Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:"

Transkript

1 Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Aarhus Universitet 2015

2 Indhold Indledning... 2 Offentlige finanser... 2 Offentlig sektor... 2 Udvikling i offentlige finanser Offentlige Udgifter Fordeling af indkomstoverførsler... 5 Indkomstoverførsler til alderdom... 6 Indkomstoverførsler til arbejdsløshedsdagpenge... 7 Konklusion... 8 Referencer

3 Indledning Dette emne blev valgt, da offentlige udgifter udgør en kæmpe del af Danmarks BNP (57% i 2014) 1. Derudover er Danmark i dag det land med den relativt største offentlige sektor 2. Modsat har Danmark også et af verdens største skattetryk for at få indtjening ind i statskassen til at finansiere den offentlige sektor 3. Formålet med denne rapport er at undersøge udviklingen i offentlige udgifter med fokus på overførselsindkomster og specielt dagpenge og pension. Samtidigt ønskes en belysning af de offentlige indtægter, da man ikke kan have udgifter uden indtægter. Fokusset på dagpenge og pension kommer til udtryk i form af en analyse af ændringer i disse i årrækken , som følge af stor politisk opmærksomhed fx i form af dagpengekommissionen og efterlønsreformen. Offentlige finanser De Offentlig finanser er en betegnelse der består af 2 elementer. De offentlige indtægter og udgifter. De Offentlige finanser er vigtige, da man kan påvirke udviklingen i økonomien ved ændringer i denne. Det kan ske ved at ændre ved udgifterne (såsom forsvar, sundhedsvæsen, social beskyttelse mm.) eller ved at ændre i indtægter (skatter og afgifter). Man kan hæve de offentlige udgifter. Det vil føre til offentlig gæld i fremtiden, men det kan også påvirke renteudviklingen i økonomien. Man kan på den anden side hæve skatterne, men det vil måske føre til lavere incitament til at arbejde, og økonomien vil igen blive påvirket af disse ændringer. Offentlig sektor Den offentlige sektor er også meget forskellig fra land til land. Det kommer meget an på, hvilket synspunkt hvert land har, og dermed hvilken velfærdsmodel det munder ud i (eksempelvis liberale, korporatiske eller skandinaviske). Dette påvirker også størrelsen af den offentlige sektor i de forskellige lande. Som man kan se i figur 1, har vi i Danmark en relativ stor offentlig sektor, med offentlig udgifter som svarer til 57% af Danmarks BNP i Det stemmer også overens med den skadinaviske velfærdsmodel, imens UK har en mindre offentlig sektor med offentlig udgifter, som svarer til 43,9% af deres BNP i 2014, da de følger den liberale velfærdsmodel. 1 Kilde: Figur 1 2 Kilde: (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap. 1 3 Kilde: (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap. 1 2

4 % af BNP % af BNP Figur 1: Offentlige udgifter som procentandel af BNP for udvalgte OECD-lande i ,0 57,5 55,0 52,5 50,0 47,5 45,0 42,5 40,0 48,2 EU (28 lande) Kilde: (Eurostat, ) 56,9 Udvikling i offentlige finanser Hvis man kigger mere konkret på Danmarks udvikling i perioden , kan vi i figur 2 se udviklingen i forholdet mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor. Vi kan se at kurverne variere meget over tidsperioden. 44,3 44,5 57,5 51,2 51,8 43,9 Denmark Germany Spain France Italy Sweden United Kingdom 45,6 Norway Figur 2: Offentlige udgifter og indtægter som procentandel af BNP for Danmark i tidsperioden ,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Udgifter indtægter 50,0 48, Kilde: (Eurostat, ) Hvis vi ser på indtægtskurven, kan vi se, at der er faldende indtægter i perioden Dette skyldes IT-krisen, som fik væksten til at stagnere. Dette påvirker også udgifterne, idet folk som mister deres job ikke skaber en indtjening, imens de skal have dagpenge. Det trækker på udgifterne, og derfor går indtægter som sagt ned og udgifter går op. I årene oplever vi et opsving/boom, som gjorde at arbejdsløsheden faldt flere kom i arbejde større indtjeningsgrund og mindre udgifter til arbejdsløse. Dette førte også til, at der var store overskud på de offentlige finanser år efter år 4. 4 Statistisk Tiårsoversigt

5 I 2008 (i slutning af 2007) ramte finanskrisen hele verdenen, heriblandt Danmark, hårdt. Væksten faldt, der var recession, arbejdsløsheden steg. Nu kom den modsatte effekt som forklaret i det foregående afsnit. Nu steg udgifter imens indtægterne om end ikke faldt, men kun steg ganske svagt. Man kan også ud fra figuren se, at de offentlige udgifter overstiger indtægterne i 2008, hvilket reelt vil sige, at der blev skabt underskud på de offentlige finanser. Det er først medio 2013 at denne tendens vender. Vi ser at grafen ender med indtægter på 58,4% og udgifter på 56,9% 5. Grafen viser altså overordnet at udviklingen følger konjunkturændringerne i økonomien. Offentlige Udgifter Tabel 1: offentlige udgifter, funktionel fordeling efter funktion og udregnet i procentandel af samlede udgifter (2000 & 2013) (afsluttet) Enhed: Mio. kr. (løbende priser) Forskel 1. Generelle offentlige tjenester ,5% 12,9% -3,7% 2. Forsvar ,9% 2,5% -0,5% 3. Offentlig orden og sikkerhed ,7% 2,0% 0,2% 4. Økonomiske anliggender ,2% 6,0% -0,2% 5. Miljøbeskyttelse ,1% 0,7% -0,3% 6. Boliger og offentlige faciliteter ,5% 0,6% -0,9% 7. Sundhedsvæsen ,0% 14,6% 2,6% 8. Fritid, kultur og religion ,9% 2,9% 0,0% 9. Undervisning ,5% 13,7% 0,2% 10. Social beskyttelse ,6% 44,2% 2,5% 1-10 I alt ,0% 100,0% Udfiter for ,1% 72,4% Kilde: statistikbanken.dk/off23x Man kan se i figur 3, hvordan de offentlige udgifter bliver brugt i forhold til funktioner i samfundet. Tallene er fra 2013, da det var det seneste år med afsluttede tal, frem for tal tilgængelig fra 2014, som var forudberegnede skøn. Dermed fås der mere præcise tal til sammenligningen ved at tage Det figuren viser er, at 44% af de offentlige udgifter går til social beskyttelse, som er den største udgift for det offentlige i Danmark. De generelle ting som man forbinder med den skandinaviske velfærdsmodel er sundhedsvæsenet, undervisning og social beskyttelse, som man bruger 72,4 % af de offentlige udgifter på i I modsætning brugte man kun 67,1% i Det er en procentmæssig stigning på 7,9% i udgifter på disse. Det er dog væsentligt at pointere, at den funktionelle fordeling kun viser det, som det offentlige 5 Jf. figur 2 4

6 direkte benytter på fx social beskyttelse. Det offentlige kan også give tilskud til dette, ved fx fradrag som så bliver en manglende skatteindtægt (udgift) for det offentlige, som derfor selvfølgelig ikke bliver vist i denne tabel 6. Hvis man mere specifikt kigger på nogle af udgiftsgrupperne, kan det udledes, at der er procentuel størst ændringer i gruppen gennerelle offentlige tjenester, hvor der har været en stor procentuel nedgang fra Omvendt er der en procentuel stigning på sundhedsvæsenet og social beskyttelse fra Det er også derfor, at disse kommer frem i medierne når der er nedskæringer, da disse udgør en kæmpe del af de offentlige udgifter, og derfor også påvirker rigtig mange mennesker i Danmark. Fordeling af indkomstoverførsler I Danmark udgør indkomstoverførslerne næsten 1/3 af de offentlige udgifter 7, og de udgør derfor en stor del af udgifterne i det offentlige. Indkomstoverførslerne går til flere forskellige ting. Den største udgift inden for indkomstoverførslerne er alderdom som udgør 43% af disse. Inden for alderdom skal nævnes udgifter som forskellige pensionsordninger. Derudover er der også store udgifter til sygdom, invaliditet og familier. Hvis man sammenligner med forrige år er fordelingen af indkomster nogenlunde konstante over tidsperioden. 8 Man skal også lige huske at notere, at indkomstoverførsler i Danmark er bruttoficeret, hvilket vil sige at de indkomstoverførsler man får, som hovedregel skal beskattes. Det gør også, at nogle af de penge som man udbetaler, kommer ind igen som indtægter i de offentlig finanser som skatter 9. Figur 3: Udgifter til indkomstoverførsler fordeling % 6% 2% 4% 20% Sygdom 43% Kilde: statistikbanken.dk/udg11 13% Invaliditet og revalidering Alderdom Familier Arbejdsløshed og beskæftigelse Bolig Andre sociale ydelser 6 (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap Tal fundet i tabel 1 og tabel 2: ( / ) = 32,5% i Statistikbanken.dk/udg11 9 (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap

7 Indkomstoverførsler til alderdom Hvis man går ind i underkategorierne i indkomstoverførslerne vil det være åbenlyst at kigge på den af kategorierne, som er den største udgift, nemlig alderdom. Den udgør som sagt 43% af indkomstoverførslerne jf. figur 3. I tabel 2 ser vi, hvordan nogen af kerneydelserne i alderdom udvikler sig over tidsperioden Her er der blevet valgt diverse forskellige pensioner og efterløn og fratrukket førtidspension, da de antages at høre ind under invaliditet. Som man kan se ud fra tabel 2, har vi en stigende tendens i udviklingen. Vi går fra at pengefordelingen til pensioner i 2000 er 36% og ender i 2014 med at stå for 39% af udgifterne. Det er en stigning på over 8% i løbet af den 14 årige periode. Vi kan se at udgifterne især stiger op til og i finanskrisen (2007 og frem). Tabel 2: Pensionsudgifters andel af samlede indførselsomkostninger ( ) Kilde: statistikbanken.dk/off10 For at kigge på tendensen med de stigende udgifter til pensioner er der også kigget på demografien i Danmark. Det er gjort ved at kigge på befolkningsfremskrivning af befolkning i Danmark. I tabel 3 er befolkningen inddelt i 3 aldersgrupper år er de unge, er dem som er i den arbejdsdygtige alder (arbejdsstyrken) og 65+, som er de aldrende. Man kan i tabellen se den nuværende (2015) og den fremtidige (2050) sammensætning i demografien i Danmark. Som man kan se i tabellen, bliver der procentvis mindre i den arbejdsdygtige alder (arbejdsstyrken), imens der bliver flere gamle, som står uden for arbejdsstyrken. Folk i den arbejdsdygtige alder falder med 5,4 procentpoint imens de gamle stiger med 6,3 procentpoint. Tabel 3: Befolkningsfremskrivning 2015 for hele landet efter alder, inddelt i aldersgrupper År år ,2% 17,3% år ,2% 57,8% 65+ år ,6% 24,9% I alt Kilde: statistikbanken.dk/frdk115 Det giver jo nogen åbenlyse problemer, da man får flere ældre, som skal have pension, hvilket leder til øgede udgifter. Derudover bliver arbejdsstyrken mindre. Det gør, at skattegrundlaget, som skal finansiere de stigende offentlig udgifter, falder. Det er en tendens som ikke hænger så godt sammen, og som der skal gøres noget ved. Der er dog også stor politisk bevågenhed omkring dette emne, hvor 6

8 der er blevet lavet flere indgreb i både efterløn og diverse pensionsordninger for at imødegå denne problemstilling. 10 Indkomstoverførsler til arbejdsløshedsdagpenge En anden undergruppe som har været under meget bevågenhed den seneste tid er arbejdsløshedsdagpenge, eller bare i daglig tale kaldt dagpenge. Det er en af de helt store politiske emner i debatten, og med dagpengekommissionens nylige fremlæggelse af forslag til forbedringer har der været endnu mere grund til debat. Det vi dog kan se ud fra tallene i tabel 4 er, at over årrækken falder andelen af de udgifter som arbejdsløshedsdagpenge udgør, af de samlede indkomstoverførsler. I år 2000 udgjorde dagpenge 9,42% af de samlede indkomstoverførsler imens den i 2014 udgjorde 5,36% af de samlede indkomstoverførsler. Det er et fald på 4 procentpoint. Det kan man umiddelbart tænke lyder godt, da man har sænket udgifterne over årrækken, men hvis man kigger på tallene, er det andelen der er faldet. Vi har et fald fra ca. 20,5 mia. til 8 mia. fra , altså årene med højkonjunktur og gang i økonomien. Folk kommer i beskæftigelse, og derfor bliver der færre og færre som skal modtage dagpenge. Finanskrisen rammer hårdt og der er mange som mister deres job. Mange er derfor berettiget til dagpenge og vi kan derfor se en stigning i udgifterne til dagpenge fra 2008 og frem. Vi kan se i 2014, at vi ligger på 18,5 mia. Altså ligger vi på nogenlunde det samme som i 2000 (20,5). Grunden til fald i andelen skal ses i sammenligning med, at de samlede indkomstoverførsler er steget meget over årrækken. Tabel 4: Arbejdsløshedsdagpenge som andel af samlede indførselsomkostninger ( ) Kilde: statistikbanken.dk/off10 Vi kan derfor ud fra tallene se, at dagpengene er meget følsomme over for konjunkturerne i økonomien. Det er dog åbenlyst, da der i lavkonjunkturer er mange som kommer ud af beskæftigelse, og så stiger dagpengeudgifterne. Omvendt falder dagpengeudgifterne i højkonjunkturer, da flere folk kommer i beskæftigelse. 10 (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap

9 Konklusion Udviklingen i de offentlige finanser har været svingende i perioden Vi er kommet frem til, at udgifter udgør en større andel af BNP efter finanskrisen, hvor de offentlige udgifter lå på 56,9% af BNP, end før finanskrisen, hvor de i 2007 lå på lige knap 50% af BNP 11. Der var dog underskud på de offentlig finanser efter finanskrisen, på grund af at udgifterne oversteg indtægterne, hvilket var et problem. Det er først i 2014 at det igen skiftede, så der var flere indtægter end udgifter. Det skyldes, at de offentlige udgifter er meget konjunkturfølsomme. Det ser dog bedre ud nu, da indtægterne, på grund af fremgang i økonomien, overstiger udgifterne, og vi ikke skaber gæld på de offentlige finanser. Det er også kommet frem, hvordan de offentlige udgifter er steget, og hvordan den funktionelle fordeling er ændret over den belyste årrække. Problemstillingen med den stigende ældrebyrde bliver belyst, med særlig fokus på de offentlige udgifter. Der er stigende pensionsomkostninger med tilhørende demografiændring, som gør at dette bare bliver mere markant, og dette er en problemstilling som der skal gøres noget ved. Til sidst blev der set på arbejdsløshedsdagpenge, hvor det kom frem, at de er meget følsomme over for konjunkturændringerne i økonomien. Udgifter til dagpenge falder i de gode år ( ), mens udgifterne stiger kraftig som følge af finanskrisen. Der kan konkluderes, at de offentlige udgifter udgør en relativ stor andel af Danmarks BNP, og derfor er en vigtig økonomisk faktor i Dansk økonomi. Ud fra tallene kan det ses, at de offentlig udgifter bliver væsentligt ramt af finanskrisen, da vi med den danske velfærdsstruktur bruger mange penge på dem, som bliver berørt af dette. Det skaber sammen med faldende indtægter gæld, men vi kan se, at vi er på rette kurs ud fra 2014 tallene. Der er dog problemstillinger, som der skal gøres noget ved, bl.a. den stigende ældrebyrde, som allerede nævnt. 11 Jf. figur 2 8

10 Referencer Bentzen, J. et al., 2012, 4. udgave. Beskrivende dansk økonomi. s.l.:s.n. Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversig. s.l.:s.n. Danmarks Statistik, u.d. Statistikbanken.dk. [Online]. Eurostat, [Online]. 9

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2. Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Etnicitet i advokatbranchen

Etnicitet i advokatbranchen Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere