Stofmisbrugsbehandling i en metodestringent form

Transkript

1 lll Stofmisbrugsbehandling i en metodestringent form Januar 2016 Udarbejdet af: Helene Larsen Line Wagtmann Pedersen Gruppe: 33 Hovedvejleder: Svend Aage Andersen Bivejleder: Hanne Ramsbøl Anslag: Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Indhold Resume... 3 Kapitel Indledning... 4 Problemformulering... 6 Problemstillinger... 6 Metode anvendt til besvarelse af projektet... 6 Tematisering... 7 Design... 7 Interview... 7 Transskription... 8 Analyse... 8 Verification... 8 Rapportering... 9 Begrebsafklaring... 9 Perspektiv...10 Emneafgrænsning...11 Forforståelse...12 Kapitel Videnskabsteori...13 Den hermeneutiske cirkel...14 Socialfaglige perspektiver anvendt i stofmisbrugsbehandling...16 Læringsteori...16 Kognitive læringsteori...16 Behaviorismen...17 Relationsteori...18 Helhedssyn i det sociale arbejde...18 Systematisk sagsarbejde...19 Socialfaglige metoder anvendt i stofmisbrugsbehandling...21 Kognitiv adfærdsterapi...21 MI - Den motiverende samtale...22 ACT - Acceptance and Commitment Theraphy...24 Mindfulness...25 NADA - National Acupuncture Detoxification Association...26 Behandlingsformer

3 Døgnbehandling...27 Dagbehandling...28 Ambulant behandling...28 Substitutionsbehandling og lægeordineret heroin...28 Gruppebehandling...29 Efterbehandling...29 Udslusning og botilbud...29 Anonym ambulant behandling...30 Kapitel Analyse...30 Analyse af problemstilling Delkonklusion...35 Analyse af problemstilling Delkonklusion...38 Analyse af problemstilling Delkonklusion...42 Analyse af problemstilling Delkonklusion...46 Konklusion...46 Kapitel Perspektivering...49 Kritiske overvejelser...50 Litteraturliste...52 Bilagsliste...55 Bilag 1, Problemformulering til godkendelse...55 Bilag 2, Godkendt problemformulering...63 Bilag 3, Interviewguide...65 Bilag 4, Interview med stofmisbrugsbehandler fra Rusmiddelcenter Silkeborg...66 Bilag 5, interview med stofmisbrugsbehandler fra Center for Misbrugsbehandling Aarhus...69 Bilag 6, Samtykkeerklæringer

4 Resume Bachelorprojektets udgangspunktet er Socialstyrelsens Metodeprojekt, og anlægger socialrådgiverens perspektiv. Projektet belyser socialt arbejde med stofmisbrugere i behandling. Formålet er at undersøge, hvilke metoder der anvendes til at fastholde og motiveres til at gennemføre behandlingen. Det afdækkes hvilke perspektiver i socialt arbejde, der anvendes i misbrugsbehandling. Empirien bygger på interviews med to misbrugsbehandlere, som er en del af Metodeprojektet. Metodeprojektet søger at arbejde metodestringent med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og den motiverende samtale 1. I stofmisbrugsbehandling anlægges bestemte perspektiver, hvoraf de socialfalige metoder udspringer og anvendes i Metodeprojektet. Perspektiverne ses via teorier om læring, relation, helhedssyn og systematisk sagsarbejde. Misbrugerens forandringsudsagn danner grundlag for behandlingen, og misbrugeren anses som egen behandler. Behandler og stofmisbruger må anerkende hinanden som professionel og hjælpsøgende. På trods af Metodeprojektets mål om én metodevej, ses det socialfaglige skøn og den helhedsorienterede indsats, som en del af socialt arbejde og kan ikke nødvendigvis kobles på faste metoder. 1 Den motiverende samtale forkortes herefter MI 3

5 Kapitel 1 Dette kapitel vil være en introduktion til projektet. Vi vil igennem vores indledning kort præsentere projektet samt hovedfokus for opgaven. Vi vil ligeledes præsentere hvilke rammer, der ligger til grund for projektet og indsamling af empiri og data. Af kapitel 1 fremgår projektets problemformulering, som vi gennem senere analyse og fortolkning af problemstillingerne søger besvaret. Kapitlet indeholder ligeledes en begrebsafklaring for at lette forståelsen af helt centrale begreber, der bruges gennem hele projektet. Projektet tager udgangspunkt i socialrådgiverens perspektiv. Efterfølgende vil vi præsentere projektets emneafgrænsning, ligesom vi vil beskrive hvilken forforståelse, vi som undersøgere går ind til projektet med. Til sidst vil de forskellige behandlingsformer, der optræder i de den nationale stofmisbrugsbehandling blive præsenteret. Indledning Stofmisbrug anses som et alvorlig socialt problem. At have et stofmisbrug, kan have alvorlige konsekvenser for et menneskes liv og for dennes omgivelser. Et stofmisbrug kan påvirke muligheden for at tage uddannelse, passe arbejde og indgå i sociale relationer og netværk, ligesom det har alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser. Den tidligere regering udformede i september 2013 målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 (Regeringen, 2013). Af denne 2020-plan Alle skal med fremgår det, at antallet af stofmisbrugere har været stigende. Derudover har antallet af narkorelaterede dødsfald været stigende siden Målet med 2020-planen er, at mindske antallet af narkorelaterede dødsfald og i 2020 sikre, at antallet af dødsfald fastholdes på højst 200, hvilket svarer til en reducering på 30%. Derudover er der fastsat et mål om, at mindst halvdelen af alle stofmisbrugere der afslutter et behandlingsforløb, skal opleve en reducering eller stoppe deres misbrug helt (Regeringen, 2013, s. 24). For at sikre ovenstående mål har den tidligere regering iværksat Stofmisbrugspakken (Social- og Indenrigsministeriet, 2012), hvoraf 10 initiativer er opstillet. Stofmisbrugspakken er sat i værk for at sikre stofmisbrugeren i behandling og sikre en helhedsorienteret indsats. Ligeledes skal den løfte kvaliteten i stofmisbrugsbehandlingen gennem brug af viden og evidensbaserede metoder. Det centrale element i stofmisbrugspakken er afprøvning af evidensbaserede metoder. Denne afprøvning sker gennem Socialstyrelsens Metodeprojekt, som forløber over perioden I Metodeprojektet deltager ni af landets kommuner, som alle har meldt sig frivillig til deltagelse (Socialstyrelsen, s. 5). Metodeprojektets overordnede mål er at afprøve evidensbaserede metoder i stofmisbrugsbehandlingen. I Metodeprojektet afprøves kognitiv adfærdsterapi og MI i en metodestringent og manualbaseret form. For nogle af deltagerne i 4

6 projektet suppleres behandlingen med voucher-baseret forstærkning. Metodeprojektet indeholder fire forskellige spor, hvor deltagerne tilfældigt bliver placeret (Socialstyrelsen, s. 6). Gennem bachelorprojektet ønsker vi at undersøge, om Metodeprojektet kan være med til at skabe en ensartethed i stofmisbrugsbehandlingen, og sikre at stofmisbrugeren kan gennemføre behandlingsforløbet. Da det er evidensbaserede metoder, der er det grundlæggende i Metodeprojektet, tages der udgangspunkt i anvendelsen af teori og metoder anvendt i stofmisbrugsbehandling. Og hvordan disse metoder kan være med til at motivere og fastholde til et stabilt behandlingsforløb. Til at undersøge hvorvidt Metodeprojektet anvendes i praksis, har vi foretaget interviews med to stofmisbrugsbehandlere fra henholdsvis Rusmiddelcenter Silkeborg og Center for Misbrugsbehandling Aarhus. Begge behandlingssteder er en del af Metodeprojektet, og arbejder derfor efter de opstillede metoder og retningslinjer for projektet. De interviewede stofmisbrugsbehandlere arbejder begge i den ambulante stofmisbrugsbehandling, og besidder dermed samme arbejdsfunktion. Derudover har de henholdsvis 4 ½ og 10 års erfaring med stofmisbrugsområdet (Bilag 4, Rusmiddelcenter Silkeborg, 2015), (Bilag 5, Center for Misbrugsbehandling Aarhus, 2015). I den danske stofmisbrugsbehandling er der en behandlingsgaranti (Serviceloven 101, 2015), (Serviceloven forkortes herefter SEL), som sikrer, at alle der henvender sig om hjælp til behandling af deres stofmisbrug, skal tilbydes behandling senest 14 dage efter første henvendelse. Dog sikrer dette nødvendigvis ikke, at det er den samme behandling der tilbydes alle steder. Dermed har der hidtil været mulighed for, at arbejde efter forskellige behandlingsmetoder som fastsættes i de respektive behandlingsorganisationer. Vi vil i vores projekt undersøge hvorvidt de metoder, der anvendes i Metodeprojektet, kan benyttes i en metodestringent behandling af stofmisbrugere. Herunder hvorledes det kan skabe en ensartethed i den nationale stofmisbrugsbehandling, og dermed sikre at behandlingen ikke varierer fra kommune til kommune. I det sociale arbejde generelt spiller det socialfaglige skøn en stor rolle, vi vil derfor ligeledes have fokus på hvorvidt det socialfaglige skøn, kan komme til udtryk i en metodestringent stofmisbrugsbehandling. Vi vil ligeledes undersøge, hvorvidt motivationen og relationen kan have en afgørende betydning for at sikre et stabilt behandlingsforløb. 5

7 Problemformulering Hvorledes kan metoder i socialt arbejde anvendes i socialrådgiverens arbejde med stofmisbrugere 2 i stofmisbrugsbehandling til at fastholde og motivere til et stabilt behandlingsforløb? Problemstillinger 1. Findes der socialfaglige metoder i det sociale arbejde med stofmisbrugere, der kan anvendes således, at stofmisbrugeren kan gennemføre behandlingsforløbet? 2. Hvilke socialfaglige perspektiver anlægges der på det sociale arbejdes praksis med stofmisbrugere, således at stofmisbrugeren kan gennemføre behandlingsforløbet? 3. Hvilken betydning har relationen mellem socialrådgiver og stofmisbruger, og hvordan kan den anvendes i stofmisbrugsbehandling, således at målene for behandlingen indfries? 4. Hvorledes kommer borgerens autonomi til udtryk i tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet, og hvilken betydning har det for motivation og fastholdelse i forløbet? Metode anvendt til besvarelse af projektet Dette afsnit vil danne rammen for en beskrivelse af valg af metode anvendt til udarbejdelse af projektet. Afsnittet vil bestå af en begrundelse for valg af metoder, og hvordan disse anvendes til at skabe forståelse for det sociale arbejde med stofmisbrugsbehandling. Projektet er et undersøgelsesprojekt, og søger dermed gennem kvalitative interviews at indsamle empiri til besvarelsen af den overordnede problemformulering. I projektet tages der udgangspunkt i socialrådgiverens perspektiv, og hvordan denne udfører det sociale arbejde som stofmisbrugsbehandler. Til at underbygge dette perspektiv, er der foretaget interviews med to forskellige stofmisbrugsbehandlere fra henholdsvis Rusmiddelcenter Silkeborg og Center for Misbrugsbehandling Aarhus. De to interviews vil være metodisk udgangspunkt for projektet, og selve interviewundersøgelsen vil tage udgangspunkt i Steinar Kvales 7 faser af en interviewundersøgelse (Kvale, 2015, s ). Gennem de kvalitative interviews er der indhentet oplysninger om metoder og perspektiver anvendt i det sociale arbejde med stofmisbrugere, som herigennem vil blive inddraget til at kunne besvare problemformuleringen. 2 Den godkendte problemformulering og de dertilhørende problemstillinger er under udarbejdelsen af projektet ændret fra stofmisbrugeren til stofmisbrugere. Dette på baggrund af at det er evidensbaserede metoder og perspektiver generelt, som ønskes undersøgt, og ikke metoder og perspektiver anvendt på én bestemt stofmisbruger. 6

8 Tematisering Gennem projektet ønskes det i forlængelse af den tidligere regerings 2020-plan (Regeringen, 2013, s ) med målsætningen om, at flere stofmisbrugere skal gennemføre stofmisbrugsbehandling samt med udgangspunkt i det igangværende Metodeprojekt (Socialstyrelsen), som udspringer af 2020-planen, at undersøge hvorvidt valg af metode er afgørende for, at stofmisbrugere gennemfører stofmisbrugsbehandlingen. For at underbygge hvorvidt metodevalget er afgørende for stofmisbrugerens gennemførelse af behandlingsforløbet, vælges det at tage udgangspunkt socialrådgiverens perspektiv. Med problemformuleringen undersøges det hvordan socialrådgiveren kan anvende metoder i det sociale arbejde med stofmisbrugere i stofmisbrugsbehandling, og hvorledes dette kan være medvirkende til, at de fastholdes og motiveres til et stabilt behandlingsforløb. Design Projektets design er baseret på den viden, vi i undersøgelsesfasen har indsamlet, herunder den tidligere regerings 2020-plan (Regeringen, 2013). Efter det blev besluttet hvilken drejning projektet skulle tage, blev der etableret kontakt til to stofmisbrugsbehandlere fra henholdsvis Rusmiddelcenter Silkeborg og Center for Misbrugsbehandling Aarhus. Med vores emneafgrænsning, egen forforståelse samt interview og anden data vil projektets problemformulering blive besvaret. Projektets design vil blive opbygget på en måde, så der i kapitel 1 er en introduktionen til emnet, kapitel 2 en beskrivelse af teori og metode anvendt i stofmisbrugsbehandling, kapitel 3 er en analyse og konklusion af den indsamlede empiri og data samt til sidst kapitel 4, der indeholder en perspektivering og kritiske overvejelser i forhold til projektet. Der er valgt dette design, da denne opbygning bedst besvarer projektets problemformulering. Der er til projektet vedlagt uddrag af interviews med stofmisbrugsbehandlere fra henholdsvis Silkeborg og Aarhus Kommune. Dette er gjort for at gøre det lettere for læseren, at finde frem til de anvendte citater i analysen samt henvisninger. Interview Forinden interviewets start er der udarbejdet en interviewguide (Bilag 3, interviewguide, 2015), der er medvirkende til at skabe en rød tråd under interviewet, og dermed også skabe en ensartethed i de to forskellige interviews, for på den måde, at kunne sammenligne den indsamlede empiri. Hver interviewperson er forinden interviewet grundigt informeret omkring projektets formål, og hvilke oplysninger der videregives til brug i projektet. Derudover er der 7

9 forinden de to interviews start, udarbejdet en samtykkeerklæring, som begge stofmisbrugsbehandlere har underskrevet (Bilag 6, Samtykkeerklæringer, 2015). I projektet er der gjort brug af en induktiv metode, som ligeledes underbygger vores valg af teori. I den induktive metode observerer man enkelte tilfælde, og kan med denne baggrundsviden konkludere noget generelt. Med dette projekt kommer den induktive metode til udtryk ved, at de to interviews danner en samlet forståelse af, hvordan stofmisbrugsbehandling udføres på de ni stofmisbrugsbehandlingssteder, der alle er en del af Metodeprojektet. Transskription De to interviews er begge optaget digitalt på en mobiltelefon, så alle oplysninger er dokumenteret. Efterfølgende er begge interviews blevet transskriberet. Med transskriptionen er alle ord blevet nedskrevet, sådan at det danner et forståeligt og læseligt dokument for læseren. Transskriptionen skal ses og forstås i lyset af, at der sker en overgang fra talesprog til skriftsprog. Transskriptionen er dermed lavet, så det sagte giver mening for læseren (Kvale, 2015, s ). Uddrag af de transskriberede interviews er vedlagt i projektet som bilag (Bilag 4, Rusmiddelcenter Silkeborg, 2015), (Bilag 5, Center for Misbrugsbehandling Aarhus, 2015). Analyse Til at besvare projektets problemformulering, vil der gennem analysen blive inddraget relevante socialfaglige teorier og metoder anvendt i stofmisbrugsbehandling (Bilag 4, Rusmiddelcenter Silkeborg, 2015), (Bilag 5, Center for Misbrugsbehandling Aarhus, 2015). Teorier og metoder er valgt på baggrund af den empiriske viden, som er opnået gennem de to kvalitative interviews og Metodeprojektet. I analysen inddrages de teorier og metoder, som der er gjort rede for i kapitel 2. I projektet er der gjort brug af den klassiske hermeneutik. I analysen bringer vi vores egen forforståelse i spil ved at analysere ud fra en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang, ligesom de to interviewpersoners forforståelse er en del af den samlede besvarelse (Michael Hviid Jacobsen, 2010, s ). I fortolkningsprocessen vil den hermeneutiske cirkel blive anvendt aktivt som del af analysen (Michael Hviid Jacobsen, 2010, s ). Verification I projektet gøres der brug af både reliabilitet og validitet. Med reliabilitet menes der, hvorvidt troværdigheden af projektets resultat er eksisterende, og om andre ville opnå samme resultat gennem sammen undersøgelse. Validiteten henviser til hvorvidt en metode besvarer det, som den har til formål at undersøge. Altså hvordan og om den kvalitative forskning gør sig gyldig (Kvale, 2015, s. 318). 8

10 For at kunne verificere projektet, er det vigtigt at tage den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang med i sine overvejelser, samt det faktum, at både undersøger og interviewpersoner er præget af hver deres individuelle forforståelse (Michael Hviid Jacobsen, 2010, s ). Gennem den opstillede problemformulering samt problemstillinger, vil der gennem analysen søges en samlet besvarelse. Verificeringen af projektet sker dermed ved, at problemformuleringen i sidste ende besvares. Rapportering Det endelige resultat af vores undersøgelse skal ses i form af den færdige rapport. Rapporten er et resultat af besvarelsen af problemformuleringen samt de fire problemstillinger. I rapporten inddrages undersøgelsens resultater, som er baseret på relevante socialfaglige teorier og metoder. Begrebsafklaring Stofmisbruger Når der i projektet gøres brug af begrebet stofmisbruger, henvises der til en forståelse af begrebet som værende en person med vedvarende skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, som ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan være både fysiske, psykiske og sociale (Sundhedsstyrelsen, 2015). Stofmisbrugsbehandling Stofmisbrugsbehandling er en behandlingsform, der har til formål at afhjælpe eller reducere et stofmisbrug. Stofmisbrugsbehandlingen inkluderer både social- og medicinsk behandling (Socialstyrelsen, 2015). Metoder i socialt arbejde Metoder i socialt arbejde dækker over en samlet betegnelse for en række forskellige metoder, teknikker og færdigheder, som bruges i udøvelsen af det sociale arbejdes mange funktioner og forskelligartede opgaver (Henriksen, Metodiske tilgange i socialt arbejde, 2015). Perspektiver i socialt arbejde Når der i opgaven henvises til perspektiver i socialt arbejde, er der tale om, forskellige perspektiver der kan anlægges til at forstå og fortolke sociale problemer og socialt arbejde. I Danmark er disse perspektiver bygget op omkring samfundsvidenskaben, psykologien, jura og retlig regulering. Perspektiverne er ligeledes bygget op omkring videnskabsteoretiske tilgange 9

11 såsom psykodynamikken, interaktionismen, læringsteorien, konfliktteorien og systemteorien (Henriksen & Hemme, 2004, s. 2-3). Relation En handling der består i at skabe formelle eller uformelle relationer til andre mennesker. Herunder skabe, opretholde og vedligeholde relationer i omgang med andre (Socialstyrelsen, 2015). Autonomi Med autonomi menes borgerens ret til selvbestemmelse, ret til at træffe egne beslutninger og ikke lade autoriteter og andre udefrakommende bestemme for sig (Gyldendal, 2015). Gennemført behandling Gennemført behandling anses som gennemførelse af den sociale- og sundhedsfaglige behandling der tilbydes stofmisbrugeren jf. Serviceloven 101. Herunder gennemførelse af de mål der opstilles for behandlingen, der må anses at skabe en forandring eller en bedring, der kommer til udtryk i en bedre livssituation eller mere hensigtsmæssig livsstil for stofmisbrugeren (Servicestyrelsen, 2010, s. 39). Perspektiv I projektet tages der udgangspunkt i socialrådgiverens perspektiv. Dette er et bevidst valg, da udgangspunktet for at skrive projektet er på baggrund af vores socialfaglige viden. Ligesom socialrådgiverens perspektiv i projektet er et tilvalg, er det fravalgt at fokusere på stofmisbrugerens perspektiv. Med projektet ønskes det at undersøge hvordan stofmisbrugeren bedst muligt kan gennemføre et behandlingsforløb. Derfor vælges det at undersøge og analysere ud fra socialrådgiverens perspektiv, da det er dennes professionelle viden, der ligger til grund for stofmisbrugsbehandlingen. Ved fravalg af borgerens perspektiv, er det vigtigt at holde sig for øje, at dette perspektiv stadig er mindst lige så vigtigt som socialrådgiverens perspektiv. I projektet har det været en nødvendighed, at afgrænse projektets undersøgelsesfelt med henblik på at opnå brugbar viden inden for et afgrænset område. Da det gennem projektet ønskes at undersøge hvilke socialfaglige metoder, der kan anvendes til at fastholde og motivere til et stabilt behandlingsforløb, er socialrådgiverens perspektiv valgt, da vi har en formodning om, at det er stofmisbrugsbehandleren der er afgørende for behandlingsforløbets retning. Med fokus på metoder i socialt arbejde, vil vi underbygge 10

12 socialrådgiverens perspektiv, og skabe et undersøgelsesfelt til brug for det sociale arbejdsområde med stofmisbrugere. Socialrådgiverprofessionen stræber efter at opnå anerkendelse på lige vilkår med andre fagprofessioner. Udfordringer ved det sociale arbejde, kan findes i områder som det socialfaglige skøn, tolkning af lovgivning samt det faktum at borgere er forskellige. Her må man ligeledes anerkende at socialrådgivere er forskellige. Ved at analysere projektet ud fra socialrådgiverens perspektiv i stofmisbrugsbehandlingen, vil man kunne undersøge hvorvidt, der er behov for en stringent metodevej for at skabe ensartethed, og hvorvidt den enkelte stofmisbruger og misbrugsbehandler har indflydelse på behandlingen. Emneafgrænsning I bachelorprojektet ønskes det at undersøge hvorledes man fastholder og motiverer stofmisbrugere i misbrugsbehandling, herunder hvilke indsatser der anvendes i behandlingen af stofmisbrugere. Der tages udgangspunkt i voksne stofmisbrugere over 18 år, som frivillig modtager behandling. Der tages udgangspunkt i denne målgruppe, da det er voksne stofmisbrugere, som behandlingsgarantien jf. SEL 101 henvender sig til. Socialrådgiverens rolle som stofmisbrugsbehandler ønskes afdækket. For at gøre dette, er der opstillet fire problemstillinger, som skal være medvirkende til, at besvare den overordnede problemformulering. Ved at analysere de fire problemstillinger vil det blive undersøgt, hvilke metoder i socialt arbejde som stofmisbrugsbehandleren anvender i sit arbejde for at motivere og fastholde stofmisbrugeren til at gennemføre behandlingen. Derudover vil det blive undersøgt hvilke perspektiver der anlægges på det sociale arbejde med stofmisbrugere. Perspektiverne danner rammen for hvorledes forståelsen og tolkningen af sociale problemer og socialt arbejde anvendes i stofmisbrugsbehandlingen. Ligeledes vil det blive undersøgt, hvorvidt relationen har en afgørende betydning for behandlingsforløbet, ligeså vel som borgerens autonomi herunder ret til selvbestemmelse og medbestemmelse vil blive belyst i projektet. Det vil blive undersøgt om relationen i behandlingen kan være afgørende for behandlingsforløbets udfald. Ligeledes vil det blive undersøgt om der i mødet med stofmisbrugeren allerede opstår en forudbestemt relation, idet socialrådgiveren er den professionelle, og misbrugeren henvender sig efter hjælp. Her vil det være interessant, at undersøge hvorvidt dette kan være afgørende for hvilken retning behandlingen vil tage. 11

13 Som borger i et velfærdssamfund som det danske, tildeles man nogle rettigheder i mødet med det offentlige. Når stofmisbrugeren opsøger et behandlingstilbud, er det ligeledes under forudsætning af visse rettigheder. Herunder kan ses eksempler såsom at behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter første henvendelse til misbrugscentret. Stofmisbrugeren har ligeledes ret til en handleplan jf. SEL 141, 2 nr. 2. Her vil det være interessant at undersøge, om stofmisbrugeren selv er medbestemmende i tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet, og om den pågældendes autonomi kommer til udtryk i denne proces. Forforståelse Vores forforståelse bygger på, at stofmisbrugsbehandleren er afgørende for hvilken retning behandlingen skal drejes i. Med dette menes, at på trods af fast lovgivning og rammer, tillader stofmisbrugsbehandlingen, at behandlingsforløbet tilrettelægges behandler og stofmisbruger imellem. Forinden projektets start har vi haft en forforståelse omkring misbrugsbehandleren som værende afgørende for forløbet, hvilket vi gerne vil have be- eller afkræftet gennem besvarelsen af vores problemformulering. Forforståelsen bygges ligeledes op omkring en forståelse af relationen mellem stofmisbruger og misbrugsbehandler. Vi tror, at relationen har en betydning for behandlingen, da stofmisbrugsbehandleren er den professionelle, og stofmisbrugeren har behov for hjælp. Hvorvidt denne relation sikrer et ligeværdigt forhold mellem de parter, kan vi have vores tvivl omkring. Derudover har vi en forforståelse omkring at varigheden af stofmisbruget kan have en afgørende betydning for, om misbrugeren er i stand til at gennemføre behandlingen, og hermed reducere eller stoppe sit forbrug helt. Eksempelvis tror vi, at det er sværere for en stofmisbruger, der har haft et årelangt misbrug succesfuldt at gennemføre et behandlingsforløb, i modsætning til en misbruger, der lige er begyndt at misbruge. Vi har en forforståelse omkring, at det kan have en afgørende rolle for behandlingen, hvilken type stof der misbruges. Med dette tror vi, at hårdere stoffer såsom heroin og kokain er sværere at stoppe med end andre stoffer såsom hash. Ligeledes at det kan være sværere at reducere eller stoppe sit misbrug, hvis der misbruges flere euforiserende stoffer på samme tid. Ligesom behandleren skal tage stilling til misbruget, har vi en forforståelse omkring, at misbrugeren har andre sociale problemer end selve stofmisbruget. Her kan der nævnes ting som kriminalitet, hjemløshed, arbejdsløshed og lignende. Ligesom det for stofmisbrugsbehandlingen kan have en afgørende betydning, hvor ressourcestærk stofmisbrugeren er. Med dette menes, om stofmisbrugeren har arbejde, familie og andet netværk der ligeledes besidder ressourcer. Her tror 12

14 vi, at misbrugsbehandleren skal fungere og arbejde helhedsorienteret for at afdække misbrugerens ressourcer. Til sidst tror vi også, at køn og alder kan have betydning i behandlingsforløbet. I forhold til at være stofmisbruger, tror vi, at der foreligger nogle samfundsskabte forestillinger omkring hvilket køn der oftest er stofmisbruger. Her tror vi, at der er flere mænd end kvinder der er stofmisbrugere. Vores forforståelse bygger også på en forestilling omkring, at alder kan være afgørende for, at stofmisbrugeren opretholder et stabilt behandlingsforløb. Vi tror, at en ung stofmisbruger lettere lader sig distrahere af venner og andre gode tilbud, og dermed har lettere ved at fravælge behandlingen til fordel for noget andet. Hvorimod en ældre stofmisbruger fremstår mere ansvarsbevidst og måske har opnået andre værdier end den unge stofmisbruger. Kapitel 2 I dette kapitel vil der blive redegjort for valg af videnskabsteoretisk tilgang, samt hvordan denne tilgang anvendes til at analysere den indsamlede data og empiri. Den videnskabsteoretiske tilgang danner ligeledes rammen for, hvordan vi som undersøger anskuer projektet. Derudover følger en redegørelse for hvilke socialfaglige perspektiver og metoder, der anvendes i stofmisbrugsbehandlingen. De beskrevne perspektiver og metoder som anvendes i projektet, udspringer af Metodeprojektet samt de to interviews fra henholdsvis Rusmiddelcenter Silkeborg og Center for Misbrugsbehandling Aarhus (Bilag 4, Rusmiddelcenter Silkeborg, 2015), (Bilag 5, Center for Misbrugsbehandling Aarhus, 2015). Videnskabsteori Vi har valgt at anlægge et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv på vores bachelorprojekt. Valget af videnskabsteori udspringer fra ønsket om at forstå processerne bag stofmisbrugsbehandling. Vores forståelse af feltet stofmisbrugsbehandling er på forhånd indlagt i nogle rammer, og vi vil i gennem en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning forsøge at bringe vores forforståelse i spil og aktiv bruge den i analysen af området. I projektet anlægges der et hermeneutisk perspektiv ved bearbejdelsen af data og empiri. Ifølge hermeneutikken anskuer et menneske sociale problemer ud fra sin forforståelse. I mødet med andre fortolker hermeneutikeren omverden ud fra sin forforståelse. Hermeneutikken er eksistentiel, og afhænger dermed af den kulturelle kontekst. Vores forforståelse revideres og forandres dermed gennem vores erfaringer. Tilegnelsen af den nye forståelse vil således altid bygge på tidligere indlærte erfaringer. To mennesker kan aldrig have præcis den samme 13

15 forforståelse, hvorfor sociale problemer anskues forskelligt dermed kan udgangspunktet for stofmisbrugsbehandlingen variere (Christensen & Popp-Madsen, 2015, s ). Ved at anskue stofmisbrugere i et behandlingsforløb ud fra et hermeneutisk perspektiv, søges det at opnå forståelse for forskellige livssituationer og udgangspunkter for misbrugsbehandlingen. I arbejdet som stofmisbrugsbehandler, er behandleren selv ansvarlig for at tilrettelægge sin tid og sit arbejde. De forskellige misbrugscentre kan anlægge forskellige perspektiver og metoder i det sociale arbejde, alt efter hvor de organisatorisk er placeret. Dette må anses som væsentligt, da der dermed kan opstå en forskel i hvordan behandlingen udføres. De offentlige organisationer bygges op omkring nogle lovgivningsmæssige rammer. Lovgivningen på behandlingsområdet sikrer en landsdækkende behandlingsgaranti jf. SEL 101, men medfører ikke, at alle stofmisbrugere modtager den samme behandling. For at sikre at stofmisbrugeren modtager den rette behandling, er det vigtigt at stofmisbrugsbehandleren, ud fra sin viden omkring misbrugsbehandling skønner, hvilken behandling der må anses som den rette. I det socialfaglige skøn vil hermeneutikeren altid medbringe sin egen forforståelse i valg af behandlingsform. I misbrugsbehandlingen søger behandler og stofmisbruger at komme frem til samme mål nemlig at misbrugeren opnår at blive helt eller delvist stoffri. Med et hermeneutisk perspektiv vil man i arbejdet med stofmisbrugeren tilrettelægge behandlingen efter, at stofmisbrugeren har sin egen forforståelse. Stofmisbrugerens forforståelse kan eksempelvis være dannet gennem et liv præget af stoffer, kriminalitet eller lignende. Her kan stofmisbrugeren have skabt sig en forforståelse, der siger, at dette ses som en normalitet. I det hermeneutiske arbejde vil man gennem behandling forsøge at revidere stofmisbrugerens tanker og forståelse. Her vil den tidligere forforståelse altid ligge til grund for den nye forståelse. Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er i sin grundform opstået til at opstille metoderegler til at kunne læse og fortolke en given tekst, og derigennem finde frem til sandhedsindholdet heraf. Den klassiske hermeneutik er udbygget af Hans-Georg Gadamer, der har tildelt subjektets forforståelse en essentiel rolle i analysen og tolkningen af et givent element. I denne form for hermeneutisk analyse bliver den videnskabelige empiri til som et produkt mellem undersøger og det undersøgte (Nygaard, 2005, s ). Med Gadamers tilføring af subjektet som en del af analyseprocessen kan skellet mellem subjekt og objekt ikke opretholdes på samme vis som tidligere. Tidligere stod det fortolkende subjekt uden for cirklen og var den observerende del, men er ifølge Gadamer placeret inde i cirklen, og gør forforståelsen og forståelsen betingede af hinanden. Det anses som en umulig opgave for en 14

16 forsker med et hermeneutisk udgangspunkt, at gennemføre en neutral undersøgelse. (Nygaard, 2005, s ). Kilde: (Systime, 2015) Den hermeneutiske cirkel søger gennem ustandselig bevægelse mellem del og helhed at sætte fordomme og forforståelse i spil og være selvkritisk og refleksiv i fortolkningsprocessen. Ved brug af den hermeneutiske cirkel går man ind i fortolkningen af et givent fænomen med sin forforståelse, og forsøger derigennem at skabe mening. På samme tid skal fænomenet ses i forhold til den sammenhæng det indgår i. Dette kan eventuelt føre til en ny forståelse, og senere måske endnu en revision af denne. Processen kan således fortsætte i det uendelige, og er med til at udvide vores erfaringshorisont (Michael Hviid Jacobsen, 2010, s ). Vi går som individer til et givent fænomen, ud fra de erfaringer vil hidtil har gjort os. Dette kaldes for den erfaringshorisont vi har indlejret i os, og som er dannende for vores forforståelse (Michael Hviid Jacobsen, 2010, s ). Med horisont mener Gadamer, at forståelsen opstår når to horisonter mødes. Her menes der ikke, at to aktører skal opnå enighed, men derimod skabe et rum, hvori der kan være mulighed for at sætte sig i den andens sted og derigennem opnå fælles forståelse. Når vi sætter os selv i den andens sted, medbringer vi vores forforståelse. Når dette gøres, bliver to forforståelser til en helt tredje forståelse, dette kaldes horisontsammensmeltning. Ifølge Gadamer kan der ikke opstå endelig forståelse, da dette anses som en uendelig proces. Forståelse ses ikke som et slutprodukt, men en proces, hvorigennem vores forforståelse påvirkes, og vores horisonter rykker sig (Nygaard, 2005, s ). I forhold til vores projekt, vil vi ved brug af den hermeneutiske cirkel, besvare vores problemformulering. Problemformuleringen må anses som værende helheden i forståelsen af projektet, mens problemstillingerne anvendes til at forstå delaspekterne i projektet. Som nævnt ovenfor skal man ifølge hermeneutikken forstå delaspekterne, for at kunne forstå helheden og omvendt. Ved hjælp af problemstillingerne vil vi analysere og vurdere de metoder og perspektiver i det sociale arbejde, som kan motivere til et stabilt behandlingsforløb. Ligeledes undersøges relationen mellem behandler og stofmisbruger. Det overordnede formål med 15

17 projektet er at nå frem til en forståelse af, hvorledes disse metoder og perspektiver anvendes i socialrådgiverens arbejde, for at skabe bedst mulige rammer for stofmisbrugsbehandlingen. Socialfaglige perspektiver anvendt i stofmisbrugsbehandling Læringsteori I arbejdet med de læringsteoretiske modeller i socialt arbejde ligger hovedfokus på adfærden hos det enkelte individ. Individet omgives af andre, og indgår herigennem i et gensidigt påvirkningsforhold. Man kan her tale om, at individet påvirker sine omgivelser, samtidig med at det selv påvirkes. I de læringsteoretiske modeller ses adfærden som mentale processer af tanker og følelser samt som ydre iagttagelig adfærd. Den uønskede adfærd som eksempelvis kan ses hos en stofmisbruger, anses ifølge læringsteorien som indlært. I læringsteorien ønsker man at ændre den uønskede adfærd og betingelserne herfor, og på den måde skabe en ny platform for viden og indlæring (Oltedal & Hutchinson, 2006, s. 139). Relationen mellem stofmisbruger og misbrugsbehandler er i de læringsteoretiske modeller præget af problemløsning. Målet er her at opnå redskaber med hjælp fra misbrugsbehandleren, til at finde løsningen på stofmisbrugerens problemer (Oltedal & Hutchinson, 2006, s. 140). Kognitive læringsteori I stofmisbrugsbehandlingen tages der udgangspunkt i kognitiv læringsteori. Den kognitive læringsteori beskæftiger sig med, den måde individet tænker på. Individets tanker har indflydelse på adfærden, og man kan derfor ifølge den kognitive læringsteori ændre adfærden hos en stofmisbruger ved at ændre dennes måde at tænke på (Oltedal & Hutchinson, 2006, s ). Ifølge den kognitive læringsteori danner individet indre kognitive kort. De kognitive kort bygger på det individet i forvejen ved. Ved indlæring af nye erfaringer ændres de kognitive kort (Oltedal & Hutchinson, 2006, s. 149). Med den kognitive modelindlæring erkender man, at læring ikke finder sted alene ved individets egne erfaringer med omgivelserne. Læring foregår ligeledes ved, at individet betragter andres adfærd i situationer. Ved at koble modelindlæring på arbejdet med stofmisbrugere som tidligere har indlært en adfærd, der anerkender brugen af stoffer som normal, kan man ved brug af modelindlæring aflære denne uhensigtsmæssige indlærte adfærd. Den uhensigtsmæssige indlærte adfærd hos stofmisbrugeren kan gennem betragtninger af grupper, der ikke indtager euforiserende stoffer opnå nye indlærte erfaringer (Oltedal & Hutchinson, 2006, s ). 16

18 Behaviorismen Behaviorismen som ligeledes er en del af de læringsteoretiske modeller, beskæftiger sig ikke med de indre aspekter, som det er umuligt at observere som eksempelvis personlighedsstrukturen. Behaviorismen bygger på en forståelse af sammenhængen mellem stimuli og respons. Ved respons bruges der to forskellige forståelser - den tillærte respons og den naturlige respons, også kaldet betinget- og ubetinget respons. Man kan i betinget respons hos en stofmisbruger se en tillært respons i de situationer, som pågældende kobler til sit misbrug, eksempelvis sociale sammenhænge eller bestemte tidspunkter på dagen hvor der misbruges. Ved den ubetingede respons forstås de biologiske processer der kan knyttes til den naturlige trang til stoffet. Med dette forstås, at den betingede respons er indlært, og den ubetingede ikke er. Det er vigtigt at understrege, at den betingede respons ifølge behaviorismen kan aflæres (Oltedal & Hutchinson, 2006, s ). Også operant betingning er et væsentligt aspekt i forhold til behaviorismen. Grundlæggende er der i operant betingning formuleret to love for forstærkning af adfærd og to love til at reducere en bestemt adfærd. For at forstærke en bestemt adfærd, kan man enten give ros eller materielle ting. Ligeledes kan man fjerne nogle elementer, som er hindrende for den ønskede adfærd. For at reducere en uønsket adfærd kan man enten fjerne noget, som har haft en positiv effekt på en persons handlinger, eksempelvis hvis der tidligere er opnået opmærksomhed gennem uønsket adfærd. Eller man kan vælge at tilføre noget, som opleves negativt. Individets adfærd får dermed konsekvenser gennem straf (Oltedal & Hutchinson, 2006, s ). Narkotiske stoffer indtages til at begynde med på grund af deres lystskabende og forstærkende effekter. Den unaturlige høje dopaminomsætning kan hurtig være med til at kapre hjernens system. Afhængighed hos en stofmisbruger kommer til udtryk gennem dominansen af indlærte vaner og trang til stoffet. Når der ikke længere kan kendes forskel på kan lide og må have. (Anders Fink-Jensen og Karsten Ellemann, 2007, s. 27). På trods af eventuel erkendelse af de skadelige følger af stoffet, kan stofmisbrugeren ikke bryde denne vane, og oplever følelsen af kontroltab (Anders Fink-Jensen og Karsten Ellemann, 2007, s. 25). Belønning i stofmisbrugsbehandlingen virker ved en indlæringsmekanisme, som omhandler forholdet mellem stofmisbrugerens egne handlinger og belønning. Dette kan være en meget effektiv form for indlæring, og foregår ligesom nævnt ovenfor gennem operant betingning. Adfærden er her påvirkelig over for forstærkninger der tilføres i samspil med tidligere indlærte erfaringer. Et eksempel på dette, kan ses i forbindelse med, at der i stofmisbrugsbehandling med voucher-baseret forstærkning kan tilføres en forstærker i form af diverse gavekort. Dette ses som en belønning, der skal forstærke stofmisbrugerens lyst til at møde i behandlingen. Det er dog 17

19 givent, at stofmisbrugeren skal have erfaringer med, at egen handling giver belønning. Ligesom ændringen af adfærden er afhængig af, at selve belønningen indtræffer. Belønningen bør ikke foregå hver gang, da effekten ellers hurtigt vil aftage (Anders Fink-Jensen og Karsten Ellemann, 2007, s. 15). Relationsteori Som menneske indgår man konstant i samspil med andre. Med personer vi kender godt, bygger samspillet på en relation, mens den ved tilfældige møder ikke gør. Et samspil mellem en stofmisbruger og en misbrugsbehandler bygger også på en relation, men relationen vil her være en anden end eksempelvis relationen til et familiemedlem. Den professionelle relation mellem en stofmisbruger og en misbrugsbehandler indebærer både nogle muligheder og begrænsninger. Denne relation er aldrig ligestillet netop fordi den ene beder om en hjælp, som den anden forudsættes at kunne yde (Møller, 2014, s ). Den professionelle relation er altså asymmetrisk, og bygger på at misbrugsbehandleren er den ledende faktor, som guider stofmisbrugeren hen imod det ønskede mål (Møller, 2014, s. 110). Når en stofmisbruger henvender sig på et misbrugscenter, kan det være af væsentlig betydning for behandlingsforløbet, om misbrugeren føler sig mødt og anerkendt. Man kan forestille sig, at en god relation i misbrugsbehandlingen kan have en helende effekt i sig selv (Møller, 2014, s ). Når man taler om den gode relation, er der nogle grundlæggende træk som gør sig gældende herunder intersubjektivitet, anerkendelse, afstemt interesse, tillid og tryghed (Møller, 2014, s. 148). Når en stofmisbruger og en misbrugsbehandler udarbejder en behandlingsplan, bygger denne på et fælles mål. Målet kan kun nås, hvis begge parter anerkender hinandens roller og funktioner i samspillet, og hvis interessen for at nå målet er gensidig. Når begge parter har samme interesse, og anerkender hinanden i samarbejdet, skabes der gensidig tillid. Denne tillid kan være et bærende element i forhold til at få behandlingsforløbet til at lykkes, da stofmisbrugeren må forventes at have tillid til, at misbrugsbehandleren vil stofmisbrugeren det bedste. Ligeledes må behandleren selv have tillid til, at stofmisbrugeren på bedste vis efterlever de mål, som i fællesskab fastsættes under udarbejdelsen af behandlingsplanen. Når man kombinerer de ovenstående grundelementer i samspillet mellem stofmisbruger og misbrugsbehandler, opstår der en tryghed, som kan være udløsende for, at misbrugsbehandlingen lykkes. Helhedssyn i det sociale arbejde Helhedssyn er et begreb, der indebærer, at man skal kunne se tingene i et større perspektiv end det perspektiv, man som socialrådgiver varetager. Det anses som nødvendigt for en 18

20 socialrådgiver, at inddrage alle nødvendige forhold hos borgeren, der kan være af afgørende betydning for løsningen eller reduceringen af det sociale problem. Helhedssynet kræver, at man som socialrådgiver har viden om, og kan samarbejde med andre professioner og organisationer. Helhedssynet er et centralt begreb i det sociale arbejde med udsatte. Det opfattes af mange som en grundkompetence i teoretisk og praktisk socialt arbejde. Helhedssynet er dog ikke et entydigt begreb, og kan anvendes i varierende betydning (Harder & Nissen, 2011, s ) Med implementeringen af Serviceloven i 1998, gav Jens Guldager i 2001 sit bud på begrebet helhedssyn. Det er Guldagers beskrivelse af helhedssynet, der vil være udgangspunktet for dette projekt. Ifølge Guldager opstår muligheden for helhedsforståelse af problemer, ressourcer og behov hvis følgende aspekter inddrages: Sociale problemers tætte sammenhæng med menneskers livsvilkår Generel risikovurdering for opståen af sociale problemer Medbestemmende faktorer for menneskers håndtering af livsvilkår Konkrete menneskers individuelle reaktioner på belastninger Socialrådgiverens og hendes institutions ressourcer, herunder hendes forforståelse og forståelse af egen rolle Viden om samfundets normer og reaktioner på desintegrerede mennesker (Harder & Nissen, 2011, s. 39). Guldagers helhedssyn stræber efter at se og forstå samspillet mellem individet og familien, gruppen, institutions- og samfundsniveauet. På denne måde forstår man ifølge Guldager individet ud fra en helhedsorienteret tilgang (Harder & Nissen, 2011, s. 39). Systematisk sagsarbejde Systematisk sagsarbejde er en teori, der søger at skabe grundlag for en helhedsorienteret indsats i det sociale arbejde med udsatte mennesker. Systematisk sagsarbejde skal forstås som en arbejdsgang, hvor man forsøger, at systematisere en del af processen bag det sociale arbejde. Systematisk sagsarbejde består af følgende faser: Undersøgelse - fokus: indsamling af viden Vurdering - fokus: analyse og vurdering Handling/behandling - fokus: planlægning og udførelse Opfølgning/kontrol - fokus: opfølgning og vurdering af resultater (Henriksen, Metodiske tilgange i socialt arbejde, 2015, s ). 19

21 I det systematiserede sagsarbejde er et centralt element analyse og vurdering. Borgeren oplyser en række informationer om sig selv, og disse oplysninger skal systematiseres, og der må ligeledes skabes et overblik over disse. Det er herefter socialrådgiverens rolle at tolke disse informationer og bruge dem i samspil med sin faglige viden. Når en socialrådgiver har analyseret informationerne fra borgeren, laves der en socialfaglig vurdering, som ligger til grund for det fremadrettede arbejde omkring borgeren, og hvilken foranstaltning der skal iværksættes (Henriksen, 2015, s. 72). Ifølge Guldager er praktikerens hovedopgave, at bringe mennesket fra en uønsket position til en ønsket. Her kan der være tale om at forebygge eller afhjælpe sociale problemer. Når man som behandler tilrettelægger et behandlingsforløb, gøres dette ud fra ens forforståelse, altså om man betragter situationen som ønsket eller uønsket, samt hvorfor et socialt problem er opstået. Dette vil i sidste ende være styrende for indsatsen. Med et helhedssyn på et socialt problem mener Guldager, at der skal tages udgangspunkt i fem nøglebegreber: beskrivelse, forklaring, forforståelse, empati og fortolkning (Ejrnæs & Guldager, 2008, s. 22). Med beskrivelse menes der, hvilket socialt problem det drejer sig om, og hvordan problemet kommer til udtryk, samt hvilke konsekvenser det har haft for den enkelte (Ejrnæs & Guldager, 2008, s. 22). Forklaringen er svar på spørgsmålet omkring det sociale problem. Hvorfor er netop dette et socialt problem? (Ejrnæs & Guldager, 2008, s. 23) Man kan ikke beskrive uden en forforståelse af problemet. Beskrivelser bygger på bestemte teoretiske, erfaringsbaserede og værdimæssige antagelser. Eksempelvis vil stofmisbrugeren beskrive sit misbrug ud fra sin egen forståelse om euforiserende stoffer, ligesom misbrugsbehandleren vil anskue problemet ud fra sin forståelse af emnet. Forklaringen bygger på teori, og kan foregå på flere niveauer. Forklaringerne kan aldrig stå alene, og skal være med til at begrunde teorivalget i behandlingen. Forforståelsen er opstået som en reaktion på at samfundsvidenskaberne ukritisk igennem en længere periode overtog naturvidenskabens ydre forklaringsmodel. Det ydre objektive suppleres derigennem med dokumentation af subjektets holdning. Forskeren har derfor altid en forforståelse som udgangspunkt for sine iagttagelser og undersøgelser (Ejrnæs & Guldager, 2008, s ). Empati dækker over evnen til indlevelse, og forståelsen forudsætter indlevelse og empati (Ejrnæs & Guldager, 2008, s ). Til sidst vil behandleren fortolke det stofmisbrugeren siger, viser eller gør. Udlægge dette mening, og klargøre og fremlægge hovedpointer i problemet. Herefter vil dette ende ud i et løsningsforslag (Ejrnæs & Guldager, 2008, s ). 20

22 Socialfaglige metoder anvendt i stofmisbrugsbehandling Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi bygger på en forståelse af tanker, følelser og adfærd. Ifølge denne terapiform skal sociale problemer hos individet dermed forstås ud fra dennes egen opfattelse af omverdenen. Tolker individet sin omverden negativt, påvirker det indirekte de følelser mennesket har om sig selv og andre. Den kognive adfærdsterapis centrale element er baseret på den kognitive diamant. Her er det tanker, følelser, kropslige fornemmelser og handlinger der er essentielle. Disse eksisterer i interaktion med hinanden og er bærende konstruktioner i den kognitive adfærdsterapi. Forandres der noget et sted i konstruktionen, vil dette have indflydelse på samspillet i resten af diamanten. (Henriksen, Metodiske tilgange i socialt arbejde, 2015, s ). (Henriksen, 2015, s. 279) Grundstene i kognitiv adfærdsterapi er tanken omkring, at hvert individ bygger sine tanker op omkring individuelle skemaer. Skemaerne danner rammen for hvori individets automatisk indlejret tanker kommer til udtryk. Skemata er et udtryk for indvendige skemaer, der dannes tidligt i tilværelsen, og udtrykker tolkningen af individets forhold til omverdenen. Når et skema aktiveres farver det indholdet af individets tænkning. Dette må forstås i både positive og negative sammenhænge (Arendt & Rosenberg, 2012, s. 28). I stofmisbrugsbehandlingen anvendes kognitiv adfærdsterapi til at afhjælpe misbrugerens uønskede adfærd. I stofmisbrugsbehandlingen opstilles der i fællesskab mellem stofmisbruger og behandler mål for selve behandlingsforløbet. Her anvendes forskellige kognitive metoder til at klarlægge dette. Eksempelvis gøres der brug af fordele/ulempe skemaer, som blandt andet kan bruges til at opstille fordele og ulemper ved at stoppe eller reducere misbruget. I denne proces 21

23 kan der ske ændring af skemata, da stofmisbrugeren der tidligere måske ikke kunne se fordelene ved at stoppe, her får indlejret nye og ændrede skemata, der viser fordelene ved at stoppe eller reducere stofmisbruget (Arendt & Rosenberg, 2012, s. 47). Kognitiv adfærdsterapi er ofte individuelt baseret, og foregår over en korterevarende periode. Terapiforløbet er ofte opbygget omkring fem forskellige faser. I en typisk behandlingssituation vil der udarbejdes en dagsorden med valg af emne, derefter fortæller stofmisbrugeren kort hvordan det er gået siden sidst, med herunder hvordan hjemmeopgaven er løst. En hjemmeopgave betegnes som et hovedfokus i behandlingen, som hjælper til at lave relevante ændringer i hverdagen, og på den måde opnå succes i behandlingen. Dagens emne bearbejdes efterfølgende og hjemmeopgaven til næste gang aftales. Til sidst taler behandler og stofmisbruger om dagens session (Arendt & Rosenberg, 2012, s. 36). En væsentlig del af den kognitive adfærdsterapi er psykoedukation. I stofmisbrugsbehandlingen er målet med psykoedukation, at stofmisbrugeren opnår viden om, og indsigt i hvordan psyken hænger sammen. Med psykoedukation søger man at opnå indlæring af ønsket adfærd og aflære uønsket adfærd. Formålet er at skabe forandring gennem læring. Det er vigtigt at understrege, at behandleren er eksperten i den kognitive misbrugsbehandling, men at det er stofmisbrugeren der selv skal lave forandringerne. I behandlingen stiller man delmål, som skridt for skridt skal nås. Hvis målet er at opnå stoffrihed, vil dette overordnede mål blive opdelt i en række delmål, der skridt for skridt vil afhjælpe den uønskede adfærd altså stofmisbruget (Henriksen, Metodiske tilgange i socialt arbejde, 2015, s ). MI - Den motiverende samtale Den motiverende samtale også kaldet MI, er en tilgang, der anvendes på flere forskellige områder, herunder i behandlingen af stofmisbrugere. Tilgangen tror på, at hvis argumenterne for forandring kommer fra stofmisbrugeren selv, er der større chance for, at forandringen sker. I MI er motivation nøgleordet. Motivationen anses som noget der allerede eksisterer i individet, og er ikke noget der kan tilføres udefra - eksempelvis af en stofmisbrugsbehandler. Behandleren skal i MI være empatisk, nysgerrig og spørgende. Behandleren skal respektere stofmisbrugerens autonomi og ønsker samt tro på stofmisbrugerens ressourcer (Henriksen, 2015, s. 289). MI har to grundantagelser som tror på, at stofmisbrugeren selv skal argumentere for forandringen i sit liv. Og at behandleren skal være den støttende og hjælpende instans imod dette mål. I MI anses behandlerens interaktion og handlemåde i samtalen at være påvirkende over for stofmisbrugerens adfærd, og dermed påvirke tanker og argumenter for forandring. MI er 22