Drift af plejecentre og hjemmehjælp

Transkript

1 Konkurrenceudsættelse af Drift af plejecentre og hjemmehjælp Potentialeafklaring - Vejle Kommune

2 Weidekampsgade København S Tlf Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox

3 Maj 2012 Potentialeafklaringen er udarbejdet for Udbudsportalen af rådgivningsfirmaet Ising Consulting som led i projektet om strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver. Baggrunden er forpligtelsen i styrelsesloven om politisk vedtagelse af udbudsstrategier. Formålet er at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring i kommunernes topledelser af udbudsstrategierne og mere generelt af konkurrenceudsættelse. Potentialeafklaring er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Potentialeafklaring indgår også i projektet om markedsmodning på velfærdsområderne, som har kortlagt udfordringer og potentialer ved øget offentlig-privat samarbejde om konkrete opgaver på ældreområdet, socialområdet og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at styrke effektiviteten og kvalitetsudviklingen i kommunernes opgaveløsning gennem en bedre brug af markedet.

4 Indhold 1. Indledning 5 2. Erfaringer og undersøgelser Hjemmeplejen Eksempler fra andre kommuner - Drift af plejecentre Undersøgelse af medarbejdertilfredshed Udbudsrådets undersøgelse AKF s undersøgelse Opsamling Beskrivelse af de opgaver som påtænkes konkurrenceudsat Plejecentre Hjemmepleje Vejle Kommunes politikker og strategier Modeller for konkurrenceudsættelse Modeller Madservice Sygepleje Vedligeholdelsestræning Indkøbsordning Særligt vedr. udbud af hjemmepleje Frikommuneforsøg Udviklingstiltag i ældreplejen Personaleforhold Virksomhedsoverdragelsesloven Medarbejderinddragelse og information Udbudstekniske forhold Samarbejdsforhold Kvalitetsopfølgning, kontrol og fastholdelse af viden Kommunens forsyningssikkerhed Vurdering af konkurrencesituationen Markedsafdækning Markedsvurdering - Plejecentre Markedsvurdering - Hjemmepleje Kontrolbud Bygninger og inventar 35

5 15. Sociale klausuler og arbejdsklausuler Organisering og tidsmæssige forhold Økonomisk potentiale Nuværende omkostningsniveau - Plejecentre Nuværende omkostningsniveau - Hjemmepleje Udbudsomkostninger Følgeudgifter Besparelsespotentiale Potentiale for forbedringer Skarphed i efterspørgslen Udviklingssamarbejde Kvalitetsopfølgning Udbudsportalens samlede vurdering Målsætninger ved konkurrenceudsættelse Bilag 1 - Lovgrundlag Bilag 2 - Udbud af ydelser under fritvalgsreglerne 50

6 1. Indledning Vejle Kommune har fokus på strategisk anvendelse af konkurrenceudsættelse som et redskab til kvalitetsudvikling og effektivisering. Udbudsstrategien er under udarbejdelse, og vil lægge retningslinjerne for konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver. Med den demografiske udvikling vil Vejle Kommune i årene fremover have en udfordring i form af et stigende antal ældre og flere plejekrævende borgere. Udfordringen bliver at opretholde et højt kvalitets- og serviceniveau med de økonomiske ressourcer, der er til rådighed. For hjemmeplejen er der behov for et fortsat fokus på rehabilitering og forebyggelse, således at brugerne så længe som muligt forbliver helt eller delvist uafhængige af kommunens plejeydelser. Ud over de demografiske udfordringer har borgerne stigende forventninger til tilbuddene på ældreområdet - samtidig med at der er snævre økonomiske rammer for indsatsen. Det kan skabe et pres for, at der gives mulighed for tilkøbsydelser. Samlet skaber de økonomiske udfordringer et pres for mere sundheds- og velfærdsteknologi og innovation. Vejle Kommune ønsker på denne baggrund et gennemarbejdet grundlag til brug for en drøftelse i Byrådet om konkurrenceudsættelse af dele af ældreplejen. I denne potentialeafklaring er der foretaget en vurdering af mulighederne og potentialet ved konkurrenceudsættelse af et samlet geografisk område i ældreplejen (SeniorServiceDrift) bestående af personlig pleje og praktisk bistand i et eller flere plejecentre, sygepleje og vedligeholdelsestræning m.v. samt hjemmepleje i form af praktisk bistand og personlig hjælp til hjemmeboende ældre. Potentialeafklaringen er udarbejdet af Ising Consulting i samarbejde med Velfærdsforvaltningen for Udbudsportalen i KL. Notatet indgår i Vejle Kommunes forarbejde, inden der træffes beslutning om udbud. Notatet beskriver danske og svenske erfaringer og undersøgelser af konkurrenceudsættelse på ældreområdet samt de opgaver på ældreområdet i Vejle Kommune, som overvejes konkurrenceudsat. Herudover redegøres der for Vejle Kommunes relevante politikker og strategier, mulige modeller for konkurrenceudsættelse, udviklingstiltag på ældreområdet samt de udbudstekniske forhold ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Det beskrives, hvorledes en række konkrete forhold kan håndteres, herunder: Samarbejdsforhold Kvalitetsopfølgning, kontrol og fastholdelse af viden Kommunens forsyningssikkerhed Konkurrencesituationen Kontrolbud Personaleforhold Bygninger og inventar Sociale klausuler og arbejdsklausuler Organisering og tidsmæssige forhold 5

7 På denne baggrund foretages en sammenfattende vurdering af, om der er potentiale for forbedringer eller besparelser ved at foretage udbud. Herudover beskrives mulige målsætninger ved en eventuel konkurrenceudsættelse, og der redegøres for Udbudsportalens sammenfattende vurdering på baggrund af potentialevurderingen. I bilag 1 og 2 beskrives det relevante lovgrundlag og de særlige forhold vedrørende udbud af ydelser under fritvalgsreglerne beskrives. 6

8 2. Erfaringer og undersøgelser 2.1 Hjemmeplejen Hjemmeplejen i form af personlig og praktisk hjælp m.v. til hjemmeboende ældre er med frit valg og godkendelsesmodellen allerede konkurrenceudsat med hensyn til kvalitet. Der er i såvel Vejle som i andre kommuner en række private leverandører, som er med til at varetage opgaverne. Det frie valg på ældreområdet har betydet at der er etableret et privat marked, og kommunerne har fået fastlagt serviceniveau, kvalitetsstandarder og timepriser. Det er dog ud fra effektivitetshensyn en svaghed ved godkendelsesmodellen, at der ikke er nogen konkurrence på pris. 2.2 Eksempler fra andre kommuner - Drift af plejecentre Med hensyn til driften af plejecentre viser en status fra marts 2011, at der er fem kommuner, som har udbudt driften af ét eller flere plejecentre. Ud over Vejle Kommune drejer det sig om Gribskov, Solrød, Kolding og Syddjurs Kommuner. Nedenstående oversigt viser, hvilke plejecentre, der er tale om, og hvem der er leverandør. Kommune Plejecenter Antal pladser Leverandør Gribskov Udsigten 28 Attendo Care Skovsminde 57 Aleris Bakkebo 63 Aleris Toftebo (træning/aflastn.) Aleris Solrød Christians Have 52 Aleris Kolding Dreyershus 64 OK-Fonden Syddjurs Søhusparken 55 Forenede Service Vejle Betty Sørensen Parken 36 OK-Fonden Vejle Kommune har erfaring med privat drift af plejecentret Betty Sørensen Parken. Kontrakten omfatter 36 plejeboliger. OK-fonden har siden 2007 drevet plejecentret for Vejle Kommune efter at have vundet udbuddet. Centeret drives på samme vilkår som kommunens øvrige plejecentre og afregnes ved hjælp af pakkeafregning. Der er kun gjort positive erfaringer med samarbejdet. Der er venteliste til boligerne og tilfredshedsundersøgelser samt tilsyn har været positive. Der opleves ikke ekstra administrative byrder for myndighedsafdelingen i forbindelse med samarbejdet med OK-fonden. Velfærdsforvaltningen har haft kontakt til Kolding Kommune og andre kommuner, hvor erfaringerne er positive. Der var i Kolding Kommune tale om udbud af drift af et nyopført plejecenter, og der blev derfor ikke virksomhedsoverdraget personale. Den kommune, som senest har udbudt driften af et plejecenter, er Syddjurs Kommune, som i juni 2011 har indgået kontrakt med Forenede Service om driften af plejecentret Søhusparken. 7

9 Greve Kommune har i juli på Udbudsavisen.dk annonceret et udbud af driften af et nyt plejecenter, som er under opførelse. Herudover planlægger Holbæk, Lyngby-Taarbæk, Randers, Kolding og Frederiksberg Kommuner tilsvarende udbud af drift af plejecentre. Både Holbæk, Randers og Kolding Kommune har påbegyndt det konkrete arbejde med gennemførelse af udbud. Så vidt vides er det alene Holbæk, som også ønsker at udbyde hjemmehjælp. Herlev Kommune er pt. i gang med at udbyde den praktiske bistand til hjemmeboende ældre. For Kolding Kommune er der tale om et samlet udbud efter en OPP-model af en 20-årig kontrakt om design og opførelse af et nyt plejecenter med 60 pladser samt efterfølgende levering af plejefaglige ydelser, bygningsdrift og bygningsvedligehold. Byggeriet af ældrecentret finansieres efter almenboliglovgivningen. Lyngby-Taarbæk ventes at anvende en lignende model, hvor det bliver driften af et nyopført plejecenter i 2014, som udbydes. Skive Kommune, Lejre Kommune og Vejen Kommune har - på samme måde som Vejle Kommune igangsat en potentialeafklaring om konkurrenceudsættelse på ældreområdet. 2.3 Undersøgelse af medarbejdertilfredshed Det daværende Udliciteringsråd foretog i 2006 en undersøgelse 1 af, hvordan udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn og ansættelsesforhold. Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fem brancher: Rengøring, bustransport, ældrepleje, catering og vaskerier. Undersøgelsen viser, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. De fleste foretrækker den ansættelse, de selv har valgt hos kommunen, og vil som udgangspunkt helst undgå overdragelsen til en anden arbejdsgiver. En del overvejer jobskifte, da et positivt tilvalg af ny arbejdsgiver for de fleste vil være at foretrække frem for overdragelse til en arbejdsgiver, man ikke selv har valgt. Der er dog også medarbejdere, som gerne vil prøve nye udfordringer hos en privat arbejdsgiver og ser arbejdsgiverskiftet som en positiv udfordring. Nogle offentligt ansatte er ikke tilfredse 1) Udliciteringsrådet, Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering,

10 med deres arbejdsforhold og kan være trætte af den offentlige arbejdsgiver, og de imødeser derfor gerne de nye muligheder, som en privat ansættelse kan indebære. Undersøgelser 2 foretaget af det svenske fagforbund Kommunal, der svarer til FOA i Danmark, blandt forbundets medlemmer, viser følgende billede: Lederskabet er vigtigere for personalets trivsel end om leverandøren er offentlig eller privat. De fleste ansatte i private omsorgsfirmaer mener, at det er bedre at arbejde i det private, end i ældreomsorgen i kommunerne. Personalet mener at de får større ansvar, flere beføjelser og mere varierede arbejdsopgaver. Undersøgelsen viser at personalet mener, at private omsorgsfirmaer som arbejdsgivere er bedre end kommunen på følgende punkter: o Evne til nytænkning o Effektiv udnyttelse af ressourcerne o Ansvar og deltagelse o Mulighed for at påvirke og tage selvstændige initiativer o Kortere beslutningsveje o Mindre administration o Chefernes muligheder for at belønne indsatsen Indstillingen til at arbejde med pleje og omsorg i private omsorgsfirmaer er positiv. Interviewundersøgelser viser, at alle er overvejende tilfredse med deres arbejdssituation, og anser at de er havnet det rigtigt sted og befinder sig godt. Der findes naturligvis tilsvarende undersøgelser blandt pleje- og omsorgspersonale i kommuner, som viser, at også her er personalet tilfredse med deres arbejdssituation, men ovenstående resultater illustrerer nogle af de forskelle, personalet oplever. 2.4 Udbudsrådets undersøgelse Udbudsrådet har i 2009 gennemgået og analyseret fire kommuners udbud af plejecentre 3. Erfaringerne viser, at det ikke har været et problem at få kvalificerede tilbud. Det angives, at de private leverandører er billigere, men ikke hvor meget billigere og hvad omkostningsniveauet tidligere var. Undersøgelsen viser, at i de kommuner, hvor en økonomisk effekt har været en del af formålet med konkurrenceudsættelsen, har man opnået besparelser. På baggrund af konkurrenceudsættelse af plejecentre i tre danske kommuner konkluderer undersøgelsen, at de samlede omkostninger for drift af et konkurrenceudsat plejecenter er omkring procent lavere end for drift af et tilsvarende kommunalt plejecenter, der ikke er blevet konkurrenceudsat. 2) Borell Market Research AB och GfK Sverige AB på uppdrag av Kommunal i samarbete med entreprenadföretagen. Rapporten indgik handlingsplanen Kommunal ) Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsydelser i kommunerne, Udbudsrådet

11 Udbudsrådets undersøgelse behandler også erfaringerne fra Sverige, hvor kommunerne har en mere udbredt tradition for brug af private leverandører på ældreområdet, og konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsydelser er langt mere udbredt end i Danmark. Med hensyn til økonomien viser erfaringer fra Sverige, at 58 pct. af de kommuner, som har udbudt opgaver i ældreplejen, opnåede besparelser, mens det i 22 pct. af tilfældene medførte en forøgelse af udgifterne. 4 Forøgede udgifter kan typisk konstateres ved genudbud, efter at omkostningerne gennem flere udbud er blevet reduceret. Tallene dækker over en forskel mellem plejecentre og hjemmehjælp, idet 52 pct. af kommunerne havde realiseret besparelser på plejecenterområdet, mens 70 pct. havde realiseret besparelser indenfor hjemmehjælpen. Flere undersøgelser af kvalitetseffekter ved udbud på ældreområdet i Sverige fastslår, at konkurrenceudsættelse har haft en positiv eller neutral effekt på kvaliteten af de leverede plejeydelser. Det er erfaringen i Sverige, at de private leverandører på det svenske marked lever op til de kvalitetskrav, der aftales i kontrakterne. Kun i et fåtal af tilfældene har man dokumenteret kvalitetsforringelser, men her har årsagen i langt de fleste tilfælde skulle findes i ændrede kvalitetsstandarder i forbindelse med udbuddet. Kvalitetsforringelserne var med andre ord en konsekvens af kommunalpolitiske prioriteringer frem for manglende evne til at opfylde kravene fra privat side. De svenske erfaringer viser ifølge Udbudsrådets undersøgelser, at man i forbindelse med indgåelse af kontrakter skal fokusere på samarbejdet frem for detaljerede kravspecifikationer. De seneste kontrakter er således mere enkle og fleksible i forhold til de første kontrakter man indgik. Ved nogle udbud byder tilbudsgiverne alene ind med blot én døgnpris. Erfaringer fra Sverige viser endvidere, at kommunen er afklaret omkring rollefordelingen, når driften ligger hos en privat leverandør. Det er nemmere at kontrollere, når det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad, og hvilke krav, der skal leves op til. 2.5 AKF s undersøgelse AKF har i september 2011 offentliggjort en undersøgelse 5, som indeholder en systematisk gennemgang af den eksisterende dokumentation af effekter, fordele og ulemper ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Undersøgelsen er bestilt af LO, FTF og OAO. AKF har ikke foretaget en selvstændig forskningsmæssig analyse af effekterne ved konkurrenceudsættelse, men analyserer alene tidligere undersøgelser, herunder om undersøgelserne lever op til forskningsmæssige standarder. 4) Lars Møller Christiansen (2002): Udlicitering af ældrepleje i Sverige i Carsten Greve og Niels Ejersbos Den offentlige sektor på kontrakt, Børsens Forlag, København 5) Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver - En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra , AKF

12 På de bløde velfærdsområder finder AKF, at dokumentationen generelt er af lav kvalitet, og der her ikke er belæg for at sige, at private aktører løser opgaverne billigere eller bedre, end det offentlige selv gør det. Der er således en begrænset videnskabelig dokumentation, som kan lægges til grund ved en konkurrenceudsættelse. 2.6 Opsamling Der kan på baggrund af undersøgelserne ikke konkluderes noget om, hvorvidt kommunernes ældreomsorg er bedre eller ringere end den ældreomsorg, som leveres af private plejefirmaer. De dynamiske effekter, som kan gøre omsorgen bedre og skabe øget trivsel for beboere, brugere og personale, består i konkurrencen, her mellem offentlig og privat, som er gavnlig for begge parter. Konkurrence er generelt en stærk motivationsfaktor, som får både den private og den offentlige leverandør til at kigge hinanden over skulderen, og til at bestræbe sig på at være de bedste. For personalet synes lederskabet at være vigtigere for trivselen end om leverandøren er offentlig eller privat. De økonomiske effekter ved konkurrenceudsættelse har ved tidligere tilfælde medført en besparelse, men det kan på baggrund af undersøgelserne ikke generelt konkluderes, at alle kommuner vil kunne reducere omkostningerne med fx procent ved konkurrenceudsættelse af ældrepleje. 11

13 3. Beskrivelse af de opgaver som påtænkes konkurrenceudsat De opgaver på ældreområdet i Vejle Kommune, som påtænkes konkurrenceudsat, er driftsopgaverne for et samlet geografisk område i ældreplejen bestående af: Personlig pleje, praktisk bistand, sygepleje og vedligeholdelsestræning i et eller flere plejecentre. Hjemmepleje i området træning, sygepleje, praktisk bistand og personlig hjælp til hjemmeboende ældre. Vejle Kommunes ydelser til ældre leveres primært af den kommunale driftsorganisation, som beskæftiger ca medarbejdere. Geografisk og organisatorisk er ældreområdet i Vejle Kommune delt i tre områder. Hvert område består af en række plejecentre og et antal distrikter. Hvert område ledes af en områdeleder og har egen administration. Administrationen betjener både distrikter og plejecentre. Ledelsen af de enkelte enheder er adskilt, og der er ikke fælles vagtdækning på tværs af plejecentre og distrikter. 3.1 Plejecentre Vejle Kommune har en høj boligstandard når det gælder plejeboliger. Kommunens plejeboliger for ældre og handicappede med behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt er hovedsageligt 2-rumsboliger med eget bad og toilet. Der findes fortsat mindre 1-rumsboliger efter 140. Der er mulighed for at tilkalde hjælp hele døgnet. Vejle Kommune har 15 plejecentre og 2 særlige demensplejecentre. Det samlede antal plejeboliger er 742. Hertil kommer 40 aflastningspladser og 10 akut aflastningspladser. Vejle Kommune har i dag en række visiterede dagcentre med i alt 65 pladser a 5 ugedage og 11 åbne uvisiterede dagscentre. Alle plejeboliger og ældreboliger ejes som udgangspunkt af boligforeninger. Boligerne lejes ud som almindelige lejeboliger. Specielle plejeboliger til demensramte borgere er 1- og 2-rumsboliger indrettet i skærmede enheder i forbindelse med plejehjem/plejecentre. I boligens indretning, arbejdets tilrettelæggelse og uddannelse af personale er fokus på den demensramtes særlige behov. Visitation til plejeboliger sker ud fra en helhedsvurdering af ansøgerens samlede situation og mulighed for at klare sig i den nuværende bolig med kommunal støtte og hjælp. De helbredsmæssige forhold er de væsentligste i helhedsvurderingen. Vejle Kommune har i relation til plejecentrene etableret aktivitets- og omsorgstilbud, som fremmer den enkelte ældres sundhed og livskvalitet, dvs. fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Tilbuddene har til formål at fremme selvhjulpethed, forebygge tab af funktionsevne samt forebygge plejebehov. Der arbejdes på i videst mulig omfang inddrages frivillige i arbejdet. 12

14 Der er til 6 af ældrecentrene tilknyttet et produktionskøkken med køkkenfaglige medarbejdere. Herudover anvendes en ekstern madleverandør. Vejle Kommune driver i dag plejecentret Betty Sørensen Parken i privat regi med OK-fonden som leverandør. Betty Sørensen Parken består af 19 seniorboliger, 20 ældreboliger, 36 plejeboliger samt en centerbygning. Kontrakten omfatter drift, herunder varetagelse af omsorg og pleje, af 36 plejeboliger samt tilhørende dagcenter og café. Opgaven blev udbudt i forbindelse med at det dengang nyopførte plejecenter blev taget i brug. Kontrakten skal genudbydes i 2013 i god tid inden kontrakten udløber den Der blev ved udbuddet ikke virksomhedsoverdraget personale, idet plejecentret var nyopført. Vejle Kommune har således allerede i dag en vis erfaring med udbud af driften af plejecentre. Erfaringerne med kontrakten med OK-Fonden er positive. Det skal dog bemærkes, at 36 plejeboliger er for lidt til at sikre økonomisk effektiv drift. 3.2 Hjemmepleje Hjemmeplejens ydelser har til formål at afhjælpe de følger, der er forbundet med alderdom, handicap eller sygdom. Der visiteres efter den politisk godkendt kvalitetsstandard for hjemmehjælp og levering af hjemmehjælpsydelser udføres efter godkendelsesmodellen. Det betyder at borgeren, efter at være blevet visiteret til hjælp til såvel praktiske opgaver som hjælp til personlig pleje, kan vælge mellem de leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven i kommunen. Ledelsen af de enkelte enheder er adskilt, og der er ikke fælles vagtdækning på tværs af plejecentre og distrikter. Der er 13 udekørende distrikter samt visiteret døgn- og dagtilbud og åben dagtilbud. Den kommunale driftsorganisation varetager al sygepleje samt træning og genoptræning. Sygepleje ydes efter en individuel vurdering af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og plejepersonale. Størstedelen af opgaverne i hjemmeplejen udføres i dag af den kommunale leverandør. Der er en udvikling hen imod, at de private leverandører varetager en stadig større andel af den praktiske bistand og den personlige pleje. Kommunen har kontrakt med 14 private leverandører af praktisk bistand og 6 private leverandører af personlig pleje alle efter godkendelsesmodellen. 26 pct. af den praktiske bistand efter 83 leveres af private leverandører. Det samme gælder for 10 pct. af den personlige pleje. Den kommunale hjemmepleje fungerer på lige vilkår med de private leverandører og har tilrettelagt drift, økonomi og service derefter. Den stigende andel af privat opgavevaretagelse betyder alt andet lige, at det bliver vanskeligere for den kommunale drift at sikre en effektiv ressourceudnyttelse med den nuværende organisering. Uanset om Byrådet ønsker at benytte sig af udbud eller ej, så er der behov for at se 13

15 nærmere på, hvilken betydning, det skal have for området, at de private leverandører er ved at blive etableret på markedet. Samtidig vil den demografiske udvikling få betydning i kraft af flere ældre og færre borgere på arbejdsmarkedet. Madservice for borgere i eget hjem drives efter udbud under godkendelsesmodellen i en partnerskabsmodel med en privat aktør, Det Danske Madhus. Partnerskabet er organiseret som et offentligprivat aktieselskab efter Lov 548. Kontrakten skal genudbydes i Ligeledes efter et udbud under godkendelsesmodellen har Vejle Kommune valgt 6 private købmænd, som står for vareudbringning til borgere i eget hjem. Aftenvagterne deles mellem distrikterne i det enkelte område. Natten dækkes i fællesskab på tværs af hele kommunen. Sygeplejen er integreret i distrikterne. Som noget forholdsvist nyt er der etableret et rengøringsdistrikt, som varetager al praktisk bistand i hele kommunen i det omfang det er hensigtsmæssigt af hensyn til borgerne. Demensindsatsen er samlet i en tværgående enhed, hvortil også de to specialplejecentre er knyttet. Hjælpemiddeldepotet drives af Vejle kommune som en del af SeniorServiceDrift. Depotet varetager opgaven med APV-hjælpemidler for alle leverandører også de private. Ved et udbud kan denne konstruktion bibeholdes eller det kan overvejes at lade hjælpemidler til APV være del af udbuddet. 14

16 4. Vejle Kommunes politikker og strategier Vejle Kommunes politikker på ældreområdet og udbudsstrategien sætter de overordnede rammer for konkurrenceudsættelse på ældreområdet og for private leverandørers varetagelse af opgaver efter et udbud. Udbudsstrategien er et dynamisk værktøj, hvor der løbende er behov for at opdatere udbudsplanen. Vejle Kommune arbejder allerede i dag systematisk med udbud af varekøb, samt i mindre grad med konkurrenceudsættelse af driftsopgaver. Målsætningen er løbende at skabe merværdi gennem ressourcebeviste løsninger med udgangspunkt i markedsvilkår. Forvaltningerne har angivet, hvilke udbud, der påtænkes gennemført i perioden frem mod Byrådet har vedtaget en flerårig ældrepolitik. En strategi- og handlingsplan for ældre- og plejeboliger i Vejle Kommune er under udarbejdelse. Ældrepolitikken vil også skulle gælde for en privat leverandør. En privat leverandør vil ligeledes skulle fungere under samme lovgivning, som de kommunale plejecentre drives efter i dag. Myndighedsafdelingen vil stadigvæk skulle føre tilsyn med plejecentre og hjemmehjælp i det udbudte område, ligesom kommunens kvalitetsstandarder stadigvæk vil være gældende. Den gældende praksis omkring visitation vil forblive uændret, selvom driften af plejecentre og hjemmepleje udbydes. De dele af kommunens værdigrundlag, som er væsentlige for sammenhængskraften på ældreområdet og relevante for en privat leverandør, kan vedlægges udbudsmaterialet og gøres gældende for kontrakten. 15

17 5. Modeller for konkurrenceudsættelse Såfremt en større andel af ældreområdet ønskes konkurrenceudsat er det en mulighed at udbyde driftsopgaverne af ét af kommunens tre geografiske områder i ældreplejen bestående af plejecentre inkl. sygepleje og træning, aktiviteter m.v. samt praktisk bistand og personlig hjælp for hjemmeboende. En traditionel udlicitering vurderes ikke at kunne tilgodese kommunens målsætninger for området. For de nævnte opgaver vil der i stedet være tale om udbud efter en partnerskabsmodel som alternativ til traditionel udlicitering. Vejle Kommune lægger herved vægt på et udviklende partnerskab med en leverandør, som kan give kommunen merværdi og medvirke til indførelse af ny velfærdsteknologi og nye velfærdsservices. 5.1 Modeller Der skal træffes et valg mellem tre overordnede modeller for konkurrenceudsættelse: Model 1: Drift af plejecentre i området, herunder praktisk hjælp, personlig pleje, sygepleje og aktiviteter for beboere. Model 2: Hjemmepleje i området personlig pleje, praktisk bistand og sygepleje for hjemmeboende ældre. Model 3: Driften af kommunens plejecentre i området samt personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje for hjemmeboende ældre i området. Konkurrenceudsættelsen afgrænses til et af kommunens nuværende geografiske områder i ældreplejen, som samtidig er organisatorisk adskilte. Herved kan opgaverne adskilles fra de opgaver, som bevares i kommunen. Det kan jf. afsnit 7 overvejes at foretage et udbud på kvalitet, dvs. hvor kommunen udbyder opgaven til en på forhånd fastsat pris, og lader kvaliteten i opgaveløsningen være konkurrencemomentet. Ad model 1 Drift af plejecenter og de aktiviteter, der er tilknyttet plejecentret, er ikke underlagt reglerne om frit valg. Udbud af denne model kan derfor ske uden iagttagelse af særregler, og den samlede opgave kan overdrages til én leverandør, hvis denne har afgivet det bedste tilbud. Vejle Kommune kan afgive et kontrolbud. Der vil fortsat kunne lægges vægt på, at et plejecenter, selvom leverandøren er privat, har et aktivt samspil med lokalsamfundet, herunder at der er mulighed for at bruge lokalerne til forskellige aktiviteter, at frivillige kan benytte lokalerne etc. Dette er blot vilkår for driften af plejecentret, som skal beskrives i udbudsmaterialet. 16

18 Ad model 2 og 3 Et udbud af hjemmehjælp vil skulle gennemføres efter lovgivningen om frit valg, som vil gøre gennemførelsen af udbuddet relativt komplekst jf. bilag 2. Udbudsportalen har ikke kendskab til, at der skulle være andre kommuner, som har foretaget udbud af hjemmehjælp under fritvalgslovgivningen, men Holbæk Kommune og Herlev Kommune er i gang med at udbyde dele af hjemmeplejen som alternativ til brug af godkendelsesmodellen. Ad model 3 Drift af plejecentre og hjemmehjælp kan udbydes samlet i ét udbud med delaftaler, eller de kan udbydes for sig som to selvstændige udbud. Ved at medtage hjemmehjælp ved et udbud af driften af plejecenter kan der ideelt set opnås stordriftsfordele og administrative fordele for kommunen og leverandørerne. De udbudte opgaver får samlet set et volumen, som gør det muligt for kommunen at gennemføre benchmarking og fælles udviklingsinitiativer. Samme bemærkninger som ovenfor gør sig derudover gældende. Fælles for modellerne Aften- og nattevagt vil kunne organiseres på tværs af plejecentre og distrikter, hvilket formentlig vil sikre optimal ressourceudnyttelse baseret på OK-fondens erfaringer med drift af Betty Sørensen Parken og hjemmepleje i område Øst. Det kan gennem en indledende markedsdialog inden udbuddet afklares, hvordan aften- og nattevagter dækkes på den ressourcemæssigt mest fordelagtige måde. Der skal for alle modeller træffes nærmere beslutning om, hvilke ydelser i tilknytning til personlig pleje og praktisk bistand, som skal medtages i udbuddet. Der kan være både fordele og ulemper i forhold til de enkelte ydelser og opgaver. Beslutningen kan tages på baggrund af en nærmere vurdering og en dialog med leverandører på markedet. Det er en mulighed at nogle ydelser indgår som optioner, således at det er op til tilbudsgiverne at sammensætte den pakke der bydes ind med. Af sammenligningshensyn bør kommunen dog så vidt muligt fastlægge de udbudte ydelser på forhånd. Kommunen kan i udbudsmaterialet beskrive muligheder for at afsætte ydelser til den private leverandør, som vinder et udbud. Fx kan det beskrives i udbudsmaterialet, at kommunen efter aftale kan tilbyde assistance til sygeplejefaglige ydelser om natten eller specialistfunktioner til borgere med demens, bistand fra mestringsterapeuter mm. 5.2 Madservice Vejle Kommune har i dag kontrakt med Det Danske Madhus om madservice. Det skal afklares, om madservice for området skal medtages ved udbuddet, eller om Det Danske Madhus skal fortsætte levering i det pågældende område. De kontraktlige forpligtelser og konsekvenser i forhold til Det Danske Madhus skal afklares. En mulig model, som kan beskrives i udbudsmaterialet, er, at Det Danske Madhus - efter aftale og mod afregning - kan tilbyde at stå for madservice for den kommende leverandør. Dermed 17

19 vil det være op til tilbudsgiverne, om de vil byde ind med selv at stå for maden, anvende kommunens nuværende leverandør eller evt. anvende en anden underleverandør. Hvis madservice for hjemmeboende ældre medtages i udbuddet er ydelsen omfattet af fritvalgsreglerne og skal udbydes i henhold til disse. Madservice for plejecentret kan inkluderes i udbud af driften af plejecenter uden hensyntagen til reglerne om frit valg. Såfremt kommunen medtager caféer og madservice for de udbudte plejecentre i udbuddet kan der eventuelt opnås en bedre håndtering af spisesituationen på det udbudte plejecenter, når det er samme leverandør, som håndterer både plejen og forplejning. Leverandøren kan selv forestå tilberedning af maden, eller alternativt gøre brug af en underleverandør. Hvis madservice medtages kan tilberedningen af forplejningen være et af flere konkurrenceparametre ved udbuddet. 5.3 Sygepleje Af hensyn til sammenhængen i ældreplejen er det mest hensigtsmæssigt, såfremt sygeplejen for det konkurrenceudsatte område bliver en del af kontrakten. En privat leverandør vil selv kunne stå for sygeplejen eller alternativt købe denne ydelse af kommunen. Den kommunale sygepleje er karakteriseret ved, at sygeplejerskerne lovmæssigt er tillagt en visitationskompetence. Dette skal kunne håndteres kontraktmæssigt og afregningsmæssigt. Det bemærkes derudover, at der udestår en afklaring af ansvaret ved delegationsforholdet, når en kommune udbyder sygepleje. Ved et evt. udbud vil de kontraktmæssige forhold med hensyn til sygeplejen blive fastlagt ud fra erfaringerne fra andre kommuner. 5.4 Vedligeholdelsestræning Dagcentrene på plejecentrene varetager træning for personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for vedligeholdende træning eller kommunal genoptræning af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder. Træningsaktiviteterne på plejecentrene i det udbudte område vil kunne fortsætte uforandret. Der skal gennem udbuddet fastlægges en afregningsmodel. 5.5 Indkøbsordning Vejle Kommune har indgået aftaler med private købmænd, som står for vareudbringning til borgere i eget hjem. Denne ordning vil kunne fortsætte uforandret. 5.6 Særligt vedr. udbud af hjemmepleje Udbud af personlig pleje og praktisk bistand for hjemmeboende kan ske efter to metoder, som er fastlagt i forbindelse med lovgivningen om frit valg, nemlig Udbudsmodellen og Udbud under godkendelsesmodellen. De to modeller er nærmere beskrevet i bilag 2. En række hovedtræk i de to modeller er sammenfattet i nedenstående oversigt. 18

20 Forskelle - Udbudsmodellen og Udbud under godkendelsesmodellen Antal leverandører Kommunens rolle Mulighed for kontrolbud fra kommunen Budgetsikkerhed Konsekvenser for nuværende leverandører på fritvalgsområdet Konsekvenser for kommunen Konsekvenser for borgernes valgmuligheder Priskonkurrence Udbudsmodellen 2-5, kommunen fastsætter antallet inden udbud. Kommunen er leverandør i området, hvis kontrolbuddet er blandt vinderne. Ja Timepriserne er forskellige - omkostningerne afhænger af borgernes valg af leverandør. Antallet af leverandører bliver 2-5, alt efter hvilket antal kommunen fastsætter. Prisen konkurrenceudsættes. Kommunen skal afgive kontrolbud for at få mulighed for at blive valgt. Begrænses til det antal kommunen beslutter. Borgeren kan kun vælge kommunen, hvis kontrolbuddet vinder. Udbuddet er eneste chance for at blive leverandør, hvilket giver en fornuftig priskonkurrence. Hvis kommunen vælger at der skal være fx 3 leverandører er der større incitament til at afgive den 3. laveste pris end den laveste pris. Udbud under godkendelsesmodellen Der vælges én hovedleverandør. Alle kan lade sig godkende til samme pris som den nye hovedleverandør. Kommunen er hovedleverandør i området, hvis kontrolbuddet vinder. Ja Timeprisen kendes efter udbuddet giver høj grad af budgetsikkerhed. Alle leverandører kan søge om godkendelse til den pris, som den nye hovedleverandør har tilbudt. Prisen konkurrenceudsættes. Kommunen skal afgive kontrolbud for at få mulighed for at blive valgt. Begrænses ikke i antal, men borgeren kan kun vælge kommunen, hvis kontrolbuddet vinder. Muligheden for senere at blive godkendt kan evt. afholde nogle tilbudsgivere fra at byde. Risiko for pisaftaler kan ikke udelukkes. Konkurrenceelementet ved genudbud er tvivlsomt. De nævnte forhold i skemaet vedrører alene det område i hjemmeplejen, som konkurrenceudsættes. Som beskrevet i oversigten indebærer fritvalgsreglerne, at der vil være visse begrænsninger ved gennemførelsen af et samlet udbud af personlig pleje og praktisk bistand m.v. i et eller flere plejecentre sammen med personlig pleje og praktisk bistand hos hjemmeboende. 19