11 Bilag 11.1 Interviewguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11 Bilag 11.1 Interviewguide"

Transkript

1 11 ilag 11.1 Interviewguide it arbejde som socialarbejder - Hvor længe har du arbejdet på herberger? - Kan du beskrive, hvem der primært er brugere af herberget? - Kan du give en beskrivelse af din funktion som socialarbejder? (Primære arbejdsopgaver mm.) - Hvordan vil du definere formålet med dit arbejde? Et vellykket forløb med en bruger - Hvad indebærer et vellykket forløb med en bruger for dig? - Hvilke elementer udgør et godt samarbejde mellem medarbejdere og brugere? - Hvordan definerer du en god indstilling hos en bruger? Indsatsen overfor somaliske mænd - Hvor meget berøring har du haft med somaliske mænd i din rolle som socialarbejder? - Hvordan vil du beskrive målgruppen somaliske mænd, som befinder sig her på herberget? - Hvilken primær årsag oplever du ligger til grund for, at de somaliske mænd er her på herberget? - Hvilke mål indebærer en typisk opholdsplan for målgruppen somaliske mænd? - Hvordan udarbejdes en opholdsplan? (Ud fra generelle mål, i dialog med den enkelte bruger mm). - Hvilke udfordringer oplever du med målgruppen somaliske mænd? Kan du komme med konkrete eksempler på situationer hvor du har oplevet det? - Hvordan adskiller denne gruppe sig fra andre brugere på herberget? - Hvilke indsatser er rettet mod somaliske mænd? Hvordan behandler I denne gruppe på herberget? Udfordringer i forhold til misbrug - Hvordan definerer I et misbrug? (Khat). - Hvordan oplever du somaliernes syn på deres forbrug af khat? 1

2 - Hvilke påvirkninger/konsekvenser mener du, at khat har for somaliske mænd? (Positivt, negativt). - Hvad karakteriserer somaliske mænds misbrugsproblemer frem for andre grupper med misbrug? - Hvilke barrierer oplever du i arbejdet med en somalisk mand med misbrugsproblemer? - Hvad gør I for at afhjælpe misbrugsproblemerne blandt somaliske mænd? - Hvordan oplever du, at de somaliske mænd tager imod tilbud om misbrugsbehandling? - øler du, at du som socialarbejder har tilstrækkelig viden til at hjælpe de somaliske mænd med misbrugsproblemer? Kan du komme med et eksempel på en situation, hvor du ikke har haft tilstrækkelig viden? Udfordringer i forhold til kulturmøde - Hvilke udfordringer oplever du i arbejdet med somaliske mænd grundet deres kulturelle baggrund? (Religion, isolation mm.) - øler du, at du har tilstrækkelig kulturel viden om somaliske mænd til at kunne hjælpe dem? (Kan du give et eksempel på en situationen, hvor din indsigt ikke har været tilstrækkelig.) - øler du, at de somaliske mænd har tillid til dig som socialarbejder? Udfordringer i forhold til hjemløshed - Ser I hjemløshed som det overordnede problem, der ligger til grund for de øvrige problemstillinger, som de somaliske mænd står over for? Institutionelle rammer for indsatsen - På den måde systemet er indrettet i dag, mener du så, at du har de fornødne ressourcer og kompetencer til at hjælpe og imødekomme somaliske mænds behov? (Eksempel på en situation, hvor der ikke har været ressourcer til at hjælpe en somalisk mand?) - Kan du komme med nogle konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan forbedres? - Er der en overensstemmelse mellem herbergets målsætning og de somaliske mænds egne målsætninger? 2

3 Øvrigt - Har du nogle yderligere bemærkninger eller noget der er relevant at tilføje, som vi ikke er kommet ind på? 3

4 11.2 Transskriberede interviews 11.2 Herbergcentret Sundholm d interview med interviewperson ørst så vil vi bare gerne høre lidt om din baggrund. Hvem du er, hvor længe du har arbejdet her osv.? Jeg har arbejdet her i cirka otte år. Min titel er tilsynsførende assistent. Så jeg sidder i en pædagogisk stilling, men er ikke uddannet pædagog. Jeg har læst historie på Københavns Universitet og jeg har en master i frikanske Studier også fra Københavns Universitet. Og det er meget typisk Hvad er vi fem pædagogiske stillinger, og to er pædagoger og tre er uuddannet, men har andre uddannelser. Så det er mest sådan en pædagogisk profil I har herinde. Er der nogle socialarbejdere eller socialrådgivere? Ja, en af dem der sidder i en pædagogisk stilling er socialrådgiver, eller det som hedder comecon. Vi plejer at have tre, men en af dem er på barsel. Så når arbejdet fungerer bedst, så har man det her samspil mellem en pædagog og en socialrådgiver Sådan tværfagligt? Ja. Hvor man så begge to er kontaktperson for samme person, og hvor man så har en løbende sparring. Hvorfor tror du så det fungerer bedst? Er det fordi, at der er flere forskellige kompetencer? Kombinationen, så man har forskellige vinkler på det, men også det at man løbende kan have en sparring, Holde samtaler om den enkelte beboer, så man ikke sidder med syv forskellige kolleger, og hvem skal man tale med om hvad? Men man løbende har den her samtale: Hvad kan man gøre her? Så der ligesom er to personer, der er tovholder på en beboer. Hvis du skal beskrive din funktion, hvad er det så dine arbejdsopgaver går ud på? Er det direkte kontakt? Samtaler? irekte kontakt. I første omgang har vi to huse med seksoghalvtres beboere og typisk to uddannede pædagoger på arbejde, hvilket er en vanvittig lav normering i betragtning af, at vi har med psykisk syge og aktive misbrugere at gøre. Så en stor del af arbejdsopgaverne er også bare at få arbejdsopgaverne til at fungere. e bliver syge, kommer op og slås. Men derudover er der så en løbende dokumentation af de personer man er kontaktperson for. Hvor vi skal lave forløbsplaner og så samarbejde med Hjemløseenhederne om støtteskrivelse til boligenheder, støttepunkter til voksenudredning. er er meget skrifteligt arbejde. Så formålet med jeres arbejde er altså både at få dagligdagen til at fungere her, men så også at få dem videre? Som udgangspunkt er det at få folk videre. Vi skal ikke så meget ind i at løse problemer. Hvis folk er aktive misbrugere, skal vi ikke overbevise dem om at holde op med at være misbrugere, men selvfølgelig hjælpe dem hvis de gerne vil. Men udgangspunktet er at finde et permanent bosted. et er det det handler om. et er også det de statistikker inde fra forvaltningen siger. Så andre problemer de måtte have, bliver ikke rigtig behandlet? ltså tit er det hele blandet sammen. 4

5 Men for jer at se, så handler det om at få dem ud i egen bolig først? Ja, få dem ud i egen bolig eller en eller anden form for permanent botilbud. et kan også være et plejetilbud, som er mere relevant. Tit er problemet også, at det er nemt at give folk deres egen bolig, men hvis de aldrig har prøvet det før, eller aldrig har haft succes med at prøve det før, og ikke har et netværk til at hjælpe en, så er det jo ikke svært at forestille sig at man kan sidde efter to måneder uden lys, fordi ong har lukket for lyset og der er fyldt med bananfluer, fordi man ikke kan finde ud af at tømme sin skraldespand. Eller man bliver smidt ud af sin lejlighed, fordi at man ikke kan indordne sig efter at man ikke må spille højt musik efter klokken toogtyve ude i samfundet. Og hvis en nabokone fortæller en, at man ikke må, og at man så truer hende med tæv, ikke? Så jeres mål er ikke bare at få dem videre. Har I stadig kontakt med dem? ltså når de har fået bolig? Principielt nej, men ofte har vi. Tit vender folk tilbage, fordi her er rart at være, og her er trygt at være, og så er der desværre også mange vi får tilbage, især fra den gruppe de somaliske mænd, som får lejligheder, men så ser vi dem et halvt eller et helt år efter igen, når de mister deres lejligheder. Og der er mange der har prøvet det tre eller fire gange, hvor der er et eller andet der slet ikke fungerer i indsatsen med den gruppe af somaliske mænd, typisk i 30 erne begyndelsen af 40érne. et kommer vi nok tilbage til. et hænger lidt sammen, men den typiske bruger af det her sted, den gennemsnitlige. Hvem er det der kommer her? Hvis man skal være meget hård, kan man sige, at Sundholm er et af de steder, man kommer når man ikke har andre muligheder. Man skal ikke bare være boligløs, man skal også være hjemløs. Hjemløs defineres ved at man har større problemer end bare at være boligløs. Typisk vil det være psykisk syge eller aktive misbrugere, eller begge dele. Og det betyder også, at der andre steder, herberger, hvor der er misbrugere, ja, men ikke aktivt misbrugere. Og det er på mange måder meget mere behagelige steder at opholde sig, for hvis du putter en masse narkomaner og alkoholikere ind i samme hus sammen med en håndfuld psykisk syge, og forskellige nationaliteter, så er der utrolig meget uro. Hvis du skal beskrive hvad et vellykket forløb med en bruger er, hvad vil det så være? u nævnte, at der var en løbende dialog og at I var flere om en bruger? I princippet er det vellykkede forløb, at man hurtigt finder ud af sammen med brugeren, hvad det er brugeren gerne vil og får hjulpet beboeren videre til noget, som passer til det den person gerne vil. Og at det foregår hurtigt, desværre. er er vanvittig meget bureaukrati. Mange burde være kommet videre efter tre måneder, men sidder her i halvandet år. Så det er noget med dialog og noget med tidsperspektivet også. et her med de tre måneder, er det noget som I har som mål? Nej, men der var på et tidspunkt forvaltningen talte om, at det var fuldstændig vanvittigt, for videre til hvad? Hvor der er andre dele af forvaltningen, der i den grad har flaskehalse, samtidig med at der er ved at ske noget nu, hvor du har TI og T, hvor folk kommer ud i boliger med forskellige former for støtte i forskellige perioder, så man netop kan få styr på de her ting, uden at folk meget hurtigt mister deres boliger. 5

6 Hvis du skal definere en bruger, som har den rette indstilling, eller som er let at få videre i systemet. Kan du sætte nogle ord på det? et er svært at tale om den rette indstilling, fordi hvad er den rette indstilling? Så kommer du ud i alle diskussionerne om, hvad det gode liv er. Og problemet er jo også, at vi har en stor gruppe, som måske ikke har så stor lyst til at komme andre steder hen, der faktisk godt kan lide at bo på Sundholm. et er trygt, det er rart, de kender det. Så kan det godt være, at man er god til at sige i samtaler: Jeg vil have min egen lejlighed, fordi det er det man skal sige. et handler måske om, at de lige nu bare kan få lidt tryghed? 1 Og her er de rammer hvor man kan få lov til det. Ja, og her er personale. Og det er meget skræmmende at komme ud i egen lejlighed, hvis man aldrig har prøvet det før. et kan være skræmmende nok for os andre. et er vel også et eller andet med, at man står der alene, der er et netværk der mangler? Ja Så vil vi spørge lidt mere ind til den somaliske mand, som er her på stedet eller dem, som du møder. Hvor meget har du at gøre med somaliske mænd her i dit arbejde? Er det nogle du sådan tit møder? Rigtig meget. Vi er oppe på, at mellem ti-tyve procent af vores brugere er somaliere. et er en gruppe vi har kunnet følge, og samtidig en meget speciel gruppe. Jeg har arbejdet her i seks-syv år, og det er næsten de samme jeg kender som kommer ind og ud, det er samme aldersgruppe, og det kommer også lidt tæt på, da det er folk på min egen alder, typisk i midten af 30 erne, starten af 40 erne. Hvor man har en følelse af, at de er kommet til anmark, men aldrig helt har brudt koden om, hvordan det her samfund fungerer, og nogle har fået lært sproget, andre har ikke. Og selv folk der har fået lært sproget, altså sådan helt fundamentalt med at kalde mig Rasmussen i stedet for Rasmus, fordi man ikke har gennemskuet at der både er Rasmus og Rasmussen og at der er noget der er et fornavn og noget der er et efternavn, ikke. Hvis man har svært ved at gennemskue det, så er det svært at finde ud af dagpengesystemet, ikke. Hvordan vil du beskrive målgruppen, de somaliske mænd? I forhold til andre som er her. Er der noget som skiller sig ud? Nu siger du, at det er meget de samme som kommer igen? Nu skal man passe på med ikke at generalisere, men noget der er fælles for dem, det er dels at der er rigtig mange i samme aldersgruppe. Og så er de typisk heftige misbrugere, som ofte er en kombination af kokain, khat og alkohol. Hvorfor tror du, at det netop er den aldersgruppe som ryger ind og ud af systemet? Jeg tror det har meget at gøre med det tidspunkt de er kommet til anmark på. Hvor de måske allerede er begyndt at få skabt sig en identitet i Somalia, men samtidig er for gamle til for alvor at få styr på uddannelse og de her ting. Ved nogle af dem har man en fornemmelse af, at de er gået direkte ind i et misbrug i anmark, og så ved jeg ikke hvor meget misbrug de har haft i Somalia. Mange af dem har jo oplevet fuldstændig vanvittige ting i Somalia, og mange af dem er jo tidligere børnesoldater. 6

7 Er de her helt alene? e er ikke taget herop med familie? Har de noget netværk? Mange af dem er kommet alene. er er også et netværk. u har dels en gruppe i 30 erne typisk, og så har du en gruppe der er ti-femten år ældre, som er meget forskellige. Nogle har haft det ret godt i Somalia og har så oplevet et gevaldigt statustab i anmark. Men generelt for dem er, ja, de har et netværk, men på tværs, så de har familie i Norge, Sverige og Kenya og Somalia. Og ofte er det folk, der har efterladt familie på vejen. Er der sådan en typisk opholdsplan for en somalisk mand? Ja Jeg kan printe en ud til jer senere. Seks uger efter folk er flyttet ind, skal der være påbegyndt en opholdsplan og den skal opdateres hver tredje måned. en er delt op i otte punkter: bolig, misbrug, økonomi osv. Og så er den så delt op i tre punkter: Hvad bekymrer, hvad fungerer osv. Og det er et redskab, man har på fornemmelsen er udviklet til folk, der tit har det lidt bedre og med lidt mere overskud end vores beboere. Vi har enkelte beboere, der har det godt og er mere velfungerende, hvor du kan sidde og have en dialog omkring udfyldelsen af opholdsplanen, men med mange af de beboere vi har bliver det til, at man skaber kontakten og at man snakker sammen. Men udgangspunktet for møderne er ikke opholdsplanen, men at man sørger for at snakke løbende om, hvad det er der sker i det her menneskes liv. Så dialogen er egentlig vigtigt ved de her somaliske mænd? Ja. Og den personlige relation betyder rigtig meget. e er bedre til at forholde sig til enkelte personer end til systemet. Oplever du det som værende ekstra problematisk, at lave de her opholdsplaner med somaliske mænd fremfor andre brugere? Nej, egentlig ikke. et er meget forskelligt. et er selvfølgelig meget svært at lave sådan noget, hvis folk ikke kan tale dansk eller engelsk. Har I noget som var specielt henvendt til somaliske mænd fremfor andre? Ja, men altså du kan jo dele folk op i forskellige grupper, ikke. Man kunne godt forestille sig, at der med dem ville være problemer i forhold til køn og kvindelige ansatte, men det interessante er, at tit er der større problemer med andre afrikanere, og med arabiske mænd end somaliere. eskyttertrang overfor kvindelige ansatte. Generelt synes jeg ikke det er et stort problem. Jeg synes næsten problemet er større med grønlandske mænd. Lige for at følge op, der er ikke nogle indsatser, der er direkte rettet mod denne gruppe, men mere som individer? ltså, der har været - ikke her på herberget der var Isbeddelprojektet for efterhånden en del år siden. Jeg ved ikke om I..? Jo, vi har læst om det. Men der er altså ikke noget i hverdagen her? Nej. Men det er interessant, at de nu begynder og komme på de forskellige plejetilbud. Vi havde ovenpå et plejetilbud, hvor de var ret heldige, da der blev ansat et par unge somaliske social og sundhedsassistenter før de begyndte at få indrykket somaliske beboere. et var ekstremt positivt og der var nogle, der havde nogle bekymringer først. Med al respekt for jeres køn et sådan lidt kvindeunivers, med nogle halvgamle social og sundhedsassistenter. Kunne spekulere på, om det nu var en god ide og om de kunne finde ud af, at håndtere alle de somaliske mænd herude. Og det viste sig overhoved ikke at være et 7

8 problem egentlig. er var stor respekt omkring dem, og mange brugte også meget tid på at pege på dem og sige: e er rigtige somaliere. Vi er bare nogle sutter. et er sådan der vi er! Somalier har styr på tingene, men det er bare os der Så det var egentlig meget rørende. Hvordan defineres et misbrug herude? er er meget få der nøjes med khat, tit bliver det kombineret med andre ting, og mit indtryk er også jeg ved det ikke jeg har prøvet at undersøge det, men jeg bilder mig altså ind, at der sker et eller andet når man blander khat og alkohol. Så det er blandingen af de to? Ja, og så er der lige lidt kokain oveni. Har du noget at sige om deres syn på khat? Mange tygger det, men mit indtryk er, at det er aftagende. Ved du hvorfor de tager det? e får en mild bedøvelse af det. Og det er derfor jeg siger, jeg mener der sker et eller andet når de blander det med alkohol. Ligesom visse former for nervemedicin. Hvis du tager rohypnol og alkohol sammen, så bliver virkningen en anden. Kan du se, om det har nogle konsekvenser for dem at de tager det? et er jo svært. rikker du mere end ti øl om dagen har det konsekvenser. Når du hører dem omtale deres forbrug af khat, altså om det bare er sådan lidt hyggeligt og noget man gør med vennerne, eller om de selv ser det som..? Khat er ikke det, der fylder meget. et er når det bliver kombineret med andre store problemer. Er det lige før at man kan sige, at khat kan have nogle positive effekter? et vil jeg ikke sige, at jeg har oplevet. Måske andre steder end her kan det være hyggeligt. Men det svarer jo til at sige, at alkohol kan have en masse positive effekter i nogle menneskers liv. Men ikke så meget på Sundholm. Er der nogle barrierer pga. deres misbrug? Ikke anderledes end alle andre brugere. et er jo svært at få en tilværelse til at fungere, hvis man er misbruger, og man kommer op og slås og skylder penge, kriminalitet Gør I noget for at afhjælpe det problem? Vi prøver jo på at formidle kontakt til Rådgivningscenter osv. Hvis de selv er indstillet på det, men generelt så henvender metadonbehandling sig til folk, der har heroinmisbrug mere end kokainmisbrug. Så der er nogle problemer der. et er meget sjældent, at man oplever somaliere i succesfyldt alkoholbehandling. et er også derfor jeg synes det er vanvittigt spændende at snakke med jer, og jeg glæder mig til at læse jeres opgave. er er virkelig nogle udfordringer. Mener du, at grunden til at der er så få der tager imod behandling, er fordi de ikke er indstillet på at få hjælp? Eller fordi systemet ikke er indrettet, så det retter sig mod somaliske mænd med et misbrug? Jeg har bestemt spekuleret på det. Jeg er dig svar skyldig. en gruppe af somaliske mænd vi har her, er det helt tydeligt at det er meget svært for dem at holde sig ædru længere tid af gangen. Vi har en gruppe af psykisk syge, der 8

9 ikke er misbrugere, som fungerer på en helt anden måde. Hvordan fungerer det så, hvis de skal i behandling? Er det så jer der siger: Vi kan se, du har et problem her, eller er det dem der henvender sig? Tit er det igennem en samtale eller dialog, hvor man spørger om det er noget de har lyst til at komme i behandling for. Så kan vi så formidle kontakt. Er der mange, der siger ja tak til det? landt somalierne er det forbløffende lidt Hvad tror du grunden er? Er det fordi de ikke forstår hvad behandlingssystemet er? or nogle virker det som om, de har svært ved at forstå det, ja. Når man er helt ude i et alkoholmisbrug, kan det være svært at finde ud af, at man skal holde op med at drikke. Men det lyder lidt som om, du ser alkohol som et større problem end khat? Khat fylder ikke så meget længere. lkohol er et meget større problem. Men det er generelt, at denne gruppe har et alkoholmisbrug? Og et kokainmisbrug. Når du har med de her mennesker at gøre, føler du så, at du har nok viden og kompetencer til at kunne hjælpe denne gruppe? (Svarer ikke) I forhold til misbrugsproblemer, der formidler I jo bare en kontakt, men det er jo ikke noget I går ind i på den måde? Meget sjældent. Hvad er det så ellers for nogle problemstillinger I prøver at hjælpe dem med? et handler jo om at prøve at få en vis stabilitet på en tilværelse, og der kan misbrug også komme ind under. Men også at fok er syge. or halvanden måned siden havde jeg en beboer, der døde af T (tuberkulose). Og tuberkulose er ikke noget man skal dø af, men hvis man ikke kan finde ud af at tage pillerne, og der er så meget kaos i ens liv. t dø af T er mere et symptom på, at der er lidt styr på ens tilværelse end at man egentlig dør af T. I 2012 er der ingen der skal dø af T, vel. Nej. I forhold til de udfordringer og problemstillinger, er der så nogle der relaterer sig til deres kulturelle baggrund? Generelt med folk der er kommet til anmark relativt sent, er der nogle der har meget svært ved at bryde koden i det danske samfund. orstå hvordan det hænger sammen. Går I ind og hjælper der? et skal vi jo. Når de bliver sanktioneret af deres kontanthjælp, fordi de ikke er mødt op til samtale i jobcenteret. Og så er der jo også den klassiske med, at min opfattelse er, at somaliske mænd og kvinder oftere lever mere adskilt end i stort set alle andre kulturer. Så det der med at man kan bo her og så have en kone ude i byen, som man måske ligefrem har børn med, er ikke ualmindeligt. Jeg ved ikke hvor meget der ligger i kulturen, men mit indtryk er, at mænd og 9

10 kvinder lever meget adskilt i Somalia. Hvilket måske også gør, at du har de her problemer med at mænd så på et eller andet tidspunkt ikke bliver lukket ind hos konerne igen, hvis de ikke økonomisk Ja, så har de ikke så meget at byde på som mænd. Hvorfor er det lige de somaliske mænd, der ofte kommer igen? Og især har svært ved at bryde de koder du snakker om i forhold til andre grupper, som kommer fra andre lande? Ja, vi ser enkelte tyrkere, typisk psykisk syge, enkelte iranere typisk misbrugere, men som ikke er en del af et iransk miljø. Ingen pakistanere overhovedet. Og så nordafrikanere, eller arabere, marokkanere, som typisk er misbrugere, men som heller ikke er en del af et egentlig miljø. Mens somalierne virkelig er en massiv gruppe og tilbringer rigtig meget tid sammen. Så det kan måske egentlig også spille en rolle i forhold til, at de bliver ved med at vende tilbage? er er en masse somaliere, et netværk. Men problemet er jo så bare at det fællesskab der er herude, er et misbrugsfællesskab. øler du, at de har tillid til dig, som medarbejder? Ja. et kan jeg glæde mig over. et er mit indtryk generelt. et er at de godt kan lide os og at de har tillid til os. Og meget af det er også relationer igennem mange år. I forhold til systemet, så er det mere enkelte personer, end hvor de tænker på systemet som sådan. Ser I hjemløshed, som det der forårsager andre problemer? Ved somaliergruppen er det næsten skræmmende, hvordan det er den anden vej omkring. Vi har virkelig folk som har været ude, to-tre gange og mere i egen lejlighed og i sagens natur holder op med at være hjemløse, men der går ikke ret lang tid inden vi ser dem igen. Naboklager, og det kan være svart at forstå, at man ikke må spille højt musik hver aften, og folk der pisser og fester lige udenfor. iskussioner med naboer hvor man hidser sig for meget op og så bliver man jo smidt ud. Og det gør man jo så også, hvis man glemmer at betale husleje. Er det anderledes end i forhold til andre grupper? Hvis man kunne give alle hjemløse en toværelses lejlighed i ispebjerg, så kunne vi jo afhjælpe hjemløshed i løbet af et halvt års tid. Men så ville der være en lang række andre problemer også? øler I lidt at den indsats I har lavet er lidt op af bakke? Ja, nissen flytter med. Især de her somaliere ser vi tit igen ganske kort tid efter. Meget trist. Jeg er meget glad for, at der er kommet mere styr på støttekontaktordninger, de har alle mulige forskellige navne. et er der jeg føler, at man kan gøre noget. Også rent kassetænkning, det koster om måneden at bo her, mens at det ikke koster så meget at have en, der kommer et par timer om ugen, som kan hjælpe med at tale med naboerne. øler du, at I har de fornødne ressourcer og kompetencer? Eller det er ikke det, der er årsagen til at de kommer igen? Problemerne ligger mere i, at man sætter folk ud i lejligheder uden den støtte, de har behov for. Man har tidligere forsøgt forskellige botræningsting, men det er en vanvittig svær kode at bryde. Jeg ville ønske jeg havde brudt den. Men det er da positivt, at man har fundet ud af, at hvis de får noget støtte i eget 10

11 hjem så.. Ja, og meget af det er også fundamentalt, ikk. t da vi var omkring de tyve år fik vi jo også massiv støtte fra både venner og familie. Og ja, de første tyve år af vores liv er jo gået i et stort botræningsprojekt. Vores mødre har lært os at tørre af efter os selv, at vaske vores tøj. Kan du se, hvad der virker? lt hvad der hedder bostøtte og så er der et stort behov for plejetilbud til gamle alkoholikere. er kommer flere. ehovet er så stort. Ud af vores seksoghalvtres beboere, sidder der nu seks-syv, som venter på at komme i en boform, hvor de kan få noget mere støtte. øler du, at det I har at tilbyde her - jeres målsætning med stedet - at det stemmer overens med somaliernes ønsker eller målsætning? Vi kan jo have nogle diskussioner med dem i forhold til, hvad der skal ske i fremtiden for dem. Mange vil jo bare gerne have en lejlighed. Hvor man har nogle bizarre diskussioner: Jamen du havde jo en lejlighed for fire måneder siden, hvorfor har du ikke det længere?. Jamen, det var fordi jeg ikke betalte husleje. Hvorfor betalte du ikke husleje?. et var fordi jeg havde en gadegæld, der var vigtigere. Nå, så det var dit misbrug, der gjorde det?. Nej, det var bare gadegæld, fordi jeg kom til at rulle den forkerte. u kom til at rulle den forkerte? Så du skal rulle de rigtige?. et er ekstremt det her, men det er en samtale jeg har haft. Men det de forventer her, det er først og fremmest, at I fremskaffer dem en bolig? et er der mange, der gør. Er det et ønske de kommer med? et er mit indtryk. er er nogle somalier, der er kommet ind, hvor de måske har overdrevet deres misbrug for at få lov til at være her. ltså hvor dette kan være en genvej til en bolig. Men omvendt så oplever vi også nogle der hvor vi synes de har en urealistisk ide i forhold til hvor meget de kan klare, og det bliver jo så desværre bekræftet. Vi har faktisk ikke så meget mere. Er der noget andet, du vil tilføje? Noget vi ikke er kommet ind på vedrørende somaliske mænd? Noget du synes der er vigtigt at pointere i forhold til dem? et er jo interessant, at jeg tror jeg kun har mødt en enkelt eller to somaliske kvinder, og at de findes stort set ikke. et synes jeg er meget interessant. et er stort set kun somaliske mænd. Hvis du sammenligner med grønlændergruppen - det ligger lige for, for det er de to store ikke-danske grupper der er her - der er der jo rigtig mange kvinder. Har du nogle bud på hvorfor? Mit bud er, at kvinderne har været bedre ti at udnytte de muligheder, der er. e har knækket koden? Og så også det der med, at somaliske mænd og kvinder lever mere hver for sig, end i mange andre kulturer, hvilket jo så gør at når man enten får offentlig forsørgelse eller har fået en uddannelse så man kan forsørge sig selv, så er der måske ikke så stort behov for den somaliske mand. I hvert fald i den generation. 11

12 11.2 Kirkens Korshær d interview med interviewperson Vi er interesserede i at få mere viden omkring hjemløse somaliske mænd med misbrugsproblemer. Vi er meget interesserede i at få jeres forståelse af denne her målgruppe, og hvordan indsatsen er målrettet denne her gruppe. Vi har lavet en interviewguide, hvor vi først spørger meget generelt ind til alle brugere, og så går vi mere specifikt ned og spørger om somaliske mænd med misbrugsproblemer. Okay. Vi vil lige starte med at høre, hvor længe du har arbejdet her? Jeg har været her i næsten elleve år. Hvad er din baggrund? Jeg er socialpædagog. et er jeg først blevet sådan her indenfor de sidste par år? Kan du beskrive, hvem der primært bruger herberget? Jamen det gør hjemløse mennesker, som typisk også har et misbrugsproblem. et er både mænd og kvinder, og vi kalder dem jo udsatte borgere. Og det betyder jo, at det ikke bare er du og jeg der er sat ud af en lejlighed, der ligger noget bag, og det kan netop være misbrug, det kan være psykisk sygdom. Kan du beskrive din primære funktion her? ltså når de kommer her til, så er min opgave selvfølgelig at få dem installeret på et værelse. Så er min opgave at tage kontakt til deres sagsbehandler på kommunen. inde ud af, hvordan vi kan hjælpe vedkommende. Skal vedkommende ud i egen bolig igen, skal han ud i en bolig med støtte eller en anden institution end denne her, for vi er kun et midlertidigt opholdssted. Hvis de ikke modtager kontanthjælp, så skal jeg hjælpe dem med at få sat en kontanthjælpssag i gang. Jeg skal hjælpe folk med at starte pensionsansøgninger op, hvis det er det de vil. Jeg følger dem til læge, altså alle de her praktiske ting. Ja. Hvordan vil du definere dit formål med dit arbejde? ormålet er jo, at de skal integreres i samfundet igen, og det kan jo godt være lidt svært. I hvert fald at integrere dem på det der er normen. Så må vi prøve at gøre det lidt anderledes på deres præmisser, ud fra de ressourcer de har. Ja. Hvordan ser du et vellykket forløb med en borger her? Et vellykket eller succesfuldt forløb det er selvfølgelig, at de kommer ud i egen bolig. t de bliver måske ikke nødvendigvis deres misbrug kvit, men får så meget styr på det, at de er mere stabiliserede. Eller at de kommer ud i arbejde igen, det er der jo et fåtal der gør. Og så er det jo succesfuldt, kan man sige. Er der forskel på den enkelte bruger her? Hvordan deres indstilling er og hvordan de forholder sig til, hvordan arbejdet med dem skal være og hvordan de kommer videre? Ja, og det er jo fordi de her borgere er forskellige. et kan godt være, at de kommer med mange af de samme problematikker, men de har en forskellig opfattelse af, hvad der burde gøres for dem. Nogle kommer med den indstilling, at de fralægger sig et hvert ansvar, og så er det os der skal overtage deres liv, og servicere dem og gøre alt for dem, uden at de selv tager ansvar. Og det kan vi jo ikke. e skal være medspillere, ellers er der jo ikke nogen idé med at vi hjælper 12

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interviews i forbindelse med observationer:

Interviews i forbindelse med observationer: Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud beliggende i : UANMELDT TILSYN DEN: 18.09.2013 Bofællesskabet Lægårdvej og opholdsstedet Fyrtårnet SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere