Landsorganisationen i Danmark har følgende anbefalinger og tilkendegivelser i forbindelse med afslutning af arbejdet i Arbejdsskadeudvalg 2002.

Transkript

1 Beskæftigelsesministeriets Arbejdsskadeudvalg 2002 Æbeløgade København Ø Den 25. juni 2002 /2 V DQEHIDOLQJHU RJ WLONHQGHJLYHOVHU WLO $UEHMGVVNDGHXGYDOJ V EHW QNQLQJ RP DUEHMGVVNDGHIRUVLNULQJ XGYLGHOVH DI XO\NNHVEHJUH EHWRJPXOLJILQDQVLHULQJ Landsorganisationen i Danmark har følgende anbefalinger og tilkendegivelser i forbindelse med afslutning af arbejdet i Arbejdsskadeudvalg *HQHUHOOHEHP UNQLQJHURPEHW QNQLQJHQ Det er LO s opfattelse, at betænkningen på udmærket vis dokumenterer og analyserer en række af de væsentlige problemer, som er påpeget på arbejdsskadeområdet. Samtidig er betænkningen - i forhold til den forudgående betænkning (nr. 1402) udtryk for en generel stigende erkendelse af, at rammen for anerkendelse af arbejdsskader er urimelig snæver. Betænkningen påviser med andre ord et udtalt behov for politiske løsninger, der afskaffer den gældende diskrimination af arbejdslivets såkaldt forventelige hændelser og påvirkninger m.v. /2 VDQEHIDOLQJHURJNUDYWLOHQVDPOHWO VQLQJ Landsorganisationen kan anbefale den løsning, der i betænkningen betegnes som Model 5. Dette nye arbejdsskadebegreb løser problemerne med den del af det nuværende arbejdsskadebegreb, som omhandler ulykke, herunder skadelig påvirkning og pludselig løfteskade. Det er efter LO s opfattelse vigtigt, at arbejdet med et nyt ulykkesbegreb også tilgodeser hensynet til et forenklet begreb. Det nuværende begreb giver anledning til mange retssager og bør derfor reformeres. LO er opmærksom på, at løsningsmodel 5 ikke kan danne grundlag for enighed i Arbejdsskadeudvalget.

2 Model 6 vil, som det fremgår af betænkningen, sikre løsning af en række af de problemer, der er dokumenteret i forhold til det nuværende arbejdsskadebegreb. I Modellens stk.1 indskrives den nuværende retlige og administrative fortolkning af ulykkesbegrebet. Dermed bevares den gældende retstilstand for langt de fleste arbejdsulykker. Bestemmelsens stk. 2 afskaffer, at man kan afvise en arbejdsskade alene, fordi hændelsen måtte være forventelig. Til gengæld stadfæster bestemmelsen et skærpet beviskrav i alle de hændelsesforløb, som falder uden for stk.1. Det skærpede krav til dokumentation for årsagssammenhængen kan bevirke at en række arbejdsskader, der bør anerkendes, vil blive afvist på grund af manglende lægelig viden, eller fordi der administrativt/retligt stilles tvivl ved, om den konkrete lægelige dokumentation er tilstrækkelig. Det skal ses i sammenhæng med betænkningens bemærkninger vedrørende den retlige og administrative fortolkning af beviskravet i Model 6, stk. 2, hvoraf det fremgår: ³'HUYLOLVW UUHRPIDQJNXQQHVNHDQHUNHQGHOVHDIHQSHUVRQVNDGHHIWHUGHWWHVXSSOHPHQW HQGHIWHUUHJOHUQHRPDUEHMGHWVV UOLJHDUWYHGHUKYHUYVV\JGRPPH+YLVGHUHIWHUHQO JHIDJOLJ YXUGHULQJ HU HQ RYHUYHMHQGH VDQGV\QOLJKHG IRU DW HQ VNDGH HU IRUnUVDJHW DI HQ SnYLUNQLQJVnYLOGHQNXQQHDQHUNHQGHV Det er for LO afgørende, at den retlige og administrative fortolkning af beviskravet i Model 6, stk. 2 er klar, hvorfor LO finder, at den skal formuleres som følger: 9HGHQXO\NNHIRUVWnVWLOOLJHHQSHUVRQVNDGHIRUnUVDJHWDIHQSnYLUNQLQJGHULNNHRSI\O GHUEHWLQJHOVHUQHLVWNQnUSnYLUNQLQJHQVNHUSOXGVHOLJWHOOHULQGHQIRUGDJHRJGHW PnDQVHVIRUVDQGV\QOLJJMRUWDWVNDGHQHUIRUnUVDJHWDIDUEHMGHW Forholdet skal altså ikke være godtgjort, men blot sandsynliggjort. Såfremt lovforslaget udarbejdes på baggrund af ovenstående, vil LO anbefale, at beskæftigelsesministeren senest 2 år efter bestemmelsens ikrafttræden afgiver en redegørelse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om den administrative udmøntning af bestemmelsen og dens konsekvenser for anerkendelse af arbejdsskader. Redegørelsen skal anvendes til at vurdere, om bestemmelsen har været tilstrækkelig til at løse problemerne på arbejdsulykkesområdet, som de er dokumenteret i betænkningsarbejderne (nr og den foreliggende). Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i en sådan vurdering/redegørelse. I den mellemliggende periode udarbejder Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Ankestyrelsen redegørelser om praksisudviklingen, som indgår i styrelsernes beretning og nyhedsbreve. LO anser det samtidigt for nødvendigt med mere samlede løsninger på arbejdsskadeområdet. Uanset at erhvervssygdomsområdet ikke indgår i Arbejdsskadeudvalgets kommissorium, opfordrer vi Regeringen og Folketinget til at indføre nye anerkendelsesbetingelser og dermed et grundlag for smidigere og mere tidssvarende udvikling af anerkendelsespraksis. Hvis der skal opnås en acceptabel retstilstand på området er det efter LO s opfattelse nødvendigt at indføre en lempelse af det gældende beviskrav. Lempelsen skal modvirke de meget lave anerkendelsesprocenter, som især kommer til udtryk på bevægeapparatsområdet.. 2

3 Der kan i den forbindelse peges på, at Regeringen har fremlagt lovforslag (L 146), hvor LO i sit høringssvar har gjort gældende, at der er tale om betydelig svækkelse af de arbejdsskadedes retsstilling samt væsentlige ændringer i administrationen på hele arbejdsskadeområdet og i særdeleshed på erhvervssygdomsområdet. Tilsvarende overvejelser fremgår af Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres lovforslag (L 24), som dog kompenserer for den ændrede retstilstand ved en samtidig justering af arbejdsskadebegreberne, som betyder en smidigere og mere tidssvarende praksisudvikling samt langt flere anerkendelser på bl.a. bevægeapparatsområdet 2PEHW QNQLQJHQVILQDQVLHULQJVRYHUYHMHOVHU Landsorganisationen finder ikke betænkningens finansieringsovervejelser tilstrækkeligt nuancerede og balancerede til at kunne tjene som grundlag for egentlige anbefalinger. Denne vurdering skal ses i lyset af den betydelige usikkerhed, som omgærder betænkningens vurdering af løsningsforslagenes konsekvenser for anerkendelsesprocenten og erstatningsudgifterne mv. LO finder konkret betænkningens overvejelser om ændring af erstatnings- og kompensationsniveauet for ubalanceret og for ensidigt fokuseret på en mulig overkompensation. Desuden finder vi, at inddragelse af arbejdsmarkedspension, førtidspension og principielle overvejelser om beviskravet (i lovens 13) ligger uden for eller tæt på kanten af kommissoriet finansieringsdel. Landsorganisationen skal på den baggrund anbefale, at Regeringen og Folketinget i den videre udmøntning af initiativerne på arbejdsskadeområdet finder en samlet og balanceret finansiering, som fjerner fokus fra ensidig beskæring af de arbejdsskadedes øvrige erstatningsrettigheder og retssikkerhed. YULJHIRUXGV WQLQJHUVRPO JJHVWLOJUXQGIRU/2 VDQEHIDOLQJ Jævnfør betænkningen har Landsorganisationen i øvrigt lagt vægt på: At der efter den gældende retstilstand anerkendes omkring 70 % af de ulykker, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. I 2000 blev der truffet afgørelser om ulykker og i afgørelser. Anerkendelsesprocenten var 71,5 i 2000 og 81,3 i Erfaringsmæssigt afvises ca. 10 % af de anmeldte ulykker som følge af retlige forhold. Mulighederne for at ændre på ulykkesbegrebet ligger således fra de eksisterende 70 % op til omkring 90 %. Model 6 anslås med forbehold for de store beregningsmæssige usikkerheder at ville koste 295 mio. kr. årligt (+ 2 % i bidrag til arbejdsmiljøindsatsen). Modellen vurderes med samme forbehold at øge antallet af anerkendte ulykkeslignende skader fra 70 til 80 % af de anmeldte tilfælde. Det er ikke ved formuleringen af stk. 2 i model 6 med udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdet hensigten, at bevis- og dokumentationskravet skal vurderes, som domstolene har lagt op til ved fortolkningen af gældende lovs 13, hvorefter der kræves overvejende sandsynlighed for at trække fra i erstatningen eller i godtgørelsen. 3

4 Stk. 2 opfanger de skader, der i dag anerkendes som pludselige løfteskader. Efter gældende regler om pludselige løfteskader er det et krav, at skaderne må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdet. Dette indebærer, at stk. 2 omfatter alle skader, der i dag anerkendes som pludselige løfteskader. Bestemmelsen indskrænker derved ikke området for pludselige løfteskader. Stk. 2 er dog ikke begrænset til bestemte sygdomme eller løft, ligesom det heller ikke er et krav, at der har været tale om forudgående løftearbejde eller akavede arbejdsstillinger. Der er ikke tilsigtet en ændring af beviskravet ved anerkendelse af kortvarige skadelige påvirkninger, men derimod en lovfæstelse af beviskravet, som gælder efter praksis, hvor anerkendelse forudsætter en klar årsagsmæssig sammenhæng. Det understreges, at der ikke er væsentlige forskelle mellem model 5 og 6 i forhold til behandlingen af sager, hvor den tilskadekomne har en forudbestående lidelse. Efter begge modeller kan en forværring af en forudbestående lidelse således anerkendes. I stk. 1 lovfæstes ulykkesbegrebet med henblik på at fastholde det gældende ulykkesbegreb for den del af ulykker, der i dag anerkendes som ulykkestilfælde. Dette sikrer således, at der ikke afvises ulykker, som efter gældende praksis ville blive anerkendt. Den sproglige ændring tilsigter ingen realitetsændring, men alene en sproglig modernisering og forenkling. Betænkningens cases afprøvet på henholdsvis det nuværende skadebegreb, model 5 og model 6: %HW QNQLQJHQVFD $IJMRUWHIWHUGHW $IJMRUWHIWHU $IJMRUWHIWHU VHV QXY UHQGHEHJUHE 0RGHO 0RGHO ³'HFDVHV 1 sag anerkendes 5 sager anerkendes + 1 sag muligvis 5 sager anerkendes ³6 UOLJH VDJVRP UnGHU Anerkendes ikke typisk Samme typer og antal anerkendt som ved model 6 Samme typer og antal anerkendt som ved model 5 På baggrund af denne rent statistiske opgørelse må det konstateres, at model 5 muligvis åbner for én anerkendelse mere end model 6. På den anden side fastholder model 6 det eksisterende ulykkesbegreb, hvorved den del af ulykkerne, der i dag anerkendes som ulykkestilfælde med garanti fortsat anerkendes. P. f. v. +DQV-HQVHQ0DULH/RXLVH.QXSSHUW 4

5 5