Task Force analyse i Esbjerg Kommune. 26. oktober 2012.

Transkript

1 Task Force analyse i Esbjerg Kommune. 26. oktober

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning Præsentation af Task Forcen Analysens formål Analysens temaer Det videre forløb Analysens grundlag 6 2. Resume og anbefalinger Resume Anbefalinger 9 3. Afrapportering på de enkelte temaer Politik og strategi Tidlig indsats og underretninger Børnefaglige undersøgelser og børnesamtalen Handleplan Efterværn Personrettet tilsyn Driftsorienteret tilsyn Afslutning af sager 25 2

3 1. Indledning Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet har indgået et udviklingssamarbejde med Esbjerg Kommune. Samarbejdet har til formål at udarbejde en analyse af kommunens myndighedsopgaver på området for børn og unge med særlige behov. Resultaterne af analysen danner grundlag for denne rapport, som har særlig fokus på, hvordan Esbjerg Kommune sikrer kvalitet i sagsbehandlingsarbejdet på børneområdet. Analysen indeholder Task Forcens vurdering af styrker og udfordringer samt konkrete anbefalinger til, hvor Esbjerg Kommune kan koncentrere indsatsen i deres fremadrettede arbejde med at styrke sagsbehandlingen. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring tre kapitler startende med en præsentation af Task Forcen, analysens formål og datagrundlaget. Kapitel 2 indeholder et resume af analysens samlede konklusioner og anbefalinger. I det efterfølgende kapitel 3 præsenteres delanalyserne med tilhørende anbefalinger for otte centrale temaer: 1. Politik og strategi 2. Tidlig indsats og underretninger 3. Børnefaglig undersøgelse 4. Handleplan 5. Efterværn 6. Det personrettede tilsyn 7. Det driftsorienterede tilsyn 8. Afslutning af sager. Hver delanalyse indeholder en kort introduktion til det pågældende tema og Task Forcens analyse med styrker, udfordringerne og anbefalinger. Anbefalingerne har til formål at pege på initiativer og fokusområder og danner afsættet for Esbjerg Kommunes muligheder for at udarbejde en udviklingsplan for området. 1.2 Præsentation af Task Forcen Det overordnede formål med Task Forcen er at rådgive og gå i dialog med kommunale ledere og sagsbehandlere på børneområdet med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling. Task Forcen har således til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Task Forcen kan støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov og opnå størst mulig effekt af kommunens sociale indsatser for børn og unge. 3

4 Task Forcen og dens ydelser er et tilbud, som alle kommuner kan benytte sig af. Det er således frivilligt om og i hvilket omfang, kommunerne vil benytte sig af Task Forcen. Det er fortsat entydigt kommunernes ansvar at overholde lovgivningen på området. Det er endvidere kommunernes ansvar at udarbejde og gennemføre en eventuel udviklingsplan på baggrund af Task Forcens analyser. Task Forcens ydelser kan bestå af enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema. De kan desuden bestå af et længerevarende forløb, hvor Task Forcen på baggrund af et analysearbejde kan rådgive og gå i dialog med ledelse og sagsbehandlere i kommunerne med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Et længerevarende forløb vil samle relevante rådgivningstilbud på tværs af Social- og Integrationsministeriet institutioner i en skræddersyet pakke til den enkelte kommune i form af et sammenhængende udviklingsforløb. Task Forcen består af et konsulentkorps sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Task Forcens ydelser adskiller sig fra de øvrige opgaver, der i dag bliver løst af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i forhold til enkeltsager, rådgivning af borgere eller projekter vedrørende forebyggelse af vold og overgreb mv. Task Forcen kan hjælpe kommunerne med at sikre et helhedsorienteret perspektiv i deres arbejde med at løfte kvaliteten på området. De allerede eksisterende tilbud i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen vil blive tænkt ind som delelementer i et samlet udviklingsforløb efter behov og relevans. Task Forcen vil dog ikke kunne involveres i rådgivning af borgere. 1.3 Analysens formål Denne rapport er resultatet af Task Forcens analyse af Esbjerg Kommunes arbejde og praksis på det specialiserede børneområde som led i et igangsat udviklingsforløb. Formålet har været at bidrage til læring og udvikling i Esbjerg Kommune ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende og som styrker for kommunen, samt hvilke der er udfordrende for kommunen. Herunder muligheden for udvikling eller forbedring af den daglige praksis eller de retningslinjer, der er lagt. Der vil blive taget udgangspunkt i aktuel viden om nærværende og tidligere praksis i Esbjerg Kommune set i et fremadrettet perspektiv. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de identificerede udfordringer giver Task Forcen en række anbefalinger, som efterfølgende kan adresseres i Esbjerg Kommunes udviklingsplan. De analyser og vurderinger der foretages i analysen, koncentrerer sig om de tidligere nævnte otte centrale temaer, jf. afsnit 1.4, og foretages på baggrund af følgende fem dimensioner: Lovgivning: I analysen vurderes det, om der er identificeret forhold i kommunen, som ikke fremstår i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. Kommunal divergens: Analysen fremhæver forhold, hvor der er fremkommet divergerende oplysninger fra kommunen. Det kan være divergenser imellem forskellige grupper af interviewede eller resultater af forskellige dataindsamlingsmetoder. Som eksempelvis eksistens og kendskab til retningslinjer eller kommunens praksis på et område. Selvrapportering: Både i selvevalueringen og interviews foretager repræsentanter for kommunen selv vurderinger af den kommunale praksis indenfor en række områder, som anvendes i analysen. Socialfaglig vurdering: På baggrund af den aktuelt bedste viden foretager Task Forcen, på relevante områder, en socialfaglig vurdering af kommunens praksis. Der analyseres og konkluderes alene på forhold, som understøttes af aktuelt bedste viden. 4

5 Deskription: I mindre udstrækning opnås igennem analysen en viden, hvor der ikke kan analyseres eller drages konklusioner ud fra de ovennævnte dimensioner. Disse forhold gengives deskriptivt i analysen. Formålet er at beskrive forhold i analysen, som kommunen selv kan tillægge vægt og eventuelt vurdere relevante for det videre arbejde med en udviklingsplan. 1.4 Analysens temaer Task Forcens analyse er bygget op om otte centrale temaer. Disse temaer er valgt, da det er lovbestemt, at kommunen skal have praksis herfor. Desuden er temaerne centrale i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen overfor børnene og deres familier. Derudover er det i et læringsperspektiv muligt for Task Forcen at bidrage med både socialfaglige og juridiske analyser og vurderinger af kommunens indsatser og initiativer indenfor disse temaer. Temaerne er ikke nødvendigvis dækkende for alle områder, hvor der kan være et udviklingsbehov. Temaerne kan beskrives således: Politik og strategi omhandler politisk ejerskab og styring på området. I vurderingerne indgår blandt andet, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter, omfanget af politisk involvering, om disse skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge samt om disse er aktuelle. Tidlig indsats og underretninger omhandler, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med den tidlige indsats og håndtering af underretninger. Det vurderes blandt andet, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge. Specielt i forhold til underretninger vurderes det, om kommunen har redskaber til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. Endelig vurderes det, om der følges op på, om retningslinjerne overholdes, og om der reageres tilstrækkeligt hurtigt på underretninger. Børnefaglig undersøgelse omhandler, hvorvidt der er retningslinjer og fælles redskaber for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, samt til inddragelse af barn, familie og netværk. I det omfang det er muligt, fokuseres endvidere på, hvorvidt børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Handleplan omhandler, hvorvidt der er retningslinjer for og fælles redskaber til udarbejdelse af handleplaner, om handleplanerne bruges som et aktivt redskab, og om barnet og familien inddrages i handleplansarbejdet. I det omfang det er muligt, vurderes det, hvorvidt handleplaner er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis. Efterværn omhandler, hvorvidt der er retningslinjer for anvendelse af efterværn og for samarbejdet vedrørende efterværn, og hvorvidt retningslinjerne anvendes. I det omfang det er muligt, vurderes det, om der ved den unges 16. år er udarbejdet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedr. efterværn ved 17 ½ år, samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Det personrettede tilsyn omhandler, om der er retningslinjer for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og i hvilket omfang de anvendes. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Det driftsorienterede tilsyn omhandler, hvorvidt der er retningslinjer for kommunens godkendelses- og tilsynspraksis, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af relevante fagpersoner i kommunen. Det vurderes, om der er metoder, der sikrer, at børnenes perspektiver inddrages i det driftsorienterede tilsyn. Endelig vurderes det, om der reageres på faresignaler og tegn på utilstrækkelig kvalitet. Er der eksempelvis procedurer for, hvem der behandler klager over anbringelsessteder, samt om der følges op på kommunens godkendelser og tilsyn? 5

6 Afslutning af sager omhandler, hvorvidt der er retningslinjer for, hvordan og hvornår man afslutter en sag, samt om retningslinjerne er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. 1.5 Det videre forløb Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger beslutter Esbjerg Kommunes, om den vil udarbejde et forslag til en udviklingsplan, som skal sætte rammen for et udviklingsforløb i kommunen. Formålet med udviklingsplanen er at formulere en klar målsætning med klare succeskriterier for udviklingsforløbet. Desuden skal der mellem kommunen og Task Forcen være en fælles forståelse af opgaven, og de forpligtelser begge parter har i forløbet. Task Forcens bidrag til konkrete ydelser, der kan tilbydes inden for Social- og Integrationsministeriet, vil blive udarbejdet i dialog med Esbjerg Kommune. Task Forcen udarbejder på baggrund af udviklingsplanen en samarbejdsaftale om det udviklingsforløb, der skal sikre gennemførelse af udviklingsplanen. Samarbejdsaftalen specificerer blandt andet, hvilke ressourcer kommunen skal afsætte for, at Task Forcens ydelser kan gennemføres efter intentionerne samt eventuelle ydelser fra andre leverandører og aktører i udviklingsforløbet. Således kan de aftalte aktiviteter igangsættes. I samarbejdsaftalen indgår desuden milepæle, der skal give mulighed for at stoppe eller justere udviklingsforløbet, hvis det vurderes, at de forventede resultater ikke kan nås. 1.6 Analysens grundlag Analysen baseres på forskelligt datamateriale, som overordnet kan kategoriseres i: Skriftligt materiale fremsendt af Esbjerg Kommune. Oversigt over det fremsendte materiale fremgår af vedlagte bilag 1. Materialesamlingen indeholder nøgledokumenter i forhold til arbejdsgange og organisering af familiesagsbehandlingen i Esbjerg Kommune. En selvevaluering udfyldt af Esbjerg Kommune. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som Task Forcen har vurderet kan have betydning for kommunens praksis på børne- og ungeområdet. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i organisationen, herunder sagsbehandlere, faglige og administrative ledere, distriktsledere, kvalitetschefer, juridisk konsulent, administrativ konsulent, pædagogisk konsulent og administrative konsulenter. Nøgletal med fokus på: Aktuelle sagsopgørelser og overblik Udgifter på området udsatte børn og unge Regnskabsår 2010 og 2011 En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med forskellige medarbejdere i Esbjerg Kommune: repræsentanter for ledergruppen repræsentanter for sagsbehandlergruppen kommunens samarbejdspartnere i form af skoleledelse, sundhedsplejeledelse og 6

7 dagtilbudsledelse, voksensystemet og jobcenteret og en tilsynsførende i forhold til det driftsorienterede tilsyn administrative medarbejdere herunder økonomimedarbejdere De interviewede medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere kan, uanset deres organisatoriske placering, selvsagt kun udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de fremhævede problemstillinger ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. Udover ovenstående datamateriale indgår Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse med sagsgennemgang af konkrete sager fra Esbjerg Kommune samt analyse af udfordringer i sagsbehandlingen i Esbjerg Kommune. Resultaterne fra sagsgennemgangen og udfordringerne indgår i et vist omfang i Task Forcens analyse og anbefalinger. Task Forcens analyse beskriver ikke udtømmende Esbjerg Kommunes udfordringer i sagsbehandlingen. For eksempel er det ikke alle resultater og udfordringer i Ankestyrelsens undersøgelse, der adresseres i Task Forcens analyse af Esbjerg Kommune. Det skal ligeledes bemærkes, at Ankestyrelsens sagsgennemgang ikke forholder sig til Esbjerg Kommunes sagsbehandling på hele området for børn og unge med særlige behov og dermed heller ikke alle temaerne i Task Forcens analyse. Task Forcens analyse af temaer uden en egentlig sagsgennemgang forholder sig således ikke til den faktiske kvalitet af sagsbehandlingen. Det kan eksempelvis være I forhold til lovmedholdelighed af afgørelser om efterværn. 7

8 2. Resume og anbefalinger Dette kapitel indeholder et resume af hovedpointerne fra analysen og de anbefalinger, som Task Forcen vurderer, det er mest centralt for Esbjerg Kommune at handle på i forhold til en styrkelse af sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde Resume Det fremgår af Task Forcens analyse, at Esbjerg Kommune siden 2007 har gennemført en lang række ændringer af organiseringen og arbejdsgangene med det mål at forbedre den børnefaglige indsats og kvaliteten i sagsbehandlingen. Task Forcen kan konstatere, at der i processen er udarbejdet et omfattende skriftligt materiale, som indeholder retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser, service- og ydelseskataloger, som har fokus på både socialfaglige og juridiske forhold. Det er Task Forcens vurdering, at kommunen har et dækkende grundlag i forhold til både politikker, metoder og arbejdsgange at tage udgangspunkt i. Esbjerg Kommune har indført forvisitation og en styrkelse af teamstrukturer. De ændringer vurderer Task Forcen som væsentlige for at sikre, at de socialfaglige kompetencer bedst muligt kan bringes i spil i både den tidlige indsats og i sagsbehandlingen. Det skal understreges, at Task Forcen ikke forholder sig til de organisatoriske valg foretaget af kommunen som sådan, men derimod vurderer de resultater, som denne organisering har medført. Analysen identificerer overordnet tre forhold, som benævnes som styrker i gennemgangen af de forskellige temaer nedenfor. Task Forcen vurderer, at Esbjerg kommune har: 1. Velbeskrevne retningslinjer og styringsdokumenter. 2. En sammenhæng mellem retningslinjerne. 3. Fokus på tidlig indsats og tværfagligt samarbejde. Overordnet konstaterer Task Forcen, at en del af de organisatoriske ændringer, politikker, retningslinjer og de beskrevne arbejdsgange ikke er implementeret i kommunen. Påtænkte gevinster synes derfor ikke realiseret fuldt ud. Analysen viser blandt andet, at arbejdsdelingen og kompetencefordelingen mellem den oprettede forvisitation og Bagland medfører en risiko for dobbeltarbejde, og at den praktiske arbejdsdeling faktisk forsinker processen omkring sagsbehandling af underretninger og den børnefaglige undersøgelse. Disse forhold kommenteres også i Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse, hvori det beskrives, at væsentlig viden risikerer at gå tabt. Det skyldes, at baglandsrådgiveren ved modtagelsen skal sætte sig ind i en sags problematik og derfra foretage egne faglige vurderinger, selvom proceduren allerede i et vist omfang er foretaget af forvisitationen. Det fremgår af Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse, at det faglige ansvar i høj grad er placeret decentralt hos 8

9 det enkelte team. Det kan give en sårbarhed, at kvaliteten i sagsbehandlingen i høj grad afhænger af sammensætningen af sagsbehandlere i de enkelte teams i forhold erfaring og stabilitet. Det kan give risiko for, at der ikke sker tilstrækkelig opfølgning i sagerne. Den fysiske adskillelse af de enkelte distrikter og teamstrukturen stiller desuden krav til en høj grad af praksiskoordinering. På trods af sagsgangsbeskrivelser og skriftlige retningslinjer viser Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse og analysen, at der kan være stor forskel på arbejdsgange og i en vis grad også på serviceniveauet mellem de enkelte distrikter. De interviewede nævner, at det i høj grad er teamets ansvar at oplære nye sagsbehandlere. Ankestyrelsen har i sin undersøgelse af konkrete sager konstateret, at kvaliteten af sagsbehandlingen i de undersøgte sager ikke i alle tilfælde lever op til de lovgivningsmæssige krav. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det ikke er i alle sager, at der bliver udarbejdet de lovpligtige børnefaglige undersøgelser samt handleplaner. Det betyder, at der ikke er det rette grundlag for at kunne give de nødvendige foranstaltninger til børn og unge. Det vurderes derfor af Task Forcen, at Esbjerg Kommune har fire overordnede udfordringer, som gør sig gældende på tværs af de forskellige temaer, der gennemgås nedenfor. Det drejer sig om: 1. at organisatoriske tiltag, eksisterende retningslinjer og igangsatte initiativer implementeres og forankres i hele organisationen. 2. at sikre systematik og ensartethed i sagsbehandlingen. 3. at få en afklaring af arbejdsdelingen mellem forvisitationen og Bagland. 4. at udarbejde retningslinjer for afslutning af sager Samlet set er det derfor Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune fremadrettet bør have særlig fokus på, at sikre: at organisatoriske tiltag, eksisterende retningslinjer og igangsatte initiativer implementeres og forankres i hele organisationen. systematik og ensartethed i sagsbehandling og indsats Anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen en række konkrete anbefalinger til, hvordan Esbjerg Kommune kan udvikle sig og imødekomme de udfordringer, som fremlægges i analysen. Uddybninger af anbefalingerne fremgår under hvert tema i selve analysen, mens følgende opsummerer Task Forcens samlede anbefalinger. Task Forcen anbefaler, at Esbjerg Kommune: prioriterer implementering af børnepolitikken, retningslinjer samt øvrige centrale dokumenter. Det skal sikre, at det udformede materiale også anvendes i organisationen. præciserer arbejdsfordelingen og kompetencefordelingen mellem forvisitation og Bagland. Dette for at undgå uhensigtsmæssige arbejdsgange samt at sikre, at der kan reageres hurtigt og relevant på underretninger. 9

10 i den konkrete sagsbehandling har fokus på ledelsessparring og faglig kvalitetssikring i alle elementer i sagsbehandlingen. Herudover et øget fokus på den tværfaglige sparring i udarbejdelsen af både børnefaglige undersøgelser og handleplaner. igangsætter en særlig indsats, som skal sikre kendskab og anvendelse af kriterierne for, hvornår der er tilstrækkelige oplysninger til at påbegynde en børnefaglig undersøgelse. sikrer sig, at de væsentlige sagsbehandlingsmangler, som Ankestyrelsens undersøgelse har konstateret i de gennemgåede sager, ikke gør sig gældende i kommunens øvrige sager, for eksempel ved en sagsgennemgang. styrker ledelsestilsynet, så der i højere grad er fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen. udarbejder socialfaglige og juridiske kriterier for afslutning af sager. præciserer og formidler retningslinjerne for indsatsen overfor unges overgang til voksenlivet samt tilbud om efterværn til relevante medarbejdere. Det kan fx ske i forbindelse med kvalitetsudviklingsprojektet. udarbejder en samlet kompetenceudviklingsplan for medarbejderne i kommunen. 10

11 3. Afrapportering på de enkelte temaer Kapitlet præsenterer de otte delanalyser. Hver delanalyse indeholder indledningsvis en kort introduktion til det pågældende tema, en præsentation af kommunen i forhold til temaet samt styrker og udfordringer i forhold til kommunens praksis. Herefter følger Task Forcens samlede analyse af temaet og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke temaet gennem fokusområder og initiativer, der skal danne grundlag for kommunens udarbejdelse af en udviklingsplan for området. Temaerne i analysen er politik og strategi, tidlig indsats og underretninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, efterværn, det personrettede tilsyn, det driftsorienterede tilsyn og til sidst afslutning af sager. 3.1 Politik og strategi Politik og strategi har fokus på politisk ejerskab og styring på området. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, og om politikerne har været involveret i udarbejdelsen af politikken. Det afdækkes også, om børnepolitikken skaber sammenhængen mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og om den er opdateret i forhold til gældende lovgivning. Derudover vurderes på, om politikken er formidlet, kendt og anvendt på området af de relevante fagpersoner, samt om den er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der i børnepolitikken er opsat mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. Præsentation af Esbjerg Kommunes politik og strategi Esbjerg Kommune har været projektkommune i Projekt Sammenhængende Børnepolitik og udarbejdede i 2007 en sammenhængende børnepolitik med udgangspunkt i de udviklede redskaber i projektet. Den sammenhængende børnepolitik indeholder desuden standarder for sagsbehandlingen i forhold til: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af indsatsen Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Den sammenhængende børnepolitik er udmøntet i: Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag 11

12 Familie og forebyggelses serviceniveau (oversigt over ydelser, målgrupper og serviceniveau) Familie og forebyggelses ydelseskatalog Den sammenhængende børnepolitik blev i samarbejde med Socialstyrelsen opdateret med en særskilt plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet i Børnepolitikken er på nuværende tidspunkt under revision som følge af Barnets Reform. Task Forcens analyse af politik og strategi I selvevalueringen fremgår det, at Esbjerg Kommune i høj grad vurderer at have et hensigtsmæssigt styringsgrundlag på børne- og ungeområdet. Det fremgår desuden, at de centrale politiske styringsdokumenter er retningsgivende og sætter rammerne for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Kommunen vurderer, at styringsdokumenterne synliggør viden og værdier i arbejdet på området, og forpligter alle medarbejdere til at arbejde ud fra disse præmisser. Det fremgår af selvevalueringen, at der er en løbende dialog mellem ledelsen og politikerne vedrørende afrapportering. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune med den sammenhængende børnepolitik og de udarbejdede styringsdokumenter har et udførligt og dækkende grundlag for at sikre politisk ejerskab og styring af området. Det fremgår af det tilsendte materiale, at kommunen siden 2007 har gennemført en række ændringer af organiseringen og arbejdsgangene med det mål at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Det fremgår i midlertidigt af interviewene, at de mange organisationsændringer, ændringer i arbejdsgange, introduktion af nye metoder og it-systemer samt udskiftninger i blandt ledere og medarbejdere, har haft den betydning, at intentionerne i den sammenhængende børnepolitik og retningslinjerne ikke har rodfæstet sig. Medarbejderne giver i interviewene udtryk for, at der fortsat iværksættes nye initiativer, før tidligere initiativer er udbredt og implementeret. Det fremgår samtidig af interviewene, at KRIM teamet anvender tillægget om indsatsen mod ungdomskriminalitet som et arbejdsredskab i dagligdagen. Den øvrige sagsbehandlergruppe peger i interviewene på, at det er den enkelte sagsbehandler, der har ansvaret for at kende og anvende den sammenhængende børnepolitik. Det er Task Forcens indtryk på baggrund af interviewene, at sagsbehandlerne ikke i væsentlig grad anvender den sammenhængende børnepolitik som grundlag for deres sagsbehandling i hverdagen. I selvevalueringen fremhæves det, at Esbjerg Kommune er opmærksom på vanskelighederne med implementering af den sammenhængende børnepolitik og de forskellige retningslinjer. I interviewene fremgår det, at ledelsen, som en del af implementeringen af nye initiativer og retningslinjer, tilbyder at komme ud i forvaltningen og fortælle om de nye tiltag, der iværksættes. Der informeres desuden løbende om ændringer per mail samt ved opfølgning på personalemøder. Esbjerg Kommune har ansat en kvalitetschef for myndighedsdelen for at styrke implementeringen. Hermed vurderer Esbjerg Kommune, at de har taget det første skridt i forhold til at sætte øget fokus på implementering. Forvaltningens eksterne samarbejdspartnere, såsom daginstitutioner og skoler, giver i interviewene udtryk for, at den sammenhængende børnepolitik giver brugbare retningslinjer til det konkrete arbejde i forhold til den tidlige indsats. Kommunens udarbejdede bekymringsskala for, hvornår der bør være bekymring for et 12

13 barn, bliver fremhævet som et særligt godt redskab til at opnå en fælles forståelse og et fælles sprog. Det fremgår dog samtidig af interviewene, at samarbejdspartnerne ikke anvender den sammenhængende børnepolitik ved introduktion af nye medarbejdere. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune i høj grad har de styringsdokumenter og retningslinjer, der er behov for. Esbjerg Kommune har sikret en sammenhæng mellem de forskellige retningslinjer, ligesom det er beskrevet, hvordan det sikres, at lovændringer løbende indarbejdes i retningslinjerne. Task Forcen vurderer dog samtidig, at Esbjerg Kommune har betydelige udfordringer i forhold til udbredelse og implementering, da det fremgår af den samlede analyse, at der er uoverensstemmelse mellem ledelsens intentioner og den daglige praksis. Task Forcen vurderer, at revisionen af den sammenhængende børnepolitik er påkrævet, efter at Barnets Reform trådte i kraft den 1. januar Styrker Der er med de forskellige styringsdokumenter et dækkende grundlag for at sikre politisk ejerskab og styring af området. Der er sammenhæng mellem de forskellige styringsdokumenter, og retningslinjerne forekommer velbegrundede og velbeskrevne. Det sikres, at ny lovgivning løbende indarbejdes i retningslinjerne. Udfordringer Retningslinjer og politikker er ikke implementeret i tilstrækkelig grad. Manglende opfølgning på, om retningslinjerne følges af medarbejderne. Task Forcen anbefaler, at Esbjerg Kommune: prioriterer implementeringen af den sammenhængende børnepolitik og eksisterende retningslinjer. løbende følger op på, om intentionerne i den sammenhængende børnepolitik og retningslinjerne følges. 3.2 Tidlig indsats og underretninger Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med den tidlige indsats. Vurderingerne bygger bl.a. på, om strategien indgår i den sammenhængende børnepolitik eller findes på anden vis, og om kommunens organisering understøtter en tidlig opsporing og indsats. Herudover vurderes det, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge, om der er beskrevne indsatser for en tidlig indsats, om strategi, metoder og indsats er kendt i almenområdet og anvendes i praksis, samt om kommunen følger op på sit arbejde med tidlig indsats. I forhold til underretninger vurderes det, hvorvidt kommunen har retningslinjer for underretninger, og om retningslinjerne er formidlet og kendt blandt de relevante fagpersoner i organisationen. Det vurderes også, om kommunen har redskaber/blanketter til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. 13

14 Præsentation af Esbjerg Kommunes tidlig indsats og underretninger Af den sammenhængende børnepolitik fremgår det, at Esbjerg Kommune ønsker at yde en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og deres familier. Esbjerg Kommune har derudover retningslinjer for tidlig opsporing. Det er eksempelvis i forhold til gravide, i forhold til spædbørn, i forhold til børn med særlige behov samt i forhold unge, sårbare mødre. I løbet af 2012 etableres det tværfaglige samarbejde TVÆRS, som ramme om det tværfaglige samarbejde i kommunen. TVÆRS samarbejdet har til formål at sikre et velfungerende tværfagligt samarbejde i Esbjerg kommune. I TVÆRS ligger beskrivelser af, hvilke indsatser, der kan og skal ydes af de forskellige aktører på tværs af kommunen. Der blev i marts 2012 udgivet to pjecer til de ansatte i almenområdet under den fælles overskrift Barns liv fælles ansvar. Pjecerne indeholder dels en bekymringsskala og dels vejledning i den gode underretning. Det vil sige, hvornår der skal underrettes og hvad der sker efter en underretning er fremsendt. Derudover indeholder pjecerne reglerne for tavshedspligt samt en model for TVÆRS samarbejdet. Esbjerg Kommune oprettede i 2010 en forvisitation med målet om at ensrette håndteringen af underretninger og det indledende undersøgelsesarbejde. Forvisitationen skal sikre en hurtig opfølgning på underretninger på baggrund af en socialfaglig vurdering af forholdene og en eventuel iværksættelse af støtte til barnet eller den unge. Forvisitationen skal sikre, at sagen placeres og håndteres af den rette rådgiver, og at der tages de nødvendige indledende sagsbehandlingsskridt. På baggrund af en stor stigning i antallet af underretninger indførte Esbjerg Kommune primo 2012 en ny procedure for håndteringen af underretninger. Der blev indført en kategorisering fra straks til lav risiko i forhold til underretningernes alvorsgrad samt fastsættelse af konkrete frister og handlingsanvisninger. Underretning i en verserende sag bliver videregivet af forvisitationen til sagens eksisterende og tilknyttede sagsbehandler i Bagland eller KRIM team. Af procedurebeskrivelsen for forvisitationen fremgår det, at forvisitationen altid har ansvaret for sagen, indtil den er overleveret og taget op af en sagsbehandler. Alle underretninger skal vurderes på teammøder. Task Forcens analyse af tidlig indsats og underretninger I selvevalueringen vurderer Esbjerg Kommune, at de i nogen grad er lykkedes med den tidlige indsats, og at kommunen i høj grad håndterer underretninger hensigtsmæssigt. Esbjerg Kommunes samarbejdspartnere giver i interviewene udtryk for, at samarbejdet omkring tidlig indsats og underretninger fungerer godt, og at de anvender de udleverede pjecer Barns liv fælles ansvar. De oplever, at der er fokus på underretninger i almenområdet, og at den mere systematiske information om underretninger har fået antallet af underretninger til at stige. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har fokus på og prioriterer tværfagligt samarbejde i forhold til tidlig opsporing og indsats. Det fremgår dog af interviewene, at samarbejdspartnerne oplever, at det er krævende at få det tværfaglige samarbejde til at fungere, idet TVÆRS samarbejdet ikke er fuldt implementeret. I denne sammenhæng skal det dog bemærkes TVÆRS samarbejdet vedrører hele Børn & Kultur, hvorfor det ikke alene er Familie & Forebyggelses opgave at sikre implementering af TVÆRS. Det fremgår af interviewene med ledelsen, at de er opmærksomme på dette, og at der er udarbejdet en plan for 14

15 den videre implementering. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune med oprettelsen af en forvisitation samt udarbejdelsen af tilhørende procedurer og vejledninger, har skabt et godt grundlag for, at underretninger fremadrettet kan modtages og behandles effektivt. Det fremgår dog samtidig, både af selvevalueringen og af interviewene, at den planlagte målsætning om, at forvisitationen skal modtage alle underretninger, endnu ikke fungerer efter hensigten, og at ikke alle underretninger tilgår forvisitationen direkte. Det fremgår desuden af interviewene, at der igennem længere tid har været en ophobning af sager i forvisitationen, som skyldes flere opgaver og ressourceproblemer i forvisitationen. Derudover fremhæves det, at der ikke altid er modtagere af sagerne i Bagland. Det fremgår af interviewene, at dette medfører flaskehalsproblemer. Det fremhæves af sagsbehandlere i Bagland, at forsinkelser i forvisitationen kan være ensbetydende med, at der allerede er gået tid fra den lovbestemte undersøgelsesperiode, når de modtager sagen fra forvisitation. En yderligere udfordring, der kommer til udtryk i interviewene er, at der ikke er en klar fordeling af kompetencer mellem forvisitationen og Bagland. Task Forcen forudsætter, at forvisitationen i forbindelse med dens vurdering af underretningen har indsamlet et fyldestgørende grundlag om barnets og familiens situation, og derved har haft mulighed for at vurdere, om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Det fremgår af interviewene og underbygges yderligere af Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse, at forvisitationen ikke fortager denne vurdering. Task Forcen vurderer, at denne arbejdsgang er uhensigtsmæssig, da det medfører en risiko for forlængelse af sagsprocessen og for, at det arbejde, der allerede er udført i forvisitationen, gentages af sagsbehandlerne i Bagland. På baggrund af materialet og interviewene vurderer Task Forcen, at der fortsat er mulighed for forbedring af Esbjerg Kommunes håndtering af underretninger. Dette underbygges af Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse, som viser, at der ikke i alle verserende sager reageres rettidigt og relevant på alvorlige underretninger. I andre sager foretages fejlagtige faglige vurderinger på baggrund af modtagne underretninger. Ankestyrelsens undersøgelse viser endvidere, at Esbjerg Kommune i mange sager undlader at i gangsætte en børnefaglig undersøgelse, som kan afklare behovet for foranstaltninger. Dette på trods af, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger, der peger på, at en undersøgelse bør gennemføres. Som en specifik problemstilling i forhold til kriminalitetsdebuterende unge fremgår det af interviewene, at der ikke i forvisitationen reageres rettidigt. Det bliver således fremført i interviewene, at arbejdsgangen omkring opfølgning på unge, der har været til afhøring hos politiet, ikke i tilstrækkelig grad understøtter tidlig opsporing og indsats. Esbjerg Kommune bør være opmærksomme på de regler, der er specificeret i 57c i Serviceloven, der omhandler udarbejdelsen af handleplaner for unge, der har været til afhøring om alvorlig kriminalitet. Det er Task Forcens vurdering, at de planer og retningslinjer, der ligger til grund for forvisitationen, i nogen grad vil kunne imødekomme de nævnte problemstillinger. Her tænkes særligt på ændring af kompetencefordelingen samt anvendelse af DUBU ved overlevering af sager mellem forvisitationen og Bagland. Task Forcen vurderer, at Esbjerg Kommune med fordel kan have fokus på at styrke forvisitationen. Styrker Retningslinjer og procedurer for opsporing og tidlig indsats. 15

16 Det igangværende TVÆRS samarbejde. Oprettelse af forvisitationen. Udfordringer Der reageres ikke altid rettidigt og relevant på oplysninger og underretninger. Der er utilstrækkeligt fokus på kriminalitetsdebuterende unge Uhensigtsmæssig kompetencefordeling og overgange mellem forvisitationen og Bagland / KRIM team. Utilstrækkelig implementering af DUBU. Task Forcens anbefaler, at Esbjerg Kommune: fortsat har fokus på implementering af TVÆRS samarbejdet. sikrer hensigtsmæssige arbejdsgange omkring overlevering mellem forvisitation, Bagland og KRIM team. foretager yderligere opgave- og kompetenceafklaring i forvisitationen. har fokus på brug af DUBU til videndeling i forbindelse med overlevering fra Forvisitation til Bagland 3.3 Børnefaglige undersøgelser Temaets fokus er på, hvorvidt der er retningslinjer og fælles redskaber for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, børnesamtalen og til inddragelse af barn, familie og netværk. Der fokuseres endvidere på, hvorvidt den børnefaglige undersøgelse er i overensstemmelse med regler og praksis, samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Endelig er der fokus på, om den børnefaglige undersøgelse gennemføres, når der er taget beslutning herom. Præsentation af Esbjerg Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser Grundlaget for Esbjerg Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser fremgår af den sammenhængende børnepolitik. Heraf fremgår det som et mål, at sagsbehandlernes ressourcer udnyttes optimalt, og at manglende sagsbehandlingskapacitet ikke må være årsag til, at børn og unge ikke får den nødvendige støtte. Derudover fremgår det, at der skal udvikles et tværprofessionelt samarbejde, der sikrer, at de børnefaglige undersøgelser alene gennemføres, når der er et reelt behov herfor samt at det sikres, at input til de børnefaglige undersøgelser er af høj kvalitet. Det fremgår endvidere af selvevalueringen, at Esbjerg Kommune har retningslinjer for at arbejde målrettet med inddragelse af netværket, og der er oplistet forskellige metoder, som sagsbehandlerne skal benytte for at nå dette mål. Af den sammenhængende børnepolitik fremgår det, at alle nyansatte sagsbehandlere indenfor et halvt år 16

17 tilbydes kurser i børnesamtalen, og skal tilbydes deltagelse i temadage. Dette med henblik på at vedligeholde de færdigheder, der forudsættes i forbindelse med samtaler med børn. Esbjerg Kommune tiltrådte i 2008 en aftale om indførelsen af ICS og har pr indført DUBU. Der er i den forbindelse udpeget superbrugere, og sagsbehandlerne er i efteråret 2009 blevet undervist i ICS, hvorefter metoden pr. 1. januar 2010 blev taget i anvendelse. Den 19. december 2011 blev 1. fase af it systemet DUBU leveret. Medarbejderne blev undervist i januar og februar måneder 2012, og systemet ibrugtages 1. marts 2012i. Tragtmodellen (ICS) bliver anvendt til at afgrænse og styrke fokus i den indledende undersøgelse, og udarbejde en problemformulering forud for egentlig opstart af den børnefaglige undersøgelse. Formålet med Tragtmodellen er at sagsbehandleren får skærpet fokus på de væsentligste problemstillinger i sagen og derved sikre, at undersøgelsen ikke får et større omfang, end problemet tilsiger Task Forcens analyse af Esbjerg Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser Af selvevalueringen fremgår det, at Esbjerg Kommune vurderer i nogen grad at have en hensigtsmæssig arbejdsgang i forhold til de børnefaglige undersøgelser. Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse viser, at i de sager, hvor der er gennemført en børnefaglig undersøgelse, er kvaliteten af undersøgelserne samlet set god. Det fremgår dog også af undersøgelsen, at der i et højt antal sager enten ikke er igangsat en børnefaglig undersøgelse, når det har været påkrævet, eller at undersøgelsen er igangsat for sent. Dertil kommer, at Ankestyrelsens undersøgelse viser, at der ikke i tilstrækkelig grad gennemføres børnesamtaler, og at børnene ikke inddrages i tilstrækkelig grad i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Task Forcen vurderer på baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse, at der er behov for at Esbjerg Kommune øger sit fokus på, hvornår der skal iværksættes undersøgelser. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at have et øget fokus på børnesamtalen og generel inddragelse af børnene og deres familier i sagsbehandlingen. Det fremgår af interviewene, at der ikke er en forståelse af, at der en ensartet metode til udarbejdelsen af de børnefaglige undersøgelser. På trods af, at Esbjerg Kommune har indført ICS og DUBU, som dermed strukturerer sagsbehandlerarbejdet, er der ikke en eksplicit forståelse blandt alle medarbejdere om, at det er ICS metoden der anvendes.. Af interviewene fremgår det dog, at inddragelsen af forældre og netværk i høj grad sker ved benyttelse af ICS som metode. Esbjerg Kommune foretager et ledelsestilsyn af alle sager cirka hver tredje måned. Ledelsestilsynet består i, at medarbejderne skal ajourføre et skema, der giver en oversigt over deres sagsstamme. Fokus er på, om der for eksempel er udarbejdet børnefaglig undersøgelse, handleplan samt forventet varighed af foranstaltningen, der er knyttet til den enkelte sag. Skemaet bliver cirka hver tredje måned gennemgået af distriktslederen, fagkoordinatoren og medarbejderen. Ledelsestilsynet bliver af flere af medarbejderne i interviewene fremhævet som et godt arbejdsredskab, der hjælper dem med at overskue deres sagsstamme. De giver dog også udtryk for, at ledelsestilsynet opleves som værende overvejende af kvantitativ karakter, hvor der fokuseres på lovliggørelse og bevillinger og i mindre grad på kvaliteten af sagsbehandlingen. Af interviewene fremgår det, at det primært er på teammøder, at der er mulighed for faglig sparring. På disse møder skal alle faglige spørgsmål afklares, indkomne underretninger gennemgås, og sager fordeles. Ved teamkollegers fravær skal det planlægges, hvem der overtager de akutte arbejdsopgaver. Fagkoordinatoren deltager i cirka halvdelen af mødetiden. Det fremgår af de gennemførte interviews, at der er stor forskel på, hvordan møderne opleves. Men 17

18 generelt er det oplevelsen, at der er meget stor forskel på indholdet på teammøderne på tværs af teamene og på mulighederne for at få faglig sparring. Det fremgår, at teammøderne i høj grad bliver anvendt til praktisk koordinering, eksempelvis sagsfordeling, og andre administrative opgaver. Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse viser, at sparring fungerer bedst i teams med overvejende erfarne og stabile medarbejdere. Det fremføres også, at der er stor forskel på ledelsestilgængeligheden de enkelte teams imellem. Det er Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune med fordel kan øge sit fokus på tværfaglig sparring i forhold til den børnefaglige undersøgelse. Det fremgår af interviewene, at det kun er ved de mest komplicerede sager, at den tværfaglige sparring kan komme i betragtning, og det beskrives i interviewene, at der kan være ventetid på denne sparring. Af Ankestyrelsen enkeltkommuneundersøgelse fremgår det som et særskilt punkt, at Esbjerg Kommune i undersøgelsen af børn ikke inddrager viden om barnet i større omfang fra PPR. Det er Task Forcens vurdering, at et manglende fokus på tværfaglig sparring kan betyde, at de børnefaglige undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad får belyst alle forhold hos barnet og i dets familie. Task Forcen vurderer, at TVÆRS samarbejdet i en vis grad kan afhjælpe den manglende tværfaglige sparring. Det er Task Forcens samlede vurdering, at Esbjerg Kommune samlet set har udfordringer i forhold til at sikre rettidig udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Det vurderes ligeledes, at faglig sparring, kvalitetssikring og ledelsestilsyn ikke i tilstrækkelig grad sikrer kvalitet og ensartethed i de børnefaglige undersøgelser. Styrker Indførelse af ICS i 2008 og DUBU i 2012 Generel god kvalitet i de børnefaglige undersøgelser, der er udarbejdet TVÆRS samarbejdet som mulighed for tværfaglig sparring i forhold til de børnefaglige undersøgelser Ledelsestilsyn, der med tre måneders intervaller følger op på sagerne Udfordringer At der ikke udarbejdes børnefaglige undersøgelse i alle sager, hvor der er grundlag herfor Utilstrækkelig implementering af ICS og DUBU Manglende mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Begrænset adgang til tværfaglig viden Manglende ledelsestilsyn i forhold til kvaliteten i den børnefaglige undersøgelse Task Forcen anbefaler, at Esbjerg Kommune: øger fokus på, hvornår der skal iværksættes undersøgelser. i højere grad inddrager børnene i sagsbehandlingen. fokuserer på implementeringen af ICS og DUBU. udvikler ledelsestilsynet med højere grad af fokus på kvalitet i sagsbehandlingen. giver bedre mulighed for ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring. 18

19 3.4 Handleplan Temaet fokuserer på, om der er fælles redskaber til udarbejdelse af handleplaner, samt om handleplanerne bruges som et aktivt redskab. Endvidere er der fokus på, om der følges op på handleplanerne, og om det er klart beskrevet, hvad formål og mål med indsatsen er. Derudover baseres vurderingen på, om der laves handleplaner i relevante sager, om barnet og familien inddrages og endelig, om der er udarbejdet retningslinjer vedrørende udlevering af handleplan til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud. Præsentation af Esbjerg Kommunes arbejde med handleplaner Grundlaget for Esbjerg Kommunes arbejde med handleplaner er den sammenhængende børnepolitik. Heri beskrives, at barnet og familiens opfattelse af problemstillingen og holdning til løsningsmulighederne skal fremgå af handleplanen, at sagsbehandlerne skal have de nødvendige redskaber til at lave kvalificerede handleplaner samt at handleplanerne skal anvendes i opfølgningen på indsatsen overfor barnet og familien. Esbjerg Kommune har været ICS kommune siden starten af 2007, og har pr indført DUBU. Der er i den forbindelse udpeget superbrugere, og sagsbehandlerne er blevet undervist heri. Det fremgår af selvevalueringen, at der er fokus på at inddrage barnet og dets familie og netværk i udarbejdelsen af handleplanerne. Task Forcens analyse af Esbjerg Kommunes arbejde med handleplaner Esbjerg Kommune vurderer i selvevalueringen, at de ikke i tilstrækkelig grad lever op til kravet om opfølgning i indsatsen på baggrund af handleplaner. Det fremgår desuden, at Esbjerg Kommune overordnet set vurderer, at der er stor forskel på kvaliteten af handleplanerne. Handleplanerne rettet mod tvangssager vurderes af Esbjerg Kommune at have en høj kvalitet. Grundet et stort opgave- og tidspres giver flere sagsbehandlere udtryk for, at det pt. kan være vanskeligt at leve op til kravene i handleplansarbejdet. Det bekræftes af Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse, at der ofte mangler handleplaner i sagerne, inden der træffes afgørelse, og at der i en del sager slet ikke er udarbejdet en handleplan. Undersøgelsen viser, at der ikke foretages opfølgning på baggrund af handleplaner i tilstrækkelig grad. Ankestyrelsens undersøgelse viser dog også, at i de tilfælde hvor handleplanen er udarbejdet, lever den indholdsmæssigt op til de lovgivningsmæssige krav. Det ses ligeledes i en del af sagerne, som Ankestyrelsen har gennemgået, at der foreligger ældre handleplaner, der ikke er opdateret i forhold til nye eller ændrede foranstaltninger. Herved sikres der ikke en kontinuitet i sagsbehandlingen, og overblikket mistes for både familien og sagsbehandleren. Ankestyrelsen bemærker desuden i enkeltkommuneundersøgelsen, at den forventede varighed af foranstaltningen sjældent angives i de udarbejdede handleplaner. Set i sammenhæng med de manglende børnefaglige undersøgelser, som beskrevet i afsnittet om børnefaglige undersøgelser ovenfor, er det Task Forcens vurdering, at der er risiko for, at handleplanerne udarbejdes på et utilstrækkeligt grundlag. Hvis ikke barnet og familiens problemer er tilstrækkeligt belyst i den børnefaglige undersøgelse, vanskeliggøres fastsættelsen af konkrete og målbare mål i den efterfølgende 19

20 handleplan. Dette kan betyde, at det bliver vanskeligt at følge op på, om indsatsen fører til den ønskede forandring. På denne baggrund er det Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune har betydelige udfordringer i forhold til at få udarbejdet handleplaner i alle sager samt at bruge handleplanerne som et aktivt og dynamisk arbejdsredskab ved opfølgning på indsatsen overfor barnet eller den unge. Esbjerg Kommune bør have fokus på at styrke arbejdet med handleplaner. Derudover er det Task Forcens vurdering, at Esbjerg Kommune skal have fokus på sammenhængen mellem de børnefaglige undersøgelser og de efterfølgende handleplaner, og at der i ledelsestilsynet skal være skærpet fokus på handleplaner. Styrker Generel god kvalitet i de handleplaner, der er udarbejdet. Udfordringer Der udarbejdes ikke handleplaner i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning. Handleplanen udformes ikke altid, inden der træffes afgørelse. Manglende revidering og opfølgning på handleplanernes beskrivelse af formål med indsatsen og konkrete mål for barnet og den unge. Handleplanerne bruges ikke som et aktivt og dynamisk arbejdsredskab. Task Forcen anbefaler, at Esbjerg Kommune: styrker ledelsestilsynet med fokus på udarbejdelse, indholdet og kvaliteten i handleplanerne. opkvalificerer sagsbehandlere i arbejdet med udarbejdelse af mål i handleplanerne. fokuserer på at anvende ICS og DUBU i handleplansarbejdet. 3.5 Efterværn Task Forcen vurderer under dette tema, om der er retningslinjer for anvendelse af efterværn og for samarbejdet mellem de forskellige aktører i forbindelse med efterværn. Desuden vurderes om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Endelig vurderes det, om der ved den unges 16. år er lavet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedrørende efterværn ved 17 ½ år samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Præsentation af Esbjerg Kommunes arbejde med efterværn Efterværn er ikke nævnt som selvstændigt tema i den sammenhængende børnepolitik. Efterværn er derimod 20