FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016
|
|
- Magdalene Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning MASSEFYLDE & VARMELÆRE RADIOAKTIVITET LYS: Bølgelængde GASLOVE & ABSOLUT NULPUNKT SVINGNINGER VARMETRANSPORT & AFKØLING PLANCKKURVER SKRÅ KAST ELLÆRE - BRINTCELLER PROJEKT C:\Users\AC\OneDrive\_fyB\Forsoeg\Oevelsesvejledninger_fyB.wpd
2 I. Naturvidenskabelige rapporter Rapporten udarbejdes, så den indeholder de relevante af nedenstående punkter. I vejledningen kan det være nærmere præciseret hvad der skal laves. Forside: Den fortrykte forside skal anvendes og udfyldes korrekt (orange i kemi; gul i fysik; grøn i biologi; blå i geografi). Formål: Her beskrives formålet med forsøget/øvelsen. Teori: Her beskrives med egne ord den teori, der er nødvendig for at forstå forsøget. Inspiration kan findes f.eks. i øvelsesvejledningen, i lærebøger eller ved lærerens gennemgang - brug eventuelt henvisninger. Her kan med fordel inddrages reaktionsligninger, formler, udtryk, m.m. Apparatur og materialer: Her skrives en liste over alle anvendte apparaturer, kemikalier og andre materialer. Her kan også medtages eventuelle tabelværdier for materialer mv. Eventuelle afvigelser fra øvelsesvejledningen beskrives. Fremgangsmåde: Her beskrives med egne ord, hvordan forsøget er udført. Gør det så kort og klart som muligt og i logisk rækkefølge. Gerne på punktform. Der kan med fordel indsættes en illustration/billede med tilhørende forklaring af forsøgsopstillingen. Data: Relevante iagttagelser og målinger skal med i rapporten. Af hensyn til overskueligheden skal data så vidt det er muligt anføres i skema- / tabel- / figurform. Store datamængder som eksempelvis computerudskrifter skal placeres som bilag sidst i rapporten Databehandling: På baggrund af data foretages ofte beregninger. Hvis samme beregning udføres flere gange, blot med forskellige tal, vises kun ét beregningseksempel. Husk dog at de resterende resultater skal anføres. Pas på med antal decimaler/betydende cifre. Måleusikkerhed: Overslag over måleusikkerhed laves hvis relevant. Hvis det fremgår af øvelsesvejledningen eller lærerens instruktion laves usikkerhedsberegning. Usikkerhedsberegning laves i Excel Fejlkilder: Mulige fejlkilder skal angives, og betydningen vurderes. De kan evt. være med til at forklare unøjagtige eller uventede resultater. Diskussion: Forsøgsresultaterne diskuteres/vurderes ved, at man beskriver, analyserer og fortolker de opnåede resultater. Ofte indeholder øvelsesvejledningen nogle spørgsmål, der skal besvares under dette punkt. Konklusion: Her overvejes, om formålet er opfyldt, og om forsøget er gået som forventet ifølge jeres formål. Mens diskussionen som regel er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og så præcis som muligt. Lad læreren afgøre, om det er et vellykket forsøg. Generelt om rapporten: Rapporten skal være formuleret præcist, og den skal være saglig og objektiv. Det skal fremstå klart for læseren, hvorledes resultaterne er fremkommet, og konklusionen skal være velbegrundet. Med 1
3 andre ord: et mislykket forsøg skal fremstå som sådant, og der skal ikke pyntes hverken på resultater eller konklusion. Rapporten skal være velformuleret og letlæselig for modtageren. Rapporten skal kunne forstås af personer på samme faglige niveau som dig selv. Opstillingen skal være klar og overskuelig med en tydelig markering af overskrifterne til hvert afsnit, så man kan se hvad der er formål, teori, fremgangsmåde osv. Dispositionen på side 1 er en bruttoliste, så vær opmærksom på at visse afsnit kan udelades afhængig af det pågældende fag og eksperiment. I nogle tilfælde kan punkterne i rapporten efter aftale med læreren erstattes med fortrykte bilag eller afsnit kan udelades. Med mindre andet aftales med læreren skal rapporten være baseret på dine egne målinger/iagttagelser. Hver person afleverer sin egen rapport. Generelt om journalen: En journal har i princippet samme disposition som en rapport, men vil ofte være mere kortfattet. Teoriafsnittet kan blot være en henvisning til de enkelte sider i lærebogen, som danner baggrunden for forsøget. Det er i høj grad op til den enkelte person, hvor meget man vil gøre ud af journalskrivningen. Journaler skal ikke afleveres til læreren, men de kan blive inddraget i forbindelse med mundtlig eksamen. Bekendtgørelseskrav samt skolens krav: I løbet af undervisningstiden skal der udføres laboratoriearbejde med dertil hørende rapport- eller journalskrivning. Omfanget af laboratoriearbejdet afhænger af det specifikke fag. Når der nedenfor tales om laboratoriearbejde indbefatter det derfor også aflevering af rapporter. Såfremt du ikke udfører laboratoriearbejdet, skal du på laboratoriekursus. Tilmeldingsfristen er som regel i januar. Du er selv ansvarlig for at overholde fristen tilmelding foregår hos studievejlederne. Hvis du ikke har udført laboratoriearbejdet på skolen eller været på laboratoriekursus, kan du ikke gå til eksamen. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at hvis du forsømmer laboratoriearbejdet efter fristen for tilmelding til laboratoriekursus, afskærer du dig fra muligheden for at gå til eksamen, hvilket igen kan have konsekvenser for eksempelvis SU. Det er læreren, der afgør, om dit laboratoriearbejdet er tilstrækkeligt til, at du ikke skal på laboratoriekursus. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Det er en forudsætning, at aftalte tidsfrister overholdes. Såfremt læreren godkender rapporten, betyder det, at han/hun har vurderet, at rapporten har en standard, som gør den til et egnet redskab i forbindelse med mundtlig eksamen. Såfremt rapporten ikke godkendes, har du mulighed for at udføre rettelser og genaflevere rapporten. Alternativt kan du vælge ikke at foretage dig noget, da der ikke er krav om, at rapporter skal godkendes. Du skal dog være opmærksom på, at en ikke godkendt rapport, ikke vurderes som et egnet eksamensværktøj af din lærer, og at kravene til eksamen er de samme uanset, om rapporten er godkendt eller ej. Med mindre andet er aftalt med læreren, må du under eksamen kun bruge rapporter/journaler du selv har lavet. Journaler skal ikke afleveres til din lærer, men vær opmærksom på at også journaler kan blive inddraget under mundtlig eksamen. Såfremt du er forhindret i at møde til laboratorieforsøg aftales med læreren hvornår forsøget laves i stedet. Du skal i så fald være villig til at møde i de af læreren angivne værkstedstimer hvor det eventuelt vil være en anden end din egen lærer, der er til stede. 2
4 II. Sikkerhed i laboratoriet I laboratoriet SKAL man: Bære kittel når der arbejdes med kemikalier eller lignende. Bruge beskyttelsesbriller hvis angivet af læreren eller øvelsesvejledningen. Såfremt dine egne briller dækker dine øjne ordentligt, er det dog tilstrækkeligt. Rydde op efter udført forsøg: Kemikalieaffald skal i de dertil hørende beholdere. Glasvarer, der er gået itu, samt brugte objekt- og dækglas kommes i en beholder til glasaffald. Brugte blodlancetter skal afleveres i en gul affaldsbeholder. Alt brugt glas, keramik mm. skal i opvaskemaskinen. Bemærk: bundfald skal skylles af, inden opvaskemaskinen tages i brug. Buretter og pipetter må ikke komme i opvaskemaskinen. Ting, der er hentet i skabe og skuffer, skal retur til samme plads. Hvis du er i tvivl om tingenes placering så spørg. Bord og vask skal tørres af. I laboratoriet må man IKKE: Løbe rundt eller foretage pludselige bevægelser, der kan forskrække andre. Sidde på bordene. Indtage mad (herunder slik) eller drikke. Opbevare tasker og overtøj i lokalet, når der laves forsøg (undtagelsesvis kan de placeres på bordene ved vinduet). Hvis der sker noget UVENTET skal man hurtigst muligt tilkalde læreren. Men man kan selv begynde med førstehjælp: Hvis der sker ting, man ikke kan overskue, men der ikke er kommet nogen personer til skade, så begræns om muligt skaden eller se at komme væk og advar andre. Er der spildt kemikalier på legemsdele, så skyl straks med rigelige mængder vand. Det er vigtigt, at man kommer hurtigt i gang med at skylle! En finger eller lignende holdes under en rindende vandhane. Hvis der er tale om større legemsdele, benyttes bruseren, der er placeret ved katederet. Hvis nødvendigt tages tøj først af, og man lader vandet løbe ud på gulvet. Er kemikalierne kommet i øjnene benyttes øjenskylleflasken, der hænger ved vinduerne. Hvis man brænder sig, er kuren den samme som ved kemikaliespild. Såfremt der opstår ild i en person, kan ilden slukkes med brandtæppet, der hænger ved vinduerne. Brand kan desuden bekæmpes med pulverslukkeren der hænger ved vinduerne, men bemærk at pulverslukkeren aldrig må benyttes til mennesker. Sker der uheld i forbindelse med brugen af gas, slukkes der om muligt ved arbejdspladsen. Er dette ikke muligt, sidder der en nødafbryder i laboratoriet ved døren ud til gangen. Sker der uheld i forbindelse med brugen af el, slukkes der om muligt ved arbejdspladsen. Er dette ikke muligt, sidder der en nødafbryder i laboratoriet ved døren ind til forberedelseslokalet. Husk at tage hensyn til rengøringspersonalet og dem der kommer efter dig! 3
5 III. Databehandling på computer med FPro Programmet FPro bruges til dataopsamling og databehandling. Til hver sæt målinger hentes en fil, som sørger for at det rigtige bliver målt. Du skal eventuelt indstille hvor mange gange og lignende. De FPro-filer du skal bruges hentes alle lettest på de bærbare PC ere i mappen D:\FPRO. Udover dataopsamling kan FPro også bruges til den efterfølgende behandling af måleresultater. Så det vi har lært at lave med usikkerhed, statistik og regression kan alt sammen laves direkte i FPro. Fordelen ved at bruge FPro er alene, at tallene ellers skal overføres til Excel, og det går som regel galt. Regression mv. kan også være direkte indbygget i målefilerne, så det hele går af sig selv. Fælderne i forbindelse med FPRo er først og fremmest disse: 1) Lad computeren passe sig selv mens FPro måler 2) Filnavne i FPro SKAL være i det gamle 8.3-format, dvs højst 8 bogstaver eller tal (mellemrum og underlige tegn må derfor ikke bruges). Efter de 8 tegn afsluttes med.fpr. Et gyldigt eksempel kunne være 01_A_13.fpr. ( _ er nemlig ikke et underligt tegn!). Et ugyldigt filnavn kunne være 01 A massefylde,fpro (Find 5 fejl!) 3) Før du går i gang med databehandling af måleresultater, skal du altid gemme måleresultaterne på et personlig drev/mappe, da databehandlingen kan gå i fisk, og ødelægge dine måleresultater. Gem igen under nyt navn efter databehandlingen - det sikrer at du altid kan starte forfra igen uden nye målinger. Gem også før du laver udskrifter. 4) Udskrift I FPro foregår på en lidt sofistikeret måde: Vinduet man vil skrive ud markeres, hvorefter kun dette vindue udskrives. 4
6 IV. Usikkerhedsberegning Det du skal bruge til usikkerhedsberegning er gennemgået i forbindelse med demonstrations-forsøg jvf Indledning i Undervisningsbeskrivelser.Alle nødvendige filer findes på: eller i mappen D:\FPRO på de bærbare PC ereder kan bruges uden netadgang. De bærbare skal være sluttet til nettet via ledning, hvis du vil bruge printeren i laboratoriet. Tilslut altid oplader til de bærbare PC ere. Når spredning beregnes eller når computeren giver usikkerheder på hældningskoefficienter og skæring med y-aksen, er det en beregnet usikkerhed på baggrund af de foretagne målinger - der indgår ingen overvejelser om målingens nøjagtighed. Mangler der for eksempel en cm på linealen, så vores målinger systematisk er en cm for store, vil spredningen ikke afsløre dette. Spredningen fanger altså ikke systematiske fejl, men kun tilfældige fejl grundet egentlig måleusikkerhed. Spredningen giver en bedre vurdering af usikkerheden, men kan altså ikke stå alene; der skal stadig være en vurdering af hele målingens pålidelighed og fejlkilder. Samme sted som ovenfor finder du også filerne der skal bruges til regression. 5
7 1. MASSEFYLDE & VARMELÆRE FORMÅL: A: Finde massefylden for nogle faste stoffer. B: Finde varmekapaciteten for nogle faste stoffer. C: Finde isens smeltevarme. APPARATUR: - Vægt - Skydelære/mikrometerskrue - Lodder - Isterninger. - Kalorimeter - Termometre - Elkedel (kun elkedler mærket Fys ) må bruges TEORI: A: Massefylde Massefylden er givet ved formlen: [1.1] m V Vi måler massen og rumfanget på nogle terninger mv. Usikkerhed på hver måling skønnes. For en enkelt af terningerne og et par klodser laves usikkerhedsberegning vha. Usikkerhed.xlsx. (Først findes usikkerhed på V = labah og derefter på D=m/V) B: Varmekapacitet Teorien til varmelæren er beskrevet i Fysikbogen kapitel 7 - emne 2 i undervisningsbeskrivelsen. Hvis et legeme med massen m opvarmes fra temperaturen T 1 til T 2 er den tilførte varmeenergi ifølge formlen side 156: [1.2] Q cm ( T T) 2 1 hvor c er den såkaldte specifikke varmekapacitet, der fortæller hvor meget varme der kan oplagres i stoffet pr. masseenhed. Vi vil bestemme stoffers specifikke varmekapacitet c ved at nedsænke varme lodder i koldt vand: Ved hjælp at næsten kogende vand varmer vi lodder op til starttemperaturen T L. Det kolde vand har starttemperaturent v. Når det varme lod sænkes ned i vandet, vil det efter kort tids omrøring have samme temperatur som det omgivende vand, der nu har sluttemperaturen T S Da der er energibevarelse gælder følgende ligning, idet der ikke regnes med fortegn: [1.3] Q Q tilført modtaget eller i vores tilfælde [1.4] Q Q Lod Vand Indsættes [1.2] heri fås [1.5] c m ( T T ) c m ( T T ) L L L S v v S V Alle temperaturer og masser måles. c v slås op i Databogen. c L kan nu findes ved at løse ligningen. Sammenlign med tabelværdierne. 6
8 C: Smeltevarme Når et fast stof smelter kræver det, at der tilføres energi. Ifølge Fysikbogen side 161 er formlen for energien [1.6] Q ml S hvor L s kaldes den specifikke smeltevarme. Bemærk at der ikke indgår en temperatur her, idet smeltningen foregår ved smeltepunktet. Formålet med øvelse er at vi skal bestemme L s. For at bestemme L s nedsænker vi noget is i noget lunt vand. Når isen er smeltet og alt vandet har samme temperatur, har det lune vand afgivet energien Q Lunt vand i tre processer: - Q is : isen er opvarmet fra fryserens temperatur T i til 0/C. (Formel [1.2]). - Q smelte : isen er smeltet. (Formel [1.6]). - Q smeltevand : smeltevandet er opvarmet fra 0/C til den fælles sluttemperatur T S.(Formel [1.2]) Det giver disse ligninger: [1.7] Qlunt vand Qis Qsmelte Qsmeltvand [1.8] c m ( T T ) c m(0 C T) m L c m( T 0 C) v v V S i i i i S v i S Alle temperaturer og masser måles - formlen fortælle hvilke! Varmekapaciteter slås op i Databogen. L s kan nu bestemmes fra ligning [1.8] og sammenlignes med tabelværdien. Rapportens indhold: I denne rapport skal du IKKE skrive teori - der henvises blot til øvelsesvejledningen og Kap 7. Du skal fokusere på: Formål: (afskrift af afsnittet herom ovenfor) Apparatur og anvendte materialer samt deres data. Forsøgets udførelse Databehandling incl usikkerhedsberegning via regneark i Excel Fejlkilder Konklusion, hvor der gøres rede for om formålet er opfyldt og hvorfor ikke. Konklusionen skal være konkret, dvs hvilke data har I fundet og hvor meget er de forkerte. Hertil bruges procentvise afvigelser. Evt henvises til et passende skema tidligere i rapporten. 7
9 3. LYS: Bølgelængde FORMÅL: A: Eftervise gitterformlen. B: Bestemme bølgelængder på lyset fra spektrallamper ved hjælp af et gitter. Denne øvelse skulle være lavet på C-niveau. Her fokuseres også på nøjagtige målinger, sammenligning med tabelværdier, databehandling mv. A: GITTERFORMLEN APPARATUR: - He-Ne-laser. Bølgelængden er 632,8nm eller en anden laser. Noter. - Målestok/Stor vinkel - Gitter med 600 pr. mm. FORSØGETS UDFØRELSE: Lav en nøjagtig opstilling. Der måles fra midten af gitteret. Afstanden til tavle (L) samt afstanden ud til 1.ordens afbøjet lys (l 1 ) og, om muligt, 2.ordens afbøjet lys (l 2 ) bestemmes. Mål til begge sider - overvej hvorfor. Ved hjælp af afstandene L, l 1 og l 2 findes vinklerne ud fra formlen: [2.8] Derefter beregnes den gennemsnitlige værdi for bølgelængden ved hjælp af gitterformlen: [2.9] Sammenlign den beregnede værdi med opgivne data. B: SPEKTRALLINIER Formålet med denne del af øvelsen er at undersøge lys udsendt fra to spektrallamper. Øvelsen tilvejebringer en teknik til at undersøge det lys, som atomerne kan udsende. APPARATUR: - Spændingsforsyning 6 kv - Spektrallamper - (Brint & Neon) - Gitter med 600 eller 1200 linier pr mm. - Linsesystem monteret på drejebord (goniometer) 10
10 FORSØGETS UDFØRELSE: Opstillingen på figuren anvendes. Lyset passerer først gennem en smal spalte og et linsesystem. I okularet er der et kors, så okularet kan indstilles direkte på lysstregen. Gitteret placeres midt på drejebordet og vinkelret på lysstrålen. Når lyset går lige igennem svarer vinklen på goniometeret til 0/. Vi skal måle vinklerne til begge sider. Det nemmeste er blot at tage gennemsnittet af vinklerne fra nulpunktet til hhv højre og venstre. Så er det lige meget om den viser nul i midten. På drejebordet kan vinklen aflæses med en nøjagtighed på 0.05 og det SKAL i gøre! - det fungerer på helt samme måde som skydelæren, som I jo kender. Kun vinklerne måles for 1.ordens afbøjet lys fra de forskellige linier. Ved hjælp af gitterformlen findes bølgelængden af de forskellige lyslinier. Lav en hensigtsmæssig tabel. Sammenlign med Databogen side og kopier sider fra Gummibibelen. RAPPORTENS INDHOLD: Formål, forsøgsbeskrivelse, databehandling incl omskrivning af formler, måleusikkerhed, fejlkilder, konklusion. Der laves ingen usikkerhedsberegning i rapporten, men usikkerheder på de målte størrelser angives. 11
11 4. GASLOVE & ABSOLUT NULPUNKT FORMÅL: A: At finde sammenhængen mellem tryk (p) og volumen (V) i en gas ved konstant temperatur. B: At finde sammenhængen mellem tryk (p) og temperatur (T) i en gas ved konstant volumen. C: At bestemme det absolutte nulpunkt på Celcius-temperaturskalaen. TEORI: I øvelsen eftervises formlerne = konstant for fastholdt temperatur. (Boyles-Mariottes Lov) p/t = konstant for fastholdt volumen. (Gay-Lussacs 1. Lov) (T i kelvin) Antag at vi har en gas med p 0,V 0, T 0 der påvirkes, så størrelserne ændres til p, V, T. Så siger tilstandsligningen for ideale gasser at [4.1] pv T p0v0 T 0 Vi viser at dette er sandt for henholdsvis fastholdt temperatur og volumen. Ud fra dette kan matematisk vises at ligningen gælder generelt - det skal I få lov at slippe for. For idealgasligningen er det vigtigt, at det er tilstandsligningen der er eftervist. Det absolutte nulpunkt på Celciusskalaen findes ved beregning ud fra forskriften. Idet p = 0 fås: [4.2] [4.3] Usikkerheden på T beregnes med usikkerhed.xlsx ud fra oplysningerne i regressionsanalysen. APPARATUR: - Trykmåler (pas på ikke at overbelaste denne, max 200kPa) - Termometre - Plasticstempel - Kogekedel - Gasbeholder af metal MÅLINGER\RAPPORTENS INDHOLD: (Husk at tegne opstillingerne) A: Boyle-Mariottes Lov Der laves målinger med gas i stempel, hvor temperaturen er lig omgivelsernes temperatur. For hver måling beregnes V og til sidst beregnes gennemsnit og spredning heraf. Du skal bruge statistik.xlsx. B: Gay-Lussacs 1- Lov Der laves mange målinger! Ved hjælp af isafkølet vand og elkedel sørges for, at der er et stort temperaturinterval. Der laves lineær regression på (T, p)-grafen. Bemærk at der er en lineær sammenhæng når T måles i /C og proportionalitet når der regnes med K. Vær meget omhyggelig med målingerne - ellers bliver det hele noget rod! C: Temperaturskalaens absolut nulpunkt Der laves ingen særskilte målinger til dette punkt, idet resultaterne fra regressionsanalysen i B bruges. Rapportens indhold: Del op i tre dele, hvor der i C i vid udstrækning henvises til B. Formål, apparatur, kort teori, forsøgsbeskrivelse, databehandling incl usikkerhedsberegning der laves automatisk i de anvendte regneark, måleusikkerhed, fejlkilder, konklusion. 12
12 13
13 5. SVINGNINGER FORMÅL: A: Eftervise Hookes Lov F = -kax. B: Eftervise en formel for svingningstiden af et legeme ophængt i fjeder. C: Eftervise en formel for svingningstiden for et pendul. ANVENDT APPARATUR: Skriv ned undervejs hvad I bruger. Anvendte betegnelser: Der bruges følgende betegnelser: x fjederens udstrækning fra ligevægt l snorlængden (se Figur næste side) m loddets masse T svingningstiden (frem & tilbage eller op & ned) A: HOOKES LOV TEORI: Når en fjeder trækkes længden x væk fra ligevægt gælder: [5.1] F kx k kaldes fjederkonstanten. Formlen - som vi reelt har benyttet i forbindelse med vore forsøg med tyngdekraften - eftervises. MÅLINGER: Bestem F t = mag for forskellige længder ved at ophænge lodder i fjederen - ikke overbelaste!. Lav regression i FPro ( regr_lineær.xlsx ) på (x, F)-grafen. Bestem k med usikkerhed. At der optræder et minus i formlen skyldes at F og x er modsatrettede. Det kan man se bort fra i databehandlingen. B: SVINGNINGSTID FOR FJEDER TEORI: Når fjederen fra A sættes i lodrette svingninger, gælder at m 2 [5.2] T 2 T m k k Bemærk, at udsvingets størrelse ikke indgår i formlen. MÅLINGER: Formlen eftervises ved at tage tid på 25 svingninger for nogle forskellige masser. Alle i gruppen tager tid, og gennemsnittet bruges som måleresultat - ud fra afvigelser vurderes måleusikkerheden. Brug samme fjeder som i A, så k er kendt. Der laves lineær regression på (%&m,t)-grafen. 2 Kvadratrod indtastes i Excel som f.eks. kvrod(4,3). Fra regressionen findes hældningen a med usikkerhed og denne sammenlignes med k Er der overensstemmelse? Bemærk, at selvom den formel vi skal eftervise ikke er lineær, kan der alligevel laves lineær regression, når blot vi afsætter det %&m ud af x-aksen. En indvending mod den fremgangsmåde er dog, at man så på forhånd antager at T afhænger af %&m. Derfor gør vi noget andet i næste del. 14
14 C: SVINGNINGSTID FOR PENDUL TEORI: Det skal vises, at: [5.4] l 2 2 T 2 T l T l g g g ½ Sidste omskrivning forudsætter kendskab til potens-funktioner. Det er funktioner at typen a [5.5] y b x Det kan bevises, at - potensfunktioner har retlinede grafer i et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem - at b er y-værdien svarende til x = 1 - at a er hældningen på den rette linie i det dobbeltlogaritmiske koordinatsystem Altså gælder i vores tilfælde 2 1 [5.6] b, a g 2 Dette skal eftervises ved at lave potens - regression i FPro/Excel ( regr_potens.xlsx ). MÅLINGER: Et lod ophænges som vist på figuren og sættes i svingninger. Der laves en måleserie med ca. 10 forskellige længder. Til hver længde tages tid på 25 svingninger - igen af alle i gruppen som ovenfor. Undersøg om loddets masse og udsvingets størrelse har nogen betydning for svingningstiden. BEMÆRKNING OM DATABEHANDLING: Bemærk, at i B og C kunne vi begge steder anvende både lineær- og potensregression. Når der er valgt to forskellige metoder, at det alene for at I skal se at begge metoder kan bruges. Generelt er metoden med potensregression lidt bedre, idet den efterviser om potensen virkelig er ½, hvilket antages med den lineære regression. Hvis potensen er lidt forskellig herfra, vil den lineære regression blot give en større usikkerhed og dårligere regressionskoefficient, hvorimod det kan ikke ses, at afvigelserne fra den rette linie i virkeligheden skyldes en lidt anderledes potens. Rapportens indhold: Del op i tre dele. Formål, apparatur, kort teori, forsøgsbeskrivelse, databehandling incl usikkerhedsberegning fra regneark, måleusikkerhed, fejlkilder, konklusion 15
15 7. PLANCKKURVER FORMÅL: A: Undersøge lysudsendelse fra diverse lyskilder B: Undersøg hvorledes intensiteten fra lyskilden afhænger med afstanden C: Finde temperaturen af en lyskilde vha. Planckkurven D: Solspektret og en spektret fra A-stjerne undersøges og deres temperaturer bestemmes APPARATUR: - Spektrofotometre (blå og rød) der tilsluttes computer via USB. - Paprør - Diverse lyskilder (klar glødepære, energisparepære, spektralrør (neon), Led-pære...) TEORI/FORSØGETS UDFØRELSE: A: Teorien ses i DLU s29-32 samt noten om varmestråling, der forudsættes læst. Her undersøges spektralfordelingen af lyset fra mindst 5 lyskilder. Kommenter fordelingen, og afgør hvilke af lyskilderne, der tilnærmelsesvis har en spektralfordeling som en Planckkurve. For at afskærme andet lys fra at påvirke målingen kan man med fordel bruge et paprør. B: Lysstyrken fordeles på overfladen af en kugleskal med voksende radius. Derfor gælder: [7.1] F L r 0 2 For den klare glødepære måles fluxen i mindst 6 forskellige afstande, idet arealet under Planckkurven netop er fluxen F - her skal dog fratrækkes baggrundsfluxen. L 0 - der bruges i stedet P som betegnelse for lyseffekt er pærens effekt. Den behøver vi ikke måle, da fluxmålinger blot sammenlignes indbyredes. Der laves potensregression for at se om fluxen tilnærmelsesvis aftager som r -2. C: Her bruges Wiens forskydningslov: [7.2] D: Da I næppe får lejlighed til selv at lave Solens spektrum må I bruge en optagelse jeg har lavet/fundet tidligere. Filer findes fx i mappe Q:\AC\fyB\Forsoeg\Data - her findes også fil med FB s285 hvor spektrum for en A-stjerne som ligner Sirius findes. Ved at indtegne den bedste bløde kurve over graferne kan 8 max findes, hvorefter T kan beregnes. Der skal måles på graferne og laves forholdstalsregning. Sammenlign med tabelværdier. Se om I kan finde to brintlinier på solspektret - de er markeret på spektret fra Sirius. Bølgelængderne er de samme som I fandt i øvelse 3 om brintlampen. 18
16 19
FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016
NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...
Læs mereJournalark. Varmekapacitet
Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereFor at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning
Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret
Læs mereLærer Asger Spangsberg Christensen
Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs merePotensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul
Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional for hf 2018 Karsten Juul Potensfunktion 1. Oplæg til forskrift for potensfunktion...1 2. Forskrift for potensfunktion...2 3. Udregn x eller y i
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):
Der er adgang til alle noter mv via fysik.horsenshfogvuc.dk Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2016 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Fysik
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mereExcel tutorial om lineær regression
Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.
Læs mereGraph brugermanual til matematik C
Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes
Læs mereNedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.
Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereFysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin
Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereTak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16
Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak
Læs mereBrugervejledning til Graph
Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereAflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus
Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereFormål. Teori Udførelse Materialer Fremgangsmåde Usikkerhed Konkret forventning. Resultater Data Databehandling Resultatgennemgang
Rapportskrivning En rapport bygger altid på en undersøgelse, og den er struktureret så den følger en undersøgelses tre faser Baggrund, Observation, Efterbehandling. På den måde ligner den meget en journal,
Læs mereKapitel 3 Lineære sammenhænge
Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 og maj/juni 13/14 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - Nordvest Uddannelse Fag og niveau
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereModellering af elektroniske komponenter
Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - Nordvest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs merePotensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir
1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle
Læs mereKapitel 7 Matematiske vækstmodeller
Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereØvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport
Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når
Læs mereHarmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall
Harmonisk oscillator Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall November 27, 2007 Formål At studere den harmoniske oscillator, som indgår i mange fysiske sammenhænge. Den harmoniske oscillator illustreres
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereFunktioner. 2. del Karsten Juul
Funktioner 2. del 2018 Karsten Juul 18. Eksponentiel funktion forskrift 18.1 Oplæg nr. 1 til forskrift for eksponentiel funktion... 52 18.2 Oplæg nr. 2 til forskrift for eksponentiel funktion... 53 18.3.
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereHALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL
Læs mereExcel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008
Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereEksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)
Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Af Morten Stoklund Larsen og Anne Handberg Pedersen Denne note indeholder forfatternes forslag til, hvordan opgaver til brug ved den mundtlige
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereBevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.
Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og
Læs mereMODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN
MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Torsdag den 31. maj 018 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX181 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 11 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereI fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.
Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...
Læs mereUafhængig og afhængig variabel
Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig
Læs mereMatematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Læs mereVelkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1
Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen
Læs mereHarmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47
Harmonisk oscillator Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 28. november 2007 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 3 Fremgangsmåde 3 4 Resultatbehandling
Læs mereKompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard
Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...
Læs mereMatema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen
Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges
Læs mereMaple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.
Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt
Læs mereFunktioner. 1. del Karsten Juul
Funktioner 1. del 0,6 5, 9 2018 Karsten Juul 1. Koordinater 1.1 Koordinatsystem... 1 1.2 Kvadranter... 1 1.3 Koordinater... 2 1.4 Aflæs x-koordinat... 2 1.5 Aflæs y-koordinat... 2 1.6 Koordinatsæt... 2
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereHVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?
KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,
Læs mereSpektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3
Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereRøntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Læs mereBrugervejledning til Graph (1g, del 1)
Graph (brugervejledning 1g, del 1) side 1/8 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph (1g, del 1) Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet
Læs mere6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1
6. Regression Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6.0 Indledning til funktioner eller matematiske modeller Mange gange kan
Læs mereDig og din puls Lærervejleding
Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet
Læs mereLommeregnerkursus 2008
Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC (657248) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C,
Læs mereGUX. Matematik Niveau B. Prøveform b
GUX Matematik Niveau B Prøveform b August 014 GUX matematik B august 014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Fredag den 31. maj 019 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX191 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 10 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereMATEMATIK C. Videooversigt
MATEMATIK C Videooversigt Deskriptiv statistik... 2 Eksamensrelevant... 2 Eksponentiel sammenhæng... 2 Ligninger... 3 Lineær sammenhæng... 3 Potenssammenhæng... 3 Proportionalitet... 4 Rentesregning...
Læs mereStudieretningsopgave Temperatur af en væske
Studieretningsopgave af en væske Studieretning: Matematik A, Fysik B, Kemi B Fagkombination: Fysik og Matematik Opgaveformulering: Redegør kort for forsøget om opvarmning og afkøling af en væske. Præsenter
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik B (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard
Læs mere