Døgnbehandling af stofmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Døgnbehandling af stofmisbrugere"

Transkript

1 MADS UFFE PEDERSEN Døgnbehandling af stofmisbrugere Baggrund, forløb og effekt i et kønsperspektiv Kvinder har færre venner end mænd. Til gengæld er kvinders relationer til andre mennesker af en mere nær, fortrolig og ekspressiv karakter. Dette er et fænomen, som mange forskere gennem snart mange år har søgt at dokumentere videnskabeligt. I denne artikel skal det vises, om disse fænomener også kan ses hos stofmisbrugere i døgnbehandling, og i så fald hvilken betydning de har for stofmisbrugets fremtræden, og hvilken betydning de kunne have for behandlingen og chancerne for at komme ud af misbruget. De nævnte kønsforskelle er i særlig grad blevet observeret i studier af børns interaktion (se f.eks. Benenson 1993 og Parnas et al. 1997). Også hos voksne er forskellene blevet identificeret (se Fox et al og Wheeler et al. 1989). Endelig har man i såvel empirisk funderede som mere socialantropologiske studier af unge fundet lignende fænomener. Således har en nyere hollandsk undersøgelse beskrevet de samme fænomener (Verkuyten & Masson 1996, 207f.). I denne multietniske undersøgelse forsøgte man bl.a. at belyse, hvorvidt unge kvinder var mere kollektivt og mindre individualistisk orienterede end mænd. I undersøgelsen fandt man følgende signifikante forskelle mellem mænd og kvinder (p<.05): Kvinder var mindre individualistiske (idiocentriske) end mænd. Kvinder var mindre jeg -orienterede end mænd og mere vi - og han/hun -orienterede. Kvinder identificerede sig mere med deres venner end mænd. Kvinder rapporterede færre bedste venner end mænd. Kvinder oplevede tættere venskabsrelationer end mænd. Kvinder fandt tillid og fortrolighed vigtigere for venskabsrelationerne end mænd. 159

2 Jo mere individualistiske (idiocentriske), desto flere bedste venner og jo mere kollektivistiske (allocentriske), desto færre bedste venner. Til gengæld synes venskaberne at være af en mindre tæt karakter hos de idiocentriske, mens de var mere emotionelle, ekspressive og fortrolige hos de allocentriske. Mænd var signifikant mere idiocentriske end kvinder. Bjerrum og Rudberg (1991, 103) diskuterer samme fænomen i forhold til stofmisbrugere (og ungdomskulturer). De skriver bl.a., at pigernes tætte venindefællesskaber beskytter dem mod magthierarkier og mere upersonlige gruppenormer. Det vigtigste er at blive godtaget af (konkrete andre) bestemte personer, men ikke nødvendigvis af lederne eller gruppen i sig selv. Pigerne er meget påvirkelige i disse nære forhold. Hvis bedsteveninden (eller måske kæresten) ryger, drikker eller tager stoffer, kan det blive en styrkelse af fortroligheden (og intimiteten), hvis den anden følger med. Hos drengene er mønstret noget anderledes (ibid., 104). Drengene ser ud til at være mere påvirkelige af gruppen og dens mere upersonlige gruppenormer. En dreng drikker mere, jo flere venner han har, mens dette ikke gælder i samme grad for piger. Drenge oplever meget stærkere drikkepres i gruppen end piger, og det er ikke kun et pres, som kommer fra de andre drenge, men faktisk også indirekte fra pigerne. De drenge, som drikker, er de mest populære hos pigerne. Pigerne udsættes for mindre drikkepres, både fra drenge og piger. [Min oversættelse] Venner vil i denne undersøgelse blive defineret som de personer, stofmisbrugeren oplever at kunne søge hjælp hos, men som samtidig ikke er a) partner og børn, b) forældre, søskende eller anden familie eller c) behandlere eller andre professionelle/semi-professionelle hjælpere (se Pedersen 1999: 87-88). I det følgende skal bl.a. disse forskelle mellem mænds og kvinders venskabs- og netværksetableringer sættes i relation til en igangværende undersøgelse af døgnbehandlingsindsatsen over for stofmisbrugere i Danmark. Et igangværende evalueringsprojekt: data og metoder Denne artikel bygger på materiale fra en evaluering af syv danske institutioner som alle har specialiseret sig i stoffri døgnbehandling af overvejende heroinmisbrugere. Institutionerne er beliggende i Jylland og på Sjælland og modtager stofmisbrugere fra hele landet. Selve dataindsamlingen startede i sommeren 1996 og indskrivningsregistreringerne blev afsluttet i januar Indenfor dataindsamlingsperioden har 750 stofmisbrugere indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Dette svarer til 72 % af de stofmisbrugere der i den pågældende periode blev indlagt på de syv institutioner. De 750 havde alle gennemført en afgiftningsfase og havde påbegyndt et egentligt stoffrit behandlingsforløb. De 28 % der ikke deltog i undersøgelsen havde alle ligeledes gennemført afgiftningsfasen, men ønskede enten ikke at deltage i undersøgelsen eller afbrød behandlingen så kort tid efter afgiftningen, at vi ikke nåede at kontakte dem inden de havde forladt institutionen. De 28 % ville således forøge frafaldsprocenten (fra 67 % til ca %) og der er generelt tale om en gruppe med lidt færre ressourcer end de 750 der indvillige i at deltage i undersøgelsen. I efteråret 1998 blev der gennemført en opfølgningsundersøgelse hvor 323 stofmisbrugere, som alle havde været udskrevet i mindst 1 /2 år, blev kontaktet. 237 af disse havde været udskrevet i mindst 1 år. De 323 blev udvalgt udfra flg. kriterier: a) Stofmisbrugerne skulle have været udskrevet i mindst 1 /2 år. b) På de 4 Minnesotainstitutioner blev 50 stofmisbrugere fra hver institution udvalgt (i alt 200). Dis- 160

3 Figur 1. Paddehat-modellen Minnesota- Minnesota- Minnesota- Minnesota- Italiensk Gestalt- Terapeutisk institution 1 institution 2 institution 3 institution 4 CeIS terapeutisk samfund (TC) BASIS: Indskrivnings-base, alliance-base, effekt-base og personligheds-base se 50 bestod af samtlige de stofmisbrugere der blev indlagt mellem tidspunkt A og B og som havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen. c) På de 3 mindre ikke-minnesotainstitutioner var der ikke 50 stofmisbrugere fra hver institution, der kunne opfylde ovenstående kriterier. Her blev samtlige de stofmisbrugere der havde indvilliget i at deltage i evalueringen og som havde været udskrevet i mindst 1 /2 år opsøgt. I alt 73 stofmisbrugere fra disse 3 institutioner opfyldte opfølgningskriterierne. d) Dette giver tilsammen 273 stofmisbrugere. Udover disse deltog 50 stofmisbrugere fra en bestemt visiterende kommune som sendte de stofmisbrugere, der skulle i døgnbehandling til netop de syv institutioner. De 50 bestod af samtlige de stofmisbrugere fra kommunen som havde været/blev sendt i døgnbehandling i % av de 323 besvarede et 20 siders spørgeskema omhandlende bl.a. stoffrihed, tid i stofmisbrug, kriminalitet, fysisk og psykisk habitus, sociale netværk og ambulant intervention. For de øvrige 27 % fandtes der oplysninger fra indskrivningsbasen og oplysninger på tilbagefald og tid i stofmisbrug efter udskrivningen. Evalueringen er opbygget som en såkaldt Paddehat-model, hvor døgnbehandlingsinstitutionerne er paddehattene, mens BASIS er det fundament, der knytter evalueringen af de enkelte institutioner sammen. Dette anskueliggøres i ovenstående figur. I det følgende er det BASIS, der skal være i fokus. 1. En indskrivnings-base. I denne er 750 stofmisbrugere registreret ved deres indskrivning til den stoffri døgnbehandling. Variabler, der indgår her, er bl.a. køn, alder, misbrugsmønster, netværk, kriminalitet, uddannelse, boligforhold, forsørgelsesgrundlag m.m. Desuden er der i denne base registreret indlæggelseslængde og gennemførelse af de enkelte behandlingselementer. 2. En alliance-base. I denne er vha. en særlig kvantificerende metode registreret den gensidige vurdering af alliancen mellem 102 stofmisbrugere og 38 behandlere (Working Alliance Inventory m.fl., se f.eks. Horvath & Symonds 1991, og for arbejdsalliancens betydning i behandlingen af stofmisbrugere og yderligere litteraturhenvisninger hertil Pedersen 1998b). 3. En effekt-base. I denne er behandlingseffekten i op til 1 år efter udskrivningen registreret for de ovenfor nævnte 323 stofmisbrugere. De 323 er på en lang række områder sammenlignelige med de 750 stofmisbrugere fra indskrivningssbasen (bl.a. kønsfordeling, alder, uddannelse, misbrugsmønster og kriminalitet). 93 % af stofmisbrugerne var heroinmisbrugere, ligeligt fordelt mellem kønnene. Af de 323 havde 29 % været helt stoffri uden tilbagefald det første halve år efter udskrivelsen. 237 havde været udskrevet i mindst 1 år. Af disse havde 19 % været helt stoffri uden 161

4 tilbagefald det første år efter udskrivelsen (se Pedersen 1999). 4. En personligheds-base. I denne er en række personlighedsvariabler hos 410 stofmisbrugere registreret ved indskrivningen på institutionen. Desuden indeholder basen samme personlighedsmål for 238 stofmisbrugere, målt efter deres udskrivning. Stofmisbrugerne er testet ud fra en såkaldt Fem-Faktor-Model. (Se f.eks. Oliver 1990, ) Disse fire baser kan kobles sammen på forskellig måde. Foreløbigt har dette resulteret i fem delrapporter (Pedersen et al (delrapport 1 og 2), Pedersen 1998 a (delrapport 3) og b (delrapport 4) og Pedersen 1999 (delrapport 5)). I løbet af sommeren 1999 udkommer en sidste delrapport omhandlende stofmisbrug og personlighed. Evalueringen afsluttes som nævnt med en sammenfattende rapport. I denne artikel er det indskrivnings- og effektbaserne, der skal anvendes. Kønsfordelingen i indskrivningsbasen er 71 % mænd og 29 % kvinder (530 mænd og 220 kvinder). 606 stofmisbrugere er i dag registreret som udskrevet fra institutionerne. Af disse er 72 % mænd og 28 % kvinder (439 mænd og 167 kvinder). Kønsfordelingen hos effektbasens 323 stofmisbrugere er 73 % mænd og 27 % kvinder (236 mænd og 87 kvinder). Gennemsnitsalderen for indskrivningsbasens kvinder er 29,5 år og for indskrivningsbasens mænd 30,7. Stofmisbrugernes baggrund: Nogle kønsforskelle i netværk, uddannelse og kriminalitet I det følgende skal der kun nævnes fund, som er statistisk signifikante (p<.05). For data på intervalskalaniveau er der anvendt parametriske metoder, for data på ordinalskalaniveau er der anvendt non-parametriske metoder, og for kategorialdata er der anvendt Chi-Square. Netværk 22 % af mændene er i måneden op til indlæggelsen samlevende med fast partner, mens det samme gælder for 45 % af kvinderne. 80 % af de kvinder, der er samlevende ved indlæggelsen, lever sammen med en stofmisbruger. Det samme gælder for 47 % af de mænd, der er samlevende op til indlæggelsen. 36 % af de 220 kvinder er altså op til indlæggelsen samlevende med en mandlig stofmisbruger, mens 10 % af mændene op til indlæggelsen er samlevende med en kvindelig stofmisbruger. Efter udskrivningen er 47 % af kvinderne samlevende med fast partner, mens det samme gælder for 23 % af mændene (beregnet på de 73 % af de 323, der har besvaret 20-sidersspørgeskemaet i effektundersøgelsen). Denne beregning er foretaget gennemsnitligt 15 måneder efter udskrivelsen. Dette tal svarer altså helt til tallet fra før indlæggelsen. Betydeligt færre er dog nu samlevende med en stofmisbruger. Dette skal der vendes tilbage til. Kvinderne er altså generelt langt hyppigere end mændene engagerede i parforhold. Dette er i overensstemmelse med, at kvinderne oftere end mændene etablerer nære intime relationer. 47 % af de 220 kvinder fra indskrivningsbasen har forældremyndigheden over et eller flere børn under 18 år, mens det samme gælder for 18 % af de 530 mænd. 26 % af kvinderne bor sammen med børn op til indlæggelsen, det samme gælder for 12 % af mændene. Kvinderne har altså i langt højere grad end mændene et tæt forhold til børn. Efter udskrivningen (gennemsnitligt 15 mdr.) bor 23 % af kvinderne sammen med børn, mens det samme er tilfældet for 5 % af mændene. Altså næppe meget anderledes end før indlæggelsen. Efter udskrivningen blev stofmisbrugerne spurgt om, hvem de kunne søge hjælp hos, når de havde problemer. Der kunne vælges mellem far, mor, børn, søskende, partner, venner (som blev opdelt i eksmisbruger, ikke- 162

5 misbruger, misbruger, sagsbehandler og misbrugskonsulent). Ud over at vælge hvem de kunne tale med, vurderede stofmisbrugerne også kvaliteten af denne kontakt (dette skal ikke diskuteres her). Ved en faktoranalyse kunne der skelnes mellem tre typer hjælpernetværk: Tabel 1. Netværk familie- Eksmisbruger- kerne-netværk netværk netværk far sponsor partner mor eksmisbruger børn søskende sagsbehandler anden familie misbrugskonsulent Kvinderne anvendte hyppigere end mændene kerne-netværket, når de søgte hjælp (p.=.0005, t-test). Kvinderne brugte altså ud over partner og børn også i højere grad sagsbehandleren og misbrugskonsulenten. Dette betød dog ikke, at kvinderne i mindre grad end mændene anvendte eksmisbrugernetværket. Tværtimod anvendte flere kvinder end mænd eksmisbrugernetværket, og de kom også efter udskrivningen hyppigere i NA (Narcotics Anonymous) dog ikke signifikant. Kvinderne fungerer derimod i mindre grad end mændene som ledere og organisatorer i NA. Deres rolle i NA er nogenlunde den samme, som Rosenqvist har observeret (1991, ). Hun fandt således, at det inden for AA (Anonyme Alkoholikere) var mændene, der tog sig af økonomien og tolkningen af programmet, mens kvinderne var verbale, skrivende og holdt sig til egne erfaringer. Til gengæld etablerer kvinderne nogle meget stærke veninderelationer i NA. Mændene er mere tilbøjelige til at konkurrere med hinanden. Familienetværket blev hyppigere anvendt af mændene. Især kontakten til faderen blev hyppigst varetaget af mændene. Dog ikke signifikant hyppigere. Generelt har kvinderne ca. dobbelt så hyppigt som mænd tæt kontakt med børn, og de har også ca. dobbelt så hyppigt som mændene en kæreste. Kvinderne har altså i højere grad end mændene et nært og intimt netværk. Det kan derimod ikke påvises, at kvinderne har færre personer, de kan søge hjælp hos end mændene snarere tværtimod. Mændene kender måske mange, men de kender ikke flere, de kan søge hjælp hos heller ikke eksmisbrugende venner. Uddannelse Der er lige mange mænd og kvinder blandt de 750, der er registreret i undersøgelsen, som har som deres højeste eksamen 9. klasse eller mindre (40 % mænd og 43 % kvinder). Til gengæld har 33 % af kvinderne en 10. klasse og 6 % en studentereksamen eller anden højere forberedelseseksamen (tilsammen 39 %). Hos mændene har 20 % en 10. klasse og 3 % en studentereksamen eller anden højere forberedelseseksamen (tilsammen 23 %). Kvinderne har altså en boglig uddannelse på et højere niveau end mændene. 31 % af mændene har gennemført korte eller mellemlange erhvervs- og praksisrettede uddannelser. Det samme gælder for 18 % af kvinderne. Kvinderne med en 10. klasses eksamen ønsker ofte at have noget med mennesker at gøre. De har ofte en drøm om at blive pædagog eller social- og sundhedshjælper/assistent. Kvinderne går altså uddannelsesmæssigt i en boglig- og omsorgsorienteret retning, mens mændene går i en mere teknisk/håndværksmæssig retning. Kvinderne er mere verbale og skrivende, mens mændene er mere tekniske og tingsorienterede. Dette er i overensstemmelse med, at kvinder søger det nære og ekspressive, og at de, som tidligere nævnt, er de verbale og skrivende, mens mændene tager sig af økonomien og tolkningen af programmet (Rosenqvist 1991). 163

6 Kriminalitet Med kriminalitet refereres der helt primært til berigelses- og narkokriminalitet. Nogle få mænd er dømt for vold, og en enkelt er anklaget for mord. Prostitution henregnes ikke under kriminalitet. a) 11 % af de 530 mænd har aldrig været dømt. Det samme er tilfældet for 28 % af de 220 kvinder. b) 25 % af mændene har aldrig været i fængsel. Det samme gælder for 40 % af kvinderne. c) 24 % af mændene har ved indlæggelsen straffe, der endnu ikke er afsonet, mens det samme gælder for 13 % af kvinderne. d) For 18 % af mændenes vedkommende er døgnbehandlingen alternativ til frihedsstraf. Det samme er tilfældet for 10 % af kvinderne. Alle forskellene er stærkt signifikante ikke mindst a, b og c. Hvis man accepterer, at evnen til at stjæle og skade andre hænger sammen med evnen til at depersonalisere og tingsliggøre, så er det ikke overraskende, at kvinder er mindre kriminelle end mænd. Mænd synes mere tingsliggørende end kvinder. Måske har mænd nemmere end kvinder ved at abstrahere fra det personlige og overgribende, når de begår kriminelle handlinger. Ikke desto mindre begår og dømmes også mange kvinder for kriminelle handlinger. Man kunne forestille sig, at kvinder helt overvejende dømmes for berigelseskriminalitet, mens mændenes kriminelle handlinger i højere grad indeholder vold og trusler om vold. En sådan forskel mellem mænd og kvinder har ikke kunnet undersøges med den her anvendte metode. I året efter udskrivningen dømmes signifikant flere mænd end kvinder for kriminalitet. Behandlingsforløbet Stofmisbrugerne blev i et 40-items spørgeskema efter udskrivelsen (effekt-basen) spurgt, hvad der havde fastholdt dem i behandlingen. Der kunne udledes tre faktorer: 1) Brudmotivation: Her angav stofmisbrugerne, at grunden til, de blev i behandlingen, var et ønske om at bryde med stofmisbrugstilværelsen, at være sammen med andre mennesker i et fællesskab på en meningsfuld måde, og fordi de kunne se en fremtid foran sig. 2) Netværks-motivation: Her angav stofmisbrugerne, at de blev i behandlingen pga. deres nære familie (familie, partner, børn og andre nære personer) altså en ydre motivation. 3) Undgåelses-motivation: Her angav stofmisbrugerne, at de blev i behandlingen, fordi de blev forfulgt udenfor, havde økonomiske problemer, ville undgå kriminalitet, fordi de ellers ville komme i fængsel osv. også her en ydre motivation. Der var en stærk positiv sammenhæng mellem brud-motivation og gennemførelse af døgnbehandlingen (p=.00002) henholdsvis brud-motivation og stoffrihed efter udskrivningen (p=.0001). Der fandtes ingen sammenhænge mellem netværks- og undgåelsesmotivation og ovenfor nævnte effektmål. Denne måling var retrospektiv. I øjeblikket undersøger vi med samme metode udviklingen af motivationen i løbet af indlæggelsen. Kvinder er ikke overraskende signifikant mere netværks-motiverede end mænd (p=.006). Dette synes dog som nævnt ikke at påvirke behandlingseffekten. I en netop publiceret undersøgelse omhandlende arbejdsalliancen mellem behandlerne og stofmisbrugerne fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (Pedersen 1998b), blev det konstateret, at mandlige stofmisbrugere og mandlige behandlere i signifikant mindre grad anvendte ord som indlevende, involveret, nærværende, opmærksom, interesseret o.l. i vurderingen af deres indbyrdes arbejdsalliance, end vi så det i andre typer arbejdsalliancer med anden kønsfordeling (p=.0005). De kvindelige stofmisbrugere anvendte 164

7 generelt hyppigere end mændene ord som trygt, varmt, venligt, åbent o.l. til at betegne relationen til behandlerne (p=.03). Samtidig anvendte de i signifikant mindre grad end mændene ord som nervøst, forsigtigt, afventende, trykket o.l. (p=.01). De kvindelige behandlere anvendte hyppigere ord som opmuntrende, bekræftende, rosende, hjælpende o.l. til at beskrive deres relation til stofmisbrugerne (p=.04). Denne ekspressive kvalitetsvurdering af alliancen (som defineres som arbejdsalliancens kvalitet) kan ses i forhold til en mere kommunikativ og ikke-ekspressiv vurdering af alliancen (defineres som arbejdsalliancens kommunikation). Her blev behandlerne spurgt, hvorvidt de i relation til konkrete stofmisbrugere var informerende, aftalende, planlæggende, rådgivende, vejledende m.m. Stofmisbrugerne blev spurgt, om de oplevede den behandler, der havde vurderet relationen til dem, som informerende, aftalende, rådgivende osv. Her fandtes der ingen forskelle mellem kvinder og mænd. Der fandtes ingen sammenhænge mellem gennemførelse af behandling og misbrugsmønster efter udskrivelsen på den ene side og arbejdsalliancens kvalitet på den anden side. Til gengæld fandtes der signifikante sammenhænge mellem gennemførelse/misbrugsmønster og arbejdsalliancens kommunikation. De områder, hvor kvinder og mænd adskilte sig fra hinanden, havde altså ikke umiddelbart betydning for behandlingens effekt. For yderligere uddybning af denne undersøgelse henvises der igen til Pedersen 1998b. Behandlingseffekten Med gennemførelse af program henvises der til et forløb, som indeholder a) afgiftning, b) primærbehandling på institution og c) halvvejshus eller anden form for udslusning, sædvanligvis i en særlig, dertil indrettet boenhed. Med misbrugsmønster henvises der i denne artikel til a) stoffrihed uden tilbagefald i henholdsvis et halvt og et helt år efter behandlingsophør og b) tid i stofmisbrug i henholdsvis et halvt og et helt år efter behandlingsophør. Gennemførelse af program: Køn i forhold til behandlingsmodeller Vi kan skelne mellem tre former for døgnbehandling af stofmisbrugere: a) En blød model hvor par, pardannelser og erotik/sex accepteres enten formelt eller stiltiende (ingen konsekvens ved brud på regler). En sådan blød model ses i Danmark på institutioner, der kombinerer Minnesotabehandlingen med den italienske CeISinspirerede behandlingsmetode (Se Kongstad & Madsen 1997a og 1997b), og på institutioner, der praktiserer en gestalt/oplevelsesorienteret metode (Se Pedersen et al og Groth 1992). b) En kønsadskilt model, hvor kvinder og mænd holdes adskilt. En sådan model ses i Danmark på institutioner, der praktiserer en mere ren Minnesotabehandling (Se Østergård & Jønsson 1998 og Solberg Rasmussen & Hesse 1998). c) En hård model, hvor par ikke kan indskrives sammen, og hvor pardannelser, erotik og sex på institutionen straffes hårdt. En sådan hård model ses på institutioner, der praktiserer en mere ren Minnesotabehandling (Se Pedersen et al. 1997a), og på institutioner, der arbejder ud fra Phoenix House-modellen (Se ibid. og Ravndal & Vaglum 1994). På de hårde institutioner er programmet og fællesskabet i centrum. I nedenstående tabel ses gennemførelsesprocenten for kvinder på de tre typer behandlingsinstitutioner. 165

8 Tabel 2. Behandlingsmodeller og kvinders gennemførelse af et døgnbehandlingsforløb Kvinder der gennemfører Kvinder indlæggelsestid Blandede institutioner uden 35 af 64 = 55 % 276 dage eller med ringe seksualitetsog pardannelsesforbud Kønsopdelte institutioner 20 af 77 = 26 % 153 dage Blandede institutioner med seksualitetsog pardannelsesforbud 5 af 26 = 19 % 198 dage I alt (af alle kvinder fra indskrivnings-basen, som er udskrevet) 60 af 167 = 36 % 209 dage a) Forskellen på gennemførelse af behandlingen for de tre behandlingsmodeller er signifikant med p=.001. b) Forskellen på indlæggelsestid for de tre behandlingsmodeller er signifikant med p= c) Indlæggelsesdage er udregnet ved at sammentælle den enkelte stofmisbrugers indlæggelsestid på den pågældende institution inden for en 2-års-periode. Stofmisbrugeren kan altså have afbrudt behandlingen i en kortere periode og herefter være vendt tilbage til institutionen. Hos nogle stofmisbrugere ser vi op til 6 afbrud. Som det ses, er det tilsyneladende de mindst restriktive blandede behandlingsmodeller, der på kort sigt har størst succes med behandling af kvinder. Den samme tendens ses derimod ikke hos mændene. På disse institutioner er det desuden muligt for par at blive indlagt sammen. Specielt er de to af institutionerne meget ekspressive og oplevelsesorienterede i deres behandlingsmetoder, mens den tredje institution i højere grad er blød i sine rammer og regler for samvær mellem kønnene. Der kunne måske gives nogle strukturelle forklaringer på denne forskel. F.eks. kunne kvinderne på de mindst restriktive institutioner være ældre, mindre socialt belastede, have en anden form for misbrugsmønster, et andet uddannelsesniveau osv. Umiddelbart findes der ikke sådanne strukturelle forklaringer. En anden strukturel forklaring, der kunne gives, var, at de institutioner, der har flest problemer med at fastholde kvinderne, også er de institutioner, der har færrest kvinder indskrevet. Ikke sjældent er der på de hårde institutioner kun to-tre kvinder på samme tid. Kvinderne på disse institutioner har altså færre muligheder for at danne bedsteveninderelationer. Ganske enkelt fordi der er færre muligheder for at etablere nære og fortrolige relationer. Denne forklaring er jo umiddelbart plausibel, men hvorfor går det så ikke bedre for kvinderne på de kønsopdelte institutioner? På de institutioner, hvor der udelukkende er kvinder, er der jo netop rige muligheder for at dyrke nærvær og fortrolighed, bedstevenindeforhold, verbalitet og emotionalitet. Man skulle så tro, at det specielt var kvinderne fra disse institutioner, der forblev stoffri efter udskrivningen. Det er også til dels tilfældet det første halve år efter udskrivningen (dog kun tæt på signifikant), hvorefter for- 166

9 skellen udlignes. Et år efter udskrivningen er de kvinder, der har været indlagt på andre institutioner, i lige så høj grad stoffri som kvinderne fra de bløde institutioner. Køn og misbrugsmønster Et halvt år efter udskrivningen var 37 % af de 87 kvinder, der deltog i effektundersøgelsen, fortsat stoffri uden at have haft tilbagefald. Det samme var tilfældet for 26 % af de 236 mænd, der deltog i effektundersøgelsen (p=.05). Forskellen mellem mænd og kvinder var endnu mere markant et år efter udskrivningen. 63 kvinder og 174 mænd havde været udskrevet i mindst et år. 29 % af kvinderne var fortsat stoffri uden tilbagefald et år efter udskrivningen, mens det samme var tilfældet for 16 % af mændene (p=.02). Stofmisbrugerne vurderede også, hvor lange perioder de havde været i stofmisbrug i året efter udskrivningen (for metoder og resultater henvises til Pedersen 1999). De kvindelige stofmisbrugere, der faldt tilbage i stofmisbrug, havde i året efter udskrivningen været i misbrug 70 % af tiden. For mændene var det 72 % af tiden. Flere kvinder end mænd formår altså at holde sig stoffri efter udskrivningen. De kvinder, der falder tilbage i stofmisbrug, er til gengæld lige så megen tid i stofmisbrug som mændene, og de falder også lige så hyppigt som mændene tilbage i heroinmisbrug. Umiddelbart er de forskellige baggrundsog forløbsvariabler, som er afhængige af køn, uafhængige af behandlingseffekten. Der findes dog tilsyneladende en enkelt undtagelse. Stofmisbrugerne blev i effektundersøgelsen spurgt om, hvordan deres samlivssituation var ved udskrivningen, 3 måneder efter, 6 måneder efter og i dag (beregnet på de 73 % af de 323 der har besvaret spørgeskemaet i effektundersøgelsen). 18 % af kvinderne flyttede efter udskrivningen direkte sammen med eksmisbruger eller ikke-misbruger. 92 % af disse var et halvt år efter udskrivningen fortsat stoffri. Denne stærke sammenhæng mellem direkte efter udskrivelsen at flytte sammen med eksmisbruger/ikke-misbruger og stoffrihed fandtes ikke hos mændene. Sammenhængen forbliver meget stærkt signifikant i tiden efter udskrivningen. Således bor 26 % af de kvindelige stofmisbrugere i dag (i gennemsnit 15 måneder efter udskrivningen) sammen med eks-/ikke-misbruger. Af disse har 78 % været stoffri det første halve år efter udskrivningen. Nu finder vi den samme signifikante sammenhæng hos mændene. De mænd, der flyttede direkte sammen med en kvindelig eks-/ikke-misbruger, forblev altså ikke nødvendigvis mere stoffri end andre mænd, men de mænd, der gennemsnitligt 15 måneder efter udskrivningen bor sammen med eks-/ikke-misbruger, har klaret sig lige så godt som kvinderne. Af de kvindelige stofmisbrugere, der har været udskrevet mindst 1 år, bor 29 % i dag sammen med eks-/ikke-misbruger. Af disse har 64 % været stoffri i det første år efter udskrivningen. Hos mændene ser vi den samme signifikante sammenhæng. At være samlevende med eks-/ikke-misbruger er altså et meget positivt prognostisk tegn, også selv om kvinderne flytter direkte sammen med eks-/ikke-misbrugeren efter udskrivningen. Som nævnt tidligere er langt flere kvinder end mænd samlevende med partner. Desuden lever dobbelt så mange kvinder som mænd sammen med eks-/ikke-misbruger. Kvinders evne til at indgå i nære og intime relationer synes her at være en stor fordel. Til gengæld kan det være en lige så stor ulempe, idet flere kvinder en mænd også bor sammen med misbrugere. Set i forhold til stoffrihed er den værste form for samlivsforhold, der findes, netop at være samlevende med misbruger. Kun 7 % af de stofmisbrugere, der efter udskrivningen lever sammen med misbruger, formår at være stoffri det første år efter udskrivningen (1 ud af 14). Det er dog godt et år efter udskrivningen kun 16 % af kvinderne, 167

10 der bor sammen med en misbruger, mens det er 29 %, der bor sammen med en eks-/ikkemisbruger. Sammenfattende konklusion Artiklen blev indledt med den påstand, at kvinder etablerer mere nære, fortrolige og ekspressive relationer end mænd. Til gengæld har kvinderne færre venner end mændene. At kvinder etablerer en anden form for netværk, som er præget af en højere grad af nærhed, fortrolighed og ekspressivitet, genfindes i undersøgelsen. Derimod kan det ikke påvises, at kvinder har færre venner eller færre tætte kontakter end mænd. Tværtimod er tendensen, at kvindelige stofmisbrugere kender flere, de kan tale med om deres problemer end mændene dette uanset om der er tale om partner, børn eller venner. Det er muligt, at mandlige stofmisbrugere har mange bekendte, men de synes altså ikke at kende flere, de kan tale med om deres problemer tværtimod. Kvinder har hyppigere end mænd en partner, som de bor sammen med. Denne partner er efter udskrivningen også hyppigere eks-/ikke-misbruger. Kvinder har hyppigere kontakt med børn og bruger oftere sagsbehandleren og misbrugskonsulenten til at tale med om problemerne. Kvinder opgiver i højere grad end mænd, at de blev i behandlingen pga. partner, børn og familie. Kvinder har en helt anden form for ekspressiv kontakt med behandlerne end mændene. Mændene er mere anspændte og står i højere grad i et konkurrenceforhold til ikke mindst de mandlige behandlere. Kvinder vælger i højere grad end mænd en boglig uddannelse og har ofte en drøm om en omsorgs- eller pædagogisk uddannelse. Mænd vælger primært den tekniske og håndværksmæssige vej. Mænd synes altså, i overensstemmelse med andre undersøgelser, at være mere sags- og tingsorienterede. Mænd er mere kriminelle end kvinder. Dette tilskrives i nogen grad mænds bedre evne til at depersonalisere og tingsliggøre. Kvinder gennemfører i særlig grad behandlingsprogrammet på blandede institutioner uden eller med ringe seksualitets- og pardannelsesforbud. Hos mændene ses denne sammenhæng ikke. Efter udskrivningen klarer kvinderne fra de bløde institutioner sig kun i starten bedre end kvinder fra andre institutioner. Et år efter udskrivningen er kvinderne fra de kønsopdelte og hårde institutioner i lige så høj grad stoffri som kvinderne fra de bløde institutioner. Til gengæld klarer kvinderne sig generelt signifikant bedre efter udskrivningen end mændene. 29 % af kvinderne er således stoffri uden tilbagefald et år efter udskrivningen, mens det samme gælder for 16 % af mændene. Om kvindernes anderledes netværk og anderledes måde at relatere sig til andre mennesker på er årsagen til, at de klarer det bedre efter udskrivningen, kan ikke besvares entydigt. Dog er det et prognostisk meget positivt tegn at bo sammen med en eks-/ikke-misbruger efter udskrivningen. Om dette er årsag eller virkning, kan ikke afgøres. En behandling, der alene tilgodeser program, fællesskab og regler, synes ikke umiddelbart at være velegnet til døgnbehandling af kvindelige stofmisbrugere. Noget kunne indikere, at man ikke mindst for de kvindelige stofmisbrugeres vedkommende - i højere grad skal give plads til de nære, fortrolige, ekspressive og verbale relationer. Denne form for relation bør etableres ikke alene mellem kvinderne indbyrdes, men også mellem mænd og kvinder. En model kunne være den blandede institution med mulighed for såvel kønsopdelt (terapeutisk) og kønsblandet (rådgivende) gruppebehandling, parbehandlig og mulighed for individuelle samtaler. 168

11 LITTERATUR Benenson, J.F. (1993): Greater preference among females than males for dyadic interaction in early childhood. Child Development 64: Bjerrum Nielsen, H. & Rudberg, M. (1989): Historien om jenter og gutter. Kjønnssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. Oslo: Universitetsforlaget Bjerrum Nielsen, H. & Rudberg, M. (1991): Jenters vei til rusmidler - et socialiseringsperspektiv. I: Kön, rus och disciplin. NAD-Publikation nr 20: , Helsingfors Fox, M. et al. (1985): Age and gender dimensions of friendship. Psychology of Women Quarterly 9: Groth, A. (1992): Om psykoterapiernes inddeling samt vanskelighederne med i den forbindelse at gøre sig forståelig. Matrix - Tidsskrift for psykoterapi 9. årgang nr. 1: Horvath, A.O. & Symonds, D.B. (1991): Relation between working alliance and outcome in psychotherapy: A meta-analysis. Journal of Counseling Psychology 38 (2): Kongstad, A. & Madsen, J.L. (1997a): Centro Italiano di Solidaritá - italiensk inspiration til narkobehandlingen i Danmark. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 15 (5-6): Kongstad, A. & Madsen, J.L. (1997b): Midtvejsrapport Projekt Menneske. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Oliver, O.P. (1990): The Big-Five factor taxonomi. I: Pervin, L. (Ed.): Handbook of Personality. New York: The Guilford Press, Parnas, J.F. et al. (1997): Age and sex differences in dyadic and group interaction. Developmental Psychology 33 (3): Pedersen, M.U. & Rask, C. & Thyme, G. & Poulsen, T. (1997): Evaluering af døgnbehandlingsindsatsen overfor stofmisbrugere. Delrapport 2: Behandlerne og behandlingskulturerne. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. (1998a): Stofmisbrugere i døgnbehandling. Delrapport 3. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. (1998b): Arbejdsalliancen mellem behandlere og stofmisbrugere i døgnbehandling. Delrapport 4. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. (1999): Døgnbehandling af stofmisbrugere: Hvordan gik det efter udskrivelsen. Delrapport 5. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (in prep.) Ravndal, E. & Vaglum, P. (1994): Why do drug abusers leave the therapeutic community? I: Nordic Journal of Psychiatry, Supplement 33, vol. 48 Rosenqvist, P. (1991): Kvinnor och män i AA och Al-Anon. I: Kön, rus och disciplin. NAD- Publikation nr 20: , Helsingfors Solberg Rasmussen, U. & Hesse, M. (1998): Evaluering af behandlingen på døgninstitutionen Egeborg. Delrapport. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Verkuyten, M. & Masson, K. (1996): Culture and gender differences in the perception of friendship by adolescents. International Journal of Psychology 31 (5): Wheeler, L. et al. (1989): Collectivism-individualism in everyday social life. Journal of Personality and Social Psychology 48: Østergård, L. & Jønsson, A. (1998): Evaluering af behandlingen på den selvejende døgninstitution Kongens Ø. Delrapport. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 169

12 Summary Mads Uffe Pedersen: In-patient treatment of drug abusers. A gender perspective on treatment course and treatment effects The aim of this article is to discuss whether there are gender differences among drug abusers in treatment when it comes to networking and emotional relations, and how these differences should be taken into account in treatment programmes. The article builds on results from a large-scale investigation into residential treatment of drug addicts in Denmark. 750 drug addicts, referred to 7 different institutions between June 1996 and January 1998, participated in the study; data on 323 of them were collected through interviews or data systems from 6 to 18 months after their finishing the treatment. Substance-abusing women do better than substance-abusing men after finishing drug-free residential treatment. Twice as many women as men stay drugfree without relapse one year after finishing residential treatment. Women establish a different kind of network and create closer and more intimate relations with other people than do men. Earlier investigations have shown that men have more friends than women. This investigation shows that men in drug abuse treatment may know a lot of people, but women know more people with whom they can talk about their problems. Women in this Danish study more frequently carry through a drug-free residential treatment programme at centres where there are no clear-cut physical or rule-based divisions between women and men. Their motive for staying in the treatment is more often than that of men consideration for their close network. However, these two residential treatment variables have only a limited connection with the women s abuse pattern after discharge from the centre. Not least for the female abusers it seems important to allow for close, expressive and verbal relations, not only between women, but in mixed groups. One model could be institutional treatment with possibilities both for single-sex and mixed-sex groups and treatment. Key words: drug abuse, institutional treatment, gender differences, emotional relations, treatment setting effects. Yhteenveto Mads Uffe Pedersen: Huumeiden käyttäjät sairaalahoidossa. Hoidon tavoitteet ja teho sukupuolinäkökulma Tässä artikkelissa pohditaan ilmeneekö hoidossa olevien huumeiden käyttäjien välillä ihmissuhdeverkostoihin ja tunnesiteisiin liittyviä sukupuolieroja ja miten nämä eroavuudet pitäisi ottaa huomioon hoitosuunnitelmia laadittaessa. Artikkeli tukeutuu laaja-alaiseen tanskalaiseen hoitolaitoksessa olevia päihteiden käyttäjiä käsittelevään tutkimukseen. 750 päihteiden käyttäjää seitsemästä eri hoitolaitoksesta osallistui tutkimukseen kesäkuun 1996 ja tammikuun 1998 välisenä aikana; 323:lta heistä kerättiin tietoja haastattelemalla tai verkon kautta 6-18 kuukautta hoidon päättymisen jälkeen. Huumeita käyttävät naiset selviytyvät huumeita käyttäviä miehiä paremmin huumeettoman laitoshoidon jälkeen. Naisista kaksi kertaa useampi oli pysynyt huumeettomana ilman retkahduksia vuoden hoidon päättymisen jälkeen. Naiset kehittävät erilaisen ihmissuhdeverkoston kuin miehet ja luovat läheisemmät ja intiimimmät suhteet toisiin ihmisiin kuin miehet. Aikaisemmat tutkimukset ovat osoittaneet, että miehillä on enemmän ystäviä kuin naisilla. Tämä tutkimus osoittaa, että huumevieroitushoidossa olevat miehet saattavat tuntea paljon ihmisiä, mutta naiset tuntevat enemmän ihmisiä, joiden kanssa he voivat puhua ongelmistaan. Tämän tanskalaistutkimuksen naiset veivät useammin huumeettoman hoito-ohjelmansa läpi laitoksissa joissa ei ole selvästi naisten ja miesten osastoja eikä säännöksiin perustuvaa jakoa. Heidän motivaationsa hoidossa pysymiseen on suuremmassa määrin kuin miehillä läheistensä huomioon ottaminen. Nämä kaksi laitoshoidon muuttujaa ovat kuitenkin vain rajoitetusti yhteydessä naisten huumeidenkäyttömalliin laitoksesta lähdön jälkeen. On osoittautunut tärkeäksi, ei vähiten huumeita käyttäville naisille, antaa tilaa läheisille, ilmaiseville ja verbaaleille suhteille, ei ainoastaan naisten kesken, vaan myös sekaryhmissä. Eräs malli voisi olla laitoshoito missä miehillä ja naisilla olisi mahdollisuus saada hoitoa sekä erikseen että sekaryhmissä. 170

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971)- 1998-2008 Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Undersøgelserne 340 stofafhængige i stoffri døgnbehandling fra 1996-7 og 300 fra 2007-8 blev

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet sættes mål

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere

En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere Artikel DORTE HECKSHER En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere på basis af en opfølgningsundersøgelse Introduktion Døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark er et omkostningstungt område for det offentlige

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 2015-53 Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

[ Af unge. til ADDICTS. unge

[ Af unge. til ADDICTS. unge [ Af unge ] ADDICTS til unge ADDICTS [ lev] skulle bruge stoffer. Vores venner og familie vil ikke altid kunne forstå vores grunde til at forblive clean, især i situationer hvor det er almindeligt at drikke

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere