Notat. Bilag 2: Indsatsen på sygedagpengeområdet. Til Kopi til. Den 22. september Århus Kommune. Konklusion fra ikke styrbar rapporten

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Bilag 2: Den 22. september 2005 Konklusion fra ikke styrbar rapporten Århus Kommune Konklusionen på ikke-styrbaranalysen, hvad angår sygedagpengeområdet var, at en tidlig indsats har afgørende betydning for, hvor hurtig en sygedagpengesag kan afsluttes. En tidlig screening er derfor vigtig, ligesom afklaring via projekter kan være værdifuld for mange. Organiseringen af indsatsen spiller også en stor rolle. Erfaringerne fra Team 52 viser således, at et tæt parløb mellem bl.a. sagsbehandler, jobkonsulent og sociallæge har stor betydning for, hvor hurtig en sag kan belyses. Ligeledes sikres det, at fokus på det arbejdsmarkedsrettede perspektiv bibeholdes. Et tæt parløb sikres selvsagt bedst, hvis de pågældende sidder dør om dør. Sygedagpengeområdet er meget komplekst, hvor der stilles store krav til medarbejdernes viden om lovgivning og dennes praksis. Der kræves derfor løbende opkvalificering ligesom ekstern konsulentbistand i forhold til bl.a. metodeudvikling har vist sig meget nyttig. Jægergården Værkmestergade Århus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Jens Vestergård Jacobsen Telefon: Telefon direkte: Telefax: Det skal sikres, at fokus på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet opretholdes. En hurtigere tilbagevenden til arbejdslivet kræver en intensiv indsats fra de involverede parter. For de længerevarende sager er alternativet for nogen kontanthjælp eller førtidspension, ligesom mange ikke kan vende tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår, men hvor der i stedet etableres et fleksjob på den hidtidige eller en ny arbejdsplads. Det vil altså sige, at en vis andel efter ophør af sygedagpenge stadig vil være afhængig af forsørgelse fra Århus Kommune. For at minimere dette kræves således en intensiv og styrket indsats. Sygedagpenge en retsbestemt ydelse. Fra 1. juli 2005 er sygedagpengeloven ændret på en række punkter. Side 1 af 5

2 Der er ikke ændret på borgerens retsgarantier i forhold til at modtage til sygedagpenge, såfremt bestemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt. De to centrale betingelser her er 1) borgeren skal opfylde visse krav til beskæftigelsens omfang inden sygemelding, og 2) borgeren skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Borgerens retsgaranti er entydig de første 52 uger i et sygeforløb. Men borgeren har også et retskrav på at få sygedagpengene forlænget ud over 52 uger, såfremt bestemte betingelser er opfyldt. Sygedagpengelovens karakter af en sikringsydelse har således stor betydning for, i hvor høj grad kommunen kan prioritere inden for sygedagpengeloven. Lovændringerne er primært knyttet til ændrede bestemmelser for, hvordan kommunen skal lave opfølgning og indsats. Der er herudover en række bestemmelser om, at kommunerne skal udvikle deres samarbejde omkring sygedagpengeindsats med relevante samarbejdspartnere arbejdsgivere, fagforeninger/a-kasser, praktiserende læger, sygehuse osv. Det skal fremhæves, at sygedagpengeområdet i dag er den største vej ud af arbejdsmarkedet. De tendenser til udstødning fra arbejdsmarkedet, som skyldes stigende krav til kvalifikationer, effektivitet m.v., og som pågår løbende, meget ofte i den konkrete situation sker via sygemeldinger. De kortere sygeforløb. Til disse udgifter ydes der l00 % eller 5o % refusion, og det er også den del af sygedagpengeudgifterne, som det er vanskeligst for at påvirke umiddelbart, idet borgeren her har et meget entydigt retskrav på sygedagpenge. Der er mange bevægelser på arbejdsmarkedet og i samfundets generelle sygdomsbillede, som påvirker disse udgifter, og s påvirkningsmuligheder er således primært indirekte via samarbejde med arbejdsgiverne, arbejdsmarkedets parter, praktiserende læger, sygehusvæsenet osv. De lange sygeforløb. Knap halvdelen af kommunens udgifter til sygedagpenge er knyttet til sygeforløb, som varer mere end 52 uger, idet der ikke her ydes refusion. Det skal bemærkes, at borgeren også har retskrav på at modtage sygedagpenge ud over 52 uger, såfremt bestemte betingelser i lovgivningen er opfyldt. Side 2 af 5

3 s påvirkningsmuligheder er dog væsentligt større her, idet der i disse sygeforløb altid vil foregår en egentlig opfølgningsindsats i, og sygeforløbet kan derved påvirkes direkte via den indsats, der besluttes i de konkret forløb, herunder at beslutning om forlængelse ud over 52 uger forudsætter en egentligt forvaltningsretlig beslutning. Antallet af sygeforløb over 52 uger toppede i 1. halvdel af 2004 på et niveau lige over 700 løbende sager over 52 uger. Niveauet for dagpengesager over 52 uger er her i sommeren 2005 nedbragt til et niveau på lige over 650 løbende sager. Der er dog en bekymrende udvikling i antallet af halvlange sager (26-52 uger), som fortsat stiger. Det vil være et selvstændigt mål i arbejdet med at udvikle s indsats, at også antallet af disse halvlange sager begynder at falde. Der er i forlængelse af bl.a. sygedagpengerapporten i ikke styrbar analysen igangsat en række initiativer i, som nedenstående DP-masterplan lægger rammerne for. Fortsat udvikling af s sygedagpengeindsats. Udviklingen på sygedagpengeområdet er påvirket af mange faktorer: Arbejdspladsernes håndtering af sygefravær, praktiserende læger og sygehusvæsenets helbredsmæssige vurderinger og håndtering af sygebehandling, den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, A- kassernes håndtering af sygemeldinger, og naturligvis også s egen indsats på området. En fortsat udvikling af s indsats kræver således et vidtforgrenet samarbejde med mange parter, en klar prioritering og koordination af egne ressourcer, og en betydelig vedholdenhed i indsatsen. Internt i er der i foråret etableret en DPstyregruppe, hvis opgave det er at koordinere og styre den mangesidede indsats på området. Styregruppen skal frem mod 1. oktober 2006 initiere en udvikling og organisatorisk omsætning af DPmasterplanen. Planen skal bl.a. tage fat på følgende elementer i indsatsen: Udvikling af den tidligere indsatsprioritering på de fire arbejdsmar- Side 3 af 5

4 kedscentres DP-modtagelse. Med den nye lov skal der tidligt (inden 8 uger) ske en kategorisering af alle sygeforløb. Det er her centralt, at disse kategoriseringer bliver både velprioriterede af hensyn til ressourceforbruget og hvilende på et solidt fagligt grundlag. Udvikling af indsatstyper, der er velegnet til tidlig DP-indsats (12 52 uger). Lovgivningens krav om tidlig og mere intensiv opfølgning i relevante sygeforløb skal have faglig substans, og der skal gennemføres en justering af en række velvalgte tilbud inden for s nuværende projektportefølje, således at disse bliver rustet til at modtage DP-modtagere tidligt i forløbende. Der er fra sommeren 2oo5 igangsat fire forsøg (2-årige) med decentrale afklaringsprojekter på de fire arbejdsmarkedscentre. Der er bl.a. tale om at få erfaringer fra Projekt team 52 udbredt i organisationen, idet der nu på de enkelte arbejdsmarkedscentre kan ske en velkoordineret og intensiv afklaringsindsats over for de sygeforløb, som har størst risiko for at blive til lange DP-sager. DP-styregruppen har her to centrale opgaver, dels at sikre at der gennemføres gode resultatmålinger med henblik på at få udsøgt de mest virkningsfulde arbejdsmetoder og indsatser, og dels at sikre at de indhøstede erfaringer udveksles mellem de fire centre og omsættes i hele s DP-indsats. Udvikling af samarbejdet til sundhedsvæsenet. DP-lovgivningen indeholder også intentioner om at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og sundhedsvæsenet i det hele taget. Der er blandt andet indgået aftale på landsplan med de praktiserende læger om en anden type lægeerklæringer, som vil give et bedre vurderingsgrundlag i forhold til borgerens arbejdsevne. Såfremt dette nye værktøj skal have effekt, skal der etableres en god fællesforståelse mellem arbejdsmarkedscentrene og de praktiserende læger om, hvornår og hvordan disse lægeerklæringer skal anvendes. Sociallægeinstitutionen og s tilknyttede praksiskoordinator vil skulle spille en central rolle i dette udviklingsarbejde. Ved sygemelding hos en borger med et ansættelsesforløb vil det naturligvis i første omgang være arbejdsgiverens opgave at tage hånd om sygemeldingen. Først, hvis sygeforløbet ikke kan håndteres inden for arbejdspladsens egne rammer og muligheder, træder kommunen til som offentlig myndighed. Det er naturligvis vigtigt, at samarbejdet mellem kommunen som myndighed og de forskellige arbejdspladser Side 4 af 5

5 er velfungerende, at arbejdspladserne er velinformeret om lovgivning og de støttemuligheder kommunen har, og at de gensidige forventninger er velafstemte. har blandt via samarbejdet med Koordinationsudvalget gennem de senere år udviklet dette samarbejde. Den nye lovgivning på området samt udviklingen i sygefraværet generelt peger klart i retning af, at det fortsat skal arbejdes med at udvikle dette samarbejde. Eksempelvis er der i lovgivningen intentioner om at fremme en hurtigere tilbagevenden til arbejde via større anvendelse af delvis raskmelding. Elementer i udvikling af dette samarbejde kan være -Partnerskabsaftaler. har indgået en række partnerskabsaftaler med større arbejdspladser, herunder kommunen selv. Aftalerne præciserer opgavefordelingen mellem kommunen som myndighed og arbejdspladsen, og der er fastlagt informations- og kommunikationsgange. Aftalerne skal tilpasses ny lovgivning, og det skal vurderes, om partnerskabsaftalerne skal søges yderligere udbygget. -Virksomhedskonsulenter. har i Arbejdsmarkedsnetværket en række virksomhedskonsulenter, som har en god og løbende kontakt til en lang række arbejdspladser i Århus. Denne vigtige kontaktflade til byens arbejdspladser skal efterses og trimmes, så også denne kan bringes i anvendelse i forhold til at styrke sygedagpengeindsatsen. - Kommunen som arbejdsgiver. Århus Kommune selv udgør ca. 15 % af arbejdsmarkedet i Århus og er dermed en vigtig medspiller i sygedagpengeindsatsen. Også her er der behov for at efterse og eventuelt justere samarbejdet mellem kommunen som arbejdsgiver og arbejdsmarkedscentrene, som jo er kommunen som myndighed på dette område. Side 5 af 5