Det tillidsfulde samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tillidsfulde samfund"

Transkript

1 Sociologisk Institut Københavns Universitet Det tillidsfulde samfund Integreret opgave i Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv og Kvantitative metoder Ved Jørgen Elm Larsen og Lars Pico Geerdsen Tegn i brødtekst: Tegn i fodnoter: 7190 Eksamensnumre: [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]

2 Indhold 1. Indledning [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Problemstilling [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Teoretiske hypoteser [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Læsevejledning [2094/88] Teoriafsnit [2033/53] Sammenhængskraften [2028/73] Samfundets lim [2070/78] Kapitalbegrebets udvikling [2094/88] Social kapital ifølge Bourdieu [2070/78] Social kapital ifølge Putnam [2033/53] To tillidsformer [2033/53] Sammenligning af social kapital hos Bourdieu og Putnam [2028/73] Flexicuritymodellen [2094/88] Operationalisering [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Operationalisering af social kapital [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Operationalisering af tillid [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Kausalsammenhænge mellem tillid og social kapital [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Empiriske hypoteser [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Introduktion til data Datapræsentation [2028/73] Bortfaldsanalyse [2033/53] Variabelpræsentation [2094/88] Statistisk værktøjskasse Population og stikprøve [2070/78] Stokastisk variabel [2070/78] Diskret- og kontinuert variabel [2033/53] Middelværdi [2028/73] Varians og standardafvigelse [2094/88] Fordelinger [2070/78] Normalfordeling[2033/53] Bernoullifordeling [2028/73] Den centrale grænseværdisætning [2094/88] Konfidensinterval [2070/78] Estimat og estimator [2033/53]

3 6.10. Hypotesetest [2070/78] Z-test [2033/53] Z-test af Bernoullifordelte observationer [2028/73] p-værdi [2028/73] χ 2 -test [2094/88] Estimation Repræsentativitetstest [2028/73] Z-test på køn [2070/78] test på fordelingen af alder [2033/53] Z-test af to Bernoullifordelte andele - Test af forskel på to middelværdier [2033/53] Hypotesetest [2094/88] Hypotese 1 - Konfidensinterval for andel [2070/78] Hypotese 1 - Z-test af Bernoullifordelte andele [2028/73] Hypotese 2 - Z-test af Bernoullifordelte andele [2094/88] Resultater Resultatpræsentation [2094/88] Repræsentativitetstest [2094/88] Test af hypoteser [2033/53] Test af hypotese 1 [2070/78] Test af hypotese 2 [2028/73] Diskussion Repræsentativitet [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Variabelanvendelse [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Flexicurity [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Lighed [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] USA og Danmark Nationale forskelle [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Den danske sammenhængskraft [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88] Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 Do-file Bilag 2 Oprindelige variable

4 1. Indledning Sammenhængskraften er i vores tid blevet et emne, der fylder enormt meget i samfundsdebatten, hvor der er bred enighed om, at denne er ønskværdig. Sammenhængskraft betegnes ofte som værende den lim, der binder samfundet sammen, men hvad rummer dette egentlig? Mange argumenterer for, at essensen af sammenhængskraft er solidaritet og tillid til hinanden. Vi finder det spændende at undersøge dette fordi, fordi mange studier viser, at samfund med megen sammenhængskraft er velfungerende. Netop derfor, er det vigtigt at værne om sammenhængskraften, da denne tilsyneladende er en vigtig brik til at opnå et velfungerende samfund. Vi finder det interessant at se på, hvad der er konstituerende for sammenhængskraft, og det er denne nysgerrighed, der er udgangspunktet for vores undersøgelse. Der findes mange perspektiver på sammenhængskraft, og mange forskellige aspekter der kan spille ind på denne. Ofte benævnes Danmark som værende et land med meget sammenhængskraft og en tillidsfuld befolkning (Torpe 2010). Disse aspekter lader til at være tæt forbundne, og flere har argumenteret for, at tillid til samfundets institutioner samt tillid til hinanden er elementer, der bidrager væsentligt til sammenhængskraften. I forlængelse af dette, er social kapital et interessant begreb at beskæftige sig med. Social kapital henviser til sociale netværk, med dette menes alle former for sociale relationer, som man indgår i. Det ses, at nogle sociale relationer kan være medvirkende til at bygge bro mellem forskellige grupper i samfundet. Vores antagelse er i den forbindelse, at deltagelse i disse netværk øger den enkeltes tillid til medborgere såvel som til samfundets institutioner. Dette bliver en central pointe i vores undersøgelse, hvor vi vil argumentere for, at social kapital medfører tillid, som er en væsentlig faktor for sammenhængskraften i et samfund. 2. Problemstilling Som det fremgår af ovenstående, finder vi sammenhængskraften i samfundet særdeles væsentlig, derudover opereres ud fra en antagelse om, at denne forudsættes af social kapital. Dette leder os til at arbejde ud fra følgende kausale problemstilling: Hvilken sammenhæng kan der findes mellem ens sociale kapital og ens generelle- og institutionelle tillid? Og hvilken betydning får denne sammenhæng for sammenhængskraften i samfundet? 4

5 Vi agter altså at undersøge, om ens sociale kapital har en betydning for ens institutionelle- og generelle tillid. Sidste del af vores problemformulering testes ikke direkte empirisk, men indgår, fordi vi sætter tillid i tæt forbindelse med sammenhængskraft. Således vil vores besvarelse af den del af problemformuleringen hovedsageligt forankres i teori. Dette belyses ud fra følgende teoretiske hypoteser: 2.1. Teoretiske hypoteser 1. Social kapital medfører generel tillid. Social kapital Generel tillid 2. Social kapital medfører institutionel tillid. Social kapital Institutionel tillid 2.2. Læsevejledning Hypoteserne er teoretisk funderet, og derfor grundlægges den teoretiske base som det første. Det er i denne, at relevante begreber og teorier præsenteres. Dernæst operationaliseres hypoteserne, dvs. de gøres målbare og transformeres til at være empiriske. I den forbindelse er det nødvendigt at præsentere det datasæt samt de variabler, som anvendes til at teste hypoteserne ud fra. Efter dette anlægges et teoretisk grundlag for den statistikteori, der anvendes til testningen af hypoteserne, dvs. estimationen. Slutteligt præsenteres de pågældende resultater i forhold til anvendt teori for herefter at blive diskuteret, undersøgelsen afrundes med en konklusion. 3. Teoriafsnit Følgende afsnit vil indeholde en redegørelse og analyse af relevante teorier og begreber, som vores teoretiske hypoteser er funderet i. 5

6 Det er nødvendigt at holde tungen lige i munden, når man opererer med disse begreber, som bl.a. er social kapital, tillid og sammenhængskraft, da disse ofte tenderer til at være diffuse eller blive forvekslet med hinanden. Vores teoriafsnit er et forsøg på at adskille, samt konkretisere disse begreber for at gøre det klart, hvorledes vi bruger dem. På den måde leder teoriafsnittet frem til vores operationalisering Sammenhængskraften Vi introducerer i følgende afsnit begrebet sammenhængskraft, da denne svært definerbare størrelse hænger tæt sammen med to af vores centrale begreber; tillid og social kapital. Disse er tre begreber, som er meget svære at skille ad; teoretikere som beskæftiger sig med bare et af disse begreber ender typisk med at inddrage alle tre. Sammenhængen mellem begreberne er tæt, og kausalsammenhængen imellem disse er næsten umulig at hitte rede i. Vi vil med dette introducerende afsnit forsøge at skabe et billede af, hvordan vi opfatter begrebet sammenhængskraft, samt hvorledes vi bruger det i relation til vores to centrale begreber social kapital og tillid. Sammenhængskraft er et ofte anvendt, men også meget diffust begreb. Mange steder defineres det som værende samfundets lim; det der holder samfundet sammen. Men hvad vil det sige? Er sammenhængskraft blot en diffus størrelse, eller kan man tale om noget mere konkret, som vi kan måle i samfundet? I det følgende belyses sammenhængskraft fra flere vinkler i et forsøg på at opklare, hvad det indeholder samt dets relevans i forhold til vores problemstilling. Det vil vise sig, at også begreber som lighed og foreningsliv knyttes tæt til sammenhængskraftsbegrebet Samfundets lim Social sammenhængskraft kan føres tilbage som værende en oversættelse af social cohesion, der betyder social samhørighed. Dette må tolkes som, at der eksisterer et socialt fællesskab på tværs af sociale lag. Begrebet har allerede floreret i det politiske miljø i EU i over 50 år (Jensen 2007). Man oplever, at mange politikere har taget begrebet til sig; bl.a. Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har haft fat i det, i forsøget på at vinde vælgere. Der må ifølge politikerne handles på en bestemt måde for at bevare sammenhængskraften i samfundet men på hvilken måde, er der uenighed om. Begrebet sammenhængskraft er opstået i forbindelse med sociale- og økonomiske reformer, som blev til som modtræk til den stigende usikkerhed omkring især manuelt arbejde, der bredte sig i Europa pga. et nu mere vidensbaseret samfund. Man frygtede at store dele af befolkningen ville blive marginaliseret i udviklingen fra det industrielle til det vidensbaserede 6

7 samfund. Derfor søgte man at reducere skellet mellem rig og fattig med socialreformerne. De fire socialreformer 1 i moderne tid har været særdeles konstituerende for Danmarks etablering af velfærdsstaten, og strukturerne fra disse kan stadig spores i vores nuværende velfærdsstat (Møller 2004:82). Sammenhængskraftsbegrebet sættes i dag ofte i forbindelse med social solidaritet. Ift. social solidaritet, står der f.eks. i Nicetraktaten, (2000), at sammenhængskraft betyder, at man skal forsøge at modvirke social eksklusion og diskrimination. Ydermere gælder det, at et samfund der formår at mindske sociale og økonomiske uligheder vha. omfordeling af indkomsten, og som kan tilbyde dets borgere lige muligheder, kendetegnes ved megen sammenhængskraft (Jensen 2007). Kort sagt dækker begrebet således over samfundets evne til at skabe lighed, ligesom Torpe påpeger. Danmark er et af de mest lige lande i verden, når det angår indkomst. Dette ser ud til at have en særdeles positiv effekt, da vi, sammenlignet med mere ulige lande 2, har færre psykiske syge og overvægtige, samt mere social mobilitet (Nielsen & Nielsen 2010). Uligheden i et samfund er ikke blot ødelæggende for de med den laveste indkomst, den påvirker alle. Dette giver udslag i en række problemer såsom fedme, psykisk sygdom, mord og højere frafald fra uddannelserne. Problemernes spredning til alle samfundets lag skal især ses i forhold til fattigdom. Ikke kun absolut fattigdom, men især relativ fattigdom, hvori det relative er i forhold til ens sociale placering (ibid). Individets sociale placering er af stor betydning, da noget af det vigtigste for et menneskes velbefindende er andres accept og inkludering, mens det modsatte kan være noget af det mest ødelæggende. Man kan antage, at det fælles er mere konstituerende for mennesker end det individuelle, og at mennesker først og fremmest er sociale skabninger (ibid). Omvendt gælder det, at befolkningen i ulige samfund typisk vil have mindre tillid. Dette skyldes især de problemer, det medfører at være meget ulige f.eks. det, at folk dropper ud af uddannelser og derfor kan ende i andre livsbaner som såsom 1 Den første socialreform gennemførtes under Estrup i , den omfattede loven om alderdomsforsørgelse, sygekasser og en ny fattiglov som ikke længere omfattede de gamle og syge, men i stedet de værdigt trængende (Møller 2004:84ff). Den anden socialreform fra 1933, havde et mere liberalistisk udgangspunkt med idéen om hjælp til selvhjælp. Man overgik fra skønsprincippet til retsbestemte sociale ydelser. Der indførtes en større universalisme, idet sociale love ikke længere kun skulle omfatte de allersvageste men alle i samfundet (ibid:90). Basalt for den tredje socialreform var aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og De Samvirkende Fagforbund (LO), der har lagt stien til den danske flexicurity model. Andre vigtige aspekter var en stigning i understøttelsen samt statslig finansiering af arbejdsløsheden. Senere kom også en lov om bistand, som indebar at vægten i sociale ydelser skulle fungere ud fra skønsprincippet og ikke længere ud fra retsprincippet. Det kan hævdes at en fjerde socialreform stadig er under udformning. Hvor workfare står som et centralt begreb, og det understreges at man må arbejde for velfærd. Dette kan udmunde i en arbejdsmarkedsreform, en efterlønsreform og en førtidspensionsreform, som alle sigter mod at løse Danmarks demografiske problem, med flere ældre og færre arbejdsdygtige, ved at knytte befolkningen til arbejdsmarkedet i længere tid (Ibid:103). 2 De mest ulige lande er England, Portugal og USA, målt ud fra ulighedsgraden mellem størst og mindst indkomst. De mest lige lande er Japan og Sverige (Nielsen & Nielsen 2010). 7

8 kriminalitet. At der er megen kriminalitet kan give anledning til mistillid, da det så bliver naturligt at frygte for sin egen sikkerhed og ejendele (ibid). Vi kan konkludere, at lighed er af stor betydning for et samfunds sammenhængskraft, da det påvirker alle lag i samfundet. Ligheden konstitueres især på baggrund af statens omfordeling, hvilket er karakteristisk for den danske velfærdsstat. Begrebet sammenhængskraft kobles desuden til deltagelse, hvilket kommer til at stå centralt videre i vores teoridel samt i vores operationalisering i form af social kapital som begreb. Deltagelse dækker bl.a. over politisk deltagelse. Det pointeres i Laeken-deklarationen (2003) at det politiske system bør gøres tilgængeligt for alle. Heri lægges der vægt på, at denne tilgængelighed vil fordre fællesskabsfølelse samt et større ansvar for hinanden, uafhængigt af tilstedeværelsen af personlige relationer (Jensen 2007). I den forbindelse kan udviklingen af medborgerskabets sociale dimension også nævnes. Denne kan sikre en vis ligestilling, der gør afstanden mellem forskellige befolkningsgrupper mindre, hvilket begrænser grobunden for sociale konflikter (Torpe 2010). Kort sagt kan deltagelse i foreninger skabe medborgerskab, som medfører en generaliseret tillid, hvilket også Putnam argumenterer for. Denne argumentation vil blive præsenteret senere i undersøgelsen og derefter blive anvendt i vores operationalisering. Både tilfældet hvor lighed fordrer sammenhængskraft, samt i tilfældet hvor deltagelse i foreninger ses som fordrende for sammenhængskraften, gør det sig gældende, at sammenhængskraft i høj grad defineres som tillid til hinanden. Vi anvender ikke sammenhængskraft direkte i vores undersøgelse, bl.a. pga. begrebets bredde. I stedet arbejder vi med to begreber, som står centralt for begrebet: Social kapital og tillid. Det har derfor været yderst centralt at introducere sammenhængskraft som begreb. Diskussionen om lighed som faktor for solidaritet, tillid og dermed sammenhængskraft i samfundet vil blive anvendt i resultatdiskussionen Kapitalbegrebets udvikling Dette afsnit vil indeholde et historisk oprids af kapitalbegrebets udvikling fra Adam Smith og Karl Marx 3 tid frem til Pierre Bourdieus 4 udvidede kapitalbegreb. Kapitalbegrebet er flittigt brugt inden for samfundsvidenskaben og er gennem tiden blevet benyttet af mange forskellige teoretikere. I sin oprindelige betydning forstås begrebet kapital som akkumuleret arbejde, som mennesket har investeret penge, tid og kræfter i. Begrebet knyttes altså til 3 Karl Marx ( ) var en tysk økonom, filosof, sociolog mv., Han er fader til marxismen og har spillet en vigtig rolle i udviklingen af social videnskaben (Månson 2007:30). 4 Pierre Bourdieu ( ) var en fransk sociolog, filosof og antropolog, der er meget anvendt for tiden. Vigtige bidrag er især hans udvidede kapitalbegreb og habitusbegrebet (Järvinen 2007:346). 8

9 en form for materiel profit. Inden for økonomien er kapital ligeledes blevet defineret som en ressource til profitmaksimering (Svendsen & Svendsen 2006:25ff). I begyndelsen var det et økonomisk rettet fokus, der prægede kapitalbegrebet. Et fokus som både Smith og Marx havde i deres definition af kapital som akkumuleret arbejde, der potentielt kan give ejeren indtægter. Smith arbejdede med to slags kapitaler, cirkulerende 5 og fikseret kapital. Fikseret kapital består af 4 grupper 6, hvor især den sidste er relevant i denne sammenhæng, da denne er en kapital fikseret i en person, i form af nyttige tilegnede evner eller talenter (ibid:29). Marx tilsluttede sig Smiths definition af cirkulerende og fikseret kapital, der skulle virke profitmaksimerende for ejeren. Derudover var Marx fortaler for, at det var sociale betingelser, der muliggjorde akkumulation af kapital nemlig i form af en systematisk udbytning af arbejderne. Disse sociale betingelser blev, ifølge Marx, overset af Smith og tidens økonomer. Han mente altså, at ejerskabet af social kapital var et socialt fænomen, men fokus lå dog stadig på en maksimering af materielle goder (ibid:29f). Industrialiseringen og den efterfølgende periode var stærkt præget af økonomisk kapital og målet om materiel profit. Faktisk skulle man helt frem til 1960 erne, inden teorier om den første ikkematerielle form for kapital blev udviklet. Denne kapitalform blev kaldt humankapital og blev introduceret af bl.a. Gary Becker 7. Han så human kapital som uddannelse og mente, en investering i human kapital via uddannelse var en bedre forklaring på den samfundsøkonomiske vækst, frem for kun at se på akkumuleret arbejde. Faktisk kan human kapital ses som en viderebygning af Smith fjerde punkt under fikseret kapital, nemlig nyttige tilegnede evner og talenter (ibid:33). Med indførelsen at humankapitalbegrebet, blev der så småt åbnet op for fokus på ikke-materielle kapitalformer. Efterfølgende har særligt Bourdieu været en vigtig fortaler for at indføre et kapitalbegreb, der også favnede de ikke-materielle og usynlige former for kapital. Tiderne har ændret sig siden industrialiseringen, og det samme har værdierne i samfundet, hvilket ligeledes gjorde det relevant at ændre på kapitalbegrebet. På baggrund af dette har Bourdieu været med til at introducere det udvidede kapitalbegreb som udover økonomisk kapital også indeholder formerne symbolsk, kulturel og social kapital 8. En væsentlig pointe for Bourdieu har været at mindske skellet mellem 5 Ved cirkulerende kapital forstås varer som giver indtægt ved at skifte herre, f.eks. dyr der sælges (Svendsen & Svendsen 2006:28f). 6 De fire grupper indeholdende maskiner og redskaber, som letter arbejdet, bygninger, landforbedringer samt en kapital fikseret i personen (ibid:29). 7 Gary Becker (1930) amerikansk økonom, med interesse for sociologiske emner (Hagen 2007:222). 8 Bourdieus udvidede kapitalbegreb, indeholder tre primære kapitalbegreber; økonomisk, kulturel og socialkapital. Symbolsk kapital kan anses som værende en slags fjerde kapital, der tilføjer et symbolsk lag til de andre kapitaler. Alle kapitaler kan konverteres til økonomisk kapital (hvis betegnelse også dækker over dets indhold) og dækker over: 9

10 økonomi og samfundsvidenskaberne, og med sit udvidede kapitalbegreb har han forsøgt at skabe en tværvidenskab, der kan rumme begge grene (ibid:34). Bourdieu definerer, i overensstemmelse med Marx og Smith, kapital som akkumuleret menneskeligt arbejde, som potentielt kan producere forskellige former for profitter (Svendsen 2000:3). Bourdieus kapitalbegreb spænder dog langt bredere end det, som de to andre i sin tid knyttede store dele af deres teori op på. Kapital kan hos Bourdieu eksistere både som materiel og kropsliggjort form, altså som en del af en person, men også i relationerne mellem mennesker. Bourdieu arbejder altså med synlige såvel som usynlige kapitalformer (Svendsen & Svendsen 2006:35). Med dette blev der virkelig åbnet op for en ny vinkel på kapitalbegrebet. I dag er det ikke længere kun ens økonomiske formåen, der har noget at skulle have sagt. Ligeledes er ens uddannelse, i form af kulturel kapital, ens netværk i form af social kapital og ens specielle egenskaber i form af symbolsk kapital, lige så vigtige ressourcer at trække på som den økonomiske kapital (Svendsen 2000:5). Bourdieus tanke er videre, at de forskellige kapitalformer skal kunne veksles til hinanden, og i sidste instans kan alle kapitalformerne konverteres til økonomisk kapital. Man kan sige, at andre ting end de materielle får værdi i Bourdieus teori om kapitalformer, dette fordi værdier indlejret i mennesket også kan ses som en værdi i sig selv (ibid:3). Et godt eksempel på denne tankegang er uddannelse, som hos Bourdieu hører ind under kulturel kapital. Denne kan meget direkte ombyttes til økonomisk kapital; Man investerer tid i uddannelse og kan senere høste økonomisk kapital i form af, at man gennem uddannelsen har kunnet kvalificere sig til det, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet grundet denne investering. Opsummerende kan man sige, at der gennem tiden er sket en stor udvikling af kapitalbegrebet. Det er gået fra at være materialistisk men henblik på økonomisk profit til, gennem bl.a. Bourdieus udvidede kapitalbegreb, også at indeholde ikke-materialistiske ressourcer indlejret i eller mellem individer. En udvikling som har åbnet nye døre for et tværfagligt samarbejde mellem økonomi og samfundsvidenskaberne. Kulturel kapital, der især bruges til at forklare forskelle i uddannelsessystemet. Denne har tre former; 1. den kropsliggjorte; eks. inkorporeret kultur, f.eks. kropsholdning, 2. den objektive; ejendomme. 3. den institutionaliserede; eks. akademiske kvalifikationer. Social kapital, der er relationer og netværker, hvor det essentielle er at kende de rigtige, da man kan drage nytte af dette. Symbolsk kapital kan, som nævnt, tilføje et symbolsk lag til de andre kapitaler (Svendsen 2000:5f). 10

11 3.3. Social kapital ifølge Bourdieu Det følgende afsnit indeholder en uddybning af Bourdieus social kapitalbegreb, da dette er et centralt begreb i forhold vores hypoteser og senere vil blive bearbejdet i operationaliseringen (jf. 4. Operationalisering). Social kapital adskiller sig væsentligt fra de andre kapitalformer hos Bourdieu. Denne kan hverken indlejres i individer eller objekter; den er intersubjektiv og ligger dermed imellem individerne (Svendsen & Svendsen 2006:39). Denne opfattelse må altså forstås som, at det er relationer og netværker, der udgør social kapital hos Bourdieu. Nærmere bestemt definerer Bourdieu social kapital, som: Aggregatet af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som knytter sig til ejerskabet af et varigt netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer karakteriserede ved gensidigt bekendtskab og gensidig anerkendelse (Bourdieu i Svendsen & Svendsen 2006:41). Dvs. at social kapital for Bourdieu er de ressourcer, et menneske opnår eller kan opnå ved at indgå i forskellige netværksrelationer; ressourcer som det enkelte individ kan profitere af såvel socialt som økonomisk (Svendsen 2000:5). Når social kapital kan fremme individets økonomiske kapital skyldes det, at de andre kapitaler er ombyttelige til økonomisk kapital (jf Kapitalbegrebets udvikling). Ifølge Bourdieu er det dermed gavnligt for det enkelte individ at indgå i forskellige sociale relationer i form af netværker og på denne måde tilegne sig social kapital. Den sociale kapital kan således være med til at forklare, hvorfor man ikke udelukkende som individ handler økonomisk rationelt, dette idet enhver handlen ikke kan reduceres til økonomisk beregning. Pointen er, at det for aktørerne er en værdi i sig selv at deltage og investere tid, kræfter og penge i det økonomiske spil, der hermed netop som kulturelt forankret spil med skrevne og uskrevne regler får en berettigelse i sig selv (Svendsen 2000:5). Nok kan alle kapitalformerne konverteres til økonomisk kapital, og en hver handling kan spores tilbage til økonomisk beregning, men enhver handling kan dog ikke reduceres til en sådan økonomisk beregning (ibid:5). Vi må således forstå Bourdieus social kapitalbegreb som netværker og sociale relationer, som alle, ifølge hans tanke, fungerer som ressourcer for aktøren, og som kan forklare menneskelig social handlen. Bourdieu anlægger i denne definition et mikroperspektiv, da han har fokus på det enkelte individs tilegnelse af social kapital, og betydningen af denne for individet. Han arbejder kvalitativt i hans undersøgelser af social kapital (Svensen & Svendesen 2006:37) Social kapital ifølge Putnam Som allerede antydet findes der utallige definitioner på social kapital, disse heterogene definitioner kan bl.a. variere med udgangspunkt i den analysemetode forskeren har benyttet for at undersøge 11

12 social kapital (ibid:36f). En anden teoretiker der beskæftiger sig med begrebet er amerikaneren Robert Putnam der, i modsætning til Bourdieu, har fokus på social kapital som noget substantielt, man kan måle kvantitativt (ibid:38). Han anlægger et makroperspektiv, og der er således fokus på strukturerne. Social kapital er ikke noget relationelt, eller noget en person kan tilegne sig, men det er derimod noget, som samfundet er i besiddelse af. Putnam har gennem studier, primært i USA, fundet ud af at samfund præget af høj tillid og social kapital også klarer sig godt økonomisk, demokratisk ol. (Henriksen 2008:49). Det tyder altså på, at tillid og social kapital styrker samfundet som helhed; skaber sammenhængskraft. Et samfund præget af tillidsfulde relationer kalder Putnam for et civic community, her er folk hjælpsomme, respektfulde og tillidsfulde over for hinanden også selvom de er meget forskellige (ibid:49). Putnam definerer social kapital meget bredt som en produktionsfaktor, der består af networks, norms, and trust, that facilitate coordination and cooperation for mutual benefit (Putnam i Svendsen & Svendsen 2006:38). Han peger altså på at social kapital, i form af både, netværker, normer og tillid er medvirkende til at fremme koordination og samarbejde i samfundet, hvilket udgør en fælles fordel for alle. Denne definition af social kapital kan kritiseres for at være for uklar, da det kan være svært at gennemskue, hvad han nærmere præcist mener, at social kapital består af (Svendsen & Svendsen 2006:38). Hvad der gør definitionen uklar er de tre meget brede begreber, der dækker over social kapital: Netværker, normer og tillid. Han lader til, at være stødt ind i samme problem, som vi præsenterer i afsnittet sammenhængskraft (jf Sammenhængskraften); den alsidighed begrebet dækker over, samt den evindelige kausalitetsdiskussion i relation til dette begreb. Putnam forsøger dog at løse dilemmaet angående den brede definition, ved nærmere at specificere relationen mellem netværk, normer og tillid. Han peger på, at man kan måle social kapital i et samfund ved at kigge på det civile engagement, hvilket også er hvad han har gjort i analyser af social kapital: ( ) det primære mål [er] således at måle tilstedeværelsen af social kapital i et samfund som en stigning i civilt engagement (primært udtrykt i en statistisk tæthed af frivillige foreninger) (Svendsen & Svendsen 2006:50). Altså bør social kapital, ifølge Putnam, måles som en statistisk tæthed af frivillige foreninger, som er repræsenteret i samfundet. Når Putnam peger på dette konkretiseres hans relativt brede definition af begrebet betydeligt. Vi vil senere argumentere for at bruge næstens sammen mål for social kapital i en kvantitativ analyse. Endnu mere interessant for vores hypoteser og operationalisering, bliver Putnams blik for, hvad social kapital medfører. Han ser social tillid som et resultat af deltagelse i brobyggende netværker: (...) er det i tradition fra Putnam almindeligt at opfatte social tillid som et resultat af deltagelsen i 12

13 først og fremmest brobyggende netværk (Togeby 2007:143). Med brobyggende netværker henvises der til netværker, som bygger broer mellem folk fra forskellige samfundsgrupper. Et godt eksempel på et brobyggende netværk er foreninger af alle slags ( ) hvor folk med forskellig social baggrund mødes og bygger broer mellem samfundets grupper (Henriksen 2008:50). I sin forklaring af, hvorfor disse foreninger er med til at skabe tillid, er Putnam inspireret af Toquevilles (ibid:50); der peges på at ( ) det civilie samfunds organisationer og sammenslutninger bidrager til effektivt, stabilitet og demokratisk sindelag ved at foreninger (associationer) socialiserer medlemmer til samarbejde, solidaritet og public-spiritedness (Putnam i Henriksen 2008:50) Altså bliver man i de heterogene forsamlinger i foreningerne socialiseret til bl.a. til at være solidarisk. Således læres og udvikles tilliden igennem deltagelse i associative strukturer (Henriksen 2008:50). Putnam beskriver ligefrem det frivillige foreningsliv som værende ( ) en vital del af the faric of trust (Putnam i Henriksen 2008:50). Ud fra dette kan vi opsummere, at Putnam definerer social kapital som deltagelse i foreningsliv i sine egne undersøgelser og mener desuden at deltagelse i foreningsliv, medfører social tillid. Således er vores hypoteser udtrykt i Putnams teori, om hvad social kapital medfører og denne bliver central i vores operationalisering To tillidsformer I dette afsnit vil vi komme med en kort redegørelse af de to forskellige former for tillid, som benyttes i vores hypoteser. Vi skelner i disse mellem generel og institutionel tillid, begge tillidsformer adskiller fra den partikulære tillid, hvor tilliden næres til andre, der er umiddelbart genkendelige, og som deler en række fælles kendetegn (Henriksen 2008:49). Ved generel tillid forstås en tillidsform, som er upersonlig, dvs. at man både nærer tillid, til dem man kender men ligeledes til de personer i samfundet, som man ikke kender, og som er forskellige fra en selv. Generel tillid kan derfor være medvirkende til at forbinde samfundet på tværs af religiøse, økonomiske og etniske skel. Ligeledes kan der argumenteres for, at der i et samfund med høj generel tillid også eksisterer en øget sammenhængskraft (ibid:49). Ifølge Putnam kan den generelle tillid erhverves gennem deltagelse i frivillige foreninger og organisationer, hvor individerne socialiseres til samarbejde og solidaritet overfor hinanden samtidig med, at der opstår en brobyggende effekt mellem de forskellige grupper i samfundet. (ibid:50). Institutionel tillid opfattes som tillid til samfundets institutioner (Svendsen & Svendsen 2006:63). Denne kan, som den generelle tillid, tilegnes igennem foreningsliv. Her får man en generel tillid til institutioner, da man gennem deltagelse i frivillige organisationer kan være med til at rejse sager i offentligheden, varetage udsatte gruppers interesser og presse på for åbenhed og gennemskuelighed 13

14 (Wollebæk & Selle i Henriksen 2008:52). Desuden socialiseres man bl.a. til at have demokratiske værdier og må derfor formodes at tilegne sig tillid til, at andre institutioner end ens egen forening er etableret ligeledes. Disse to tillidsformer vil blive bearbejdet i operationaliseringen (jf. 4. Operationalisering) Sammenligning af social kapital hos Bourdieu og Putnam Følgende afsnit vil indeholde en sammenligning af Bourdieu og Putnams definitioner af begrebet social kapital samt en argumentation for, hvorfor det er fordelagtigt at bruge elementer fra begges begrebsdefinitioner af social kapital. Afsnittet kobles også til operationalisering da det, samtidig med at være sammenlignende, fungerer afklarende for, hvordan vi anvender de to teoretikere. Når der arbejdes med Bourdieus og Putnams socialkapitalbegreb, må en af de væsentligste forskelle være det forskellige perspektiv, de anlægger. Putnam bevæger sig som bekendt på et makroperspektiv, her ses social kapital som en produktionsfaktor for tillid i samfundet. Et samfund med meget social kapital vil være kendetegnet ved meget social tillid. Som tidligere nævnt måler Putnam tilstedeværelsen af social kapital i samfundet som tætheden af frivillige foreninger (Svendsen & Svenden 2006:50); denne tæthed kan fortælle noget om graden af det civile engagement i et samfund. Tætheden af frivillige foreninger i samfundet måler altså, hvorvidt der er social tillid i samfundet eller ej. På denne måde gør Putnam social kapital til noget målbart og tælleligt. Modsat står Bourdieu, der i stedet har fokus på det relationelle: Hvor det for Putnam primært drejer sig om relationernes målelige kvantitet, interesserer Bourdieu ( ) sig for deres oplevede kvalitet (Svendsen & Svendsen 2006:38). Bourdieu har ikke samme behov for at måle social kapital kvantitativt og gør sig derfor ikke de overvejelser som Putnam, og som vi har gjort i vores operationalisering; overvejelser om hvorledes man kan måle social kapital i samfundet. I stedet teoretiserer han kvalitativt og med fokus på det relationelle i social kapital. Først og fremmest finder vi altså en markant forskel på, hvordan de to teoretikere placerer sig struktur/aktørmæssigt: Hvor Putnam er strukturorienteret og laver kvantitative undersøgelser med inddragelse af begrebet social kapital, har Bourdieu fokus på aktørerne og kvaliteten af social kapital. Derudover er deres definitioner forskellige: Bourdieus definition af begrebet social kapital er langt mere konkret end Putnams ofte kritiserede definition. Bourdieu ser social kapital, som de ressourcer et individ kan tilegne sig ved at indgå i forskellige netværksrelationer (jf Social kapital ifølge Bourdieu). Fokus ligger altså på de ressourcer, det enkelte individ opnår med de sociale relationer, som betegnes som social kapital. Modsat definerer Putnam social kapital, som netværker, normer 14

15 og tillid, der bl.a. er medvirkende til at fremme samarbejde i samfundet, hvilket er til gavn for hele befolkningen. (jf Social kapital ifølge Putnam). Bourdieus syn på social kapital som værende noget relationelt, der gavner det enkelte individ, er ikke i sig selv interessant for os, i den forstand at vi ikke er interesserede i, hvad individerne kan omveksle den sociale kapital til. Dog måler vi ikke, som Putnam, tilstedeværelsen af frivillige foreninger i samfundet som tillid, men derimod hvorvidt individer, som deltager i disse foreninger, har tillid. I den forstand kan man argumentere for, at vi også er inspirerede af Bourdieus definition, da vi måler om det at deltage i foreninger medfører tillid; en nærmere argumentation for dette følger i vores operationalisering. På trods af, at vi har fokus på det enkelte individs deltagelse i foreningsliv, er vi ikke interesserede i selve det perspektiv som Bourdieu anlægger på social kapital; nemlig hans blik for netværker som en ressource som det enkelte individ kan trække på. I stedet finder vi Putnams blik for at social kapital, i form af deltagelse i foreningsliv og andre netværker, som medførende tillid, interessant. Det er hans blik for generel tillid som værende resultatet af social kapital der er interessant for vores undersøgelse. Blikket for social kapitalbegrebet er dog meget svævende. Det er slående at han først definerer begrebet som netværker, normer og tillid og senere hen argumenterer for, at social kapital medfører tillid. Det kan ved første øjekast synes problematisk, at Putnam definerer social kapital som bl.a. tillid, idet han samtidig peger på, at social kapital medfører tillid. Da vi tester, om social kapital påvirker tilliden, argumenterer vi samtidig for, at social kapital ikke er tillid. Derfor kan vi ikke direkte bruge Putnams definition af begrebet social kapital som værende bl.a. tillid. Dog argumenterer han samtidig for, at social kapital bør måles som deltagelse i foreningsliv, og det er på denne måde, vi vil måle social kapital på (jf Social kapital ifølge Putnam). Vores hypoteser forankres derved ligeligt i Putnams og Bourdieus teori: Vi kigger på det kvantitative, det målbare, men har blik for det enkelte individs deltagelse i frivilligt foreningsliv. Vi stiller os, efter ovenstående analyse af Bourdieus og Putnams definition af begrebet, samt deres blik for dets følger, imod opfattelsen af at social kapital skulle kunne defineres som tillid og mener derimod, at det medfører tillid. Så hvor Bourdieus definition af socialkapitalbegrebet er mest anvendelig, er Putnams blik for, hvad dette overordnet medfører mest centralt for vores problemstilling. Og det er på denne måde, vi anvender de to teoretikere. 15

16 3.7. Flexicuritymodellen Det følgende afsnit er en teoretisk diskussion, der senere bliver aktuel i vores resultat diskussion. Her præsenteres nye perspektiver, der kan have betydning for sammenhængen mellem social kapital og tillid og dermed vores testresultater af denne. Det er relevant at inddrage et redegørende afsnit om det danske arbejdsmarked, da vi operationaliserer institutionel tillid som tillid til det danske arbejdsmarked (jf. 4. Operationalisering). Den danske arbejdsmarkedsmodel betegnes ofte som flexicuritymodellen, der dækker over en hybrid mellem sikkerhed og fleksibilitet. Jensen (2010:45) redegør for, hvorledes Wilthagen & Tros argumenterer for, at social tillid spiller en stor rolle i muligheden for at etablere en flexicuritymodel som den danske: Trust is a major factor here. If levels of trust are low or absent, either among the social partners or towards the goverment, flexicurity strategies can be expected to meet with strong opposition and mistrust (Wilthagen & Troes i Jensen 2010:45). Institutionel- og genereltillid er altså en forudsætning for, at flexicurity kan eksisterer. Det vil vise sig, at også velfærdstaten spiller en vigtig rolle i forhold til det danske arbejdsmarked. Ført gives et kort historisk oprids over grundlaget for flexicuritymodellen. Som følge af Septemberforliget 9, 1899, kom et forlig mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og De Samvirkende Fagforbund (LO) i stand. Resultaterne af dette var bl.a., at arbejdsgiverne fik øget kontrol og derved også en vis grad af fleksibilitet i forholdt til at lede og fordele arbejdet, samt at det blev forholdsvist nemt at afskedige folk. Samtidigt sikredes lønarbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger, og strejker var for fremtiden underlagt visse regler (Due et al. 1994:83). Forliget kan betragtes som grundlaget for nutidens overenskomstforhandlinger samt udgangspunktet for den danske arbejdsmarkedsmodel, som den ser ud i dag, hvilket behandles i det følgende. Arbejdsmarkedsmodellen karakteriseres ved en særlig relation, et trade off, mellem fleksibilitet, social sikkerhed, i form af kompensation i tilfælde af arbejdsløshed og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den sociale sikkerhed fungerer som forudsætning for en høj grad af fleksibilitet, idet det er relativt nemt at afskedige folk mod et tilsvarende højt kompensationsniveau ved arbejdsløshed. Samtidigt indebærer den aktive arbejdspolitik, der blev påbegyndt i 1990 erne, bl.a. at reglerne for opnåelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen, samt summen af denne blev strammet og reduceret, således at folk blev presset, eller motiveret, til hurtigt at komme i arbejde igen. Et andet aspekt af den aktive 9 Septemberforliget, 1899, er den mest omfattende arbejdskamp set i Danmark nogensinde, hvor essensen er at arbejdsgiverne lavede et omfattende lockout (Due et al. 1994:83). 16

17 arbejdspolitik er øget efteruddannelse og kvalificering af de arbejdsløse, således at virksomhedernes efterspørgsel matches bedre (Jensen 2010:40). Sikkerhed og fleksibilitet må her opfattes som værende gensidigt afhængige. De store velfærdsydelser fra statens side har en central rolle, idet de er afgørende for arbejdsgivernes mulighed for at regulere deres gruppe af ansatte til netop det antal, de har behov for på pågældende tidspunkt. Om man er bekymret for at blive afskediget fra sit nuværende job, må formodes at påvirkes af, i hvor høj grad, man føler sig sikret understøttelse ved afskedigelse (ibid:31). Hvilket bliver yderst relevant i vores resultatdiskussion. Et andet trade off end det overstående lader dog til at gøre sig gældende for mellem- og højtuddannede. Her er fleksibiliteten mindre i relation til arbejdsgivernes mulighed for at afskedige, og derfor er ansættelsen mere sikker. Samtidig er kompensationsniveauet relativt lavere end for de ufaglærte grupper (ibid:35). Man kan herudfra, og som Jensen (2010:48) gør, argumentere for, at der findes to flexicurity modeller i Danmark. I vores undersøgelse sondrer vi dog ikke mellem disse to modeller, da vi mener at de begge bidrager til tillid og sikkerhed i forhold til arbejdsmarkedet, blot på hver deres måde. 4. Operationalisering For at kunne gennemføre vores undersøgelse gennem empiriske studier, må de teoretiske hypoteser nødvendigvis omdannes til empiriske hypoteser. Dette gøres ved at omdanne begreberne fra teoretiske til operationelle, dvs. de skal gøres målbare dog uden at miste essensen i den teoretiske definition (Hansen & Andersen 2009:21) Operationalisering af social kapital Bourdieu definerer social kapital som netværks- og sociale relationer (Svendsen & Svendsen 2006:39). Denne definition af social kapital tager vi udgangspunkt i. Herefter operationaliseres begrebet vha. Putnams definition af social kapital som bl.a. at være netværker, samt hans teori om, at deltagelse i foreningsliv medfører tillid. Det frivillige foreningsliv bliver ( ) en vital del af the fabric of trust (Putnam i Henriksen 2008:50). Han mener, at deltagelse i foreningsliv socialiserer medlemmer til samarbejde og solidaritet. Disse to egenskaber kan man pege på som værende fordrende for tillid (Rothstein & Uslaner i Henriksen 2008:49). Dette er en meget central pointe hos Putnam, og den bliver ligeledes vores hovedargument for at operationalisere social kapital som deltagelse i foreningsliv. Også I Putnams egne undersøgelser har målet været ( ) at måle tilstedeværelsen af social kapital i et samfund som en stigning i civilt engagement (primært udtrykt i 17

18 den statistiske tæthed af frivillige foreninger) (Svendsen & Svendsen 2006:50). Vi følger til dels Putnams eksempel, idet vi ikke måler tætheden af foreninger i samfundet generelt men sammenhængen mellem deltagelse i foreninger og graden af tillid. På baggrund af dette mener vi at kunne argumentere for, at deltagelse foreningsliv medfører tillid. Social kapital operationaliseres således helt konkret til deltagelse i foreningsliv: Om man deltager aktivt i en eller flere foreningers aktiviteter eller ej Operationalisering af tillid Vi vil operere med to forskellige former for tillid. Vores to hypoteser koncentrerer sig om hver sin form for tillid; generel tillid og institutionel tillid. Generel tillid er den tillid, vi har til vores medborgere og medmennesker i almindelighed. Tilliden retter sig mod folk, vi ikke kender (Henriksen 2008:49). Generel tillid er en vigtig faktor i forhold til sammenhængskraft. Det er en tillid, ( ) der retter sig mod andre, man ikke kender, og som derfor potentielt kæder befolkningen sammen på tværs af økonomiske, religiøse eller etniske skel (Henriksen 2008:49). Denne tillid kan f.eks. måles med variablen om, hvorvidt man frygter at blive udsat for vold. Vi mener at kunne operationalisere begrebet således, fordi man, hvis man frygter vold eller trusler om samme, kan formodes ikke at have generel tillid, altså tillid til fremmede mennesker. Den institutionelle tillid kan tænkes som en tillid til institutionerne i samfundet (ibid:52). Herunder kan man bl.a. tale om tillid til velfærdsstatens institutioner og ydelser samt arbejdsmarkedet. For at måle institutionel tillid måler vi, hvorvidt man er bekymret for at blive afskediget fra sin nuværende arbejdsplads eller ej. Dette er en god variabel at anvende til at måle institutionel tillid, da man, i tilfælde af, at man ikke er bekymret for at blive fyret, må formodes at have tillid til arbejdsmarkedet som velfungerende institution. Dette må bunde i en tillid til velfærdsstaten og arbejdsmarkedet, altså tillid til institutionerne. Således måles generel tillid som fraværet af frygten for at blive udsat for vold. Mens institutionel tillid måles som fraværet af bekymring for at blive afskediget fra sit nuværende job Kausalsammenhænge mellem tillid og social kapital Vi kan ikke undersøge kausalsammenhænge, og vores undersøgelse vil derfor blot vise, om der er en sammenhæng eller ej, og ikke hvilke vej sammenhængen går. Altså er vores kausalsammenhænge forankret i teori. Vores teoretiske hypoteser om at social kapital påvirker, om man har hhv. generel og institutionel tillid eller ej, uddrages fra Putnams teori om sammenhængen 18

19 mellem disse. Vi mener at hans argumenter for, at man socialiseres til at have disse former for tillid igennem foreningsliv, står meget stærkt, og det er derfor denne kausalsammenhæng, vi teoretisk går ud fra. Ovenstående argumentation leder os frem til følgende empiriske hypoteser, der vil blive anvendt, når vi tester vores hypoteser empirisk Empiriske hypoteser 1. At man deltager i foreningsliv, medfører at man i mindre grad frygter at blive udsat for vold end, hvis man ikke deltager i foreningsliv. Deltagelse i foreningsliv Mindre frygt for vold 2. At man deltager i foreningsliv medfører, at man i mindre grad er bekymret for at blive afskediget fra sit nuværende job end, hvis man ikke deltager i foreningsliv. Deltagelse i foreningsliv Mindre bekymring for at blive afskediget 5. Introduktion til data Dette afsnit vil omhandle en præsentation af det anvendte datasæt samt en kritisk bortfaldsanalyse, efterfølgende præsenteres de benyttede variable. Dette bruges til at nå frem til vores resultater i undersøgelsen Datapræsentation Vi vil i vores opgave tage udgangspunkt i et datasæt, der stammer fra den danske Levekårsundersøgelse fra år Det danske datasæt er indsamlet over tre omgange; 1976, 1984 og I vores opgave vil vi kun bruge data fra 2000, så det er primært det datasæt, vi vil fokusere på. Vores population er den danske befolkning i alderen 20 år og op efter, i år Stikprøven er udtrukket fra vores population, og det er ud fra denne, at vi i følgende analyse vil lære noget om populationen (Malchow-Møller & Würtz 2010:20). Den samlede stikprøve i 2000 bestod af Levekårsundersøgelsen kan findes på Sociologisk Databank (http://databank.soc.ku.dk/dataoversigt/oversigt/levekaar/). 19

20 personer i alderen år. Af disse personer er der opnået interview med 4981, hvilket giver os en stikprøvestørrelse på n = Det svarer til en opnåelsesprocent på 66 % (jf Bortfaldsanalyse). Data er indsamlet gennem besøgsinterviews, også kaldet ansigt-til-ansigts interviews, og er udført af instituttet bag Levekårsundersøgelsens ansatte 11 (Lauritzen & Nielsen 1982:8). Den oprindelige stikprøve fra 1976 er udvalgt gennem stratificeret tilfældig udvælgelse 12. Som nævnt er Levekårsundersøgelsen foretaget af tre forskellige omgange, hvor det er tilstræbt at geninterviewe så mange som muligt fra den oprindelige stikprøve. Grundet forskellige bortfaldsårsager, lader det sig selvfølgelig ikke gøre at bevare den sammen stikprøve fra år til år (jf Bortfaldsanalyse). For så vidt muligt at bevare repræsentativiteten i stikprøven, må denne forsøges sammensat, så alle aldersgrupper er ligeligt repræsenteret. Af denne årsag består år 2000 stikprøven af to forskellige hoveddele. En længdesnitsanalyse, som er baseret på geninterviews af den overlevende del af den oprindelige stikprøve, samt en tværsnitsanalyse baseret på interviews med en ny repræsentativ gruppe i alderen år (Wermuth & Jensen 2005). I en undersøgelse der strækker sig over 24 år, er det klart, at man ved hver undersøgelse er nødt til at supplere op i den yngste aldersgruppe. Selvom disse respondenter er udvalgt simpelt tilfældigt, er de stadig udvalgt inden for et mindre felt eftersom, at de skal matche en bestemt aldersgruppe. Derfor er stikprøven i 2000 ikke helt så simpelt tilfældigt udvalgt som den oprindelige stikprøve fra Det er ikke til at sige, hvordan denne faktor vil påvirke vores undersøgelse, men man kan ikke udelukke, at det kan have indflydelse på repræsentativteten af år 2000 stikprøven i forhold til populationen Bortfaldsanalyse Følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af Levekårsundersøgelsens bortfaldsanalyse. Som nævnt tidligere i datapræsentationen, så er Levekårsundersøgelsen foretaget tre gange. Vi beskæftiger os kun med resultaterne af Levekårsundersøgelsen fra år 2000, derfor vil bortfaldsanalysen også kun omhandle dette års bortfald, dog vil de to andre år blive berørt, da disse kan have en indvirkning på år 2000 bortfaldet. 11 Ansigt-til-ansigt interviews øger pålideligheden af interviewpersonens svar blandt andet fordi intervieweren kan mærke om respondenten føler sig usikker ved bestemte spørgsmål, kan motivere respondenten til at svare og samarbejde ved at anvende probes, altså uddybe meningen med- og afklare spørgsmål osv. Her kan eventuelle semantiske felter og tomme pladser afklares. Under besøgsinterviewet kan man observere, om der kan være påvirkning fra omgivelserne, som kan have betydning for svarene, f.eks. i form af andre personers tilstedeværelse, uro eller lignende (Hansen & Andersen 2009:104). 12 Stratificeret udvælgelse i 72 strata som kan samles til 14 amter (Lauritzen & Nielsen 1982). 20

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 3. TEORETISK UDGANGSPUNKT (1072:872) 3 3.1 FORFORSTÅELSE AF SUNDHED

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Sociologi, 2. semester Københavns Universitet Forår 2013

Sociologi, 2. semester Københavns Universitet Forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Problem og motivation: Bolig og ulighed i byen (1052, 852), (1040, 840), (1027, 827), (1105, 905)... 3 1.1 Teoretiske hypoteser... 4 2. Teoretisk udgangspunkt: Et steds betydning

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

De sunde ejere 18-05-12. Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. Sociologi, Københavns Universitet. Frederikke 1078 / 845 1036 / 807 1019 / 853

De sunde ejere 18-05-12. Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. Sociologi, Københavns Universitet. Frederikke 1078 / 845 1036 / 807 1019 / 853 Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder Sociologi, Københavns Universitet 18-05-12 De sunde ejere Frederikke 1078 / 845 1036 / 807 1019 / 853 Antal sider i alt: 71 Anslag i brødtekst: 95.837 Anslag

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL? EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT 19-5-2011

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL? EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT 19-5-2011 19-5-2011 HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL? EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT EKSAMENSNUMRE (DDS/KM): 2060/103 2098/97 2043/82 Antal tegn i brødtekst: 119.178 tegn Antal

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10)

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere:

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere: Projekttitel: Den u/delte skole Forfattere: Christian Bundgaard, Mikkel Steen Dahlgaard, Pia Louise Nielsen, Simon Heilbuth og Solveig Petursdottir Madsen Vejleder: Yvonne Mørch Hus nr: 14.1 Gruppe nr:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere