Et inspirationshæfte. Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et inspirationshæfte. Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug"

Transkript

1 Et inspirationshæfte Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug Servicestyrelsen December 2007

2 Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug Et inspirationshæfte Servicestyrelsen, 2007 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Forfattere: Birgitte Roth Hansen og Mette Lykke Lauridsen, Servicestyrelsen Studentermedhjælp: Mette Nielsen Henvendelser vedrørende indholdet kan ske til forfatterne Sproglig bearbejdelse: Karen Rostrup Böyesen Grafisk tilrettelæggelse: John Furland Foto: Michael Daugaard Tryk: P. E. Offset 1. udgave, 1. oplag Trykt i 2000 eksemplarer ISBN: (Trykt udgave) ISBN: (Elektronisk udgave) Pris: Gratis Hæftet kan downloades og rekvireres via og Hæftet kan også fås ved henvendelse til: Servicestyrelsen Udsatteenheden København Åbenrå 5, 1. sal 1124 København K Tlf Fax:

3 Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Kort om de tre projekter... 8 Planlægning Familietilbuddets indhold Målgruppen Frafald Rekruttering og motivation Tilbud til familien Familiesamtaler Indhold og metode Deltagere Gruppetilbud til familier Flerfamiliegruppe Gruppeforløb for voksne Familieaktiviteter Individuelle samtaler med børn og unge Børne- og ungegrupper Åben eller lukket gruppe? Forløbets indhold Fortrolighed Faglige kompetencer Samarbejde og koordinering Intern koordinering Behandlingstilbud og kommuner Eksempel på organisering Opfølgning Supplement til organiseret opfølgning Litteratur... 45

4

5 Forord I Danmark har ca børn en eller flere forældre der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse. Dermed er det absolutte minimumsantal børn med alkoholmisbrugende forældre, et tal der kun dækker over den hårdest belastede gruppe. Der må skønnes at være et væsentligt større antal børn der lever i en familie hvor deres mor eller far eller begge forældre har et så stort forbrug af alkohol at det må betegnes som et misbrug. Omkring halvdelen af disse børn er veltilpassede og vil klare sig godt uden støtte. Den anden halvdel vil udvikle forskellige grader af følelsesmæssige, adfærdsmæssige, intellektuelle og sociale vanskeligheder og har eller får behov for støtte i forskelligt omfang (H.B. Christensen, 1998 (fra Werner, 1986)). I de senere år er der rundt om i landet taget mange initiativer til at hjælpe børn fra disse familier. En del af initiativerne har været støttet økonomisk af Socialministeriet (i dag Velfærdsministeriet) eller Sundhedsstyrelsen. I hæftet er det målet at viderebringe erfaringer fra tre projekter, som på hver deres måde arbejder med de ramte familier, og det er vores ønske at disse erfaringer kan virke som inspiration for andre. De tre behandlingstilbud er organisatorisk forankrede i alkoholbehandlingstilbud og er alle helt eller delvist finansierede af Socialministeriet. Projekterne har base i henholdsvis Alkoholbehandlingen på Stenkildevej i Århus, Nordsjællands Misbrugscenter og Nørbygård i Hanstholm. De to første var på undersøgelsestidspunktet amtslige institutioner og den sidste en selvejende institution med driftsaftale med amtet. Andre tilbud til målgruppen ville uden tvivl have kunnet bidrage med lige så interessante og relevante erfaringer, men dette hæftes formål er ikke at indsamle alle typer af erfaringer. Derimod er det hensigten at inspirere praktikere der arbejder med eller står foran at skulle arbejde med at give støtte til børn og unge fra familier med alkoholmisbrug. Formålet med hæftet er ikke at finde de rigtige løsninger, snarere har vi sigtet mod at sætte fokus på områder der er vigtige at overveje eller medtænke ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatser for børn i målgruppen. Det kan både dreje sig om indsatser med organisatorisk forankring i tilbud til alkoholmisbrugere eller i tilbud til socialt udsatte børn og unge. Erfaringsopsamlingen blev påbegyndt af Vidensog formidlingscenter for Socialt Udsatte der siden er blevet en del af Servicestyrelsen. Projektet er betalt af Socialministeriet via Alkoholpuljen. Vi takker de børn og forældre der har haft lyst og mod til at fortælle om hvordan de har oplevet den støtte de har modtaget, og medarbejderne i de deltagende alkoholbehandlingstilbud der har afset tid til at besvare spørgsmål og give erfaringer og refleksioner fra deres praksis videre til dette hæftes læsere. Vi takker også medarbejderne på H:S Alkoholenheden for deres indsats i forbindelse med at afprøve og kvalificere fokuspunkterne i den interviewguide der er anvendt i forbindelse med erfaringsopsamlingen. Konsulent Birgitte Roth Hansen og konsulent Mette Lykke Lauridsen, Servicestyrelsen

6 Indledning At være barn i en familie med alkoholproblemer medfører ofte en opvækst i et miljø hvor de voksne ikke er opmærksomme på barnets behov eller ikke har overskud til at tage hånd om dem. I stedet er det de voksnes behov der kommer i første række. Familierne har gerne et højt konflikt- og stressniveau, og børnenes hverdag er præget af uforudsigelighed, skamfuldhed over forældrenes drikkeri, frygt for skænderier og bekymring for fremtiden. Børn der lever med forældre der drikker for meget, oplever ofte at blive overset eller mistolket. Misbrugende forældre kan i misbrugsperioderne være præget af egocentricitet og manglende realitetssans. Hvis der er en ikke-misbrugende forælder, vil den pågældende i sådanne perioder være travlt optaget af at beskytte sig selv, tilpasse sig ægtefællens tilstand og opretholde familiens ansigt udadtil. I perioder hvor forælderen ikke drikker, vil han eller hun ofte være plaget af skyld og skam. Også den ikke-misbrugende forælder kan føle skyld over ikke at have kunnet beskytte barnet mod utryghed og skræmmende oplevelser. Sådanne følelser er ubehagelige og kan forstærkes yderligere af børnenes reaktioner. Derfor lukker begge forældre ofte af for følelserne på forskellige måder, og de kan have meget svært ved at få øje på og forstå deres børns problemer. Vores søn har fået utrolig meget skældud, og det er kedeligt for det var jo ikke hans skyld, men han var meget urolig. Jeg så ikke at der var en sammenhæng han var meget ude at lege og det syntes jeg bare var positivt. Først bagefter fortalte han, at han simpelthen ikke kunne holde sin far ud, og han turde heller ikke tage nogen med hjem fordi han var pinlig. (Ikke-misbrugende mor i familietilbud) Op gennem 1990 erne øgedes opmærksomheden på de mange børn der vokser op i familier med misbrugsproblemer. Det blev i stigende grad åbenlyst at forældres misbrug giver børnene opvækstvilkår der både på kort og langt sigt kan have negative konsekvenser for dem. Den øgede opmærksomhed udsprang blandt andet af diverse danske undersøgelser der også samlede op på udenlandske forskningsresultater (se litteraturliste). Undersøgelserne pegede på at børn af alkoholmisbrugende forældre havde forhøjet risiko for at udvikle adfærdsmæssige, sociale og emotionelle vanskeligheder. De viste også at der ikke er et direkte årsag/virk-

7 Indledning ningsforhold mellem forældrenes alkoholmisbrug og børnenes vanskeligheder. Det er derimod misbrugets negative påvirkning af familiens samspilsmønstre der vanskeliggør barnets sunde udvikling. Undersøgelserne viste også at børnene ikke alene er produkter af forældrenes handlinger, men også selv påvirker familiens interaktion og deres egen udvikling. Samtidig med disse undersøgelser pågik en holdningsmæssig udvikling i samfundet generelt. Børn blev i stigende grad betragtet som handlende aktører der ikke fuldstændigt var underlagt forældrenes myndighed. Børn har selvstændige, samfundsmæssige rettigheder og kan bidrage til løsningen af problemer i deres nære relationer. Derfor skal deres opfattelser af problemerne høres, og de skal inddrages i løsningen. Der er udviklet en række metoder til arbejdet med børn og familier hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug (se litteraturliste). I februar og marts 2006 ringede vi rundt til de daværende amter for at undersøge hvilke slags tilbud der eksisterede for børn og unge fra familier med alkoholmisbrug. 12 af 15 amter (herunder Bornholms Regionskommune og H:S) havde tilbud med børn og unge i målgruppen. De hyppigst forekommende tilbud var: Familiesamtaler Familiekurser Børne- og ungegrupper Individuelle samtaler med børn og unge De fleste amter havde flere forskellige tilbud, oftest børne- og ungegrupper kombineret med familiesamtaler. Undersøgelsens tre projekter tilbyder alle et sammenhængende behandlingstilbud der på forskellige måder fokuserer på at støtte børn og unge i familier med et alkoholmisbrug. Samlet tilbyder projekterne familien: 1. Familiesamtaler (med og uden børn) 2. Forskellige gruppetilbud til familier, bl.a. Flerfamiliegrupper Grupper for misbrugere og voksne pårørende 3. Familieaktiviteter 4. Individuelle samtaler 5. Børne- og ungegrupper Blandt tilbuddene til familien ses aktiviteter hvor forældrene deltager uden deres børn. Selvom omdrejningspunktet i denne publikation er tilbud til børn og unge, beskriver vi alligevel enkelte aktiviteter hvor børn ikke deltager, fordi der i disse arbejdes i et børneog familieperspektiv. Den egentlige behandling af den misbrugende forælder beskrives derimod ikke, selvom det er klart at vellykket hjælp til den misbrugende forælder er af essentiel betydning både for at forbedre børnenes opvækstvilkår og for at optimere effekten af støttetilbuddene til børnene. I praksis foregår misbrugsbehandling ofte sideløbende med de andre tilbud. De tre projekter lægger særlig vægt på at yde et sammenhængende tilbud til hele familien og ser det som en særlig pointe at alle familiemedlemmer får hjælp til at udvikle sig både individuelt og sammen. Til trods herfor har vi valgt at beskrive støtteelementerne enkeltvist så man kan forholde sig til dem indbyrdes uafhængigt. Efter en kort introduktion af de tre projekter lægger

8 Indledning vi ud med at beskrive en række områder der med fordel kan gives opmærksomhed inden opstarten af et tilbud til målgruppen. Herefter beskrives de metoder der arbejdes med i de tre nævnte projekter. Afslutningsvis diskuteres en række overordnede forhold omkring faglige kompetencer, samarbejde og opfølgning som er aktuelle i relation til alle de beskrevne typer af tilbud. Undersøgelsens data stammer alle fra de tre behandlingstilbud der blev oprettet som projekter i Vi har valgt dem på grund af deres sammenhængende familieindsats med tilbud til både forældre og børn eller unge. Tilsammen repræsenterer projekterne de i 2006 hyppigst forekommende tilbud i amternes misbrugsbehandling. Projekterne er også valgt for deres organisatoriske forankring i alkoholbehandlingsinstitutioner med ambulant-, dag- og døgnbehandling. De temaer der behandles her, er valgt ud fra den vægt de blev tillagt ved interviews med projekternes medarbejdere og brugere. Beskrivelsen af tilbuddene er en tværgående erfaringsopsamling baseret på følgende datakilder: Kvalitative interviews med børn, forældre og medarbejdere. De valgte familier var enten godt i gang med et eller flere af støttetilbuddene på de tre behandlingssteder, eller havde netop afsluttet dem. Institutionernes egne beskrivelser af deres tilbud samt rapporter og andet skriftligt materiale udarbejdet af medarbejderne på behandlingstilbuddene. Et arbejdsseminar afholdt med deltagere fra de tre projekter. Dataindsamlingen er blevet suppleret med relevant litteratur på området. Kort om de tre projekter Familieteamet, Misbrugscenter Nordsjælland Teamet består af en teamleder og fire andre medarbejdere fra alkohol- og misbrugsambulatorierne i det tidligere Frederiksborg Amts Misbrugscenter. Indsatsens målgruppe er familier og pårørende med familiære problemer der skønnes at udspringe fra et eller flere familiemedlemmers misbrugsproblemer. Familieteamets direkte tilbud til målgruppen er: Familiebehandling, parsamtaler, børnesamtaler, netværksmøder, grupper for voksne pårørende, børneog ungegrupper samt individuelle psykologsamtaler. Tilbuddet til den enkelte familie tilrettelægges efter familiemedlemmernes individuelle ønsker og en vurdering af familiens behov. Metoden bygger på en integreret, systemisk familieterapi der er særligt tilrettet familier med alkoholproblemer. Der fokuseres på resurser, problemløsning og motivation. Det samlede børne- og familietilbud i det tidligere Frederiksborg Amt er gjort permanent fra Fra 2007 betales det fuldt ud af de henvisende kommuner. Børneprojektet, Nørbygård i Hanstholm Tilbuddet, der er en integreret del af Nørbygårds tilbud til familier med alkoholmisbrug, varetages af

9 Kort om de tre projekter to børnemedarbejdere og en pårørendemedarbejder. Børneprojektets målgruppe er familier med børn i alderen 0-18 år hvis forældre er eller har været i døgnbehandling og efterbehandling på Nørbygård. Børneprojektet tilbyder en lørdag i hver måned fælles familieaktiviteter for alle familier tilknyttet projektet. Familiemedlemmerne kan indgå i følgende grupper: misbrugere, voksne pårørende og børn/unge. I perioden mellem familielørdagene er der desuden gruppemøde for de unge og familiesamtaler og individuelle børnesamtaler efter behov. Metoden tager udgangspunkt i kognitiv terapi og psykodynamisk inspireret udviklingspsykologi (relations- og tilknytningsteorier). Der lægges vægt på at det er forældrene der har ansvaret i familien. Børneprojektet er finansieret af tidsbegrænsede projektmidler. Flerfamilieprojektet, Alkoholbehandlingen i Århus Projektet varetages af fire medarbejdere. Målgruppen er familier med alkoholproblemer hvor der er børn i aldersgruppen 0-18 år, og hvor den misbrugende forælder er under behandling i Alkoholbehandlingen. Det er et krav at den drikkende forælder skal være i behandling når familien starter i tilbuddet. Flerfamilieprojektet tilbyder en sammenhængende indsats bestående af indledende parsamtaler, to undervisningsdage for familierne, forældregruppe, børne- og ungegrupper samt familiesamtaler. Der tilbydes desuden individuelle samtaler med både misbrugere og pårørende. Metoden hviler på systemisk familieterapi, kognitiv terapi og psyko-edukation. Der arbejdes ud fra en struktureret, amerikansk problemløsningsmodel (McFarlane s model), udviklet i forbindelse med psykiatrisk behandling af unge skizofrene og deres familier, her tilpasset familier med alkoholproblemer. Der fokuseres lige meget på problemet og dets løsning. Projektet blev oprindeligt finansieret af tidsbegrænsede projektmidler. Flerfamilietilbudet finansieres nu af Århus Kommune der har sikret det til og med 2011.

10 10 Indledning

11 Planlægning Målene med at iværksætte et tilbud til børn og unge i misbrugsfamilier kan være utallige. Først og fremmest fremhæver projekterne de positive effekter et sådant arbejde kan have på familiens livskvalitet, bl.a.: Den negative sociale arv bliver brudt så børnene ikke bliver misbrugere Det forebygges at børnene udvikler andre problemer forårsaget af forældrenes misbrug Alle familiens medlemmer støttes i at udvikle sig i en positiv retning Mit liv består jo ikke kun af mig. Mit liv består også af mine børn. Det bliver der taget hånd om her så jeg kan være et helt menneske. (Eks-misbrugende far) For at nå disse mål arbejder de tre projekter med en række delmål der styrer det konkrete arbejde i indsatsen for familien. Blandt disse kan nævnes: Børn og forældre skal gives mulighed for at sætte ord på de problemer misbruget medfører, dvs. bryde tabu omkring dét at være en familie med misbrug Børn og forældre skal støttes i at blive opmærksomme på deres egne følelser, at udtrykke dem og at begynde at tage ansvar for deres egne behov Familien skal hjælpes til at etablere en sund indbyrdes rolle- og ansvarsfordeling, bl.a. skal forældrenes ansvar styrkes Børnene skal tilbydes ord der hjælper dem til at beskrive hvad der sker inden i og omkring dem for derigennem at kunne øge deres erkendelse og forståelse af egne følelser og reaktioner Børnene skal opleve respekt og føle ret til et eget liv og en egen udvikling der ikke skal underordnes forældrenes misbrug og behov Familietilbuddets indhold De tre projekter arbejder med sammenhængende tilbud til hele familien. Udgangspunktet er at det ikke kun er den drikkende der har problemer forårsaget af misbruget, men at alle familiens medlemmer får symptomer på det, især børnene. Hele familien skal derfor tilbydes hjælp. Der lægges vægt på at møde misbrugerne uden fordømmelse, men der tages fast afsæt i at misbruget har skadevirkninger for hele familien. Et sammenhængende familietilbud skaber mulighed for at:

12 12 Planlægning Alle familiens medlemmer kan udvikle sig i en positiv retning Familiens samspil forbedres med særlig vægt på at styrke forældrekompetencen i relation til misbrugets betydning for barnet Familiens samspil forbedres ved at anskue familien som et system der indeholder både en del af misbrugsproblemerne og en del af deres løsninger Barnet oplever bedre fungerende familier og færre belastningsfaktorer Familiens sociale netværk styrkes og den sociale isolation, som ofte er en følge af afhængighedsproblemer i familien, brydes Barnet oplever større nærhed til den misbrugende forælder Børnene får sat ansigter på de voksne der hjælper eller behandler deres forældre det øger børnenes tillid til disse personer, deres tro på at forældrene rent faktisk får hjælp og deres tryghed ved at overlade ansvaret til medarbejderne så de kan koncentrere sig om at være børn Familietilbuddene lægger vægt på at hjælpe forældre med at se og forstå deres børns behov og på at give dem muligheder for at handle på børnenes signaler. Der arbejdes med familiernes samspil, deres struktur og rollefordeling, og med familiemedlemmernes relationer til andre uden for den nære familie. Det kan være noget helt nyt for alle i familien at lære at mærke og udtrykke deres følelser og behov. For børn og ikke-misbrugende ægtefæller er det ofte nyt ikke at lade deres handlinger styre af et (misforstået) hensyn til misbrugerens følelser og behov. Som eksempel kan nævnes at mange børn undlader at deltage i aktiviteter sammen med andre børn fordi de ikke vil lade forælderen være alene hjemme, eller at de ikke fortæller om oplevelser der har gjort dem kede af det for ikke at belaste forældrene. Mange af målgruppens familier har udviklet en struktur hvor misbrugeren har fået rollen som barn i familien. Hvis familien skal hjælpes, er det vigtigt dels at støtte misbrugeren i at påtage sig en ny rolle som voksen, dels at hjælpe resten af familien med at give plads til at den pågældende kan fylde rollen ud. Det handler om at man, i allerbedste mening, kan være med til at vedligeholde noget man ikke ret gerne vil være med til at vedligeholde. Man er ikke skyld i problemet. Det er den der har et alkoholproblem, og som har kampen mod det her monster, som er den eneste der kan få skubbet monsteret væk. Men man kan måske have en adfærd der gør det nemmere for ham at få det sparket væk, eller man kan komme til at gøre noget som i virkeligheden gør det sværere for ham at få sparket det væk. (Medarbejder) Målgruppen Før et tilbud etableres, er det vigtigt at overveje præcist hvem der skal være dets målgruppe. Svarene på

13 Målgruppen 13 de følgende spørgsmål kan medvirke til at indkredse målgruppen: Skal den misbrugende forælder være i misbrugseller familiebehandling før den pågældendes børn kan indgå i et tilbud? Skal den misbrugende forælder være eller have været i behandling på netop den behandlingsinstitution hvor tilbuddet oprettes? Skal børnene, og eventuelt den ikke-misbrugende forælder, kunne fortsætte i tilbuddet i tilbagefaldsperioder, dvs. perioder hvor den misbrugende forælder har et aktivt alkoholmisbrug og ikke deltager i behandlingen? Kan børnene have for alvorlige vanskeligheder til at deltage? Er der en aldersbegrænsning på hvornår børnene kan deltage? Erfaringsmæssigt er det lidt af et forhindringsløb at få tilstrækkelig opbakning til at etablere et tilbud til børn i aktivt misbrugende hjem. Sættes børnenes behov i relation til de voksnes misbrugsstatus, udløses imidlertid en række tydelige fordele ved at børnene støttes samtidigt med at den misbrugende forælder er i behandling eller efterbehandling: Forældrene ansvarliggøres. Når den misbrugende forælder er i behandling, er det lettere at fastholde en alliance med begge forældre om at det er de voksne der har ansvaret for børnenes omsorg og udvikling. Denne alliance er vigtig for at forældrene kan fastholde at det er dem der skal sørge for tilstrækkelige betingelser så barnet ikke fremover alene skal håndtere de familieproblemer der er årsag til barnets vanskeligheder. Rum til forandringer. Når barnet ændrer adfærd som følge af behandlingen, vil en misbrugende forælder der selv er i behandling, bedre kunne acceptere og understøtte ændringerne. Signalværdi. Ved at fastholde et behandlingstilbud til forælderen viser man hvor betydningsfuldt det er for barnet at forælderen stopper sit misbrug. Skævvridning forhindres. Hvis kun barnet indgår i et tilbud, og ikke den misbrugende forælder, vil barnet kunne få en opfattelse af at han eller hun selv er årsag til familiens problemer at det er derfor det er barnet der modtager hjælp til at ændre adfærd ikke forældrene. Hvis det gøres til en forudsætning for tilbuddet til børnene at forældrene samtidig modtager tilbud, må det overvejes hvilke konsekvenser det skal have hvis forældrene trækker sig fra behandlingen. Først og fremmest skal der tages stilling til om der er tale om en familie hvor der er grund til bekymring for barnets aktuelle omsorgssituation. Hvis dette er tilfældet, fx hvis begge forældre er misbrugende eller barnet bor alene sammen med den misbrugende forælder, må barnets hjemkommune underrettes for at den rette støtte kan iværksættes. Det er kommunens ansvar at vurdere barnets forhold, derfor skal kommunen tage stilling til om der skal iværksættes andre hjælpeforanstaltninger som supplement eller erstatning for den støtte barnet hidtil har fået.

14 14 Planlægning Der er mange fordele ved at den misbrugende forælder indgår i et behandlingstilbud sideløbende med barnet. Alligevel er der erfaringsmæssigt en stor gruppe misbrugere med børn der ikke ønsker at modtage behandling, hverken individuel eller familiebehandling. Selvom de selv vægrer sig mod at indgå i et behandlingsforløb, kan deres børn godt have behov for støtte, fx i form af et gruppetilbud der kan hjælpe dem til at mestre at skulle leve med en misbrugende forælder. Hvis man vælger at tage imod børn af forældre der ikke ønsker at gå i behandling, vil det dog være nødvendigt at foretage en grundig udredning af barnets trivsel og omsorgssituation, særligt omfanget af den ikke-misbrugende forælders resurser til at sikre barnets udviklingsbetingelser. Lader man børn opholde sig i hjem med en alvorligt utilstrækkelig omsorgssituation, mens de modtager et støttetilbud, kan man utilsigtet være med til dække over årsagerne til barnets vanskeligheder og medvirke til at barnets udsatte situation forværres. Dette kan blive aktuelt hvis den tilbudte hjælp ikke kompenserer for manglerne i hjemmet, fx et isoleret gruppetilbud. Sandsynligvis vil barnet desuden, på grund af loyaliteten over for forældrene, have svært ved at tale om sine oplevelser, og vil derfor have ingen eller kun ringe gavn af støttetilbuddet (H.B. Christensen, 1998). Den holdning jeg har til det nu er at hvis I ikke kan lide mig som jeg er fordi jeg har en lidt anderledes baggrund eller har haft jamen så er det ikke mit problem, så er det jer. Altså, jeg har det sådan at jeg er åben over for hvis folk har Frafald spørgsmål om hvad der er sket i mit liv. Jeg har ikke noget imod at fortælle det. Heller ikke til dem der ikke rigtigt ved hvordan det er at have forældre der har været ude i misbrug. (Pige der har deltaget i et familietilbud). Risikoen for frafald er vigtig at medtænke når der sættes regler op for om den misbrugende forælder skal være i behandling for at samtlige familiens medlemmer kan deltage i et familietilbud. Interviews med familierne fastslår at det største problem ved at indgå i gruppetilbuddene er den ustabilitet, og de eventuelle frafald, som tilbagefald til misbrug kan afstedkomme. I forbindelse med gruppetilbud har frafald ikke kun konsekvenser for den frafaldne familie, men også for de grupper familiens medlemmer indgår i. Frafald medfører enten at gruppen bliver for lille, eller at der tilføres nye gruppemedlemmer. De voksne gruppedeltagere oplever det voldsomt frustrerende at skulle gentage deres livshistorie gang på gang for nye deltagere eller for deltagere der har været væk og er kommet tilbage. Frafald har en negativ indflydelse på hvor åben man vil være i gruppen. Når man ikke kan stole på at alle kommer igen, reduceres trygheden og dermed villigheden til at åbne sig. I øvrigt skaber det irritation at sidde og vente på gruppemedlemmer der ikke dukker op, og når de så kommer igen, kan gruppen komme til at møde dem negativt fordi den er frustreret over at have ventet. Forældrene er opmærksomme på at deres måde at

15 Rekruttering og motivation 15 møde tilbagevendte frafaldne kan have negativ effekt på deres motivation for at komme igen, men de har svært ved ikke at lade sig mærke med den frustration frafaldet har afstedkommet. (Se afsnittene om gruppetilbud til familier (s. 24) og børne- og ungegrupper (s. 29) for nærmere præsentation af disse tilbud.) Når det diskuteres hvor megen kontrol en misbruger skal have over sit alkoholforbrug for at familien kan indgå i et familietilbud, opstår et dilemma. På den ene side kan det mindske frafaldet i gruppetilbuddene at kræve en vis grad af reduktion af og kontrol over alkoholforbruget. Det kan sikre en vis stabilitet i grupperne og i den enkelte families behandlingsforløb. På den anden side kan krav til kontrol over misbruget være uhensigtsmæssige at stille fra starten fordi en del misbrugere først sættes i stand til at reducere forbruget når de er kommet i gang med familietilbuddet, herunder gruppetilbuddene. Krav til kontrol af misbruget kan således medvirke til at forældre og børn ekskluderes fra støttetilbud de har stærkt behov for. Dilemmaet kan eventuelt tages op i voksengrupperne (jf. afsnittet Gruppetilbud til familier (s. 24)) for at skabe forståelse for det hensigtsmæssige i at tage folk ind i gruppen selvom der er risiko for tilbagefald at det kan være bedre end slet ikke at give familien mulighed for at deltage. Jeg tror at noget af det som jeg tænker er vigtigt, det er det der med at vi ved at dét at have en afhængighed, det handler ikke bare om viljestyrke for at komme ud af det. Det hører jeg tit når de kommer til mig; Jamen, folk siger jo bare til mig at jeg skal tage mig sammen, og det kan jeg bare ikke. Her kan de få noget anerkendelse på at det er rigtig svært. (Medarbejder) Tilsyneladende udebliver de pårørende også ofte fra gruppemøderne når misbrugeren har tilbagefald. Derfor er det vigtigt allerede ved de indledende møder med familien at berøre dette emne. Børn af misbrugende forældre har i reglen mange negative erfaringer med pludselige og uforståelige brud på relationer. For ikke at gentage disse erfaringer, må familietilbuddene gøre op med sig selv om børn kan fortsætte deres behandlingsforløb selvom forældrene trækker sig. Hvis man vælger at børnene ikke kan fortsætte, skal man tage stilling til hvordan tilbuddet kan afsluttes med behørig respekt for de relationer børnene har etableret til behandlere og øvrige gruppedeltagere. Hvis børnene kan fortsætte i tilbuddet, uagtet forældrenes misbrug, skal dette formidles helt fra starten. For løbende at sikre barnets deltagelse i gruppemøder, må det på forhånd aftales hvordan barnet kommer til og fra møderne hvis forældrene får tilbagefald, eller af andre grunde ikke kan hente og bringe. Det kan for eksempel aftales at barnet kan følges med andre eller køres i taxi. Rekruttering og motivation Hvem man vælger at modtage i familietilbud, afhænger af tilbuddets forankring. I de tre projekter, som alle er forankrede i misbrugsbehandlingsinstitutioner, er

16 16 Planlægning der faste visitationsprocedurer når en misbruger henvender sig for at få behandling. Procedurerne sikrer at det afdækkes om der bor børn hos misbrugeren, eller om den pågældende har samvær med børn. I så tilfælde sørger helt faste strukturer for at misbrugeren med det samme, eller meget hurtigt efter den første kontakt, introduceres for børne- og familietilbuddet af en eller flere medarbejdere herfra. I udvælgelsen af misbrugsfamilier til familietilbud er det væsentligt at være opmærksom på eventuelle barrierer hos forældrene i forhold til at lade børnene modtage støtte relateret til forældrenes misbrug. Alkoholmisbrug er tabubelagt, og benægtelse og hemmeligholdelse er karakteristiske følgesvende til misbruget. En almindelig barriere for rekrutteringen til familietilbuddet vil derfor være en manglende erkendelse af misbruget og dets konsekvenser for børnene, især når tilbuddet ikke er forankret i en misbrugsbehandlingsinstitution. I starten der troede jeg ikke på min mor. Fordi hun kom jo kun herop fordi hun hun sagde: Jamen, jeg tager herop for jeres skyld for hendes børns skyld. Men det var ikke det hun skulle sige. Det hun skulle sige var: Jeg tager herop for min egen skyld. Og det var faktisk først efter et par måneder, hvor hun havde været heroppe, at hun sagde: Jamen, jeg er her for min egen skyld fordi jeg er alkoholiker. Og det var der jeg begyndte at tro på hende. (Pige der deltager i familietilbud) I de tre projekter ses ikke samme grad af rekrutteringsvanskeligheder som beskrives andre steder (fx hos Nyboe, 2005). Dette kan skyldes netop disse tilbuds forankring i misbrugsbehandlingen hvor forældrene jo netop har henvendt sig i erkendelse af at de har et for stort forbrug af alkohol. Selvom ønsket om forandring muligvis er ambivalent, og selvom det ikke er let for forældrene at erkende misbruget og dets konsekvenser for børnene, betyder henvendelsen til misbrugsbehandlingsinstitutionen at det første skridt mod at bryde tabu allerede er taget. En vigtig del af rekrutteringen er at sikre at både misbrugende og ikke misbrugende forældre giver deres tydelige opbakning til at deres børn indgår i et behandlingstilbud. I familier med alkoholproblemer, hvor benægtelse eller hemmeligholdelse af misbrugets eksistens og konsekvenser er en integreret del af familiens samspil indadtil og udadtil, kan det være en stor overvindelse for forældre at give barnet tilladelse til at tale om misbruget. Det kan også være svært for barnet at høre og tro på at forældrene mener at de accepterer denne nye åbenhed. I arbejdet med at motivere den misbrugende forælder til at gøre noget ved sit misbrug, kan den pågældende have brug for tid til at erkende sit misbrug og misbrugets følgevirkninger for hans eller hendes børn. Den ædru forælder kan også have brug for tid og hjælp til at erkende at børnene ikke har kunnet beskyttes imod de virkninger misbruget har haft på hele familiens liv og samliv. Begge forældre kan være tyngede af skyld, og begge forældre kan ønske at lægge låg på fortiden. Hele familien kan være vævet ind

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

V I L J E T I L F O R A N D R I N G RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING

V I L J E T I L F O R A N D R I N G RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING V I L J E T I L F O R A N D R I N G BL Å KOR S BEHANDLINGSCENTER RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING TILLID TIL FORANDRING PROFIL 4 AFHÆNGIGHED 6 RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING 8 INTENSIV ALKOHOLBEHANDLING

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere