Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Transkript

1 Lønudviklingen 2. kvartal september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes løn steg med 2,0 pct., mens arbejdernes løn steg med 2,2 pct., jf. tabel 1. Lønstigningstakten er tiltaget fra 1,8 pct. i 1. kvartal. Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger har siden 2013 afveget mere end normalt fra DA s opgørelse. Dette er fortsat ind i 2015, hvor Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger for den private sektor lå på 1,5 pct. i 2. kvartal 2015 og dermed 0,6 pct.-point under DA s. Den danske lønstigningstakt har i længere tid ligget under udlandets. Denne tendens fortsatte i 2. kvartal 2015, hvor det vægtede gennemsnit af lønudviklingen i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,0 pct., mens den danske lønstigningstakt var på 1,6 pct. Den danske lønudvikling i fremstillingssektoren har i over fire år været lavere end i udlandet. Tabel 1. Oversigt over ændring i lønstigningstakten, udvalgte områder 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt DA området Årlig ændring i pct Arbejdere 1,4 1,3 1,3 1,4 1,4 1,7 2,2 Funktionærer 1,7 1,5 1,9 2,0 2,0 2,0 2,0 Fremstillingssektoren 1,7 1,6 1,9 1,9 1,6 1,5 1,6 I alt 1,6 1,4 1,6 1,7 1,7 1,8 2,1 Det offentlige Kommuner 0,3 1,3 1,0 1,1 1,9 1,0 1,8 Regioner 0,4 1,2 1,5 0,8 2,2 1,4 1,8 Staten 0,6 0,9 1,5 0,8 0,9 0,4 0,4 Danske forbrugerpriser 0,7 0,6 0,6 0,6 0,4 0,3 0,6 International lønudvikling 2,2 2,2 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. Lønstigningstakten for statsansatte var uændret i 2. kvartal på 0,4 pct. ifølge Danmarks Statistik, mens den både for kommunalt og regionalt ansatte steg til 1,8 pct. De faktiske lønstigninger for statsansatte lå 0,1 pct.-point under det overenskomstbestemte referenceforløb. For kommunalt og regionalt ansatte lå de faktiske lønstigninger henholdsvis 0,2 pct.-point og 0,1 pct.-point over de respektive referenceforløb. Ansatte på DA-området havde en reallønsfremgang på 1,5 pct. i 2. kvartal 2015, mens ansatte i den offentlige sektor oplevede en ændring i reallønnen på mellem -0,2 pct. og 1,2 pct. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne siden 2008, og lønkonkurrenceevnen er over niveauet i Dertil kommer, at der er sket en betydelig forbedring af bytteforholdet i industrien, og at industriens lønkvote befinder sig på et historisk lavpunkt, hvilket også peger på en meget stærk dansk konkurrenceevne. Side 1 af 14

2 Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området På hele DA-området var lønstigningstakten på 2,1 pct. i 2. kvartal Lønudviklingen lå dermed 0,2 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Funktionærernes lønstigningstakt var i 2. kvartal på 2,0 pct., hvilket er fjerde kvartal i træk. Arbejdernes lønstigningstakt steg til 2,2 pct. Funktionærernes lønstigningstakt lå 0,1 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigningstakt lå 0,3 pct.-point over referenceforløbet, jf. figur 1. Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Pensionsindbetalinger og fritvalgsordninger bidrog med henholdsvis 0,2 pct.-point og 0,3 pct.-point til lønstigningstakten på hele DA-området. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde dermed 0,5 pct.-point i 2. kvartal, jf. tabel 2. Bidraget fra fritvalgsordninger afspejler overenskomstaftalerne, som indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,4 pct.-point pr. 1. marts Side 2 af 14

3 Tabel 2. Lønstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt 1. kvartal kvartal 2015 Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Pct Arbejdere 1,2 1,9 2,0 1,7 1,8 2,7 2,4 2,2 Funktionærer 1,9 2,3 2,0 2,0 1,4 2,5 2,2 2,0 Alle 1,5 2,0 2,0 1,8 1,6 2,7 2,3 2,1 Heraf: Pct.-point Genetillæg -0,1-0,1 0,1 0,0-0,1 0,0 0,0 0,0 Fritvalgsordninger 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 Personalegoder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Pension 0,2 0,5 0,2 0,3 0,1 0,5 0,2 0,2 I alt 0,3 0,6 0,5 0,5 0,3 0,9 0,5 0,5 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var på 1,6 pct. i 2. kvartal 2015, hvilket var 0,2 pct.- point under de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 2. Lønstigningstakten for funktionærer i fremstillingsvirksomhed faldt til 1,4 pct. i 2. kvartal, mens arbejdernes lønstigningstakt i fremstillingsvirksomhed steg til 1,8 pct., jf. tabel 2. Fritvalgsordninger og pensionsindbetalinger bidrog med henholdsvis 0,3 pct.-point og 0,1 pct.-point til lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed. Genetillæg bidrog negativt med 0,1 pct.-point i 2. kvartal, jf. tabel 2. Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Side 3 af 14

4 De største lønstigninger i 2. kvartal 2015 inden for fremstillingsvirksomhed var i transportmiddelindustrien, hvor lønstigningstakten var på 3,2 pct., mens de mindste lønstigninger var inden for kemisk industri, som oplevede en lønstigningstakt på 0,1 pct. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed steg den årlige lønstigningstakt til 2,7 pct. i 2. kvartal Det var 0,8 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 3. Dette skyldes blandt andet pæne stigninger i pensionsudbetalingerne, som bidrog med på 0,5 pct.-point til lønstigningstaktsten. Denne stigning kan dog delvist henføres til de uregelmæssige betalinger, der ikke indgår i de beregnede lønstigninger, men som indirekte slår igennem på pensionsbetalingerne. Hvis man i stedet benytter ændringen i pensionsindbetalinger fra de andre erhverv som bedste bud på udviklingen i pensionsindbetalingerne på byggeriets område, så får man en samlet lønstigning i byggeriet på 2,5 pct., i stedet for de 2,7 pct., der er angivet som den samlede lønstigning. Udviklingen i de uregelmæssige pensionsbidrag, som følge af uregelmæssige betalinger, bliver interessant de kommende kvartaler. Disse betalinger kan være afregningen af akkordoverskud efter afsluttede projekter. For funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed steg lønstigningstakten til 2,5 pct. i 2. kvartal, mens lønstigningstakten for arbejderne steg til 2,7 pct. Fritvalgsordninger bidrog med 0,3 pct.-point til lønstigningerne som følge af overenskomstaftalerne, der indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,4 pct.-point pr. 1. marts Pensionsindbetalinger og personalegoder bidrog med henholdsvis 0,5 pct.-point og 0,1 pct.-point til lønstigningerne. Det giver et samlede bidrag til lønstigningstakten fra disse elementer på 0,9 pct.- point, jf. tabel 2. Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten inden for serviceprægede erhverv steg til 2,3 pct. i 2. kvartal 2015 og lå dermed 0,4 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Side 4 af 14

5 Lønstigningstakten var i 2. kvartal steget til 2,2 pct. for funktionærer og 2,4 pct. for arbejdere. Fritvalgsordninger bidrog med 0,3 pct.-point til lønstigningstakten, mens pensionsindbetalinger bidrog med 0,2 pct.-point. De største lønstigninger i 2. kvartal blandt de serviceprægede erhverv var inden for engroshandel med it mv. og ingeniørvirksomhed mv., hvor lønstigningstakten var på 3,0 pct. De laveste lønstigninger var inden for vikarbureauer og arbejdsformidling, hvor den årlige ændring i lønnen var 1,2 pct. Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor 1 Lønstigningstakten for ansatte i staten var på 0,4 pct. i 2. kvartal Lønstigningstakten for de statsansatte lå 1,1 pct.-point under den private sektors lønstigningstakt, som ifølge Danmarks Statistik var på 1,5 pct. i 2. kvartal. Lønstigningstakten for ansatte i kommuner og regioner var begge på 1,8 pct., hvilket var 0,3 pct.- point over den private sektors lønstigningstakt, jf. figur 5. 1 I dette afsnit sammenlignes der med private lønstigningstakter opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s lønstigningstakter, der blev brugt i foregående afsnit, fordi Danmarks Statistiks opgørelse af den private lønstigningstakt indgår i beregningen af de offentlige reguleringsordninger. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser afviger fra hinanden. I 2. kvartal 2015 opgjorde DA således lønstigningen til 2,1 pct., mens Danmarks Statistik målte en lønudvikling på 1,5 pct. Forskellene skyldes primært forskellige tekniske valg i opgørelserne. Side 5 af 14

6 Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Indtil 2007 var kommunalt og regionalt lønindeks samlet i et. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 2. kvartal var inden for forskning og udvikling, hvor lønstigningstakten var 0,6 pct. Inden for statslig administration, politi og forsvar lå lønstigningstakten på 0,3 pct. Undervisning havde også en lønstigningstakt på 0,3 pct., mens den for kultur og fritid var 0,2 pct., jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 2. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Forskning og udvikling 0,4 0,3 1,3 0,0 0,6 Statslig administration, forsvar og politi 2,1 1,6 1,3 0,4 0,3 Kultur og fritid 0,1 0,3 0,2 0,8 0,2 Undervisning 1,0 0,2 0,6 0,2 0,3 I alt 1,5 0,8 0,9 0,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik. Den samlede lønstigningstakt for statsansatte lå 0,1 pct.-point under det overenskomstbaserede referenceforløb i 2. kvartal, som var på 0,5 pct., jf. figur 6. Side 6 af 14

7 Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan afvige fra de faktiske udmøntninger. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Lønstigningstakten for ansatte i kommunerne steg med 0,8 pct.-point til 1,8 pct. i 2. kvartal De højeste lønstigninger i kommunerne var inden for kultur og fritid samt undervisning, hvor lønstigningerne var på henholdsvis 2,5 pct. og 2,1 pct. I den anden ende var lønstigningen i sundhedsvæsenet på 1,2 pct., jf. tabel 4. Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommuner 2. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Administration 1,3 1,2 1,3 0,6 1,9 Undervisning 0,1 1,5 1,9 1,2 2,1 Sundhedsvæsen 0,5-0,1 0,9 0,2 1,2 Sociale institutioner 1,0 0,9 1,9 0,7 1,4 Kultur og fritid 1,3 1,2 2,2 2,1 2,5 Rengøring og anden operationel service 1,8 1,3 2,0 1,3 1,9 I alt 1,0 1,1 1,9 1,0 1,8 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for ansatte i regionerne steg med 0,4 pct.-point til 1,8 pct. i 2. kvartal Lønstigningstakten var inden for både sociale institutioner og sundhedsvæsnet på 1,9 pct., mens den inden for administration var på 1,6 pct., jf. tabel 5. Tabel 5. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner 2. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Administration 0,2 0,1 1,1 0,3 1,6 Sundhedsvæsen 1,7 0,8 2,2 1,4 1,9 Sociale institutioner 0,0 1,9 2,4 1,9 1,9 I alt 1,5 0,8 2,2 1,4 1,8 Kilde: Danmarks Statistik. Side 7 af 14

8 For kommunalt ansatte var lønstigningstakten 0,2 pct.-point over omkostningsstigningerne i det overenskomstbaserede referenceforløb, som var på 1,6 pct. i 2. kvartal. For regionalt ansatte lå lønstigningstakten 0,1 pct.-point over referenceforløbet, som var på 1,7 pct. i 2. kvartal, jf. figur 7. Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i årene. Regionale lønindeks er udskilt fra Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Udmøntningen af reguleringsordningerne En central del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der skal sikre en mere ligelig lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne. Reguleringsordningerne blev videreført ved overenskomstfornyelserne i år, men blev ændret en del i forhold til tidligere. For det første blev der indført et såkaldt privatlønsværn, for det andet bliver en eventuel positiv udmøntning af reguleringsordningen i 2016 suspenderet. Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point til de kommunalt ansatte. Hvis den private lønstigning er 1 pct.-point lavere end den kommunale lønudvikling, træder det såkaldte privatlønsværn i kraft og udmønter forskellen 100 pct., dvs. den ekstraordinære lønregulering bliver -1 pct.-point. Den kommunale reguleringsordning udmøntes den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Udmøntning af reguleringsordningen i 2015 er 0,11 pct. den 1. oktober Den aftalte stigning i de kommunale lønninger er 0,35 pct., og den samlede lønstigning pr. 1. oktober 2015 bliver da 0,46 pct. Lønudviklingen i den private sektor i 2. kvartal 2015 var 1,5 pct. og ligger dermed under lønudviklingen i den kommunale sektor, som var 1,8 pct. Udmøntningerne fra den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året og baseres på udviklingen over fire kvartaler i den regionale lønudvikling, hvorfor udmøntningerne kan afvige fra de kommunale. Udmøntningen af den regionale reguleringsordning i 2015 var -0,13 pct., eftersom den regionale lønudvikling var højere end den private, og privatlønsværnet trådte kraft. Den aftalte løn- 2 I udmøntningen af reguleringsordningen i 2015 er indregnet en korrektion for kompensationen for afskaffelsen af 60- årsreglen i folkeskolelærernes overenskomster, som skal holdes uden for reguleringsordningen. Det vurderes, at kompensationen isoleret set øger lønstigningstakten med 0,14 pct. pr. august 2014 og således har effekt i 3 af de 4 kvartaler, der indgår i beregningen af udmøntningen i Dermed indebærer korrektionen, at udmøntningen øges med 0,08 pct. Derudover indregnes en reststigning på 0,2 pct. årligt ved skønnet for udmøntningen. Side 8 af 14

9 stigning på det regionale område er 0,35 pct., hvorved den samlede lønstigning i regionerne bliver 0,22 pct. den 1. oktober Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2015 var 0,23 pct. 3 Baseret på den realiserede udmøntning af reguleringsordningen i 2015, lønudviklingen for 2. kvartal 2015 og opdaterede skøn for den private lønudvikling for 2015 og har Forhandlingsfællesskabet opdateret skønnet for udmøntningen af reguleringsordning og privatlønsværn i 2016 og 2017 for kommunalt og regionalt ansatte. Forventningen er fortsat, at de private lønstigninger overstiger de offentlige og dermed, at privatlønsværnet ikke træder i kraft hverken i 2016 eller Skønnet for udmøntningen af reguleringsordningerne i 2017 er dog nedrevideret med 0,14 pct.-point til 0,18 pct. og 0,20 pct. i henholdsvis kommuner og regioner. Indarbejdes den samme private lønudvikling i den statslige reguleringsordning, indebærer det isoleret set en nedjustering af udmøntningen i 2017 fra 0,70 til 0,54 pct. Tabel 6. Rammerne for de generelle lønstigninger Kommuner 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. okt. I alt Pct Generelle lønstigninger mv. 0,99 0,35 0,50 0,02 1,00 1,20 0,80 4,86 Organisationsforhandlinger 0,40 0,40 Reguleringsordning 0,11-0,18 0,29 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 1,00 1,20 0,98 5,55 I alt år 1,45 1,92 2,18 5,55 Regioner 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. okt. I alt Pct Generelle lønstigninger mv. 0,99 0,35 0,50 0,02 1,00 1,20 0,80 4,86 Organisationsforhandlinger 0,40 0,40 Reguleringsordning -0,13-0,20 0,07 I alt 0,99 0,22 0,50 0,42 1,00 1,20 1,00 5,33 I alt - år 1,21 1,92 2,20 5,33 Stat 1. apr. 1. apr. 1. apr. 1. dec. I alt Pct Generelle lønstigninger mv. 0,27 0,80 1,00 1,50 3,57 Reguleringsordning 0,23-0,54 0,77 I alt 0,50 0,80 1,54 1,50 4,34 Forv. reststigning 0,70 0,70 0,70 2,1 Forv. lønudvikling 1,20 1,50 3,74 6,44 Anm.: Generelle lønstigninger mv. inkluderer bl.a. omkostningsstigninger ved fædrebarsel og ATP-stigninger. Udmøntningen af reguleringsordningerne for 2015 er beregnet. De øvrige udmøntninger af reguleringsordningerne er baseret på skøn for udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige del-sektorer. Kilder: Forlig mellem Finansministeriet og CFU, forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, forlig mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet, OAO samt Danmarks Statistik og egne beregninger. 3 Heri er indregnet en korrektion for kompensationen for afskaffelsen af 60-årsreglen i undervisernes overenskomster i forbindelse med lovindgrebet fra Det øger udmøntningen med 0,06 pct.-point i Fra Økonomisk Redegørelse, august 2015, hvor den private lønudvikling skønnes til 1,7 pct. i 2015 og 2,2 pct. i Ved indgåelse af aftalerne var lønudviklingen skønnet til 1,9 pct. i 2015 og 2,4 pct. i Side 9 af 14

10 Den private lønudvikling i 2. kvartal 2015 var i Danmarks Statistiks opgørelse 1,5 pct. og dermed fortsat under forventningen for 2015 på 1,7 pct. 5 Fortsætter den private lønudvikling med at overraske negativt, er der risiko for at privatlønsværnet aktiveres i Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigninger. I 2. kvartal 2015 lå inflationen på 0,6 pct. jf. figur 8. Prisudviklingen ind i 3. kvartal 2015 ligger indtil videre på 0,7 pct. Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. De højere lønstigninger for privatansatte på DA-området og den fortsat lave vækst i forbrugerpriserne gjorde, at den årlige ændring i reallønnen for privatansatte var 1,5 pct. i 2. kvartal Den årlige ændring i reallønnen for ansatte i den offentlige sektor var overordnet set højere i 2. kvartal 2015 sammenlignet med 1. kvartal. For ansatte i både kommunerne og regionerne steg reallønnen med 1,2 pct. i 2. kvartal, hvilket er henholdsvis 0,5 pct.-point og 0,1 pct.-point højere end i 1. kvartal. Reallønnen for ansatte i staten faldt med 0,2 pct. i 2. kvartal, hvilket er 0,3 pct.- point mindre end i kvartalet før, jf. figur 9. 5 Det skyldes formentlig delvist, at lønskønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2015 baserer sig på Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. De to statistikker har afveget usædvanligt meget de seneste år, og Danmarks Statistiks opgørelse har ligget væsentligt under DA s opgørelse. 6 Risikoen er størst på det kommunale og regionale område, eftersom den forventede reststigning på statens område på 0,7 pct. endnu ikke fremgår af statistikken, idet lønudviklingen på statens område i 2. kvartal 2015 var 0,4 pct. Der er ikke sket en justering af reststigningen på statens område i tabel 6. Side 10 af 14

11 Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner, regioner og på DA-området Anm.: Først fra 2008 skelnes der mellem lønudviklingen for ansatte i kommunerne og for ansatte i regionerne. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,0 pct. i 2. kvartal Dermed var den udenlandske lønudvikling 0,4 pct.-point højere, end den danske, som var på 1,6 pct. i fremstillingssektoren, jf. figur 10. Den danske lønudvikling i fremstillingssektoren har i over fire år været lavere end i udlandet. Side 11 af 14

12 Figur 10. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Pct. 5 Pct Danmark Sammenvejet lønudvikling Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort for 2. kvartal 2015, stod USA for den største lønstigning i udlandet, hvor lønnen steg med 2,5 pct. I den anden ende var der en lønreduktion på 2,7 pct. i fremstillingssektoren i Japan, jf. tabel 7 Blandt de nordiske lande havde Norge og Sverige de højeste årlige lønstigningstakter på henholdsvis 2,0 pct. og 2,1 pct. Finland havde en lønstigningstakt på 1,2 pct. i 2. kvartal Tabel 7. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Pct. Polen 1. kvartal ,8 Holland 1. kvartal ,3 USA 2. kvartal ,5 Tyskland 1. kvartal ,4 Italien 1. kvartal ,3 Sverige 2. kvartal ,1 Sammenvejet lønudvikling 2. kvartal ,0 Norge 2. kvartal ,0 Danmark (arbejdere) 2. kvartal ,8 Danmark 2. kvartal ,6 Storbritannien 2. kvartal ,3 Frankrig 1. kvartal ,3 Finland 2. kvartal ,2 Spanien 1. kvartal ,8 Belgien 1. kvartal ,2 Japan 2. kvartal ,7 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Side 12 af 14

13 Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan med et snævert begreb måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønnen, og som samtidig er korrigeret for udviklingen i kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne blevet forbedret. Det skyldes primært en højere produktivitet, sammenlignet med udlandet, jf. figur 11. Figur 11. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet Pct.-point Pct.-point Pct.-point Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Bytteforhold i industrien 0 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 2010 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 2010 til 2012 er udviklingen udregnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (maj 2015), OECD, Nationalbanken, ADAM og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt den nuværende lønudvikling er holdbar fremadrettet. Et højt lønniveau er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet end i andre lande. Mange analyser af konkurrenceevnen tager udgangspunkt i en længere tidsperiode, fx helt tilbage i 1995 eller At lade en udvikling, der har fundet sted for så mange år siden, indgå i vurderingen af konkurrenceevnen virker mærkeligt. Det må formodes, at forringelser af konkurrenceevnen i 1990 erne og starten af 2000 erne vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO har af denne grund alene set på udviklingen siden 2003 i figur 11. En dybere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør også tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2003, hvor de danske enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed har udviklet sig lidt langsommere end udlandets, er danske virksomheders eksportpriser vokset mere end importpriserne, jf. figur 11. Det har medvirket til at øge lønsomheden i danske virksomheder og styrket deres internationale position. Et andet mål for den danske lønkonkurrenceevne, som samtidig tager højde for bytteforholdsændringer, er udviklingen i lønkvoten. Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen det vil sige lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i løbende priser. Industriens lønkvote i Danmark er faldet kraftigt de senere år. Lønkvoteudviklingen har været svagere end de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 12. Side 13 af 14

14 Figur 12. Udviklingen i industriens lønkvote Indeks 2003 = Indeks 2003 = Danmark Sverige Holland Tyskland Finland Storbritannien Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i industrien. Kilde: Eurostat. Side 14 af 14