Den danske aftalemodel og forholdet til EU
|
|
- Kristen Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NFT 3/2000 Den danske aftalemodel og forholdet til EU af Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet 1 FOTO!! Jens Kristiansen Den danske aftalemodel hviler på en langvarig tradition for at lade organisationerne være drivkraften indenfor det arbejdsretlige område. Tilsvarende gælder de øvrige nordiske lande, omend udviklingen her i højere grad er gået i retning af et aktivt statsligt engagement. Den særlige aftaletradition karambolerer på mange punkter med den fremvoksende EU-regulering af arbejdsmarkedet. Det er indtil videre først og fremmest kommet til udtryk i forbindelse med anvendelsen af kollektive aftaler ctr. lovgivning ved gennemførelse af direktiver. Udfordringerne til aftalemodellen kan imidlertid vise sig endnu større i takt med den stadig større vægt på grundlæggende rettigheder og almene retsprincipper med deraf følgende individorientering og retliggørelse på arbejdsmarkedet. 1. Aftalemodellen og EU Septemberforliget og Amsterdamtraktaten Den danske aftalemodel blev grundlagt i en periode der var præget af utallige små og store arbejdskampe. Alene i 1890 erne var der mere end 1000 kollektive arbejdskonflikter, fortrinsvis mellem fagforeninger og enkeltvirksomheder. En af de mange små konflikter udviklede sig via arbejdsgiversidens lock-out i 1899 til en storkonflikt på mere end 3 måneder med over 3 millioner tabte arbejdsdage. Det var den mest omfattende arbejdskonflikt i forhold til befolkningens størrelse i det 19. århundredes Europa. 2 Konflikten endte med indgåelsen af Septemberforliget mellem Dansk Smedemesterog Arbejdsgiverforening (DA) og De samvirkende fagforbund (LO). Forliget bragte imidlertid ikke de mange arbejdskonflikter til ophør, og i 1908 nedsatte indenrigsministeren i kølvandet af en større konflikt et udvalg med den opgave at etablere rammerne for et processystem til håndtering af de mange konfliktervæsentliget bestod i det væsentlige af repræsentanter fra DA og LO, og det fastlagde rammerne for det særlige processystem som blev gennemført med lovgivningen fra 1910 om henholdsvis en forligsmand (nu Statens Forligsinstitution) og Den faste Voldgiftsret (nu Arbejdsretten) og Normen fra 1908 om faglig voldgift. 1
2 Med arbejdsmarkedets organisationer som hovedaktører etablerede Danmark dermed på et tidligt tidspunkt et kollektivt aftale- og processystem af ganske unik karakter. Systemets grundprincipper har i løbet af dette århundrede bredt sig til alle dele af det danske arbejdsmarked, herunder til det offentlige område, hvor det efterhånden har fortrængt det oprindelige tjenestemandssystem. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at grundreglerne om bl.a. organisationsret, konfliktret, fredspligt og ledelsesret har været særdeles livskraftige. Den særegne aftale- og procesmodel, som blev etableret ved århundredets begyndelse, var i udpræget grad skabt til at virke på det danske arbejdsmarked. Ved det 20. århundredes slutning er det stadig mere klart, at aftalemodellen tillige skal være i stand til at virke i en bredere europæisk sammenhæng. Det skyldes ikke, at de kollektive arbejdskonflikter er flyttet fra det nationale til det europæiske niveau. Udfordringen er primært af retlig karakter, idet aftalemodellen skal være i stand til løbende at indarbejde den voksende mængde EU-retlige og andre internationale forpligtelser på det arbejdsretlige område. Amsterdamtraktaten er den foreløbige kulmination i en EU-udvikling, der i stadig stigende grad tildeler det arbejdsmarkedsmæssige område en central position i EU-samarbejdet. For første gang indeholder EU s traktatgrundlag en bred kompetence for Ministerrådet til at regulere arbejdsmarkedsmæssige anliggender med virkning for samtlige medlemslande (modsat den mere begrænsede 11- lande-aftale i Maastrichttraktaten). EU s hidtidige regulering viser, at der er et betydeligt konfliktpotentiale i relation til den danske aftalemodel. Aftalemodellen i nordisk perspektiv Den danske aftalemodel indplacerer sig i Den nordiske Aftalemodel i modsætning til navnlig Den kontinentale Lovmodel. De to modeller har en forholdsvis udbredt regulering af arbejdsmarkedet til fælles, men vægter lovgivning (stat) og kollektiver aftaler (organisationer) meget forskelligt. I de nordiske lande er der ikke lovgivet om overenskomstog ansættelsesforhold på samme systematiske måde som i de kontinentale lande, omend der i begge modeller er betydelige variationer mellem de enkelte lande. Indenfor Den nordiske Aftalemodel er der således væsentlige forskelle mellem landene på en række centrale punkter. Det danske Septemberforlig og 1910-lovgivningen virkede i vidt omfang som forbillede for de øvrige nordiske lande. Udviklingen sidenhen er til gengæld forløbet noget forskelligt i de enkelte lande, og Danmark er formentlig det nordiske land som ved indgangen til det 21. århundrede ligger tættest op ad den klassiske nordiske aftalemodel. Til forskel fra de andre nordiske lande har Danmark fx. ikke en generel lov om det kollektive aftaleforhold, men alene om de statslige institutioner, henholdsvis Statens Forligsinstitution og Arbejdsretten. Danmark har heller ikke generel lovgivning om centrale emner for ansættelsesforholdet som f.eks. arbejdstid og afskedigelse som de øvrige nordiske lande. 3 Danmark er således det nordiske land som i dag tegner den tydeligste profil i forhold til de kontinentale landes mere lovregulerede arbejdsretlige systemer. EU har hidtil været mere inspireret af Den kontinentale Lovmodel end Den nordiske Aftalemodel i sin regelvirksomhed. Den klare danske profil i forhold til den toneangivende kontinentale tankegang i EU rejser fundamentale spørgsmål for dansk arbejdsret, herunder om aftalemodellen overhovedet har en fremtid i det nye århundrede. En række tilsvarende spørgsmål rejser sig imidlertid også i større eller mindre grad for de øvrige nordiske lande. 2
3 2. EU-direktiver og deres gennemførelse EU-direktiver Regelarbejdet i EU er i lighed med andre internationale organer i princippet et samarbejde mellem stater. Deri ligger en fundamental forskel i forhold til det traditionelle udgangspunkt i Danmark på det arbejdsretlige område, hvor fastsættelse af arbejdsretlige regler snarere har været et organisationsanliggende end et statsanliggende. Talrige gange er politiske initiativer på dette område afvist en minister eller et folketingsflertal med den principielle begrundelse, at det er organisationernes ansvar. Arbejdsretten har på EU-niveau primært udviklet sig gennem direktiver. EU kan alene vedtage (arbejdsretlige) regler i det omfang der er kompetence hertil i traktatgrundlaget. Princippet følger af EF-domstolens egen praksis, men er tillige markeret af bl.a. den danske Højesteret i Maastricht-sagen om traktatgrundlagets overensstemmelse med bestemthedskravet i grundlovens Den oprindelige traktat fra 1957 gav ikke EU specifik kompetence til at vedtage arbejdsretlige regler, men EU har løbende fået styrket sit hjemmelsgrundlag på arbejdsrettens område. Udviklingen er foreløbig kulmineret med Amsterdamtraktaten, der giver EU en bred kompetence til at vedtage regler om arbejdsretlige forhold. Der er dog tale om en forskellig grad af EUretlig kompetence på det arbejdsretlige område. Generelt kan den siges at være stærk på arbejdsmiljøområdet, da EU kan vedtage regler herom med kvalificeret flertal. Den er middel på ansættelsesområdet, hvor EU ganske vist har en generel kompetence til at vedtage regler om arbejdsvilkår med kvalificeret flertal, men med markante undtagelser for så vidt angår ansættelsesophør (enstemmighed) og lønforhold (ingen kompetence). Den er svag med hensyn til overenskomstmæssige relationer, idet EU kun har kompetence til at vedtage regler om information og høring af lønmodtagerne med kvalificeret flertal, og det udtrykkeligt er anført, at medbestemmelse kræver enstemmighed, og at der ingen kompetence er til at vedtage regler om organisations- og konfliktret. Den varierende kompetence afspejler sig i de direktiver som EU hidtil har vedtaget. Der er en omfattende EU-regulering af arbejdsmiljø, herunder et generelt rammedirektiv fra 1989 og en stribe særdirektiver i tilknytning hertil. Der er en del direktiver om ansættelsesforholdet, bl.a. om ligestilling, kollektive opsigelser, virksomhedsoverdragelse, skriftligt ansættelsesbevis, arbejdstid (som dog er vedtaget som et arbejdsmiljødirektiv), forældreorlov og deltidsarbejde. Endelig er der ikke vedtaget regler om overenskomstmæssige relationer, bortset fra direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Noget tyder imidlertid på, at regler om kollektive relationer kan komme til at spille en større rolle fremover i EU-samarbejdet. Det portugisiske formandskabs oplæg (marts 2000) til Regeringskonferencen indeholder således forslag om, at EU fremover skal kunne vedtage regler om kollektive relationer med kvalificeret flertal, dog undtaget emner som forhandlings- og konfliktret. EU-Kommissionen er på linie hermed i et nyligt udspil til sit kommende handlingsprogram på det arbejdsmarkedsmæssige område fremme med et forslag om konfliktløsende mekanismer på arbejdsmarkedet. Organisationernes deltagelse i regelprocessen Det arbejdsmarkedspolitiske område er ganske tydeligt gået fra et perifert område til at være et strategisk vigtigt område på EU-plan. Møntunionen vil formantlig kun forstærke den udvikling, da det europæiske arbejdsmarkeds indretning og funktionsmåde spiller en betydelig rolle for EURO ens status på de 3
4 finansielle markeder. I takt med EU s tiltagende kompetence på det arbejdsmarkedsmæssige område, har organisationerne på europæisk plan fået en mere fremtrædende position i regelarbejdet, til dels for at styrke EU s legitimitet på dette politisk følsomme område. Ifølge Amsterdamtraktaten skal EU-Kommissionen altid høre organisationerne inden der fremsættes direktivforslag, og organisationerne har mulighed for at overtage den videre behandling af et direktivforslag med henblik på eventuel indgåelse af en aftale om emnet. Denne ganske vidtgående beføjelse for organisationerne er af unik karakter indenfor EU og er foreløbig udnyttet til at indgå såkaldte rammeaftaler om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. De to sidstnævnte direktiver (rammeaftaler) tilstræber tillige at give organisationerne en vis indflydelse på fortolkningen af reglerne, idet parterne anmoder om at få forelagt eventuelle tvivlsomme fortolkningsspørgsmål. Organisationernes særlige beføjelser ses ofte i dansk sammenhæng som udtryk for den danske aftalemodels gennemslagskraft på EUniveau, men dette synspunkt overser, at reglerne stadig bliver til i et politisk miljø. Aftalerne bliver i hvert fald indtil dato ikke stående for sig selv, men ryger tilbage i det politiske system, hvor de gennemføres i direktivform. Der er således vedtaget direktiver om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. Vigtigt i denne sammenhæng er det imidlertid, at direktiverne reelt alene sætter rammeaftalerne i kraft som (fælles) EU-regler. Der er således tale om forhandlet lovgivning. Et selvstændigt forhandlings- og aftalesystem som det kendes fra især de nordiske lande er næppe realistisk på EU-niveau indenfor en overskuelig tidshorisont. Nogle af de fundamentale problemer i den forbindelse er, at organisationerne traditionelt opererer indenfor staternes egne grænser, og at navnlig arbejdsgivernes organisationer reelt ikke er interesserede i europæiske overenskomstforhandlinger. 5 National gennemførelse EU-direktiver retter sig til staterne, men det fremgår ikke udtrykkeligt af traktaten, hvilke forpligtelser medlemsstaterne har med hensyn til gennemførelse af direktiverne. Ifølge den generelle regel i Amsterdamtraktatens art. 249 der er identisk med den tidligere art. 189 er medlemsstaten forpligtet til at opnå direktivets mål, men vælger selv form og midler. Medlemsstaten har med andre ord pligt til at foretage en effektiv gennemførelse, men overlades en vis metodefrihed. Danmark har som hovedregel gennemført arbejdsretlige direktiver ved brug af såkaldt subsidiær lovgivning. Direktivet gennemføres i disse tilfælde ved en kombination af lovgivning og kollektive overenskomster. Det særlige ved denne metode er, at loven kun gælder, når overenskomsten ikke indeholder tilsvarende pligter. Organisationerne kan således selv vælge at gennemføre direktivet ved overenskomst med bl.a. den følge, at det fagretlige processystem finder anvendelse i stedet for de almindelige domstole. Loven gælder i det omfang, overenskomsten ikke gennemfører direktivet korrekt. De lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, følger i alle tilfælde lovens regler. Danmark har imidlertid i de senere år bevæget sig i retning af en ren overenskomstbaseret gennemførelsesmetode. Arbejdstidsdirektivet fra 1993 er således alene gennemført ved kollektive overenskomster for så vidt angår de centrale regler om pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde. Det er tvivlsomt, om denne fremgangsmåde lever op til de EU-retlige krav. EF-domstolen udtalte bl.a. følgende generelle retningslinier for gennemførelse af EU-direktiver i den danske ligelønssag: Det må fastslås, at medlemsstaterne som 4
5 udgangspunkt kan overlade gennemførelsen af ligelønsprincippet til arbejdsmarkedets parter. Denne mulighed fritager imidlertid ikke medlemsstaterne fra forpligtelsen til ved egnede administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser at sikre, at alle Fællesskabets arbejdstagere i fuld udstrækning kan nyde godt af direktivets beskyttelse. En sådan sikring skal ydes i ethvert tilfælde, hvor en effektiv beskyttelse ikke er sikret på anden måde, uanset årsagen hertil, herunder når de pågældende arbejdstagere ikke er organiserede, når det pågældende område ikke er dækket af kollektive overenskomster, eller når en sådan overenskomst ikke sikrer ligelønsprincippet i dettes fulde udstrækning. 6 Som det fremgår af præmisserne, kan kollektive overenskomster anvendes, men som altovervejende hovedregel ikke stå alene. Direktiverne tilsigter i almindelighed at give alle lønmodtagere en vis mindstebeskyttelse, og det kan danske overenskomster ikke sikre, da de ikke dækker samtlige lønmodtagere. Det er navnlig det private overenskomstområde som er et problem i den henseende. Undersøgelser viser, at der er betydelige huller på det private arbejdsmarked, mens stort set alle lønmodtagere på det offentlige arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 7 Heroverfor kan anføres, at de retlige forhold i dag er anderledes end på domstidspunktet i Det kan navnlig anføres, at gennemførelse af arbejdsretlige direktiver fremover sker i henhold til en anden regel i traktaten, end den EF-domstolen har anvendt i sin praksis. Amsterdamtraktaten indeholder i art. 137 en specifik regel om gennemførelse af EU-arbejdsretlige direktiver. Det følger af bestemmelsen, at en medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre arbejdsretlige direktiver. Medlemsstaten skal dog i så fald sikre sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med art. 249, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv. Bestemmelsen er ikke ny, men blev første gang anvendt i direktivet om skriftligt ansættelsesbevis fra 1991, og blev derefter optaget som generel regel i 11-lande aftalen i forbindelse med Maastricht-traktaten og videreført i Amsterdam-traktaten. EF-domstolen har ikke haft lejlighed til at fortolke bestemmelsen, og det er derfor stadig usikkert, om den giver medlemsstaterne et videre spillerum end den generelle regel i art. 249, som den fortolkes i bl.a. den danske ligelønssag. Det er dog iøjnefaldende, at formuleringerne til forveksling ligner EF-domstolens formuleringer. EUkommissionen har hidtil udtalt sig meget tvetydigt om netop brugen af kollektive overenskomster. 8 Det er derfor nærliggende at se bestemmelsen som en cementering af EFdomstolens praksis. EU-kommissionen har på linie hermed påtalt den danske gennemførelse af arbejdstidsdirektivet. Den danske regering har bl.a. henvist til, at samtlige danske lønmodtagere i praksis er sikret de rettigheder som følger af arbejdstidsdirektivet, herunder en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Regeringen anfører bl.a., at alle overenskomster gennemfører arbejdstidsdirektivet, og at overenskomsternes arbejdstidsregler har stor afsmittende effekt udenfor deres eget område (uorganiserede arbejdsgivere). Den faktiske tilstand i Danmark er med andre ord ikke i konflikt med direktivets regler. Det er meget tvivlsomt om EU s organer vil acceptere en sådan forklaring, da EF-Domstolen tidligere har afvist en lignende argumentation i bl.a. en tysk traktatbrudssag: Først bemærkes, at den omstændighed, at en praksis er i overensstemmelse med de krav om beskyttelse, der følger af et direktiv, ikke kan begrunde en undladelse af at gennemføre 5
6 dette direktiv i national ret, der kan skabe en retstilstand med den fornødne bestemthed, klarhed og forståelighed, hvorved den enkelte har mulighed for at kende sine rettigheder og pligter. Som fastslået af Domstolen (...) skal medlemsstaterne for at sikre, at direktiverne retligt og ikke blot faktisk anvendes fuldt ud, skabe en præcis lovramme på det område, der er tale om. Prognosen for en eventuel traktatbrudssag om arbejdstidsdirektivet er således ikke god for Danmarks vedkommende. Overenskomstsystemet lider af fundamentale svagheder, når det gælder gennemførelse af almene EUregler. 3. Arbejdsmarkedsmæssige grundrettigheder Det sociale charter EU s traktatgrundlag indeholder i første række bestemmelser, der giver EU hjemmel til at vedtage regler. Det er mere småt med bestemmelser, der direkte forpligter medlemsstaterne på bestemte områder, bortset fra de centrale regler om fri bevægelighed og diskriminationsforbud. I de senere år har der imidlertid været en løbende debat om en retlig eller politisk vedtagelse af en række overordnede grundlæggende borgerrettigheder på EU-plan. Denne debat tager i høj grad også sigte på arbejdsmarkedsmæssige og sociale grundrettigheder. I første omgang var debatten koncentreret om det arbejdsmarkedsmæssige område og havde nær sammenhæng med etableringen af det frie indre marked i Den ny traktats tydelige fokusering på virksomhedernes markedsmæssige forhold mødte kritik fra faglige organisationer med krav om en mere aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik på europæisk niveau som kompensation for det frie indre marked. De faglige organisationer nærede generelt frygt for social dumping i kølvandet på det frie indre marked i form af et øget pres fra arbejdsgiverne om ringere lønog arbejdsvilkår af hensyn til konkurrencen med virksomhederne i de øvrige lande. 9 De faglige organisationers kritik fik en vis støtte fra Kommissionen, der fandt behov for at etablere et socialt fundament i form af et fællesskabscharter om de sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. 10 I forlængelse heraf vedtog Rådet i 1989 et Socialt Charter, dog med undtagelse af Storbritannien. Allerede som følge af Storbritanniens manglende tilslutning fik Chartret kun status af en højtidelig erklæring. Chartret indfører derfor ikke nye forpligtelser for medlemsstaterne, men fastlægger alene en række (politiske) principper. 11 Det sociale Charter markerer imidlertid et vigtigt principielt skifte i Fællesskabets samarbejde på dette område. Det gav umiddelbart anledning til et mere ambitiøst direktivprogram fra EU-kommissionens side, og der er i kølvandet heraf vedtaget en række direktiver om bl.a. skriftligt ansættelsesbevis, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. Grundlæggende rettigheder Det sociale charter er som nævnt et dokument af politisk karakter, men 1990 erne har været præget af debat om traktatfæstede grundrettigheder. En række faglige organisationer har set traktatfæstede grundrettigheder som en måde at få sat skub i EU s sociale dimension på. Ligelønspligten i art. 119 (nu art. 141) er et illustrativt eksempel på den slagkraft der knytter sig til traktatfæstede pligter, dels som løftestang for direktiver, dels som selvstændige retsnormer der kan udvikles gennem EFdomstolens dynamiske fortolkningsstil. Ligelønsreglen forpligter medlemsstaterne i en grad som kun de færreste ville have forestillet sig for år siden. Ved forhandlingerne om Unionstraktaten spillede social- og arbejdsmarkedspolitikken en fremtrædende rolle, men forhandlingerne 6
7 førte ikke til nye pligter på det arbejdsmarkedsmæssige område. Spørgsmålet om traktatfæstede forpligtelser var endnu mere aktuelt i forbindelse med forhandlingerne om Amsterdam-traktaten i Dansk LO gjorde det fx. til et hovedkrav, at det Sociale Charters forskellige principper blev traktatfæstet, mens den danske regering indtog en mere forsigtig, omend positiv holdning til spørgsmålet. 12 En række professorer fra europæiske universiteter fremsatte ligefrem et forslag til fundamentale arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. 13 Amsterdam-traktaten indskrænker sig imidlertid til at lade præamblen og programerklæringen i art. 136 (tidligere art. 117) henvise til Den europæiske Socialpagt fra 1961 og Det sociale Charter fra Det følger af bestemmelsen, at Fællesskabet og medlemsstaterne er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Deri ligger næppe udtrykkelige pligter for medlemsstaterne, men såvel charteret som socialpagten kan få en øget betydning ved fortolkning af andre EU-regler. Debatten om grundlæggende rettigheder har i de senere år fået en langt mere almen karakter. Der arbejdes således op til Regeringskonferencen senere på året med et udkast til et alment charter om borgernes fundamentale rettigheder indenfor EU. Det foreløbige udkast indeholder en række specifikke bestemmelser af arbejdsmarkedsmæssig karakter, bl.a. om organisationsret, konfliktret, medbestemmelsesret på virksomhedsplan, beskyttelse mod ubegrundet opsigelse samt adgang til sociale sikringsydelser i forskellige tilfælde. I første omgang tager chartret kun sigte på EU-organernes pligter i forhold til borgerne, og det får antagelig kun politisk status. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der på dette område er tale om en nydannelse af principiel karakter. 4. Aftalemodellens fremtidsudsigter i et voksende EU-system Som det fremgår af det foregående, spiller EU en voksende rolle på det arbejdsmarkedsmæssige område. Den grundlæggende udfordring for dansk (og tildels nordisk) arbejdsret er, at EU-reglerne overvejende bygger på staten fremfor organisationerne som de(n) primært ansvarlige på det arbejdsretlige område. Det kolliderer med den danske tradition om, at arbejdsretlige relationer først og fremmest er organisationernes ansvar. Problemet illustreres af den verserende strid om Danmarks adgang til at gennemføre (dele af) arbejdstidsdirektivet alene ved kollektive aftaler. EU s traditionelle krav om en statslig ramme (typisk lovgivning) for gennemførelsen kolliderer fundamentalt med den langvarige danske tradition for at betragte arbejdstid som et eksklusivt organisationsanliggende (kollektive aftaler). Diskussionen om gennemførelsesmetoden er væsentlig al den stund EU-reglerne nærmer sig stadig mere centrale dele af det overenskomstmæssige system. Arbejdstid, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde er centrale aftalemæssige emner i Danmark. Prognosen ser imidlertid ikke alt for god ud med det nuværende traktatgrundlag, der i høj grad synes at læne sig op ad EFdomstolens eksisterende praksis på området. Spørgsmålet er også, om gennemførelsen af EU-direktiver ved lov henholdsvis kollektive aftaler er den primære udfordring for dansk (nordisk) arbejdsret. Der er meget der tyder på, at EU-retten indeholder potentiale til ganske dybtgående forandringer i dansk arbejdsret. Det gælder ikke mindst den aktuelle tendens til at fokusere på grundlæggende rettigheder, der kan føre til en langt mere vidtgående individorientering og retliggørel- 7
8 se af det arbejdsmarkedsmæssige område end man er vant til i navnlig Danmark. Traktatfæstelse af bl.a. faglige grundrettigheder retter sig i vidt omfang mod selve fundamentet i aftalemodellen, f.eks. konfliktrettens og fredspligtens udstrækning. Det nærmere indhold af disse rettigheder vil hvis de får retlig karakter formentlig være overladt til EF- Domstolen, der er en traditionel domstol med vægt på almene retlige principper. Medlemsstaternes traditioner på disse områder er tillige præget af store variationer, men det er iøjnefaldende, at de kontinentale lande har et langt mere individorienteret udgangspunkt ved bl.a. konfliktret. I flere sydeuropæiske lande har konfliktretten således karakter af en individuel borgerrettighed som organisationerne ikke kan råde over i samme grad som i Danmark, fx. ved at pålægge medlemmerne fredspligt i en overenskomstperiode. En del tyder på, at den kommende tid i stigende grad vil byde på den væsentlige udfordring at forene de grundlæggende værdier og principper i den særegne danske (nordiske) aftaletradition med de mere almene europæiske strømninger som bl.a. følger af EU-arbejdsrettens stadig mere centrale position. For navnlig Danmarks vedkommende vil udfordringen i høj grad bestå i at skabe en ny balance mellem kollektive og individuelle hensyn. Men også i at forene den langvarige tradition for faglig deltagelse med den langt mere juridiske dagsorden som kommer til udtryk i navnlig debatten om grundrettigheder. 1 Artiklen er en lettere bearbejdet version af min artikel om Den danske aftalemodel og forholdet til EU i Finansministeriets festskrift 100- året for Septemberforliget, Colin Crouch, Industrial Relations and European State Traditions, 1993, s Se mere generelt om ligheder og forskelle mellem de nordiske lande Niklas Bruun m.fl., Den nordiske Modellen, 1990, og Kent Källström og Tove Sigeman, Komparativ nordisk arbetsrätt i huvuddrag, Nord 1990: 43, Nordisk Ministerråd Højesterets dom er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800ff. 5 Se generelt herom Carsten Strøby Jensen, Arbejdsmarked og europæisk integration, 1995, og Arbejdsmarked og europæisk integration II, Domssamlingen 1985, s. 427 (Kommissionen mod Danmark). Se tilsvarende dom i Domssamlingen 1986, s (Kommissionen mod Italien). 7 Se nærmere herom bl.a. Jens Kristiansen, Lønmodtagerbeskyttelse i dansk arbejdsret, 1997, s. 246 ff. 8 Se Kommissionens meddelelse af om gennemførelse af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, s. 22 ff, og Kommissionens arbejdspapir af om gennemførelse af direktiver ved kollektive overenskomster. 9 Se European Trade Union Institute (ETUI), The social dimension of the international market, 1988, og LO, EF Det indre Marked og Den sociale Dimension Dansk fagbevægelses position, målsætning og strategi, Kommissionen, Den sociale dimension af det indre marked, KOM (88) 1148 endelig udgave, s. 61 (pkt. 184). 11 Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, KOM (89) Se LO, Europa for Alle, 1995, s. 16 ff, og regerings forhandlingsgrundlag af : Det åbne Europa, pkt. IV. 13 Roger Blanpain m.fl., Fundamental Social Rights: Proposal for the European Union,
Europa og den nordiske aftalemodel
Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte
Læs mereKonsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?
Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.
Læs mereNoter til arbejdsret 2018/2019
Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...
Læs mereBaggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark
Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 11.2.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0331/2010 af Ignacio Ruipérez Arregui, spansk statsborger, om flyveledernes situation i Spanien
Læs mereJens Kristiansen. Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning?
399 Jens Kristiansen Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning? 400 401 Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning? Af professor, dr. jur. Jens Kristiansen,
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereRÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser
L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereRådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser
Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2018
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2018 Sag 141/2017 (1. afdeling) Lærernes Centralorganisation (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Beskæftigelsesministeriet (advokat Niels Banke) I tidligere
Læs mereVurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO
Læs mereJens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret
Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 15 Del 1. Det arbejdsretlige systems grundstruktur Kapitel 1. Det arbejdsretlige system 19 1 Arbejdsrettens særlige
Læs mereDOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 *
DOM AF 30. 1. 1985 SAG 143/83 DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * I sag 143/83 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl, som befuldmægtiget, og med valgt adresse
Læs mereEF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel
Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereBILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes
Læs mereAf advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen
Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår
Læs mereÍñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 30. maj 2002 (03.06) (OR. fr) CONV 71/02 NOTE fra: til: Vedr.: Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
Læs mereEuropæiske arbeidslivssaker i pipeline
i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereForslag til direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår.
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0797 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T 22. januar 2018 Forslag til direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår. J.nr. 2018-184 CAL/CAIJ
Læs mereLissabon-traktaten og Grundloven
Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereVurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94
N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert
Læs mereIflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.
Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag
Læs mere9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive
Læs mereStor dansk indflydelse på europæisk arbejdsmarkedspolitik
Stor dansk indflydelse på europæisk arbejdsmarkedspolitik Dansk social- og arbejdsmarkedspolitik i EU har forud for alle danske folkeafstemninger om EU været et fast emne i debatten. Det hævdes jævnligt,
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereFolketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten
Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European
Læs mereEuropaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt
Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen
Læs mereUddrag af Grundlæggende arbejdsret
Jens Kristiansen Uddrag af Grundlæggende arbejdsret 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jens Kristiansen Uddrag af Grundlæggende arbejdsret 2. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2018 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 17.2.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0331/2010 af Ignacio Ruipérez Arregui, spansk statsborger, om flyveledernes situation i Spanien
Læs mereVirksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der
Læs mereResumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
Læs mereSocialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereEuropaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008
Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereHK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 26.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0046/2012) Om: Begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
Læs mereSAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2016 COM(2016) 798 final 2016/0399 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 30.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Rumæniens deputeretkammer om forslag til Europa- Parlamentets
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 *
VOREL DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 * I sag 0437/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Okresní soud v Českém Krumlově (Den
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten
Læs mereArbejdstidsdirektivet
Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister
Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF
Læs mereEuropaudvalget 2018 KOM (2018) 0030 Offentligt
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0030 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.1.2018 COM(2018) 30 final 2018/0010 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer
Læs mereDet kollektive overenskomstsystem
D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:
Læs mereDOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *
DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereunder henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100, under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
L 201/88 DA RÅDETS DIREKTIV 98/50/EF af 29. juni 1998 om ændring af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel
Læs mereEuropaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.9.2012 2011/2275(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om 28. årsrapport om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010) (2011/2275(INI)) Retsudvalget Ordfører: Eva
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin
Læs mereLissabontraktaten. i arbejdsretligt perspektiv
Lissabontraktaten i arbejdsretligt perspektiv Redegørelse til FTF udarbejdet af professor, dr. jur. Jens Kristiansen April 2010 Indhold 1 INTRODUKTION...3 2 HOVEDPUNKTER I LISSABON-TRAKTATEN...4 3 EU S
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF
Læs mereHermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI
Læs mereAftalemodellen og dens europæiske udfordringer
JENS KRISTIANSEN Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Kristiansen Aftalemodellen
Læs mereTalepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål
Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht
Læs mere9236/18 pj/nj/ef 1 DGD 2
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0359 (COD) 9236/18 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: formandskabet Rådet 8830/18 + ADD1 Komm. dok. nr.: 14875/16
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 30. november 2017 Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Læs mereInteressekonflikter med et internationalt aspekt
Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens
Læs mereForvirring hersker på jord
NFT 3/1994 Den sociale dialog: Forvirring hersker på jord af cand.scient.pol. Hans Jørgen Nielsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedets parter var fulde af begejstring, fordi de med vedtagelsen
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereFremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til
Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode
Læs mereEuropaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereGør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007
Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2018 COM(2018) 510 final Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Toldunderudvalget, der er nedsat i henhold
Læs mere