GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata"

Transkript

1 Paper til Kortdage 2005, Hotel Comwell, Kolding, november, GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata Thomas S. Nielsen, Adjunkt, Ph.D. Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Øst Tel: & Henrik Harder Hovgesen, Lektor, Ph.D. Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Øst Tel: Abstract Foredraget fokuserer på mulighederne for GIS-baserede analyser af interaktionsmønstre. Adgangen til georefererede interaktionsdata for f.eks. pendling, migration og transportadfærd åbner nye muligheder for GIS-baserede analyser af sammenhænge og udviklingstræk. Disse muligheder har dels en videnskabelig interesse i forbindelse med effektvurderinger o.l., i mere eksplorative studier af udviklingsmønstre, som middel til visualisering og præsentation af sammenhængene, samt til brug i forbindelse med by og trafikplanlægning. I forbindelse med projekt Byen, Vejen og Landskabet, der har fokuseret på udviklingen langs med de danske motorveje, har bl.a. udviklingen i pendlingen mellem danske sogne været analyseret vha. GIS. I projektet blev det besluttet at præsentere pendlingsmønstrene et flow af pendlere der starter, slutter eller passerer enhver del af landet. Resultatet er et kort der viser såvel sammenhænge som niveauer af flow. Andre - mere traditionelle muligheder - havde været desirelines (linier mellem start og slutpunkt), pendlingsoplande som det f.eks. har været benyttet i forbindelse med landsplanredegørelserne, eller mere lokalt orienterede analyer af pendlere til eller fra givne områder. Foredraget anvender data for pendlingen mellem danske sogne fra projekt Byen, Vejen og Landskabet til at sidestille og diskutere de forskellige muligheder og deres respektive udsagnskraft. Paperet trækker på analyseeksempler udarbejdet i ArcView/ArcGis samt Flowmap. 1

2 Baggrund Interaktionsdata giver mulighed for en række geografiske analyser af relationer mellem områder. Denne tilgang de relationelle data - falder lidt uden for det som de fleste GIS-pakker tilbyder. For ArcView / ArcGis har brugerne imidlertid bidraget til mulighederne med scripts og extensions til analyser af desirelines og flow videre findes specieliserede software pakker, der netop rettet sig mod analyser af interaktionsdata (Flowmap). I forbindelse med projekt Byen, Vejen og Landskabet blev den danske pendlingsstatistik benyttet til at analysere og repræsentere udviklingen i pendlingen i gennem de sidste 20 år. I forbindelse med projektet blev en del forskellige muligheder for bearbejdning af det store datasæt afprøvet og flere muligheder er løbende kommet til. I dette paper præsenteres en række af muligheder for analyser / bearbejdning som et interaktionsdatasæt giver. Videre overvejes anvendeligheden af de forskellige former i forhold til problemstilling og geografisk skala. Interaktionsdata Det konventionelle interaktionsdatasæt er en matrice med startzoner (origins) i rækker og målpunkter (destinations) i kolonner mens cellerne oplyser interaktionen mellem givne start og målpunkter. Interaktionen kan være opgjort i forskellige enheder. Omkring 1970 blev antallet af telefonsamtaler f.eks. benyttet til at inddele Danmark i funktionelle enheder (en mulighed som liberaliseringen af telemarkedet desværre har fjernet). Andre enheder er f.eks. antallet af pendlere, antallet af rejser mv. I den nationale statistik er det i dag muligt at fremstille flere typer af interaktionsdatasæt: Pendling (Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), flytninger, ejerskab til ejendomme. Pendlingen og flyttemønstrene har traditionelt været genstand for planlægningsrelaterede og geografiske undersøgelser, mens relationer mellem bopæl og f.eks,. ejerforhold til sommerhuse kan siges at være et spænnende supplement, der åbner nye muligheder for analyser af udviklingen af de funktionelle sammenhænge omkring de ekspanderende byregioner. Intertaktionsdata skabes i øvrigt i en række repræsentative undersøgelser som den danske Transportvane undersøgelse (Danmarks Transportforskning / Danmarks statistik) og f.eks. Danmarks statistiks lastbilstatistik, havne statistikken, DSB s passager tællinger o.l. Hertil kommer surveys, der enten gennemføres ad hoc eller indgår marketingsprodukter hvortil der ikke er offentlig adgang. I projekt Byen, Vejen og Landskabet blev de danske pendlingsdata brugt til analyser af udviklingen i pendlingen og ikke mindst udviklingen inden for de funktionelle sammenhænge i Danmark. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er gennemført fra 1982 og frem til dato og registrerer bolig (folkeregisteradresse) og arbejdssted for de fleste pendlere (i 2002: 2,6 mill. pendlere). Til brug for projektet blev der opstillet en matrice for pendlingen mellem 1390 geografiske zoner i 1982, 1992 og Pendlingsstatistikken har fået justeret metoden mht. om personer uden fast arbejdssted henføres til arbejdsgiverens adresse mellem 1982 og 1992 (i 1982 blev de sat på arbejdsgiverens adresse). Dette angår dog kun en lille del af datasættet og i det store hele vurderes pendlings statistikken at give et rimeligt billede af udviklingen i gennem den 20 årige periode. Samtidigt er det næsten tale om en fuld tælling af alle arbejdstagere og de problemer som en repræsentativ undersøgelse (f.eks. en transportvaneundersøgelse) kunne have med at sikre et datagrundlag for konklusioner om forholdene i de tyndest befolkede egne af landet undgås. Datasættet er med andre ord velegnet til at sige noget hvordan udviklingen har forløbet i Danmark - og herunder hvordan den er fordelt og orienteret geografisk. 2

3 Kortlægningsmuligheder I forbindelse med arbejdet med pendlingsdatasættet har forfatterne løbende samlet på kortlægningsmuligheder der tager udgangspunkt i et interaktionsdatasæt. Disse muligheder præsenteres her under overskrifterne: desirelines, områdebaserede opgørelser, pendlingsregioner, og pendlerflow. Desirelines Repræsentation af interaktion mellem A og B ved hjælp af en lige linie er en klasikker. Inden for transportplanlægningen blev det betragtet som en selvstædig metode hvormed der kunne konkluderes om behovet for nye veje o.a. - før egentlige trafikmodeller blev udviklet i løbet af 50érne. Derudover har desirelines fundet anvendelse som illustration i transport-studier (se f.eks. Her Majesties Stationary Office, 1963) og i talrige geografiske studier (se f.eks. Chombart de Lauwe, 1952 for et af de mest kendte eksempler). Inden for mindre områder vil det være muligt at kombinere brug af desirelines med tykkelser på linierne efter antallet af pendlere. Stillet over for den danske geografi inddelt på 1390 geografiske zoner - med knap zone-kombinationer, der bruges af pendlere er dette imidlertid ikke muligt (det ville det i øvrigt heller ikke have været selv om man havde brugt de gamle 275 kommuner). Det eneste praktisk anvendelige i denne sammenhæng er en cut off værdi i antal pendlere for hvor en desireline vises eller ikke vises. Minimum 25 pendlere Minimum 50 pendlere Minimum 100 pendlere Figur: flow af pendlere mellem zoner vist som desirelines mellem de kombinationer af zoner, der udveksler et vist minimums antal af pendlere Betydningen af forskellige cut off værdier ses på figuren. Her er benyttet opgørelser af udvekslingen af pendlere mellem hvert enkelt zone-par i absolutte tal. Det er selvsagt muligt at raffinere kortene ved at sættet udvekslingen af pendlere i forhold til antallet af boliger og arbejdssteder i de enkelte zoner og dermed tegne kort over pendlingstilbøjeligheden mellem zone-par under kontrol for produktions og attraktionsfaktorer (som det hedder i trafiksammenhæng). Kortbilag I viser pendlingen mellem de 1390 zoner i 1982, 1992 og som desirelines mellem zonepar, der udveksler mindst 50 pendlere. 3

4 Område-baserede mål/udgangspunkt opgørelser Et interaktionsdatasæt giver mulighed for at udvælge en given destination for at kortlægge hvorfra pendlerne til destinationen kommer (deres bopæl) eller omvendt for at vælge et givent startområde (boligområde) og derpå kortlægge de lokaliteter hvor de bosiddende beskæftigede har deres arbejde. Denne type af kortlægning er lige som desirelines en klasikker der har været anvendt i utallige pendlingsstudier, samt i f.eks. landsplanredegørelser o.l. I forbindelse med Byen, Vejen og Landskabet blev der bl.a. gennemført kortlægninger af 10% isolinier for pendlingen til udvalgte byer. Det område inden for hvilket mere end hver tiende pendler til den udvalgte destination blev afgrænset fra de områder hvor mindre end hvor tiende pendler til destinationen. Kortbilag II viser 10% isolinier for pendlingen til Danmarks 5 største byer (afgrænset på baggrund af kommuner) i 1982, 1992 og Fremgangsmåden har her været en opgørelse af andelen der pendler til destinationen på sogne (centroider) for derpå at tegne en så vidt muligt blød kurve der adskiller dem over 10% - fra dem der har en andel på under 10%. En fremgangsmåde der kan sammenlignes med optegning af områder med højtryk og lavtryk på baggrund af målinger fra en række målestationer. Retningsvektorer En pendlingsmatrice giver også mulighed for at opgøre pendlingens retning enten som hvor mange der pendler mod et given mål (f.eks. mod bycenteret) eller som en gennemsnitlig pendlingsvektor hvor hver desireline der udgår fra en given zone betragtes som en vektor, der har vægt efter det antal pendlere, der benytter den pågældede zone-kombination. Resultatet bliver en enkelt vektor pr. zone, der viser den gennemsnitlige destination for pendlingen (eller hvis det beregnes for arbejdspladsenden den gennemsnitlige bopæl). Længden af retningsvektoren vil i sig selv fortælle hvor biased eller skævt rejsemønsteret er for et given område. Pendlingsretninger har bl.a. været benyttet i USA til at afgrænse byområderne fra hinanden (se f.eks. Rain, 1999) da det fortæller noget om hvilken by et givent county orienterer sig mod. Videre er det af stor interesse i analyser af byers struktur. Her kan ændringer i pendlingsretningen både kan være med til at fortælle i hvilken grad bevægelsesmønstrene bryder med den dominans som centeret og de radiale bevægelser historisk har haft og til at vise hvordan nye landområder i periferien i stigende grad kommer til at indgå i byregionerne. Kortbilag III viser retningsvektorer for pendlingen for 1390 geografiske zoner i 1982, 1992 og Det geografiske niveau forstået som antallet af zoner og deres størrelse har ganske givet stor betydning for aflæseligheden af retningsvektorer for pendlingen. I de vurderinger som censusbureau of statistics i USA har gennemført har enheden været counties og dermed zoner i størrelsesordenen 20x20 km. Her vil det kun være de pendlinger der rækker ud af lokalområdet der får betydning for retningen. I det datasæt der har været anvendt her er zonerne væsentligt mindre. Dette fører til mange pile oven i hinanden (særligt i hovedstadsregionen) og til at lokale variationer i den lille skala kan få stor betydning for gennemsnitsvektoren. Med de mange pile på kortene kan det enkelte kort generelt aflæses som et udtryk for fordelingen af magnetiske poler i Danmark, mens det er særdeles vanskeligt af ses forskelle mellem de tre årstal. Hertil kræves opfølgende statistik f.eks. mht. ændret størrelsesorden af retningsbias (længde af vektorpil). 4

5 Pendlingsregioner Pendlingsdata har været benyttet i bl.a. landsplansammenhæng til afgrænsning af pendlingsregioner (se f.eks. Nielsen, 2001) og til analyser af funktionelle regioner mere generelt (se f.eks. Andersen, 2002). Princippet er her at de dannes klynger af de geografiske zoner som interaktionsdatasættet baserer sig på således at de zoner der har den største grad af indbyrdes interaktion lægges sammen til funktionelle regioner/pendlingsregioner. Herudover kan metoderne dog variere. I de analyser som Miljøministeriet har gennemført (Nielsen, 2001) sigtes mod at hver enkelt region/klynge opfylder et nærmere fastsat krav til forholdet mellem intern pendling og ind/udpendling. Blandt andre konkrete analysemetoder er Intramax analysen, der for et givent område med interaktion mellem zoner trin for trin optimerer den interne pendling i de klynger der dannes ved at lægge de zoner samme der har den største indbyrdes interaktion (Van der Zwan m.fl., 2005). Analysen har således lige så mange trin som der er zoner i det oprindelige datasæt og til hvert trin hører en vis procentdel zone-interne pendlinger. I dette paper benyttes Intramax analysen i programmet Flowmap 7.2 (Faculty of Geographical Sciences, Utrecht University, 2005) til at inddele Danmark i pendlingsregioner. Med denne analyseform er der mere eller mindre frit valg mht. hvor stor en andel zone interne ture der skal være resultatet og dermed hvor mange zoner/klynger/regioner landet skal inddeles i. I figuren nedenfor vises eksempler på de inddelinger der opnås med 80%, 90% og 95% zoneinterne ture som skæringspunkt for analysen. 80% zone interne 90% zone interne 95% zone interne Figur: inddeling af Danmark i pendlingsregioner vha. intramax analyse hvor andelen af zone interne maksimeres trin for trin gennem sammenlægning af zoner til større og større enheder. Kortene viser hvordan Danmark på denne måde kan inddeles i zoner hvor hhv. 80, 90 og 95% af alle pendler-relationer er zone-interne. For at illustrere den nye zone/klynges udstrækning er der tegnet rundt om centroiderne for de oprindelige zoner (dataenheder) hvilket forklarer de tilsyneladende overlap som kortet viser. Samsø og Bornholm udgør selvstædige zoner/klynger på alle tre kort. Det skal bemærkes at de ture der i udgangspunktet var zone interne indgår i procenten (for de 1390 geografiske enheder var det i 1982 ca. 29% og i 2002 ca. 24%). Overordnet forekommer det givet at en meningsfuld afgrænsning af pendlingsregioner i denne analyseform er ensbetydende med en høj andel zone-interne ture. Som en konsekvens er det valgt at tage udgangspunkt 95% zone-interne pendlinger for at vise udviklingen over tid. Opgjort på denne måde går Danmark fra 13 pendlingsregioner i over 11 i til 8 i 2002 (i alle årene udgør Bornholm og Samsø egne pendlingsregioner uden under-inddelinger). 5

6 Kortbilag IV viser en opdeling af Danmark i pendlingsregioner hvor 95% af alle pendlinger er zone-interne, i hhv. 1982, 1992 og Pendlerflow Kortlægninger af pendlerflow har været benyttet i projektet Byen, Vejen og Landskabet som en måde at vise udviklingen i pendlingen og de funktionelle regioner på. Princippet er tidligere skitseret i Matthiessen og Andersson (1993) for at udsnit af hovedstadsregionen. Fremgangsmåden er ganske enkelt at opsummere hvor mange pendlere ifølge pendlingsmatricen - der passerer et givent sted og derpå vise det summerede flow på kort. Resultatet er dermed parallelt til trafikflow (AADT o.l.) der viser hvor mange der kører på en given strækning. Interessante forskelle er imidlertid at man for et flow afledt af en interaktionsmatrice selv kan vælge om det skal knyttes til f.eks. vejnettet eller om det som vist skal baseres på luftlinier og om flowet for en given undergruppe skal optegnes. Flow kortlægningen kan ses som et supplement til inddelingen af landet i pendlingsregioner der ikke mindst glimrer ved at resultatet er visuelt appellerende og foruden graduerede farvekoder/pendlingsintensiteter giver muligheder for at præsenterer resultatet som et højdekort i 3D. På et vist niveau må det forventes at resultatet af en flowkortlægning viser nogle af de samme tendenser som en inddeling af landet i pendlingsregioner ville gøre. Dette er dog ikke 100% tilfældet hvilket an sammenstilling af de to kortlægninger også viser. Dette er et forhold der i sig selv giver anledning til nysgerrighed i det der er begrænset viden om hvordan funktionelt sammenvævede regioner er konstitueret intern. Selv om Los Angeles, USA og Randstadt, Holland er store sammenvoksede og funktionelt sammenvævede enheder (hver for sig naturligvis) betyder denne sammenhæng ikke nødvendigvis at f.eks. bosatte ethvert sted kan arbejde et hvilket som helst andet sted i byen/byregionen. En kombination af analyser af pendlingsregioner og det mere eller mindre kontinuerlige flow af sammenhæng eller interaktion skulle kunne være med til at belyse sådanne forhold. Figur: Fremgangsmåde v. kortlægningen af pendlerflow. 1 (venstre) Desirelines mellem bopæls og arbejdszone optegnes på baggrund af zone-centroider. 2 (midten) En 2x2 km grid kastes ud over og benyttes som enheder til opsummering af antallet af passerende pendlere. 3 (højre) Kort over pendlerflow omkring Århus. Det er her valgt at opgøre flow af pendlere på baggrund af luftlinierne mellem zonerne og opsamle på 2x2 km grid. Med brug af luftlinierne sigtes mod en kortlægning af de funktionelle relationer inden for landet. Brugen af en 2x2 km grid kan diskuteres. Gridén er dels nødvendig 6

7 for at fremhæve forskellene i flowet, ved brug af de oprindelige irregulært formede zoner, sløres niveau forskellene for meget, dels er enheden en del mindre end de fleste af de databærende zoner. Pragmatisk vurderet viser kontinuiteten af de resulterende flows imidlertid at brugen af 2x2 km zoner ikke er urimelig. Her vil det naturligvis også være passende at understrege at der er tale om en geografisk model og ikke om virkeligheden selv. Sammenligninger mellem flows vil givetvis være følsomme over for forskelle i zone-størrelser og ikke mindst størrelsen af den enhed der opsummeres flow for. Farvekoder / værdier har ligeledes stor betydning for resultatet. De celler der har et flow af en vis størrelse dækker næsten hele Danmark inklusive forvandet mellem Bornholm og resten af landet (se kvintilkort nedenfor) så alene en visning af flow inden for genkendeligt omrids af Danmark kræver at størsteparten af de celler som flowet er opsummeret for undelades af kortet. Gennemsnit og standardafvigelser Natural breaks Kvintiler Figur: flow af pendlere som en egenskab ved stedet opsummeret som det antal pendlere der, på baggrund af luftlinier mellem hjem og arbejdsssted (1395 zoner), starter, slutter eller passerer i gennem en given 2x2 km celle i Danmark. Kortene viser betydningen af brug af gennemsnit og standardafvigelser, hhv. natural breaks og en opdeling af dataenhederne i kvintiler for det endelige udtryk. Beregningsgrundlaget er i alle tre tilfælde samtlige 2x2 km celler hvor der er et flow der er over nul. I dette paper vises flowet med udgangspunkt i gennemsnittet og standardafvigelsen (beregningsgrundlaget er de celler som der er et flow inden for hermed undgås den arbitrære effekt at hvordan griden evt. er blevet defineret/afgrænset). Hermed tages højde for variationen i arbejdsstyrken og kortet kommer til at vise hvilke områder, der er mere tilbøjelige til at hænge samme end andre et givent år. Kortbilag V viser pendlingen mellem 1390 zoner som et flow summeret på baggrund af startende, sluttende eller gennemrejsen pendlere i 1982, 1992 og Farvekoder tager udgangspunkt i gennemsnit og standardafvigelser det pågældende år (beregningsgrundlaget er for alle tre årstal de celler der havde et flow over nul i 2002). Afslutning Paperet har præsenteret 5 måder at kortlægge interaktionsdata på: Desirelines, områdebaserede opgørelser (f.eks. 10% isolinier for pendling til byer), retningsvektorer, pendlingsregioner, samt kortlægning af pendlerflow. 7

8 De forskellige metoder kan give hver deres bidrag til forståelsen af hvordan de rumlige sammenhænge udvikler sig. Desirelines forekommer med egnet til kortlægninger af interaktion når der er tale om mindre områder eller få zoner. I eksemplet hvor der er tale om pendling mellem 1390 zoner i Danmark vil princippet dog stadigt være nyttigt som middel til udforskning af sammenhænge, ved bl.a. at arbejde med forskellige cut off værdier, relativ udvikling, beregning af pendlingstilbøjelighed mv. Den områdebaserede opgørelse af f.eks. hvor en stor en andel af befolkningen der pendler til en given by har den store styrke at resultatet er let at forstå og dermed egner sig for formidling i en bredere offentlighed. Ulemper er selvsagt at der med fremgangsmåden ses bort fra meget af den information som ellers ligger i en interaktionsmatrice. Retningsvektorer for pendlingen kan især give vidnesbyrd om en ændret status for områder over tid. I kortbilagene ses bl.a. væsentlige forøgelser af retningsbias i pendlingen for dele af periferien (særligt Vendsyssel og Lolland-Falster) efterhånden som disse områder orienterer sig med de større byer samt for Sjælland mere generelt hvor en større og større del af pendlingen har retning mod København. At benytte vektorerne til afgrænsningen af funktionelle regioner er imidlertid vanskeligt. Det lader sig i nogen grad gør nord-syd mens i øst-vest retningen er næsten al pendling vendt mod øst. Et mønster der sikkert skal forklares ud fra den geografiske fordeling af byer og bystørrelser i det danske bymønster. Inddelingen af landet i pendlingsregioner vha. intramax el. lign. giver mulighed for at identificere de områder der indbyrdes har en stærk sammenhæng. Det giver igen muligheder for at vurdere udviklingen i de funktionelle sammenhænge over tid og for at sammenligne med de administrative enheder der inden for en række områder (for pendling især transport: veje, kollektiv trafik) kunne have gavn af en vis overensstemmelse med en funktionel geografi. Kortlægningen af pendlerflow kan i en række aspekter sammenlignes med afgrænsningen af pendlingsregioner. Det bliver muligt at se udviklingen i de funktionelle enheder over tid. Hertil kommer at pendlerflowet præsenterer et niveau for interaktionen for de givne område og dermed også en kortlægning af centralitet inden for pendlingsregionen. 8

9 Referencer Andersen, A. K. (2002), Are commuting areas relevant for the delimitation of administrative regions in Denmark, Regional studies 36, pp Chombart de Lauwe, P-H. (1952), Paris et det agglomerations parisienne, Paris: Presses universitaires de France Flowmap 7.2, Faculty of Geographical Sciences, Utrecht University, The Netherlands, January 2005 Her Majesties Stationary Office (1963), Traffic in towns, London Matthiessen, C. W. and Andersson, Å. E. (1993), Øresundsregionen. Kreativitet, Integration, Vækst., København: Munksgaard Nielsen, B. E. (2001), Pendlingen I Danmark år 2000 og udviklingen I 1990erne. Arbejdsrapport, København: Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Rain, D. R. (1999), Commuting directionality. A functional measure for Metropolitan and nonmetropolitan area standards. Urban geography 20, pp Van der Zwan, J., Van der Wel, R., De Jong, T., Floor, H. (2005), Manual Flowmap 7.2, Faculty of Geographical Sciences, Utrecht University, The Netherlands 9

10 Kortbilag I: Desirelines, zoner der udveklsler mere end 50 pendlere er forbundet med en linie

11 Kortbilag II: Pendling til de 5 største byer, 10 % isolinier

12 Kortbilag III: Retningsvektorer for pendlingen

13 Kortbilag IV: Pendlingsregioner, 95% af alle pendlinger er forgår inden for en pendlingsregion

14 Kortbilag V: Pendler flow, antallet af pendlere der starter,, slutter eller kommer igennem

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling. 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling. 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Tilgængelighed i Danmark

Tilgængelighed i Danmark Institut for Veje, Trafik og Byplan Danmarks Tekniske Universitet Tilgængelighed i Danmark Af Civilingeniør, Ph.D.-stud. Jacob Kronbak INDLEDNING I forbindelse med den nye landsplanredegørelse har Miljø-

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Intentions to use bike-sharing for holiday cycling: an application of the Theory of Planned Behavior

Intentions to use bike-sharing for holiday cycling: an application of the Theory of Planned Behavior Trafikdage på Aalborg Universitet 25 og 26 august 2014 Intentions to use bike-sharing for holiday cycling: an application of the Theory of Planned Behavior Sigal Kaplan, Francesco Manca, Thomas Alexander

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BYEN, VEJEN OG LANDSKABET Kortlægninger og resultater

BYEN, VEJEN OG LANDSKABET Kortlægninger og resultater BYEN, VEJEN OG LANDSKABET Kortlægninger og resultater Kolofon Titel: Byen, Vejen og Landskabet Kortlægninger og resultater, Forfattere: Nielsen, Thomas S., Hovgesen, H. H. og Nielsen, J. B. (2004) Analog:

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Bosætning i den grænseløse by

Bosætning i den grænseløse by Bosætning i den grænseløse by Hverdag og fritid, urbanisering af landdistrikter, byerhverv på landet, flyttemønstre i byregionen Thomas Sick Nielsen Mette Fabricius Madsen Lise Herslund Christian Fertner

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Grupperet materiale kan f.eks. være befolkningsdata eller indkomstfordelinger.

Grupperet materiale kan f.eks. være befolkningsdata eller indkomstfordelinger. Thomas Jensen & Morten Overgård Nielsen At bestemme kvartilsæt Indhold - At finde kvartilsæt i ikke-grupperet datamateriale (link til dokumentet her) - At bestemme kvartilsæt ved hjælp af Excel (link til

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

3D visualisering af trafik omkring ny letbane

3D visualisering af trafik omkring ny letbane 3D visualisering af trafik omkring ny letbane Ole Munk Riberholt COWI A/S Indledning I foråret 2005 tog Københavns Amt initiativ til en udstilling om den mulige kommende letbane på Ring 3. Til udstillingen

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

3 Vejledning til præsentationssystemet i ALFRED

3 Vejledning til præsentationssystemet i ALFRED 3 Vejledning til præsentationssystemet i ALFRED 3.1 Strukturvinduet Du åbner ALFRED, som angivet i kapitel 2. Forspalten strukturvinduet ser således ud: Figur 3.1 Strukturvinduet i ALFRED Dette vindue

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere