Frem mod næste sundhedspolitik 1. Formål 2. Indledning SUNDHED OG OMSORG Sekretariat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frem mod næste sundhedspolitik 1. Formål 2. Indledning SUNDHED OG OMSORG Sekretariat"

Transkript

1 Frem mod næste sundhedspolitik Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Formål Dette notat kommer i sidste ende til at være byggestenen for den endelige politik. Notatet opsamler løbende de konkrete input fra processen, så de danner retning og skaber det konkrete indhold for sundhedspolitik Indledning Notatet er opbygget omkring den ramme for sundhedspolitik , som direktørgruppen godkendte i januar Rammen består af fire satsningsområder, der er gensidigt afhængige som illustreret i den nedenstående figur. SUNDHED OG OMSORG HR Aarhus Kommune Figur. Sundhedspolitikkens satsningsområder. Sammen om sundhed hele livet De største sundhedsudfordringer Sekretariat Rådhuset 8000 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte Mere sundhed for pengene Understøttende miljøer og lighed i sundhed Overordnet bygger Sundhedspolitik videre på de erfaringer og den viden, der er opnået i de tidligere sundhedspolitikker. Dertil kommer et styrket fokus på trivsel, fællesskaber og samskabelse på sundhedsområdet. Målet er, at sundhedspolitikken skal være kort og konkret, og at politikken skal drives af en mere detaljeret implementeringsplan. Denne skal indeholde de konkrete indsatser, der skal udarbejdes i et tæt samarbejde på tværs af magistratsafdelingerne. Sundhedspolitikken skal således understøtte snitfladerne mellem det arbejde, der foregår i de enkelte afdelinger, og sundhedspolitik Dermed skal den også tage højde for de forskellige målsætninger, politikker og behov fra magistratsafdelingerne i forhold til samarbejdet omkring sundhedspolitikken. Derudover skal sundhedspolitikken støtte de konkrete tværgående udviklingsprojekter, hvor der er mulighed for en styrket indsats som følge af et samarbejde. Det er desuden målet, at bruges aktivt i arbejdet med sundhedspolitikken. Sagsbehandlere: Jes Bak Sørensen Eva Dalum Olsen Otto Ohrt 1

2 2.1 Sundhed Der kan ikke sættes lighedstegn mellem det gode og det sunde liv. Det enkelte menneske er ansvarligt for at definere, hvad et godt liv er. Aarhus Kommune opfatter sundhed som en sidegevinst ved at leve et godt og aktivt liv. Undertiden er sundhed dog også en forudsætning for at kunne leve et godt og aktivt liv. Sundhed er mere end blot fravær af sygdom. At være sund handler om at have det godt både fysisk, mentalt og socialt. Sundhed handler om trivsel, velvære, social kontakt og netværk samt sunde vaner. Sundhed er bestemt af mange faktorer og påvirkes af kommunens indsatser i alle forvaltninger, hvorfor sundhedspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier. Det er afgørende, at Aarhus Kommunes sundhedsindsatser ikke forsøger at adskille de gensidigt afhængige faktorer for sundhed, og der er i Aarhus Kommune et tværgående ønske om i højere grad at fokusere på borgernes hele livssituation og trivsel frem for adskilte livsstilsmæssige faktorer. Drøftelserne i de forskellige forvaltninger, Direktørgruppen og i Magistraten har ligeledes peget på et tværgående ønske om, at tilgangen til sundhedsindsatser skal fokusere på de beskyttende faktorer for at borgerne trives og har det godt. Disse drejer sig dels om årsager på individ, socialt og strukturelt niveau. På individ niveau drejer det sig blandt andet om borgerens egne evner til at håndtere stress og daglige udfordringer samt god fysisk sundhed. På socialt niveau handler det om et godt netværk med mulighed for støtte og hjælp, deltagelse i fællesskaber og om positive erfaringer med uddannelse. På strukturelt niveau handler det om miljø, økonomisk sikkerhed, beskæftigelse, gode boligforhold og adgang til sociale støttefunktioner. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem ovenstående. Figur. Model for sammenhæng mellem trivsel, mistrivsel og risikoadfærd. Sundhedspolitikken skal på den ene side medvirke til at styrke det brede samarbejde om kerneydelserne i magistratsafdelingerne med snitflader til 2

3 sundhedspolitikken. På den anden side skal den styrke prioritering af de tværgående strukturelle, generelle og målrettede indsatser, der har særligt fokus på at fremme aarhusianernes sundhed og trivsel. Aarhusianerne er generelt sundere end resten af befolkningen i regionen 1, og de udfordringer der er særlige for Aarhus, gør sig primært gældende for bestemte grupper i befolkningen eksempelvis blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet, borgere med et lavt uddannelsesniveau, grupper af etniske minoriteter og borgere i socialt udfordrede boligområder. De fleste mennesker kan selv finde vej til et godt liv med høj livskvalitet, og de der kan selv, skal selv. Andre derimod har behov for hjælp og støtte. Målet for Aarhus Kommunes konkrete sundhedsindsatser er, at favne den brede befolkning og sørge for, at de rette rammer og strukturer er til stede for, at alle aarhusianere kan leve et sundt liv. Samtidig er det væsentligt, at sundhedsindsatserne fokuserer på de målgrupper, som vi ved, har de største udfordringer. 3. Vision og mål for sundhedspolitik Aarhus Kommunes næste sundhedspolitik videreudvikler målene fra den nuværende sundhedspolitik og ser dette i sammenhæng med Aarhus Kommunes vision om, at Aarhus skal være en god by for alle. Sundhedspolitikkens mål: Aarhusianerne skal leve længere, have bedre livskvalitet og trivsel, have lige mulighed for at leve et sundt liv og en større andel skal være uafhængige af behandling, pleje og hjælp. 4. De største sundhedsudfordringer i Aarhus De største sundhedsudfordringer i Aarhus Kommune i 2014 er omsat til konkrete indsatsområder. Udfordringerne er særligt relevante i forhold til grupper af borgere med store sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Trivsel Livsstil - Kost, Rygning, Alkohol, Motion Styrket samarbejde med almen praksis og regionen Styrket kompetenceudvikling af frontpersonale Den sociale skævvridning for sundhed og sygelighed De konkrete indsatsområder skal ses i sammenhæng, da de påvirker hinanden indbyrdes, og dermed kan have en positiv indvirkning på flere faktorer. De største sundhedsudfordringer er baseret på den viden og erfaring som dialogen med forvaltningerne har medført. Hertil kommer det eksisterende samarbejde om sundhedspolitik og afdækning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2, samt forvaltningernes vurdering af de største sundhedsudfordringer og muligheder indenfor de respektive områder. Derudover er De største sundhedsudfordringer i Aarhus baseret på en afdækning af den nyeste viden om borgernes sundhed, hvor blandt andet den regionale sundhedsprofil 3, data fra Store trivselsdags Undersøgelsen i MBU samt de nye nationale mål for danskernes sundhed 4 indgår. Hertil kommer den foreløbige evaluering af den nuværende sundhedspolitik, hvor 1 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, Sundhedsstyrelsen. 3 Region Midtjyllands sundhedsprofil 4 Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Regeringen. Januar

4 sundhedsbarometeret 5, der anvendes til at følge udviklingen i aarhusianernes sundhedstilstand, inddrages. De største udfordringer for trivsel og livsstil er som følger. De største udfordringer for Styrket samarbejde med almen praksis og regionen, Styrket kompetenceudvikling af frontpersonale samt Den sociale skævvridning for sundhed og sygelighed, vil blive udfoldet i de næste afsnit. 4.1 Trivsel: God trivsel er vigtig for borgernes sundhed og livskvalitet. Generelt trives aarhusianerne og undersøgelser viser fremgang for stressniveau, men stagnation indenfor udviklingen af dårligt selvvurderet helbred og livskvalitet. Der er dog stadig store udfordringer for visse grupper af befolkningen, og det er overfor disse grupper, Aarhus Kommunes indsats skal styrkes. 24 % af aarhusianere over 16 år har dårligt trivsel og livskvalitet. 14 % har dårligt selvvurderet helbred og 24 % har et højt stressniveau. 9 % af aarhusianere har længerevarende psykiske lidelser, hvilket er en signifikant højere andel end i resten af regionen. De psykiske lidelser forekommer hyppigst hos de unge piger 6. Tal fra MBU viser, at trivslen falder med alderen og at 9 % af børnene på mellemtrinnet mobbes. Der er desuden 20 % der har et opmærksomhedskrævende fravær 7. Dårlig trivsel er årsag til halvdelen af alle langtids-sygemeldinger og førtidspensioner. Når unge under 30 år tildeles førtidspension, skyldes det i 80 % af tilfældene psykiske lidelser 8. Der er stor social ulighed i fordelingen af psykiske lidelser. Dårligt selvvurderet helbred har blandt andet store konsekvenser for lavt uddannede, da psykiske lidelser er en væsentlig faktor for at ryge ud af arbejdsmarkedet 9. Etniske minoriteter med ikke-psykotiske sygdomme, som depression og angst, har 4 gange højere risiko for førtidspension 10. Psykisk sygdom er forbundet en øget forekomst af fysiske sygdomme samt overdødelighed. De samfundsøkonomiske omkostninger for let til moderat depression anslås til 5-7 mia.kr. årligt Bevægelse: I Aarhus er hver sjette voksen inaktiv 12. Forventet er det op mod halvdelen, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling for fysisk aktivitet. Aarhus Kommune har de seneste år haft stort fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i dagligdagen og i byen, men forebyggelsespotentialet vurderes fortsat at være stort. Tal fra MBU viser, at halvdelen af unge på mellemtrinnet og i udskolingen dyrker mindst 4 timers sport eller motion om ugen. Blandt indskolingsbørn viser tallene, at 8 % har motoriske vanskelligheder. Ca. 15 % aarhusianske børn og unge i 0.-9.klasse er overvægtige 13. Danmarks Idrætsforbund rangerer Aarhus som den tredje ringeste idræts-kommune i landet hvad angår faciliteter Sundhedsbarometeret findes på 6 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, Idrætsforeninger i Danmark Rammer og vilkår, Danmarks Idrætsforbund,

5 Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt, og kan forvente 5-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom dødsfald er hvert år relateret til fysisk inaktivitet. Dødsfaldene sker godt år for tidligt for både mænd og kvinder 15. Det anslås, at Aarhus Kommune hvert år har udgifter for ca. 57,6 mio. kr. som følge af fysisk inaktivitet, hvortil kommer et stort produktionstab. 4.3 Rygning: Rygning er den største risikofaktor for middellevetiden, tabte gode leveår og social ulighed i sundhed. Aarhus Kommune har de sidste mange år haft fokus på forebyggelse af rygestart og på målrettede rygestoptilbud. Forekomsten af rygestartere er faldende, men forebyggelsespotentialet er stadig stort. 16 % af alle aarhusianere på 16 år eller derover ryger dagligt, ligesom 7 % af drengene i 9. klasse og 4 % af pigerne ryger dagligt 16. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Rygere mister gode leveår, grundet et ringere helbred, er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår og har generelt dårligere selvoplevet livskvalitet 17. Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger om året, ekstra indlæggelser om året, ligesom rygning medfører mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet Ovenstående estimeres til at koste Aarhus Kommune ca. 840 mio.kr. om året 18. Der er desuden en stor udfordring for de arbejdsforhold for personale, der leverer hjælp i en borgers hjem, hvor der ryges 4.4 Alkohol: Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning 19. Aarhus Kommune har et velfungerende misbrugsbehandlingstilbud, men har en udfordring i at sikre en fælles ramme for forebyggelsesindsatsen, da der ingen overordnet politik eller handleplan foreligger. Der er i Aarhus en særlig udfordring på alkoholområdet blandt de unge. I Aarhus har 36 % mænd og 18 % kvinder mindst én form for risikabelt alkoholforbrug, hvortil 13 % drikker over højrisikogrænsen og godt 29 % overskrider lavrisikogrænsen 20. Tal fra MBU viser, at alkoholforbruget er faldet betydeligt i de seneste år blandt aarhusianske teenagere og at alkoholdebuten ligeledes er udskudt 21. I Aarhus er der dog betydeligt flere unge rusdrikkere (38 %) end i resten af regionen. Endvidere er der flere unge aarhusianere, der viser tegn på alkoholproblemer (15 %), end i resten af regionen 22. Blandt unge i verden er danskerne også stadig nogle af dem, der drikker sig mest fulde Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, 2014 og Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, Forebyggelsespakke - Tobak, Sundhedsstyrelsen, Juel, K. et al, Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for Folkesundhed, Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, Regnskabsbemærkninger, Aarhus Kommune, Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland, Unges ugentlige alkoholforbrug, Statens institut for folkesundhed, uge

6 Alkohol resulterer i godt tabte leveår for mænd og for kvinder 24. Mindst dødsfald kan årligt tilskrives alkohol. Blandt de 35-54årige mænd er ca. hvert tredje dødsfald alkoholrelateret, og blandt kvinder i samme aldersgruppe kan ca. hvert femte dødsfald relateres til alkohol 25. De samlede meromkostninger for borgere med et betydeligt alkoholforbrug anslås for Aarhus kommune til 169,8 mio. kr., hvoraf medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og hjælpeforanstaltninger til børn og unge indgår Mad og måltider: Sunde madvaner er af stor betydning for overvægt, psyko-sociale problemer og ernæringsrelaterede helbredsproblemer. I Aarhus er der behov for en øget fokusering på en sundere kultur, bedre måltider, forebyggelse af livsstilssygdomme og på borgernes kompetencer ift. mad og måltider, så de selv kan tilvælge de sunde madvarer i den enorme tilgængelighed, der findes i dag. Aarhus Kommune har en udfordring i at skabe bedre rammer for sund mad og måltidsvaner for aarhusianerne. Der er behov for et fælles fagligt afsæt på tværs af kommunen i dette arbejde. Det gælder både for en sundere kultur og fælles mål og retning, samt for informationsindsatser til borgerne. Mænd og kvinder der som følge af for meget indtag af mættet fedt, taber henholdsvis 13 og 10 leveår, og WHO har anslået, at kosten er relateret til ca. 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden 27. De overvægtsmæssige problematikker er især en stor udfordring, da der siden 1987 er set en væsentlig stigning i overvægt, hvilket især kommer til udtryk for børn i den laveste socialgruppe. Dertil kommer, at risikoen for at blive overvægtig som voksen er fem gange højere, hvis man er overvægtig som barn 28. Usunde kostvaner har stor negativ indflydelse på menneskers kropsopfattelse, og en ny undersøgelse viser, at hver sjette 13årig er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop, hvilket har en negativ indvirkning på den enkeltes trivsel 29. Aarhus Kommune afholder årligt ca. 33,6 mio.kr. i udgifter som følge af overvægt alene Sammen om sundhed hele livet Den enkelte har ansvar for eget liv og for de valg og handlinger, som skaber sundhed og trivsel. Borgernes sundhed og trivsel er dog også et fælles anliggende for den enkelte, familien og netværk, lokalsamfundet, kommuner, regioner og stat. Aarhus Kommune vil påtage sig sin del af ansvaret ved at sikre sunde rammer og tilbud, der fremmer det sunde valg og favner den brede befolkning. Nedenstående figur illustrerer en række af de områder, der er afgørende for borgernes sundhed og trivsel. 24 Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke - Alkohol, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Mad og måltider, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Overvægt, Sundhedsstyrelsen, Analyse: 13-åriges tanker om krop og vægt, Analysenotat fra Børnerådet, nr. 2/ Årgang, 5. februar Forebyggelsespakke Overvægt, Sundhedsstyrelsen,

7 Figur. Rammer, vilkår og områder der påvirker borgernes sundhed og trivsel. Et bredt sundhedsbegreb Sundhed igennem hele livet Luft Byplanlægning Transport En smuk by Borgerinddragelse Bæredygtighed Levevilkår og arbejdsvilkår Uddannelse Livsstil og vaner Sygdom og sundhedsvæsen Social lighed og udsathed Social kapital Socialt nærmiljø Affald Støj Sociale relationer Fællesskaber Ulykker vand Spildevand Jord Drikkevand For at kunne ændre på rammerne og skabe mulighed for, at det i fremtiden bliver endnu nemmere at vælge det sunde liv, er det væsentligt at engagere endnu flere til at bidrage i forebyggelsesindsatsen. Aarhus Kommunes sundhedspolitik vil derfor indgå i styrkede samarbejder både internt i kommunen, samt med civilsamfundet. Der er brug for oprettelse af partnerskaber, hvor mange forskellige aktører med forskellige ressourcer, kompetencer og tilgange bidrager til at finde nye veje til forebyggelse og sundhedsfremme i Aarhus. En af de helt store udfordringer i dag, er en stigende andel af ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme. Antallet af kronisk syge stiger blandt andet fordi en række livsstilssygdomme, som forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme og diabetes, er i vækst. En tredjedel af aarhusianerne lever med en eller flere kroniske sygdomme 31. Dette betyder udfordringer i udvikling og koordinering af indsatser på tværs af sygehus, kommune og praktiserende læge. Der er derfor i høj grad behov for en styrkelse af sundhedsaftalen, så der sikres et mere forpligtende samarbejde på tværs af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og alment praktiserende læger. Dette gælder også samarbejdet vedrørende psykiatriske patienter, så der sikres systematisk fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af fysiske helbredsproblemer for denne målgruppe. 6. Mere sundhed for pengene Aarhus Kommune ønsker at lave sundhedsindsatser der virker. Derfor skal både eksisterende og nye indsatser baseres på den bedst tilgængelige viden, der kan bidrage til at styrke folkesundheden ved hjælp af høj faglig kvalitet. Kvalitet handler dels om at sikre, at indsatserne er fagligt funderede og dels om, at der sikres en systematik og opfølgning på forebyggelsesarbejdet. 31 Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland,

8 Der kommer løbende mere dokumentation af borgernes sundhed på kommunalt niveau, hvilket understøtter mulighederne for at prioritere og målrette forebyggelsesarbejdet og følge med i udviklingen i borgernes sundhed over tid. Derfor er det også vigtigt, at der gennemføres systematisk dokumentation af projekter, indsatser og tiltag samt videndeling på tværs af kommunen, regionalt og nationalt. Herved vil vi opnå viden om og muligheder for at revurdere og justere i forebyggelsesindsatsen. Sundhedsfagligt personale og øvrige fagpersoner i kommunen bidrager alle aktivt til forebyggelsesindsatsen. De har i forbindelse med deres daglige arbejde kontakt med borgere med forskellige former for sundhedsudfordringer. Frontmedarbejderne spiller en afgørende rolle i forhold til tidlig opsporing af mistrivsel og risikabel sundhedsadfærd. Kommunen og dens medarbejdere har desuden en stor kommunikationsudfordring i at nå særlige målgrupper i befolkningen med viden om både lokale, kommunale og regionale sundhedstilbud. Ligeledes spiller frontmedarbejderne en stor rolle i arbejdet med kulturændringer i forhold til eksempelvis alkohol, mad og måltider og bevægelse. Der er behov for videreudvikling og udvikling af medarbejdernes kompetencer, som en central del af det kvalitetsudviklingsarbejde, som fremadrettet vil bidrage til en større professionalisering af sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet. Denne kompetenceudvikling skal tage højde for risiciene i at kommunikere sundhedsbudskaber og stigmatiseringsproblematikken herved. Frontmedarbejderen skal klædes på, så de og deres budskaber ikke bliver opfattet som formynderiske. 7. Den aktive borger og lighed i sundhed Sunde rammer i Aarhus er ikke tilstrækkeligt til at forbedre sundhedstilstanden for aarhusianerne. Det er afgørende, at den enkelte borger selv tager ansvar og er opmærksom på egen sundhed og vilje og lyst til at ændre vaner. Aarhusianerne besidder ressourcer, som i langt højere kan og skal bruges mere aktivt i det forebyggende arbejde. Som en del af målsætningen om at højne aarhusianernes livskvalitet og trivsel, ønsker vi at styrke aarhusianernes muligheder for at tage aktiv del i livet i kommunen, og indgå i sociale fællesskaber med deres medborgere. Vi ønsker at skabe muligheder for, at aarhusianerne tager medansvar for egne og andres livsvilkår, og er kritiske og konstruktive overfor nye og muligvis utraditionelle ideer. Vi ønsker i høj grad aarhusianernes hjælp til at udvikle et levende lokalsamfund, hvor vi sammen mindsker ophobning af problemer. Det kan både være i forhold til andre borgere, i forhold til foreninger og skole eller lignende. Aarhus Kommune ønsker samtidig at understøtte de borgere, der har de største sundhedsudfordringer, så de kommunale indsatser kommer de grupper af befolkningen til gode, der har størst behov herfor. Trivsel, livskvalitet, livsstil, sygdomsbelastning mm påvirkes af sociale forhold. Der er stor forskel i borgernes sundhed på tværs af bl.a. køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, etnicitet og geografi. Som eksempel, så varierer middellevetid mellem forskellige dele af Aarhus med 4 år for mænd og 3 år for kvinder Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland,

9 I Aarhus har 24 % et lavt uddannelsesniveau. Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en dårligere sundhedstilstand bl.a. i forhold til muskelskelet smerter, stress, kroniske sygdomme og usund livsstil 33. Socialt udfordrede boligområder, der er domineret af mennesker med få ressourcer, risikerer et socialt belastet miljø, der får indflydelse på specielt børn og unges senere sociale position og helbred 34. Borgere af anden etniske oprindelse har desuden generelt et dårligere selvvurderet helbred og en større andel med langvarig sygdom end etnisk danske 35. Vi ønsker derfor at udarbejde fælles tværgående mål og handleplaner, der reducerer ulighed i sundhed mellem socioøkonomiske grupper. 8. Målgrupper Indsatserne skal rettes mod følgende målgruppe: Børn og unge særligt udsatte grupper Sårbare/udsatte familier Unge uden uddannelse Borgere med et lavt uddannelsesniveau/i beskæftigelsesindsatsen Borgere udenfor arbejdsmarkedet Borgere med psykisk sygdom Etniske minoriteter Borgere der er kronisk/langvarigt syge eller har handicap Borgere med svage sociale relationer, herunder ældre Ud over ovenstående gælder de målrettede indsatser for KRAM faktorerne desuden: Gravide og ammende kvinder Børn og unge i daginstitutioner og skoler Større børn og unge Unge på ungdomsuddannelser og uden beskæftigelse Borgere med særlige behov på botilbud og væresteder Motionsuvante grupper Borgere med kort eller ingen uddannelse Mænd af anden etnisk oprindelse Borgere med kroniske sygdomme Ældre borgere med et rehabiliteringspotentiale Ældre på institutioner og plejehjem 33 Hvordan har du det? 2010, Sundhedsprofil for region og kommuner voksne, Region Midtjylland, Ulighed i sundhed - årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner bind 1, Region Midtjylland,

Sundhed på tværs. 27. februar 2014

Sundhed på tværs. 27. februar 2014 Sundhed på tværs 27. februar 2014 Program I 10.00-10.45 Morgenmad og netværk 10.45-10.50 Velkomst Jes Bak Sørensen, Aarhus Kommune kl. 10.00 morgenmad Del I: Udvikling af sundhedspolitikker udfordringer

Læs mere

BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 Udfordring og målgruppe Hvad ved vi virker? Mulig virkning

BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 Udfordring og målgruppe Hvad ved vi virker? Mulig virkning Bilag 2: De største sundhedsudfordringer i Aarhus: TRIVSEL 1 Trivsel er vigtigt for borgernes sundhed og livskvalitet. Aarhus Kommune arbejder med at styrke borgernes trivsel som en del af kerneydelserne

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet 2007. Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Forord JANUAR 2018 1 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER 2 Indledning KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere