Den danske aftalemodel og forholdet til EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske aftalemodel og forholdet til EU"

Transkript

1 NFT 3/2000 Den danske aftalemodel og forholdet til EU af Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet 1 FOTO!! Jens Kristiansen Den danske aftalemodel hviler på en langvarig tradition for at lade organisationerne være drivkraften indenfor det arbejdsretlige område. Tilsvarende gælder de øvrige nordiske lande, omend udviklingen her i højere grad er gået i retning af et aktivt statsligt engagement. Den særlige aftaletradition karambolerer på mange punkter med den fremvoksende EU-regulering af arbejdsmarkedet. Det er indtil videre først og fremmest kommet til udtryk i forbindelse med anvendelsen af kollektive aftaler ctr. lovgivning ved gennemførelse af direktiver. Udfordringerne til aftalemodellen kan imidlertid vise sig endnu større i takt med den stadig større vægt på grundlæggende rettigheder og almene retsprincipper med deraf følgende individorientering og retliggørelse på arbejdsmarkedet. 1. Aftalemodellen og EU Septemberforliget og Amsterdamtraktaten Den danske aftalemodel blev grundlagt i en periode der var præget af utallige små og store arbejdskampe. Alene i 1890 erne var der mere end 1000 kollektive arbejdskonflikter, fortrinsvis mellem fagforeninger og enkeltvirksomheder. En af de mange små konflikter udviklede sig via arbejdsgiversidens lock-out i 1899 til en storkonflikt på mere end 3 måneder med over 3 millioner tabte arbejdsdage. Det var den mest omfattende arbejdskonflikt i forhold til befolkningens størrelse i det 19. århundredes Europa. 2 Konflikten endte med indgåelsen af Septemberforliget mellem Dansk Smedemesterog Arbejdsgiverforening (DA) og De samvirkende fagforbund (LO). Forliget bragte imidlertid ikke de mange arbejdskonflikter til ophør, og i 1908 nedsatte indenrigsministeren i kølvandet af en større konflikt et udvalg med den opgave at etablere rammerne for et processystem til håndtering af de mange konfliktervæsentliget bestod i det væsentlige af repræsentanter fra DA og LO, og det fastlagde rammerne for det særlige processystem som blev gennemført med lovgivningen fra 1910 om henholdsvis en forligsmand (nu Statens Forligsinstitution) og Den faste Voldgiftsret (nu Arbejdsretten) og Normen fra 1908 om faglig voldgift. 1

2 Med arbejdsmarkedets organisationer som hovedaktører etablerede Danmark dermed på et tidligt tidspunkt et kollektivt aftale- og processystem af ganske unik karakter. Systemets grundprincipper har i løbet af dette århundrede bredt sig til alle dele af det danske arbejdsmarked, herunder til det offentlige område, hvor det efterhånden har fortrængt det oprindelige tjenestemandssystem. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at grundreglerne om bl.a. organisationsret, konfliktret, fredspligt og ledelsesret har været særdeles livskraftige. Den særegne aftale- og procesmodel, som blev etableret ved århundredets begyndelse, var i udpræget grad skabt til at virke på det danske arbejdsmarked. Ved det 20. århundredes slutning er det stadig mere klart, at aftalemodellen tillige skal være i stand til at virke i en bredere europæisk sammenhæng. Det skyldes ikke, at de kollektive arbejdskonflikter er flyttet fra det nationale til det europæiske niveau. Udfordringen er primært af retlig karakter, idet aftalemodellen skal være i stand til løbende at indarbejde den voksende mængde EU-retlige og andre internationale forpligtelser på det arbejdsretlige område. Amsterdamtraktaten er den foreløbige kulmination i en EU-udvikling, der i stadig stigende grad tildeler det arbejdsmarkedsmæssige område en central position i EU-samarbejdet. For første gang indeholder EU s traktatgrundlag en bred kompetence for Ministerrådet til at regulere arbejdsmarkedsmæssige anliggender med virkning for samtlige medlemslande (modsat den mere begrænsede 11- lande-aftale i Maastrichttraktaten). EU s hidtidige regulering viser, at der er et betydeligt konfliktpotentiale i relation til den danske aftalemodel. Aftalemodellen i nordisk perspektiv Den danske aftalemodel indplacerer sig i Den nordiske Aftalemodel i modsætning til navnlig Den kontinentale Lovmodel. De to modeller har en forholdsvis udbredt regulering af arbejdsmarkedet til fælles, men vægter lovgivning (stat) og kollektiver aftaler (organisationer) meget forskelligt. I de nordiske lande er der ikke lovgivet om overenskomstog ansættelsesforhold på samme systematiske måde som i de kontinentale lande, omend der i begge modeller er betydelige variationer mellem de enkelte lande. Indenfor Den nordiske Aftalemodel er der således væsentlige forskelle mellem landene på en række centrale punkter. Det danske Septemberforlig og 1910-lovgivningen virkede i vidt omfang som forbillede for de øvrige nordiske lande. Udviklingen sidenhen er til gengæld forløbet noget forskelligt i de enkelte lande, og Danmark er formentlig det nordiske land som ved indgangen til det 21. århundrede ligger tættest op ad den klassiske nordiske aftalemodel. Til forskel fra de andre nordiske lande har Danmark fx. ikke en generel lov om det kollektive aftaleforhold, men alene om de statslige institutioner, henholdsvis Statens Forligsinstitution og Arbejdsretten. Danmark har heller ikke generel lovgivning om centrale emner for ansættelsesforholdet som f.eks. arbejdstid og afskedigelse som de øvrige nordiske lande. 3 Danmark er således det nordiske land som i dag tegner den tydeligste profil i forhold til de kontinentale landes mere lovregulerede arbejdsretlige systemer. EU har hidtil været mere inspireret af Den kontinentale Lovmodel end Den nordiske Aftalemodel i sin regelvirksomhed. Den klare danske profil i forhold til den toneangivende kontinentale tankegang i EU rejser fundamentale spørgsmål for dansk arbejdsret, herunder om aftalemodellen overhovedet har en fremtid i det nye århundrede. En række tilsvarende spørgsmål rejser sig imidlertid også i større eller mindre grad for de øvrige nordiske lande. 2

3 2. EU-direktiver og deres gennemførelse EU-direktiver Regelarbejdet i EU er i lighed med andre internationale organer i princippet et samarbejde mellem stater. Deri ligger en fundamental forskel i forhold til det traditionelle udgangspunkt i Danmark på det arbejdsretlige område, hvor fastsættelse af arbejdsretlige regler snarere har været et organisationsanliggende end et statsanliggende. Talrige gange er politiske initiativer på dette område afvist en minister eller et folketingsflertal med den principielle begrundelse, at det er organisationernes ansvar. Arbejdsretten har på EU-niveau primært udviklet sig gennem direktiver. EU kan alene vedtage (arbejdsretlige) regler i det omfang der er kompetence hertil i traktatgrundlaget. Princippet følger af EF-domstolens egen praksis, men er tillige markeret af bl.a. den danske Højesteret i Maastricht-sagen om traktatgrundlagets overensstemmelse med bestemthedskravet i grundlovens Den oprindelige traktat fra 1957 gav ikke EU specifik kompetence til at vedtage arbejdsretlige regler, men EU har løbende fået styrket sit hjemmelsgrundlag på arbejdsrettens område. Udviklingen er foreløbig kulmineret med Amsterdamtraktaten, der giver EU en bred kompetence til at vedtage regler om arbejdsretlige forhold. Der er dog tale om en forskellig grad af EUretlig kompetence på det arbejdsretlige område. Generelt kan den siges at være stærk på arbejdsmiljøområdet, da EU kan vedtage regler herom med kvalificeret flertal. Den er middel på ansættelsesområdet, hvor EU ganske vist har en generel kompetence til at vedtage regler om arbejdsvilkår med kvalificeret flertal, men med markante undtagelser for så vidt angår ansættelsesophør (enstemmighed) og lønforhold (ingen kompetence). Den er svag med hensyn til overenskomstmæssige relationer, idet EU kun har kompetence til at vedtage regler om information og høring af lønmodtagerne med kvalificeret flertal, og det udtrykkeligt er anført, at medbestemmelse kræver enstemmighed, og at der ingen kompetence er til at vedtage regler om organisations- og konfliktret. Den varierende kompetence afspejler sig i de direktiver som EU hidtil har vedtaget. Der er en omfattende EU-regulering af arbejdsmiljø, herunder et generelt rammedirektiv fra 1989 og en stribe særdirektiver i tilknytning hertil. Der er en del direktiver om ansættelsesforholdet, bl.a. om ligestilling, kollektive opsigelser, virksomhedsoverdragelse, skriftligt ansættelsesbevis, arbejdstid (som dog er vedtaget som et arbejdsmiljødirektiv), forældreorlov og deltidsarbejde. Endelig er der ikke vedtaget regler om overenskomstmæssige relationer, bortset fra direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Noget tyder imidlertid på, at regler om kollektive relationer kan komme til at spille en større rolle fremover i EU-samarbejdet. Det portugisiske formandskabs oplæg (marts 2000) til Regeringskonferencen indeholder således forslag om, at EU fremover skal kunne vedtage regler om kollektive relationer med kvalificeret flertal, dog undtaget emner som forhandlings- og konfliktret. EU-Kommissionen er på linie hermed i et nyligt udspil til sit kommende handlingsprogram på det arbejdsmarkedsmæssige område fremme med et forslag om konfliktløsende mekanismer på arbejdsmarkedet. Organisationernes deltagelse i regelprocessen Det arbejdsmarkedspolitiske område er ganske tydeligt gået fra et perifert område til at være et strategisk vigtigt område på EU-plan. Møntunionen vil formantlig kun forstærke den udvikling, da det europæiske arbejdsmarkeds indretning og funktionsmåde spiller en betydelig rolle for EURO ens status på de 3

4 finansielle markeder. I takt med EU s tiltagende kompetence på det arbejdsmarkedsmæssige område, har organisationerne på europæisk plan fået en mere fremtrædende position i regelarbejdet, til dels for at styrke EU s legitimitet på dette politisk følsomme område. Ifølge Amsterdamtraktaten skal EU-Kommissionen altid høre organisationerne inden der fremsættes direktivforslag, og organisationerne har mulighed for at overtage den videre behandling af et direktivforslag med henblik på eventuel indgåelse af en aftale om emnet. Denne ganske vidtgående beføjelse for organisationerne er af unik karakter indenfor EU og er foreløbig udnyttet til at indgå såkaldte rammeaftaler om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. De to sidstnævnte direktiver (rammeaftaler) tilstræber tillige at give organisationerne en vis indflydelse på fortolkningen af reglerne, idet parterne anmoder om at få forelagt eventuelle tvivlsomme fortolkningsspørgsmål. Organisationernes særlige beføjelser ses ofte i dansk sammenhæng som udtryk for den danske aftalemodels gennemslagskraft på EUniveau, men dette synspunkt overser, at reglerne stadig bliver til i et politisk miljø. Aftalerne bliver i hvert fald indtil dato ikke stående for sig selv, men ryger tilbage i det politiske system, hvor de gennemføres i direktivform. Der er således vedtaget direktiver om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. Vigtigt i denne sammenhæng er det imidlertid, at direktiverne reelt alene sætter rammeaftalerne i kraft som (fælles) EU-regler. Der er således tale om forhandlet lovgivning. Et selvstændigt forhandlings- og aftalesystem som det kendes fra især de nordiske lande er næppe realistisk på EU-niveau indenfor en overskuelig tidshorisont. Nogle af de fundamentale problemer i den forbindelse er, at organisationerne traditionelt opererer indenfor staternes egne grænser, og at navnlig arbejdsgivernes organisationer reelt ikke er interesserede i europæiske overenskomstforhandlinger. 5 National gennemførelse EU-direktiver retter sig til staterne, men det fremgår ikke udtrykkeligt af traktaten, hvilke forpligtelser medlemsstaterne har med hensyn til gennemførelse af direktiverne. Ifølge den generelle regel i Amsterdamtraktatens art. 249 der er identisk med den tidligere art. 189 er medlemsstaten forpligtet til at opnå direktivets mål, men vælger selv form og midler. Medlemsstaten har med andre ord pligt til at foretage en effektiv gennemførelse, men overlades en vis metodefrihed. Danmark har som hovedregel gennemført arbejdsretlige direktiver ved brug af såkaldt subsidiær lovgivning. Direktivet gennemføres i disse tilfælde ved en kombination af lovgivning og kollektive overenskomster. Det særlige ved denne metode er, at loven kun gælder, når overenskomsten ikke indeholder tilsvarende pligter. Organisationerne kan således selv vælge at gennemføre direktivet ved overenskomst med bl.a. den følge, at det fagretlige processystem finder anvendelse i stedet for de almindelige domstole. Loven gælder i det omfang, overenskomsten ikke gennemfører direktivet korrekt. De lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, følger i alle tilfælde lovens regler. Danmark har imidlertid i de senere år bevæget sig i retning af en ren overenskomstbaseret gennemførelsesmetode. Arbejdstidsdirektivet fra 1993 er således alene gennemført ved kollektive overenskomster for så vidt angår de centrale regler om pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde. Det er tvivlsomt, om denne fremgangsmåde lever op til de EU-retlige krav. EF-domstolen udtalte bl.a. følgende generelle retningslinier for gennemførelse af EU-direktiver i den danske ligelønssag: Det må fastslås, at medlemsstaterne som 4

5 udgangspunkt kan overlade gennemførelsen af ligelønsprincippet til arbejdsmarkedets parter. Denne mulighed fritager imidlertid ikke medlemsstaterne fra forpligtelsen til ved egnede administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser at sikre, at alle Fællesskabets arbejdstagere i fuld udstrækning kan nyde godt af direktivets beskyttelse. En sådan sikring skal ydes i ethvert tilfælde, hvor en effektiv beskyttelse ikke er sikret på anden måde, uanset årsagen hertil, herunder når de pågældende arbejdstagere ikke er organiserede, når det pågældende område ikke er dækket af kollektive overenskomster, eller når en sådan overenskomst ikke sikrer ligelønsprincippet i dettes fulde udstrækning. 6 Som det fremgår af præmisserne, kan kollektive overenskomster anvendes, men som altovervejende hovedregel ikke stå alene. Direktiverne tilsigter i almindelighed at give alle lønmodtagere en vis mindstebeskyttelse, og det kan danske overenskomster ikke sikre, da de ikke dækker samtlige lønmodtagere. Det er navnlig det private overenskomstområde som er et problem i den henseende. Undersøgelser viser, at der er betydelige huller på det private arbejdsmarked, mens stort set alle lønmodtagere på det offentlige arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 7 Heroverfor kan anføres, at de retlige forhold i dag er anderledes end på domstidspunktet i Det kan navnlig anføres, at gennemførelse af arbejdsretlige direktiver fremover sker i henhold til en anden regel i traktaten, end den EF-domstolen har anvendt i sin praksis. Amsterdamtraktaten indeholder i art. 137 en specifik regel om gennemførelse af EU-arbejdsretlige direktiver. Det følger af bestemmelsen, at en medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre arbejdsretlige direktiver. Medlemsstaten skal dog i så fald sikre sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med art. 249, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv. Bestemmelsen er ikke ny, men blev første gang anvendt i direktivet om skriftligt ansættelsesbevis fra 1991, og blev derefter optaget som generel regel i 11-lande aftalen i forbindelse med Maastricht-traktaten og videreført i Amsterdam-traktaten. EF-domstolen har ikke haft lejlighed til at fortolke bestemmelsen, og det er derfor stadig usikkert, om den giver medlemsstaterne et videre spillerum end den generelle regel i art. 249, som den fortolkes i bl.a. den danske ligelønssag. Det er dog iøjnefaldende, at formuleringerne til forveksling ligner EF-domstolens formuleringer. EUkommissionen har hidtil udtalt sig meget tvetydigt om netop brugen af kollektive overenskomster. 8 Det er derfor nærliggende at se bestemmelsen som en cementering af EFdomstolens praksis. EU-kommissionen har på linie hermed påtalt den danske gennemførelse af arbejdstidsdirektivet. Den danske regering har bl.a. henvist til, at samtlige danske lønmodtagere i praksis er sikret de rettigheder som følger af arbejdstidsdirektivet, herunder en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Regeringen anfører bl.a., at alle overenskomster gennemfører arbejdstidsdirektivet, og at overenskomsternes arbejdstidsregler har stor afsmittende effekt udenfor deres eget område (uorganiserede arbejdsgivere). Den faktiske tilstand i Danmark er med andre ord ikke i konflikt med direktivets regler. Det er meget tvivlsomt om EU s organer vil acceptere en sådan forklaring, da EF-Domstolen tidligere har afvist en lignende argumentation i bl.a. en tysk traktatbrudssag: Først bemærkes, at den omstændighed, at en praksis er i overensstemmelse med de krav om beskyttelse, der følger af et direktiv, ikke kan begrunde en undladelse af at gennemføre 5

6 dette direktiv i national ret, der kan skabe en retstilstand med den fornødne bestemthed, klarhed og forståelighed, hvorved den enkelte har mulighed for at kende sine rettigheder og pligter. Som fastslået af Domstolen (...) skal medlemsstaterne for at sikre, at direktiverne retligt og ikke blot faktisk anvendes fuldt ud, skabe en præcis lovramme på det område, der er tale om. Prognosen for en eventuel traktatbrudssag om arbejdstidsdirektivet er således ikke god for Danmarks vedkommende. Overenskomstsystemet lider af fundamentale svagheder, når det gælder gennemførelse af almene EUregler. 3. Arbejdsmarkedsmæssige grundrettigheder Det sociale charter EU s traktatgrundlag indeholder i første række bestemmelser, der giver EU hjemmel til at vedtage regler. Det er mere småt med bestemmelser, der direkte forpligter medlemsstaterne på bestemte områder, bortset fra de centrale regler om fri bevægelighed og diskriminationsforbud. I de senere år har der imidlertid været en løbende debat om en retlig eller politisk vedtagelse af en række overordnede grundlæggende borgerrettigheder på EU-plan. Denne debat tager i høj grad også sigte på arbejdsmarkedsmæssige og sociale grundrettigheder. I første omgang var debatten koncentreret om det arbejdsmarkedsmæssige område og havde nær sammenhæng med etableringen af det frie indre marked i Den ny traktats tydelige fokusering på virksomhedernes markedsmæssige forhold mødte kritik fra faglige organisationer med krav om en mere aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik på europæisk niveau som kompensation for det frie indre marked. De faglige organisationer nærede generelt frygt for social dumping i kølvandet på det frie indre marked i form af et øget pres fra arbejdsgiverne om ringere lønog arbejdsvilkår af hensyn til konkurrencen med virksomhederne i de øvrige lande. 9 De faglige organisationers kritik fik en vis støtte fra Kommissionen, der fandt behov for at etablere et socialt fundament i form af et fællesskabscharter om de sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. 10 I forlængelse heraf vedtog Rådet i 1989 et Socialt Charter, dog med undtagelse af Storbritannien. Allerede som følge af Storbritanniens manglende tilslutning fik Chartret kun status af en højtidelig erklæring. Chartret indfører derfor ikke nye forpligtelser for medlemsstaterne, men fastlægger alene en række (politiske) principper. 11 Det sociale Charter markerer imidlertid et vigtigt principielt skifte i Fællesskabets samarbejde på dette område. Det gav umiddelbart anledning til et mere ambitiøst direktivprogram fra EU-kommissionens side, og der er i kølvandet heraf vedtaget en række direktiver om bl.a. skriftligt ansættelsesbevis, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. Grundlæggende rettigheder Det sociale charter er som nævnt et dokument af politisk karakter, men 1990 erne har været præget af debat om traktatfæstede grundrettigheder. En række faglige organisationer har set traktatfæstede grundrettigheder som en måde at få sat skub i EU s sociale dimension på. Ligelønspligten i art. 119 (nu art. 141) er et illustrativt eksempel på den slagkraft der knytter sig til traktatfæstede pligter, dels som løftestang for direktiver, dels som selvstændige retsnormer der kan udvikles gennem EFdomstolens dynamiske fortolkningsstil. Ligelønsreglen forpligter medlemsstaterne i en grad som kun de færreste ville have forestillet sig for år siden. Ved forhandlingerne om Unionstraktaten spillede social- og arbejdsmarkedspolitikken en fremtrædende rolle, men forhandlingerne 6

7 førte ikke til nye pligter på det arbejdsmarkedsmæssige område. Spørgsmålet om traktatfæstede forpligtelser var endnu mere aktuelt i forbindelse med forhandlingerne om Amsterdam-traktaten i Dansk LO gjorde det fx. til et hovedkrav, at det Sociale Charters forskellige principper blev traktatfæstet, mens den danske regering indtog en mere forsigtig, omend positiv holdning til spørgsmålet. 12 En række professorer fra europæiske universiteter fremsatte ligefrem et forslag til fundamentale arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. 13 Amsterdam-traktaten indskrænker sig imidlertid til at lade præamblen og programerklæringen i art. 136 (tidligere art. 117) henvise til Den europæiske Socialpagt fra 1961 og Det sociale Charter fra Det følger af bestemmelsen, at Fællesskabet og medlemsstaterne er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Deri ligger næppe udtrykkelige pligter for medlemsstaterne, men såvel charteret som socialpagten kan få en øget betydning ved fortolkning af andre EU-regler. Debatten om grundlæggende rettigheder har i de senere år fået en langt mere almen karakter. Der arbejdes således op til Regeringskonferencen senere på året med et udkast til et alment charter om borgernes fundamentale rettigheder indenfor EU. Det foreløbige udkast indeholder en række specifikke bestemmelser af arbejdsmarkedsmæssig karakter, bl.a. om organisationsret, konfliktret, medbestemmelsesret på virksomhedsplan, beskyttelse mod ubegrundet opsigelse samt adgang til sociale sikringsydelser i forskellige tilfælde. I første omgang tager chartret kun sigte på EU-organernes pligter i forhold til borgerne, og det får antagelig kun politisk status. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der på dette område er tale om en nydannelse af principiel karakter. 4. Aftalemodellens fremtidsudsigter i et voksende EU-system Som det fremgår af det foregående, spiller EU en voksende rolle på det arbejdsmarkedsmæssige område. Den grundlæggende udfordring for dansk (og tildels nordisk) arbejdsret er, at EU-reglerne overvejende bygger på staten fremfor organisationerne som de(n) primært ansvarlige på det arbejdsretlige område. Det kolliderer med den danske tradition om, at arbejdsretlige relationer først og fremmest er organisationernes ansvar. Problemet illustreres af den verserende strid om Danmarks adgang til at gennemføre (dele af) arbejdstidsdirektivet alene ved kollektive aftaler. EU s traditionelle krav om en statslig ramme (typisk lovgivning) for gennemførelsen kolliderer fundamentalt med den langvarige danske tradition for at betragte arbejdstid som et eksklusivt organisationsanliggende (kollektive aftaler). Diskussionen om gennemførelsesmetoden er væsentlig al den stund EU-reglerne nærmer sig stadig mere centrale dele af det overenskomstmæssige system. Arbejdstid, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde er centrale aftalemæssige emner i Danmark. Prognosen ser imidlertid ikke alt for god ud med det nuværende traktatgrundlag, der i høj grad synes at læne sig op ad EFdomstolens eksisterende praksis på området. Spørgsmålet er også, om gennemførelsen af EU-direktiver ved lov henholdsvis kollektive aftaler er den primære udfordring for dansk (nordisk) arbejdsret. Der er meget der tyder på, at EU-retten indeholder potentiale til ganske dybtgående forandringer i dansk arbejdsret. Det gælder ikke mindst den aktuelle tendens til at fokusere på grundlæggende rettigheder, der kan føre til en langt mere vidtgående individorientering og retliggørel- 7

8 se af det arbejdsmarkedsmæssige område end man er vant til i navnlig Danmark. Traktatfæstelse af bl.a. faglige grundrettigheder retter sig i vidt omfang mod selve fundamentet i aftalemodellen, f.eks. konfliktrettens og fredspligtens udstrækning. Det nærmere indhold af disse rettigheder vil hvis de får retlig karakter formentlig være overladt til EF- Domstolen, der er en traditionel domstol med vægt på almene retlige principper. Medlemsstaternes traditioner på disse områder er tillige præget af store variationer, men det er iøjnefaldende, at de kontinentale lande har et langt mere individorienteret udgangspunkt ved bl.a. konfliktret. I flere sydeuropæiske lande har konfliktretten således karakter af en individuel borgerrettighed som organisationerne ikke kan råde over i samme grad som i Danmark, fx. ved at pålægge medlemmerne fredspligt i en overenskomstperiode. En del tyder på, at den kommende tid i stigende grad vil byde på den væsentlige udfordring at forene de grundlæggende værdier og principper i den særegne danske (nordiske) aftaletradition med de mere almene europæiske strømninger som bl.a. følger af EU-arbejdsrettens stadig mere centrale position. For navnlig Danmarks vedkommende vil udfordringen i høj grad bestå i at skabe en ny balance mellem kollektive og individuelle hensyn. Men også i at forene den langvarige tradition for faglig deltagelse med den langt mere juridiske dagsorden som kommer til udtryk i navnlig debatten om grundrettigheder. 1 Artiklen er en lettere bearbejdet version af min artikel om Den danske aftalemodel og forholdet til EU i Finansministeriets festskrift 100- året for Septemberforliget, Colin Crouch, Industrial Relations and European State Traditions, 1993, s Se mere generelt om ligheder og forskelle mellem de nordiske lande Niklas Bruun m.fl., Den nordiske Modellen, 1990, og Kent Källström og Tove Sigeman, Komparativ nordisk arbetsrätt i huvuddrag, Nord 1990: 43, Nordisk Ministerråd Højesterets dom er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800ff. 5 Se generelt herom Carsten Strøby Jensen, Arbejdsmarked og europæisk integration, 1995, og Arbejdsmarked og europæisk integration II, Domssamlingen 1985, s. 427 (Kommissionen mod Danmark). Se tilsvarende dom i Domssamlingen 1986, s (Kommissionen mod Italien). 7 Se nærmere herom bl.a. Jens Kristiansen, Lønmodtagerbeskyttelse i dansk arbejdsret, 1997, s. 246 ff. 8 Se Kommissionens meddelelse af om gennemførelse af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, s. 22 ff, og Kommissionens arbejdspapir af om gennemførelse af direktiver ved kollektive overenskomster. 9 Se European Trade Union Institute (ETUI), The social dimension of the international market, 1988, og LO, EF Det indre Marked og Den sociale Dimension Dansk fagbevægelses position, målsætning og strategi, Kommissionen, Den sociale dimension af det indre marked, KOM (88) 1148 endelig udgave, s. 61 (pkt. 184). 11 Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, KOM (89) Se LO, Europa for Alle, 1995, s. 16 ff, og regerings forhandlingsgrundlag af : Det åbne Europa, pkt. IV. 13 Roger Blanpain m.fl., Fundamental Social Rights: Proposal for the European Union,

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer JENS KRISTIANSEN Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Kristiansen Aftalemodellen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSRET

GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSRET Jens Kristiansen GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSRET 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Grundlæggende arbejdsret Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Jens Kristiansen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Persondataret i ansættelsesforhold

Persondataret i ansættelsesforhold PETER BLUME & JENS KRISTIANSEN Persondataret i ansættelsesforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Persondataret i ansættelsesforhold Peter Blume & Jens Kristiansen Persondataret i ansættelsesforhold

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold

Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Justitsministeriet kra@jm.dk jm@jm.dk Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Til brug for arbejdet i analysegruppen,

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

2. december 2009 kl. 9:00-16:00 Dansk Designcenter - København. Bag om stjernerne. Konference om EF-domstolen som regelsætter

2. december 2009 kl. 9:00-16:00 Dansk Designcenter - København. Bag om stjernerne. Konference om EF-domstolen som regelsætter 2. december 2009 kl. 9:00-16:00 Dansk Designcenter - København Bag om stjernerne Konference om EF-domstolen som regelsætter Sid med på første række Deltag, når førende eksperter i EU og dets betydning

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Forhandleraftaler på det tyske marked

Forhandleraftaler på det tyske marked Forhandleraftaler på det tyske marked Forhandleren som selvstændig erhvervsdrivende Forhandleren betegnes jævnligt også distributør. Har han fået tildelt et forhandlerområde eksklusivt, bliver han også

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab Forslag til RÅDETS DIREKTIV om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab BEGRUNDELSE I. INDLEDNING Information og høring af arbejdstagerne har

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

TR mellem Jura og Forhandling

TR mellem Jura og Forhandling TR mellem Jura og Forhandling April 2015 V/Kirstine Emborg Bünemann og Torben Thilsted 05.05.2015 / SIDE 1 Programmet Introduktion til Mellem Jura & Forhandling TR-arbejdsmodel Casearbejde brug modellen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 183/2011 (1. afdeling) FTF som mandatar for Lederforeningen i TDC som mandatar for A (advokat Per Frydenreim Møller) mod DI som mandatar for TDC A/S

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere