Marselistunnel-projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marselistunnel-projektet"

Transkript

1 Århus Kommune Marselistunnel-projektet Valg af udbuds- og kontraktform - med eller uden privat finansiering Marts 2008

2 Århus Kommune Marselistunnel-projektet Valg af udbuds- og kontraktform - med eller uden privat finansiering Marts 2008 Ref (4) Version 4 Dato Udarbejdet af PH, KAHM (Deloitte), AC (Horten) Kontrolleret af Godkendt af Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål 1 2. Sammenfatning og konklusion 2 3. Diskussion af mulige udbuds- og kontraheringsformer Generelt Beskrivelse af udbuds- og kontraheringsmodeller OPP og samlet udbud Traditionelt udbud og totalentreprise Partnering Sammenligning af modeller Projektets totaløkonomi Ansvar og risiko Innovation Incitamenter Proces for projektbeskrivelse og kravspecifikation Kontraktlige bindinger Særlige regulatoriske forhold i tilknytning til OPP-modellen Ejerskabsforhold Skat (afskrivninger) Moms Deponering Forhold omkring Vejloven i tilknytning til OPP-modellen 18 Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc I

4 1. Baggrund og formål For at etablere et fuldstændigt grundlag for Århus Kommunes beslutning om, hvilken udbuds- og kontraheringsmodel, kommunen ønsker at bruge til at gennemføre Marselistunnel-projektet, er der i foråret 2007 igangsat en sammenlignende vurdering af mulige udbuds- og kontraheringsmodeller for projektet. Sammenligningen omfatter følgende udbuds- og kontraheringsmodeller: OPP-modellen samlet udbud et traditionelt udbudt anlægsarbejde et totalentrepriseudbud Modellerne adskiller sig overordnet fra hinanden ved, at fordelingen af opgaver, ansvar og risici mellem den offentlige bestiller og en eller flere private samarbejdspartnere er forskellig i de enkelte modeller. Endvidere er omfanget af de opgaver, som er omfattet af modellerne, forskellige. Modellerne og deres anvendelse i projektets forskellige faser er illustreret i Figur 1-1 herunder. Planlægning og udbud Anlæg Drift Projektering Vedligehold Finansiering Trad. Trad. Trad. Totalentreprise Trad. Trad. Samlet udbud OPP Figur 1-1: Modeller for udbuds- og kontraheringsformer For at få afklaret, om OPP-modellen er relevant for Marselistunnel-projektet, har kommunens rådgivere i forlængelse af OPP-egnethedsanalysen foretaget yderligere undersøgelser for at afdække de særlige forhold, som knytter sig til at gennemføre projektet som et OPP-projekt. Disse spørgsmål er drøftet telefonisk og på møder med centrale myndigheder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, SKAT, Transportog Energiministeriet med henblik på at få myndighedernes vurdering af vilkårene for en acceptabel OPP-model for det konkrete projekt, således at der ikke vil være usikkerhed om de institutionelle forhold for projektet hos Århus Kommune eller tilbudsgiverne, hvis kommunen beslutter at gennemføre projektet som et OPP-projekt. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 1/19

5 2. Sammenfatning og konklusion Ud fra den sammenlignende analyse, som er gennemført, vurderes at: OPP-modellen Er en mulig model, som vurderes som optimal i forhold til totaløkonomien i projektet, budgetsikkerhed for Århus Kommune, innovation og incitamenter til overholdelse af tid og kvalitet gennem den konkurrenceprægede dialog indebærer mulighed for dialog om krav og forventninger, og som muliggør konkurrenceudsættelse og en hensigtsmæssig allokering af risici mellem projektets parter som udbyder projektet som helhed frem for at adskille de enkelte dele af processen (planlægning, projektering, anlæg og drift) men som indebærer en ressourcekrævende proces ved udarbejdelse af projektbeskrivelse og kravspecifikation, udbud og kontrahering, og som kræver særlige kompetencer hos de involverede binder Århus Kommune i en 30-årig periode, hvor kommunen kun vil have begrænset fleksibilitet og begrænset (bekostelig) mulighed for indflydelse på projektet efter kontraktindgåelse i al væsentlighed er en endnu uafprøvet model i Danmark kræver et løbende afstemnings- og afklaringsforløb med centrale myndigheder og ministerielle instanser parallelt med den afsluttende del af planlægningen af projektet 1 indebærer, at ejerskabet til vejanlægget overdrages til OPP-selskabet i kontraktperioden Samlet udbud Er en brugbar model, som stort set har samme styrker og svagheder, som er anført ved OPP-modellen (se herunder), men med en mere ujævn betalingsmodel i lighed med totalentreprisemodellen. Den ujævne betalingsprofil vurderes imidlertid at være uproblematisk, idet kommunen må forventes at skulle deponere et beløb svarende til den private finansiering, projektet tilføres i OPP-modellen vurderes optimal i relation til totaløkonomi, budgetsikkerhed for Århus Kommune, innovation og incitamenter for den private part til overholdelse af tid og kvalitet 1 Det bemærkes i denne sammenhæng, at Velfærdsministeriet i februar 2008 har svaret på kommunens forespørgsel om en principiel stillingstagen til nogle af de barrierer, der er ved at benytte OPP som udbudsform. Ministeriet kommer med et generelt svar uden stillingstagen til, hvorledes reglerne i forhold til OPP kan/skal tolkes. Der gives ikke en dispensation til låneregler og deponeringskrav, men henvises til at sagen rejses via KL. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 2/19

6 gennem den konkurrenceprægede dialog indebærer mulighed for dialog om krav og forventninger, og som muliggør konkurrenceudsættelse og en hensigtsmæssig allokering af risici mellem projektets parter men som giver begrænsede muligheder for at overføre risici til den private part i forhold til OPP-modellen, da kommunen finansierer anlæg af projektet alt andet lige indebærer et mere begrænset incitament for den private part, da betalingen ikke i samme grad udskydes til anlægget tages i brug, selvom dette dog i vidt omfang kan reguleres i kontrakten indebærer en ressourcekrævende proces ved udarbejdelse af projektbeskrivelse og kravspecifikation, udbud og kontrahering, og som kræver særlige kompetencer hos de involverede binder Århus Kommune i en forholdsvis lang periode i forhold til en anlægskontrakt eller en totalentreprisekontrakt. Efter kontraktindgåelsen og i aftaleperioden vil kommunen have begrænset fleksibilitet og begrænset (bekostelig) mulighed for indflydelse på projektet i al væsentlighed er en endnu uafprøvet model i Danmark Totalentreprise Er en valgbar model, som giver kommunen mulighed for at bearbejde og udforme et udbudsprojekt, hvor der skabes sikkerhed omkring centrale tekniske løsningsvalg og andre for kommunen væsentlige forhold knyttet til gennemførelsen og gennemførbarheden af projektet, mens ansvaret for det udførte projekt og de væsentlige projektmæssige risici på samme tid bæres af totalentreprenøren indeholder relativ stor budgetsikkerhed i projekterings- og anlægsfasen, men i mindre grad end OPP-modellen og samlet udbud indeholder incitamenter i relation til totaløkonomi, tid og kvalitet, da modellen kun omfatter projekterings- og anlægsfasen baserer sig på en kendt proces for udbud og kontrahering, der ikke kræver specielle nye kompetencer hos de involverede indebærer bindinger samt begrænset fleksibilitet og indflydelse for bestiller under projektering og udførelse, men rådighed over anlægget for bestiller efter ibrugtagning og i driftsfasen indebærer mulighed for Århus Kommune for løbende at tilpasse omfanget og indholdet af udbud af driftsydelser Traditionelt udbud En model, som ikke kan anbefales i forhold til det aktuelle projekt, idet projektets kompleksitet, mange grænseflader, store kreds af interne og eksterne interessenter og mange sammenhængende elementer indebærer, at det er vanskeligt på hensigtsmæssig og entydig vis at opdele projektet med en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem parterne i byggeriet Århus Kommune påtager sig et stort koordinerende og risikobetonet ansvar. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 3/19

7 Generelle forhold Det er i forhold til ovenstående vigtigt at være opmærksom på, at OPP ikke må betragtes som en finansieringsmodel, men som et organisationsalternativ, hvor gevinsten primært skal findes ved, at projektet gennemføres som et samlet projekt samt i muligheden for at overføre projektrisici til den private part i videre omfang end ved traditionelle anlægskontrakter og totalentreprisekontrakter. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at de kontraherings- og udbudsmodeller, som er gennemgået, er typemodeller. Der er ikke noget til hinder for, at Århus Kommune på basis af de forskellige modeller udformer en kontraktmodel, som er specielt tilpasset det konkrete projekt. Konklusion På baggrund af rapporten og ovenstående sammenfatning vurderes det, at OPP, samlet udbud og totalentreprise alle kan anvendes til at gennemføre projektet. Afhængig af kommunens prioriteringer rummer de tre modeller forskellige elementer, som alle er attraktive i forhold til Marselistunnel-projektet. Som nævnt kan det derfor også være relevant at sammensætte en model, som inddrager elementer fra de forskellige modeller. Dialogen med SKAT, Velfærdsministeriet og andre statslige myndigheder har vist, at rammerne for at gennemføre et OPP-projekt i Danmark stadig er uklare. Dette er særligt udtalt i tilfælde som Marselistunnel-projektet, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at basere modellen på de præmisser, som Skatterådet har lagt til grund for afgørelsen om Rigsarkivet. OPP-modellen vil derfor forudsætte, at planlægnings- og udbudsprocessen gennemføres i tæt dialog med blandt andet SKAT for at sikre, at SKAT kan godkende den valgte model for det aktuelle projekt, samtidig med at modellen også er acceptabel for Århus Kommune. Tages det samtidig i betragtning, at erfaringsgrundlaget for at arbejde med OPP-modellen er begrænset samt, at Marselistunnel-projektet er meget komplekst og indebærer en meget stor økonomisk investering for Århus Kommune, fremstår OPP-modellen ud fra et samlet risikobillede som den mindst attraktive af de tre modeller. Hverken totalentreprisemodellen eller samlet udbud vil på samme måde som OPPmodellen indebære tvivl om de overordnede præmisser for udbuds- og kontraktgrundlaget. Begge modeller repræsenterer endvidere et overskueligt og begrænset risikobillede, men adskiller sig primært fra hinanden ved erfaringsgrundlaget, ved hvordan og hvor tidligt den private part (entreprenør) involveres i planlægningen og projekteringen af anlægget samt gennem varigheden og karakteren af den private parts økonomiske engagement. Hvorvidt den ene eller den anden model kan anses for mest fordelagtig afhænger af de præmisser, som prioriteres i forbindelse med sammenligningen af modellerne: Baseres en vurdering af totalentreprisemodellen i forhold til samlet udbud på samme præmisser som ovenstående for OPP-modellen, indebærer de begrænsede erfaringer Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 4/19

8 med samlet udbud og projektets store skala, at totalentreprisen umiddelbart anses for mest anvendelig. Endvidere vil samlet udbud være betydeligt mere ressource- og omkostningskrævende i udbuds- og kontraheringsfasen, ligesom den også vil strække sig over en betydeligt længere periode, således at opstart af det egentlige anlægsarbejde vil blive udskudt i forhold til en mulig anlægsstart for totalentreprisemodellen. Om og i givet fald i hvilket omfang, der kan kompenseres for den senere igangsætning gennem en kortere anlægsperiode for samlet udbud i forhold til totalentreprisen er usikkert. Samlet udbud står derimod som den mest fordelagtige model, såfremt den sammenlignende vurdering mellem de to udbudsmodeller i stedet baseres på præmisser, der prioriterer, at den private part ved samlet udbud gennem den tidligere og tættere involvering i projektet planlægning får bedre mulighed for at bidrage med innovative ideer til arbejdsmetoder, planlægning og løsningsvalg, at modellen skaber bedre muligheder for fælles afdækning af og forståelse for risici og risikodeling samt, at den private part i samlet udbud har stærkere incitamenter til at samtænke anlægsog driftsøkonomi og dermed for at skabe en bedre totaløkonomisk løsning. Idet det i relation til udbud, organisering, gennemførelse og drift af Marselistunnelprojektet prioriteres, at der samlet set indenfor den valgte model sikres Århus Kommune: - den bedst mulige konkurrencesituation og det bedst mulige erfaringsgrundlag for alle væsentlige aktører i projektet - den størst mulige sikkerhed omkring åbningstidspunktet for anlægget - den bedst mulige risikoafdækning, baseret på en samlet vurdering af økonomi, tid, tekniske løsningsvalg, kvalitet, funktion, udførelse og erfaring anses totalentreprisemodellen for at være den mest hensigtsmæssige udbuds- og kontraheringsmodel for Marselistunnel-projektet. Der indgår i denne anbefaling, at den endelige model designes således, at de bedste elementer fra samlet udbud indbygges i totalentreprisemodellen. Dette vil eksempelvis i praksis indebære, at risikofordelingen fra samlet udbud kontraktuelt indbygges i totalentreprisemodellen, dog således at kommunen bevarer ejerskabet til anlægget. 3. Diskussion af mulige udbuds- og kontraheringsformer 3.1 Generelt Der er foretaget en sammenlignende vurdering af udbuds- og kontraheringsmodellerne: OPP Samlet udbud Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 5/19

9 Totalentreprise Traditionelt udbud Efterfølgende er modellerne beskrevet og de centrale og væsentlige forhold ved modellerne i forhold til projektet er vurderet og sammenlignet. Den efterfølgende gennemgang af modellerne og deres karakteristika afspejler de modelmæssige ligheder mellem på den ene side OPP og samlet udbud og på den anden side totalentrepriseudbud og traditionelt udbud. Endelig diskuteres mulighederne for at anvende partnering i kombination med og som supplement til de øvrige samarbejdsformer, således at der f.eks. i forbindelse med en totalentreprise indbygges en partneringaftale i det samlede aftalekompleks. 3.2 Beskrivelse af udbuds- og kontraheringsmodeller OPP og samlet udbud Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en model til at håndtere offentlige opgaver, der kræver langsigtede investeringer. Idéen er, at design, finansiering, anlæg, drift, vedligeholdelse og serviceydelser i op til tredive år udbydes som én samlet opgave. Den private part - OPP-selskabet - og den offentlige part/bestilleren Århus Kommune - fordeler de risici, der er knyttet til projektet, således, at hver risiko håndteres af den, der kan gøre det bedst og billigst. Samlet udbud er betegnelsen for en model for offentlig-privat samarbejde, der integrerer design, opførelse samt drift og vedligeholdelse for at opnå en samlet optimering. Den afgørende forskel mellem OPP og samlet udbud er, at der i samlet udbud ikke indgår privat finansiering af anlægget, ligesom ejerskabet til anlægget ikke overdrages til den private part. Begge modeller motiverer en totaløkonomisk tankegang hos den private part, som ikke blot har ansvar for projektering og anlæg, men også for drift og vedligeholdelse af anlægget i en årrække og som skal aflevere det samlede anlæg i en forud defineret stand ved kontraktens udløb. Betalingsforløb for de to udbuds- og kontraheringsmodeller kan typisk se ud som vist i Figur 3-1. Ved OPP-modellen vil man tilstræbe en fast årlig betaling i hele driftperioden 2. Ved det samlede udbud betaler Århus Kommune de samlede planlægnings-, projekterings- og anlægsudgifter senest ved anlægsarbejdets afslutning. For hovedforslaget i VVM-redegørelsen er de samlede omkostninger estimeret til ca mio. kr. i prisniveau 2. kvartal 2006 (fremskrevet til mio. kr. i prisniveau 4. kvartal 2007 ved pristalsregulering baseret på omkostningsindekset for anlæg). Drift og vedligehold betales som en fast årlig betaling, der skønsmæssigt vil 2 OPP-egnethedsanalyse, februar 2007 Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 6/19

10 udgøre knap 18 mio. kr. (19,5 mio. kr.). Ved begge modeller kan der være aftalt en overdragelsessum ved kontraktperiodens udløb. Det er vigtigt at være opmærksom på, at OPP ikke skal betragtes som en finansieringsmodel, men som et organisationsalternativ, der vil sikre Århus Kommune mere værdi for pengene gennem en mere effektiv og innovativ opgaveløsning samt ikke mindst gennem en markant reduktion af den andel af projektrisici, som kommunen samlet set bærer. Tilsvarende fordele vil stort set være gældende for det samlede udbud. Årlig betaling OPP Samlet udbud Anlæg Idriftsættelse Overdragelse (år 30) Figur 3-1: Betalingsforløb for OPP-projekt og samlet udbud Hvis projektet udbydes som en OPP-kontrakt eller som et samlet udbud, vil kontrakten omfatte design, projektering og anlæg samt den efterfølgende drift og vedligehold over en 30-årig periode. Entreprisens størrelse indebærer, at EU s udbudsdirektiv er gældende for begge udbuds- og kontraheringsmodeller. For begge modeller vurderes, at udbudsformen konkurrencepræget dialog kan anvendes. Forinden udbud gennemføres en prækvalifikationsrunde for at udvælge kvalificerede bydende. Organisering Tilbudsgiverne vil være konsortier organiseret i selskabsenheder. Den generelle organisationsstruktur i OPP-løsningen er skitseret i Figur 3-2. For det samlede udbud vil en tilsvarende struktur være gældende dog ekskl. finansieringskilden (banken). OPP-projektets kompleksitet indebærer, at den offentlige part kommunen formentlig vil have behov for at tilknytte både juridiske, finansielle, tekniske og eventuelt æstetiske rådgivere til assistance i alle faser af udbud, forhandling og kontrahering, og i anlægs- og driftsfaserne. Alternativt skal kommunen knytte juridiske og finansielle ressourcer til den traditionelt teknisk orienterede interne organisation. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 7/19

11 Finansiel rådgiver *) Juridisk rådgiver *) Arkitekt *) Offentlig part (bestiller) Rådgivende ingeniør *) Bank ***) (Finansieringskilde) Leverandører (anlæg og drift) Privat part (anlæg/drift) Rådgivere **) (anlæg og drift) Entreprenører (anlæg og drift) Servicefirma (drift) *) Bestillerens rådgivere inddrages primært i forbindelse med planlægning, udbud og kontrahering **) Den private parts rådgivere omfatter typisk arkitekt, rådgivende ingeniør samt eventuelt juridiske og finansielle rådgivere ***) Bank/finansieringskilde er kun aktuel for et OPP-projekt Figur 3-2: Organisering af OPP-projekt og samlet udbud Proces Det samlede forløb for hhv. et OPP-projekt og et samlet udbud er vist i Figur 3-3. Fase 0 Initiativfase Fase 1 Prækvalif. udbud, dialog Fase 2 Udbud og kontrakt Fase 3 Udførelse Fase 4 Drift Fase 5 Overdragelse Figur 3-3: Proces for gennemførelse af OPP-projekt og samlet udbud Ved såvel OPP som samlet udbud udgør den konkurrenceprægede dialog et væsentligt men også tids- og ressourcekrævende element i processen. Den konkurrenceprægede dialog giver imidlertid de bydende og Århus Kommune mulighed for at indgå i dialog om designmæssige, tekniske, juridiske og økonomiske spørgsmål før afgivelsen af tilbud. De bydende kan komme med ændringsforslag til risikofordeling, betalingsmekanismer mv. Der er herved mulighed for at afstemme parternes forventninger således, at projektet bliver mere veldefineret, og budgetusikkerheden herigennem reduceret. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 8/19

12 3.2.2 Traditionelt udbud og totalentreprise Det traditionelle udbud omfatter kun anlægsfasen. Projektering og udførelse sker således i to uafhængige kontrakter. Anlægsprojektet udbydes blandt en kreds af prækvalificerede entreprenører på basis af et detailprojekt udarbejdet i Århus Kommunes regi typisk med assistance fra en teknisk rådgiver. Det traditionelle projekt kan opdeles dels geografisk, dels i fagentrepriser (jord- og afvanding, belægning mv.), eller det kan udbydes i én eller flere hovedentrepriser, der omfatter alle arbejder inden for en given lokalitet eller strækning. Denne opdeling giver Århus Kommune mulighed for at udjævne udgifterne over et antal år, der tager hensyn til kommunens aktuelle finansielle situation, men indebærer samtidigt, at Århus Kommune påtager sig et meget stort koordinerende og risikobetonet ansvar. Samtidig indebærer projektets kompleksitet og mange sammenhængende elementer, at det er vanskeligt på hensigtsmæssig vis at opdele projektet i uafhængige delentrepriser. Driftsfasen gennemføres som udgangspunkt ved en række specifikke drifts- og vedligeholdelsesentrepriser, som Århus Kommune selv varetager, eller som udbydes til andre entreprenører. Totalentreprise er betegnelsen for en form for offentlig-privat samarbejde, der integrerer design/projektering og udførelse af et anlægsprojekt. I forhold til den traditionelle model indebærer totalentreprisemodellen, at en del af den offentlige parts koordineringsforpligtelser i projekterings- og udførelsesfaserne overføres til den private part. Totalentreprenørens forpligtelse omfatter indhentning af de nødvendige myndighedsgodkendelser for projektets gennemførelse dog ikke de planmæssige godkendelser (VVM, lokalplaner mv.). Totalentreprisemodellen sigter kun på detailprojekterings- og anlægsfasen. Driftsfasen gennemføres efter samme principper som beskrevet for det traditionelle udbud dvs. typisk ved en række specifikke drifts- og vedligeholdelsesentrepriser udført i Århus Kommunes eget regi eller udbudt til andre entreprenører. Projektet kan udbydes i én samlet totalentreprise eller i flere geografisk opdelte totalentrepriser. Umiddelbart vil det være naturligt at opdele projektet i to geografiske områder: 1) Viby Ringvej Åhavevej/jernbane, og 2) Åhavevej/jernbane - Århus Havn. En sådan opdeling i to entrepriser vil tiltrække entreprenører med forskellige specialer. I entreprise 1) fokuseres på et traditionelt vejanlæg i bymæssig bebyggelse. Entreprise 2) henvender sig til firmaer/konsortier hvor tunnelekspertise er en nødvendig kompetence. I modsætning til det traditionelle projekt vil et totalentrepriseudbud typisk være baseret på et mindre bearbejdet udbudsprojekt, hvor f.eks. linieføring, arealdispositioner aftalt i forbindelse med ekspropriationer, myndighedsgodkendelser mv. er indarbejdet. Endvidere beskriver projektet en række funktionskrav og hvor dette er nødvendigt detailkrav. Udførelsesmetoder, materialevalg mv. vil normalt ikke være beskrevet. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 9/19

13 Marselistunnel-projektet rummer imidlertid en række tekniske udfordringer, grænseflade-problematikker og bindinger, som kræver en afklaring inden udbud af anlægsarbejdet, og som nødvendiggør, at centrale dele af udbudsprojektet er grundigt gennemarbejdet for verificering af de foreslåede løsninger. Et eksempel herpå kunne være bearbejdelse af tunnelstrækningen ved Adolph Meyers Vej, som i kompleksitet og nærhed til eksisterende bebyggelse kræver indgående overvejelser omkring udførelsesprincipper og detailløsninger. Der vil således være tale om et mere detaljeret totalentrepriseudbud end det kendes fra et sædvanligt totalentrepriseudbud et styret totalentrepriseudbud. Både det traditionelle udbud og totalentreprisemodellen sigter som nævnt kun på anlægsfasen. Der er således ingen aftalemæssig sammenhæng mellem de indledende faser projektering og udførelse og de efterfølgende drifts- og vedligeholdsfaser. I Figur 3-4 er vist et typisk forløb for betalinger ved gennemførelse af et projekt som traditionelt projekt og totalentreprise - principperne er stort set identiske for de to udbuds- og kontraheringsmodeller. Årlig betaling Belægningsudskiftning eller bygværksrenovering Udførelse Idriftsættelse Tid Figur 3-4: Typisk forløb af betalinger ved traditionelt projekt og totalentreprise Århus Kommune betaler i princippet projekterings- og anlægsudgifter i takt med arbejdets fremdrift. For at sikre rettidig idriftsættelse kan der dog i aftalen indføjes, at en stor del af betalingen først sker, når anlægget idriftsættes. I driftsfasen afholdes udgifter til drift og vedligehold baseret på aktuelle behov for drift og vedligehold og de bevillingsmæssige rammer, der fastlægges af kommunen. I projektets levetid vil der i projekterings- og anlægsfasen specielt for totalentreprisens vedkommende være få aktører, mens antallet af aktører i driftsfasen vil være relativt stort. Århus Kommune har således som bestiller en aktiv, central og traditionel risikopådragende rolle i hele forløbet. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 10/19

14 Organisering I Figur 3-5 er vist principper for organisering af et traditionelt projekt og et totalentrepriseprojekt. Finansiel/juridisk rådgiver *) Arkitekt *) Offentlig part (Byg-/driftsherre) Rådgivende ingeniør *) Leverandører (anlæg) Privat part (anlæg) Rådgivere **) (anlæg) Entreprenører (anlæg) *) Bygherrerådgivere, der primært inddrages i forbindelse med planlægning, udbud og kontrahering **) Ved totalentreprisemodellen vil den private parts rådgivere typisk omfatte arkitekt og rådgivende ingeniør. Ved det traditionelle udbud, vil der normalt ikke være rådgivere tilknyttet den private part Figur 3-5: Organisation for projekt gennemført som traditionelt udbud eller totalentreprise (kun anlægsfasen er vist). Proces Den samlede proces for anlægget omfatter de i Figur 3-6 anførte aktiviteter. Kun fase 2 projektering og udførelse - vil være omfattet af hovedentreprisekontrakten, mens de øvrige faser gennemføres i Århus Kommunes regi. Traditionelt udbud Fase 0 Initiativfase Fase 1 Prækval., udbud og kontrakt Fase 2 Projektering Fase 3 Udførelse Fase 4 Drift Totalentreprise Fase 0 Initiativfase Fase 1 Prækval., udbud og kontrakt Fase 2 Projektering og udførelse Fase 3 Drift Figur 3-6: Aktiviteter for traditionelt udbud og totalentreprise Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 11/19

15 3.2.3 Partnering Partnering kan ikke betragtes som en selvstændig udbuds- og kontraheringsmodel, men som et muligt supplement til de tidligere beskrevne udbuds- og kontraheringsmodeller. Tanken bag partneringmodellerne er, at kompetencen hos de enkelte deltagere skal udnyttes bedst muligt, og at dette kombineret med den erklærede vilje til åbent samarbejde giver mulighed for at opnå bedre resultater økonomisk, tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt. Såfremt samarbejdsviljen imidlertid i forløbet viser sig ikke at være til stede, er bygherrens stilling forringet i forhold til de andre udbudsformer pga. det løsere kontraktgrundlag. I forbindelse med den traditionelle model og totalentreprisemodellen kan partnering indføres som en overbygning til den normale kontrakt. Selve partneringprocessen iværksættes først efter indgåelse af kontrakt. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 12/19

16 3.3 Sammenligning af modeller Parameter Skala Kvalitativ vurdering Totaløkonomi 0: Dårlig 10: God Ansvar og risiko 0: Offentlig part 10: Privat part Innovation 0: Ingen 10: Meget 0 10 Incitament tid 0: Intet 10: Stort 0 10 Incitament - kvalitet 0: Intet 10: Stort 0 10 Incitament - totaløkonomi Erfaring og kompetencer hos aktører Proces: Projektbeskrivelse og kravspecifikation Kontraktlige bindinger for kommunen 0: Intet 10: Stort 0: Nye/store krav 10: Kendte/små krav 0: Krævende 10: Let 0: Stor binding 10: Stor fleksibilitet Signaturer: OPP -model Samlet udbud Totalentreprise Traditionel Figur 3-7: Kvalitativ vurdering af udbuds- og kontraheringsmodeller (Bemærk, at akserne er skaleret således, at en positiv egenskab giver højeste værdi) Ved den sammenlignende vurdering af udbuds- og kontraheringsmodellerne er der især fokuseret på de parametre, der fremgår af Figur 7. For hver parameter er der ud fra en kvalitativ vurdering på en skala fra 0 til 10 anført, i hvor høj grad modellens egenskaber er positive set fra Århus Kommunes synspunkt. Efterfølgende er der for hver af parametrene anført en uddybende vurdering Projektets totaløkonomi Som nævnt pålægger OPP-modellen og samlet udbud den private parts ansvar for både projektering, udførelse og drift og vedligeholdelse i en årrække. Dette indebæ- Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 13/19

17 rer formentlig, at den private part i højere grad lægger vægt på totaløkonomiske betragtninger ved valg af anlægs- og vedligeholdelsesløsninger, som vil medvirke til at gøre projektet billigere end et traditionelt gennemført projekt. I forhold til den traditionelle model vil OPP-modellen derfor kunne føre til et totalt set billigere projekt. Erfaringer med totalentrepriser viser, at der i anlægsfasen med stor sikkerhed kan opnås en besparelse i forhold til et traditionelt projekt, hvilket underbygger denne forventning. I lighed med den traditionelle model indeholder totalentreprisemodellen dog ikke noget totaløkonomisk incitament Ansvar og risiko Udbud af projektet som OPP eller samlet udbud gennem konkurrencepræget dialog, giver parterne mulighed for at aftale fordelingen af projektets risici. I dialogfasen konkurrenceudsættes projektets risici og placeres hos den part, der bedst og billigst kan håndtere den enkelte risiko. Dette fører ofte til, at den private part bærer betydeligt flere risici, end ved en traditionel entrepriseform. Overførslen af risiko til den private part vil fungere som en forsikring mod store budgetoverskridelser og vil dermed øge Århus Kommunes budgetsikkerhed. Prisen (forsikringspræmien) for at overføre de aftalte risici til den private part er ved OPP indeholdt i den faste årlige OPP-betaling. OPP-selskabet prisfastsætter de med risikoen forbundne omkostninger enten indirekte gennem et risikotillæg til finansieringsomkostningerne eller direkte som risikotillæg i budgetterne. Uanset fremgangsmåden, vil betalingen således være indeholdt i kommunens faste årlige betaling til OPP-selskabet. De risici kommunen bærer, må såfremt de udmønter sig finansieres direkte gennem projektets budgetreserver eller via tillægsbevillinger fra Byrådet, således som det kendes for traditionelt organiserede projekter. I totalentreprisemodellen vil de fleste projekterings- og udførelsesmæssige risici i anlægsfasen være placeret hos den private part, mens den traditionelle model indebærer, at bestilleren bærer de fleste risici og dermed også en betydelig større budgetusikkerhed Innovation Projektet indeholder betydeligt innovationspotentiale i såvel teknisk, økonomisk som organisatorisk henseende. Dette gælder særligt i forhold til tunneldelen af projektet, der er præget af stor kompleksitet. Innovationspotentialet vil blive udnyttet bedst muligt gennem udbudsformen konkurrencepræget dialog, hvor projektmaterialet baseres på rammer og funktionskrav, og ikke detaljerede krav, som det kendes fra det traditionelle udbud. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 14/19

18 3.3.4 Incitamenter Da OPP-modellen og samlet udbud indebærer, at den private part ikke modtager betaling før anlægget tages i drift. Dette giver den private part et stærkt incitament til at overholde tidsplanen. Det er muligt at indbygge effektive incitamentsordninger i det traditionelle udbud og totalentreprisemodellen, f.eks. ved at tilbage en del af betalingen indtil færdiggørelse, eller gennem dagbøder. Det forhold, at kontrakten for modellerne OPP og samlet udbud omfatter drift og vedligehold i en 30 års periode, indebærer store incitamenter for den private part til at vælge de kvalitetsmæssige og totaløkonomisk mest optimale løsninger. Modellerne for totalentreprise og traditionelt udbud indeholder kun i begrænset omfang disse incitamenter. Bestilleren må i stedet gennem krav i udbudsmateriale og ved løbende opfølgning under projektering og udførelse sikre, at den ønskede kvalitet opnås Proces for projektbeskrivelse og kravspecifikation I Danmark foreligger kun meget begrænset erfarings- og paradigmamateriale for udarbejdelse af projektbeskrivelse og kravspecifikation til brug for modellerne OPP og samlet udbud. Der er dog mulighed for at trække på erfaringer fra udlandet. For modellerne for totalentreprise og traditionelt udbud foreligger omfattende materiale, der uden videre kan bringes i anvendelse. I forhold til det traditionelle udbud er det væsentligt at være opmærksom på, at projektets kompleksitet og mange sammenhængende elementer vil indebære, at det er vanskeligt at opdele projektet i uafhængige delentrepriser på en hensigtsmæssig og entydig måde i udbudsmaterialets beskrivelse af projektet. Det vil derfor også være vanskeligt at foretage en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem parterne i byggeriet. Århus Kommune vil således påtage sig et meget stort ansvar for koordineringen af de enkelte dele af projektet og dermed en stor risiko. Dette forhold er afspejlet i vurderingen af Ansvar og risiko, jf., afsnit Kontraktlige bindinger OPP, samlet udbud og totalentreprise indebærer, at hele projektets anlægsfase gennemføres i én kontrakt, hvor elementer ikke uden videre kan trækkes ud eller tilføjes uden en nærmere forhandling. OPP og samlet udbud indebærer endvidere, at bestilleren bindes i en periode på op til 30 år. Ændringer kan aftales, men det vil i hvert tilfælde kræve en forhandling. Bestillerens indflydelse på projektudformningen vil være begrænset. Totalentreprisemodellen indebærer større, men dog begrænset indflydelse på projektets udformning. Dette kan imødegås med øget opfølgning under projektering og udførelse. I driftsfasen vil der ikke være bindinger for bestilleren. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 15/19

19 For den traditionelle model vil der i alle faser være stor fleksibilitet og kun begrænsede bindinger. For modellerne totalentreprise og traditionelt udbud står bestilleren frit efter anlægsperioden og kan frit ændre omfang af drift og vedligehold i overensstemmelse med ændrede rammebetingelser. 3.4 Særlige regulatoriske forhold i tilknytning til OPP-modellen I forbindelse med de to første OPP-projekter, der er iværksat i Danmark, har der vist sig problemer med følgende forhold: Skat (afskrivningsmuligheder) Moms (fradrag for moms) Deponering af moms Deponering Siden foråret har der været en dialog med relevante myndigheder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, SKAT og Transport- og Energiministeriet med henblik på drøftelse af disse problemstillinger. For nogle af punkterne er drøftelserne endnu ikke afsluttet. Fra dialogen med SKAT kan det sammenfattes, at det ikke er muligt at få SKAT til at anerkende en OPP-aftale med en lav overdragelsespris ved kontraktudløb. SKAT mener, der er et hjemmelsproblem. Det er rådgivernes opfattelse, at der både momsog skattemæssigt er tilstrækkelig hjemmel til at anerkende en overdragelsespris, der er baseret på, at de risici, OPP-selskabet påtager sig, primært vedrører anlægsfasen og driftsfasen. De risici, der er forbundet med selve overdragelsesfasen, kan omsættes til en økonomisk afregning for eventuelle afvigelser fra aftalte normer for bygningsstanden ved overdragelsen. Dette kan isoleres fra selve spørgsmålet om overdragelsesprisen, der snarere er et anliggende af finansiel karakter. En moms- og skattemæssig afklaring af projektet organiseret som OPP-projekt kan fås ved at anmode Skatterådet om et bindende svar på de uafklarede spørgsmål. Et bindende svar gives normalt inden for 3 måneder efter spørgsmålet er forelagt. Herudover er der nogle specifikke problemstillinger knyttet til vejlovgivningen, som der skal tages stilling til i forhold til dette projekt. Disse spørgsmål er behandlet i afsnit 3.5 nedenfor Ejerskabsforhold Et generelt og væsentligt forhold for OPP-modellen er placering af ejerskabet til projektets aktiver. OPP-selskabets ret til momsafløftning og skattemæssige afskrivninger forudsætter, at OPP-selskabet ejer anlægsaktiverne i kontraktperioden, og at der foreligger aftale om overdragelse af aktiverne på nærmere givne vilkår ved kon- Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 16/19

20 traktperiodens udløb. Tilsvarende har ejerskabet betydning for, hvorledes moms kan fradrages Skat (afskrivninger) Skattemæssigt kan OPP-modellen indebære en likviditetsmæssig fordel i det omfang, der kan opnås ret til at foretage skattemæssige afskrivninger på OPP-selskabets aktiver. Vejanlæg anerkendes imidlertid p.t. ikke som afskrivningsberettigede aktiver. Derimod kan der afskrives på bygninger og installationer. De økonomiske beregninger, der er foretaget i forbindelse med OPP-egnethedsvurderingen, viser, at en model med privat medfinansiering baseret på principperne for en OPP-model kan være attraktiv rent økonomisk, selv om der ikke er mulighed for afskrivninger. Ret til afskrivninger vil imidlertid øge den økonomiske fordel ved en OPP-model Moms Der er momsmæssigt ikke nogen væsentlig økonomisk forskel mellem etablering af en OPP-struktur og et traditionelt kommunalt ejerskab. Baggrunden herfor er, at mens ejerskabet er afgørende for retten til afskrivninger, er ejerskabet i relation til moms primært et spørgsmål om, hvorledes momsen kan fradrages. Hvis Århus Kommune står som ejer, afløftes momsen via den kommunale momsudligning. Det kræver dog, at forholdet beskrives meget detaljeret i kontrakten. Samtidig vil det give en administrativ tung håndtering af fakturering fra OPP-selskabet til Århus Kommune. Hvis OPP-selskabet anerkendes som ejer, fradrages momsen på traditionel vis som i et privat selskab. Det kan således konkluderes, at ejerskabsproblematikken er uden reel betydning for retten til momsfradrag. Der kræves dog afklaring med SKAT, inden en OPP-kontrakt kan indgås Deponering Som udgangspunkt indebærer de kommunale låneregler, at tilsynsmyndighederne vil stille krav om deponering eller nedskrivning af kommunens investeringsramme med det beløb, som OPP-selskabet netto tilfører projektet i form af finansiering. Deponeringsreglerne vil også være gældende for de andre udbuds- og kontraheringsmodeller, såfremt projekterne finansieres gennem optagelse af lån. Eventuelle nedslag i deponeringskravet i relation til OPP-modellen vil alene kunne opnås gennem en dispensation fra Velfærdsministeriet (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 17/19

21 Den praktiske opgørelse af deponeringskravet vil skulle ske i dialog med de relevante ressortministerier. For at få denne dialog i gang, har Århus Kommune i juni 2007 skrevet til Velfærdsministeriet (på daværende tidspunkt Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og præsenteret en række forhold vedrørende deponering, som ønskes drøftet. Spørgsmålene relaterer sig til såvel generelle forhold omkring deponering som til momsdeponeringsforholdet, der alene er relevant for OPP-modellen. I forbindelse med den netop indgåede aftale mellem Regeringen og kommunerne er der nedsat et udvalg, der har som opgave at se nærmere på deponeringsreglerne. Dette udvalg forventes først at fremlægge forslag i foråret Velfærdsministeriet har i februar 2008 svaret på kommunens forespørgsel. Det fremgår af svaret, at der ikke gives dispensation til lånereglerne. Her henviser ministeriet til, at regeringen og KL årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne drøfter kommunernes økonomi. Der tages ikke stilling til, hvorvidt Århus Kommunes ønske om fritagelse fra et eventuelt krav om deponering af moms af anlægssummen ved OPP kan opfyldes. Endvidere mangler der en stillingstagen til ønsket om fritagelse for deponering. Hvis et eventuelt krav om deponering af den kapitaliserede værdi af betalinger for drift og vedligehold (regelmæssige kontraktfastlagte ydelser) bliver rejst, vil dette også være en hæmsko for OPP udbudsformen. Det er ikke umiddelbart klart, hvordan reglerne i den henseende skal tolkes. Til sidst mangler der en principiel stillingstagen til, hvorledes låne- og deponeringsreglerne generelt skal anvendes i relation til OPP. Svarskrivelsen fra Velfærdsministeriet har således karakter af et generelt svar uden stillingstagen til de af Århus Kommune stillede spørgsmål. Konsekvensen er, at OPP løsninger på den korte bane står overfor nogle store udfordringer og stadigt uafklarede usikkerheder. 3.5 Forhold omkring Vejloven i tilknytning til OPP-modellen Det er vejlovgivningens klare udgangspunkt, at kommunen ejer arealer, hvorpå kommunevejene er placeret, og at kommunen skal sørge for at udskille disse arealer i matriklen som offentlige vejarealer. Dette udgangspunkt kan kun fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. Ved vurderingen af om sådanne særlige forhold gør sig gældende, må det være væsentligt, at der er et påtrængende behov for at lade vejarealet overgå til privat ejerskab. Det er i den forbindelse væsentligt, om det kan godtgøres, at projektet ikke kan gennemføres i en form, hvor kommunen bevarer ejerskabet til vejarealet. Hvis der ikke er noget til hinder for at fastholde kommunens ejerskab til arealerne, vil der ikke være samme tungtvejende grunde til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 18/19

22 På baggrund af Transport- og Energiministeriets tilkendegivelser, er det vores forventning, at etablering af offentlige vejanlæg inden for rammerne af et OPP kan anses for sådanne særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af vejlovens klare udgangspunkt om, at kommunerne skal eje arealerne, som kommuneveje er etableret på. På grund af projekternes størrelse kan det dog være hensigtsmæssigt at søge et sikkert grundlag for denne ejerskabskonstruktion, hvis Århus Kommune vælger at gå videre med OPP-modellen. På baggrund af vores drøftelser med Trafikministeriet er det endvidere vores forventning, at vejlovens forudsætning om, at vejmyndigheden ejer offentlige vejarealer, vil blive modificeret. Ref. \\aarhusfil\sagarkiv\2004\ \dok\g ph.doc 19/19

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

Baggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik

Baggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik Opgang Blok C Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Ref.: Kristina Arnov

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Sammenligning af tidligt udbud i hhv. hovedentreprise eller totalentreprise

Sammenligning af tidligt udbud i hhv. hovedentreprise eller totalentreprise Sammenligning af tidligt udbud i hhv. hovedentreprise eller totalentreprise 1. Baggrund I kontrakten med Rådgiverkonsortiet Medic OUH er angivet, at Nyt OUH projektet skal udbydes i stor- og fagentrepriser.

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

FORSYNING HELSINGØR SPØRGEGUIDE MARKEDSDIALOG

FORSYNING HELSINGØR SPØRGEGUIDE MARKEDSDIALOG Dato Marts 2019 FORSYNING HELSINGØR SPØRGEGUIDE MARKEDSDIALOG FORSYNING HELSINGØR MARKEDSDIALOG Rambøll Hannemanns Álle 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 www.ramboll.dk INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2.

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS

Læs mere

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

OPP-modellens bidrag til anlægsproces og totaløkonomi

OPP-modellens bidrag til anlægsproces og totaløkonomi KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 15-09-2014 Bilag 1 OPP-modellens bidrag til anlægsproces og totaløkonomi Sagsnr. 2013-0246474 Dokumentnr. 2013-0246474-34 Sagsbehandler Lars Høier Disposition 1. Indledning og

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Indledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi

Indledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi Dato: Februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og vækstperspektivet 4 3. Baggrund og rammebetingelser 5 4. Den danske OPP-model 6 5. Forslag til en finansiel løsningsmodel 8 6. Projektets

Læs mere

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus Sagsnr. 04.04.00-P20-1-15 Version 02 Dato 13-3-2015 Rettet 19-03-2015 Sagsbehandler Mette Thiim Vandkulturhus OPP (Offentligt-Privat Partnerskab) Egnethedsvurdering Indhold: 1. Formål 2. Konklusion og

Læs mere

Ny Skole Hørning. Undervisnings- og Børneudvalgsmødet 9. januar 2019

Ny Skole Hørning. Undervisnings- og Børneudvalgsmødet 9. januar 2019 Ny Skole Hørning Undervisnings- og Børneudvalgsmødet 9. januar 2019 Agenda Proces- og Finansieringsplan (udarbejdet i samarbejde med PwC og D K2 Bygherrerådgivning) Planlægning Næste skridt Proces- og

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

22. april Overordnet udbudsstrategi for letbanen på Ring 3

22. april Overordnet udbudsstrategi for letbanen på Ring 3 22. april 2015 Overordnet udbudsstrategi for letbanen på Ring 3 Indledning Ring 3 letbaneprojektet er nu så langt fremme i processen, at bestyrelsen skal beslutte den overordnede udbudsstrategi. Den overordnede

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Denne præsentation omhandler metodebeskrivelse og erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen.

Denne præsentation omhandler metodebeskrivelse og erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen. Erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen Af ingeniør Lone Ankjær, Carl Bro as (LnA@CarlBro.dk) Partnering er almindelig kendt inden for bygge- og anlægsområdet. Partnering i forbindelse

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Delprojekt 03 Vidensaksen (DP03) Delprojekt 04 Behandlings- og sengeafsnit (DP04)

Delprojekt 03 Vidensaksen (DP03) Delprojekt 04 Behandlings- og sengeafsnit (DP04) Nyt OUH som totalentreprise Konkurrencepræget dialog Delprojekt 03 Vidensaksen (DP03) Delprojekt 04 Behandlings- og sengeafsnit (DP04) Informationsmøde den 19. maj 2017 2 Udbudsmateriale Det beskrivende

Læs mere

Forretningsorden for samarbejde

Forretningsorden for samarbejde Aarhus Februar 2016 Sagsnr. 020789-0092 tb/tb/kkp Forretningsorden for samarbejde Aalborg Kommune og Budolfi Plads, Aalborg 2/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Samarbejdets organisering... 3

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Analyse af byggeriets købeveje

Analyse af byggeriets købeveje Emma Kirkeby, Business Analyst emki@di.dk, 3377 4712 SEPTEMBER 2019 Analyse af byggeriets købeveje Interviews med DI Bygs medlemmer tegner et billede af, at entreprenørerne i stigende grad har beslutningskraften,

Læs mere

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Aftale om opførsel af boldbaner og kunstgræsbane

Aftale om opførsel af boldbaner og kunstgræsbane Dato: 22.06.2019 Aftale om opførsel af boldbaner og kunstgræsbane Mellem Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard 7 9600 Aars og Den selvejende institution Lanternen LIF Løgstør Idrætsforening Lanternevej

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018.

Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018. Fanø Kommune Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og byggeog anlægsopgaver på det tekniske område 1 Indhold 1. Formål...3 2. Lovhjemmel...3 3. Rådgivningsydelser...3 4. Valg af rådgiver...4 5.

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Hvad er strategi - projektlederens rolle De store beslutninger - mulighederne Cases Hvordan vælge - situationsegenskaber og erfaringer Konklusion - valg og opfølgning

Læs mere

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Vejledning for OPP egnethedsvurdering

Vejledning for OPP egnethedsvurdering Vejledning for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Proces... 4 Vejledning til paradigmets enkelte afsnit... 5 1. Beskrivelse af projektet... 5 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Guldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform

Guldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform Guldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform Baggrund Nærværende notat vil søge at afklare forhold omkring udbuds- og samarbejdsformer i forbindelse med det forestående skolebyggeri.

Læs mere

Notat om udbudsmodel og udbudspligt af ejendomsudviklingsprojekt

Notat om udbudsmodel og udbudspligt af ejendomsudviklingsprojekt 8921017 RHH/mabl Notat om udbudsmodel og udbudspligt af ejendomsudviklingsprojekt på C.F. Richs Vej 103 1. INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING KAB har i forlængelse af sin korrespondance med Frederiksberg Kommune

Læs mere

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.).

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). Havvindmøllepark ved Samsø - 2.oktober 2000. Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). 1.Forudsætninger: Fase 3 er i denne sammenhæng defineret som fasen efter opnåelse af myndighedsgodkendelse (VVM-samlet

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010.

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10 Afgjort den 3. juni 2010 138 Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der indgås

Læs mere

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger OPP/OPS status og perspektiver Ved Torben Brøgger 2 Status Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber: Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet,

Læs mere

Markedsundersøgelse vedrørende. Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedrørende. Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedrørende nyt neurorehabiliteringscenter i Brønderslev Informationsmateriale 27. februar 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Spørgsmål-svar NOTAT. 22. august Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038

OPP Kalvebod Brygge. Spørgsmål-svar NOTAT. 22. august Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 NOTAT OPP Kalvebod Brygge 22. august 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Spørgsmål-svar 22.08.13 Generelle spørgsmål Spørgsmål 1: Vil Bestiller gennemføre udbuddet med to tilbudsgivere? Det er Bestillers

Læs mere

Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger

Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger J.nr.: 88.04.28.G00 Sagsnr.: 15/2253 BESLUTNING: BY-, ERHVERVS- OG PLANUDVALGET DEN 12-01- 2016 Ad. 1 Ændringsforslag fra Asger Larsen

Læs mere

Notat om konkurrenceudsættelse af udskiftning af sand i kommunale sandkasser ved børneinstitutioner.

Notat om konkurrenceudsættelse af udskiftning af sand i kommunale sandkasser ved børneinstitutioner. Notat om konkurrenceudsættelse af udskiftning af sand i kommunale sandkasser ved børneinstitutioner. Dette notat omhandler de systematiske overvejelser, der er gjort forud for konkurrenceudsættelse af

Læs mere

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Indhold Side2/10 Indledning... 3 Boligsager... 4 Rådgivers ydelser og samarbejde... 5 Indledning Frederikshavn Kommune ønsker at indgå

Læs mere

Københavns Kommune. OPP-forundersøgelse vedrøren- de opførelse af en ny skøjtehal august 2012

Københavns Kommune. OPP-forundersøgelse vedrøren- de opførelse af en ny skøjtehal august 2012 www.pwc.dk Københavns Kommune OPP-forundersøgelse vedrøren- de opførelse af en ny skøjtehal 15. august 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 94 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Status for Danmarks første OPP-vejprojekt Kliplev Sønderborg

Status for Danmarks første OPP-vejprojekt Kliplev Sønderborg Status for Danmarks første OPP-vejprojekt Kliplev Sønderborg NVF Organisering og markedsudvalg Årsmøde 4. juni 2009 i Aalborg Bo Tarp - Vejdirektoratet 1 Motorvejen Kliplev - Sønderborg 2 Fakta om motorvejen

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg

Læs mere

OPP Vejle. v. Gert Frost projektleder OPP Vejle

OPP Vejle. v. Gert Frost projektleder OPP Vejle OPP Vejle v. Gert Frost projektleder OPP Vejle Dagsorden Generalplan for psykiatrien i Region Syddanmark OPP Vejle forberedelsen - fokuspunkter Kronologi Regionen indsats frem til kontrakten (Sam)arbejdet

Læs mere

RISIKODELING I OPP PROJEKTER. Indledning. Effektiv risikoallokering også med offentlig fremmedfinansiering

RISIKODELING I OPP PROJEKTER. Indledning. Effektiv risikoallokering også med offentlig fremmedfinansiering RISIKODELING I OPP PROJEKTER 7. december 2016 Indledning Kommunale og regionale myndigheder kan opnå mange af fordelene ved OPPmodellen, herunder en optimeret risikodeling, bedre totaløkonomi, innovation

Læs mere

FORELØBIG 6. AUGUST 2015

FORELØBIG 6. AUGUST 2015 SEPTEMBER 2015 VORDINGBORG KOMMUNE OPS om etablering og teknisk drift af Vandhuset i Vordingborg BILAG 5 trepartsaftale mellem DGI Huset Panteren og OPS-selskabet FORELØBIG 6. AUGUST 2015 INDHOLD 1 Definitioner

Læs mere

Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab

Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab Hillerød Kommune Notat Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab INDLEDNING Direktionen besluttede 6. februar 2018, at der i generelle termer skal laves en beskrivelse af tre modeller for ejerskab

Læs mere

KONTRAKTFORMER UDBUD AF ASFALTARBEJDER I HEDENSTED KOMMUNE

KONTRAKTFORMER UDBUD AF ASFALTARBEJDER I HEDENSTED KOMMUNE DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 16. december 2013 Susanne Baltzer sub@vd.dk KONTRAKTFORMER UDBUD AF ASFALTARBEJDER I HEDENSTED KOMMUNE Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER. December 2014

OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER. December 2014 OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER December 2014 Modeller for samarbejder og partnerskaber OPP er en organisationsmodel og ikke en finansieringsmodel Parternes respektive kompetencer skal udnyttes

Læs mere

Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP)

Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP) Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP) - Evaluering af etablering af psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Vejle, 2012-2018 Ulf Hjelmar, Projektchef, VIVE Jakob Kjellberg, professor, VIVE (Ole

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Kapitel F. APP Projektudvikling

Kapitel F. APP Projektudvikling F1. Aftaletekst Kapitel F. APP Projektudvikling F1. Aftaletekst Tillægsbetingelser for projektudvikling i bygge- og anlægsvirksomhed (APP Projektudvikling) Tillægsbetingelser til AB 18 Anvendelse 1. Bestemmelserne

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Mette Dalsgaard og Morten Kjeldgaard 17-11-2015 Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Dette notat beskriver konsekvenserne ved 3 mulige scenarier for konkurrenceudsættelse

Læs mere

NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18

NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 FRA 1. JANUAR 2019 KAN DET NYE AB-SYSTEM ANVENDES OG VISSE OFFENTLIGE BYGHERRER ER ENDDA FORPLIGTEDE HERTIL. HVAD SKAL BYGGERIETS PARTER VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I DEN

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere