I brev af 22. december 2010 har du på vegne af klager klaget over Kommunens afgørelse af 22. november om ændring af vejudlæg.

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. oktober /00428 ÆNDRING AF VEJUDLÆG I brev af 22. december 2010 har du på vegne af klager klaget over Kommunens afgørelse af 22. november om ændring af vejudlæg. Du skriver bl.a., at: Kommunens afgørelse ikke er lovlig, da den allerede den 25. januar 2010 vedtog forvaltningens indstilling om at nedlægge dele af den private fællesvej 2 Kommunen har indkaldt til afholdelse af vejsyn den 10. marts 2011 på vejudlægget Kommunen ikke har meddelt dig fuld aktindsigt i sagen. I af 17. juli 2012 har vi sendt dig udkast til afgørelse i sagen. Du har efterfølgende meddelt, at du opretholder dine klagepunkter og i den forbindelse særligt oplyst, at der er tale om et vejudlæg hvorfor kommunens godkendelse ikke er nødvendig at der er opnået enighed mellem parterne om den nye adgangsvej, og at kommunens beslutning af 25. januar 2010 må anses for at være en begunstigende forvaltningsakt. Vores afgørelse Vi mener fortsat, at kommunens afgørelse om udlæg og anlæg af en privat fællesvej som adgangsvej er lovlig. I forhold til spørgsmålet om nedlæggelse af vejudlægget kan vi ikke tage stilling til dette, da der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse herom. Vi kan heller ikke tage stilling til lovligheden af kommunens indkaldelse til og afholdelse af et vejsyn, da sådanne sagsforberedende skridt ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, og der heller ikke er truffet afgørelse om istandsættelse. Baggrund B er en privat fællesvej og betjener en række sommerhus- og fritidsejendomme, der ligger syd for V vej. Vejen er omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens 3 afsnit I, III og IV (om private fællesveje i byer og bymæssige områder), jf. privatvejslovens 13, stk. 2 og 5 4. B bliver ejet af klager. En del af B har siden 1921 henligget som rent vejudlæg. Dette udlæg er oprindelig blevet optaget som adgangsvej for landbrugslodderne, men i forbindelse med efterfølgende udstykning har udlægget umiddelbart mistet sin betydning. 1 Meddelt i brev af 2. december Du har redegjort nærmere herfor i dit brev af 22. december 2010 og brev af 25. februar 2011 m.fl. 3 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj Jf. Kommunes beslutning af 15. december Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 9 Klager har i august 2008 ansøgt kommunen om tilladelse til at få nedlagt vejudlægget, idet grundejerforeningen har indgået aftale med ejerne om, at der bliver udlagt ny vejadgang til disse matrikler via ny vejadgang. På kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2010 har byrådet forud for en større partshøring i februar 2009 af ejere af tilgrænsende ejendomme, ejere med vejret m.fl. taget stilling til ansøgningen og har i den forbindelse besluttet at imødekomme ansøgningen. Beslutningen er truffet under vilkår af, at en trampet sti bliver bibeholdt på dele af at den nye vejadgang mindst får en udlagt bredde på 4,5 meter, og at den nye vej ikke bliver udlagt og anlagt. Den endelige beslutning er dog ikke blevet formelt truffet og meddelt parterne i sagen, herunder ansøger, men er i stedet udsendt i høring til disse med kommunens brev af 27. januar I samme brev er det anført, at når høringsfristen er slut, vil eventuelle indsigelser og bemærkninger blive forelagt byrådet, og hvor der vil blive taget endelig stilling til nedlæggelsen af dele af den private fællesvej, B. Efterfølgende har der været korrespondance mellem K og kommunen omkring sagen, herunder hvordan sagen agtes afgjort fra kommunens side. I den forbindelse har kommunen i af 16. november 2010 oplyst, at kommunen på baggrund af de indkomne indsigelser i herunder én fra x Kommune har besluttet at dele sagen op i tre forskellige sager: Sag nr. 1 Vejadgang til matr. nr.. Sag nr. 2 Fastholdelse af stiudlæg (på matr. nr.). Sag nr. 3 Indretning af stisystem. I en har kommunen oplyst, at såvel Teknisk Udvalg som Økonomiudvalget har anbefalet byrådet at følge indstillingen fra Teknisk Forvaltning om, at effektueringen af beslutningen om at nedlægge vejudlægget udsættes, indtil forvaltningen nærmere har undersøgt muligheden for at fastholde/udlægge et samlet stisystem til R 5. I brev af 2. december 2010 har kommunen truffet endelig afgørelse i spørgsmålet om vejadgang. Af afgørelsen fremgår det samtidig, at effektueringen af beslutningen om at nedlægge vejudlægget udsættes, indtil forvaltningen nærmere har undersøgt muligheden for at fastholde/udlægge et samlet stisystem til R. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes endelige (forvaltningsretlige) afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens 7, stk. 1. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om en kommunes afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Og vi kan derfor ikke tage stilling til det rimelige eller hensigtsmæssige i en kommunes vurdering af, at en privat fællesvej ikke skal nedlægges. 5 Jf. henvendelse/indsigelse fra Kommunen.

3 3 af 9 Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 6, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold i vejlovgivningen, som der endnu ikke er truffet endelig forvaltningsretlig afgørelse om. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. erstatnings-retlige forhold. Hvad er en forvaltningsretlig afgørelse? For at Vejdirektoratet kan tage stilling til en klage, er det en forudsætning, at der foreligger en forvaltningsretlig afgørelse, det vil sige en konkret forvaltningsakt, hvorved en forvaltningsmyndighed i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et konkret foreliggende tilfælde. Udenfor afgørelsesbegrebet falder partshøringer i sager, hvor der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse. Dette gælder også partshøringer over kommuners udkast til afgørelse. Udenfor afgørelsesbegrebet falder ligeledes andre sagsforberedende skridt i forbindelse med forberedelse af en sag, ex. indkaldelse til og afholdelse af et vejsyn i en sag om istandsættelse af en privat fællesvej. Forvaltningslovens bestemmelser og principper Forvaltningslovens bestemmelser Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. I henhold til forvaltningslovens 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, endvidere ledsages af en begrundelse. Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet i forvaltningslovens 24. En begrundelse skal således indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på, og, såfremt afgørelsen beror et skøn, de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen. Undersøgelsesprincippet Kommunen skal oplyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Dette fremgår af dansk forvaltningsrets almindelige princip, undersøgelsesprincippet. 6 Lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007.

4 4 af 9 Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, bliver afgørelsen som hovedregel ugyldig. Der kan ikke opstilles nogen almindelig regel om, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag. Oplysningen af de faktiske omstændigheder styres i første række af det retsgrundlag, som afgørelsen søges truffet efter. Privatvejslovens bestemmelser Ny privatvejslov 7 pr. 1. januar 2012 Selvom der pr. 1. januar 2012 er trådt en ny privatvejslov i kraft til erstatning for den gamle privatvejslov, er kommunens afgørelse i den konkrete sag truffet efter reglerne i den gamle privatvejslov. Reglerne i den nye privatvejslov finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag. Reglerne i den gamle privatvejslov - Istandsættelse Reglerne om istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder fremgår af bestemmelserne i privatvejslovens Kommunen kan vælge at afholde et vejsyn med de vejberettigede, inden kommunen træffer endelig afgørelse om samlet istandsættelse af den private fællesvej. Dette fremgår af privatvejslovens 59, stk. 1. Indkaldelse til og afholdelse af et sådant vejsyn er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, men sagforberedende skridt, og vi kan derfor ikke tage stilling til, om procedure for afholdelse af vejsyn er iagttaget, før kommunen har truffet afgørelse om istandsættelse af vejen, jf. ovenfor. Vi kan ikke tage stilling til lovligheden eller hensigtsmæssigheden af kommunens indkaldelse i brev af 10. februar 2011 til afholdelse af vejsyn den 10. marts 2011, fordi kommunen ikke har truffet afgørelse om istandsættelse af vejen. - Nedlæggelse Private fællesveje i by eller bymæssigt område, jf. lovens afsnit III, som er taget i brug som private fællesveje, kan ikke nedlægges uden kommunens godkendelse, jf. privatvejslovens 53, stk. 1. Udlagte private fællesveje kan nedlægges enten efter reglerne i lovens kap. 9 eller efter bestemmelserne i 7 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder 8. Bestemmelserne i lovens kapitel 9, 53-56, forudsætter således ikke umiddelbart, at der er tale om en anlagt eller ibrugtagen privat fællesvej. Dette medfører, at kommunen kan anvende bekendtgørelsens bestemmelser på udlagte men ikke anlagte eller ibrugtagne private fællesveje, når den mener, at det i det konkrete tilfælde er 7 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje. 8 Kort- og Matrikelstyrelsens bekendtgørelse nr. 820 af 21. juli 2008 om matrikulære arbejder.

5 5 af 9 mere hensigtsmæssigt end at gennemføre nedlæggelsen efter privatvejslovens procedureregler m.m. Vælger kommunen at nedlægge udlægget efter privatvejslovens bestemmelser, skal kommunen iagttage bestemmelserne i lovens kapitel 9, Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse efter lovens 53, stk. 1, vurdere, om almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafikale og trafiktekniske hensyn taler imod en nedlæggelse. Kommunen kan ikke nedlægge vejen, hvis vejen efter matrikelkortet er eneste vejadgang til en ejendom, eller hvis vejen i øvrigt efter kommunens vurdering er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen, medmindre der etableres anden vejadgang. Det fremgår af privatvejslovens 53, stk. 2. Hvis kommunen agter at imødekomme en ansøgning om nedlæggelse, eller selv ønsker at nedlægge vejen helt eller delvist, skal den iagttage procedurekravene i lovens 54, stk. 1 og 2, inden den træffer endelig afgørelse i sagen. - Udlæg og anlæg Ifølge privatvejslovens 23, stk. 1, foretages udlæg af en privat fællesvej af ejerne af de ejendomme, over hvilke vejen skal føres. Kommunen skal i forbindelse med godkendelse af et udlæg til en privat fællesvej godkende skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og længdeprofil samt dens tilslutning til andre veje, inden en ny privat fællesvej udlægges. Dette fremgår af privatvejslovens 24, stk. 1. Ved godkendelsen skal vejmyndigheden varetage en række planmæssige og trafiktekniske forhold, som er opremset i samme bestemmelses stk. 2. Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område, kan kommunen bestemme i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej. Dette fremgår af privatvejslovens 39, stk. 1. En privat fællesvej eller strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som færdselsareal, før vejudlægget er godkendt efter 24 eller efter de i lovens 43 9 omhandlede regler. Kommunen skal endvidere have godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og tværprofil, befæstelse og afvanding mv. Dette fremgår af privatvejslovens 41, stk. 1. Vores vurdering af sagen Nedlæggelse af vejudlæg - Privatvejslovens bestemmelser Som det fremgår af lovens 53, stk. 1, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet om nedlæggelse af en privat fællesvej, hvis en grundejer med retlig interesse i spørgsmålet, beder kommunen om at tage stilling hertil. 9 Denne bestemmelse omhandler udlæg efter anden lovgivning, ex. ved lokalplan.

6 6 af 9 Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse efter lovens 53, stk. 1, vurdere, om almene, offentligretlige hensyn taler imod en nedlæggelse, jf. ovenfor. Vi har noteret os kommunens oplysninger om, at der ikke er truffet en afgørelse med kommunens brev af 27. januar , jf. ordlyden i brevet, hvoraf det fremgår, at der er tale om en høring med frist til den 26. marts Vi har tillige noteret os oplysningerne i kommunens afgørelse af 2. december om, at der alene er meddelt tilladelse til at udlægge og anlægge en vejadgang. Beslutningen om at nedlægge vejudlægget er samtidig blevet udsat, idet kommunen ønsker at få undersøgt muligheden for at fastholde/udlægge et samlet stisystem til R. Vi kan således konstatere, at kommunen endnu ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse i dette spørgsmål rimeligt eller ej, jf. kommunens indstilling af 25. januar 2010 og positive holdning til spørgsmålet om nedlæggelse i brev af 27. januar Der er derimod tale om høring over et udkast til afgørelse. Kommunens beslutning i brev af 2. december 2010 om at udsætte sagen i dette spørgsmål er en vurdering, som vi ikke kan tage stilling til, jf. ovenfor. Vi mener ikke, at der er grundlag for at antage, at Kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med udsættelsen af en endelig stillingtagen til spørgsmålet om nedlæggelse af vejudlægget. Vi må forstå, at det er kommunalbestyrelsens vurdering, at vejudlægget med dets nuværende placering kan have en positiv betydning for afviklingen af stitrafikken i forbindelse med B og adgangen til R. Kommunen ses dermed at have foretaget en vurdering af de almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest færdselsmæssige hensyn for offentligheden i området. Og vi må forstå, at disse hensyn efter kommunens opfattelse taler imod, at der på nuværende tidspunkt kan træffes endelig afgørelse i spørgsmålet om nedlæggelse af vejudlægget. - Forvaltningsretlige spørgsmål Endelig er der efter vores opfattelse fortsat ikke grundlag for at antage, at kommunen med sit brev af 27. januar 2010 har meddelt en begunstigende forvaltningsakt, og det netop fordi kommunen med dette brev ikke har truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse men alene har partshørt din klient over kommunens udkast til beslutning, jf. ordlyden af sidstnævnte brev. Vi kan i den forbindelse oplyse, at hverken privatvejslovens bestemmelser, herunder 53-56, eller forvaltningslovens 19, 22 og 24 indeholder bestemmelser om, hvor mange partshøringer 10 Jf. beslutning af 25. januar Jf. beslutning af 22. november 2010.

7 7 af 9 en kommune må foretage, før den træffer endelig afgørelse i en sag om nedlæggelse af en privat fællesvej. Disse bestemmelser hindrer heller ikke, at en kommune ændrer opfattelse i sagen inden den endelige afgørelse eller beslutter at udskyde en afgørelse i den pågældende sag 12. Der er ydermere heller ikke noget til hinder for, at en kommune udsender et udkast til afgørelse og først træffer endelig afgørelse i sagen efter endt høring af parterne i sagen. I den forbindelse er det kommunens skøn, hvilke konsekvenser høringssvar og andre henvendelser, som den modtager, skal have i relation til indholdet af den endelige afgørelse. Og i relation til modtagelse af andre henvendelser og vurderingen af disse er der ikke angivet egentlige formkrav herom i forvaltningsloven. Forvaltningsloven er ikke til hinder for, at en kommune af egen drift hører eller modtager oplysninger fra andre end sagens parter. Vi kan i den forbindelse oplyse, at en sag som nævnt ovenfor ifølge dansk forvaltningsret skal oplyses og undersøges af den kompetente forvaltning så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at kunne træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Det er et helt grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning, således at der kan træffes den materielt rigtige afgørelse. 13 Vi mener ikke, at kommunen har tilsidesat det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip gennem modtagelse og vurdering af oplysningerne fra Kommunen om at sikre offentlighedens adgang til rekreative områder. Endelig kan vi oplyse, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette fremgår af forvaltningslovens 9, stk. 1, 1. pkt. Vi har noteret os, at kommunen efter korrespondance herom har meddelt dig fuld aktindsigt i sagen, jf. dit brev af 4. oktober Godkendelse af ny vejadgang Vi har noteret os, at Landinspektørkontoret i brev af 14. august 2008, jf. brev af 9. juli 2008, på vegne af din klient har anmodet kommunen om tilladelse til at nedlægge vejudlægget. I samme brev har landinspektøren overfor kommunen oplyst, at der i overensstemmelse med bestemmelsen i privatvejslovens 53, stk. 2, er indgået forlig med ejeren om etablering af en ny adgangsvej ad Bs private fællesveje og en ny anlagt vej. 12 Beslutter en kommune gentagende gange at udskyde en sag på ubestemt tid, kan der dog være tale om manglende iagttagelse af god forvaltningsskik. Dette spørgsmål hører dog under Folketingets Ombudsmand. 13 Jf. pkt. 199 i Justitsministeriets vejledning fra 1985 til forvaltningsloven.

8 8 af 9 Kommunens godkendelse af udlægget 14 og anlægget er således en forudsætning for, at vejadgangen kan realiseres, jf. bestemmelserne herom i privatvejslovens 24 samt 39 eller 41. Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med afgørelsen om tilladelse til udlæg og anlæg af en privat fællesvej (vej-adgang). Og vi må ud fra dine seneste oplysninger forstå, at der er enighed mellem parterne om den nye adgangsvej 15. Kommunen har efterfølgende i s af 8. marts og 9. maj 2012, jf. telefoniske samtaler af 8. marts og 8. maj 2012, redegjort for, at der ikke har været indsigelser mod godkendelsen af det pågældende udlæg og anlæg 16. Vi mener derfor, at kommunen har været berettiget til at godkende det pågældende udlæg og anlæg, jf. oprindelige breve af 9. juli og 14. august 2008 fra landinspektøren. Kommunen burde dog i henhold til bestemmelsen i forvaltningslovens 24 have henvist til hjemmelen i privatsvejslovens 24 og 39 eller 41 for godkendelse af udlæg og anlæg af den private fællesvej. Vi mener dog ikke, at denne fejl har haft indflydelse på afgørelsens indhold. Vores afgørelse Vi mener på den baggrund fortsat, at kommunens afgørelse om udlæg og anlæg af en privat fællesvej som adgangsvej er lovlig. Og vi kan derfor ikke kræve, at kommunen ændrer eller omgør afgørelsen. I relation til spørgsmålet om nedlæggelse af vejudlægget kan vi ikke tage stilling til dette, da der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse herom. Vi kan heller ikke tage stilling til lovligheden af kommunens indkaldelse til og afholdelse af et vejsyn, da sådanne sagsforberedende skridt ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, og der heller ikke er truffet afgørelse om istandsættelse. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis din klient ønsker lovligheden af kommunens afslag eller Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum. 14 For så vidt angår den del af udlægget, der er et nyt udlæg. 15 Jf. kommunens oplysninger på byrådsmødet den 25. januar 2010 hvor det er indstillet/foreløbigt besluttet, at vejudlægget mindst får en udlagt bredde på 4,5 meter, jf. efterfølgende høring af 27. januar 2010 samt endelig afgørelse af 2. december 2010 (jf. kommunens endelige beslutning af 22. november 2010). 16 Kopi af s og telefonnotater er fremsendt med vores af 17. juli 2012.

9 9 af 9 Erstatning Spørgsmålet om, hvorvidt dine klient eventuelt har lidt et tab, bl.a. som følge af tillid til kommunens oprindelige indstilling til spørgsmålet om nedlæggelse af vejudlægget, og om dette tab bør erstattes, er et privatretligt spørgsmål. Dette spørgsmål kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Ved fortsat uenighed mellem parterne hører spørgsmålet under domstolene. Det er parterne selv, der må indbringe spørgsmålet for domstolene. Hævd Spørgsmålet om, hvorvidt der er opnået hævd til brug af et areal, er et privatretligt spørgsmål, og som vi derfor ikke kan tage stilling til, jf. ovenfor. Ved uenighed om hævd, herunder omfanget af dette, må spørgsmålet herom afgøres ved domstolene.