Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010."

Transkript

1 Til Styregruppen Projektdeltagerne Følgegruppen Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september september 2010 SKR/SKR 1. Sammenfatning Tidsplan Økonomisk potentiale Styringsstrategi IT-arkitektur og standardisering Prisen for styreboksen Delkomponenter i prisen for styreboksen Håndtering af husejere og installatører Indledning Status for projektet Baggrund for projektet Forbrugernes behov og motivation Detailmarkedet Måling og automatik Udvikling af styringsautomatik Konkrete resultater ultimo september Økonomisk potentiale ved styring af varmepumpen Bud på en styringsstrategi IT-platform og -arkitektur Informationshåndtering, dataopsamling og styreordrer Dataopsamling Tænd/sluk-instrukser Aktuelle elpriser og stamdata Håndtering af tid Den udviklede styreboks Omkostninger til produktion og opsætning af styreboksen VVS-montage Produktion af styreboks Elmontage og -installation Håndtering af husejere og installatører...24 Dok /10, Sag 10/3664 1/24

2 1. Sammenfatning Energinet.dk udfører i samarbejde med to ForskEl-projekter et forsøg med afprøvning af intelligent styring af varmepumper i én-familie huse i Danmark. Projektet er end til videre det største af sin art i verden. Projektet kører over to fyringssæsoner 2010/11 og 2011/12. Energinet.dk har for egne midler fået udviklet en styreboks efter Open Source princippet, hvor leverandøren forpligter sig til at offentliggøre udviklet hardware og stille software kildekode til rådighed for andre aktører, så projektets resultater hurtigt kan implementeres i kommercielle produkter. Herudover bidrager Energinet.dk med analyser vedrørende tekniske og økonomiske potentialer for intelligent styring af varmepumper. Herunder også barrierer og virkemidler for udbredelse af varmepumper, der kan styres i forhold til elsystemets behov. Budgettet herfor er ca. 2,4 mio. kr. i 2010 og ca. 1,5 mio.kr i Finansieringen til produktion og opsætning af styreboksen på ca. 3,3 mio. kr. kommer fra Energistyrelsens pulje på 28 mio. kr. til fremme af varmepumper. Puljen var en del af Energiforliget af 21. februar Energistyrelsen og Energinet.dk har den 15. juli 2010 indgået en kontrakt om produktion og opsætning af styreboksene, hvorefter Energinet.dk via udbud efter gældende regler kan lade underleverandører udføre denne opgave. Dette udbud er netop afsluttet og der er valgt underleverandører. De to ForskEl projekter ledet af henholdsvis Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut bidrager med analyse, udvikling og demonstration af, hvordan intelligent fjernstyring af individuelle varmepumpesystemer opbygges, dimensioneres og implementeres uden at forbrugerne mærker forringelse i komfort og samtidig får en økonomisk gevinst og er med til at bidrage til klimaindsatsen. De opnåede resultater demonstreres i praksis i de huse ved at pulje varmepumperne i en virtuel power plant (VPP) af en balanceansvarlig til både at flytte forbruget og til at levere regulering, balancering og systemydelser i energisystemet. Ændres driften for varmepumpen fra ren varmebehovsstyring, som er den traditionelle strategi, til også at imødekomme el-systemets behov for fleksibilitet, får det konsekvenser for boligens samlede el-forbrug til varmepumpen og for den samlede CO 2 -belastning. Desuden påvirkes komforten i boligen, fordi der nødvendigvis må opereres med (marginalt) større temperaturudsving. Disse forhold undersøges også nærmere i ForskEl projekterne. ForskEl har bevilliget ca. 8 mio. kr. til disse to projekter. Hertil kommer en tilsvarende egenfinansiering. Resultaterne herfra rapporteres løbende i ForskEl regi. Dok /10, Sag 10/3664 2/24

3 1.1 Tidsplan I forhold til tidsplanen er projektet forsinket ca. 3 måneder først og fremmest fordi finansieringen fra Energistyrelsen til produktion og opsætning af styreboksen først faldt på plads lige før sommerferien. Et andet forhold der forsinker produktion og opsætning af styreboksen er, at komponent-situationen på det globale elektronik marked er presset som følge af at der er ved at komme gang i hjulene igen. Dette betyder, at i stedet for at være færdig med installation og opsætning af alle styreboksene ultimo 2010, så forventes det nu, at ca. 100 bokse er installeret og dataopsamling igangsat inden årets udgang. De resterende bokse opsættes løbende og forventes at være monteret inden udgangen af fyringssæsonen 2010/11. Ultimo september er der indgået aftale med 70 husejere og udsendt invitationer til i alt ca. 300 husejere. 1.2 Økonomisk potentiale Der er i projektet lavet analyser af individuelle varmepumpers reelle muligheder for at reducere den samlede elregning ved at flytte forbrug over tid. Der er ikke særligt fokuseret på at indregulere en bestemt energiproduktion, f.eks. vind, men derimod at lade elprisen være udtryk for den omkostning som en øjeblikkelig el-leverance har. Individuelle varmepumper vil være gode til at kunne undgå høje og ekstremt høje priser i kraft af muligheden for evt. med kort varsel at udskyde et elforbrug uden gener for kunden. Omvendt vil de individuelle varmepumper ikke i samme omfang kunne høste fordelene af de ekstremt lave priser, hvor varmeproduktion begrænses til timer med lave elpriser. Dette skyldes dimensioneringskriterierne for varmepumpen, der medfører at i kolde perioder skal varmepumpen køre i de fleste af døgnets 24 timer. Her vil varmeværker med el-patroner i lighed med andre former for konverterbart fleksibelt elforbrug, have langt bedre forudsætninger for at aftage store mængder billig el i løbet af få timer. Økonomien ved at etablere styring af individuelle varmepumper i velisolerede bygninger med elforbrug til varmeproduktion på kwh/år er med dagen elpriser ikke attraktiv for husejeren. Fremtidens elpriser og nettariffer vil gradvis forbedre det økonomiske grundlag for at styre individuelle varmepumper ud fra elsystemets aktuelle omkostninger. Fortsat gælder dog, at intelligent styring af varmepumper som isoleret initiativ, for husejeren næppe bliver økonomisk attraktivt indenfor en årrække. 1.3 Styringsstrategi Kravet til bygninger med varmepumper der skal styres intelligent er først og fremmest, at de er godt isolerede og forsynet med en lagertank, der sikrer bygningen og anlægget en god varmekapacitet til at lagre energi. Dok /10, Sag 10/3664 3/24

4 Varmepumpen skal være effektiv og dimensioneret til at kunne levere varme året rundt uden tilhørende elpatron. Derved får varmepumpen en minimumsfleksibilitet samtidig med at et stort energispild og elforbrug kan undgås i årets koldeste dage, hvor el-systemet typisk er under pres. Forud for hvert døgn laves der, en beregning af det forventede behov for tilført energi til opvarmning og varmt brugsvand. Denne kalkulation baseres på nøgletal for den enkelte bygnings klimaskærm, varmekapacitet, varmeanlæggets ydeevne og lagringskapacitet, den aktuelt akkumulerede varmemængde, samt prognoser for vejr, brugsvandsforbrug og gratisvarme. Når produktionsdøgnet begynder har kunden sikret sig det lavest mulige samlede spotpris ud fra det aktuelle behov for varme og varmepumpens kapacitet. Dernæst står det kunden frit til via et elhandelsselskab at agere i balancemarkedet, ved at justere den faktiske produktion ift. balanceprisen. 1.4 IT-arkitektur og standardisering Det forhold at styringen af varmepumpen skal tilgodese flere formål betyder, at der er behov for fortløbende informationsudveksling mellem varmepumpen/huset og el-systemet/omverden. Dette behov for kommunikation, giver samtidig mulighed for at nytænke varmepumpens styring. Den IT-arkitektur der udvikles i projektet forholder sig ikke direkte til gældende forskrifter for afregning og måling. Omvendt er det netop ambitionen, at projektet skal bidrage til en videreudvikling af de gældende markedsforskrifter og også give input til den kommende Datahub på linje med de input der kommer fra Energinet.dk's elbils-aktiviteter. For at sikre, at de enkelte kunder med varmepumper frit og enkelt kan skifte mellem el-leverandører såvel som udbydere af informationshåndtering, lægges der vægt på en åben fælles platform mellem på den ene side en autoriseret kommunikationsserver og på den anden side, en sikker gateway ind i huset. Her tilstræbes det, at informationsmodellen implementeres på basis af IEC xxx standarden og at datasikkerhedsaspekter baseres på IEC standarden. 1.5 Prisen for styreboksen De samlede omkostninger til produktion og opsætning af styreboksen beløber sig til ca kr. pr. stk. Omkostningen hertil dækkes af tilskud fra Energistyrelsen, så husejeren ved deltagelse i projektet holdes økonomisk skadesløs. De høje omkostninger til styreboksen skal ses i sammenhæng med, at der er lavet en komplet alternativ styring af varmepumpen inkl. målere, følere og installation. Det må forventes, at en kommerciel løsning, der evt. er sammenbygget med varmepumpen er væsentligt billigere så merudgiften for boligejeren kan holdes nede på et par tusinde kroner Delkomponenter i prisen for styreboksen Prisen for VVS installationen beløber sig til ca. 2900,- kr. Her benyttes husejerens egen installatør, der udfører arbejdet samtidig med opsætning af varmepumpen. Dok /10, Sag 10/3664 4/24

5 Energinet.dk har via et lukket nationalt udbud valgt en leverandør til produktion af styreboksen. Den samlede pris for produktion af styreboksen forventes at blive ca. 2500,- kr. Energinet.dk har ligeledes via et lukket nationalt udbud valgt to El-installatører til montage og opsætning af boksen hos kunderne. Den samlede pris for Elarbejdet forventes at blive ca. 5500,- kr. 1.6 Håndtering af husejere og installatører I forbindelse med kontakt til husejere og installatører er der etableret en hjemmeside på Her formidles kontakten til husejerne og det er igennem denne hjemmeside at oplysninger om husejerens installation samles. Det er også her, at husejerne kan følge sit anlægs drift, ligesom projektets deltagere kan hente aggregerede data fra projektet til brug for fastlæggelse af eksempelvis styringsalgoritmer. Til næste år vil denne hjemmeside anvendes til formidling af projekts resultater og anvendes som informationskilde i forbindelse med et konkret eksempel på udruldning af Smart Grid i Danmark. Dok /10, Sag 10/3664 5/24

6 2. Indledning Energinet.dk udfører i samarbejde med to ForskEl-projekter et forsøg med afprøvning af intelligent styring af varmepumper i én-familie huse i Danmark. Projektet er end til videre det største af sin art i verden. I dette notat redegøres for den del af projektet som Energinet.dk har ansvaret for: 1. Udvikling af en styreboks mellem varmepumpe og elsystem efter åbne standarder og en IT arkitektur/platform for styring og kommunikation, der kan sikre samspillet mellem varmepumpe, hus og elsystem. Energinet.dk har for egne midler fået udviklet denne styreboks efter Open Source princippet, hvor leverandøren forpligter sig til at offentliggøre udviklet hardware og stille software kildekode til rådighed for andre aktører, så projektets resultater hurtigt kan implementeres i kommercielle produkter. Herudover bidrager Energinet.dk med analyser vedrørende tekniske og økonomiske potentialer for intelligent styring af varmepumper. Herunder også barrierer og virkemidler for udbredelse af varmepumper, der kan styres i forhold til elsystemets behov. Budgettet herfor er ca. 2,4 mio. kr. i 2010 og ca. 1,5 mio.kr i Produktion og opsætning af styreboksen i husstande, primært udvalgt mellem ansøgere til skrotningsordningen for oliefyr. Finansieringen til produktion og opsætning af styreboksen på ca. 3,3 mio.kr. kommer fra Energistyrelsens pulje på 28 mio. kr. til fremme af varmepumper. Puljen var en del af Energiforliget af 28. februar Energistyrelsen og Energinet.dk har den 15. juli 2010 indgået en kontrakt om produktion og opsætning af styreboksene, hvorefter Energinet.dk via udbud efter gældende regler kan lade underleverandører udføre denne opgave. Dette udbud er netop afsluttet og der er valgt underleverandører. De to ForskEl projekter ledet af henholdsvis Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut bidrager med at besvare spørgsmålene: Hvordan kan individuelle varmepumper styres af en balanceansvarlig og bidrage til at flytte forbruget og levere systemydelser? Hvor stort et forbrug er det rent faktisk muligt at flytte ud fra prissignaler, og hvilke styringsstrategier er samfundsøkonomisk mest optimale? ForskEl har bevilliget ca. 8 mio. kr. til disse to projekter. Resultaterne herfra rapporteres løbende i ForskEl regi og afprøves i praksis i de husstande. Dok /10, Sag 10/3664 6/24

7 2.1 Status for projektet Budgettet for Energinet.dk's projekt overholdes. I forhold til tidsplanen er projektet forsinket ca. 3 måneder først og fremmest fordi finansieringen fra Energistyrelsen til produktion og opsætning af styreboksen først faldt på plads lige før sommerferien. Et andet forhold der kan forsinke produktion og opsætning af styreboksen yderligere er, at komponent-situationen på det globale elektronik marked er presset som følge af at der er ved at komme gang i hjulene igen. Dette betyder, at i stedet for at være færdig med installation og opsætning af styreboksene ultimo 2010, så forventes det nu, at ca. 100 bokse er installeret og dataopsamling igangsat inden årets udgang. De resterende bokse opsættes løbende og forventes at være monteret inden udgangen af fyringssæsonen 2010/11. Den samlede pris for styreboks inkl. opsætning bliver ca kr. ekskl. moms. Beløbet refunderes af Energistyrelsens pulje til fremme af varmepumper på 28. mio. kr. Styring af varmepumperne forventes som planlagt i gang sat til fyringssæson 2011/12, når forskel projekterne har metoder og algoritmer klar. Der er i forbindelse med projektet nedsat en følgegruppe bestående af medlemmer fra Lene K. Nielsen, Energistyrelsen Lars Brømsøe Termansen, DI, Energibranchen Christian Graversen, Dansk Industri, ITEK Birger Hauge, GlobalConnect A/S, Villa Watt Richard Schalburg, Dansk Energi Poul Brath, Dong Energy, S&D Henrik Stubbe, Dong Energy, R&D Anders Millgaard, Modstrøm A/S Anders Troi, Risø Henrik Madsen, DTU Kresten Nørgaard Christensen, Develco Anders Nystrup, Kamstrup Der er afholdt et møde og det påtænkes at afholde et møde hver 4 måned eller når der forligger væsentlige delresultater. Både Industrien, DONG Energy og de øvrige medlemmer af følgegruppen viste stor interesse for projektet og vi kan forvente mange relevante input herfra. Ikke mindst fra DONG Energy's lignende projekter eflex og PowerHub. Udover følgegruppen, er der via forskellige andre netværk knyttet mange kontakter og projektet har fået en del omtale både i pressen og i forbindelse med andre lignende projekter. Herunder mange kommuners og erhvervsparkers initiativer om en grøn vækst og en grøn profil. Eksempelvis Projekt Zero i Sønderborg og 7100 Nord i Vejle. Dok /10, Sag 10/3664 7/24

8 Endelig er projektet også blevet kontaktet af flere virksomheder og projekter i forbindelse med Open Source, Smart Homes, Smart Grid og lignende teknologier. Herunder Grundfos, Green Wave Reality og projektet "Dit hus". Dok /10, Sag 10/3664 8/24

9 3. Baggrund for projektet Det energisystem, der leverer fremtidens energi, ser fundamentalt anderledes ud end det vi kender i dag. En stor del af den vedvarende energi vi bruger i fremtiden, vil komme fra vindkraft. Konkret har Danmark et mål om at 30 procent af det endelige energiforbrug i 2020 skal dækkes af vedvarende energi. En ambitiøs udbygning med vindkraft i de kommende 10 år fra ca MW vindkraft ved udgangen til 2009 til MW vindkraft i 2020, anses som nødvendig for at Danmark kan leve op til denne målsætning. En så betydelig udvidelse af vindkraftproduktionen betyder et paradigmeskifte for hele energisystemet. Fra at være et system indrettet efter store centrale kraftværker bliver fremtidens elsystem indrettet så det kan håndtere store mængder fluktuerende elproduktion. Specielt for elsystemet betyder stigende mængder fluktuerende energi, et øget behov for at sikre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Ved at anvende vindkraften, når der er meget vindkraft i elsystemet, og prisen på el er lav, kan der potentielt opnås store samfundsøkonomiske gevinster. Varmepumper har et særligt potentiale i denne sammenhæng. På årsbasis falder de tidspunkter, hvor varmebehovet er størst i Danmark i store træk sammen med de perioder, hvor der også er en stor produktion af vindkraft. Det er derfor oplagt, at søge muligheder for i højere grad at anvende vindkraften til opvarmningsbehov. Ved i højere grad at indrette vores elforbrug efter elprisen og dermed udbuddet af strøm fra eksempelvis vindmøller kan vi opnå økonomiske besparelser for såvel samfundet som for den enkelte elforbruger. Princippet kaldes også intelligent elforbrug eller en del af Smart Grid teknologien. Involvering af elforbrugerne kræver, at de har den rette motivation og kan se et reelt behov blive dækket. 3.1 Forbrugernes behov og motivation Først og fremmest skal forbrugerne have kendskab til, hvordan elpriserne svinger, og hvad det betyder for deres forbrug både økonomisk og miljømæssigt. Men forbrugerne skal også have adgang til en afregningsform for deres elforbrug, der rent faktisk gør det attraktivt at flytte dele af elforbruget til tidspunkter, hvor der er meget vindkraft til rådighed, og hvor prisen er lav. I dag afregnes de fleste forbrugere efter en skabelon. Det vil sige at der anvendes en statistisk baseret skabelon, som grundlag for afregning af kundes forbrug hen over året. Skabelonen beskriver forskellige kundegruppers gennemsnitlige forbrug time for time året igennem. Skabelon afregnede forbrugere har i dag derfor ikke mulighed for at se udsvingene på elprisen - og hvad disse udsving reelt betyder for elregningen. 3.2 Detailmarkedet Aktører på detailmarkedet for el er begyndt at tilbyde forbrugerne afregningsformer, hvor prisen er tættere på time-spotprisen på el. Eksempelvis sker af- Dok /10, Sag 10/3664 9/24

10 regningen på basis af et månedsgennemsnit af elprisen på spotmarkedet - men altså endnu ikke til timeprisen. Der er dog behov for at udvikle nye forretningsmodeller, som kommer endnu tættere på timeprisen for at øge forbrugernes incitament til at flytte forbruget. Det er teknisk muligt allerede i dag at afregne kunder på timebasis, da der er opsat over 1 mio. fjernaflæste timemålere. Disse udnyttes endnu ikke til timeafregning primært fordi netselskaberne opkræver gebyrer herfor, der ikke gør timeafregning økonomisk attraktiv for forbrugerne. Dette forhold vil Energinet.dk i den kommende tid se nærmere på Elhandelsselskaberne kunne indgå aftaler med varmepumpeejere, mod at kunne afbryde elforsyningen til varmepumpen, når prisen på el er høj og starte varmepumpen igen når prisen på el er lav. På den måde opnås både en samfunds- og privatøkonomisk besparelse ved at reducere efterspørgslen på el i timer med spidsbelastning og høje elpriser, og flytte forbruget til timer med en lavere pris. Kunden får en lavere KWh pris på dele af sit forbrug, og dermed en lavere elregning. Der vil også være mulighed for, at elhandleren kan indgå aftale med et større antal af varmepumpeejere, og ved hjælp af mere avanceret styring af denne gruppe af varmepumper at tilbyde regulerkraft til Energinet.dk. Endelig kan man forestille sig et marked, hvor den enkelte forbruger selv styrer sit forbrug i forhold til prisudviklingen på elmarkedet ved hjælp af automatik. Besparelsespotentialet for forbrugeren ligger her i at forbrugeren deltager direkte på spotmarkedet, og så at sige køber el til 'en gros prisen' gennem en elhandler, og afregnes for sit forbrug time for time. På sigt ville det også være muligt at deltage i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk's rapport om "Udvikling af rammer for regulerkraft" belyser denne mulighed nærmere. 3.3 Måling og automatik El målere, der kan afregne på timebasis, er en forudsætning for at de potentielle samfundsøkonomiske fordele ved intelligent elforbrug kan realiseres. Timemålere er imidlertid i sig selv ikke nok til at kunne afregne af forbruget time for time. Afregning til timepriser kræver investeringer i yderligere automatik og software hos netselskaberne og udvikling af produkter/forretningsmodeller hos elhandlerne, der gør det teknisk muligt og markedsmæssigt fordelagtigt at afregne til timeprisen. Men forbrugerne skal også have adgang til den automatik, der kan styre fx en varmepumpe via elmarkedets prissignaler, og i øvrigt styre varmepumpen, så kunden få maksimal nytteværdi af den el der anvendes. En sådan styringsenhed findes endnu ikke på markedet. 3.4 Udvikling af styringsautomatik Styringsautomatik der kan sikre samspillet mellem elsystemet og varmepumpen og ejerens individuelle ønsker, er endnu ikke på markedet. Det er derfor en del af formålet med Energinet.dk's demonstrationsprojekt, at bidrage til udviklingen af en sådan styringsenhed. Konkret skal de krav der må stilles til en sådan styringsenhed fastlægges, så driften af en varmepumpe kan optimeres i forhold til elsystemet samtidigt med at ejerens ønsker til komfort og økonomi tilgodeses. Dok /10, Sag 10/ /24

11 Der er mange parametre, der kunne tænkes at indgå i en sådan styringsenhed. Som udgangspunkt er muligheden for styringen i forhold til elspotpriser et minimums krav. Det skal også være muligt at elhandelsselskaber kan sende et signal til varmepumpen om at stoppe/starte hvis det er muligt uden at påvirke komforten. Derudover vil det også være relevant med informationer om den kommende periodes vejrprognose. Varmepumpe ejerens egne ønsker i forhold til rumtemperatur og brugsvand etc. kan allerede i dag indsætte i mange varmepumper. Styringsenheden skal derfor blot kunne kommunikere med denne del af varmepumpens styring. Endeligt er det væsentligt, at en styringsenhed udvikles efter standarder, der også vil finde anvendelser inden for andre områder af Smart Grid teknologien. Dok /10, Sag 10/ /24

12 4. Konkrete resultater ultimo september 2010 Tids-og leveranceplan for det samlede projekt kan findes i dok.nr /10. Heraf fremgår, at Energinet.dk's leverancer til det samlede projekt udgør: Delleverance Deadline Status Foreløbig kravspecifikation styreboks Færdig Fleksible varmepumper og systemdriften (Udarbejdelse af notat om systemdriftsudvikling) (ENDK) Internt notat - Elsystem 2025 Udarbejdelse af notat om markedsmodeller Udvikling af rammer for regulerkraft - Ekstern rapport - Færdig Notat om potentialer (Økonomi og volumen) Volumenpotentiale udarbejdes sammen med Dansk Energi og Energistyrelsen. Økonomiske potentialer udarbejdes af GW/Exergi sammen med Energinet.dk Analyse af IT kommunikation (server <--> styreboks< --> varmepumpe) GW/Exergi notat om IT arkitektur 3. udkast færdigt. Dette diskuteres bilateralt Kravspec. Styreboks SKR sammen med LIAB, TI og Forsk El - Færdig! Fastlæggelse af fælles dataopsamlingsplatform og logningsudstyr GW/Exergi notat om IT arkitektur 3. udkast færdigt. LIAB oplæg til dataopsamlingsplatform. GW udarbejder forslag/notat på baggrund heraf Design af styrings- og kommunikationskomponenter (styreboks) - TI-projekt Færdig Styreboks færdiggøres til demonstrationsprojekt Brugerintrface (LIABSGkommunikationsserver Udbud netop afsluttet LIAB har udarbejdet web interface til kommunikationsserver. API Forventes færdig i løbet af efteråret Tilskudsordning Aftale med Energistyrelsen er på plads Forbrugeridentifikation (valg af 300 testdeltagere) Opstilling og montering af styreboks (demonstration fuldskala) Udruldning er i gang. Pt udsendt spørgeskema til 150 interesserede. ca. 10 er i gang med VVS installation. Der udsendes ca. 100 om ugen indtil de 400 husstande nås Løber fra september 2010 til marts 2011 i alt ca 400 stk. Analyse af data (server) Delrapportering pr Generel formidling om styreboksen Løbende I den følgende beskrives de resultater, der er opnået indtil videre. 4.1 Økonomisk potentiale ved styring af varmepumpen Der er lavet en analyse af individuelle varmepumpers reelle muligheder for at reducere den samlede elregning ved at flytte forbrug over tid. Der er ikke særligt fokuseret på at indregulere en bestemt for energiproduktion, f.eks. vind, men derimod at lade elprisen være udtryk for den omkostning som en øjeblikkelig el-leverance har. Dok /10, Sag 10/ /24

13 Denne tilgang er i overensstemmelse med de aktuelle overvejelser om dynamiske net-tariffer, hvor der tilføjes endnu en tidsafhængig priskomponent. Samtidig vil en fokus på pris i sted for en bestemt produktionsform, bedre kunne formidle omkostningssignaler vedrørende kapacitets-belastning, herunder behov for investeringer i produktionsanlæg og net. Analysen er baseres på de faktiske priser i , selv om fokus er på et fremtidigt marked med større vindproduktion. Årsagen er, at de fremtidige priser ikke kendes, samt at den nuværende prisdannelse for spot- og balancepriser allerede har nogle af de karakteristika som forventes at kendetegne fremtidens energimarkeder. Med dagens elpriser er det økonomiske potentiale ved at styre individuelle varmepumper nogle få hundrede kroner for et velisoleret hus i spotmarkedet og ca. det dobbelte ved aktiv udnyttelse mulighederne på balancemarkedet. Det kan i sig selv ikke dække omkostninger til udstyr og kundehåndtering. Et helt centralt punkt er varmepumpens dimensionering. Hvis anlægget skal have fleksibilitet til at købe ind på de billigste tidspunkter i de kolde måneder, skal anlægget have en dimensionering der er stor nok til at dække det samlede forbrug, selv i de koldeste perioder. Omvendt betyder dette at varmepumpen skal kunne levere varme i et meget stort kapacitetsspektrum, med opretholdelse af en høj energieffektivitet. Individuelle varmepumper vil være gode til at kunne undgå høje og ekstremt høje priser i kraft af muligheden for at evt. med kort varsel udskyde et elforbrug uden gener for kunden. Omvendt vil de individuelle varmepumper ikke i samme omfang kunne høste fordelene af de ekstremt lave priser, som følge af kapacitetsbegrænsninger. Her vil varmeværker med el-patroner i lighed med andre former for konverterbart fleksibelt elforbrug, have langt bedre forudsætninger for at aftage store mængder billig el i løbet af få timer. Med analogi til kraftværkssektoren, kan dette udtrykkes således, at spidslastenheder med få driftstimer egner sig til at høste værdien af de billigste elpriser, hvorimod grundlast -enheder (såsom varmepumper) med mange driftstimer, primært kan fokusere på at undgå de dyre timer. Økonomien ved at etablere styring af individuelle varmepumper i velisolerede bygninger med elforbrug til varmeproduktion på kwh/år er derfor med dagen elpriser ikke attraktiv for husejeren. Fremtidens elpriser og nettariffer vil gradvis forbedre det økonomiske grundlag for at styre individuelle varmepumper ud fra elsystemets aktuelle omkostninger. Fortsat gælder dog, at styring af varmepumper som isoleret initiativ, for husejeren næppe bliver attraktivt indenfor en årrække. Omvendt er besparelsen for samfundet væsentlig i det den efterspurgte energitjeneste - her rumvarme og varmt vand kan leveres ca. 20% billigere ved at optimere varmeproduktionen efter omkostningerne til elproduktionen. Dok /10, Sag 10/ /24

14 Forbrugerne står overfor at afholde meget store investeringer i forbedringer i klimaskærme og effektive energianlæg, jfr. målet om at halvere energiforbruget i de næste 40 år. Det peger på, at fleksibelt elforbrug og automatiske løsninger med fordel vil kunne udbydes som dele af samlede tiltag i boligen, hvor der fokuseres på forhold som kunderne lægger stor vægt på. Det forekommer oplagt, at udvikle kommercielle tilbud, hvor intelligent drift af varmepumper ud fra såvel bygningens som el-systemets behov, indgår som en naturlig men måske ikke særlig synlig - del. Her tænkes bl.a. på ESCOløsninger, leasing og driftsaftaler af varmepumper, såvel som samlede forsynings- og serviceaftaler for energi. I relation til fleksibelt elforbrug og elbesparelser er der fremført det argument, at automatik kan fjerne forbrugernes fokus og opmærksomhed. Det er givet at synlighed omkring energi- og miljøforhold har en gavnlig effekt. På den anden side er vi som forbrugere vant til netop automatik i relation til varmeanlæg. Det er kun brændeovnen der skal betjenes, resten ordnes automatisk. Udfordringen er følgelig ikke at overbevise markedets leverandører af udstyr og forbrugerne om automatikkens velsignelser. Det drejer sig derimod om at gøre den eksisterende automatik langt mere intelligent og åben, herunder rette op på nogle direkte uheldige virkninger af den gældende styring af varmeanlæg. Den grønne udfordring for bl.a. IT-branchen er netop at levere løsninger, hvor f.eks. varmepumper styres ud fra viden om bygningen, brugsvaner, lokale målinger og vejrprognoser, samt elsystemets dynamiske priser og tariffer. Samtidig skal disse systemer være i stand til at formidle basale oplysninger om boligen og de tekniske installationer til forbrugerne, på en vedkommende og let forståelig måde. Analysen af de økonomiske potentialer ved intelligent styring af varmepumpen er under udarbejdelse og forventes afrapporteret inden udgangen af året. 4.2 Bud på en styringsstrategi Kravet til bygninger med varmepumper der skal styres intelligent er først og fremmest, at de er godt isolerede og forsynet med en vandtank, der sikrer bygningen og anlægget en god varmekapacitet til at lagre energi. Varmepumpen skal være effektiv og dimensioneret til at kunne levere varme året rundt uden tilhørende elpatron. Derved får varmepumpen en minimumsfleksibilitet samtidig med at et stort energispild og elforbrug kan undgås i årets koldeste dage, hvor el-systemet typisk er under pres. Forud for hvert døgn laves der, via en algoritme, en beregning af det forventede behov for tilført energi til opvarmning og varmt brugsvand. Denne kalkulation baseres på nøgletal for den enkelte bygnings klimaskærm, varmekapacitet, varmeanlæggets ydeevne og lagringskapacitet, den aktuelt akkumulerede varmemængde, samt prognoser for vejr, brugsvandsforbrug og gratisvarme. Dok /10, Sag 10/ /24

15 Hvis den balanceansvarlige vælger at videreformidle el-systemets spot- og balancepriser til den enkelte forbruger kan styringen med fordel gennemføres i to trin. Forud for døgnet laves der en driftsplan, hvor døgnets samlede behov for indkøb af elektricitet (=døgnets varmebehov divideret med COP-faktoren) fordeles på de billigste spottimer, under hensyn til de begrænsninger som varmepumpens kapacitet og krav til varme- og varmt brugsvand. Denne plan baseres på den centrale forudsætning, at produktionen indenfor døgnet kan placeres vilkårligt, når blot det samlede døgnbehov for varme honoreres. Ovenstående betyder at spotpriserne vil være styrende for hvornår der - ifølge planen - skal produceres varme. Hvis varmepumpens kapacitet er stor ift. det aktuelle døgnbehov vil produktionen placeres i nogle få timer, med de laveste spotpriser. I perioder med mange driftstimer pr. døgn, drejer det sig alene om at undgå de dyreste timer. Produktionsplanen bliver bygningens baseline til bestilling af strøm til spotpriser, forud for produktionsdøgnet. Når produktionsdøgnet begynder har kunden sikret sig det lavest mulige samlede spotpris ud fra det aktuelle behov for varme og varmepumpens kapacitet. Dernæst står det kunden frit at agere i balancemarkedet, ved at justere den faktiske produktion ift. balanceprisen. I tilfælde af, at balancepriserne i udvalgte timer afviger væsentligt ift. de spotpriser som kunden har sikret sig, kan kunden via automatik vælge at justere produktionen og høste en gevinst svarende til forskellen mellem balancepris og spotpris. Dette gælder uanset om det er op- eller nedregulering, blot varmepumpens produktion reguleres i den ønskede retning. Deltagelse i balancemarkedet som beskrevet ovenfor, vil forudsat at varmebehovet i produktionsplanen var korrekt beregnet altid give en økonomisk gevinst, i den forstand at den samlede el-regning og effektuerede gennemsnitlige elpris i døgnet, vil falde. Typisk vil op- og nedreguleringsperioderne ikke være symmetriske, hvorfor deltagelse i balancemarkedet ofte vil betyde, at den faktiske varmeleverance ved døgnets udløb, ikke fuldt ud svarer til døgnbehovet, dvs. den oprindelige plan. Grænsen for hvor meget produktionen må afvige, dikteres af kundens accept af variationer i indetemperatur samt spotpriserne i det følgende døgn. Det vil f.eks. være tabsgivende, hvis varmeproduktionen nedjusteres for at høste en mindre fortjeneste på forskellen mellem balancepris og spotpris i det ene døgn, hvis dette betyder, at der i næste døgn skal købes en tilsvarende mængde strøm til en væsentligt højere spotpris, for at genetablere husets energibalance. For bygningen med stor varmekapacitet og vandtank er der betydelige muligheder for at ud- eller fremskyde produktionen ift. det efterfølgende døgn. Der skal her bemærkes at selv om balanceprisen først bliver kendt i selve produktionstimen, er det en mulighed at opstille indikatorer, der angiver om markedet Dok /10, Sag 10/ /24

16 med større eller mindre sandsynlighed er på vej i op- eller nedregulering i de nærmeste timer. Ved overvejelser om balancepriserne skal udnyttes til at over- eller underforsyne bygningen med strøm i et døgn, er det interessant, at det efterfølgende døgns spotpriser er kendte i den sidste halvdel af driftsdøgnet. Dette betyder at økonomien i mulige balanceydelser, der vil forrykke døgn-balancen for varmetilførsel, umiddelbart kan stilles overfor omkostningerne med at genetablere bygningens varmebalance ud fra næste døgns spotpriser. 4.3 IT-platform og -arkitektur Samtlige centralvarmebaserede varmepumper på markedet har i dag en indbygget styring, hvor varmeproduktionen tilpasses behovet for varme, ud fra indeklima-målinger og driftsdata fra varmepumpen. Projektet tilføjer en ny dimension, idet varmepumpens produktion af varme og varmt brugsvand også skal tage højde for el-systemets behov for at flytte elforbruget over tid typisk fra minutter op til ét døgn. Det overordnede formål er, at minimere elsystemets samlede omkostninger og miljøbelastning, samtidig med at der skal indpasses en stødt stigende fluktuerende vindproduktion. Det forhold at styringen af varmepumpen skal tilgodese flere formål betyder, at der er behov for fortløbende informationsudveksling mellem varmepumpen/huset og el-systemet/omverden. Dette behov for kommunikation, giver samtidig mulighed for at nytænke varmepumpens styring. I projektet vil el-systemet via en udpeget operatør - stille styringsparametre til rådighed for styringen af varmepumpen, baseret på målinger af varmeproduktion, lokale vejrmeldinger samt el-systemets aktuelle omkostninger. Til den første fase af demonstrationsprojektet, har det ikke været muligt at aftale en færdig IT-arkitektur for informationsudveksling mellem varmepumpens styreboks og energisystemet. Det følgende er derfor et oplæg til en struktur, der skal udvikles gennem projektet. Af samme grund er den styringscomputer, der er udviklet til projektet og som installeres i de huse, forsynet med åbent software, hvor kommunikations-protokoller og software kan redesignes og downloades efter behov. Den skitserede IT-arkitektur forholder sig ikke til gældende forskrifter for afregning og måling. Omvendt er det netop ambitionen, at projektet skal bidrage til en videreudvikling af de gældende markedsforskrifter og også give input til den kommende Datahub på linie med de input der kommer fra elbils-aktiviteterne I den følgende figur er beskrevet de centrale informationskilder og -veje i projektet. Figuren skal ses som en vision for et fremtidigt marked for styring varmepumper, hvor kunden frit kan vælge el-leverandør, og hvor der findes en række informationskilder og kommercielle tilbud. Dok /10, Sag 10/ /24

17 Figur 1 Informationskilder og veje ved reguleringsydelser til varmepumper. Figuren illustrerer aktører og informationsveje inde i den enkelte bygning og fra bygningen til en offentligt reguleret kommunikationsserver. Webservices på figuren angiver, at den anvendte protokol er åben og baseret på webservices. Der er en række kommercielle aktører, der kan udføre styring og kontrol af varmepumpen og en række aktører der kan tilbyde visualisering af forbrug såvel som supplerende Home automation-services. For at sikre at de enkelte kunder med varmepumper frit og enkelt kan skifte mellem el-leverandører såvel som udbydere af informationshåndtering, lægges der vægt på en åben fælles platform mellem på den ene side en autoriseret kommunikationsserver og på den anden side, en sikker gateway ind i huset. Her tilstræbes det, at informationsmodellen implementeres på basis af IEC xxx standarden og at datasikkerhedsaspekter baseres på IEC standarden. Standardiseringen fokuserer på at fastlægge de informationer som skal deles mellem de involverede parter, dvs. mellem kommunikationsserver og styreboks. Selve datakommunikationen i boligen mellem styreboks, varmepumpe og installeret måleudstyr kan efter behov baseres på standard protokoller, der også anvendes i andre sammenhænge f.eks. "Smart Homes" teknologier (Zig- Bee,Z-wave, Power Line Communication, GPRS, RS-232, etc), og her vil ikke at stilles yderlighere krav herom. Kommunikationsserveren kan være selvstændig eller en del af en kommerciel aktørs portefølje. Ved at forespørge kommunikationsserveren, kan godkendte Dok /10, Sag 10/ /24

18 aktører få adgang til husejerens installation og informationer i styreboksen. Det er husejeren der giver denne tilladelse, ligesom det er husejeren, der ejer de data der registreres omkring driften af varmepumpen og øvrige enheder i huset. Arkitekturen vil blive tæt koordineret med den tilsvarende IT-arkitektur der er ved at udviklet i forbindelse infrastruktur for ladestandere til elbiler. I projektet leverer Energinet.dk en elmåler, udstyr til måling af varmeproduktion, samt en boks til styring af den installerede varmepumpe. Dette betyder at elforbrug til varmepumpe kan afregnes separat samtidig med at varmeproduktionen og den valgte styringsstrategi kan analyseres. IT-arkitekturen er nærmere beskrevet i dok.nr. xxxxx/yy 4.4 Informationshåndtering, dataopsamling og styreordrer Udgangspunktet er kommunikationen mellem en central kommunikationsserver og de bygninger der har fået installeret en styreboks tilsluttet hjemmets Internetrouter Dataopsamling Styreboksen aflæser hvert sekund - en 3-faset elmåler, der forsyner varmepumpen og pumpe til jordslange - flow- og temperaturmålere Middelværdier lagres hver 5. minut lokalt og sendes videre til den centrale kommunikationsserver, hvorfra de kan tilgås af aktører med legitime behov. Figur.2 Dataopsamling Dok /10, Sag 10/ /24

19 For målinger med hhv. gennemsnitsværdier (f.eks. temperatur) og for akkumulerede værdier f.eks. el- og varmeforbrug) er tidspunktet for periodens afslutning (UTC). Figur 3. Øjebliksværdier udlæst via styreboksens egen web-server Tænd/sluk-instrukser Varmepumpen bliver i projektet overstyret, således at varmepumpens indbyggede automatik i perioder kobles fra. Dette sker ved at der kan lægges styreordre i kø på styreboksen med angivelse af hhv. tænd og sluk tidspunkt. Hver ordre får et ordrenummer og ordrer kan lægges i kø op til 24 timer før afvikling, hvor tidspunktet angives i UTC-tid. I forbindelse med afgivelse af ordre returneres en bekræftelse ledsaget af et tildelt ordrenummer. For at understøtte en revideret styringsstrategi f.eks. ved overgang fra optimering ud fra spotpriser til reguleringspriser - vil det være muligt at slette tidligere afgivne ordre, og levere nye. I praksis kan det være muligt at varmepumpen ikke starter på det aktuelle tidspunkt som er dikteret af en styreordre, som følge af at varmepumpen havde været slukket kort før ordre om at på ny starte (såkaldt spærretid for at beskytte varmepumpen), eller som følge af komfortmæssige restriktioner (minimums temperaturer eller lign). Dok /10, Sag 10/ /24

20 4.4.3 Aktuelle elpriser og stamdata Operatøren vil som led i projektet få mulighed for at udstikke tidsbestemte elpriser, hvor der lokalt, dvs. i styreboksen sker en beregning af hvornår varmepumpen skal starte eller stoppe. I disse tilfælde skal operatøren levere en kode der eksekveres lokalt. I denne forbindelse vil det være behov for at der lokalt gemmes nogle nøgletal der karakteriserer varmepumpen og bygningens energikarakteristika Håndtering af tid Kommunikationen er grundlæggende tænkt som en 5. min. kommunikationsudveksling for målinger og styresignaler. Målinger og styrerordre er dog knyttet til et præcist klokkeslet (timer, minutter og sekunder). Alle informationsudvekslinger er forsynet med en tidsstempling i UTC-tid. Informationshåndtering er nærmere beskrevet i dok.nr. xxxx/yy. Det er hensigten af denne beskrivelse skal være grundlaget for udarbejdelse af en kommunikationsstandard for styring af varmepumper. 4.5 Den udviklede styreboks Den intelligente styring i projektet opbygget som vist på figur 4. Det indeholder en varmepumpe og en intelligent. Styreboksen er udstyret med et antal sensorer samt et interface til varmepumpen. Styreboksen er også forbundet til internettet og den intelligente styring foregår via afrapportering af værdier fra sensorer til en central server og herfra modtages eventuelle driftskommandoer fra serveren. Figur 4 Sensorer på varmepumpen der forbindes med Styreboksen Dok /10, Sag 10/ /24

21 De værdier, der er fundet nødvendige at overvåge, er: - Temperatur indendørs - Temperatur udendørs - Temperatur i varmepumpens tank - Energitransport til opvarmning (fremløbs- og returtemperatur samt flowmåling) - Energitransport til varmt vand (2 x temperatur og flowmåling) - Elforbrug på varmepumpe Placeringen af sensorer og flowmålere er vist på figur 4. Det er ønskværdigt at kunne hente så mange af de ovenstående værdier direkte fra varmepumpen gennem et kommunikationsinterface, da sensorerne i mange tilfælde allerede er en integreret del af varmepumpen. Styring af varmepumpen kan foregå på flere niveauer, afhængig hvor avanceret varmepumpen er og hvilke grænseflader den stiller til rådighed: - En datakommunikationsflade med en standard protokol (f.eks. webservice eller RS485) - Påvirkning af driften ved justering af ønsket temperatur (sætpunkt) - Kontaktindgange med foruddefinerede funktioner - Styring af netforsyning til varmepumpe Dok /10, Sag 10/ /24

22 Figur 5 Kommunikation mellem styreboks, varmepumpe og central server. Den udviklede styreboks kan håndtere disse forskellige kommunikationsmåder. Styreboksen er dokumenteret i dok.nr. xxxx/yy Dok /10, Sag 10/ /24

23 4.6 Omkostninger til produktion og opsætning af styreboksen De samlede omkostninger til produktion og opsætning af styreboksen beløber sig til ca kr. pr. stk. plus kørsel. Dette beløb dækkes af Energistyrelsens tilskudspulje til fremme af varmepumper VVS-montage Der er truffet aftale med producenten af styreboksen om, at de håndterer kontakten til husejere og de lokale VVS-installatører i forbindelse med opsætning af følere. Herfor faktureres 500 kr. kr. stk. VVS-installationen koster i gennemsnit ca kr. Hertil kommer materialer på ca. 900 kr. I alt er prisen for en typisk VVS installation 2900,- kr Produktion af styreboks Energinet.dk har via et lukket nationalt udbud valgt en leverandør til produktion af styreboksen. Prisen herfor er mellem 1700 og 2300 kr. pr. stk og leveringstiden er yy måneder. Prisforskellen skyldes at den dyre model er inkl. GSM Modem. Oven i dette kommer en test og uploads stand til kr. eller ca. 500 kr. pr. stk. Budgetprisen for produktionen har været 2000 kr. pr. stk. Der er truffet aftale om at de første 100 stk. kan leveres inden udgangen af oktober Der er indtil nu produceret 20 stk. som led i en prototype serie hos LIAB. Disse er ved at blive opsat hos kunderne. Den samlede pris for produktion af styreboksen forventes at blive ca. 2500,- kr Elmontage og -installation Energinet.dk har via et lukket nationalt udbud valgt to El-installatører til montage og opsætning af boksen hos kunderne. Prisen for montage og opsætning udgør mellem 3400 kr. og 4400 kr. Oven i dette kommer indkøb af trådløs temperaturføler til ca kr. stykket. Endelig skal kørsel afregnes særskilt. Budgetprisen for dette arbejde har været 5300 kr. plus kørsel. Den samlede pris for El-arbejdet forventes at blive ca. 5500,- kr. Dok /10, Sag 10/ /24

24 4.7 Håndtering af husejere og installatører I forbindelse med kontakt til husejere og installatører er der etableret en hjemmeside på Her formidles kontakten til husejerne og det er igennem denne hjemmeside at oplysninger om husejerens installation samles. Det er også her, at husejerne kan følge sit anlægs drift, ligesom projektets deltagere kan hente aggregerede data fra projektet til brug for fastlæggelse af eksempelvis styringsalgoritmer. Til næste år vil denne hjemmeside kunne anvendes til formidling af projekts resultater og anvendes som informationskilde i forbindelse med et konkret eksempel på udruldning af Smart Grid i Danmark Der er i forbindelse med kontakten til husejere og installatører udarbejdet en række konkrete anvisninger på, hvordan den praktiske udformning af den intelligente styring af varmepumpen udføres. Dette materiale kan være til inspiration til lignende projekter. Figur 6 Materialer til husejere og installatører Der er ca. 800 husejere, der via skrotningsordningen for oliefyr har tilkendegivet interesse i projektet. Der er ultimo september udsendt skemaer til ca. 150 ud af de 800 husejere. Der udsendes skemaer til ca. 100 om ugen indtil vi når ca. 400 positive tilkendegivelser på at medvirke. Ultimo september har 70 meddelt, at de gerne vil være med i projektet. Dok /10, Sag 10/ /24

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges?

Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? 22.8.1 Indledning Dette notat beskriver økonomien ved at lade individuelle

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy 1 En gennemgang af mulighederne, intentionerne og resultaterne bag den åbne og standardiserede IT-platform udviklet

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper Til Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper 27. januar 2011 XRMS/GW/SKR 1. Introduktion, formål og afgrænsning... 2 1.1 Klimapolitiske målsætninger...

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Slutrapport ForskEL 2010-10469 Varmepumper

Slutrapport ForskEL 2010-10469 Varmepumper Slutrapport ForskEL 2010-10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Indholdsfortegnelse Forord... 4 1 Resume og konklusion... 5 2 Indledning... 8 2.1 Udgangspunkt... 8 2.2 Platform... 10

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1 Input til Handlingsplan Gruppe 1 Idé: Gruppe 1 Hvad er ideen? Ideen er at få indført styring og information om energiforbruget i bygninger. (bolig, handel/service er fokus med dette initiativ) Styring

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM. Steen Kramer Jensen

FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM. Steen Kramer Jensen FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Steen Kramer Jensen Status 13 tilmeldte husstande 3 afsluttede installationer Flere igangværende installationer Om Insero Live Lab? Inseros store satsning på at gøre lokalområdet

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet

Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet 4.10.10 Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet Indledning Dette notat beskrivelse forbrugernes muligheder for at levere fleksibelt elforbrug til et

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Indledning...

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fra vindkraft til varmepumper - Erfaringsnotat

Fra vindkraft til varmepumper - Erfaringsnotat Til Afrapportering af projektet Fra vindkraft til varmepumper - Erfaringsnotat 2. maj 2012 GW/OKJ Indholdsfortegnelse: 1. Projektets formål og målsætning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Målsætning... 3 1.3

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente bygninger - Workshop, indlæg, minimesse og networking

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere