Den danske aftalemodel og forholdet til EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske aftalemodel og forholdet til EU"

Transkript

1 NFT 3/2000 Den danske aftalemodel og forholdet til EU af Professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet 1 FOTO!! Jens Kristiansen Den danske aftalemodel hviler på en langvarig tradition for at lade organisationerne være drivkraften indenfor det arbejdsretlige område. Tilsvarende gælder de øvrige nordiske lande, omend udviklingen her i højere grad er gået i retning af et aktivt statsligt engagement. Den særlige aftaletradition karambolerer på mange punkter med den fremvoksende EU-regulering af arbejdsmarkedet. Det er indtil videre først og fremmest kommet til udtryk i forbindelse med anvendelsen af kollektive aftaler ctr. lovgivning ved gennemførelse af direktiver. Udfordringerne til aftalemodellen kan imidlertid vise sig endnu større i takt med den stadig større vægt på grundlæggende rettigheder og almene retsprincipper med deraf følgende individorientering og retliggørelse på arbejdsmarkedet. 1. Aftalemodellen og EU Septemberforliget og Amsterdamtraktaten Den danske aftalemodel blev grundlagt i en periode der var præget af utallige små og store arbejdskampe. Alene i 1890 erne var der mere end 1000 kollektive arbejdskonflikter, fortrinsvis mellem fagforeninger og enkeltvirksomheder. En af de mange små konflikter udviklede sig via arbejdsgiversidens lock-out i 1899 til en storkonflikt på mere end 3 måneder med over 3 millioner tabte arbejdsdage. Det var den mest omfattende arbejdskonflikt i forhold til befolkningens størrelse i det 19. århundredes Europa. 2 Konflikten endte med indgåelsen af Septemberforliget mellem Dansk Smedemesterog Arbejdsgiverforening (DA) og De samvirkende fagforbund (LO). Forliget bragte imidlertid ikke de mange arbejdskonflikter til ophør, og i 1908 nedsatte indenrigsministeren i kølvandet af en større konflikt et udvalg med den opgave at etablere rammerne for et processystem til håndtering af de mange konfliktervæsentliget bestod i det væsentlige af repræsentanter fra DA og LO, og det fastlagde rammerne for det særlige processystem som blev gennemført med lovgivningen fra 1910 om henholdsvis en forligsmand (nu Statens Forligsinstitution) og Den faste Voldgiftsret (nu Arbejdsretten) og Normen fra 1908 om faglig voldgift. 1

2 Med arbejdsmarkedets organisationer som hovedaktører etablerede Danmark dermed på et tidligt tidspunkt et kollektivt aftale- og processystem af ganske unik karakter. Systemets grundprincipper har i løbet af dette århundrede bredt sig til alle dele af det danske arbejdsmarked, herunder til det offentlige område, hvor det efterhånden har fortrængt det oprindelige tjenestemandssystem. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at grundreglerne om bl.a. organisationsret, konfliktret, fredspligt og ledelsesret har været særdeles livskraftige. Den særegne aftale- og procesmodel, som blev etableret ved århundredets begyndelse, var i udpræget grad skabt til at virke på det danske arbejdsmarked. Ved det 20. århundredes slutning er det stadig mere klart, at aftalemodellen tillige skal være i stand til at virke i en bredere europæisk sammenhæng. Det skyldes ikke, at de kollektive arbejdskonflikter er flyttet fra det nationale til det europæiske niveau. Udfordringen er primært af retlig karakter, idet aftalemodellen skal være i stand til løbende at indarbejde den voksende mængde EU-retlige og andre internationale forpligtelser på det arbejdsretlige område. Amsterdamtraktaten er den foreløbige kulmination i en EU-udvikling, der i stadig stigende grad tildeler det arbejdsmarkedsmæssige område en central position i EU-samarbejdet. For første gang indeholder EU s traktatgrundlag en bred kompetence for Ministerrådet til at regulere arbejdsmarkedsmæssige anliggender med virkning for samtlige medlemslande (modsat den mere begrænsede 11- lande-aftale i Maastrichttraktaten). EU s hidtidige regulering viser, at der er et betydeligt konfliktpotentiale i relation til den danske aftalemodel. Aftalemodellen i nordisk perspektiv Den danske aftalemodel indplacerer sig i Den nordiske Aftalemodel i modsætning til navnlig Den kontinentale Lovmodel. De to modeller har en forholdsvis udbredt regulering af arbejdsmarkedet til fælles, men vægter lovgivning (stat) og kollektiver aftaler (organisationer) meget forskelligt. I de nordiske lande er der ikke lovgivet om overenskomstog ansættelsesforhold på samme systematiske måde som i de kontinentale lande, omend der i begge modeller er betydelige variationer mellem de enkelte lande. Indenfor Den nordiske Aftalemodel er der således væsentlige forskelle mellem landene på en række centrale punkter. Det danske Septemberforlig og 1910-lovgivningen virkede i vidt omfang som forbillede for de øvrige nordiske lande. Udviklingen sidenhen er til gengæld forløbet noget forskelligt i de enkelte lande, og Danmark er formentlig det nordiske land som ved indgangen til det 21. århundrede ligger tættest op ad den klassiske nordiske aftalemodel. Til forskel fra de andre nordiske lande har Danmark fx. ikke en generel lov om det kollektive aftaleforhold, men alene om de statslige institutioner, henholdsvis Statens Forligsinstitution og Arbejdsretten. Danmark har heller ikke generel lovgivning om centrale emner for ansættelsesforholdet som f.eks. arbejdstid og afskedigelse som de øvrige nordiske lande. 3 Danmark er således det nordiske land som i dag tegner den tydeligste profil i forhold til de kontinentale landes mere lovregulerede arbejdsretlige systemer. EU har hidtil været mere inspireret af Den kontinentale Lovmodel end Den nordiske Aftalemodel i sin regelvirksomhed. Den klare danske profil i forhold til den toneangivende kontinentale tankegang i EU rejser fundamentale spørgsmål for dansk arbejdsret, herunder om aftalemodellen overhovedet har en fremtid i det nye århundrede. En række tilsvarende spørgsmål rejser sig imidlertid også i større eller mindre grad for de øvrige nordiske lande. 2

3 2. EU-direktiver og deres gennemførelse EU-direktiver Regelarbejdet i EU er i lighed med andre internationale organer i princippet et samarbejde mellem stater. Deri ligger en fundamental forskel i forhold til det traditionelle udgangspunkt i Danmark på det arbejdsretlige område, hvor fastsættelse af arbejdsretlige regler snarere har været et organisationsanliggende end et statsanliggende. Talrige gange er politiske initiativer på dette område afvist en minister eller et folketingsflertal med den principielle begrundelse, at det er organisationernes ansvar. Arbejdsretten har på EU-niveau primært udviklet sig gennem direktiver. EU kan alene vedtage (arbejdsretlige) regler i det omfang der er kompetence hertil i traktatgrundlaget. Princippet følger af EF-domstolens egen praksis, men er tillige markeret af bl.a. den danske Højesteret i Maastricht-sagen om traktatgrundlagets overensstemmelse med bestemthedskravet i grundlovens Den oprindelige traktat fra 1957 gav ikke EU specifik kompetence til at vedtage arbejdsretlige regler, men EU har løbende fået styrket sit hjemmelsgrundlag på arbejdsrettens område. Udviklingen er foreløbig kulmineret med Amsterdamtraktaten, der giver EU en bred kompetence til at vedtage regler om arbejdsretlige forhold. Der er dog tale om en forskellig grad af EUretlig kompetence på det arbejdsretlige område. Generelt kan den siges at være stærk på arbejdsmiljøområdet, da EU kan vedtage regler herom med kvalificeret flertal. Den er middel på ansættelsesområdet, hvor EU ganske vist har en generel kompetence til at vedtage regler om arbejdsvilkår med kvalificeret flertal, men med markante undtagelser for så vidt angår ansættelsesophør (enstemmighed) og lønforhold (ingen kompetence). Den er svag med hensyn til overenskomstmæssige relationer, idet EU kun har kompetence til at vedtage regler om information og høring af lønmodtagerne med kvalificeret flertal, og det udtrykkeligt er anført, at medbestemmelse kræver enstemmighed, og at der ingen kompetence er til at vedtage regler om organisations- og konfliktret. Den varierende kompetence afspejler sig i de direktiver som EU hidtil har vedtaget. Der er en omfattende EU-regulering af arbejdsmiljø, herunder et generelt rammedirektiv fra 1989 og en stribe særdirektiver i tilknytning hertil. Der er en del direktiver om ansættelsesforholdet, bl.a. om ligestilling, kollektive opsigelser, virksomhedsoverdragelse, skriftligt ansættelsesbevis, arbejdstid (som dog er vedtaget som et arbejdsmiljødirektiv), forældreorlov og deltidsarbejde. Endelig er der ikke vedtaget regler om overenskomstmæssige relationer, bortset fra direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Noget tyder imidlertid på, at regler om kollektive relationer kan komme til at spille en større rolle fremover i EU-samarbejdet. Det portugisiske formandskabs oplæg (marts 2000) til Regeringskonferencen indeholder således forslag om, at EU fremover skal kunne vedtage regler om kollektive relationer med kvalificeret flertal, dog undtaget emner som forhandlings- og konfliktret. EU-Kommissionen er på linie hermed i et nyligt udspil til sit kommende handlingsprogram på det arbejdsmarkedsmæssige område fremme med et forslag om konfliktløsende mekanismer på arbejdsmarkedet. Organisationernes deltagelse i regelprocessen Det arbejdsmarkedspolitiske område er ganske tydeligt gået fra et perifert område til at være et strategisk vigtigt område på EU-plan. Møntunionen vil formantlig kun forstærke den udvikling, da det europæiske arbejdsmarkeds indretning og funktionsmåde spiller en betydelig rolle for EURO ens status på de 3

4 finansielle markeder. I takt med EU s tiltagende kompetence på det arbejdsmarkedsmæssige område, har organisationerne på europæisk plan fået en mere fremtrædende position i regelarbejdet, til dels for at styrke EU s legitimitet på dette politisk følsomme område. Ifølge Amsterdamtraktaten skal EU-Kommissionen altid høre organisationerne inden der fremsættes direktivforslag, og organisationerne har mulighed for at overtage den videre behandling af et direktivforslag med henblik på eventuel indgåelse af en aftale om emnet. Denne ganske vidtgående beføjelse for organisationerne er af unik karakter indenfor EU og er foreløbig udnyttet til at indgå såkaldte rammeaftaler om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. De to sidstnævnte direktiver (rammeaftaler) tilstræber tillige at give organisationerne en vis indflydelse på fortolkningen af reglerne, idet parterne anmoder om at få forelagt eventuelle tvivlsomme fortolkningsspørgsmål. Organisationernes særlige beføjelser ses ofte i dansk sammenhæng som udtryk for den danske aftalemodels gennemslagskraft på EUniveau, men dette synspunkt overser, at reglerne stadig bliver til i et politisk miljø. Aftalerne bliver i hvert fald indtil dato ikke stående for sig selv, men ryger tilbage i det politiske system, hvor de gennemføres i direktivform. Der er således vedtaget direktiver om forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. Vigtigt i denne sammenhæng er det imidlertid, at direktiverne reelt alene sætter rammeaftalerne i kraft som (fælles) EU-regler. Der er således tale om forhandlet lovgivning. Et selvstændigt forhandlings- og aftalesystem som det kendes fra især de nordiske lande er næppe realistisk på EU-niveau indenfor en overskuelig tidshorisont. Nogle af de fundamentale problemer i den forbindelse er, at organisationerne traditionelt opererer indenfor staternes egne grænser, og at navnlig arbejdsgivernes organisationer reelt ikke er interesserede i europæiske overenskomstforhandlinger. 5 National gennemførelse EU-direktiver retter sig til staterne, men det fremgår ikke udtrykkeligt af traktaten, hvilke forpligtelser medlemsstaterne har med hensyn til gennemførelse af direktiverne. Ifølge den generelle regel i Amsterdamtraktatens art. 249 der er identisk med den tidligere art. 189 er medlemsstaten forpligtet til at opnå direktivets mål, men vælger selv form og midler. Medlemsstaten har med andre ord pligt til at foretage en effektiv gennemførelse, men overlades en vis metodefrihed. Danmark har som hovedregel gennemført arbejdsretlige direktiver ved brug af såkaldt subsidiær lovgivning. Direktivet gennemføres i disse tilfælde ved en kombination af lovgivning og kollektive overenskomster. Det særlige ved denne metode er, at loven kun gælder, når overenskomsten ikke indeholder tilsvarende pligter. Organisationerne kan således selv vælge at gennemføre direktivet ved overenskomst med bl.a. den følge, at det fagretlige processystem finder anvendelse i stedet for de almindelige domstole. Loven gælder i det omfang, overenskomsten ikke gennemfører direktivet korrekt. De lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, følger i alle tilfælde lovens regler. Danmark har imidlertid i de senere år bevæget sig i retning af en ren overenskomstbaseret gennemførelsesmetode. Arbejdstidsdirektivet fra 1993 er således alene gennemført ved kollektive overenskomster for så vidt angår de centrale regler om pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde. Det er tvivlsomt, om denne fremgangsmåde lever op til de EU-retlige krav. EF-domstolen udtalte bl.a. følgende generelle retningslinier for gennemførelse af EU-direktiver i den danske ligelønssag: Det må fastslås, at medlemsstaterne som 4

5 udgangspunkt kan overlade gennemførelsen af ligelønsprincippet til arbejdsmarkedets parter. Denne mulighed fritager imidlertid ikke medlemsstaterne fra forpligtelsen til ved egnede administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser at sikre, at alle Fællesskabets arbejdstagere i fuld udstrækning kan nyde godt af direktivets beskyttelse. En sådan sikring skal ydes i ethvert tilfælde, hvor en effektiv beskyttelse ikke er sikret på anden måde, uanset årsagen hertil, herunder når de pågældende arbejdstagere ikke er organiserede, når det pågældende område ikke er dækket af kollektive overenskomster, eller når en sådan overenskomst ikke sikrer ligelønsprincippet i dettes fulde udstrækning. 6 Som det fremgår af præmisserne, kan kollektive overenskomster anvendes, men som altovervejende hovedregel ikke stå alene. Direktiverne tilsigter i almindelighed at give alle lønmodtagere en vis mindstebeskyttelse, og det kan danske overenskomster ikke sikre, da de ikke dækker samtlige lønmodtagere. Det er navnlig det private overenskomstområde som er et problem i den henseende. Undersøgelser viser, at der er betydelige huller på det private arbejdsmarked, mens stort set alle lønmodtagere på det offentlige arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 7 Heroverfor kan anføres, at de retlige forhold i dag er anderledes end på domstidspunktet i Det kan navnlig anføres, at gennemførelse af arbejdsretlige direktiver fremover sker i henhold til en anden regel i traktaten, end den EF-domstolen har anvendt i sin praksis. Amsterdamtraktaten indeholder i art. 137 en specifik regel om gennemførelse af EU-arbejdsretlige direktiver. Det følger af bestemmelsen, at en medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre arbejdsretlige direktiver. Medlemsstaten skal dog i så fald sikre sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med art. 249, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv. Bestemmelsen er ikke ny, men blev første gang anvendt i direktivet om skriftligt ansættelsesbevis fra 1991, og blev derefter optaget som generel regel i 11-lande aftalen i forbindelse med Maastricht-traktaten og videreført i Amsterdam-traktaten. EF-domstolen har ikke haft lejlighed til at fortolke bestemmelsen, og det er derfor stadig usikkert, om den giver medlemsstaterne et videre spillerum end den generelle regel i art. 249, som den fortolkes i bl.a. den danske ligelønssag. Det er dog iøjnefaldende, at formuleringerne til forveksling ligner EF-domstolens formuleringer. EUkommissionen har hidtil udtalt sig meget tvetydigt om netop brugen af kollektive overenskomster. 8 Det er derfor nærliggende at se bestemmelsen som en cementering af EFdomstolens praksis. EU-kommissionen har på linie hermed påtalt den danske gennemførelse af arbejdstidsdirektivet. Den danske regering har bl.a. henvist til, at samtlige danske lønmodtagere i praksis er sikret de rettigheder som følger af arbejdstidsdirektivet, herunder en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Regeringen anfører bl.a., at alle overenskomster gennemfører arbejdstidsdirektivet, og at overenskomsternes arbejdstidsregler har stor afsmittende effekt udenfor deres eget område (uorganiserede arbejdsgivere). Den faktiske tilstand i Danmark er med andre ord ikke i konflikt med direktivets regler. Det er meget tvivlsomt om EU s organer vil acceptere en sådan forklaring, da EF-Domstolen tidligere har afvist en lignende argumentation i bl.a. en tysk traktatbrudssag: Først bemærkes, at den omstændighed, at en praksis er i overensstemmelse med de krav om beskyttelse, der følger af et direktiv, ikke kan begrunde en undladelse af at gennemføre 5

6 dette direktiv i national ret, der kan skabe en retstilstand med den fornødne bestemthed, klarhed og forståelighed, hvorved den enkelte har mulighed for at kende sine rettigheder og pligter. Som fastslået af Domstolen (...) skal medlemsstaterne for at sikre, at direktiverne retligt og ikke blot faktisk anvendes fuldt ud, skabe en præcis lovramme på det område, der er tale om. Prognosen for en eventuel traktatbrudssag om arbejdstidsdirektivet er således ikke god for Danmarks vedkommende. Overenskomstsystemet lider af fundamentale svagheder, når det gælder gennemførelse af almene EUregler. 3. Arbejdsmarkedsmæssige grundrettigheder Det sociale charter EU s traktatgrundlag indeholder i første række bestemmelser, der giver EU hjemmel til at vedtage regler. Det er mere småt med bestemmelser, der direkte forpligter medlemsstaterne på bestemte områder, bortset fra de centrale regler om fri bevægelighed og diskriminationsforbud. I de senere år har der imidlertid været en løbende debat om en retlig eller politisk vedtagelse af en række overordnede grundlæggende borgerrettigheder på EU-plan. Denne debat tager i høj grad også sigte på arbejdsmarkedsmæssige og sociale grundrettigheder. I første omgang var debatten koncentreret om det arbejdsmarkedsmæssige område og havde nær sammenhæng med etableringen af det frie indre marked i Den ny traktats tydelige fokusering på virksomhedernes markedsmæssige forhold mødte kritik fra faglige organisationer med krav om en mere aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik på europæisk niveau som kompensation for det frie indre marked. De faglige organisationer nærede generelt frygt for social dumping i kølvandet på det frie indre marked i form af et øget pres fra arbejdsgiverne om ringere lønog arbejdsvilkår af hensyn til konkurrencen med virksomhederne i de øvrige lande. 9 De faglige organisationers kritik fik en vis støtte fra Kommissionen, der fandt behov for at etablere et socialt fundament i form af et fællesskabscharter om de sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. 10 I forlængelse heraf vedtog Rådet i 1989 et Socialt Charter, dog med undtagelse af Storbritannien. Allerede som følge af Storbritanniens manglende tilslutning fik Chartret kun status af en højtidelig erklæring. Chartret indfører derfor ikke nye forpligtelser for medlemsstaterne, men fastlægger alene en række (politiske) principper. 11 Det sociale Charter markerer imidlertid et vigtigt principielt skifte i Fællesskabets samarbejde på dette område. Det gav umiddelbart anledning til et mere ambitiøst direktivprogram fra EU-kommissionens side, og der er i kølvandet heraf vedtaget en række direktiver om bl.a. skriftligt ansættelsesbevis, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde. Grundlæggende rettigheder Det sociale charter er som nævnt et dokument af politisk karakter, men 1990 erne har været præget af debat om traktatfæstede grundrettigheder. En række faglige organisationer har set traktatfæstede grundrettigheder som en måde at få sat skub i EU s sociale dimension på. Ligelønspligten i art. 119 (nu art. 141) er et illustrativt eksempel på den slagkraft der knytter sig til traktatfæstede pligter, dels som løftestang for direktiver, dels som selvstændige retsnormer der kan udvikles gennem EFdomstolens dynamiske fortolkningsstil. Ligelønsreglen forpligter medlemsstaterne i en grad som kun de færreste ville have forestillet sig for år siden. Ved forhandlingerne om Unionstraktaten spillede social- og arbejdsmarkedspolitikken en fremtrædende rolle, men forhandlingerne 6

7 førte ikke til nye pligter på det arbejdsmarkedsmæssige område. Spørgsmålet om traktatfæstede forpligtelser var endnu mere aktuelt i forbindelse med forhandlingerne om Amsterdam-traktaten i Dansk LO gjorde det fx. til et hovedkrav, at det Sociale Charters forskellige principper blev traktatfæstet, mens den danske regering indtog en mere forsigtig, omend positiv holdning til spørgsmålet. 12 En række professorer fra europæiske universiteter fremsatte ligefrem et forslag til fundamentale arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. 13 Amsterdam-traktaten indskrænker sig imidlertid til at lade præamblen og programerklæringen i art. 136 (tidligere art. 117) henvise til Den europæiske Socialpagt fra 1961 og Det sociale Charter fra Det følger af bestemmelsen, at Fællesskabet og medlemsstaterne er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Deri ligger næppe udtrykkelige pligter for medlemsstaterne, men såvel charteret som socialpagten kan få en øget betydning ved fortolkning af andre EU-regler. Debatten om grundlæggende rettigheder har i de senere år fået en langt mere almen karakter. Der arbejdes således op til Regeringskonferencen senere på året med et udkast til et alment charter om borgernes fundamentale rettigheder indenfor EU. Det foreløbige udkast indeholder en række specifikke bestemmelser af arbejdsmarkedsmæssig karakter, bl.a. om organisationsret, konfliktret, medbestemmelsesret på virksomhedsplan, beskyttelse mod ubegrundet opsigelse samt adgang til sociale sikringsydelser i forskellige tilfælde. I første omgang tager chartret kun sigte på EU-organernes pligter i forhold til borgerne, og det får antagelig kun politisk status. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der på dette område er tale om en nydannelse af principiel karakter. 4. Aftalemodellens fremtidsudsigter i et voksende EU-system Som det fremgår af det foregående, spiller EU en voksende rolle på det arbejdsmarkedsmæssige område. Den grundlæggende udfordring for dansk (og tildels nordisk) arbejdsret er, at EU-reglerne overvejende bygger på staten fremfor organisationerne som de(n) primært ansvarlige på det arbejdsretlige område. Det kolliderer med den danske tradition om, at arbejdsretlige relationer først og fremmest er organisationernes ansvar. Problemet illustreres af den verserende strid om Danmarks adgang til at gennemføre (dele af) arbejdstidsdirektivet alene ved kollektive aftaler. EU s traditionelle krav om en statslig ramme (typisk lovgivning) for gennemførelsen kolliderer fundamentalt med den langvarige danske tradition for at betragte arbejdstid som et eksklusivt organisationsanliggende (kollektive aftaler). Diskussionen om gennemførelsesmetoden er væsentlig al den stund EU-reglerne nærmer sig stadig mere centrale dele af det overenskomstmæssige system. Arbejdstid, deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde er centrale aftalemæssige emner i Danmark. Prognosen ser imidlertid ikke alt for god ud med det nuværende traktatgrundlag, der i høj grad synes at læne sig op ad EFdomstolens eksisterende praksis på området. Spørgsmålet er også, om gennemførelsen af EU-direktiver ved lov henholdsvis kollektive aftaler er den primære udfordring for dansk (nordisk) arbejdsret. Der er meget der tyder på, at EU-retten indeholder potentiale til ganske dybtgående forandringer i dansk arbejdsret. Det gælder ikke mindst den aktuelle tendens til at fokusere på grundlæggende rettigheder, der kan føre til en langt mere vidtgående individorientering og retliggørel- 7

8 se af det arbejdsmarkedsmæssige område end man er vant til i navnlig Danmark. Traktatfæstelse af bl.a. faglige grundrettigheder retter sig i vidt omfang mod selve fundamentet i aftalemodellen, f.eks. konfliktrettens og fredspligtens udstrækning. Det nærmere indhold af disse rettigheder vil hvis de får retlig karakter formentlig være overladt til EF- Domstolen, der er en traditionel domstol med vægt på almene retlige principper. Medlemsstaternes traditioner på disse områder er tillige præget af store variationer, men det er iøjnefaldende, at de kontinentale lande har et langt mere individorienteret udgangspunkt ved bl.a. konfliktret. I flere sydeuropæiske lande har konfliktretten således karakter af en individuel borgerrettighed som organisationerne ikke kan råde over i samme grad som i Danmark, fx. ved at pålægge medlemmerne fredspligt i en overenskomstperiode. En del tyder på, at den kommende tid i stigende grad vil byde på den væsentlige udfordring at forene de grundlæggende værdier og principper i den særegne danske (nordiske) aftaletradition med de mere almene europæiske strømninger som bl.a. følger af EU-arbejdsrettens stadig mere centrale position. For navnlig Danmarks vedkommende vil udfordringen i høj grad bestå i at skabe en ny balance mellem kollektive og individuelle hensyn. Men også i at forene den langvarige tradition for faglig deltagelse med den langt mere juridiske dagsorden som kommer til udtryk i navnlig debatten om grundrettigheder. 1 Artiklen er en lettere bearbejdet version af min artikel om Den danske aftalemodel og forholdet til EU i Finansministeriets festskrift 100- året for Septemberforliget, Colin Crouch, Industrial Relations and European State Traditions, 1993, s Se mere generelt om ligheder og forskelle mellem de nordiske lande Niklas Bruun m.fl., Den nordiske Modellen, 1990, og Kent Källström og Tove Sigeman, Komparativ nordisk arbetsrätt i huvuddrag, Nord 1990: 43, Nordisk Ministerråd Højesterets dom er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800ff. 5 Se generelt herom Carsten Strøby Jensen, Arbejdsmarked og europæisk integration, 1995, og Arbejdsmarked og europæisk integration II, Domssamlingen 1985, s. 427 (Kommissionen mod Danmark). Se tilsvarende dom i Domssamlingen 1986, s (Kommissionen mod Italien). 7 Se nærmere herom bl.a. Jens Kristiansen, Lønmodtagerbeskyttelse i dansk arbejdsret, 1997, s. 246 ff. 8 Se Kommissionens meddelelse af om gennemførelse af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, s. 22 ff, og Kommissionens arbejdspapir af om gennemførelse af direktiver ved kollektive overenskomster. 9 Se European Trade Union Institute (ETUI), The social dimension of the international market, 1988, og LO, EF Det indre Marked og Den sociale Dimension Dansk fagbevægelses position, målsætning og strategi, Kommissionen, Den sociale dimension af det indre marked, KOM (88) 1148 endelig udgave, s. 61 (pkt. 184). 11 Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, KOM (89) Se LO, Europa for Alle, 1995, s. 16 ff, og regerings forhandlingsgrundlag af : Det åbne Europa, pkt. IV. 13 Roger Blanpain m.fl., Fundamental Social Rights: Proposal for the European Union,

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Jens Kristiansen. Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning?

Jens Kristiansen. Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning? 399 Jens Kristiansen Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning? 400 401 Gennemførelse af EU s arbejdsret kollektive aftaler eller lovgivning? Af professor, dr. jur. Jens Kristiansen,

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 15 Del 1. Det arbejdsretlige systems grundstruktur Kapitel 1. Det arbejdsretlige system 19 1 Arbejdsrettens særlige

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Forvirring hersker på jord

Forvirring hersker på jord NFT 3/1994 Den sociale dialog: Forvirring hersker på jord af cand.scient.pol. Hans Jørgen Nielsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedets parter var fulde af begejstring, fordi de med vedtagelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS Deltid RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til aftalen om

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer JENS KRISTIANSEN Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Kristiansen Aftalemodellen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

Interessekonflikter med et internationalt aspekt Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd: N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Vedlagt sendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 2. april 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (L 221 - bilag 2).

Vedlagt sendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 2. april 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (L 221 - bilag 2). Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Arbejdsmarkedsudvalget (L 221 - bilag 21) (Offentligt) Ved Stranden 8

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister 2008/1 LSF 83 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmjn., Søfartsstyrelsen, sag nr. 200807699 Fremsat den 3. december

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final 2011/0103 (NLE) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.98-178.943, Restaurationsog Bryggeriarbejder Forbundet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende

L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende L 66/38 Den Europæiske Unions Tidende 8.3.2006 AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted P6_TA(2009)0086 Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende flytning af selskabers

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Titel: Europæiseringen af det individuelle ansættelsesforhold. Title: The impact of European Law on individual employment contracts

Titel: Europæiseringen af det individuelle ansættelsesforhold. Title: The impact of European Law on individual employment contracts Titel: Europæiseringen af det individuelle ansættelsesforhold Title: The impact of European Law on individual employment contracts Uddannelsesinstitution: Aalborg Universitet Afhandling: Juridisk kandidatspeciale

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER ARBEJDSTAGERNES RET TIL INFORMATION, HØRING OG DELTAGELSE EU supplerer medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til arbejdstagernes ret til information og høring gennem foranstaltninger, der er udformet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri

Læs mere