftest sættes det i relation til Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret økonomi. For det andet tillægger man uddannelse en betydning af mere generel karakter for samfundet. Uddannelse skaber mere oplyste, myndige borgere, der har forudsætning for at træffe ansvarlige og komplicerede beslutninger for samfundet. Sidstnævnte er i god overensstemmelse med oplysningstidens idealer om det dannede, fornuftige menneske, der gennem oplysning skal hæve sig op fra menneskets selvforskyldte umyndighed, som Kant formulerede det i Skolen bliver hermed en central institution i opdragelsen af borgerne. Børn og unge skal indføres i samfundets-, eller den herskende klasses opfattelse af hvordan samfundet bør indrettes og herved legitimere ulighed. Man kan også opfatte uddannelse som et instrument til at skabe social lighed i samfundet. Denne opfattelse lå især til grund for ernes socialdemokratisk/radikale uddannelsespolitik, hvilket noget af dette projekt da også handler om. Hvilket perspektiv man end lægger, så er der dog ingen tvivl om, at uddannelsessystemet spiller en central rolle i velfærdsstaten, og sammen med min egen ambition om at blive gymnasielærer har det derfor virket som et oplagt valg at skrive mit bachelorprojekt om det almene gymnasium. 3

4 Indledning Problemfelt Ofte kan man læse, at Danmark er blevet et videnssamfund. Begrebet bliver sjældent helt uddybet, måske fordi en uddybelse ofte kan lede til helt andre begreber som it-samfundet postmodernitet eller det sen-moderne samfund etc. Det er dog min opfattelse, at begrebet videnssamfund i daglig tale meget ofte anvendes i en betydning, der knytter sig til den føromtalte markedsrelaterede opfattelse af uddannelsernes funktion. I dag er de fleste beskæftiget i den teritære (service)sektor, og Danmark kan således ikke længere opfattes som et egentligt landbrugs - eller industrisamfund ; da man hovedsageligt producerer serviceydelser og gode idéer. Derfor bør man satse på at sikre et øget vidensindhold i produkter og serviceydelser 1. Der er altså tale om et økonomisk rationale om at sikre Danmarks konkurrenceevne, ved at opkvalificere arbejdskraften så den kan konkurrere med den billigere arbejdskraft i udlandet. Denne markedsrelaterede opfattelse kan findes i mange andre sammenhæng, f.eks. står der på undervisningsministeriets hjemmeside: Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse 2 Dette har siden den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen( ) været en helt central målsætning for undervisningsministeriet og er det stadig. Rationalet fokuserer på det arbejdsmarkedsrelaterede aspekt af uddannelsens vigtighed og nedtoner samtidig de øvrige argumenter om almen dannelse, social lighed, osv. Dette er, hvad Anders Mathiesen og Henrik H. Lund har beskrevet som et udtryk for nyliberalismen. De mener, at den offentlige sektor i 1980 ernes Danmark blev domineret af den nyliberalistiske markedsideologi, idet man i stigende grad begyndte at opfatte det frie marked som det mest effektive instrument til fordelingen af samfundets goder. Schlüter-regeringen formåede at gennemføre et omfattende paradigmeskifte i den offentlige sektor ud fra to grundlæggende mål: at modernisere den ineffektive offentlige sektor, og beskytte individet mod den formynderiske stat. 1 Andersen og Sommer2003:

5 VK-regeringen rettede derfor angrebet mod ernes socialdemokratiske velfærdssamfund og dens betonagtige stivhed 3. På uddannelsesområdet var det undervisningsminister Bertel Haarder, der satte sig for at rydde op, særligt når det gjaldt gymnasierne. Det førte til gymnasiereformen i I hæftet Kampen om gymnasiet fra 1982 får man et klart billede af de ideologiske kræfter, som lå bag Haarders politik. Som det senere vil blive uddybet, var bogen også et led i den såkaldte kulturkamp, som Haarder på det tidspunkt mente hovedsageligt blev udkæmpet i de almene gymnasier. 4 Uddannelsessystemet har været en slagmark for de politiske ideologier, og hvis man skal tro på Mathiesen, har sejrsherren igennem erne i stigende grad været nyliberalismen. Efter Haarders reform i 1987 og op igennem 90 erne er der ikke sket nogen grundlæggende ændringer i det almene gymnasium. Dette kan imidlertid ikke siges om de sidste 8-9 år. Anders Foghs tid som statsminister har været en periode med kolossale omskiftninger for gymnasiet, ikke mindst med den meget omtalte og omstridte gymnasiereform i Det har ledt mig til at ville undersøge, hvordan nyliberalismen har spillet ind på ændringerne af det almene gymnasium, ud fra følgende problemformulering: På hvilken måde har de større strukturelle ændringer af det almene gymnasium under Foghregeringen haft nyliberalistiske træk? Målet for denne opgave er dermed ikke kun at belyse, om den førte politik på gymnasieområdet har været påvirket af nyliberalistiske træk, men hvorledes det er sket. Det skal dertil præciseres, at de gymnasiale ungdomsuddannelser er en betegnelse, der dækker over flere forskellige institutioner: det almene gymnasium (stx), højere handelseksamen(hhx), højere tekniskeksamen (htx) og højere forberedelseseksamen(hf). Som problemformuleringen siger, fokuserer dette projekt på det almene gymnasium, selvom de nævnte politiske tiltag ofte berører punkter, som er fælles for alle de gymnasiale uddannelser. 3 Mathiesen2000:190 4 Haarder

6 Metode og empiri Min forståelse og behandling af de indsamlede dokumenter, tager udgangspunkt i en hermeneutisk inspireret tilgang, idet jeg tager afstand fra positivismen, der mener at alt kan måles og vurderes ud fra systematisk opstillede metoder, der herefter kan lede til universelle lovmæssigheder. Dette er måske nok muligt, når det gælder studiet af naturlige fænomener. Men i studiet af samfundet eller sociale fænomener finder jeg ikke en sådan positivistisk opfattelse brugbar, da analysen af menneskeskabte fænomener snarere handler om at afdække processer, sociale mekanismer og ikke mindst konflikter. Ofte er der dertil en stor forskel på, hvad et dokument peger på, og hvad der konkret sker i den virkelige verden. Der kan således være stor forskel på, hvad en politiker siger og udtrykker, og den konkrete politik, som han/hun gennemfører. Fortolkningen bliver derfor en central del af analysearbejdet, og man må derfor gøre sig klart, at man kun kan gengive fænomenerne, som man ser dem, og ikke ud fra en opfattelse af, at de eksisterer i en ren form. Det vil således være fejlagtigt at tro, at man kan udpege og identificere konkrete træk i dansk gymnasiepolitik, uden at disse vurderinger er påvirket af éns egen subjektive forståelse. Dette understreges ved læsningen af forskningsfeltets litteratur; alle værker, som jeg har indhentet min forståelse fra, og derfor har anvendt, er i et eller andet omfang påvirket af forfatterens egen politiske ståsted, og dette skinner igennem i deres tilgang og formidling. Idealet om forskningsmæssig neutralitet eksisterer derfor ikke i praksis, og jeg har heller ingen ambitioner om at kunne frigøre mig fra min egen forforståelse, eller sætte den i parentes, som fænomenologien i sin mest radikale form foreskriver. Derimod mener jeg, at man ved at inddrage refleksionen over sig selv og sit personlige udgangspunkt, opnår en bedre forståelse af problemet. Dette er for mig tydeligt i den dokumentanalyse, som ligger til grund for fremstillingen af gymnasiepolitikken. De anvendte dokumenter kan groft opdeles i to grupper: artikler fra Jyllandsposten, og dokumenter udgivet af Undervisningsministeriet og regeringen. I undersøgelsesperioden under Foghs tid som statsminister har jeg fokuseret på fire store begivenheder, som har haft en stor betydning for gymnasiets organisering, både når det gælder det økonomiske område, og når det gælder det område, som berører elevernes valg, samt lærernes daglige tilrettelæggelse af deres arbejde. 6

7 For at kunne danne mig et billede af gymnasiepolitikken under Fogh, har min fremgangsmåde været først at undersøge formålserklæringer, som blev givet fra Undervisningsministeriet omkring reformens udformning, samt hvorledes den er blevet forklaret af undervisningsministrene. Dertil har jeg belyst de praktiske konsekvenser af de politiske beslutninger, som er blevet gennemført under Fogh-regeringen, og slutteligt har jeg foretaget en vurdering af begivenhederne baseret på mine tolkninger. Jeg har taget udgangspunkt i en række dokumenter, som Undervisningsministeriet og regeringen har udgivet i forbindelse med reformen. Som kilder er de helt centrale til at kaste lys over den argumentation, som er gået forud for de konkrete politiske tiltag. For at undersøge indflydelsen fra den politiske ideologi, har jeg videre undersøgt den enkelte undervisningsministers holdning og forsvar/kritik af politikken på uddannelsesområdet. Dette er suppleret med en systematisk indsamling af artikler i Jyllandsposten i perioden fra 2001 til 2009, der alle er indlæg fra henholdsvis Ulla Tørnæs og Bertel Haarder, der begge var undervisningsminister i Fogh-perioden. Tørnæs fra november 2001 til februar 2005, hvor hun afløstes af Haarder, der sad på posten til februar 2010, hvor han afløstes af Tina Nedergaards. Én af projektets omtalte strukturelle ændringer var som bekendt gymnasiereformen i 2005, og ministerskiftet skete midt i processen med at implementere reformen. Dette har givet en god mulighed for at se på forskellene i de to ministres argumentationer, og dertil et indblik i deres holdninger til reformen og gymnasiet. Kapiteloversigt Projektet er inddelt i fem hovedkapitler. I det første kapitel vil projektet først blive placeret i sin overordnede historiske samfundsudvikling. Nyliberalismens opkomst i 1980 erne skal dermed ses i lyset af 1700-tallets overgang fra det posttraditionelle samfund til oplysningstidens moderne samfund, hvor individet er sat i centrum og samfundet er blevet refleksivt. Hertil vil jeg forklare de grundlæggende træk i senmoderniteten, med udgangspunkt i Anthony Giddens. I kapitel to udspecificeres de centrale begreber i nyliberalismen, bl.a. hvordan man kan skelne mellem at være liberal og nyliberalistisk. Udviklingen i 1980 erne omtales ofte som det ny 7

8 højre, forstået som en blanding af konservatisme og liberalisme, og det er derfor nødvendigt at fastslå, om man overhovedet kan adskille de to begreber fra hinanden. Som det vil blive forklaret, er dette ikke helt ligetil, idet konservatismen i sig selv vanskeligt lader sig definere som en selvstændig ideologi. I kapitel tre beskrives de overordnede udviklingstræk i dansk uddannelsespolitik i perioden 1960 til Sideløbende med velfærdssamfundets opbygning i erne blev uddannelsespolitikken fastlagt efter det socialdemokratiske ideal om lighed gennem uddannelse. Ved således at åbne uddannelserne for den brede befolkning, skete der en uddannelseseksplosion i tilgangen til gymnasierne en udvikling som er fortsat til i dag. Videre beskrives det, hvordan Schlüter-regeringen i 1980 erne fik etableret et moderniseringsprojekt, til hvilket den hentede ideologisk opbakning i nyliberalismen og new public management. I løbet af sine ti år som undervisningsminister formåede Bertel Haarder at gennemføre en omfattende omformning af uddannelsessystemet, ikke mindst med gymnasiereformen i I 1990 erne tog Nyrup-regeringen moderniseringsprojektet op bl.a. ved at etablere målsætningen om, at 95 % af alle unge skulle have en ungdomsuddannelse. På trods af at gymnasiet således ikke gennemgik nogen reformer i perioden, blev der gennemgået en række forsøgsordninger, der skulle danne grundlag for den senere reform i I kapitel fire beskrives de fire større strukturelle ændringer, som det almene gymnasium har gennemgået i perioden under Fogh-regeringen fra 2001 og frem. Udover reformen i 2005 drejer det sig om overgangen til selvejende institution og den dertilhørende taxameterordning, samt loven om gennemsigtighed. De indsamlede artikler og politiske dokumenter som blev udformet i tiden op til og efter reformen, danner grundlaget for denne undersøgelse. 8

9 Kapitel 1. Det moderne. Perioden fra 1960 erne befinder sig inden for det felt, som kan kaldes det moderne samfund. Betegnelsen det moderne menneske, eller det moderne samfund er et begreb, der vanskeligt lader sig definere på nogle få sider, så jeg vil udelukkende redegøre for de overordnede træk. Den første spæde opkomst af moderniteten skete allerede med opdagelsen af den nye verden i 14 og 1500 tallet. Videre slog Kopernikus hul i kirkens dogme om, at jorden var centrum i solsystemet. Udviklingen af det moderne tog fart i oplysningstiden 5, som udsprang af 1700-tallets industrialisering, og udviklede sig under påvirkning af videnskaben, teknologien og den rationelle tanke 6. En afgørende forskel var, at man begyndte at opfatte historien som en lineær udvikling, der gik fremad mod civilisationen, hvorfor normer og værdier følgelig ikke skulle baseres på tidligere tiders idealer. Man ønskede at frigøre sig fra det traditionsbundne samfund, for i stedet at dyrke idealet om det fornuftige menneske, der selv formede sine omgivelser, i stedet for omvendt; hvilket bl.a. ledte til et voldsomt opgør med religionen. Traditionerne blev udskiftet med opfattelsen af, at samfundet skulle indrettes efter rationelle og fornuftige beslutninger. Mennesket er blevet centrum for verden, eller den nye Gud 7, og det enkelte individ blev målet for al udvikling. Post- eller senmodernitet? Modernitetsanalyse handler i første omgang om at forstå, hvad tabet af traditioner har betydet for såvel samfundet, som for mennesket. I nyere tid har flere teoretikere dertil peget på, at samfundet er blevet post-moderne. Andre - heriblandt Anthony Giddens - foretrækker at bruge betegnelsen senmodernitet for at understrege, at moderniteten ikke er forbi, men snarere befinder sig i en slutfase. Drivkraften i samfundet finder ikke længere forankring i traditionerne eller i store fortællinger som religion, ideologi, videnskab, fornuft, stat eller fremskridt. Nogen hævder, at de sidste to store fortællinger i det 20. århundrede var den socialistiske fortælling om et kommunistisk samfund, og 5 Denne opfattelse kan dog variere, idet f.eks. litteraturvidenskaben opererer med en anden markering 6 Thorndal 2004:13 7 Thorndal 2004:13 9

10 den liberalistiske fortælling om det frie markeds velsignelser. En opfattelse er hertil, at begge fortællinger har spillet fallit, idet ingen har resulteret i det idealsamfund, som de lovede. 8 Dette perspektiv finder dog vanskeligt indpas i nærværende projekt, der lægger vægt på, at nyliberalismen i dag er den dominerende politiske tankestrømning. En afgørende udvikling er, at store gruppeprojekter som arbejderklassen, nationen, kvindesagen m.fl. er gledet i baggrunden, hvilket forklares ved, at det moderne samfund har sikret alle individers mulighed for at styre og forvalte sit eget liv, hvorfor individualismen er blevet dominerende. Man kan således tale om, at moderniseringsprocesserne i den vestlige del af verden er fuldendt, hvorfor vi befinder os i det post-moderne samfund - et samfund uden sammenhængskraft eller fællesskaber, uden fælles mål. Samfundets bevæger sig ikke i én retning, men i alle retninger, siden alt er tilladt og alt har lige stor værdi 9. Refleksivitet Den britiske sociolog og politolog Anthony Giddens bruger, som ovenfor nævnt, betegnelsen sen - eller høj-moderniteten, idet han mener, at samfundet har udviklet sig til en radikaliseret form for modernitet 10. Giddens har i den senere tid været stærkt optaget af at udtænke en reformulering af socialdemokratismen, som et tidssvarende og holdbart alternativ til nyliberalismen. Hans bog Den Tredje Vej har dertil stået som en ideologisk grundpille i udformningen af New Labour s politik i England. I sine bøger Modernitetens konsekvenser og Modernitet og selvidentitet har han udviklet strukturationsteorien, i hvilken han gør op med socialteoriens aktør-struktur-dualisme. 11 Giddens mener, at moderniteten især er karakteriseret ved sin dynamiske karakter, idet det forandrer sig med en hastighed og intensitet, som er helt unik sammenlignet med tidligere tiders mere traditionelle samfund 12. Et centralt træk ved moderniteten, som Giddens opererer med, er refleksiviteten. Med traditionernes ophør, kan individet ikke længere handle, uden først at reflektere over sit valg. Før i 8 Thorndal 2003:14 9 Thorndal 2003:15 10 Giddens 1996: Kaspersen 1998:kap Giddens 1996:27 10

11 tiden blev man f.eks. gift i kirken, fordi traditionen påbød det. De mange kirkebryllupper, der finder sted i dag, skal dog ikke ses som en ureflekteret videreførelse af gamle traditioner, men snarere som et bevidst valg og som en nøje planlagt selviscenesættelse. En konsekvens af traditionernes ophør og den hermed stigende individualisering betyder, at individet konstant må konstruere sin identitet ved hjælp af ydre handlinger, som i dette tilfælde kirkebrylluppet, eller ved hjælp af andre identitetsmarkører som valg af tøj, musik, bil og venner. Selvidentiteten er således et resultat af en spejling af omgivelsernes mangfoldige tilbud om forskellige identiteter, som det enkelte individ frit vælger som rekvisitter til sin personlige fortælling. Det er derfor af afgørende betydning, at senmoderniteten først og fremmest skal forstås som post-traditionel. Med tabet af traditionerne gik en fundamental tryghed tabt, og som erstatning tilbød oplysningstiden kravet om fornuft 13. Giddens pointe er, at modernitetens refleksivitet har undermineret den sikre viden ved at stille spørgsmålstegn ved alting, selv naturvidenskabens mest centrale områder. Videnskaben er iflg. Giddens ikke afhængig af induktiv akkumulation af beviser, men af tvivlens metodologiske princip 14, da selv den mest etablerede og anerkendte lærersætning til hver en tid er åben over for revision eller total forkastelse. Da selv-identiteten dermed er blevet et refleksivt objekt, kan man dermed tale om det autonome menneske, hvilket dækker over, at individet selv må konstruere sin identitet uafhængigt af stat, kirke og andre store fortællinger, i modsætning til den bundne identitet i det traditionelle samfund. En mand i middelalderen fødtes, levede og døde som bonde, og var igennem hele sit liv bundet til at agere ud fra prædefinerede normer. Disse normer lå indlejret i nogle helt specifikke forhold, som hang sammen med hans stand, familie, køn etc. Han havde med andre ord en identitetskerne, som han var bundet af, og som satte nogle helt specifikke rammer for, hvordan han kunne agere i sociale situationer: når herremanden f.eks. kom ridende forbi, tog bonden pænt hatten af og bukkede nakken. Bondens identitet var den samme i hver eneste situation, og han stillede aldrig spørgsmål ved identiteten som bonde og nærede dertil ikke ambitioner om at ændre på dette. Han kunne selvfølgelig drømme om at klare sig godt, måske endda blive velhavende, men kun som bonde. At han selv skulle blive herremand, var udelukket. De 13 Giddens 1996: Ibid, - min kursivering 11

12 samfundsmæssige ændringer som skete, skete sjældent i løbet af en enkelt generation og blev derfor ikke opfattet og erkendt af det enkelte menneske. I senmoderniteten fødes individet ikke længere ind i en bestemt klasse eller stand, og med tabet af traditionerne kunne man hævde, at individet ikke længere behøver at afholde sig fra at drømme. Modsat middelalderbonden, der aldrig kunne forestille sig andet end at være bonde, er princippet nu, at alt er relativt, eller alt er muligt. Det ligger åbent for enhver at blive rockstjerne, statsminister eller direktør for Mærsk, i hvert fald i teorien, for virkeligheden sætter naturlivis grænser. Det senmoderne individ konstruerer sin identitet ud fra den specifikke situation, og har således vidt forskellige måder at opføre sig på, alt efter hvilken social arena han befinder sig i. Individet spiller derfor ikke forskellige roller, det er forskellige identiteter. Det er en afgørende pointe for individualiseringen, at det senmoderne menneske konstant må reflektere over sig selv, ved at spejle sig i sine omgivelser - helt modsat det traditionelle menneske, der altid var den samme, hvad enten han var i selskab med familie, naboer eller blandt fremmede. Refleksiviteten kommer ikke kun til udtryk i det enkelte individ og selv-identiteten, men også på institutionelt niveau. Man kunne f.eks. pege på de senere års tendens til at skulle sammenligne uddannelsesinstitutioner med hinanden. Pisa-undersøgelsen har f.eks. medført en del større ændringer og øgede krav til folkeskolen 15 Kap. 2. Liberalismen På samme tid som oplysningstiden slog igennem, opstod den klassiske liberalisme i den vestlige verden. Ideologien kunne dengang mere karakteriseres som en politisk filosofi, der handlede om at afklare, hvor meget staten bør bestemme over individet, eller individets ret til frihed, dvs. til at forfølge egne interesser. Der kan peges på flere forskellige personer, der står som inspiratorer for den klassiske liberalisme, heriblandt Adam Smith, der er mest kendt for the Wealth of nations fra 1776, hvori han præsenterer sin teori om den usynlige hånd, der altid sørger for at skubbe markedet på plads, når der er brug for det. Markedet har altså en evne til at fungere selvregulerende, og staten bør derfor holde sig fra indgreb. I en klassisk liberalistisk optik opfattes 15 Thorndal 2004:59 12

13 staten derfor som et nødvendigt onde, hvis vigtigste rolle er at beskytte borgernes frihedsrettigheder, specielt den private ejendomsret. Statens opgaver skal derfor begrænses til et absolut minimum, som f.eks. et retssystem, en politistyrke og et militær 16 hvad der også omtales som natvægterstaten. Liberalisme/Nyliberalisme Liberalismen blomstrede igen op i erne, hvorfor man taler om nyliberalisme. Hvor den klassiske liberalisme opstod i oplysningstiden, som en reaktion mod det traditionelle samfund, kan nyliberalismen ses som en reaktion mod velfærdsstaten. Den grundlæggende strid bestod i mellem retten til frihed overfor lighed. Amerikaneren Robert Nozick er særligt kendt for at have beskæftiget sig med denne problemstilling i sit værk Anarchy, state and Utopia fra Heri argumenterer han for, at frihed er en langt vigtigere rettighed end lighed. Nozick var optaget af at skabe det retfærdige samfund, og anlagde det syn, at menneskets frihed er en grundlæggende og universel ret, idet friheden hænger fundamentalt sammen med det at være menneske. Herudaf afledte han tesen om selvejerskabet : Da menneskets absolut mest fundamentale ret er retten til frihed, har mennesket også ret til sig selv, dvs. retten til sin krop, og dermed sin arbejdskraft. Derfor har mennesket også ret til den værdi, som hans arbejde producerer, og derfor kan en statslig omfordeling gennem f.eks. skatter aldrig være retfærdig 18. Nozick mente, at den sociale lighed i samfundet automatisk kommer, når de rige borgere føler, at deres rettigheder er sikret på retfærdig vis, for da vil de ud af næstekærlighed og barmhjertighed hjælpe deres fattigere medborgere gennem frivillige bidrag ( f.eks. Carnegie- og Rockefeller Foundation og i nyere tid Bill Gates donation på 1 mia. dollars til aidsbekæmpelse). På den måde opnår samfundet iflg. Nozick både frihed og lighed, men på retfærdig vis. Af de danske værker der tog direkte udgangspunkt i Nozicks principper og idéer, kan nævnes Anders Fogh Rasmussens kendte bog Fra socialstat til minimalstat fra 1993, i hvilken han bl.a. 16 Thorndal2004:16 17 Grage T. i Madsen m.fl. 1997:54 ff 18 Thorndal2004:18 13

14 beskriver, hvordan forsørgerstaten skaber en slavementalitet, ved at forvandle borgerne til passive og umyndige ydelsesmodtagere 19. Hvor Nozicks argumentation kredsede om at skabe det moralsk retfærdige samfund, fokuserede østrigeren Friedrich von Hayek i sit værk the Road to Serfdom (1944) på, hvordan samfundet optimerede betingelserne for at skabe mest mulig udvikling, dynamik og velstand 20. Han var derfor langt mere optaget af at vise, hvordan markedet afstedkom den mest effektive produktion. Monopoler betragtede han som det værst tænkelige fænomen, og velfærdsstaten var i denne sammenhæng den største synder. Dertil afviste han begrebet social retfærdighed, idet han mente, at det handlede om at skabe den mest effektive fordeling via markedet. Hvis staten imidlertid forsøger at begrænse individets muligheder, ved f.eks. at påtage sig ansvaret for omfordelingen af samfundets goder, vil dette uundgåeligt resultere i at individet mister motivationen for at gøre en ekstra indsats 21. En central pointe for Hayek er derfor, at et demokratisk samfund ikke nødvendigvis er liberalt. 22 Faktisk mente han, at planlægningen af økonomien ikke kunne varetages ordentligt af de folkevalgte, da disse blot ville lade den overgå til bureaukratiet. 23 Selvom nyliberalismens opkomst fandt sted langt senere end den klassiske liberalisme, kan man konstatere, at både Hayeks og Nozicks tanker i udgangspunktet er de samme som i den tidligere liberalisme? Hvad enten argumentationen er moralsk som Nozicks eller mere økonomisk, som Hayeks, så er omdrejningspunktet stadig det frie individ, og dertil markedet som den overlegne produktionsform. Man kan derfor fristes til at spørge, hvad forskellen så egentlig er på liberalisme og ny -liberalisme? For at forstå forskellen må man se på tiden omkring 80 erne, hvor økonomien var ved at rejse sig igen oven på det foregående årtis krise. De keynsianistiske økonomers idé om den krisefri kapitalisme havde lidt nederlag, og den ekspansive finanspolitik blev i stigende grad afløst af monetarismen, hvor pengepolitiken var det vigtigste instrument. Tankerne bag monetarismen blev i høj grad formuleret af Chicago-skolen, hvis mest fremtrædende medlem var Milton Friedmann. 19 Thorndal 2004:17 20 Thorndal2004:24 21 Lund2007:17 22 Thorndal2004:36 23 Sørensen1975:41 14

15 Imidlertid betød monetarismen ikke en kvalitativ ændring af liberalismen blot en økonomisk tilføjelse. Forskellen på gammel - og ny -liberalisme kan derfor sammenfattes til at være tidspunktet for deres opkomst, og altså nyliberalismen som en udvikling af liberalismen som den opstod i kølvandet på 70érnes krise, og som definerer sig som en reaktion mod Keynesianismen og Velfærdsstaten. New Public Management (NPM) Det fri marked er således det politiske og teoretiske omdrejningspunkt i både liberalismen og nyliberalismen. Det frie marked afstedkommer den økonomisk mest effektive produktionsform, og må derfor betragtes som det mest effektive instrument til fordelingen af samfundets goder. Derfor bør de offentlige institutioner indrettes som private virksomheder, hvis de da ikke ligefrem kan privatiseres. Dette var et kerneprincip i moderniseringen af den offentlige sektor 24, som især vandt frem i USA under Ronald Reagan og i England under Margaret Thatcher (hvorfor nyliberalisme også omtales som Reaganisme eller Thatcherismen ) og i Danmark under Schlüter-regeringen i 1980 erne, hvilket uddybes i kapitel 2. Forvaltningsstrategien kaldes også New Public Management (NPM) og er i Danmark bl.a. repræsenteret af Jørn Henrik Petersen og Ole P. Christensen 25. Det grundlæggende princip i NPM er at overføre markedslogikken fra det private til den offentlige sektor for at skabe en så effektiv produktion og fordeling som muligt. Dette sker ved at adoptere organiserings- styrings- og ledelsesprincipperne fra erhvervslivet, således at driften af de offentlige institutioner bliver kørt efter en koncernmodel eller som en virksomhed 26. Det bør her nævnes, at langt fra alle virksomheder i det private er bygget op om den samme model, og at det således er vanskeligt at definere, hvilken model der skal overføres til det offentlige. F.eks. er det ikke alle virksomheder, der dyrker den traditionelle virksomhedsmodel med de stærke ledere. I mange virksomheder er hierarkiet fladet mere ud, således at direktørens rolle er nedtonet til mere at have præg af en træner -rolle, der skal fungere anonymt, og i helt ekstreme tilfælde som det danske værktøjsfirma UNIMERCO, er alle medarbejdere medejere på lige fod. Konkret er det ønsket om stærke ledere, der er slået igennem i den offentlige sektor. Efter 80 erne er ledelsen i 24 Mathiesen2000:23 25 Lund:2007:18 26 Mathiesen2000:23 15

16 gymnasieskolerne blevet styrket med løntillæg, forhandlingsretten til lokalløn og beslutningsretten til en lang række områder, før blev fastlagt af lærerrådene. Hvis mere flade ledelsesmodeller i fremtiden bliver almindelige i den private sektor, kan dette dog meget vel tænkes overført til den offentlige sektor. En anden central strategi i NPM er at privatisere de offentlige institutioner eller udlicitere arbejdet, dvs. at det offentlige beholder det overordnede ansvar for, at opgaven bliver løst, men betaler private firmaer for at påtage sig opgaven. Tanken knytter sig til en forestilling om, at den sunde konkurrence mellem disse firmaer vil sikre, at ydelserne bliver varetaget mere effektivt end hvis den tunge, ufleksible og bureaukratiske stat skulle gøre det. Der findes også blandingsformer som frie valgformer, hvor borgerne eller brugerne selv kan vælge mellem at få deres ydelse udført af det offentlige eller få tilskud fra det offentlige til at købe servicen af et privat firma. NPM bliver kritiseret for, at udbredelsen af markedsstyringen i den offentlige sektor eller privatisering/udliciterering af opgaverne, medfører en indskrænkelse af demokratiet i den politiske styring, hvilket kan ses som en trussel mod den lige solidariske adgang til velfærdsydelser 27. Dertil kunne man hævde, at når private firmaer påtager sig opgaverne for det offentlige, er der ikke altid gennemskuelighed ift. arbejdsforholdene, miljøbestemmelser mm En tredje kritik retter sig mod menneskesynet bag NPM, der kan siges at være baseret på den såkaldte principal agent -teori. Helt overordnet opfattes menneskene som rationelle, selvom de er egoistiske agenter som handler ud fra egennyttemaksimerende interesser, som løn, magt og at placere flest muligt ligesindede i de ledende stillinger. Da disse interesser ikke altid korresponderer med principalens (ledelsens), må denne forsøge at styre agenterne til at opfylde sine interesser. Dette kan enten ske ved hjælp af økonomiske sanktioner, eller ved at indføre mere kontrol og topstyring, for at begrænse agenternes handlerum. I hjemmeplejen har dette ført til et kontroltyranni, som selv de varmeste tilhængere af NPM opfatter som værende gået for vidt. I undervisningssektoren har dette betydet øget standardisering af undervisningsindholdet, test, fagdokumentation o.l. 28. Her kan man dog pege på et interessant paradoks, idet den øgede kontrol med de ansatte kræver en større administration. Dette kunne man hævde fører til en øget 27 Klausen i Lund2007:20 28 Lund2007:112 16

17 bureaukratisering, hvilket står i modsætning til ønsket om at reducere den offentlige sektor 29. Endelig kan en privat virksomheds succes måles ud fra dens overskud. Dette kan naturligvis ofte være svært i den offentlige sektor. Konservatisme I analysen af gymnasiereformen bliver der lagt vægt på at skelne mellem de nyliberale og de konservative træk. Dette skyldes, at nyliberalismens udvikling i dansk politik nødvendigvis også må ses i forhold til konservatismen. Mange mener, at konservatismen vanskeligt lader sig karakterisere som en ideologi, på lige fod med socialismen og liberalismen. Da konservative teoretikere sjældent har forsøgt at ordne sine idéer i et samlet system, mener de, at konservatismen mere kan opfattes som en almen sund skeptisk holdning over for forandringer 30 en holdning, som den konservative statsminister Poul Schlüter også udtrykte ved sin berømte erklæring om, at ideologi er noget bras. Som det senere vil blive uddybet, bliver Schlüter-regeringens politik i 1980 erne fremhævet som nyliberalismens gennembrud i dansk forvaltningspolitik, og ofte omtales politikken i sammenhæng med det ny højre. Denne betegnelse dækker over en kombination af en nyliberalistisk markedsorientering og en konservativ kamp for de åndelige værdier. Dette afspejler først og fremmest, at der var tale om en Venstre-Konservativ regering, men spørgsmålet er, om konservatismen skal forstås som en selvstændig ideologi, eller som en undergren af liberalismen? I sin bog Den tredje vej skelner Giddens mellem to grene inden for nyliberalismen, hvoraf den ene har konservative træk, og den anden er den ekstremt markedsorienterede. 31 At han således opfatter nykonservatismen som en underkategori af nyliberalismen kan skyldes, at den tredje vej handler om socialdemokratismen og er et kampskrift mod Thatherismen. Det er forståeligvis nemmere at sammenholde det mod én hovedfjende, under fællesbetegnelsen nyliberalisme. 29 Lund2007: Sørensen 1975:48 31 Giddens 1999:17 17

18 Jeg vil dog argumentere for, at man må opfatte dem som to enkeltstående ideologier, selvom de historisk set også er knyttet sammen. Konservatismen opstod som en reaktion mod oplysningstidens radikalisme og progressivitet, idet man kritiserede de intellektuelles overivrige forestillinger om overdreven oplysning og rationalisme. Man troede ikke på, at man bare kunne skille samfundet op i små dele, for så at rekonstruere det i en ny og bedre form, blot ved hjælp af intellektuel viljestyrke. 32 Derfor kan man hævde, at konservatismen i sit udgangspunkt er et forsvar for traditionerne. Jeg mener imidlertid, at betydningen af konservatismens menneskesyn er undervurderet. For konservatismen er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt individet skal sættes før fællesskabet, eller omvendt. Begge dele er afhængige af hinanden. Man anerkender derfor individets frihed til at udfolde sig, men omvendt opfattes mennesket som svagt ; det kan ikke klare sig uden fællesskaber og uden en myndighed 33. Friheden kan med andre ord ikke stå alene - den må have hjælp af autoriteter 34. Statens opgave bør derfor ikke bare begrænses til at beskytte individets den private ejendomsret. Staten har også et ansvar for at fremme den fornuft, som ligger i traditionerne, og dertil beskytte disse. Således finder jeg at konservatismen kan placeres mellem liberalismen og socialismen, nærmest til liberalismen, men dog som en selvstændig ideologi. Det omvendte gør sig gældende for social-liberalismen, som i Danmark er bedst repræsenteret af Det Radikale Venstre. Partiets slogan personlig frihed under socialt ansvar, kan ses som et udtryk for ønsket om en liberalistisk, markedsorienteret politik. Men man ønsker mere end bare en natvægterstat, idet man anerkender, at det frie marked ikke er ufejlbarligt. Staten skal derfor aktivt gå ind og lappe hullerne dér hvor der skabes for stor ulighed, og i øvrigt sikre en fri adgang til uddannelse for alle. Ofte bliver politikken under de skiftende SR-regeringer betegnet som social-liberal. Jf. ovenstående finder jeg dog dette misvisende, og har derfor valgt konsekvent at omtale det Socialdemokratisk-Radikale samarbejde som social-radikalt. Modernitet og nyliberalisme sammenfatning. 32 Dam 2003:7 33 K.S. Jørgensen i Dam 2003: H.S. Lund I Dam 2003:203, min gengivelse. NB. - Ikke at forveksle med Henrik Herløv Lund 18

19 Historien er ofte afhængig af tilfældigheder. Alligevel er der et overordnet historisk forløb som sætter grænserne og danner rammen om konkrete historiske begivenheder og forløb. Liberalismen kan forklares som en logisk efterfølger til det feudale middelaldersamfund. Ligeledes kan nyliberalismen forklares som en reaktion mod Keynesianismen. Denne politiske reaktion er senere blevet fulgt op af en bevidsthedsændring i befolkningen. Man kan således påstå, at selvom Socialdemokraterne igen skulle blive regeringsbærende, er det liberalistiske projekt lykkedes. Det enkelte menneske er blevet mere frisat i forhold til samfundets institutioner. Omfanget og karakteren af denne frisættelse mener jeg imidlertid ikke kan begribes uden forståelsen af moderniteten. Man kan således påpege, at nyliberalismen og senmoderniteten har visse fællestræk. Liberalismens dyrkelse af det frie individ skal ses i lyset af modernitetens øgede individualisering, hvorfor nyliberalismens succes delvis må tillægges modernitetsudviklingen. Jeg er derfor enig med Giddens, når han søger at redefinere det socialdemokratiske projekt. Det kan ikke lade sig gøre ved at opstille en strategi, som kun imødekommer nyliberalismen og den snævre politiske virkelighed, den må også tage højde for opkomsten af det senmoderne menneske. Kapitel 3 Gymnasiets historie Efter at have forklaret nyliberalismens centrale principper og rødder, og dertil set det i lyset af en længere samfundsudvikling, vil jeg i det følgende kapitel gå et skridt dybere ned på gymnasiepolitikkens niveau. For at forstå dansk uddannelsespolitik i dag, må man nødvendigvis se det i sin historiske kontekst af dansk forvaltningspolitik gennem 1960 erne og frem til slutningen af sidste årtusinde. Uddannelseseksplosionen i Muligheden for en grundskoleuddannelse for alle blev allerede etableret i 1814, men indtil 2. Verdenskrig bestod uddannelse for de flestes vedkommende kun af et grundskoleforløb, der var meget differentieret alt efter om man boede på landet, i købstaden eller hovedstaden. Hertil var 19

20 der et begrænset antal erhvervs- og videregående uddannelser, såsom realskolen, gymnasiet, og lærlingepladser mv. I et endnu mere begrænset omfang fandtes der videregående uddannelser, som dog typisk var for samfundets økonomiske og kulturelle elite. Indhold og samværskultur i grundskoleforløb og evt. videreuddannelse korresponderede altså med kulturen i de pågældende samfundsgrupper: Arbejderne gik typisk kun i grundskolen, inden de kom ud på arbejdsmarkedet. Småborgerskabets børn gik typisk i realskolen, for derefter at tage en hurtig erhvervsuddannelse, ofte med sigte på at kunne indgå i forældrenes virksomhed. Gymnasiet var typisk for embedsmands- og kultureliten, håndværksfagene havde åbenlyst lærlingeuddannelserne, og bondeklassen (og til dels husmændene) vendte sig gerne mod højskolen. 35 I 1960 erne oplevede Danmark en voldsom vækst i industrialisering, urbanisering og i moderniseringen af den offentlige sektor. Dette medførte en markant ændring af uddannelsernes roller. Arbejderbevægelsen og den socialdemokratiske/radikale regering opfattede uddannelserne som et afgørende fordelingspolitisk instrument i opbygningen af velfærdsstaten 36 og ønskede derfor at demokratisere uddannelses-adgangen ud fra parolen lighed gennem uddannelse 37. Økonomerne ønskede en mobilisering af intelligensreserven dvs. en arbejdskraft, der kunne efterkomme behovet fra de kvalifikationskrævende erhverv, som voksede voldsomt i volumen under moderniseringen 38. Arbejderbørnene skulle gå mere i skole og kvinderne skulle ud på arbejdsmarkedet. Sideløbende bredte der sig en erkendelse af, at uddannelse var muligheden for et bedre liv og en social opstigen. F.eks. begyndte småborgerskabet nu at sende deres børn i gymnasiet, hvilket kom til at indebære nogle markante brud med den sociale arv. 39 Resultatet kan betegnes som en uddannelseseksplosion, idet uddannelse i løbet af nogle få årtier gik fra at være et privilegium for samfundets elite, til at være for den brede befolkning. Studentereksamen gik altså fra at være en udpræget eliteuddannelse til at være en langt bredere, og mere folkelig uddannelse. Højkonjunktureren, moderniseringen af den offentlige sektor og de øvrige sociale dynamikker førte bl.a. også til en stigende kritik af arbejdsforholdene, og dette ledte til at dele af erhvervslivet 35 Olesen, H. S. i Andersen 2001: Mikkelsen, P i Mathiesen 1999:50 37 Også titlen på en bog af Erik Jørgen Hansen fra Olesen i Hansen2001: Olesen, H. S. i Andersen 2001:188 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NEOLIBERALISMEN HAR VÆRET ET DYRT BEKENDTSKAB FOR USA S BEFOLKNING. Intro: Siden 80 erne

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere