OPP-forundersøgelse Ny Høng Skole

Transkript

1 OPP-forundersøgelse Ny Høng Skole April 2008 Valuation & Strategy

2 Kalundborg Kommune Holbækvej 141B 4400 Kalundborg PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 PO Box 2709 DK-2900 Hellerup Høng Skole Kalundborg Kommune har anmodet PricewaterhouseCoopers (PwC) om at gennemføre en OPPforundersøgelse vedrørende realisering af Høng Skole. OPP er en samarbejdsform, hvor design, anlæg, drift, vedligehold og finansiering af et nyt byggeprojekt udbydes gennem et samlet udbud. Formålet med OPP-forundersøgelsen er at undersøge, hvorvidt OPP er en hensigtsmæssig samarbejdsform ved realiseringen af Høng Skole. Forundersøgelsen skal besvare to delspørgsmål: Hvordan skal projektet udformes for at gøre det til et attraktivt OPP-projekt? Er det økonomisk fordelagtigt at realisere projektet som OPP? Analysen er gennemført af PricewaterhouseCoopers ( PwC ) med bistand fra Grontmij-Carl Bro i perioden december 2007 til marts Anders C. Madsen Partner acm@pwc.dk Telefon: Mobil: Torsten Schmidt-Jensen Konsulent tsj@pwc.dk Telefon: Mobil: Med venlig hilsen Anders C. Madsen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr , Gentofte

3 Indholdsfortegnelse Side 1 Baggrund 1 2 Konklusion 5 3 Beskrivelse af OPP 7 4 Vision for fremtidens Høng Skole 11 5 Modelbeskrivelse 16 6 Analyse 20 7 Økonomiske forudsætninger 32 8 Økonomisk vurdering 47 9 Samlet vurdering Den videre proces 58 Bilag 1 Specifikation af omkostninger i Model A 62 2 Specifikation af omkostninger i Model B 64 3 Specifikation af omkostninger i Model C 66 4 Beskrivelse af de eksisterende skolebygninger 68 5 Etablering af svømmehal 71

4 Sektion 1 Baggrund Valuation & Strategy

5 Sektion 1 - Baggrund Baggrund I forbindelse med fastlæggelsen af den fremtidige skolestruktur for Kalundborg Kommune har kommunen igennem det sidste år gennemført en række analyser og kortlægninger af kommunal praksis på skoleområdet. Dette forarbejde har blandt andet indbefattet en vurdering af, hvordan kommunens ressourcer udnyttes bedst muligt på skoleområdet. Sideløbende med drøftelserne omkring udnyttelsen af ressourcerne på skoleområdet er det igennem længere tid blevet drøftet, hvordan de eksisterende forhold på Høng Skole kan forbedres. Dette tema er således blevet drøftet i den tidligere Høng Kommune såvel som den nuværende Kalundborg Kommune. Flere muligheder har i perioden været drøftet, herunder hvorvidt forbedringen skulle ske via en renovering, tilbygning eller nybyggeri. I forbindelse med planlægning af projektet er finansieringsgrundlaget samt forskellige scenarier for den fremtidige udformning og placering af skolen ligeledes blevet drøftet. 1.1 Formål I forbindelse med drøftelserne omkring den fremtidige udformning af Høng Skole, besluttede Økonomiudvalget i december 2007 at igangsætte en OPP-forundersøgelse. Forundersøgelsen skal afklare, hvorvidt Offentligt Privat Partnerskab (OPP) bør bruges som samarbejdsform i forbindelse med realiseringen af ny Høng Skole. Der er i forundersøgelsen taget udgangspunkt i tre forskellige modeller for realisering af ny Høng Skole: Model A: Ny skolebygning til elever fra både grundskole, overbygning, specialklasser samt SFO placeret på Rosenvænget. Model B: Ny skolebygning til overbygningselever, specialklasser samt SFO placeret på Odinsvej i sammenhæng med de eksisterende skolebygninger. Model C: Ny skolebygning til overbygningselever, specialklasser samt SFO placeret på Rosenvænget. Bibeholdelse af de eksisterende skolebygninger på Odinsvej. Der henvises til sektion 5 for en nærmere beskrivelse af de tre modeller 1.2 Metode Nærværende rapport indeholder en sammenlignende analyse over 30 år af de tre ovenstående modeller for anlæg og drift af ny Høng Skole. De tre modeller adskiller sig på en række punkter, herunder geografisk placering og omfanget af nybyggeri, men kan alle efterleve Kalundborg Kommunes fremtidige krav til Høng skole. Forundersøgelsen har til formål at foretage en systematisk beskrivelse og vurdering af de tre modeller. Forundersøgelsen indeholder overordnet set fem delelementer: Vision Modeludvikling Analyse Økonomisk vurdering Samlet vurdering 2

6 Sektion 1 - Baggrund Baggrund For at sikre et grundlag for vurderingen af de fremtidige krav til Høng Skole er visionen for den fremtidige skole beskrevet som en del af forundersøgelsen. Visionen for Høng Skole har, sammenholdt med den demografiske udvikling og udformningen af den nye skolestruktur, lagt grundlaget for en beskrivelse af de forventede funktioner på Høng Skole. Oversigten over forventede funktioner har efterfølgende skabt grundlaget for en vurdering af omfanget af både anlægs- og driftsopgaver i hver af de tre modeller. De tre modeller for anlæg og drift af den nye skole er udformet gennem et samarbejde mellem Kalundborg Kommune, PricewaterhouseCoopers og Grontmij/Carl Bro. For alle tre modeller er det beskrevet, hvordan projektet forventes gennemført som henholdsvis offentligt referenceprojekt og OPP. Det offentlige referenceprojekt beskriver således den måde projektet mest effektivt ville kunne realiseres på, hvis Kalundborg Kommune selv påtager sig rollen som bygherre. Forundersøgelsen indeholder således en beskrivelse og vurdering af alt i alt seks alternativer. Model A Model B Model C De tre modeller er blevet vurderet, i forhold til hvorvidt de ud fra et teknisk, pædagogisk og økonomisk perspektiv er velegnede som OPP-projekter. Analysen indeholder en teknisk vurdering af de enkelte modeller, en analyse af projektspecifikke risici samt resultaterne fra markedsundersøgelsen. I analysen vurderes mulighederne for overførelse af risici til OPP-leverandøren i hver af de tre modeller. Analysen indeholder afslutningsvist en beskrivelse af resultaterne fra den gennemførte markedsundersøgelse, hvor potentielle OPPleverandører er blevet bedt om at vurdere hver enkelt af de opstillede modeller. Med baggrund i analysen af de enkelte modeller foretages en økonomisk vurdering. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en række økonomiske forudsætninger, herunder de estimerede anlægs- og driftsomkostninger samt forhold vedrørende skat, moms og deponering. På baggrund af de opstillede forudsætninger opstilles et budget for den samlede aftaleperiode (30 år), og der foretages en økonomisk vurdering af nutidsværdien og likviditetsbudgettet for henholdsvis det offentlige referenceprojekt og OPP-projektet i hver af de tre modeller. OPP Off. OFF. OPP Off. OPP Off. OPP 3

7 Sektion 1 - Baggrund Baggrund 1.3 Rapportens struktur Nærværende rapport er bygget op efter følgende struktur: Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af OPP som samarbejdsform. Afsnittet indeholder en beskrivelse af hvordan OPP-projekter traditionelt struktureres, herunder aftalegrundlag, fordeling af ansvarsområder og risici samt organisering. Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af visionen for Høng Skole samt kravene til de fremtidige funktioner på skolen. I afsnit 4 beskrives forudsætningerne for de tre modeller. For hver af de tre modeller beskrives den geografiske placering, aftalegrundlaget samt forventede anlægs- og driftsopgaver. Afsnit 5 indeholder en analyse af hvorvidt de enkelte modeller er egnede som OPP. Afsnittet indeholder - for hver af de tre modeller - en teknisk vurdering, en vurdering af mulighederne for overførelse af projektspecifikke risici samt en markedsvurdering. Afsnit 6 indeholder en beskrivelse og gennemgang af de økonomiske forudsætninger, mens afsnit 7 præsenterer resultaterne af den økonomiske vurdering. Afsnit 8 indeholder samlet vurdering af modellerne herunder en vurdering af de pædagogiske og organisatoriske konsekvenser ved valg af de enkelte modeller. Afsnit 9 indeholder et oplæg til hvordan den videre proces kan struktureres, hvis OPP vælges som samarbejdsform. 4

8 Sektion 2 Konklusion Valuation & Strategy

9 Sektion 2 - Konklusion Konklusion Forundersøgelsen indeholder en beskrivelse og analyse af tre alternative modeller for etablering af en ny skole i Høng. Model A: Ny skolebygning til elever fra både grundskole, overbygning, specialklasser samt SFO placeret på Rosenvænget. Model B: Ny skolebygning til overbygningselever, specialklasser samt SFO placeret på Odinsvej i sammenhæng med de eksisterende skolebygninger. Model C: Ny skolebygning til overbygningselever, specialklasser samt SFO placeret på Rosenvænget. Bibeholdelse af de eksisterende skolebygninger på Odinsvej. Det er vurderingen, at alle tre modeller kan imødekomme kommunens krav til en ny skole. Alle modellerne kan realiseres som OPP, men grundet udformningen af model A er denne model mest velegnet som OPP. Forskelle i mængden af nybyggeri indebærer at modellerne forskellige forudsætninger i forhold til anlægs, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Den økonomiske analyse viser, at Model A er den dyreste model. Projekterings- og anlægsudgifterne forventes i en traditionel kommunal løsning at udgøre 186 mio. kr., mens de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger forventes at udgøre ca. 5 mio. kr. Såfremt Model A gennemføres som OPP, har vi vurderet, at dette vil medføre en årlig betaling til OPP-leverandøren i størrelsesordnen 21 mio. kr. Hvis man vælger en OPP-løsning, bør man dog være opmærksom på, at der formentlig skal deponeres et større beløb, ligesom at skolen skal tilbagekøbes i år 30. Det er vores vurdering, at kommunens udgifter ved valg af model A (udtrykt som nutidsværdien af alle betalinger i 30 år) er 240 mio. kr. i forbindelse med både det kommunale projekt og OPP-projektet. 6 Analysen af Model B viser, at dette er den billigste model. Projekterings- og anlægsudgifterne i en kommunal løsning udgør her 90 mio. kr., mens de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger forventes at udgøre ca. 5 mio. kr. Såfremt Model B gennemføres som OPP, har vi vurderet, at dette vil medføre en årlig betaling til OPPleverandøren i størrelsesordnen 14 mio. kr. Det er vores vurdering, at kommunens udgifter (udtrykt som nutidsværdien af alle betalinger i 30 år) er 150 mio. kr i forbindelse med det kommunale projekt og 158 mio. kr. i forbindelse med OPP-projektet. I Model C er projekterings- og anlægsudgifterne i en kommunal løsning 96 mio. kr., men de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger forventes at udgøre ca. 6 mio. kr. Såfremt Model C gennemføres som OPP, vurderes det, at den årlige betaling til OPP-leverandøren ligger i størrelsesordnen 11 mio. kr. Det er vores vurdering, at kommunens udgifter (udtrykt som nutidsværdien af alle betalinger i 30 år) er 184 mio. kr både i forbindelse med det kommunale projekt og i forbindelse med OPP-projektet. Det anbefales, at der arbejdes videre med en OPP-løsning, såfremt man ønsker at gennemføre projektet i henhold til Model A eller Model C. Dette skyldes, at nutidsværdien af projektet opført som traditionelt projekt og som OPP er den samme, samt at: Mange væsentlige risici overføres til OPP-leverandøren Der ingen usikkerheder er i forhold til overholdelse af anlægs- og driftsbudget Valget af OPP formentlig vil indebære et højere serviceniveau grundet højere krav til drift og vedligehold OPP giver bedre muligheder for nytænkning og innovation. Såfremt Kalundborg Kommune ønsker en løsning i henhold til Model B bør man efter vores opfattelse overveje at gennemføre dette som et traditionelt offentligt projekt.

10 Sektion 3 Beskrivelse af OPP Valuation & Strategy

11 Sektion 3 - Beskrivelse af OPP Beskrivelse af OPP I nedenstående afsnit gives en introducerende beskrivelse af OPP. Afsnittet beskriver hvordan OPP-projekter traditionelt organiseres, herunder aftalegrundlag, ejerskab samt ansvars- og risikofordeling og sammenholder dette med et projekt organiseret på traditionel vis. Et OPP-projekt er karakteriseret ved, at der indgås én samlet kontrakt omhandlende design, projektering, anlæg, drift og vedligehold samt finansiering. I stedet for at udbyde de forskellige delelementer hver for sig samles de i ét samlet udbud. Nedenstående model giver en oversigt over mulige offentlig-private samarbejdsformer og giver samtidig en forklaring på, hvordan OPP adskiller sig fra andre samarbejdsformer. Projektering Udførelse Vedligeholdelse Totalentreprise Partnering Samlet udbud (OPP-light) Drift Finansiering 3.1 Aftalegrundlag Ved indgåelse af en OPP-kontrakt indgår Kalundborg Kommune aftale med et OPP-selskab. Deltagerne i OPP-selskabet udgøres traditionelt af de leverandører, der skal levere ydelserne specificeret i kontrakten. Leverandørerne inkluderer typisk en rådgivende ingeniør, en entreprenør, en facility manager og en arkitekt. I forbindelse med fremskaffelse af finansiering indgår OPP-selskabet ligeledes en aftale med en bank eller investor vedr. lånefinansiering. For at sikre de bedste betingelser for sammentænkning af anlæg og drift, herunder opnåelse af totaløkonomiske gevinster er OPPkontraktens varighed oftest mellem år. I nedenstående figur vises den forventede organisering i et OPPprojekt: Bestillerrådgiver Kalundborg Kommune OPP-kontrakt Servicepartnerskab OPP-selskab Finansiering Bank/investor Udlicitering Udlicitering OPP Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Underleverandører Entreprenør Facility manager Rådgivende ingeniør Andre underleverandører 8

12 Sektion 3 - Beskrivelse af OPP Beskrivelse af OPP I et traditionelt organiseret projekt (det offentlige referenceprojekt) vil Kalundborg Kommune oftest indgå en række aftaler med forskellige leverandører om totalrådgivning omkring design og projektering af skolen. Derudover vil kommunen oftest indgå aftale om forberedelse af grunden for derefter at udbyde opgaven som hovedentreprise. Kommunen vil efter endt entreprisearbejde oftest overdrage ansvaret for drift og vedligehold af bygningen til kommunens tekniske afdeling. I nedenstående figur vises en traditionel organisering: Totalrådgiver Aftale om forberedelse af grund Leverandør A Kalundborg Kommune Aftale om entreprise Leverandør B aftale om drift og vedligehold Leverandør C 3.2 Ansvars- og risikofordeling I et OPP-projekt vil Kalundborg Kommune fortsat have ansvaret for undervisningen, mens OPP-leverandøren vil blive overdraget ansvaret for en stor del af de resterende ansvarsområder, herunder indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygningerne, rengøring og renhold. I forbindelse med udbuddet af et OPP-projekt udarbejdes en oversigt over projektspecifikke risici. Risiciene fordeles systematisk mellem de to parter i OPP-kontrakten, således at den enkelte risiko bæres af den part, som bedst kan håndtere den pågældende risiko. Et OPP-projekt vil således have en markant anderledes risikofordeling end et traditionelt offentligt projekt, idet en lang række af risici overføres til OPP-leverandøren. 3.3 Finansiering I et OPP-projekt finansierer OPP-selskabet byggeriet, hvorefter Kalundborg Kommune foretager en løbende betaling til OPP-selskabet i aftaleperioden. Den første løbende betaling til OPP-selskabet erlægges typisk, når det færdige byggeri tages i brug. Den løbende betaling dækker OPP-selskabets omkostninger i forbindelse med anlæg af skolen såvel som den daglige drift. OPP-selskabet afholder således alle omkostninger forbundet med opførelsen af skolen samt den efterfølgende drift og modtager herfor en løbende betaling. 9

13 Sektion 3 - Beskrivelse af OPP Beskrivelse af OPP 3.4 Ejerskab Ved gennemførelse af et OPP-projekt er det i aftaleperioden typisk OPP-selskabet, der har ejerskab over den nye skole. OPP-selskabet lejer sig ind på grunden, der således stadig ejes af Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune får således status som lejer af skolen i aftaleperioden. Efter aftaleperioden vil ejerskabet typisk overgå til Kalundborg Kommune, idet OPP-kontrakten oftest vil inkludere en aftale om tilbagekøb af skolen til en værdi, der modsvarer markedsværdien om 30 år. 10

14 Sektion 4 Vision for fremtidens Høng Skole Valuation & Strategy

15 Sektion 4 - Vision for fremtidens Høng Skole Vision for fremtidens Høng Skole Fremtidens Høng Skolen skal udformes med baggrund i visionen for den fremtidige skole og de heraf afledte krav til fremtidige funktioner på skolen. Dette afsnit beskriver visionen for ny Høng Skole samt kravene til den fremtidige skole. 4.1 Vision Skolens daglige liv bygger på værdier så som respekt for hinanden, det fælles ansvar og accept af forskellighed. Skolen skal ruste de unge, der skal kunne indgå i det demokratiske samfund - det globale videns- og informationssamfund. Et samfund, der foregår i tværgående nationale og internationale netværk på tværs af organisationer og institutioner, på tværs af faglighed og udtryksformer og på tværs af holdninger og traditioner. Klassen er som udgangspunkt det bærende element, og det tænkes, at klassen kan ændres efter alder og niveau. Det skal gøres muligt at kunne arbejde i mindre og større hold. Læreprocesser åbnes for en ny faglighed, tværfaglige projekter, nye fag og ændrede læringsmiljøer. Klassen åbnes og udvides til at blive en læringsbase med tværgående aktiviteter, forelæsninger, individuelle læringsrum, projekter, fordybelse og aktivitet mv. Lærer- og elevrollen åbnes for nye lærings- og samarbejdsrelationer. De fysiske rammer, indretning og inventar skal betragtes som en pædagogisk ressource i organiseringen af undervisning - og fritidssituationer. Det skal skabes større sammenhæng mellem skole og fritid. Udviklingen af Høng Skoles organisatoriske, pædagogiske og skemamæssige rammer kræver fleksibel og dynamisk tilrettelæggelse af skoleåret og er vanskeligt forenelige med en fast, statisk skemastruktur og en fysisk, rummelig disponering kun med traditionelle klasselokaler og faglokaler. Ved indretningen af den fremtidige skole er det desuden hensigten at reducere antallet af passive kvadratmeter, sikre en højere udnyttelsesgrad af de aktive kvadratmeter, og dermed kunne skabe varierende og inspirerende læringsmiljøer Læring Læringen og udviklingen sker i såvel skole som fritid. Børn er forskellige og lærer på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. Overordnet vil følgende forhold have indflydelse på den enkeltes læring og kompetenceudvikling: Det skal være meningsfuldt Læringen skal være motiveret Den enkelte skal være aktiv Det sker i relation og refleksion Helhed mellem fornuft og følelse Det sker i FLOW. De fysiske rammer bør understøtte ovenstående fokuspunkter. Det vil være et godt grundlag for et udviklende kompetencemiljø, hvor værdier og sociale relationer kan udfoldes i kreative læreprocesser. 12

16 Sektion 4 - Vision for fremtidens Høng Skole Vision for fremtidens Høng Skole De fysiske rammer Overordnet vil det være vigtigt at de forskellige funktioner, arealer og områder placeres i hensigtsmæssige sammenhænge. De fysiske rammer, organisering, inventar og indretning skal kunne understøtte funktioner og aktiviteter i skole og fritid for såvel elever som medarbejdere. Der skal sikres et sundt og sikkert undervisningsog arbejdsmiljø. Der skal være hjemmeområder, der kan rumme klassens aktiviteter til auditorium undervisning og instruktion og mulighed for at åbne op og inddrage arealer og generelle områder i tilknytning til hjemmeområderne. Der skal være mulighed for projekt- og gruppearbejde i tæt kontakt med afdelingen og lærerteamet. Der skal fra projektområder og nicher sikres transparens og gennemsigtighed og skabes inspiration og tilgængelighed. Elever med særlige behov skal have egnede lokaler etc. i tilknytning til jævnaldrende elever. Inventar og indretning skal kunne understøtte flere forskellige funktioner og aktiviteter. Fleksibilitet tager sit udgangspunkt i dette og skal aktivt kunne bidrage til den pædagogiske praksis. Det skal være muligt at samle hele skolen - elever og medarbejdere - for der igennem at styrke den personlige dannelse og mening med livet, give fælles oplevelser, der bidrager til dannelse, så som ståsted og platform til en fremtidig og omskiftelig verden. Det skal ligeledes være muligt at samle alle medarbejdere når dette er nødvendig. I forhold til faglokaler skal der være både bløde og hårde værksteder. Der skal være tæt sammenhæng mellem de forskellige værkstedsområder f.eks. mere generelle værksteder, hvor der skal kunne udvikles og arbejdes med nye aktiviteter fra design til udførsel. Det skal være muligt at arbejde på tværs af faglighed og fag, holdninger og traditioner. I relation til udendørs arealer ønskes muligheder for leg og læring. Der skal være mulighed for at lege vildt, og der skal mulighed for at sidde i fred og ro. Der skal ligeledes være mulighed for planlagte udendørs læringsaktiviteter Kantine Skolen skal indeholde et caféområde og mulighed for bespisning, eventuelt placeres skolekøkkenet også her. Det bliver et samlingssted med scene og mulighed for at fremvise sit projekt, opføre en teaterforestilling eller en musical. Det er skolens hjerte, og det er her skolens administration og det pædagogiske udviklingscenter skaber hjerterytmen og pulsen i skolen Organisering og struktur Der ønskes en skole, der i sin organisering er i stand til, gennem den enkelte elevs skoleliv, at imødekomme forskellige og mangfoldige læringsmål. Der skal være mulighed for en afdelingsopdelt skole, hvor der tænkes i afdelinger som indskoling, mellemtrin og udskoling. Der ønskes i høj grad selvstyrende lærer- og medarbejderteams, hvis primære opgaver udføres i tæt tilknytning til de enkelte afdelinger. 13

17 Sektion 4 - Vision for fremtidens Høng Skole Vision for fremtidens Høng Skole Det vil således være skolens overordnede ledelse, der sikrer og fastholder helheden og den pædagogiske retning for skole og fritid. Der ønskes sammenhæng mellem skole og fritid og mulighed for at anvende og skabe større sammenhænge mellem specifikke skole- og fritidsarealer. Der skal kunne samles 75 elever i auditorium og i andre sammenhænge at kunne arbejde mere holdopdelt Fritidsbrugere og aftenskole Der er behov for en bygning der i betydeligt omfang er i stand til rumme aktiviteter for fritidsbrugere i aftenskole-regi her tænkes på folkedans, madlavning, værkstedsundervisning mm. Det kunne også være multihal til områdets daginstitutioner, så børnene i en tidlig alder ser og oplever den mangfoldige skole. 4.2 Krav til fremtidige funktioner På baggrund af den udarbejdede vision er der formuleret en række krav til fremtidige funktioner på ny Høng Skole. Beskrivelsen af funktionerne synliggør og konkretiserer kravene til den fremtidige skole og skaber samtidig grundlaget for beskrivelsen af de funktionelle krav til de fremtidige skolebygninger i hver af de tre modeller. Som det fremgår af oversigten til højre skal der i hver af de fremtidige modeller være mulighed for opførelse af en svømmehal i tilknytning til de eksisterende halfaciliteter. 14

18 Vision for fremtidens Høng Skole Administration: reception, kontorarbejdspladser, mødelokaler Medarbejdere: team-/afdelingsrum for møde og forberedelse, it-arbejdspladser Tekniske medarbejdere: kontor og depot Tale-/hørepædagog og PPR Specialcenter Fællestorv: cafeområde Auditorium og film Kantine og skolekøkken PUC Musik-/lydstudie og scene Drama Idræt og multisal Science: fysik og kemi Natur og teknik It Bløde og hårde værksteder (design) Træ, metal, håndarbejde, billedkunst og ler. Afdelinger A B C Indskoling, mellemtrin og udskoling Hjemklasse Projekt og grupperum Nicher til fordybelse Toiletter Garderobe. Udearealer Tilknytning til evt. natur/teknik, idræt og bevægelse, leg og ophold. SFO I helhed og sammenhæng med indskoling og relevante værksteder Lektiecafe. Aftenskole Mulighed for anvendelse af faciliteter efter skoletid. Ungdomsklub Option: svømmehal

19 Sektion 5 Modelbeskrivelse Valuation & Strategy

20 Sektion 5 - Modelbeskrivelse Modelbeskrivelse På baggrund af kravene til de fremtidige funktioner er der udviklet tre modeller for anlæg og drift af ny Høng Skole. Alle tre modeller kan på hver sin vis modsvare de fremtidige krav. De tre modeller adskiller sig primært fra hinanden i form af deres geografiske placering, såvel som omfanget af nybyggeri. Alle tre modeller påtænkes dog opført i nær tilknytning til det eksisterende skoleområde. På nedenstående kort kan arealet for placering af de enkelte modeller ses: Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de enkelte modeller, herunder en beskrivelse af forskellene mellem de enkelte modeller realiseret som henholdsvis offentligt referenceprojekt og OPP. Det offentlige referenceprojekt er udtryk for den måde, den nye skole mest effektivt kunne udbydes, hvis Kalundborg Kommune påtager sig ansvaret for anlæg og drift af skolen. Beskrivelsen giver således et oversigtsbillede over de forudsætninger, der er lagt til grund for anlæg og drift af ny Høng skole over en periode på 30 år. For alle tre modeller gælder det, at ved opførelse af skolen som OPP vil ejerskabet til skolebygningerne i aftaleperioden være placeret hos OPP-selskabet, mens grundarealet stadig vil være ejet af Kalundborg Kommune. 16

21 Sektion 5 - Modelbeskrivelse Modelbeskrivelse 5.1 Model A I Model A opføres der en ny skolebygning til elever fra både grundskole, overbygning, specialklasser samt SFO. I Model A placeres den nye skolebygning på det areal hvor de eksisterende skolebygninger på Rosenvænget er placeret. I tilknytning hertil inddrages det frie areal mod Kulbyvej, der i dag er ejet af Kalundborg Kommune. Alle skolens fremtidige funktioner samles på den nye skole, hvorved skolen kommer til at udgøre en samlet enhed. Skolens placering på et areal der dækker de eksisterende bygninger på Rosenvænget samt det tilstødende frie areal medfører ekstra arbejde i planlægnings- og anlægsfasen. Det tilstødende grundareal er i dag udlagt til boligformål, hvilket medfører et behov for en ændret lokalplan. Det er således en forudsætning for realisering af Model A, at lokalplanen ændres i forbindelse med den videre planlægning af projektet. Det planlagte areal for Model A inkluderer de nuværende bygninger på Rosenvænget. I forbindelse med projekterings- og anlægsfasen er der således behov for fremskaffelse af midlertidige undervisningsfaciliteter til overbygningselever i form af pavilloner. Den nye skole disponeres til ca. 750 elever svarende til ca m 2. Nedenstående skema giver en oversigt over, hvordan Model A forventes realiseret som henholdsvis offentligt referenceprojekt og OPP. Drift og vedligehold Projektering og anlæg Salg af bygninger OPP Model A OPP-leverandøren har ansvaret for opsætning, drift og vedligehold af pavilloner OPP-leverandøren har ansvaret for forberedelse af grund (Rosenvænget) OPP-leverandøren har ansvaret for design, projektering, opførelse og finansiering af de nye skolebygninger Skolen drives og vedligeholdes i henhold til den indgåede OPP-kontrakt OPP-kontrakten dækker bl.a. indvendigt og udvendigt vedligehold af bygninger, renhold af udendørs arealer samt rengøring Kalundborg Kommune har ansvar for fremskaffelse og vedligehold af løst inventar Salg af grund samt skolebygninger på Odinsvej Salg af fritidshjem/klubber Offentligt referenceprojekt Kalundborg Kommune indgår aftale omkring tilvejebringelse af pavilloner Kalundborg kommune indgår aftale omkring forberedelse af grund Kalundborg Kommune indgår rådgiveraftale omkring design og projektering af skolen Kalundborg Kommune indgår hovedentreprise vedr. opførelse af den nye skole Kalundborg Kommune har ansvaret for drift og vedligehold af den nye skole Skolen drives og vedligeholdes i overensstemmelse med det kommunale serviceniveau Kalundborg Kommune har ansvar for fremskaffelse og vedligehold af løst inventar Salg af grund samt skolebygninger på Odinsvej Salg af fritidshjem/klubber 17

22 Sektion 5 - Modelbeskrivelse Modelbeskrivelse 5.2 Model B I Model B opføres en ny skolebygning til overbygningselever, specialklasser samt SFO. Bygningen etableres i tilknytning til den eksisterende grundskole på Odinsvej. Den nye bygning forventes opført i tæt tilknytning til den eksisterende grundskole, således at skolen både i udseende og funktion fremstår som en samlet skole. Den nye bygning opføres på det frie grundareal, der støder op til de eksisterende bygninger på Odinsvej. Området er i dag udlagt til offentlige formål, og der er således ikke behov for at ændre lokalplanen. Ved realiseringen af Model B er der ikke behov for fremskaffelse af pavilloner, idet de gamle bygninger på Rosenvænget forventes benyttet indtil den nye bygning står klar. Ved gennemførelse som OPP vil OPP-leverandøren købe de eksisterende bygninger på Odinsvej og få overdraget ansvaret for drift og vedligehold af disse bygninger. Den nye bygning disponeres til ca. 400 elever svarende til m 2. Nedenstående skema giver en oversigt over, hvordan Model B forventes realiseret som henholdsvis offentligt referenceprojekt og OPP. Drift og vedligehold Projektering og anlæg OPP Model B OPP-leverandøren har ansvaret for design, projektering, opførelse og finansiering af den nye skole OPP-leverandøren køber de eksisterende bygninger på Odinsvej af Kalundborg Kommune OPP-leverandøren overtager ansvaret for drift og vedligehold af bygningerne på Odinsvej pr. 01. august 2010 OPP-leverandøren har ansvaret for drift og vedligehold af den nye bygning samt bygningerne på Odinsvej OPP-kontrakten dækker bl.a indvendigt og udvendigt vedligehold af bygninger, renhold af udendørs arealer samt rengøring Kalundborg Kommune har ansvar for fremskaffelse og vedligehold af løst inventar Offentligt referenceprojekt Kalundborg Kommune indgår rådgiveraftale omkring design og projektering af skolen Kalundborg Kommune indgår hovedentreprise vedr. opførelse af den nye skole Kalundborg Kommune har ansvaret for drift og vedligehold af hele den nye skole Skolen drives og vedligeholdes i overensstemmelse med det kommunale serviceniveau Kalundborg Kommune har ansvar for fremskaffelse og vedligehold af løst inventar Salg af bygninger Salg af bygninger på Odinsvej (til OPP-leverendøren) Salg af grund samt skolebygninger på Rosenvænget Salg af fritidshjem/klubber Salg af grund samt skolebygninger på Rosenvænget Salg af fritidshjem/klubber 18

23 Sektion 5 - Modelbeskrivelse Modelbeskrivelse Model C OPP Offentligt referenceprojekt 5.3 Model C I Model C opføres der en ny skolebygning til overbygningselever, specialklasser samt SFO på Rosenvænget. I forhold til Model A er der behov for en øget opmærksomhed mod samtænkning af driften i forhold til bygningerne på Odinsvej. I den nye bygning integreres de eksisterende funktioner på Rosenvænget i en samlet bygning. Ved gennemførelse som OPP vil OPP-leverandøren få overdraget ansvaret for drift og vedligehold af de nye bygninger, mens Kalundborg Kommune vil bibeholde ejerskabet samt ansvaret for drift og vedligehold af de eksisterende bygninger på Odinsvej. Den nye bygning disponeres til ca. 400 elever svarende til m 2. Nedenstående skema giver en oversigt over, hvordan Model C forventes realiseret som henholdsvis offentligt referenceprojekt og OPP Drift og vedligehold Projektering og anlæg OPP-leverandøren har ansvaret for opsætning, drift og vedligehold af pavilloner OPP-leverandøren har ansvaret for forberedelse af grund (Rosenvænget) OPP-leverandøren har ansvaret for design, projektering, opførelse og finansiering af de nye skolebygninger Kalundborg Kommune har ansvaret for drift og vedligehold af bygninger på Odinsvej OPP-leverandøren har ansvaret for drift og vedligehold af den nye bygning OPP-kontrakten dækker bl.a. indvendigt og udvendigt vedligehold af bygninger, renhold af udendørs arealer samt rengøring Kalundborg Kommune har ansvar for fremskaffelse og vedligehold af løst inventar Kalundborg Kommune indgår aftale omkring tilvejebringelse af pavilloner Kalundborg kommune indgår aftale omkring forberedelse af grund Kalundborg Kommune indgår rådgiveraftale omkring design og projektering af skolen Kalundborg Kommune indgår hovedentreprise vedr. opførelse af den nye skole Kalundborg Kommune har ansvaret for drift og vedligehold af hele den nye skole Skolen drives og vedligeholdes i overensstemmelse med det kommunale serviceniveau Kalundborg Kommune har ansvar for fremskaffelse og vedligehold af løst inventar Salg af bygninger Salg af fritidshjem/klubber Salg af fritidshjem/klubber 19

24 Sektion 6 Analyse Valuation & Strategy

25 Sektion 6 - Analyse Analyse På baggrund af beskrivelsen af de tre modeller gennemføres i dette afsnit en analyse af, hvorvidt de enkelte modeller er egnede som OPP. Analysen tager udgangspunkt i en teknisk vurdering, en analyse af projektspecifikke risici i de tre modeller samt en markedsanalyse. Analysen skaber herigennem grundlaget for en økonomisk vurdering af de enkelte modeller. 6.1 Teknisk vurdering Nedenstående afsnit beskriver den tekniske vurdering af de tre modeller. Afsnittet indeholder en vurdering af følgende fem parametre, der alle har betydning for de fremtidige anlægs- og driftsomkostninger, herunder sammentænkning af anlæg og drift: Form og funktion Tekniske installationer Energiforbrug Rengøringsvenlighed og drift Sammentænkning af anlæg og drift. Vurderingen af de fem parametre skaber grundlaget for en estimering af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt muligheden for at opnå eventuelle effektiviseringsgevinster ved valg af OPP Form og funktion Form og funktion omhandler muligheden for at optimere bygningens form og funktion for de hver af de tre forskellige modeller. Vurderingen forholder sig således til spørgsmålet: "Hvordan giver den pågældende model mulighed for at planlægge bygningens form og funktion, således at optimalt resultat opnås for design, trivsel, miljø, drift og vedligeholdelse? Tekniske installationer De enkelte modeller vurderes i forhold til hvorvidt de enkelte modeller giver mulighed for at indrette de tekniske installationer i bygningerne optimalt. Vurderingen forholder sig således til spørgsmålet: Hvorledes giver den pågældende model mulighed for at planlægge og indrette installationer for afløb, vand, varme, ventilation, el og tele, og således at der opnås optimal økonomi for anlæg og drift, vedligeholdelse og komfort? Energiforbrug De enkelte modeller vurderes i forhold til mulighederne for optimering af bygningernes energiforbrug. Vurderingen forholder sig således til spørgsmålet: Hvorledes giver den pågældende model mulighed for at planlægge bygningens form, orientering, materialer og installationer, således at der opnås optimalt energiforbrug? 21

26 Sektion 6 - Analyse Analyse Rengøringsvenlighed De enkelte modeller vurderes i forhold til mulighederne for at optimere bygningens rengøringsvenlighed. Vurderingen forholder sig således til spørgsmålet: Hvorledes giver den pågældende model mulighed for at planlægge og vælge form, funktion og materialer, som optimerer design, anvendelighed og driftsudgifter til rengøring? Robuste byggematerialer og vedligeholdelse De enkelte modeller vurderes i forhold til mulighederne for at optimere byggematerialernes robusthed og levetid. Vurderingen forholder sig således til spørgsmålet: Hvorledes giver den pågældende model mulighed for at planlægge og vælge byggematerialer, som er holdbare, robuste og har optimal levetid? Sammentænkning af anlæg og drift De enkelte modeller vurderes i forhold til mulighederne for sammentænkning af anlægs- og driftsopgaver. Vurderingen forholder sig således til spørgsmålet: Hvorledes giver den pågældende model mulighed for samtænkning af anlægs- og driftsopgaver? 6.2 Teknisk vurdering - konklusioner Teknisk set vil Model A umiddelbart være den bedst egnede model med tanke på at opnå optimal udnyttelse på alle de ovennævnte områder, idet der i de andre modeller, B og C, indgår eksisterende bygninger, som ikke kan optimeres, og som kan tynge ned, hvad angår visse parametre Form og funktion Man planlægger at udføre Model A på bar mark, og planlægningen har frie rammer der er ingen stramme bindinger til grundens faste og trange form. Man er endvidere ikke er fastlåst af sammenbygningen med den oprindelige skole. Med Model A kan man frit vælge planløsning (med modifikationer) og antal etager. Model B er middelløsningen, idet skolen vil ligge samlet, men pladsen vil være mere trang. Der er ikke mulighed for fri udfoldelse i forbindelse med design af tilbygningen, og man er desuden bundet af den eksisterende skoles bygningsanlæg. Model C er den dårligste med hensyn til funktion idet skolen stadigvæk ligger spredt på to adresser. Der er således ikke mulighed for at opnå optimal god form og funktion for den samlede skole Tekniske installationer Model A er den bedste i forhold til optimering af tekniske installationer, idet man med en ny bygning på bar mark ikke skal tage hensyn til sammenbygning med de oprindelige grundinstallationer. 22

27 Sektion 6 - Analyse Analyse I Model B er der i den nye tilbygning mulighed for at optimere designet af det tekniske anlæg men har visse bindinger i sammenbindingen til den eksisterende skole. I Model C er der i den nye del af skolen mulighed for, at man kan optimere designet af det tekniske anlæg, mens den gamle skole er med de nuværende installationer Energiforbrug Energiforbruget kan nemmest nedbringes ved at bygge ny bygning på bar mark, som ved Model A, hvor der ikke er nogen eksisterende bygninger med et stort energiforbrug Rengøringsvenlighed og drift I Model A er der størst mulighed for at minimere udgifter til rengøring ved at opføre en ny bygning på bar mark, og der skal ikke medtages eksisterende bygninger som er for rengøringstunge. I Model B er der i den nye tilbygning mulighed for at designe form og overflader som minimerer udgifterne til rengøring, men den eksisterende bygning laves der ikke om på. Model C er den dårligste model i forhold til optimering af rengøringsvenlighed og drift, idet modellen består af to skoler en ny og en gammel, som er spredt på to adresser Robuste byggematerialer og drift Muligheden for at optimere vedligeholdelsesomkostningerne ved at vælge robuste materialer med lang levetid er også størst ved Model A, mens der ved Model B og C er mindre mulighed idet der i begge tilfælde indgår eksisterende bygninger. OPP-egnetheden vil være størst ved Model A hvor man med en ny bygning på bar mark har elimineret risikogivende faktorer fra en eksisterende bygning.

28 Sektion 6 - Analyse Analyse Teknisk vurdering af de tre modeller A, B og C Tekniske parametre Optimering af bygningens form og funktion, brugerrelateret egnethed Optimering af tekniske installationer Optimering af energiforbrug Optimering af rengøringsvenlighed og rengøringsdrift Optimering vedligeholdelsesomkostninger ved valg af robuste materialer med lang levetid Sammentænkning af anlæg og drift Model A 100% 100% 100% 100% 100% 100% Model B 80% 70% 70% 80% 80% 80% Model C 70% 70% 70% 70% 80% 80% Konklusionerne fra den tekniske vurdering bruges som grundlag for vurderingen af anlægs- og driftsomkostningerne samt opnåelse af mulige effektiviseringsgevinster ved gennemførelse som OPP. 6.3 Risikofordeling Risiko er en integreret del af et ethvert projekt og skal håndteres med omhu. Risici kan medføre, at anlægs- og driftsbudgettet overskrides og at projektøkonomien derfor ikke længere hænger sammen. Risici kan grupperes i forhold til nedenstående kategorier: Risici forbundet med grundens beskaffenhed Risici forbundet med design og anlæg af skolen Risici forbundet med drift af skolen Risici forbundet med lovgivning Risici forbundet med ejerskabet af skolen. Ved gennemførelse af et OPP-projekt vil en del af det indledende arbejde indeholde en beskrivelse af relevante risici, en vurdering af de enkelte risici samt et udkast til en optimal fordeling heraf. En optimal risikofordeling har stor betydning for projektets økonomi. Traditionelt set vil en stor del af de risici der traditionelt bibeholdes hos den offentlige part, overdrages til OPP-leverandøren. OPPleverandøren vil oftest gerne påtage sig risici som de selv har indflydelse på, men vil oftest kræve en høj betaling for risici, de ikke selv kan kontrollere. Den endelige risikofordeling vil således fastlægges gennem et samspil mellem Kalundborg Kommune og OPP-leverandøren. 23

29 Sektion 6 - Analyse Analyse En optimal risikofordeling er med til at sikre en hensigtsmæssig incitamentsstruktur i projektet, og at OPP-leverandørens kompetencer udnyttes bedst muligt. Risikofordelingen får ligeledes indflydelse på sammenligningen og vurderingen af de tre opstillede modeller, idet hver enkel af disse modeller har en række særegne risici. Risikofordelingen har indflydelse på den økonomiske vurdering af modellerne, idet risikofordelingen påvirker de forventede anlægs- og driftsudgifter i henholdsvis det offentlige referenceprojekt og OPP. Vurderingen af hvorvidt projektet er egnet som OPP afhænger således også i høj grad af, hvorvidt det er muligt at overføre centrale risici til OPP-leverandøren. Ved en vurdering af hvilke risici, der mest effektivt og hensigtsmæssigt overføres til en OPP-leverandør tages der blandt andet hensyn til følgende forhold: Projektets udformning Kompentencer og erfaring hos OPP-leverandøren Risikovillighed hos OPP-leverandøren OPP-leverandørens prissætning af de enkelte risici Politiske præferencer. Nedenstående skema giver en oversigt over udvalgte risici samt forslag til fordeling heraf. 24

30 Sektion 6 - Analyse Analyse Type Risiko Kalundborg Kommune OPP - leverandør Delt Lokalplan X Grundens beskaffenhed Tilladelser og myndighedsgodkendelser Geotekniske forhold Arkæologiske fund X X X Forurening X Nedrivning af eksisterende bygninger (Model A og C) X Integrering med eksisterende byggeri (Model B) X Efterlevelse af designkrav X Design, projektering og anlæg Vejrlig Ændrede krav fra Kalundborg Kommune i anlægsfasen X X Budgetoverskridelser - anlægsfasen X Forsinkelser og leveranceproblemer X Mangler på byggeriet ved overdragelse X 25

31 Sektion 6 - Analyse Analyse Type Risiko Kalundborg Kommune OPP - leverandør Delt Ændrede krav i driftsperioden X Miljøkrav X Manglende opfyldelse af Bestillers krav X Budgetoverskridelser - driftsfasen X Forbrug af vand, el og varme X Enhedspriser for vand, el og varme X Drift Sikkerhed og arbejdsmiljø Licenser, afgifter og forsikring X X Force majeure Hærværk Genudbud af tjenesteydelser X X X Vedligehold af nybyggeri - Rosenvænget/Odinsvej Vedligehold af eksisterende byggeri - Odinsvej (Model B) X X Finansiering Refinansiering Ændringer i rente- og skattesatser X X Inflation X Lovgivning Generelle lovændringer Projektspecifikke lovændringer X X Slitage af bygning grundet dårligt løbende vedligehold Ejerskab Værdi af aktivet ved aftalens ophør 26 X X

32 Sektion 6 - Analyse Analyse Ved ovenstående udkast til fordeling af risici er de enkelte risici blevet vurderet i forhold til hvilken part, der mest hensigtsmæssigt kan håndtere de enkelte risici. For alle tre modeller er det således muligt at overføre langt hovedparten af de projektspecifikke risici. OPP-leverandøren forventes at få overdraget væsentlige risici i forbindelse med overholdelse af anlægs- og driftsøkonomien samt risici forbundet med ejerskabet af skolen. I Model A og B vil ejerskabet omfatte den samlede skole, mens det i Model C kun vil omfatte de nye bygninger. Kalundborg Kommune bibeholder de risici som kommunen vurderes bedst til at kontrollere. Som det fremgår af oversigten er langt de fleste risici aktuelle ved både Model A, B og C. Risikofordelingen giver dog ligeledes anledning til en række opmærksomhedspunkter i forhold til de enkelte modeller Risikovurdering - Model A Model A adskiller sig fra de to andre modeller, da den nye skolebygning, som opføres i Model A, rummer elever fra både overbygning og grundskole. Denne udformning af skolen har betydning for den medfølgende risikoprofil. Der er således i Model A ingen uklare snitflader i forhold til drift og vedligehold af eksisterende bygninger. OPP-leverandøren vil således forventeligt påtage sig størstedelen af risici i forbindelse med drift og vedligehold af den nye skolebygning. For at sikre de bedste planlægningsmæssige muligheder for OPPleverandøren, forventes risici forbundet med nedrivning og bortskaffelse af eksisterende bygninger samt forberedelse af grunden ligeledes overført til OPP-leverandøren Risikovurdering - Model B I Model B medfører etableringen af den nye bygning - i tilknytning til den eksisterende overbygning - at der etableres en række grænseflader mellem det nye og eksisterende byggeri. Da OPPleverandøren forventes at købe de eksisterende bygninger af Kalundborg Kommune, bliver grænsefladerne ikke afgørende i forhold til den optimale risikoallokering. I relation til drift og vedligehold af de eksisterende bygninger på Odinsvej overdrages ansvaret for vedligehold af de eksisterende bygninger til OPP-leverandøren. OPP-leverandøren forventes at påtage sig en risikopræmie herfor. Risikopræmien skyldes, at OPPleverandøren ikke selv har haft ansvaret for projektering og anlæg af bygningerne og derfor har svært ved at estimere det fremtidige behov for vedligehold (jf. markedsanalysen) Risikovurdering - Model C Den nye skolebygning etableres i Model C som en selvstændig bygning, hvilket medfører, at der i projekterings- og anlægsfasen ikke umiddelbart eksisterer nogle snitflader til det eksisterende byggeri på Odinsvej. 27

33 Sektion 6 - Analyse Analyse Der eksisterer ved Model C de samme usikkerheder og risici vedr. vedligehold af det eksisterende byggeri. Der er dog ingen tvivl om Kalundborg Kommune bibeholder disse risici, da de fortsat vil have ejerskabet samt ansvaret for den løbende drift og vedligehold Opsummering Alle tre modeller muliggør, at langt størstedelen af de projektspecifikke risici kan overføres til OPP-leverandøren. Dette har betydning for vurderingen af projektøkonomien forbundet med de enkelte modeller, idet OPP-leverandøren vurderes til at håndtere de risici, der kan overføres, bedre end den offentlige part. Inden for alle tre modeller er der således mulighed for at opnå en del af de mulige gevinster forbundet med etableringen af et OPP. 6.4 Markedsanalyse Som en del af den samlede analyse er der taget kontakt til en række potentielle OPP-leverandører med erfaring inden for tidligere udbudte skoleprojekter (en oversigt over firmaer, der har deltaget i markedsanalysen, fremgår af bilag 6). De udvalgte kontaktpersoner er blevet bedt om at vurdere de enkelte modeller som potentielle OPPprojekter. Kontaktpersonerne har fået tilsendt en kort beskrivelse af de tre modeller samt et oplæg til temaer for en drøftelse heraf. Kontaktpersonerne er derefter blevet interviewet i ca. 30 minutter. Kontakten til de potentielle leverandører har haft til formål: 1. At modtage kommentarer til de opstillede modeller, herunder ansvars- og risikofordeling 2. At opnå kendskab til interessen for de tre modeller 3. At klarlægge centrale opmærksomhedspunkter ved en evt. udbudsproces herunder valg af udbudsform. Nedenfor præsenteres resultaterne af markedsanalysen. For hver af modellerne præsenteres resultaterne i forhold til følgende temaer: Ansvars- og risikofordeling Projektets attraktivitet Udbudsproces. Ved gennemgangen af ansvars- og risikofordelingen er der blevet fokuseret på de områder, hvor Model A, B og C adskiller sig fra tidligere og igangværende OPP-projekter på skoleområdet. 28

34 Sektion 6 - Analyse Analyse Markedsanalyse - Model A Der er blandt de potentielle leverandører en meget positiv indstilling til Model A. Dette skyldes primært at model A betragtes som et forholdsvist simpelt projekt med gode muligheder for at sammentænke anlægs- og driftsopgaver. Ansvars- og risikofordeling Model A betragtes af alle de adspurgte leverandører som et attraktivt projekt med en gennemskuelig og genkendelig ansvars- og risikofordeling. OPP-leverandørerne har således alle deltaget i tidligere projekter, der på mange måder ligner Model A. Der er ingen af leverandørerne der ser problemer i overdragelse af ansvaret for opsætningen af pavilloner. Dette betragtes som en opgave forbundet med minimale risici, der mest hensigtsmæssigt placeres hos OPP-leverandøren. I forhold til forberedelse af grunden før opførelse af de nye bygninger, mener samtlige OPP-leverandører, at opgaven bør integreres i den samlede OPP-kontrakt. Flere leverandører påpeger, at Kalundborg Kommune bør lave et grundigt forarbejde i forbindelse med klarlægning af eventuelle risici forbundet med opførelsen af grunden således at OPP-leverandøren får det bedst mulige grundlag for en vurdering af opgavens omfang. OPP-leverandørerne foretrækker, at Kalundborg Kommune bibeholder alle risici forbundet med grundens beskaffenhed herunder forurening samt muligheden for arkæologiske fund. Projektets attraktivitet Model A betragtes af leverandørerne som det mest attraktive projekt. Dette skyldes blandt andet at leverandørerne har en forventning om, at projektet har et større anlægs- og driftsbudget end de to andre modeller. Derudover giver Model A nogle unikke muligheder i forhold til design af den fremtidige skole - grundet det store byggefelt. Alle potentielle leverandører vurderede umiddelbart, at de ville være interesserede i at byde på projektet, såfremt det blev udbudt som OPP. Udbudsproces De potentielle leverandører vurderede entydigt, at den foretrukne udbudsform til projektet ville være den konkurrenceprægede dialog. Baggrunden for denne vurdering er, at udbudsformen giver de bedste muligheder for integrationen og udnyttelsen af de forskelligartede kompetencer blandt OPP-leverandørerne i samarbejde med Kalundborg Kommune. Det vurderes samtidig, at der stadig ikke er opnået nok erfaring på det danske OPP-marked til at udbyde projektet gennem de traditionelle udbudsformer. Kontakten til de fremtidige brugere gennem dialogfasen blev fremhævet som en af de gode muligheder ved udbudsformen. Leverandørerne mente umiddelbart ikke, at det ville kræve for mange ressourcer at deltage i en eventuel konkurrencepræget dialog. Ved planlægningen af udbuddet blev det af flere leverandører fremhævet, at det var vigtigt at opstille en gennemarbejdet tidsplan, med indarbejdelse af realistiske tidsplaner for anlægsperioden samt den kommunale sagsbehandling og beslutningsproces.