Et inspirationshæfte. Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et inspirationshæfte. Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug"

Transkript

1 Et inspirationshæfte Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug Servicestyrelsen December 2007

2 Behandlingstilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug Et inspirationshæfte Servicestyrelsen, 2007 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Forfattere: Birgitte Roth Hansen og Mette Lykke Lauridsen, Servicestyrelsen Studentermedhjælp: Mette Nielsen Henvendelser vedrørende indholdet kan ske til forfatterne Sproglig bearbejdelse: Karen Rostrup Böyesen Grafisk tilrettelæggelse: John Furland Foto: Michael Daugaard Tryk: P. E. Offset 1. udgave, 1. oplag Trykt i 2000 eksemplarer ISBN: (Trykt udgave) ISBN: (Elektronisk udgave) Pris: Gratis Hæftet kan downloades og rekvireres via og Hæftet kan også fås ved henvendelse til: Servicestyrelsen Udsatteenheden København Åbenrå 5, 1. sal 1124 København K Tlf Fax:

3 Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Kort om de tre projekter... 8 Planlægning Familietilbuddets indhold Målgruppen Frafald Rekruttering og motivation Tilbud til familien Familiesamtaler Indhold og metode Deltagere Gruppetilbud til familier Flerfamiliegruppe Gruppeforløb for voksne Familieaktiviteter Individuelle samtaler med børn og unge Børne- og ungegrupper Åben eller lukket gruppe? Forløbets indhold Fortrolighed Faglige kompetencer Samarbejde og koordinering Intern koordinering Behandlingstilbud og kommuner Eksempel på organisering Opfølgning Supplement til organiseret opfølgning Litteratur... 45

4

5 Forord I Danmark har ca børn en eller flere forældre der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse. Dermed er det absolutte minimumsantal børn med alkoholmisbrugende forældre, et tal der kun dækker over den hårdest belastede gruppe. Der må skønnes at være et væsentligt større antal børn der lever i en familie hvor deres mor eller far eller begge forældre har et så stort forbrug af alkohol at det må betegnes som et misbrug. Omkring halvdelen af disse børn er veltilpassede og vil klare sig godt uden støtte. Den anden halvdel vil udvikle forskellige grader af følelsesmæssige, adfærdsmæssige, intellektuelle og sociale vanskeligheder og har eller får behov for støtte i forskelligt omfang (H.B. Christensen, 1998 (fra Werner, 1986)). I de senere år er der rundt om i landet taget mange initiativer til at hjælpe børn fra disse familier. En del af initiativerne har været støttet økonomisk af Socialministeriet (i dag Velfærdsministeriet) eller Sundhedsstyrelsen. I hæftet er det målet at viderebringe erfaringer fra tre projekter, som på hver deres måde arbejder med de ramte familier, og det er vores ønske at disse erfaringer kan virke som inspiration for andre. De tre behandlingstilbud er organisatorisk forankrede i alkoholbehandlingstilbud og er alle helt eller delvist finansierede af Socialministeriet. Projekterne har base i henholdsvis Alkoholbehandlingen på Stenkildevej i Århus, Nordsjællands Misbrugscenter og Nørbygård i Hanstholm. De to første var på undersøgelsestidspunktet amtslige institutioner og den sidste en selvejende institution med driftsaftale med amtet. Andre tilbud til målgruppen ville uden tvivl have kunnet bidrage med lige så interessante og relevante erfaringer, men dette hæftes formål er ikke at indsamle alle typer af erfaringer. Derimod er det hensigten at inspirere praktikere der arbejder med eller står foran at skulle arbejde med at give støtte til børn og unge fra familier med alkoholmisbrug. Formålet med hæftet er ikke at finde de rigtige løsninger, snarere har vi sigtet mod at sætte fokus på områder der er vigtige at overveje eller medtænke ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatser for børn i målgruppen. Det kan både dreje sig om indsatser med organisatorisk forankring i tilbud til alkoholmisbrugere eller i tilbud til socialt udsatte børn og unge. Erfaringsopsamlingen blev påbegyndt af Vidensog formidlingscenter for Socialt Udsatte der siden er blevet en del af Servicestyrelsen. Projektet er betalt af Socialministeriet via Alkoholpuljen. Vi takker de børn og forældre der har haft lyst og mod til at fortælle om hvordan de har oplevet den støtte de har modtaget, og medarbejderne i de deltagende alkoholbehandlingstilbud der har afset tid til at besvare spørgsmål og give erfaringer og refleksioner fra deres praksis videre til dette hæftes læsere. Vi takker også medarbejderne på H:S Alkoholenheden for deres indsats i forbindelse med at afprøve og kvalificere fokuspunkterne i den interviewguide der er anvendt i forbindelse med erfaringsopsamlingen. Konsulent Birgitte Roth Hansen og konsulent Mette Lykke Lauridsen, Servicestyrelsen

6 Indledning At være barn i en familie med alkoholproblemer medfører ofte en opvækst i et miljø hvor de voksne ikke er opmærksomme på barnets behov eller ikke har overskud til at tage hånd om dem. I stedet er det de voksnes behov der kommer i første række. Familierne har gerne et højt konflikt- og stressniveau, og børnenes hverdag er præget af uforudsigelighed, skamfuldhed over forældrenes drikkeri, frygt for skænderier og bekymring for fremtiden. Børn der lever med forældre der drikker for meget, oplever ofte at blive overset eller mistolket. Misbrugende forældre kan i misbrugsperioderne være præget af egocentricitet og manglende realitetssans. Hvis der er en ikke-misbrugende forælder, vil den pågældende i sådanne perioder være travlt optaget af at beskytte sig selv, tilpasse sig ægtefællens tilstand og opretholde familiens ansigt udadtil. I perioder hvor forælderen ikke drikker, vil han eller hun ofte være plaget af skyld og skam. Også den ikke-misbrugende forælder kan føle skyld over ikke at have kunnet beskytte barnet mod utryghed og skræmmende oplevelser. Sådanne følelser er ubehagelige og kan forstærkes yderligere af børnenes reaktioner. Derfor lukker begge forældre ofte af for følelserne på forskellige måder, og de kan have meget svært ved at få øje på og forstå deres børns problemer. Vores søn har fået utrolig meget skældud, og det er kedeligt for det var jo ikke hans skyld, men han var meget urolig. Jeg så ikke at der var en sammenhæng han var meget ude at lege og det syntes jeg bare var positivt. Først bagefter fortalte han, at han simpelthen ikke kunne holde sin far ud, og han turde heller ikke tage nogen med hjem fordi han var pinlig. (Ikke-misbrugende mor i familietilbud) Op gennem 1990 erne øgedes opmærksomheden på de mange børn der vokser op i familier med misbrugsproblemer. Det blev i stigende grad åbenlyst at forældres misbrug giver børnene opvækstvilkår der både på kort og langt sigt kan have negative konsekvenser for dem. Den øgede opmærksomhed udsprang blandt andet af diverse danske undersøgelser der også samlede op på udenlandske forskningsresultater (se litteraturliste). Undersøgelserne pegede på at børn af alkoholmisbrugende forældre havde forhøjet risiko for at udvikle adfærdsmæssige, sociale og emotionelle vanskeligheder. De viste også at der ikke er et direkte årsag/virk-

7 Indledning ningsforhold mellem forældrenes alkoholmisbrug og børnenes vanskeligheder. Det er derimod misbrugets negative påvirkning af familiens samspilsmønstre der vanskeliggør barnets sunde udvikling. Undersøgelserne viste også at børnene ikke alene er produkter af forældrenes handlinger, men også selv påvirker familiens interaktion og deres egen udvikling. Samtidig med disse undersøgelser pågik en holdningsmæssig udvikling i samfundet generelt. Børn blev i stigende grad betragtet som handlende aktører der ikke fuldstændigt var underlagt forældrenes myndighed. Børn har selvstændige, samfundsmæssige rettigheder og kan bidrage til løsningen af problemer i deres nære relationer. Derfor skal deres opfattelser af problemerne høres, og de skal inddrages i løsningen. Der er udviklet en række metoder til arbejdet med børn og familier hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug (se litteraturliste). I februar og marts 2006 ringede vi rundt til de daværende amter for at undersøge hvilke slags tilbud der eksisterede for børn og unge fra familier med alkoholmisbrug. 12 af 15 amter (herunder Bornholms Regionskommune og H:S) havde tilbud med børn og unge i målgruppen. De hyppigst forekommende tilbud var: Familiesamtaler Familiekurser Børne- og ungegrupper Individuelle samtaler med børn og unge De fleste amter havde flere forskellige tilbud, oftest børne- og ungegrupper kombineret med familiesamtaler. Undersøgelsens tre projekter tilbyder alle et sammenhængende behandlingstilbud der på forskellige måder fokuserer på at støtte børn og unge i familier med et alkoholmisbrug. Samlet tilbyder projekterne familien: 1. Familiesamtaler (med og uden børn) 2. Forskellige gruppetilbud til familier, bl.a. Flerfamiliegrupper Grupper for misbrugere og voksne pårørende 3. Familieaktiviteter 4. Individuelle samtaler 5. Børne- og ungegrupper Blandt tilbuddene til familien ses aktiviteter hvor forældrene deltager uden deres børn. Selvom omdrejningspunktet i denne publikation er tilbud til børn og unge, beskriver vi alligevel enkelte aktiviteter hvor børn ikke deltager, fordi der i disse arbejdes i et børneog familieperspektiv. Den egentlige behandling af den misbrugende forælder beskrives derimod ikke, selvom det er klart at vellykket hjælp til den misbrugende forælder er af essentiel betydning både for at forbedre børnenes opvækstvilkår og for at optimere effekten af støttetilbuddene til børnene. I praksis foregår misbrugsbehandling ofte sideløbende med de andre tilbud. De tre projekter lægger særlig vægt på at yde et sammenhængende tilbud til hele familien og ser det som en særlig pointe at alle familiemedlemmer får hjælp til at udvikle sig både individuelt og sammen. Til trods herfor har vi valgt at beskrive støtteelementerne enkeltvist så man kan forholde sig til dem indbyrdes uafhængigt. Efter en kort introduktion af de tre projekter lægger

8 Indledning vi ud med at beskrive en række områder der med fordel kan gives opmærksomhed inden opstarten af et tilbud til målgruppen. Herefter beskrives de metoder der arbejdes med i de tre nævnte projekter. Afslutningsvis diskuteres en række overordnede forhold omkring faglige kompetencer, samarbejde og opfølgning som er aktuelle i relation til alle de beskrevne typer af tilbud. Undersøgelsens data stammer alle fra de tre behandlingstilbud der blev oprettet som projekter i Vi har valgt dem på grund af deres sammenhængende familieindsats med tilbud til både forældre og børn eller unge. Tilsammen repræsenterer projekterne de i 2006 hyppigst forekommende tilbud i amternes misbrugsbehandling. Projekterne er også valgt for deres organisatoriske forankring i alkoholbehandlingsinstitutioner med ambulant-, dag- og døgnbehandling. De temaer der behandles her, er valgt ud fra den vægt de blev tillagt ved interviews med projekternes medarbejdere og brugere. Beskrivelsen af tilbuddene er en tværgående erfaringsopsamling baseret på følgende datakilder: Kvalitative interviews med børn, forældre og medarbejdere. De valgte familier var enten godt i gang med et eller flere af støttetilbuddene på de tre behandlingssteder, eller havde netop afsluttet dem. Institutionernes egne beskrivelser af deres tilbud samt rapporter og andet skriftligt materiale udarbejdet af medarbejderne på behandlingstilbuddene. Et arbejdsseminar afholdt med deltagere fra de tre projekter. Dataindsamlingen er blevet suppleret med relevant litteratur på området. Kort om de tre projekter Familieteamet, Misbrugscenter Nordsjælland Teamet består af en teamleder og fire andre medarbejdere fra alkohol- og misbrugsambulatorierne i det tidligere Frederiksborg Amts Misbrugscenter. Indsatsens målgruppe er familier og pårørende med familiære problemer der skønnes at udspringe fra et eller flere familiemedlemmers misbrugsproblemer. Familieteamets direkte tilbud til målgruppen er: Familiebehandling, parsamtaler, børnesamtaler, netværksmøder, grupper for voksne pårørende, børneog ungegrupper samt individuelle psykologsamtaler. Tilbuddet til den enkelte familie tilrettelægges efter familiemedlemmernes individuelle ønsker og en vurdering af familiens behov. Metoden bygger på en integreret, systemisk familieterapi der er særligt tilrettet familier med alkoholproblemer. Der fokuseres på resurser, problemløsning og motivation. Det samlede børne- og familietilbud i det tidligere Frederiksborg Amt er gjort permanent fra Fra 2007 betales det fuldt ud af de henvisende kommuner. Børneprojektet, Nørbygård i Hanstholm Tilbuddet, der er en integreret del af Nørbygårds tilbud til familier med alkoholmisbrug, varetages af

9 Kort om de tre projekter to børnemedarbejdere og en pårørendemedarbejder. Børneprojektets målgruppe er familier med børn i alderen 0-18 år hvis forældre er eller har været i døgnbehandling og efterbehandling på Nørbygård. Børneprojektet tilbyder en lørdag i hver måned fælles familieaktiviteter for alle familier tilknyttet projektet. Familiemedlemmerne kan indgå i følgende grupper: misbrugere, voksne pårørende og børn/unge. I perioden mellem familielørdagene er der desuden gruppemøde for de unge og familiesamtaler og individuelle børnesamtaler efter behov. Metoden tager udgangspunkt i kognitiv terapi og psykodynamisk inspireret udviklingspsykologi (relations- og tilknytningsteorier). Der lægges vægt på at det er forældrene der har ansvaret i familien. Børneprojektet er finansieret af tidsbegrænsede projektmidler. Flerfamilieprojektet, Alkoholbehandlingen i Århus Projektet varetages af fire medarbejdere. Målgruppen er familier med alkoholproblemer hvor der er børn i aldersgruppen 0-18 år, og hvor den misbrugende forælder er under behandling i Alkoholbehandlingen. Det er et krav at den drikkende forælder skal være i behandling når familien starter i tilbuddet. Flerfamilieprojektet tilbyder en sammenhængende indsats bestående af indledende parsamtaler, to undervisningsdage for familierne, forældregruppe, børne- og ungegrupper samt familiesamtaler. Der tilbydes desuden individuelle samtaler med både misbrugere og pårørende. Metoden hviler på systemisk familieterapi, kognitiv terapi og psyko-edukation. Der arbejdes ud fra en struktureret, amerikansk problemløsningsmodel (McFarlane s model), udviklet i forbindelse med psykiatrisk behandling af unge skizofrene og deres familier, her tilpasset familier med alkoholproblemer. Der fokuseres lige meget på problemet og dets løsning. Projektet blev oprindeligt finansieret af tidsbegrænsede projektmidler. Flerfamilietilbudet finansieres nu af Århus Kommune der har sikret det til og med 2011.

10 10 Indledning

11 Planlægning Målene med at iværksætte et tilbud til børn og unge i misbrugsfamilier kan være utallige. Først og fremmest fremhæver projekterne de positive effekter et sådant arbejde kan have på familiens livskvalitet, bl.a.: Den negative sociale arv bliver brudt så børnene ikke bliver misbrugere Det forebygges at børnene udvikler andre problemer forårsaget af forældrenes misbrug Alle familiens medlemmer støttes i at udvikle sig i en positiv retning Mit liv består jo ikke kun af mig. Mit liv består også af mine børn. Det bliver der taget hånd om her så jeg kan være et helt menneske. (Eks-misbrugende far) For at nå disse mål arbejder de tre projekter med en række delmål der styrer det konkrete arbejde i indsatsen for familien. Blandt disse kan nævnes: Børn og forældre skal gives mulighed for at sætte ord på de problemer misbruget medfører, dvs. bryde tabu omkring dét at være en familie med misbrug Børn og forældre skal støttes i at blive opmærksomme på deres egne følelser, at udtrykke dem og at begynde at tage ansvar for deres egne behov Familien skal hjælpes til at etablere en sund indbyrdes rolle- og ansvarsfordeling, bl.a. skal forældrenes ansvar styrkes Børnene skal tilbydes ord der hjælper dem til at beskrive hvad der sker inden i og omkring dem for derigennem at kunne øge deres erkendelse og forståelse af egne følelser og reaktioner Børnene skal opleve respekt og føle ret til et eget liv og en egen udvikling der ikke skal underordnes forældrenes misbrug og behov Familietilbuddets indhold De tre projekter arbejder med sammenhængende tilbud til hele familien. Udgangspunktet er at det ikke kun er den drikkende der har problemer forårsaget af misbruget, men at alle familiens medlemmer får symptomer på det, især børnene. Hele familien skal derfor tilbydes hjælp. Der lægges vægt på at møde misbrugerne uden fordømmelse, men der tages fast afsæt i at misbruget har skadevirkninger for hele familien. Et sammenhængende familietilbud skaber mulighed for at:

12 12 Planlægning Alle familiens medlemmer kan udvikle sig i en positiv retning Familiens samspil forbedres med særlig vægt på at styrke forældrekompetencen i relation til misbrugets betydning for barnet Familiens samspil forbedres ved at anskue familien som et system der indeholder både en del af misbrugsproblemerne og en del af deres løsninger Barnet oplever bedre fungerende familier og færre belastningsfaktorer Familiens sociale netværk styrkes og den sociale isolation, som ofte er en følge af afhængighedsproblemer i familien, brydes Barnet oplever større nærhed til den misbrugende forælder Børnene får sat ansigter på de voksne der hjælper eller behandler deres forældre det øger børnenes tillid til disse personer, deres tro på at forældrene rent faktisk får hjælp og deres tryghed ved at overlade ansvaret til medarbejderne så de kan koncentrere sig om at være børn Familietilbuddene lægger vægt på at hjælpe forældre med at se og forstå deres børns behov og på at give dem muligheder for at handle på børnenes signaler. Der arbejdes med familiernes samspil, deres struktur og rollefordeling, og med familiemedlemmernes relationer til andre uden for den nære familie. Det kan være noget helt nyt for alle i familien at lære at mærke og udtrykke deres følelser og behov. For børn og ikke-misbrugende ægtefæller er det ofte nyt ikke at lade deres handlinger styre af et (misforstået) hensyn til misbrugerens følelser og behov. Som eksempel kan nævnes at mange børn undlader at deltage i aktiviteter sammen med andre børn fordi de ikke vil lade forælderen være alene hjemme, eller at de ikke fortæller om oplevelser der har gjort dem kede af det for ikke at belaste forældrene. Mange af målgruppens familier har udviklet en struktur hvor misbrugeren har fået rollen som barn i familien. Hvis familien skal hjælpes, er det vigtigt dels at støtte misbrugeren i at påtage sig en ny rolle som voksen, dels at hjælpe resten af familien med at give plads til at den pågældende kan fylde rollen ud. Det handler om at man, i allerbedste mening, kan være med til at vedligeholde noget man ikke ret gerne vil være med til at vedligeholde. Man er ikke skyld i problemet. Det er den der har et alkoholproblem, og som har kampen mod det her monster, som er den eneste der kan få skubbet monsteret væk. Men man kan måske have en adfærd der gør det nemmere for ham at få det sparket væk, eller man kan komme til at gøre noget som i virkeligheden gør det sværere for ham at få sparket det væk. (Medarbejder) Målgruppen Før et tilbud etableres, er det vigtigt at overveje præcist hvem der skal være dets målgruppe. Svarene på

13 Målgruppen 13 de følgende spørgsmål kan medvirke til at indkredse målgruppen: Skal den misbrugende forælder være i misbrugseller familiebehandling før den pågældendes børn kan indgå i et tilbud? Skal den misbrugende forælder være eller have været i behandling på netop den behandlingsinstitution hvor tilbuddet oprettes? Skal børnene, og eventuelt den ikke-misbrugende forælder, kunne fortsætte i tilbuddet i tilbagefaldsperioder, dvs. perioder hvor den misbrugende forælder har et aktivt alkoholmisbrug og ikke deltager i behandlingen? Kan børnene have for alvorlige vanskeligheder til at deltage? Er der en aldersbegrænsning på hvornår børnene kan deltage? Erfaringsmæssigt er det lidt af et forhindringsløb at få tilstrækkelig opbakning til at etablere et tilbud til børn i aktivt misbrugende hjem. Sættes børnenes behov i relation til de voksnes misbrugsstatus, udløses imidlertid en række tydelige fordele ved at børnene støttes samtidigt med at den misbrugende forælder er i behandling eller efterbehandling: Forældrene ansvarliggøres. Når den misbrugende forælder er i behandling, er det lettere at fastholde en alliance med begge forældre om at det er de voksne der har ansvaret for børnenes omsorg og udvikling. Denne alliance er vigtig for at forældrene kan fastholde at det er dem der skal sørge for tilstrækkelige betingelser så barnet ikke fremover alene skal håndtere de familieproblemer der er årsag til barnets vanskeligheder. Rum til forandringer. Når barnet ændrer adfærd som følge af behandlingen, vil en misbrugende forælder der selv er i behandling, bedre kunne acceptere og understøtte ændringerne. Signalværdi. Ved at fastholde et behandlingstilbud til forælderen viser man hvor betydningsfuldt det er for barnet at forælderen stopper sit misbrug. Skævvridning forhindres. Hvis kun barnet indgår i et tilbud, og ikke den misbrugende forælder, vil barnet kunne få en opfattelse af at han eller hun selv er årsag til familiens problemer at det er derfor det er barnet der modtager hjælp til at ændre adfærd ikke forældrene. Hvis det gøres til en forudsætning for tilbuddet til børnene at forældrene samtidig modtager tilbud, må det overvejes hvilke konsekvenser det skal have hvis forældrene trækker sig fra behandlingen. Først og fremmest skal der tages stilling til om der er tale om en familie hvor der er grund til bekymring for barnets aktuelle omsorgssituation. Hvis dette er tilfældet, fx hvis begge forældre er misbrugende eller barnet bor alene sammen med den misbrugende forælder, må barnets hjemkommune underrettes for at den rette støtte kan iværksættes. Det er kommunens ansvar at vurdere barnets forhold, derfor skal kommunen tage stilling til om der skal iværksættes andre hjælpeforanstaltninger som supplement eller erstatning for den støtte barnet hidtil har fået.

14 14 Planlægning Der er mange fordele ved at den misbrugende forælder indgår i et behandlingstilbud sideløbende med barnet. Alligevel er der erfaringsmæssigt en stor gruppe misbrugere med børn der ikke ønsker at modtage behandling, hverken individuel eller familiebehandling. Selvom de selv vægrer sig mod at indgå i et behandlingsforløb, kan deres børn godt have behov for støtte, fx i form af et gruppetilbud der kan hjælpe dem til at mestre at skulle leve med en misbrugende forælder. Hvis man vælger at tage imod børn af forældre der ikke ønsker at gå i behandling, vil det dog være nødvendigt at foretage en grundig udredning af barnets trivsel og omsorgssituation, særligt omfanget af den ikke-misbrugende forælders resurser til at sikre barnets udviklingsbetingelser. Lader man børn opholde sig i hjem med en alvorligt utilstrækkelig omsorgssituation, mens de modtager et støttetilbud, kan man utilsigtet være med til dække over årsagerne til barnets vanskeligheder og medvirke til at barnets udsatte situation forværres. Dette kan blive aktuelt hvis den tilbudte hjælp ikke kompenserer for manglerne i hjemmet, fx et isoleret gruppetilbud. Sandsynligvis vil barnet desuden, på grund af loyaliteten over for forældrene, have svært ved at tale om sine oplevelser, og vil derfor have ingen eller kun ringe gavn af støttetilbuddet (H.B. Christensen, 1998). Den holdning jeg har til det nu er at hvis I ikke kan lide mig som jeg er fordi jeg har en lidt anderledes baggrund eller har haft jamen så er det ikke mit problem, så er det jer. Altså, jeg har det sådan at jeg er åben over for hvis folk har Frafald spørgsmål om hvad der er sket i mit liv. Jeg har ikke noget imod at fortælle det. Heller ikke til dem der ikke rigtigt ved hvordan det er at have forældre der har været ude i misbrug. (Pige der har deltaget i et familietilbud). Risikoen for frafald er vigtig at medtænke når der sættes regler op for om den misbrugende forælder skal være i behandling for at samtlige familiens medlemmer kan deltage i et familietilbud. Interviews med familierne fastslår at det største problem ved at indgå i gruppetilbuddene er den ustabilitet, og de eventuelle frafald, som tilbagefald til misbrug kan afstedkomme. I forbindelse med gruppetilbud har frafald ikke kun konsekvenser for den frafaldne familie, men også for de grupper familiens medlemmer indgår i. Frafald medfører enten at gruppen bliver for lille, eller at der tilføres nye gruppemedlemmer. De voksne gruppedeltagere oplever det voldsomt frustrerende at skulle gentage deres livshistorie gang på gang for nye deltagere eller for deltagere der har været væk og er kommet tilbage. Frafald har en negativ indflydelse på hvor åben man vil være i gruppen. Når man ikke kan stole på at alle kommer igen, reduceres trygheden og dermed villigheden til at åbne sig. I øvrigt skaber det irritation at sidde og vente på gruppemedlemmer der ikke dukker op, og når de så kommer igen, kan gruppen komme til at møde dem negativt fordi den er frustreret over at have ventet. Forældrene er opmærksomme på at deres måde at

15 Rekruttering og motivation 15 møde tilbagevendte frafaldne kan have negativ effekt på deres motivation for at komme igen, men de har svært ved ikke at lade sig mærke med den frustration frafaldet har afstedkommet. (Se afsnittene om gruppetilbud til familier (s. 24) og børne- og ungegrupper (s. 29) for nærmere præsentation af disse tilbud.) Når det diskuteres hvor megen kontrol en misbruger skal have over sit alkoholforbrug for at familien kan indgå i et familietilbud, opstår et dilemma. På den ene side kan det mindske frafaldet i gruppetilbuddene at kræve en vis grad af reduktion af og kontrol over alkoholforbruget. Det kan sikre en vis stabilitet i grupperne og i den enkelte families behandlingsforløb. På den anden side kan krav til kontrol over misbruget være uhensigtsmæssige at stille fra starten fordi en del misbrugere først sættes i stand til at reducere forbruget når de er kommet i gang med familietilbuddet, herunder gruppetilbuddene. Krav til kontrol af misbruget kan således medvirke til at forældre og børn ekskluderes fra støttetilbud de har stærkt behov for. Dilemmaet kan eventuelt tages op i voksengrupperne (jf. afsnittet Gruppetilbud til familier (s. 24)) for at skabe forståelse for det hensigtsmæssige i at tage folk ind i gruppen selvom der er risiko for tilbagefald at det kan være bedre end slet ikke at give familien mulighed for at deltage. Jeg tror at noget af det som jeg tænker er vigtigt, det er det der med at vi ved at dét at have en afhængighed, det handler ikke bare om viljestyrke for at komme ud af det. Det hører jeg tit når de kommer til mig; Jamen, folk siger jo bare til mig at jeg skal tage mig sammen, og det kan jeg bare ikke. Her kan de få noget anerkendelse på at det er rigtig svært. (Medarbejder) Tilsyneladende udebliver de pårørende også ofte fra gruppemøderne når misbrugeren har tilbagefald. Derfor er det vigtigt allerede ved de indledende møder med familien at berøre dette emne. Børn af misbrugende forældre har i reglen mange negative erfaringer med pludselige og uforståelige brud på relationer. For ikke at gentage disse erfaringer, må familietilbuddene gøre op med sig selv om børn kan fortsætte deres behandlingsforløb selvom forældrene trækker sig. Hvis man vælger at børnene ikke kan fortsætte, skal man tage stilling til hvordan tilbuddet kan afsluttes med behørig respekt for de relationer børnene har etableret til behandlere og øvrige gruppedeltagere. Hvis børnene kan fortsætte i tilbuddet, uagtet forældrenes misbrug, skal dette formidles helt fra starten. For løbende at sikre barnets deltagelse i gruppemøder, må det på forhånd aftales hvordan barnet kommer til og fra møderne hvis forældrene får tilbagefald, eller af andre grunde ikke kan hente og bringe. Det kan for eksempel aftales at barnet kan følges med andre eller køres i taxi. Rekruttering og motivation Hvem man vælger at modtage i familietilbud, afhænger af tilbuddets forankring. I de tre projekter, som alle er forankrede i misbrugsbehandlingsinstitutioner, er

16 16 Planlægning der faste visitationsprocedurer når en misbruger henvender sig for at få behandling. Procedurerne sikrer at det afdækkes om der bor børn hos misbrugeren, eller om den pågældende har samvær med børn. I så tilfælde sørger helt faste strukturer for at misbrugeren med det samme, eller meget hurtigt efter den første kontakt, introduceres for børne- og familietilbuddet af en eller flere medarbejdere herfra. I udvælgelsen af misbrugsfamilier til familietilbud er det væsentligt at være opmærksom på eventuelle barrierer hos forældrene i forhold til at lade børnene modtage støtte relateret til forældrenes misbrug. Alkoholmisbrug er tabubelagt, og benægtelse og hemmeligholdelse er karakteristiske følgesvende til misbruget. En almindelig barriere for rekrutteringen til familietilbuddet vil derfor være en manglende erkendelse af misbruget og dets konsekvenser for børnene, især når tilbuddet ikke er forankret i en misbrugsbehandlingsinstitution. I starten der troede jeg ikke på min mor. Fordi hun kom jo kun herop fordi hun hun sagde: Jamen, jeg tager herop for jeres skyld for hendes børns skyld. Men det var ikke det hun skulle sige. Det hun skulle sige var: Jeg tager herop for min egen skyld. Og det var faktisk først efter et par måneder, hvor hun havde været heroppe, at hun sagde: Jamen, jeg er her for min egen skyld fordi jeg er alkoholiker. Og det var der jeg begyndte at tro på hende. (Pige der deltager i familietilbud) I de tre projekter ses ikke samme grad af rekrutteringsvanskeligheder som beskrives andre steder (fx hos Nyboe, 2005). Dette kan skyldes netop disse tilbuds forankring i misbrugsbehandlingen hvor forældrene jo netop har henvendt sig i erkendelse af at de har et for stort forbrug af alkohol. Selvom ønsket om forandring muligvis er ambivalent, og selvom det ikke er let for forældrene at erkende misbruget og dets konsekvenser for børnene, betyder henvendelsen til misbrugsbehandlingsinstitutionen at det første skridt mod at bryde tabu allerede er taget. En vigtig del af rekrutteringen er at sikre at både misbrugende og ikke misbrugende forældre giver deres tydelige opbakning til at deres børn indgår i et behandlingstilbud. I familier med alkoholproblemer, hvor benægtelse eller hemmeligholdelse af misbrugets eksistens og konsekvenser er en integreret del af familiens samspil indadtil og udadtil, kan det være en stor overvindelse for forældre at give barnet tilladelse til at tale om misbruget. Det kan også være svært for barnet at høre og tro på at forældrene mener at de accepterer denne nye åbenhed. I arbejdet med at motivere den misbrugende forælder til at gøre noget ved sit misbrug, kan den pågældende have brug for tid til at erkende sit misbrug og misbrugets følgevirkninger for hans eller hendes børn. Den ædru forælder kan også have brug for tid og hjælp til at erkende at børnene ikke har kunnet beskyttes imod de virkninger misbruget har haft på hele familiens liv og samliv. Begge forældre kan være tyngede af skyld, og begge forældre kan ønske at lægge låg på fortiden. Hele familien kan være vævet ind

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Aarhus: Barriere og løsninger

Erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Aarhus: Barriere og løsninger Erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Aarhus: Barriere og løsninger Kvalitet i alkoholbehandling. 26.11. 2014 Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Børn i familier med alkoholmisbrug. Kortlægning af de eksisterende tilbud

Børn i familier med alkoholmisbrug. Kortlægning af de eksisterende tilbud Børn i familier med alkoholmisbrug Kortlægning af de eksisterende tilbud Copyright: VFC Socialt Udsatte 2005 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Jette Nyboe Børn i familier med alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune 1. Formål med alkoholpolitikken Generelt er der en god og fornuftig alkoholkultur på kommunens arbejdspladser, som understøtter et godt og sundt arbejdsmiljø.

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere