Materialets omfang og gruppering

Transkript

1 Betalingsbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks betalingsbalance over for udlandet med angivelse af indtægter og udgifter på de enkelte delposter. Endvidere bringes oplysninger om Danmarks status over for udlandet (kapitalbalancen). Betalingsbalancen Posterne Statistikgrundlag Kapitalbalancen Materialets omfang og gruppering Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de inden for en given periode foretagne økonomiske transaktioner med udlandet. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip medfører, at betalingsbalancen altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægterne er lig summen af udgifterne, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte Fejl og mangler. Betalingsbalancen består af Løbende poster, Kapitalposter og Fejl og mangler. Løbende poster omfatter varehandel (handelsbalancen), søtransport, rejser, øvrige tjenesteydelser, renter, udbytter samt gaver m.m. Kapitalposterne omfatter hovedsagelig lånetransaktioner med udlandet, ændringer i Danmarks valutareserver, (internationale likviditet). Betalingsbalancestatistikken bygger navnlig på statistikken over udenrigshandelen samt oplysninger fra Danmarks Nationalbank. De nævnte kilder benyttes såvel i de foreløbige måneds- og kvartalsvise opgørelser som i de endelige opgørelser, der foreligger på årsbasis. I årsopgørelserne suppleres de nævnte statistiske kilder med oplysninger fra tællingerne vedrørende skibsfartens udenlandske indtjening og omkostninger samt indtjeningen af overskud i udenlandske datterselskaber her i landet og danske datterselskaber i udlandet. Mens opgørelsen af betalingsbalancen er et forsøg på at beskrive, hvilke transaktioner af økonomisk art, der har fundet sted i årets løb mellem Danmark og udlandet, er kapitalbalancen en opgørelse af Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang. Principielt skulle ændringerne i denne status, når bortses fra kapitalgevinster eller kapitaltab, svare til kapitalposterne på betalingsbalancen. I praksis er det dog ikke muligt at tilvejebringe fuld overensstemmelse. Transaktionerne under de løbende poster modsvares af transaktioner på betalingsbalan- cens kapitalposter, dvs. ændringer i Danmarks status over for udlandet. Et underskud på de løbende poster finansieres enten ved en forøgelse af den private eller offentlige gæld, netto, til udlandet eller ved en formindskelse af Nationalbankens valutareserve (Danmarks internationale likviditet). Danmarks internationale likviditet kan imidlertid også ændres som følge af kapitaltransaktioner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder mv. optage lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive solgt til udlandet. Betalingsbalancens kapitalposter Ensidige overførsler Definitioner og ordforklaringer Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen, arv og erstatninger, hjælp til udviklingslandene, overførsler af arbejdsindkomster mv. Betalingsbalance 359

2 Europæiske fællesskaber Rejser Renter, udbytter mv. Søtransport Varehandel med udlandet Øvrige varer, tjenester og indkomst Omfatter på indtægtssiden bl.a. støtten til dansk landbrug mv. fra EF's landbrugsfond FEOGA, på udgiftssiden Danmarks bidrag til EF's budget. Omfatter indtjening ved udlændinges rejser og ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser til og ophold i udlandet samt indtægter og udgifter ved grænsehandel. Indtægterne omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter bl.a. rente af lån i udlandet, udbytte til danske aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. Indtægterne omfatter dels danske rederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart med undtagelse af fragt af varer fra udlandet til Danmark, dels udenlandske skibes udgifter her i landet til havnepenge, proviantering, bunkring, reparationer m.m. Udgifterne omfatter dels danske skibes udgifter i fremmede havne, dels udgifter til søfragten på importen med undtagelse af den del, der fragtes på danske skibe (jf. nedenfor under varehandel). I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport fob, hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser reduceres for påløbne fragtomkostninger ved søtransport. I modsætning til udenrigshandelsstatistikken omfatter betalingsbalancen Færøernes og Grønlands samhandel med udlandet. Varehandelen opgøres i betalingsbalancestatistikken efter generalhandelsprincippet. Omfatter en række transaktioner af løbende karakter fx provision, patentafgifter og licensbetalinger samt betaling for arbejdsydelser, landtransport og forskellige statslige ydelser. Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Oplysninger om anden offentliggørelse Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Statistisk månedsoversigt Danmarks Statistiks databanker (DSTB). Statistisk tiårsoversigt Endvidere offentliggøres betalingsbalancetal fra Danmarks Statistik i publikationerfra Det økonomiske Sekretariat, Budgetdepartementet og Det økonomiske Råds sekretariat. 360 Betalingsbalance

3 valutabeholdningen6 Tabel 359. Betalingsbalancen over for udlandet Balance of payments * 1989' Varehandel (fob.)' Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Søtransport i altt (a+b) Indtægt... Udgift... Nettoindtægt... a. Dansk skibsfart' Indtægt... Udgift... Nettoindtægt... b. Udenlandsk skibsfart Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Rejser Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Ørige varer, tjenester og indkomst Indtægt... Udgift... Nettoindtægt De europæiske Fællesskaberi Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Renter, udbytter m.m. Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Ensidige overførsler Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Løbende poster i alt (1-7) Indtægt... Udgift... Nettoindtægt Privat kapitalimport' Nettoindtægt Offentlig kapitalimport Nettoindtægt Nedgang i Nettoindtægt Kapitalposter i alt (9-11) Fejl og mangler... Merchandise (f.o.b.) Receipts Expenditure = Net receipts Ocean shipping, total (a+b) Receipts Expenditure 674 = Net receipts a. Danish shipping Receipts Expenditure Net receipts b. Foreign shipping Receipts Expenditure =1 952 =2 930 =2 775 =3 161 Net receipts Travel Receipts Expenditure = Net receipts Other goods, services and income Receipts Expenditure Net receipts European Communities Receipts Expenditure Net receipts Investment income Receipts Expenditure = = = = Net receipts Unrequited transfers Receipts Expenditure =4 004 = Net receipts Current account, total Receipts Expenditure = = = Net receipts Capital inflows, private sector = Net receipts Capital inflows, government sector, incl. public enterprises Net receipts Decrease in reserve holdings Net receipts Capital account, total =3 551 =2 500 Net errors and omissions ' For indførselens vedkommende cif.-værdien = søfragtsudgifterne. 2 Ekskl. dansk skibsfarts andel af søfragten på importen. ' Landbrugsstøtte mv. fra EF's Landbrugsfond (FEOGA) samt Danmarks bidrag til dækning af Fællesskabernes financieringsbehov. < Fra og med 1987 inkl. pengeinstitutternes udlandsstilling. 6 Ekskl. visse kursreguleringer af valutabeholdningen. 6 Fra og med 1987 ekskl. pengeinstitutternes udlandsstilling. Kilde: Danmarks Statistik. Betalingsbalance 361

4 Tabel 360. Udviklingen på betalings- og kapitalbalancen Balance of payments and foreign debt Vare- og Rente- og Betalingsbalancens Nett ogælden over for tjeneste- udbytte- løbende poster udlandet ultimo året balancen' balancen i % af i % af Pr. indmio. kr. bruttonational bnatonational bygger produktet produktet kr = = = = = = = = = = = = = = * * * =407 =1, , = , ,4 942 =166 = , , = =1, , =296 =3 081 =2, , = , , =543 =3 169 =2, , =462 =0, , =956 =2 881 =1, , =1 463 =5 787 =3, , = , , = =5, , = =4, , =2, , , , =9 580 = =3, , = =3, , = = =4, , = = =2, , = =3, , = =4, , = =5, , = =2, , = = =1, , = = =1, , Omfatter varehandel, søtransport, rejser, øvrige varer, tjenester og indkomst. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION -Columns, 1: balance on goods and services. 2: balance on investment income. 3-4: current account, total. 5-7: net foreign liabilities at end of year. 4 and 6: as a percentage of the gross domestic product. 7: per capita in DKK. Tabel 361. Danmarks status over for udlandet Denmark's foreign assets and liabilities Private sektor' Offentlige sektor' 1 2 Ultimo 1986 a. Tilgodehavender b. Gæld c. Nettogæld (b-a=c) Ultimo 1987 a. Tilgodehavender b. Gæld c. Nettogæld (b-a=c) Ultimo 1988 a. Tilgodehavender b. Gæld c. Nettogæld (b-a=c) Ultimo 1989 a. Tilgodehavender b. Gæld c. Nettogæld (b-a=c) mia. kr. Danmarks Samlet status internationale over for likviditet' udlandet 3 4= At end of 1986 Assets Liabilities = Net liabilities At end of 1987 Assets Liabilities = Net liabilities At end of 1988 Assets Liabilities = Net liabilities At end of 1989 Assets Liabilities = Net liabilities Fra og med 1987 incl. pengeinstitutternes tilgodehavender og gæld. 2 Staten, kommunerne, telefonselskaber, elværker, D.O.N.G -koncernen samt Dansk Eksportfinansieringsfonds gaald til udlandet. Eksportfinansieringsfondens tilgodehavender i udlandet indgår under den private sektor. 9 Fra og med 1987 ekskl. pengeinstitutternes tilgodehavender og gæld. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalancen (Stat. Efterr.). TRANSLATION - Columns, 1: private sector. 2: public sector. 3: foreign exchange position. 4: total position (1+2+3), in billions of DKK. 362 Betalingsbalance

5 Offentlige finanser Statistikken vedrørende de offentlige finanser omfatter dels specifikke regnskabs- og budgettabeller vedrørende de enkelte grene af den offentlige virksomhed, dels en omfattende, generel statistik, hvis formål er at belyse det offentliges økonomi som helhed. Materialets omfang og gruppering Statistikgrundlag Regnskabsstatistikken bygger direkte og alene på det offentliges regnskabs- og budgetmateriale, der spænder fra de officielle regnskaber og dertil knyttede budgetter til supplerende oplysninger i form af særopgørelser o.l Disse opgørelser er karakteriseret ved, at oplysningerne indgår på samme måde som i de regnskaber og budgetter mv., der i hvert enkelt tilfælde er kilden til statistikken. Da regnskabsopstillingerne er yderst varierende fra område til område inden for den offentlige sektor og skiftende over tiden, er de forskellige regnskabsstatistikopgørelser sjældent indbyrdes sammenlignelige, endsige sammenlæggelige og normalt ikke egnede til tidsseriefremstillinger. Af samme grund betegnes disse regnskabsopgørelser også specifikke. Den generelle statistik er resultater af det statistiksystem for den offentlige sektors finanser, der er opbygget efter internationale anbefalinger og bl.a. som et led i det nye nationalregnskab. Udgangspunktet for opstillingen af disse tabeller er ligesom for regnskabs- og budgettabellernes vedkommende det offentlige regnskabsmateriale. 'Det forhold, at tabellerne er opstillet efter nationalregnskabsmæssige retningslinier, betyder imidlertid, at det tilgrundliggende regnskabsmateriale er blevet harmoniseret gennem en transformation på en lang række punkter. Dette gælder først og fremmest i forbindelse med afgrænsningen af området, men også med hensyn til fordeling, definition og periodisering er der anlagt principper, der afviger fra regnskabernes og budgetternes. Oplysningerne i de specifikke regnskabs- og budgettabeller kan derfor ikke uden videre sammenlignes med den generelle statistiks tabeller. Afgrænsning af den offentlige sektor I den generelle statistik er hovedkriteriet for, om en enhed tilhører den offentlige sektor, at den producerer offentlige ydelser. Ved offentlige ydelser forstås den ikke-markedsmæssige produktion, der primært er bestemt til offentligt konsum, dvs. som enten stilles til rådighed vederlagsfrit eller mod betaling af ikke-omkostningsbestemte gebyrer. Den generelle statistik tager sit udgangspunkt i stats- og kommuneregnskaberne (det integrerede offentlige område), men adskiller sig herfra på følgende punkter: For det første udelades selve aktiviteten i de såkaldte selskabslignende integrerede, offentlige driftsvirksomheder, der opererer på samme måde som private dvs. producerer markedsmæssigt. Disse henføres i nationalregnskabet til selskabssektoren. Eksempler på sådanne virksomheder er: DSB og andre offentlige transportselskaber, Post- og telegrafvæsenet, el-, gas-, vand- og varmeværker. De eneste offentlige virksomheder, der indgår i den offentlige sektor, er de såkaldte departementale virksomheder dvs. hjælpevirksomheder, der fortrinsvis leverer deres produktion til det offentlige selv, eller bivirksomheder, der nok sælger til private, men som er af så underordnet betydning, at det - af praktiske grunde - ville være urimeligt at udskille dem. For det andet indgår visse ikke-integrerede institutioner, dvs. institutioner med selvstændige regnskaber, fuldt ud i statistikken. Det drejer sig dels om formelt offentlige Offentlige finanser 363

6 institutioner, som imidlertid ikke indgår i statsregnskabet eller i amts- og primærkommuneregnskaberne, dels om en række såkaldt quasi-offentlige institutioner, der formelt er private, men som udfører opgaver af samme karakter som det offentlige, og som hovedsagelig er finansieret ved hjælp af tilskud herfra. Eksempler på den førstnævnte gruppe (formelt offentlige, ikke-integrerede institutioner) er: folkekirken, den offentlige arbejdsformidling samt de sociale kasser og fonde. Eksempler på quasi-offentlige institutioner er: privatskoler af forskellig art, private sygehuse, sanatorier, plejehjem og daginstitutionersamt private museer. For det tredje udelades offentlige aktiviteter på Færøerne og Grønland, der i nationalregnskabet betragtes som udland. Fordelinger Regnskabsstatistikken opererer som nævnt, med de samme opdelinger som i det tilgrundliggende materiale - dvs. paragraf-, konto- og artsopdelinger mv. som i de offentlige regnskaber og budgetter. Den generelle statistik adskiller sig herfra ved at bygge på en selvstændig, fast klassifikation af hver enkelt transaktion som det offentlige foretager. Der klassificeres dels efter transaktionens art, dels efter transaktionens umiddelbare funktion. Definitioner Periodisering Mens regnskabsstatistikken fastholder basismaterialets definitioner, er flere af de størrelser, der indgår i den generelle statistik, defineret på anden måde, eller indgår slet ikke i det tilgrundliggende regnskabsmateriale. Dette indebærer, at nogle af de i de generelle statistiske tabeller anførte tal er transformerede i forhold til kildernes angivelser, beregnede eller på anden måde korrigerede. I princippet henføres alle udgifter og indtægter i nationalregnskabstabellerne til omkostningstidspunktet hhv. optjeningstidspunktet. For udgifter, der modsvares af en vare- eller tjenestestrøm, er omkostningstidspunktet det tidspunkt, hvor varen eller tjenesten erhverves, uanset om der sker en betaling eller ej. For udgifter, der ikke modsvares af en realstrøm, anvendes det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling, uanset om betaling faktisk effektueres, som omkostningstidspunkt. Refusioner uden for den offentlige sektor henføres til omkostningstidspunktet for den refusionsberettigede udgift. Tilsvarende henføres indtægterne til optjeningstidspunktet. Afgifter o.a. indtægter, der er knyttet til en vare eller tjenestestrøm, henføres til det tidspunkt i produktions- eller salgsprocessen, hvor afgifter pålignes. For de øvrige skatter og afgifter o.l. indtægter anvendes det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling uden strafrenter o.l., som optjeningstidspunkt. I de offentlige regnskaber anvendes såvel dette som andre periodiseringsprincipper - fx indberetnings- eller bogførings- og betalingstidspunktet. I den generelle statistik er der derfor foretaget visse omperiodiseringer, mens regnskabsstatistikken dvs. den specifikke statistik alene anvender regnskabernes periodisering. 364 Offentlige finanser

7 Definitioner og ordforklaringer Bruttoopsparing Bruttorestindkomst Driftsoverskud Drifts- og kapitaloverskud Faste nyinvesteringer Forbrug af realkapital Forbrug af rå- og hjælpestoffer samt tjenester Fordeling efter ordning Frivillige bidrag til sociale ordninger Funktionel fordeling Imputerede bidrag til sociale ordninger Løbende overførsler Viser det offentliges formueforøgelse, idet der dog ikke er foretaget fradrag for afskrivninger på produktionsapparatet. En negativ opsparing svarer til et formueforbrug. Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktion af offentlige ydelser, der tilfalder det offentlige selv. Da det offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer restindkomsten pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af realkapital, i den offentlige sektor. Driftsindtægter i alt minus driftsudgifter i alt, svarer til det offentliges bruttoopsparing (jf. ovenfor). Drifts- og kapitalindtægter i alt minus drifts- og kapitaludgifter, svarer til det offentliges nettofordringserhvervelse (jf. nedenfor). Opgøres som udgifterne til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af transportmidler, maskiner og inventar mv. Benævnes også afskrivninger eller reinvestering og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse af den offentlige sektors produktionsapparat. Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier, samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere er militære anlæg og anskaffelser - i overensstemmelse med de internationale klassifikationsprincipper - placeret her. Gennemføres i tilknytning til den realøkonomiske fordeling som en opdeling efter det lovgivningsmæssige eller administrative grundlag for transaktionerne. Bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser, men frivilligheden betyder, at de falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De omfatter bidrag til frivillig syge-dagpengesikring og frivillig bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. Opgør samtlige drifts- og kapitaludgifter og visse -indtægter efter deres umiddelbare funktion. Fordelingen indeholder en række forskellige funktionsgrupper, der i grove træk afspejler udviklingen i den offentlige sektors aktiviteter gennem tiden. Denne udvikling er bl.a. karakteriseret ved, at det offentlige fra første færd kun beskæftigede sig med de rent kollektive ydelser (generelle offentlige tjenester og forsvar), hvorefter aktiviteten udstraktes til individualiserede serviceydelser (uddannelse, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger) for at ende i et engagement i erhvervslivets forhold (erhvervsøkonomiske foranstaltninger). Også visse finansielle poster fordeles funktionelt. Det drejer sig om nyudlån og afdragene herpå. Er beregnet bidrag fra tjenestemænd mfl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres løn. Påvirker de løbende, disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. Disse overførsler opdeles i sociale overførsler såsom folke- og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, Offentlige finanser 365

8 syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Indtægter fra jord og rettigheder Kapitaloverførsler Kommunal sektor Køb af bygninger, netto Køb af jord og rettigheder, netto Lagerforøgelser/ -formindskelser Lønninger og arbejdsgiverbidrag Nettofordringserhvervelse Overskud af offentlig virksomhed Realøkonomisk fordeling Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncesssionsafgifter o.l. Påvirker enten givers eller modtagers formue, eksempelvis anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende ydelser, oftest af engangskarakter. Specielt opgøres kaptaltilførsler til egne virksomheder som disse virksomheders kapitalakkumulation minus afskrivninger og andre kapitalindtægter. Kapitaloverførslerne opdeles i investeringstilskud, der er overførsler knyttet til modtagerens faste investeringer, og andre (ikke-investeringstilknyttede) kapitalindskud. Består hovedsagelig af offentlige institutioner mv., der indgår i de kommunale og amtskommunale regnskaber. Endvidere indgår Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening samt en række quasi-kommunale institutioner, jf. afgrænsningen af den offentlige sektor ovenfor. Defineret som ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er det væsentligste element, minus tilsvarende salg. Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. Består primært af køb af varer til interventionslagre og strategiske lagre minus salg ud af disse lagre. Omfatter dels den direkte bruttoløn dvs. udbetalt løn plus tilbageholdt skat mv., dels medlems- og arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, herunder et tilregnet (imputeret) pensionsbidrag svarende til værdien af den pensionsret, som tjenestemænd mfl. har optjent. viser ændringer i det offentliges finansielle stilling over for omverdenen. En negativ fordringserhvervelse svarer med andre ord til den offentlige gældsætning (ekskl. kurstab). Beregnes for de selskabslignende offentlige driftsvirksomheder, der optræder på de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i den offentlige sektor som afgrænset ovenfor. Overskuddet opgøres inklusive afskrivninger, men eksklusive en eventuel beregnet forrentning. Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud. Opdeling af det offentliges aktiviteter efter deres påvirkning af samfundsøkonomien. Transaktionerne fordeles efter art, hvor den væsentligste sondring skiller den offentlige sektors reale transaktioner fra de transaktioner, hvis formål er at omfordele indkomster og formuer. De reale transaktioner sigter direkte eller indirekte mod produktion af offentlige ydelser. I statistikken sammenfattes de i begreberne offentligt konsum og kapitalakkumulation. De indkomst- og formueomfordelende transaktioner gennemføres dels for at finansiere de reale aktiviteter, dels af hensyn til den økonomiske politik i almindelighed og fordelingspolitikken i særdeleshed. På indtægtssiden sker omfordelingen først og fremmest gennem beskatningen. På udgiftssiden foretager det offentlige en række indkomst- og kapitaloverførsler til andre sektorer. En anden sondring er mellem driftstransaktioner, dvs. transaktioner, der vedrører det offentliges løbende aktiviteter, og kapitaltransaktioner. Herudover gennemføres der en opdeling efter de sektorer, der er modpart ved transaktionerne. 366 Offentlige finanser

9 Renteudgifter mv. Renteindtægter og udbytter mv. Samlede offentlige sektor Skatter og afgifter Sociale kasser og fonde Statslig sektor Subsidier Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter somfordelte emissionskurstab. Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. Herudover indgår p.t. udgifter til leje af jord og rettigheder. Omfatter ud over de egentlige nominelle renter, dividender o.l. tillige kursgevinster minus eventuelle tab. Opdeles i følgende fire delsektorer: statslig sektor, sociale kasser og fonde, amtskommunale sektor og kommunale sektor. Defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til den offentlige sektor uden nogen speciel dertil svarende modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter, nationalregnskabsgrupper og modtagende offentlige delsektor. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Der opdeles i: Indirekte og direkte skatter samt kapitalskatter, og endvidere i: Bøder og obligatoriske gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen af skatter ogafgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. Udgøres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Garantifond (LG), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og arbejdsløshedskasserne. Omfatter først og fremmest offentlige institutioner mv. på statsregnskabet. Herudover indgår Folkekirkens institutioner, de offentlige arbejdsformidlingskontorer og andre ikke-integrerede statslige institutioner samt en lang række quasi-statslige institutioner. Udgifter og indtægter i medfør af EF-ordninger optræder som udgifter og indtægter for den statslige sektor. Omfatter alle løbende overførsler til virksomheder - dvs. enheder med en markedsmæssig produktion. De samlede subsidier fordeles efter modtager, ordning og finansiering. Ved fordeling efter modtager sondres der mellem subsidier til henholdsvis offentlige og private virksomheder. Ved fordeling efter ordning sondres der mellem subsidier, der gives som mængde- eller værdiafhængige tilskud til det producerede (varetilknyttede subsidier) eller som tilskud baseret på produktionsforholdene i øvrigt (ikke-varetilknyttede subsidier). Endelig er de samlede subsidier fordelt efter overførsler i medfør af henholdsvis danske ordninger og EF-ordninger samt efter finansieringskilden. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Andre tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger Emnegruppe:»Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance«danmarks Statistiks databanker. Kommunale finanser samt Skatter og afgifter (årspublikationer fra Danmarks Statistik) Statistisk tiårsoversigt. Budgetdepartementet: Redegørelse om den offentlige sektor og Finansredegørelse Det økonomiske Sekretariat: Økonomisk oversigt. Offentlige finanser 367

10 Tabel 362. De offentlige udgifter og indtægter realøkonomisk fordelt Expenditure and revenue of general government sub-sectors, by type of transaction * 1989* Realøkonomisk fordeling Sektorfordeling: Den statslige sektor: Driftsudgifter Kapitaludgifter Driftsindtægter Kapitalindtægter Driftsoverskud' Drifts- og kapitaloverskud' = netto... = De sociale kasser og fonde: Driftsudgifter Kapitaludgifter Driftsindtægter Kapitalindtægter... - Driftsoverskud' Drifts- og kapitaloverskud' = netto Den samlede kommunale sektor': Driftsudgifter Kapitaludgifter Driftsindtægter Kapitalindtægter Driftsoverskud' Drifts- og kapitaloverskud' = netto... =65 Heraf: Den amtskommunale sektor: Driftsudgifter Kapitaludgifter Driftsindtægter Kapitalindtægter Driftsoverskud' Drifts- og kapitaloverskud' = netto Den kommunale sektor: Driftsudgifter Kapitaludgifter Driftsindtægter Kapitalindtægter Driftsoverskud' Drifts- og kapitaloverskud' = netto... =111 Sub-sectors: Central government Current outlays Capital outlays Current revenue Capital revenue Current surplus =7 179 Overall surplus Social security funds Current outlays Capital outlays Current revenue Capital revenue Current surplus Overall surplus Local governments, total Current outlays Capital outlays Current revenue Capital revenue Current surplus =3 429 =5 349 =5 104 Overall surplus Of which: Counties Current outlays Capital outlays Current revenue Capital revenue Current surplus 491 =920 = Overall surplus Municipalities Current outlays Capital outlays Current revenue Capital revenue Current surplus = =1 070 Overall surplus I Se tekstafsnittet side t Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). 368 Offentlige finanser

11 Tabel 363. Den samlede offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government * 1989' Driftsudgifter i alt... Konsum... Effektive renter mv... Subsidier... Andre løbende overførsler Driftsindtægter i alt... Formue- og erhvervsindkomster mv... Indirekte skatter... Direkte skatter... Bidrag til sociale sikringsordninger... Andre løbende overførsler Driftsoverskud (2+ 1) Kapitaludgifter i alt... Kapitalakkumulation... Kapitaloverførsler Kapitalindtægter i alt... Kapitalskatter... Andre kapitaloverførsler Drifts- og kapitaloverskud (3+4+5) Current outlays, total Consumption expenditure Real interest, etc Subsidies Other current transfers Current revenue, total Income on wealth, eamed income, etc Indirect taxes Direct taxes Social security contributions Other current transfers Current surplus (gross saving) Capital outlays, total Non-financial capital accumulation Capital transfers Capital revenue, total Capitaltaxes Other capital transfers Overall surplus (net lending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Tabel Den offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government and its sub-sectors Den De Den Den statslige sociale samlede samlede sektor kasser og kommunale offentlige fonde sektor sektor' mio. kr 1. Driftsudgifter i alt... Konsum... Effektive renter mv... Subsidier... Andre løbende overførsler Driftsindtægter i alt... Formue- og erhvervsindkomster mv... Indirekte skatter... Direkte skatter... Bidrag til sociale sikringsordninger... Andre løbende overførsler Driftsoverskud (2+1) Kapitaludgifter i alt... Kapitalakkumulation... Kapitaloverførsler Kapitalindtægter i alt... Kapitalskatter... Andre kapitaloverførsler Drifts- og kapitaloverskud (3+4+5) Current outlays, total Consumption expenditure Real interest, etc Subsidies Other current transfers Current revenue, total Income on wealth, earned income, etc Indirect taxes Direct faxes Social security contributions Other current transfers Current surplus (gross saving) Capital outlays, total Non-financial capital accumulation Capital transfers Capital revenue, total Capital taxes 768 Other capital transfers Overall surplus (net lending) ' Konsolideret dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). TRANSLATION -Columns,1: central government. 2: social securityfunds. 3: local government. 4: general government. Offentlige finanser 369

12 Tabel 365. Den offentlige sektors udgifter realøkonomisk fordelt Expenditure of general government sector, by type of transaction * 1989* Drifts- og kapitaludgifter i alt (1+4) Total outlays 1. Driftsudgifter i alt (2+3) Current outlays, total Realøkonomisk fordeling Final consumption expenditure, total 2. Konsum i alt Lønninger og arbejdsgiverbidrag Compensation of employees Forbrug af realkapital Consumption of fixed capital Forbrug af rå- og hjælpestoffer Intermediate consumption Salg af varer og tjenester Sales of goods and services 3. Løbende overførsler i alt Income transfers, total Nominelle renter Nominal interest Fordelte emissionskurstab Discount on new issue Subsidier Subsidies Til offentlige virksomheder To public enterprises Til private virksomheder To private enterprises Andre løbende overførsler Other income transfers Til andre offentlige delsektorer.... To other levels of government Til husholdninger To households Til private institutioner To private non-profit institutions Til udland (a-d) To the rest of the world a. Færøerne To the Faroe Islands b. Grønland To Greenland c. EF's institutioner To the EEC d. Udland i øvrigt To others 4. Kapitaludgifter i alt (5+6) Capital outlays, total 5. Kapitalakkumulation i alt Nonfinancial capital accumulation, total Faste nyinvesteringer Acquisition of new fixed assets Køb af bygninger, netto... =22 =197 = =406 Acquisition of existing buildings, net Lagerforøgelse =782 = Increase in stocks Køb af jord og rettigheder, netto... = * 352 =2 248 = ' 080 Acquisition of land and intangible assets, net 6. Kapitaloverførsler i alt Capital transfers total Kapitaltilførsel til egne, Capital transfers to enterprises virksomheder owned by the sector Kapitaloverførsler i øvrigt Other capital transfers Til andre offentlige virksomheder To other public enterprises Til private virksomheder To private enterprises Til andre offentlige delsektorer... To other levels of government Til husholdninger To households Til private institutioner, To private non-profit institutions Til udland (a-d) To the rest of the world a. Færøerne To the Faroe Islands b. Grønland To Greenland c. EF's institutioner To the EEC d. Udland i øvrigt To others Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). 370 Offentlige finanser

13 Tabel 366. Den offentlige sektors indtægter, realøkonomisk fordelt Revenue of general government sector, by type of transaction ` 1989* Realøkonomisk fordeling Driftsindtægter i alt Current revenue, total 1. Bruttorestindkomst Gross operation surplus Overskud af off. virksomheder mv Surplus from public enterprises Nominelle renter mv Nominal interest etc. Realized capital gains minus revaluation Realiserede kursgevinster + kurstab loss Income from land and intangible Indtægter af jord og rettigheder mv Indirekte skatter Indirect taxes Direkte skatter Direct taxes Obligatoriske gebyrer og bøder mv Compulsory Tees, fines and penalties Obligatoriske bidrag til sociale Compulsory social security sikringsordninger contributions Frivillige bidrag til sociale Voluntary social security sikringsordninger contributions Imputerede bidrag til Unfunded employee welfare sikringsordninger contributions (imputed) Andre løbende overførsler Other income transfers assets From other levels of government Fra andre offentlige delsektorer... Fra andre indenlandske sektorer From domestic private sector Fra udlandet From the rest of the world EF's institutioner From EEC institutions Udland i øvrigt From others 2. Kapitalindtægter i alt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital taxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers Fra andre offentlige delsektorer... Fra andre indenlandske sektorer From domestic private sector Fra udlandet From the rest of the world EF's institutioner From EEC institutions Udland i øvrigt From others From other levels of govemment 3. Drifts- og kapitalindtægter i alt (1+2) Current plus capital revenue Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Drifts- og kapitaloverskud = netto... = =4 473 Overall surplus (net lending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Etterr.). Offentlige finanser 371

14 Tabel 367. Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government sector, by function I alt drifts- og kapitaludgifter... Generelle off. tjenester... Generel administration... Udenrigstjeneste... Rets- og politivæsen mv... Forsvar... Militært forsvar... Civilforsvar... Uddannelse og forskning... Administration... Folkeskole o.i... Gymnasium o.l.... Videregående uddannelse... Voksen- og efteruddannelse... Hjælpetjenester... Forskning... Sundhedsvæsen... Administration... Hospitaler mv... Individuel sundhedstjeneste... Sociale foranstaltninger... Administration... Sikringsydelser... Velfærdsforanstaltninger... Boligforhold mv... Boligforhold.... Samfundsplanlægning... Sanitære tjenester... Arealbeskyttelse... Rekreative og kulturelle tjenester mv... Rekreative tjenester... Kulturelle tjenester... Folkekirken mv.... Interesseforeninger... Andre tjenester... Erhvervsøkonomiske foranstaltninger... Erhvervslivet som helhed... Landbrug mv., fiskeri... Fremstillingsvirksomhed mv... El, gas, vand og varme... Veje... Vandveje og havne... Transport i øvrigt... Handel og service mv... Andre formål... Udgifter i forb. med off. låntagning... Generelle overførsler... Afskrivninger... Andre udgifter... Afstemning... Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.) mio.kr Total expenditure General public service General administration External affairs Law and order and safety Defence Military defence Civil defence Education and research General administration Primary education Secondary education Institutions of higher education Adult education etc Subsidiary services Research Health General administration Hospitals etc Individual health services Social security and welfare services General Administration Social security assistance Welfare services Housing and community amenities Housing 45 =153 =447 = Community development Sanitary services Land conservation Recreational and cultural services Recreational services Cultural services National church etc Fraternal and civic organisations Other services Economic services Business conditions in general Agriculture and fishing etc Manufacturing and construction Electricity, gas, water and heating Roads Inland and coastal waterways Other transportation Commerce etc Other purposes Public debt transfers General transfers to other levels of 1 government Depreciation Other n.e.s Errors and omissions 372 Offentlige finanser

15 Tabel 368. Subsidier Subsidies * 1989* Subsidier i alt Subsidies, total Fordelt efter modtager: Analysed by recipients: Subsidier til offentlige virksomheder Subsidies to public enterprises Subsidier til private virksomheder Subsidies to private enterprises Analysed by kind and scheme: Fordelt efter art og ordning: 1. Varesubsidier i alt Commodity subsidies a EF-varesubsidier i alt European Community subsidies. Of which: Heraf: Eksportstøtteordninger Export subsidy schemes Produktionstilskud til skummetmælk mv Production subsidies for skimmed milk b. Danske varesubsidier i alt Danish subsidies 2. Ikke-varetilknyttede ordninger i alt Non-commodity schemes a. EF-ikke-varetilknyttede subsidier European community subsidies b Danske ikke-varetilknyttede subsidier Danish subsidies. Of which: Heraf: DSB The Danish State Railways Kommunal busdrift mv Local government buses Rentesikring Interest subsidies Andre private virksomheder Other private enterprises Fordelt efter finansiering: Analysed by source of finance: a. EF-ordninger i alt (la+2a) European Community schemes b. EF's andel af EF-ordninger i alt EC share of EC schemes c. Dansk andel af EF-ordninger i alt Danish share of EC schemes d. Danske ordninger i alt (1b+2b) Danish schemes e. Dansk finansierede subsidier i alt (c+d) Financed by Denmark, total Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Etterr.). Tabel 369. Indkomstoverførsler til husholdninger Current transfers to households from the general government sector * 1989* Overførsler i alt (2+3) Current transfers, total 2. Sociale overførsler Social benefits Tjenestemandspensioner Civil servants' pensions Folke- og førtidspension' Old-age and early retirement pensions ATP mv Labour market supplementary pension benefits Efterløn Early retirement Pay Arbejdsløshedsdagpenge Unemployment benefit Kontantydelser if. bistandsloven Cash benefits under Social Asst. Act Syge- og barselsdagpenge mv Sickness and matemity benefit Børnetilskud og ungdomsydelser mv Child and youth allowances Børnefamilieydelse Family allowance Boligsikring og boligydelse Housing subsidies Øvrige sociale overførsler Other 3. Andre overførsler Other current transfers Uddannelsesstøtte Education grants Indekstillæg Indexation supplements Negativ indkomstskat for landmænd... Farmers' negative income tax Øvrige overførsler Other ' Førtidspension var før 1984 opdelt i enke- og invalidepension lavet om til børnefamilieydelse. 1 Børnechecken er i Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Offentlige finanser 373

16 Tabel 370. Statens finanser. Sammenfatning Central Government finance. Summary Regnskab Finanslov Finanslov Udgift 1 Indtægt 2 Udgift 3 Indtægt 4 Udgift 5 indtægt 6 1. Skatter og afgifter Statsvirksomhederne Rentekonto = Adskillige indtægter Dronningen Det kongelige Hus Folketinget Statsministeriet Udenrigsministeriet Landbrugsministeriet Fiskeriministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet Socialministeriet Trafik- og Kommunikationsministeriet Industriministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Undervisnings- og Forskningsministeriet Kulturministeriet Forsvarsministeriet Finansministeriet Finansministeriet, reserver Skatteministeriet Økonomiministeriet Pensionsvæsenet Miljøministeriet Arbejdsministeriet Energiministeriet = Sundhedsministeriet I alt Overskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudget... = =1 223 = Afdrag på udlån' Statsgældsafdrag og obl.køb mv Beholdningsbev. og kursregulering Bruttokasseoverskud... = = = Total ' Hen afdrag på udlån vedr. fonde samt nettoudlån til privatbaner. Kilde: Finansloven TRANSLATION - Rows, 1: taxes and duties. 2: public corporations. 3: interest. 4: sundry revenue. 5: the Queen. 6: the Royal Household. 7: the Folketing. 8: Prime Minister's Office. 10: Ministry of Foreign Affairs. 11: Ministry of Agriculture. 12: Ministry of Fisheries. 13: Ministry of the Interior. 14: Ministry of Housing. 15: Ministry of Social Affairs. 16: Ministry of Traffic and Communication. 17: Ministry of Industry. 18: Ministry of Justice. 19: Ministry of Ecclesiastical Affairs. 20: Ministry of Education and Research. 21: Ministry of Cultural Affairs. 22: Ministry of Defence. 23: Ministry of Finance, reserves. 24: Ministry of Taxes and Duties. 25: Ministry of Economic Affairs. 26: pension schemes. 27: Ministry of the Environment. 28: Ministry of Labour. 29: Ministry of Energy. 30: Ministry of Health. 1-30: total. Surplus on current, capital and lending accounts. 35: repayment of loans. 36: public debt and acquisitions of bonds etc.. 37: capital movement and revaluations. Surplus. Total. 374 Offentlige finanser