De beskrevne punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaserede fiskeopdræt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De beskrevne punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaserede fiskeopdræt."

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 4 Punktkilder 4.1 Indledning Punktkildeprogrammets gennemførelse bygger i vid udstrækning på det eksisterede spildevandstilsyn i amterne og på kommunernes henholdsvis virksomhedernes egenkontrol. De beskrevne punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaserede fiskeopdræt. Overvågningen af punktkilder omfatter opgørelse af udledning af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Den udledte vandmængde opgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder. 4.2 Baggrund og status Nærværende reviderede overvågningsprogram for punktkilder bygger på de erfaringer, der er opnået via den overvågning, som er gennemført siden Vandmiljøplanens vedtagelse i Der har været foretaget en international evaluering af det hidtidige program, hvorfor overvågningsprogrammet i videst mulig udstrækning tilgodeser de fremsatte kritikpunkter og forslag til en mere hensigtsmæssig gennemførelse af programmet. Overordnet set har det hidtil gennemførte overvågningsprogram i store træk vist sig hensigtsmæssigt til opfyldelse af målsætningen. Derfor kan overvågningen af organisk stof, kvælstof og fosfor i punktkildeprogrammet i store træk videreføres uændret. Overvågning af punktkilder sker af hensyn til kvaliteten af de ferske og marine vandområder. Dette skal ses i sammenhæng med det overordnede formål om at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der kan relateres til Vandmiljøplanens gennemførelse og til realisering af amternes regionplaner og de kommunale spildevandsplaner. De mål der blev sat i forbindelse med VMP I er for længst nået, og den samlede reduktion for alle kilder er på 70 % for kvælstofs vedkommende, 84 % for fosfor og 81 % for organisk stof målt som BI 5. Udledningerne af organisk stof og fosfor fra spredt bebyggelse er på ca. 24% af de samlede spildevandsudledninger, men har større forureningsmæssig virkning, fordi størstedelen udledes til små vandløb eller søer. Samtidig bidrager også de regnbetingede udledninger periodevist til store udledninger af NPO-stofferne. Overvågningen sker også af hensyn til de mange internationale forpligtelser, herunder de internationale konventioner om beskyttelse af Østersøen, de indre danske farvande og Nordsøen med henblik på at reducere udledningerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Yderligere skal nævnes rapporteringsforpligtelser over for EU-kommissionen for så vidt angår udledningen af -1-

2 tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er reguleret via EU-direktivet om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF). I behovsopgørelsen er der for punktkildeområdet beskrevet hvilke forpligtelser der er på området og hvilke behov der kan forventes at opstå i formtiden. Der rapporteres om punktkildeforurening til vand til forskellige internationale fora, i alt er der samlet over 90 forpligtelser i forhold til EU, de internationale konventioner OSPAR og HELCOM, samt flere øvrige internationale organisationer (OECD, EUROSTAT, EEA). De fremtidige forpligtelser domineres af implementeringen af vandrammedirektivet, men også IPPC direktivet der er under implementering (Integrated Pollution Prevention and Control) kan betyde forøget behov for moniteringsdata for industrielle udledere. I overvågningsprogrammet har der, siden 1998 været målt for en lang række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevand fra renseanlæg, slam og udledninger fra industrier. Der har tillige været målt miljøfremmedestoffer og tungmetaller i udledninger fra regnbetingede udløb i et intensiv program, men pga. startproblemer er disse data endnu ikke endeligt evalueret. Udfra disse målinger er der bl.a. beregnet den samlede udledning til ferske- og marine vandområder. Vurderes koncentrationerne af miljøfremmede stoffer og tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme niveau som de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober Der forekommerdogforenkeltestofferværdierderliggeroverkvalitetskravenedererbeskrevetibekendtgørelsen. I programperioden har der vist sig et behov for målinger af nye miljøfremmede stoffer, både nationalt og internationalt. I den nationale strategi for bæredygtig udvikling er beskrevet en række langsigtede mål i forhold til miljøskadelige stoffer og alternativ anvendelse af spildevand som bør følges op af en øget indsats i forhold til overvågning af punktkilder. Der er på den baggrund behov for at overvågningsprogrammet i fremtiden kommer til at indeholde: måling af det samlede spildevands miljøfarlighed Herudover skal det overvejes at inkludere følgende elementer i overvågningen: vurdering af hygiejnisk kvalitet af spildevand og de miljømæssige effekter heraf miljøeffektvurdering af belastning med hensyn til miljøfremmede stoffer og tungmetaller De nævnte effektvurderinger kan betragtes som overvågningsbehov i forhold til de medier som de udledte stoffer påvirker. I det følgende gennemgås den faglige baggrund for overvågning af de enkelte typer punktkilder, afsluttet af generelle faglige betragtninger om delprogrammet. Renseanlæg Vandmiljøplanen indeholdt en beslutning om, at alle de større renseanlæg skulle udbygges inden 1. januar 1993 med næringssaltfjernelse. Alle renseanlæg er i dag udbygget og udbygningen har ikke alene haft en positiv effekt på reduktionen af udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor, men også på udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Resultaterne af de seneste års overvågning som følge af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har givet et godt grundlag for at vurdere NPO-belastningen fra renseanlæg til vandområderne. I den sidste programperiode er der gennemført målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for mere end 200 stoffer på 37 renseanlæg. Disse målinger viser at indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller reduceres kraftigt mellem ind- og udløb, for langt de fleste stoffer er der -2-

3 tale om en reduktionsprocent på mere end 90%. I tilløbet til renseanlæggene ligger koncentrationen af langt de fleste stoffer på et måleligt niveau, mens der i udløbet kun måles få stoffer over detektionsgrænsen. De stoffergrupper der generelt måles er phenolforbindelser, blødgørere og sumparametre. Særskilte industriudledninger Med Vandmiljøplanens overvågningsprogram har man fået et godt grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra de særskilte industrielle udledninger til vandområderne. I den sidste programperiode er der gennemført målinger på 17 udvalgte virksomheder af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Miljøstyrelsen har desuden de seneste år tillige fået indberettet tilgængelige tilsyns- og egenkontroldata om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne, bl.a. til brug for rapportering til EU-Kommissionen. Spredt bebyggelse Spildevandsudledningen fra områder uden for kloakopland er fra 1993 blevet inddraget under overvågningsprogrammet, da denne lokalt kan have væsentlig betydning for vandmiljøets tilstand. Overvågningsprogrammet har efterhånden givet et rimeligt grundlag for vurdering af NPO-belastningen fra den spredte bebyggelse til vandområderne. Regnbetingede udløb Stof og hydrologiske typetal for de separate regnvandsudledninger er i dag velestimerede, mens der fortsat er knyttet stor usikkerhed til fastsættelse af typetal for de fælleskloakerede områder. Resultaterne af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de senere år generelt givet et forbedret grundlag for opgørelse af NPO-belastningen fra regnbetingede udløb til vandområderne. I oplande til renseanlæg større end PE viser overvågningsprogrammets resultater, at på trods af at overløbene i dag kun udgør 1-2 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængderne i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgørdedogkun10%forkvælstof,26%forfosforog18%forcod. Miljøstyrelsen gennemførte i 1997 en undersøgelse af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøstyrelsen, 1997b). Denne undersøgelse viste, at der forekom et stort antal miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning i to undersøgte oplande. Der var dog en række stoffer, hvor PCB og chlorerede insekticider samt visse chlorbenzener ikke kunne påvises i vandprøverne. Omvendt har de undersøgte tungmetaller kunnet påvises i samtlige prøver tillige med mange PAHer, pentachlorphenol, DEHP og andre phthalater, pentachlorphenol, tributyl- og triphenylphosphat samt nonylphenol. Ferskvandsdambrug Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de seneste år givet et forbedret grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra ferskvandsdambrug til vandområderne. På ferskvandsdambrug er miljøfremmedestoffer og tungmetaller vurderet pba. forbrug af medicin og hjælpestoffer. En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet en forbedret indberetning af forbruget af disse stoffer. Nye undersøgelser tyder således på, at stofferne kun i begrænset omfang tilbageholdes på dambrugene. Der kan således forventes en forøget fokus på anvendelsen af medicin og hjælpestoffer på ferskvandsdambrugene i de kommende år. -3-

4 Saltvandsbaserede fiskeopdræt Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de seneste år givet et forbedret grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra saltvandsbaserede fiskeopdræt til vandområderne. Miljøstyrelsen har desuden de seneste år fået indberettet oplysninger om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. 4.3 Formål Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at: Beskrive udledningen af husspildevand uden for kloakopland Beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder Danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder Overordnet dokumentere effekten af handlingsplaner for reduktion af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer - gennem prøvetagning på udledninger fra kommunale spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder Opfylde Danmarks forpligtelser ihenholdtileu-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer 4.4 Strategi Hovedprincippet for opbygningen af overvågningsprogrammet vedrørende udledninger fra samtlige punktkilder er, at alle de tilsyns- og kontrolaktiviteter, der er iværksat, skal udnyttes så langt, det overhovedet er muligt. Dette omfatter eksempelvis eksisterende tilsynsprogrammer samt specialprogrammer, som er en nødvendig forudsætning for amternes fortsatte planlægning vedr. kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og de marine områder. Delprogrammet blev evalueret sammen med de øvrige delprogrammer; konklusionen blev at delprogrammet er hensigtsmæssigt mht. at nå formålet, og at der ikke er oplagte muligheder for optimering. I tabel 4.1 er vist en oversigt over delelementerne i strategien for overvågning af punktkilder. De enkelte strategier er beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. -4-

5 -5- Tabel 4.1 Oversigt over delelementer i strategien for overvågning af punktkilder. Renseanlæg Industri Spredt bebyggelse Regnvand Dambrug Havbrug Spildevand: -Vandmængder - Næringsstoffer - Miljøfremmede stoffer - Tungmetaller Slam 1 : -Mængder Næringsstoffer Miljøfremmede stoffer - Tungmetaller Oplysningerne for slam indsamles for de renseanlæg der er udvalgt til måleprogrammet for miljøfremmedestoffer og tungmetaller Strategien har 2 søjler: 1) Opgørelse af vandmængde, organisk stof og næringsstoffer, samt 2) Opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. De gennemgås i det følgende: Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer Oversigt over parametre for udledningen af organisk stof, næringsstof og vandmængder fra de enkelte punktkildetyper fremgår af tabel 4.2. For renseanlæg og industri skal der som minimum analyseres for parametre svarende til type 1 (for typeinddeling se tabel 4.3), jf. type 2, skal disse tilgængelige måleresultater også indberettes. Udvælgelsen af parametre er valgt ud fra rensemetoder herunder kravene til kontrol med spildevandsudledninger. Afløbsprøver fra renseanlæg med en kapacitet større en 30 PE omfatter altid måling af kemisk iltforbrug (COD), biokemisk iltforbrug BI 5 (modificeret), kvælstof (total-n) og fosfor (total-p), samt måling af vandføringen i prøvetagningsperioden (type 1). Endvidere bestemmes også det rensede spildevands indhold af ammonium, suspenderet stof, afløbsvandets iltindhold samt mængden af bundfældeligt stof på de renseanlæg (type 2), hvor der i udledningstilladelsen er stillet krav til kontrol af disse parametre (se tabel x.2).

6 Tabel 4.2 Program for måling for organisk stof, næringsstoffer og vandmængde fra punktkilder. Endvidere er angivet detektionsgrænse ved analysering. Parametre: Renseanlæg Industri Regnvand Dambrug Type Type 2 Type Type COD - BOD (mod) x Kvælstof, total-n x Fosfor, total-p x Ammoniak, NH 3 -N Suspenderet stof, SS Iltindhold Bundfældeligt stof Vandmængde 6) 6) Renseanlæg Renseanlæg omfatter alle offentlige og private renseanlæg med en kapacitet større end 30 PE. Spildevandet er sammensat både af husspildevand og spildevand fra de virksomheder, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg. Renseforanstaltninger og rensegrader På renseanlæg underkastes spildevandet forskellige typer rensning afhængig af anlæggets størrelse og det modtagende vandområde. Mekanisk rensning virker ved bundfældning af suspenderet stof, som herefter fjernes som slam. Endvidere findes altid en rist til fjernelse af større genstande, samt et sand- og fedtfang. Den biologiske rensning (B) foregår ved hjælp af mikroorganismer. Kemisk rensning (K) er især rettet mod fjernelse af fosfor ved fældning med kalk, jern eller aluminiumssalte.kvælstoffjernelse (ND) er en vidtgående biologisk proces, hvor spildevandets indhold af ammonium og organisk kvælstof først omdannes til nitrat, hvilket sker under iltede forhold (nitrifikation (N)), hvorefter nitratkvælstof omdannes til luftformigt atmosfærisk kvælstof. Dette sker under iltfrie forhold (denitrifikation (D)). Renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% for alle NPO parametre. Da 87% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark i dag renses meget effektivt. Frekvens for prøvetagning Prøvetagningshyppigheden inklusive eventuel egenkontrol for udløbsprøver til bestemmelse af organisk stof og næringsstoffer (NPO) er afhængig af anlægsstørrelsen (tabel 4.3). Det skal bemærkes, at prøvetagningshyppigheden af andre årsager kan være højere, end det fremgår af tabellen. Prøvetagningen på renseanlæg skal ske med repræsentative prøver, herunder også prøvetagning også i weekender. -6-

7 Tabel 4.3 Frekvens pr. år (minimum) for prøvetagning på renseanlæg, inklusiv det antal prøver der foranstaltes udtaget af amtsrådet. Anlægskapacitet, PE Frekvens pr. år (min.) 1) Prøvetagningsmetode Stikprøver 2) Tidsproprotional døgnprøve 3) Vandføringsvægtet døgnprøve Vandføringsvægtet døgnprøve Vandføringsvægtet døgnprøve > Vandføringsvægtet døgnprøve 1) Amterne udtager heraf 0-4 af prøverne årligt, 2) Tidsproportionale prøver, stikprøver eller erfaringstal, og 3) Tidsproportionale prøver eller stikprøver, hvis de nødvendige faciliteter til udtagning af vandmængdeproportionale prøver ikke er til stede. Personækvivalent: Ved 1 personækvivalent (PE) forstås (jf. spildevandsbekendtgørelsens 4, stk. 5) 21,9 kg organisk stof pr. år målt som biokemisk iltforbrug (BI 5 ), 4,4 kg total kvælstof pr. år eller 1,0 kg total fosfor pr. år. For anlæg på PE og derover skal udløbsprøverne udtages vandføringsvægtet 12 gange årligt. For anlæg mellem 200 PE og PE, der kun skal måles 4 gange pr. år, kan der accepteres tidsproportionale prøver eller stikprøver, hvis de nødvendige faciliteter til udtagning af vandmængdeproportionale prøver ikke er til stede. For anlæg mindre end 200 PE kan der accepteres tidsproportionale prøver, stikprøver eller anvendelse af erfaringstal, dvs. tilgængelige data. Udledte vandmængder skal så vidt muligt baseres på en kontinuert registrering af vandmængden. Der skal tillige indsamles tilgængelige data for tilledningen til renseanlæg med en kapacitet større end 30 PE. Disse indløbsdata skal som minimum omfatte de samme parametre som for afløbsprøverne, jf. tabel 4.2. For større anlæg skal opgørelserne være på anlægsniveau, mens der for de mindreanlægkansummeresforflereanlæg. Endvidere skal belastningens fordeling mellem husholdninger og industri vurderes på et så godt som muligt grundlag. Endelig opgøres de fysiske parametre for renseanlæggene, oplysninger om ejerforhold, anlæggenes størrelse i PE, nuværende og planlagte renseforanstaltninger, udledningens beliggenhed udtrykt ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. Desuden skal der på et så godt som muligt grundlag vurderes størrelsen af ind- og udsivning fra kloaknet. Særskilte industriudledninger I henhold Vandmiljøplanen skulle udledningen af næringsstoffer reduceres fra virksomheder med særskilt udledning, og belastningen fra de større industrielle udledninger skulle nedbringes ved anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi. Overvågningens omfang skal tilrettelægges udfra udledningens størrelse og omfang. Spildevandet fra de industrielle udledninger skal analyseres for de samme parametre som for renseanlæg (tabel 4.2). For hver prøvetagning skal udtages en vandmængde-proportional spildevandsprøve. Hvor mængdeproportional prøvetagning ikke kan finde sted, skal spildevandsprøven udtages tidsproportionalt. Kun undtagelsesvis bør stikprøvetagning anvendes og den bør da tilstræbes at være repræsentativ for et døgn. Den udledte døgnvandmængde (eventuelt timevandmængde) kan dog opgøres på baggrund af beregninger i stedet for konkrete målinger. -7-

8 Prøvetagningsfrekvens for prøvetagning på virksomheder fastsættes efter en opdeling på udledningsklasser (tabel 4.4). Udledningens størrelse fastlægges efter måling eller beregning af udledningsmængder ved det eksisterende udledningssted. Måling eller beregning skal foretages efter afløbet fra et eventuelt renseanlæg. Hvis en virksomheds udledning overskrider blot én af de navngivne parametre henføres virksomhedens kontrolomfang til en højere klasse. For udledninger mindre end udledningsklasse I, svarende til en udledning på mindre end ca. 30 PE, skal der for hver udledning foretages en vurdering af udledningens størrelse og placering i forhold til vandområderne. Vurderingen baseres som minimum på en viden svarende til den, som kræves via det almindelige miljøtilsyn, og kan efter behov ske på basis af en eller flere målinger af udledningen. Tabel 4.4 Udledningsklasser for virksomheder med særskilt spildevandsudledning med angivelse af udledningmængderaforganiskstof(bi 5 mod. og COD), kvælstof (total-n), fosfor (total-p) og prøvetagningshyppighed (frekvens pr. år). Udledningsklasse: Udledning x, ton pr. år Frekvens BI 5 COD Total kvælstof Total fosfor pr. år I 0,6 < x < 4,3 1,6 < x < 10,8 0,13 < x < 0,9 0,005 < x < 0,3 2 prøver II 4,3 < x < 21,6 10,8 < x < 54 0,9 < x < 4,4 0,3 < x < 1,5 4 prøver III 21,6 < x < < x < 270 4,4 < x < 22 1,5 < x < 7,5 12 prøver IV x > 108 x > 270 x > 22 x > 7,5 12 prøver Eventuelle små virksomhedsudledninger der ikke medtages i opgørelserne for særskilte virksomhedsudledninger, skal medtages under spredt bebyggelse. Det forudsættes at der i tilknytning til prøvetagning af spildevand forefindes oplysninger om virksomhedernes navn og adresse, branche, rensemetode, vandområde, beliggenhed ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse omfatter spildevandsudledningen fra områder uden for kloakopland og alene spildevand, der udledes via små renseanlæg mindre end 30 PE. I praksis er det husspildevand fra enkeltliggende huse, landbrugsejendomme og små landsbyer. Sommerhus- og kolonihaveområder der ikke er beliggende i kloakeret område indgår også som spredt bebyggelse. Opgørelser af spildevandstilførsler fra den spredte bebyggelse bygger på en optælling af ejendomme sammenholdt med det opnåede renseniveau af spildevandet, idet stofreduktion og belastning baseres på erfaringstal. Der laves opgørelser af tilførslen af organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor (tabel 4.2). Alle opgørelserne relateres til vandområde og kommune. Regnbetingede udløb Overvågningsprogrammet vedrørende overløbsbygværker i fælleskloakerede oplande, og regnvandsudløb i separatkloakerede oplande omfatter et generelt program, der udføres af samtlige amter og et supplerende intensivt program, der skal udføres i Københavns Kommune og Nordjyllands Amt. Det intensive program skal anvendes til at forbedre videngrundlaget for de teoretiske beregninger, der ligger til grund for opgørelsen af udledningen fra samtlige udløb -8-

9 Generelt program Der skal udarbejdes opgørelse af udledningen af vandmængde, organisk stof (BI5 og COD), kvælstof (total-n) og fosfor (total-p). Desuden skal der udarbejdes opgørelse af kloakerede arealer og befæstede arealer fordelt på fælles- og separatkloakerede områder samt til opgørelse af renseforanstaltninger i form af bassiner mv. Disse opgørelser skal ikke være på udløbsniveau, men derimod relateres til vandområde. Opgørelserne skal også være tilknyttet renseanlæg. Grundlæggende foretages en registrering af samtlige udløb med beskrivelse af de dimensioneringsmæssige forudsætninger. Der udføres hvert andet år: registrering af den oplandsrelaterede nedbør på eksisterende og i nødvendigt omfang nye nedbørsstationer, og modelberegning af de udledte vandmængder, organisk stof, kvælstof og fosfor for henholdsvis et normalår og det konkrete år. Som udgangspunkt for beregning af udledte vand- og stofmængder benyttes en simpel beregningsmetode og et datagrundlag svarende til spildevandsplanerne. Herefter foretages en løbende forbedring af datagrundlag og beregningsmetode for at opnå en mere sikker bestemmelse af belastningen. Intensivt program Formålet med det intensive måleprogram er en udbygning og en verifikation af de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelle program. I løbet af programperioden måles først et fælleskloakeret opland (ca. 3 år) og efterfølgende et separatkloakeret opland (ca. 3 år). Der vil således for hvert af de udvalgte oplande blive gennemført en målerunde for NPO i løbet af programperioden, og der vil kontinuerligt være én målestation i drift i hvert af de udvalgte amter. Over en 3-års-periode skal der ved en station udtages mindst 21 prøver. Der gennemføres årligt: intensive målinger af vand- og stofmængder i sammenhæng med en registreret nedbør, og detaljerede udledningsspecifikke modelberegninger. Beskrivelse af såvel det generelle som det intensive program fremgår af rapport nr. 4, 1990 i serien Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen: Bestemmelse af belastningen fra regnbetingede udløb. Ferskvandsdambrug Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljø med næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer. Overvågningsprogrammet for ferskvandsdambrug fokuserer derfor på næringsstoffer og organisk stof. For ferskvandsdambrugene skal der en gang om året indsamles oplysninger om bl.a. årets produktion og foderanvendelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol. Hvert år skal der ved mindst 10 % af dambrugene at udføres udvidede belastningsundersøgelser. Resultaterne af dambrugenes egenkontrol indgår heri (se også Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 31. oktober 1994 om ferskvandsdambrug). Det må forventes, at der fremover vil blive udført flere målinger på dambrugene. På baggrund af dambrugenes oplysninger om produktionsforholdene beregnes dambrugenes belastning med organisk stof, kvælstof og fosfor. -9-

10 Derudover indsamles for hvert enkelt dambrug oplysninger om indretning og drift, herunder renseforanstaltninger, vandindtag, foderforbrug, produktion, foderkvotient og fiskebestand, samt oplysninger om dambrugets godkendelsesstatus. Endvidere skal der indsamles oplysninger om recipientforhold, herunder vandføring, målsætning, faunabedømmelser i vandløbene og faunapassage. Saltvandsbaserede fiskeopdræt Produktionen af fisk i saltvandsbaserede fiskeopdræt påvirker de omkring liggende vandområder med bl.a. næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer. Der udarbejdes årlige opgørelser om bl.a. årets produktion, foderanvendelse, egenkontroldata m.m. Disse årsopgørelser udfærdiges på baggrund af en daglig driftsjournal, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt På baggrund af årsopgørelserne opgøres hav- og saltvandsdambrugenes stofbidrag for organisk stof, kvælstof og fosfor. Disse opgørelser sammenstilles efterfølgende på landsdækkende niveau med oplysninger om bruttoproduktion, nettoproduktion, tilladeligt foderforbrug, faktiske foderforbrug, foderkvotient samt fodertype ved indhold af bruttoenergi, organisk stof, samt kvælstofog fosforvægtede gennemsnit for det anvendte foder på de enkelte havbrug Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Der gennemføres en systematiseret overvågning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med henblik på en landsdækkende belastningsopgørelse. For renseanlæg er overvågningen tilrettelagt ved at der udvælges en række renseanlæg med tilledning af forskellige typer af spildevandstilledning. Det sikres at der indsamles oplysninger fra alle amterne således, at der kan gives et landsdækkende billede af tilførslerne til vandmiljøet. Endvidere skal udvælgelsen af anlæg være repræsentativ med hensyn til rensetype og anlægskapacitet. Slammængder samt slammets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal opgøres. For virksomheder udvælges også en række type virksomheder, således at der sikres et landsdækkende billede af tilførsler til vandområder. Det forudsættes at oplysninger i øvrigt bragt tilveje i forbindelse med tilsyn og egenkontrol kommer til at indgå i vurderingerne. I overvågningen af de regnbetingede udløb skal der gennemføres en række målinger, der muliggør en samlet vurdering af disse udløbs betydning for tilførsler af miljøfremmede stoffer og tungmetaller til vandområderne. For den spredte bebyggelse beregnes udledningen ved anvendelse af data for renseanlæg hvor der ikke er en industriel belastning samt fra erfaringstal. Tilførsler af miljøfremmede stoffer herunder sygdomsbekæmpelsesmidler og tungmetaller skal i videst muligt omfang opgøres fra både ferskvandsdambrug og de saltvandsbaserede fiskeopdræt. Renseanlæg Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal omfatte et intensivt måleprogram på udvalgte kommunale renseanlæg med måling på indløb, udløb og slam. Programmet er tilrettelagt på baggrund af tidligere erfaringer i NOVA-2003-programperioden. -10-

11 Anlæggene er udvalgt, så spildevandet repræsenterer godt halvdelen af den danske spildevandsproduktion. På hvert anlæg skal der gennemføres et intensivt måleprogram hvert tredje år til fastlæggelse af koncentrationsniveauet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningen ved analysering af udløbsprøver, hvilket sammenholdt med vandbelastningen over anlægget giver den samlede udledte mængde. Der skal samtidig udtages indløbsprøver til analysering for tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fastlæggelse af stofreduktionen over renseanlægget samt yderligere udtages slamprøver til bestemmelse af belastningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam. De udtagne prøver skal repræsentere en gennemsnitssituation. Særskilte industriudledninger For virksomheder med betydelige udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der foretages årlige indberetninger. Herunder medregnes affaldsdepoter, askedepoter, fyldpladser, afværgeforanstaltninger mv. med kontrolleret udledning. Indberetningerne omfatter virksomhedens data for egenkontrol, indsamlet og koordineret af amterne, samt amternes egne tilsynsdata for virksomhederne. I det omfang, der ikke foreligger tilsynsdata, skal amterne på baggrund af oplysninger om produktion, renseforanstaltninger mv. give et kvalificeret bud på forventet udledning. Derudoveretableresderetmåleprogramfortungmetallerogmiljøfremmedestofferforetudvalg af virksomheder med direkte udledning, idet de udledere, der er vurderet at være mest betydende med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer, er udvalgt. Ved udvælgelsen er det søgt at få samtlige relevante brancher repræsenteret. I løbet af programmets 6-års-periode skal der på hver af de udvalgte virksomheder udtages spildevandsprøver i to omgange til undersøgelse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Ved hver prøverunde skal der på hver af de udvalgte virksomheder over 4 uger udtages flowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til 4 ugeblandprøver vægtet efter døgnvandføringer. Desuden skal der for hvert udløb tages 4 stikprøver til bestemmelse af flygtige organiske stoffer. Prøvetagningstidspunkterne skal være tilpasset produktionsforholdene. Spredt bebyggelse I relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der ikke gennemføres målinger. Miljøstyrelsen vil opgørelse udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra den spredte bebyggelse på baggrund af oplysningerne fra amterne om antal ejendomme med tilhørende renseform. Den tilgængelige viden om sammensætningen af husspildevand, bl.a. fra et intensivt måleprogram herom udført for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 1997b), samt fra f.eks. målinger på renseanlæg belastet alene med husspildevand vil blive lagt til grund for opgørelsen. De forventede rensegrader ved mekanisk rensning, biologisk rensning mv., som fremkommer ved renseanlægsprogrammet, vil desuden blive inddraget i vurderingen, jf. tabel 4.6. Regnbetingede udløb Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der gennemføres et intensivt måleprogram for separate udløb fra befæstede arealer, idet dette kan ske ved en udvidelse af det eksisterende intensive regnvandsprogram for NPO, dog kun for to amter. I forbindelse med at der over en 3-års-periode måles på 2 separate udløb for NPO, skal der samtidigt måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 2 udløb, idet der over 3-års-perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert separat udløb. -11-

12 Resultaterne fra det intensive måleprogram skal anvendes til at estimere udledte mængder af miljøfremmede stoffer på landsplan. Der findes i dag ikke en model til at beregne udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Ferskvandsdambrug Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som følge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpemidler. Amterne skal derfor til Miljøstyrelsen indberette oplysninger om dambrugenes forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer samt om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Saltvandsbaserede fiskeopdræt Produktionen af fisk i de saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) påvirker det omgivende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som følge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Overvågningen fokuserer derfor på disse faktorer. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, skal hav- og saltvandsdambrugerne tillige en gang årligt sende en årsopgørelse om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler. På den baggrund skal amterne indberette oplysninger om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer mv. til Miljøstyrelsen. Klapning og offshore-industri Det vil blive undersøgt, om data indsamlet udenfor NOVANA i forbindelse med klapsager og vedr. udledninger fra offshore-industri kan blive rapporteret og kvalitetssikret som en integreret del af punktkildeprogrammet fra Disse data er bl.a. en forudsætning for en kvantificering af de samlede udledninger af en række stoffer. 4.5 Programmets indhold Renseanlæg Næringsstoffer og organisk stof Samtlige danske renseanlæg større end 30 PE, dvs. i alt (2001) kommunale og private renseanlæg er omfattet af overvågningsprogrammet. I tabel 4.5 er disse renseanlæg fordelt efter renseniveau. I bilag er angivet bl.a. navn, beliggenhed, belastning mv. for det enkelte renseanlæg. Det betyder, at samtlige danske renseanlæg er omfattet af det beskrevne måleprogram for næringsstoffer og organisk stof. Desuden skal der for samtlige renseanlæg indberettes om fysiske parametre, Hydrologisk Reference, tilgængelige tilløbsdata, ind- og udsivning fra kloaknet, kravoverholdelse osv. som beskrevet i samme afsnit. -12-

13 Tabel 4.5 Antal renseanlæg (2002) i amterne fordelt på rensetype, på størrelsesintervaller i PE samt krav til prøveantal. Anlægskapacitet X PE og antal Antal prøver pr. år 1) 30<X< <X<1.000 X>1.000 anlæg Rensetype: 2 prøver 2) 4prøver 12 prøver Mekanisk (M) Mekanisk, kemisk fosforfjernelse (MK) Mekanisk, biologisk (MB) Mekanisk, biologisk, kemisk fosforfjernelse (MBK) Mekanisk, biologisk, kvælstoffjernelse (MBND) Mekanisk, biologisk, kvælstoffjernelse, kemisk fosforfjernelse (MBNDK) I alt Renseniveauer: U: urenset, M: mekanisk, B: biologisk, K: kemisk fosforfjernelse, ND: kvælstoffjernelse. 1) For mindre private anlæg skal der dog kun indberettes i det omfang, der er tilgængelige data, og 2) eventuelt tilgængelige data. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Der er i afsnit beskrevet et intensivt program til måling af tungmetaller og miljøfremmede stoffer på udvalgte renseanlæg. I alt 36 renseanlæg udvalgt fordelt over landet, som angivet i tabel 4.7. Ved udvælgelsen er der udover hensyntagen til at få de store renseanlæg repræsenteret også lagt vægt på en regional fordeling, således at de fleste amter er repræsenteret, så vidt muligt med et anlæg pr. år. Anlæggene er udvalgt således, at en del af anlæggene er blandt de største renseanlæg, mens de resterende anlæg repræsenterer forskellige typer spildevand, forskellige anlægstyper, varierende anlægsstørrelser samt anlæg med udledning til vandområder, hvor der også måles miljøfremmede stoffer. I tabel 4.13 er angivet hvilke tungmetaller og i tabel 4.14 hvilke miljøfremmede stoffer, der skal analyseres for på henholdsvis udløb, indløb og slam. Den krævede detektionsgrænse er også angivet. Tabel 4.6 Renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand. Anlæg Kommune Amt Anlægstype Kapacitet, PE Belastning, PE Gadevang renseanlæg Hillerød Frederiksborg Amt MBNK Kallerup renseanlæg 1) Høje- Københavns Amt MBNDK Taastrup Vedbæk renseanlæg 1) Søllerød Københavns Amt MBNDK Gislev renseanlæg Ryslinge Fyns Amt MBNKL Vorbasse renseanlæg Billund Ribe Amt MBNDKL Mern renseanlæg Langebæk Storstrøms Amt MBN Bjerndrup renseanlæg Lundtoft Sønderjyllands Amt M ) Anlægget er i kun mindre omfang belastet med spildevand fra småerhverv. Der skal på hvert anlæg i ind- og udløb over 4 uger udtages flowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til 4 ugeblandprøver vægtet efter døgnvandføringer. Desuden skal der på hvert -13-

14 anlæg udtages 4 stikprøver til bestemmelse af flygtige organiske stoffer samt udtages mindst 10 slamprøver som stikprøver, der sammensættes til én blandprøve for hvert anlæg. Til at støtte dette måleprogram skal der indberettes om disse stoffer til Miljøstyrelsen i de tilfælde, hvor der i forbindelse med det almindelige tilsyn med renseanlæg samt egenkontrol efter miljøbeskyttelsesloven foretages målinger af udvalgte stoffer, afhængig af de til anlægget tilsluttede industrier. På denne måde medtages de udledninger, der må betragtes som ikke særligt repræsentative på landsplan, men som alligevel bidrager til den samlede belastning af miljøfremmede stoffer. Desuden skal eventuelle udlederkrav til tungmetaller og miljøfremmede stoffer for et renseanlæg samt oplysninger om afløbskvalitet og kravoverholdelse sammenstilles på landsdækkende niveau. Tabel 4.7 indeholder en tidsplan for gennemførelse af måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmedestofferpåde36udvalgteanlæg. -14-

15 Tabel 4.7 Udvalgte renseanlæg og tidsplan for måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Prøvetagningsår Amt Anlægsnavn* Københavns Kommune Lynetten Damhusåens Renseanlæg Københavns Amt Tårnby Renseanlæg Lundtofte Renseanlæg Spildevandscenter Avedøre Måløv Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg Kallerup Renseanlæg Frederiksborg Amt Helsingør Renseanlæg Skævinge C. Renseanlæg Gadevang Renseanlæg Roskilde Amt Køge-Egnens Renseanlæg Bjergmarken Renseanlæg - - Vestsjællands Amt Ringsted C. Renseanlæg Storstrøms Amt Fakse Renseanlæg Næstved Renseanlæg Mern Renseanlæg Fyns Amt Ejby Mølle Renseanlæg Nyborg C. Renseanlæg Gislev Renseanlæg Sønderjyllands Amt Gåskær Renseanlæg Haderslev Renseanlæg Ribe Amt Grindsted Øst Renseanlæg Vorbasse Renseanlæg Esbjerg Vest Renseanlæg Vejle Amt Vejle C. Renseanlæg Fredericia C. Renseanlæg Horsens C. Renseanlæg RingkjøbingAmt HerningC.Renseanlæg Holstebro Renseanlæg Århus Amt Randers C. Renseanlæg Marselisborg C. Renseanlæg Søholt Renseanlæg - - Viborg Amt Skive Renseanlæg Thisted Renseanlæg - - Nordjyllands Amt Aalborg Vest Renseanlæg *) Mindre ændringer kan forekomme i valg af renseanlæg Særskilte industriudledninger Næringsstoffer og organisk stof Samtlige virksomheder med en særskilt udledning af næringsstoffer og organisk stof svarende til mere end 30 PE er omfattet af overvågningsprogrammet for NPO, inklusive kravet om at indberette diverse administrative oplysninger, herunder udlederkrav, afløbskoncentrationer mv. -15-

16 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer For samtlige virksomheder med betydelige udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der foretages årlige indberetninger om egenkontroldata og tilsynsdata mv. Samtlige disse virksomheder er også omfattet af kravet om at indberette diverse administrative oplysninger, herunder udlederkrav, afløbskoncentrationer mv., som beskrevet i samme afsnit. Virksomheder som er omfattet heraf fremgår af bilag. Det forudsættes, at listen over virksomheder med ovennævnte indberetningspligt, løbende justeres efter forekommende produktionsændringer, virksomhedsnedlæggelser og oprettelser af nye virksomheder efter en konkret vurdering, idet der ved denne vurdering tages udgangspunkt i en eventuel udledning af de i tabel 4.13 og tabel 4.14 anførte tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der medtages også virksomheder med udledning af stoffer, som er relevante ud over, hvad der er omfattet af tabel og tabel (Industriprogrammet for miljøfremmedestoffer og tungmetaller er ikke endeligt fastlagt) I afsnittet om særskilte industriudledninger er der beskrevet et intensivt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for udvalgte virksomheder. Tabel 4.8 indeholder en oversigt over disse udvalgte virksomheder fordelt på brancher. I løbet af programmets 6-årsperiode skal der på hver af de udvalgte virksomheder udtages spildevandsprøver i to omgange for undersøgelse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Tabel 4.8 indeholder en tidsplan for gennemførelse af måleprogrammet på disse virksomheder. -16-

17 Tabel 4.8 Udvalgte virksomheder og tidsplan for måleprogram for særskilt udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Overvågningsår Amt Virksomhed* Branche Frederiksborg X Amt Roskilde Amt Sun Chemicals kemisk virksomhed A/S FEF Chemical medicinal A/S Copenhagen Pectin protein, pectin, enzymer A/S Vestsjællands Statoil A/S raffinaderi Amt Stigsnæsværket, kraft- og varmeproduktion SEAS H. Lundbæk A/S medicinal Storstrøms Sukkerfabrikken sukkerfabrik Amt Nykøbing A/S Stevns Kridtbrud kridtværk A/S Fyns Amt NKT-Trådværket kabelfabrik A/S Ribe Amt Danisco Ingredient kemisk virksomhed Grindsted A/S Esbjerg Fiskeindustri fiskemelsfabrik A/S Ringkjøbing Skjern Tricotagefarveri tekstilfarveri Amt A/S Martensens Fabrik tekstilfarveri A/S Skjern Papirfabrik tekstilfarveri A/S Århus Amt BASF X *) Mindre ændringer kan forekomme i valg af virksomhed Der skal indberettes administrative oplysninger såsom virksomhedens navn og adresse, branche, rensemetode, recipient, beliggenhed ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. Desuden skal der udarbejdes oversigt over udlederkrav, afløbskoncentrationer samt udledte stofmængder for virksomhederne Spredt bebyggelse Næringsstoffer og organisk stof I tabel 4.9 er antal ejendomme med en afledning mindre end 30 PE uden for kloakopland opgjort. Samtlige sådanne ejendomme er omfattet af NPO-indberetningen om optælling af antal ejendomme med tilhørende renseform. -17-

18 Tabel 4.9 Antal ejendomme uden for kloakopland (2002). Område Antal ejendomme Sommerhuse og kolonihaveområder Spredt bebyggelse, landsbyer og andet I alt Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Miljøstyrelsens opgørelse over udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra den spredte bebyggelse skal omfatte samtlige ejendomme med en udledning under 30 PE beliggende uden for kloakopland. Det er derfor en forudsætning, at samtlige disse ejendomme er medtaget i amternes indberetning om antal ejendomme med tilhørende renseform Regnbetingede udløb Næringsstoffer og organisk stof Samtlige amter og dermed samtlige regnbetingede udløb indgår i det generelle NPO-måleprogram som beskrevet i afsnittet om regnbetingede udløb, dvs. samtlige overløb fra fælleskloakerede områder og samtlige separate regnvandsudløb. Det supplerende intensive NPO-program som beskrevet i samme afsnit omfatter derimod kun målinger i Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. I løbet af programperiode måles i hvert af disse amter på først et fælleskloakeret opland (ca. 3 år) og efterfølgende et separatkloakeret opland (ca. 3 år). I tabel 4.11 er det intensive måleprogram for NPO for regnbetingede udledninger, inklusive tidsplan, opsummeret. Tabel 4.10 Intensivt NPO-måleprogram for regnvandvandsbetingede udledninger. Område Antal Tidsperiode Frekvens Amt Kommune stationer Fælles-kloakering prøver over 3 år Københavns Kommune Københavns Kommune Fælles-kloakering prøver over 3 Nordjyllands Amt Aalborg Kommune år Separat kloakering prøver over 3 år Københavns Kommune Københavns Kommune Separat kloakering prøver over 3 år Nordjyllands Amt Aalborg Kommune Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der gennemføres et intensivt måleprogram for separate udløb fra befæstede arealer, idet dette kan ske ved en udvidelse af det eksisterende intensive regnvandsprogram for NPO som nævnt ovenfor, dog kun omfattende Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. I forbindelse med at der over en 3-årsperiode måles på 2 separate udløb for NPO, skal der samtidigt måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 2 udløb, idet der over 3-årsperioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert separat udløb. For så vidt angår overløb fra fælleskloakerede områder skal der også måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, idet dette måleprogram tilsvarende skal ske ved en udvidelse af NPOprogrammet for Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. Over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert af de 2 overløb. -18-

19 Tabel 4.11 Intensivt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for regnbetingede udløb. Område Antal Tidsperiode Frekvens Amt Kommune stationer Fælleskloakering prøver over 3 år Københavns Kommune Københavns Kommune Fælleskloakering prøver over 3 Nordjyllands Amt Aalborg Kommune år Separat kloakering prøver over 3 år Københavns Kommune Københavns Kommune Separat kloakering prøver over 3 år Nordjyllands Amt Aalborg Kommune Der skal for de separate regnvandsudløb analyseres for tungmetaller og miljøfremmede stoffer som angivet i tabel 4.13 og Den krævede detektionsgrænse er også angivet. For så vidt angår overløb fra fælleskloakerede områder skal der også måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, idet dette måleprogram tilsvarende skal ske ved en udvidelse af NPOprogrammet for to amter. Over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert af de 2 overløb. Der skal for overløb fra fælleskloakerede områder analyseres for de samme stoffer, som der analyseres for på indløb og udløb fra renseanlæg, se tabel 4.13 og tabel Detektionsgrænsen er også angivet. Det intensive måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for separate regnvandsudløb og overløb gennemføres og rapporteres i sammenhæng med det igangværende intensive regnvandsprogram Ferskvandsdambrug Indberetningen som beskrevet i afsnittet om NPO og i afsnittet om tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter samtlige ferskvandsdambrug i Danmark, dvs. 370 brug (2001). I bilag er angivet navn, beliggenhed mv. for det enkelte dambrug Saltvandsbaserede fiskeopdræt De saltvandsbaserede fiskeopdræt er hovedsagelig lokaliseret i de beskyttede kystnære farvandsområder. Den amtsvise fordeling af anlæggene fremgår af tabel I bilag er angivet samtlige anlæg. -19-

20 Tabel 4.12 Antal af saltvandsbaserede fiskeopdræt. Amt Antal Fyn 1 Storstrøm 4 Ringkøbing 8 Sønderjylland 5 Vejle 8 Vestsjælland 6 Viborg 2 Århus 1 Hele landet Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller i NOVANA er udarbejdet med udgangspunkt i: krav i direktiver og konventioner resultater fra den hidtidige overvågning og tilsvarende undersøgelser der ligger udenfor overvågningsprogrammet et ønske om at reducere omfanget af overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller at der i videst mulig omfang skal være sammenhæng i programmet på tværs af matricer en beslutning om at der ikke medtages nye stoffer medmindre behovet herfor er dokumenteret og analysemuligheden er til stede Tabel 4.13 Stofliste for målinger af tungmetaller i ind- og udløb på renseanlæg samt i slam fra renseanlæg og på regnbetingede overløb samt i udløb fra industrier. Tungmetaller og Uorganiske sporstoffer mv. Detektionsgrænser Spildevand Slam Regnvand Antimon (Sb) 0,2 µg/l x 0,2 µg/l Arsen (As) 1 µg/l 200 µg/kgts 1 µg/l Barium (Ba) 1,0 µg/l 2000 µg/kgts 1 µg/l Bly (Pb) 1,0 µg/l 100 µg/kgts 1 µg/l Bor (B) 10 µg/l 10 µg/l Cadmium (Cd) 0,05 µg/l 10 µg/kgts 0,05 µg/l Chrom (Cr) 0,5 µg/l 100 µg/kgts 0,5 µg/l Kobber (Cu) 1,0 µg/l 200 µg/kgts 1,0 µg/l Kobolt (Co) 1,0 µg/l 1,0 µg/l Kviksølv (Hg) 0,3 µg/l 20 µg/kgts 0,3 µg/l Molybdæn (Mo ) 0,1 µg/l 0,1 µg/l Nikkel (Ni) 0,3 µg/l 100 µg/kgts 0,3 µg/l Selen (Se) 0,05 µg/l 2000 µg/kgts 0,05 µg/l Sølv (Ag) 1,0 µg/l 1,0 µg/l Thallium (Th) 0,4 µg/l 0,4 µg/l Tin (Sn) 1,0 µg/l 1,0 µg/l Vanadium (V) 1,0 µg/l 1,0 µg/l Zink (Zn) 5,0 µg/l 1000 µg/kgts 5,0 µg/l -20-

21 Tabel 4.14 Stofliste for målinger af miljøfremmede stoffer i ind- og udløb på renseanlæg samt i slam fra renseanlæg og på regnbetingede overløb samt i udløb fra industrier. Spildevand Slam Regnvand Pesticider: Aldrin 0,01 µg/l 5 µg/kgts 0,01 µg/l Aminomethylphosphonsyre (AMPA) 0,01 µg/l Atrazin 0,01 µg/l Dieldrin 0,01 µg/l 5 µg/kgts 0,01 µg/l Endrin 0,01 µg/l 5 µg/kgts 0,01 µg/l Glyphosat 0,01 µg/l gamma Lindan (HCH) 0,01 µg/l 5 µg/kgts 0,01 µg/l Isodrin 0,01 µg/l 5 µg/kgts 0,01 µg/l Aromatiske kulbrinter: Benzen 0,05 µg/l 10 µg/kgts Biphenyl 0,01 µg/l 10 µg/kgts 0,01 µg/l Dimethylnaphthalen (0,05 µg/l) (10 µg/kgts) Ethylbenzen 0,1 µg/l 10 µg/kgts Isopropylbenzen 0,1 µg/l 1-methylnaphtalen 0,05 µg/l (x) 2-methylnaphtalen 0,05 µg/l (x) 5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen 0,1 µg/l 10 µg/kgts Naphthalen 0,05 µg/l 10 µg/kgts 0,05 µg/l Toluen 0,1 µg/l 10 µg/kgts Trimethylnaphthalen (0,05 µg/l) Xylener (p-xylen, m-xylen og o-xylen) 0,1 µg/l 10 µg/kgts Phenoler: Bisphenol A 0,1 µg/l 20 µg/kgts 0,1 µg/l Nonylphenoler 0,1 µg/l 20 µg/kgts 0,1 µg/l Nonylphenol-monoethoxylater 0,1 µg/l 20 µg/kgts 0,1 µg/l Nonylphenol-diethoxylater 0,1 µg/l 20 µg/kgts 0,1 µg/l Octylphenol 0,1 µg/l 20 µg/kgts 0,1 µg/l Phenol 0,1 µg/l 10 µg/kgts 0,1 µg/l Halogenerede alifatiske kulbrinter: 3-chlorpropen 0,1 µg/l 2 µg/kgts 1,2-dichlorethan 0,1 µg/l 2 µg/kgts Dichlormethan 0,1 µg/l 2 µg/kgts 1,2-dichlorpropan 0,1 µg/l 2 µg/kgts 1,2-dibromethan 0,1 µg/l Hexachlorbutadien (HCBD) 0,05 µg/l 2 µg/kgts Tetrachlorethylen 0,1 µg/l 2 µg/kgts Tetrachlormethan 0,1 µg/l 1,1,2-trichlorethan 0,1 µg/l 2 µg/kgts Trichlorethylen 0,1 µg/l 2 µg/kgts Trichlormethan (chloroform) 0,1 µg/l 2 µg/kgts Vinylchlorid (chlorethylen) 0,1 µg/l 20 µg/kgts Halogenerede aromatiske kulbrinter Chlorbenzen 0,05 µg/l 1 µg/kgts -21-

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig Punktkilderapport 2008 Kolofon X Titel: Punktkilder 2008 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 10 2003 Punktkilder 2002 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 650 m 3 /d BI kg/d

Matr.nr. Anlægstype. 650 m 3 /d BI kg/d Anlægsidentifikation Kommune Helsinge Anlægsnavn og nr. Vejby Renseanlæg 215-3 Adresse Gammel Skolevej 3210 Vejby Matr.nr. Anlægstype 6el Vejby MBNDKF Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Titel: Punktkilder Emneord:

Titel: Punktkilder Emneord: Punktkilder 2009 Titel: Punktkilder 2009 Emneord: Resume: URL: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder. By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,

1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster, Center for Plan & Miljø Vemmetofte Kloster Vemmetoftevej 42 4640 Faxe att.: Leif J. Madsen, ljm@vemmetofte.dk Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Kontoradresse:

Læs mere

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf.

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf. Vand J.nr. MST-439-00008 Ref. thfog Den 13. juni 2007 Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen),

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2017 NOVANA - Punktkilder Februar 2019 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Marie Buchardt, MST Thomas Frank-Gopolos, MST Lisbeth Nielsen, MST Foto: Nakskov Renseanlæg set fra

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Revideret udledningstilladelse for Helsinge Renseanlæg

Revideret udledningstilladelse for Helsinge Renseanlæg Revideret udledningstilladelse for Helsinge Renseanlæg Anlægsidentifikation Kommune Helsinge Anlægsnavn og nr. Helsinge Centralrenseanlæg 215-10 Adresse Skovgårdsvej 1, 3200 Helsinge matr. 7C Ammedrup

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Projekt støttet af: Miljøstyrelsen, Foreningen Østifterne, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner Udvikling og test af overløb fra faskine 18. marts 2010,

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016 BILAG A: Skemaforklaring Side 1 A. SKEMAFORKLARING A.1 KLOAKOPLANDE Hovedoplande Frederikshavn Kommune er inddelt i 11 hovedoplande svarende til hvilket renseanlæg, der afledes til: Hovedopland 1 Brønden

Læs mere

Vordingborg Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand

Læs mere

Viborg Spildevand A/S Sendt pr. til:

Viborg Spildevand A/S Sendt pr.  til: Viborg Spildevand A/S Sendt pr. email til: Tilladelse til tilslutning af spildevand fra Stoholm og Trevad Renseanlæg til Karup Renseanlæg Viborg Kommune meddeler hermed Stoholm og Trevad Renseanlæg (v.

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Punktkilder

Punktkilder Punktkilder 2015 2017 Titel: Punktkilder 2015 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon:

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: Prøvested: Parkvej 1, Prøve ID: Personalestue, køkkenhane Udtaget: 22.03.2013 kl. 11.25 Prøvetype: Drikkevand - Begrænset kontrol Prøvenr.: 21413/13 Parameter Resultat Enhed Metode Grænseværdi Indgang

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999 Vandmiljø-99 Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 1 INDLEDNING...7 Del 1: Faglig status - miljøtilstand

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 3. november 2016 QA: Maj-Britt

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.5, Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand Endeligt forslag til bilag

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet ViB Regnafstrømning og vandkvalitet D. 3.11.2016 Senior Miljøplanlægger Kristina

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Tillæg til Spildevandsplan For et boligområde øst for Ulstrup Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 1999-2013 Tillæg til Spildevandsplan For et boligområde øst for Ulstrup Tillæg nr. 6 til

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg Udarbejdet den 3. november 2017 Vedtaget i Byrådet den 13.

Læs mere

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S. Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S. Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen Rapport, November 1998 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax: +45 45 16 92 92 E-mail:

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand og regnvand fra Hellinge Huse Renseanlæg ( )

Tilladelse til udledning af spildevand og regnvand fra Hellinge Huse Renseanlæg ( ) Lolland Forsyning A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov 26. februar 2019 Brevid: 4270882 Sagsnr. 370622 Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndighed Tilladelse til udledning af spildevand og regnvand fra Hellinge

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted Torsted Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2010-2020 Kloakering af ejendomme omkring Torsted Udarbejdet den 25. oktober 2013 T i l l æ g n r. 7 t i l s p i l d e v a n d s p l a

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere