Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Transkript

1 Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet gruppe. En stor del af beskæftigelsesfremgangen, vi har oplevet de senere år, er sket blandt personer med anden etnisk oprindelse end dansk. Den største fremgang ses for efterkommere og indvandrere, der har været længe i Danmark. Således er det under 6 pct. af beskæftigelsesfremgangen, som er sket blandt indvandrere, der har været i Danmark i mindre end et år. Den højere beskæftigelse for indvandrere, der har været længe i Danmark, kan tolkes som et resultat af en mere vellykket integration. af analytiker Emilie Agner Damm 3. november 216 Analysens hovedkonklusioner Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med knap 8. personer fra 1. kvartal 213 til 4. kvartal 215. Af disse personer havde 5. en anden oprindelse end dansk. Under 6 pct. af beskæftigelsesfremgangen siden 213, er sket blandt indvandrere, der har været i Danmark under et år. Langt de fleste af de indvandrere, der er kommet i beskæftigelse, har således været længe i Danmark. Når en stor del af beskæftigelsesfremgangen er sket blandt personer med anden oprindelse end dansk, skyldes det en højere beskæftigelse blandt indvandrere, der har været i Danmark længe. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf Mobil ead@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Stor beskæftigelsesfremgang blandt indvandrere Siden begyndelsen af 213 har de danske beskæftigelsestal vist positive takter. En betydelig del af beskæftigelsesfremgangen er sket blandt personer med anden oprindelse end dansk. Dette ses af tabel 1. Tabel 1. Lønmodtagerbeskæftigelse fordelt på herkomst. 1. kvt kvt kvt kvt. 215 Ændring 1. personer Danskere 2.23, ,8 3,9 Ikke-vestlige indvandrere 13,3 118,7 15,4 Ikke-vestlige efterkommere 23,5 31,8 8,2 Indvandrere fra østeuropæiske EU-lande 38,3 54, 15,7 Efterkommere fra østeuropæiske EU-lande 1,6 1,8,2 Vestlige indvandrere 5,9 58, 7,2 Vestlige efterkommere 4, 4,4,4 Grænsependlere 9,8 92,4 1,7 I alt 2.543, ,9 79,7 Anm.: Serierne er sæsonkorrigerede. Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet gruppe. Gruppen af personer med anden etnisk oprindelse en dansk er dog en sammensat gruppe, som både består af indvandrere, der har været i Danmark i en lang årrække og af indvandrere, der for nyligt at kommet til Danmark. Dertil kommer et voksende antal efterkommere, som er født i Danmark og har boet her hele deres liv. Når man observerer en fremgang i beskæftigelsen blandt indvandrere er det derfor relevant at undersøge, om beskæftigelsesfremgangen er sket blandt personer, der har været i Danmark længe eller blandt nye indvandrere. Derudover er det relevant at undersøge, hvor indvandrerne kommer fra. Under 6 pct. af beskæftigelsesfremgangen er sket blandt nytilkomne indvandrere I denne analyse har AE undersøgt, hvilke indvandrere fordelt på både oprindelsesland og opholdstid i Danmark, der i højest grad har haft fordel af beskæftigelsesfremgangen siden 213. Figur 1 viser ændringen i beskæftigelsen for indvandrere fra 1. kvartal 213 til 4. kvartal 215. Af figuren ses det, at godt 4. flere indvandrere, der har været i Danmark under et år, er kommet i beskæftigelse. Det svarer til blot hver 18. job eller 5,5 pct. af beskæftigelsesfremgangen. 2

3 Figur 1. Beskæftigelsesfremgang for indvandrere og efterkommere fra 1. kvt. 213 til 4. kvt personer personer Under 1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Efterkommere Anm.: Figuren viser ændringen i beskæftigelsen for indvandrere fra 1. kvt. 213 til 4. kvt. 215 opdelt på, hvor længe de har været i Danmark og deres oprindelsesland. Serierne er sæsonkorrigerede. Se metodeboks for opgørelse af opholdstid. Mens kun en lille andel af beskæftigelsesfremgangen skyldes, at indvandrere med kort opholdstid i Danmark er kommet i beskæftigelse, kan en langt større andel altså tilskrives indvandrere, der har været i Danmark i mindst tre år. Beskæftigelsen for denne gruppe er således steget med 24. personer, hvilket svarer til knap en tredjedel af den samlede beskæftigelsesfremgang. Endelig fremgår det af figur 1, at beskæftigelsen blandt efterkommere er steget med 8. personer. Stor beskæftigelsesfremgang blandt ikke-vestlige indvandrere Tabel 2 viser beskæftigelsesfremgangen fra 1. kvartal 213 til 4. kvartal 215 for indvandrere fra hhv. ikke-vestlige lande, de østeuropæiske EU-lande og øvrige vestlige lande 1 fordelt på deres opholdstid i Danmark. På tværs af landegrupper er den største stigning i beskæftigelsen fra 1. kvartal 213 til 4. kvartal 215 sket blandt indvandrere, der har været i Danmark længere end 3 år. Beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere er steget med 15.4 personer. Kun 1.3 af disse personer har været i Danmark mindre end et år, mens 11. personer har været i Danmark længere end tre år. Ser man på indvandrere fra et af de østeuropæiske EU-lande, er billedet det samme som for ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsen for denne gruppe er steget med 15.7 personer, og heraf har under 2. personer været i Danmark mindre end et år, mens 1. har været i Danmark længere end tre år. For vestlige indvandrere er billedet ikke helt så klart. Beskæftigelsen er steget med 7.2. Stigningen blandt personer med en opholdstid på mindst tre år er på 3. personer. Samtidig er beskæftigelsen for vestlige indvandrere, som har været i Danmark mindre end et år, steget med 1.4 personer. 1 Se boks 1 for gruppering af lande. 3

4 Tabel 2. Beskæftigelse for indvandrere 1. kvt kvt. 215 Ikke-vestlige indvandrere 1. kvt kvt. 215 Ændring 1. personer Under 1 år 3,8 5,1 1,3 1-2 år 3,8 5,9 2,1 2-3 år 4,2 5,2 1 Over 3 år 91,5 12,6 11,1 I alt 13,3 118,7 15,4 Indvandrere fra østeuropæiske EU-lande Under 1 år 6,7 8,4 1,7 1-2 år 5,6 8 2,4 2-3 år 4,4 6 1,7 Over 3 år 21,6 31,6 1 I alt 38, ,7 Vestlige indvandrere Under 1 år 3,8 5,2 1,4 1-2 år 3,3 5,1 1,8 2-3 år 2,9 3,8,9 Over 3 år 4,8 43,8 3 I alt 5,9 58 7,2 Total 192,4 23,7 38,3 Anm.: Tabellen viser ændringen i beskæftigelsen for indvandrere fra 1. kvt. 213 til 4. kvt. 215 opdelt på, hvor længe de har været i Danmark og deres oprindelsesland. Serierne er sæsonkorrigerede. Se metodeboks for opgørelse af opholdstid. Efterkommere er udeladt af tabellen. Ovenfor er det vist, at beskæftigelsesfremgangen blandt indvandrere siden 1. kvartal 213 primært er sket blandt indvandrere, der har været i Danmark længe. Ser man på den samlede beskæftigelse blandt indvandrere i 4. kvartal 215 er billedet det samme. Dette er vist i figur 2. Der var 119. ikke-vestlige indvandrere i lønmodtagerbeskæftigelse i 4. kvartal 215. Næsten ni ud af ti af disse havde været i Danmark længere end tre år, mens kun 4 pct. var kommet til Danmark inden for det seneste år. Af de indvandrere fra østeuropæiske EU-lande som var i beskæftigelse i 4. kvartal 215 var 16 pct. nye indvandrere, som havde været i Danmark under et år. Knap 6 pct. var kommet til Danmark mere end tre år tidligere. I 4. kvartal 215 var der knap 6. beskæftigede indvandrere fra vestlige lande. Mere end tre ud af fire havde været i Danmark længere end tre år, mens under hver tiende vestlige indvandrere i lønmodtagerbeskæftigelse var kommet til Danmark mindre end et år før opgørelsestidspunktet. 4

5 Figur 2. Beskæftigede indvandrere opdelt på tid i DK. 4. kvt personer personer Ikke-vestlige indvandrere Indvandrere fra østeuropæiske EU-lande Vestlige indvandrere Under 1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Anm.: Figuren viser beskæftigelsen for indvandrere 4. kvt. 215 opdelt på, hvor længe de har været i Danmark. Serierne er sæsonkorrigerede. Se metodeboks for opgørelse af opholdstid. Efterkommere er udeladt af tabellen. Beskæftigelsesfremgang for indvandrere skyldes bedre integration Når beskæftigelsen for en gruppe stiger kan det enten skyldes en højere beskæftigelsesfrekvens eller at gruppen er blevet større. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på herkomst er derfor vist i figur 3. Beskæftigelsesfrekvensen er her beregnet som antallet af årige lønmodtagere ift. befolkningen. Selvstændige indgår således ikke i beskæftigelsesfrekvensen opgjort på denne metode. Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på herkomst Pct. Pct Danskere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Indvandrere fra Efterkommere fra østeuropæiske østeuropæiske EU-lande EU-lande Vestlige indvandrere Vestlige efterkommere 1. kvt kvt. 215 Anm.: Figuren viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på herkomst. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort ud fra lønmodtagere og inkluderer således ikke selvstændige. Serierne er sæsonkorrigerede. Se metodeboks for gruppering af lande. 5

6 Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle herkomstgrupper fra 1. kvartal 213 til 4. kvartal 215, men kun meget begrænset for ikke-vestlige indvandrere. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere er dog meget forskellig for indvandrere, der har været i Danmark i kort og lang tid. Figur 4 viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på indvandrernes opholdstid i Danmark. Mens beskæftigelsesfrekvensen er steget for indvandrere fra østeuropæiske EU-lande og vestlige lande uanset opholdstid, er beskæftigelsesfrekvensen for nye ikke-vestlige indvandrere faldet. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere, der har været i Danmark over tre år er derimod steget med over 2 procentpoint. At beskæftigelsesfrekvensen for nye indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet hænger sammen med, at sammensætningen af ikke-vestlige indvandreres opholdsgrundlag er ændret. Andelen af opholdstilladelser til flygtninge blandt alle opholdstilladelser til ikke-vestlige indvandrere er nemlig steget markant. Faktisk er den femdoblet fra 5 pct. i 28 til knap 26 pct. i Figur 4. Ændring i beskæftigelsesfrekvens 1. kvt kvt. 215 fordelt på opholdstid. Procentpoint Ikke-vestlige indvandrere Indvandrere fra østeuropæiske EU-lande Vestlige indvandrere Procentpoint Under 1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Anm.: Figuren viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fra 1. kvt. 213 til 4. kvt. 215 fordelt på herkomst og opholdstid. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort ud fra lønmodtagere og inkluderer således ikke selvstændige. Efterkommere er udeladt. Serierne er sæsonkorrigeret. Se metodeboks for gruppering af lande. 2 Jævnfør Danmarks Statistiks Statistikbanks tabel VAN66. 6

7 Boks 1. Metode Lønmodtagere: Antallet af lønmodtagere er opgjort samlet, således at alle lønmodtagere er medregnet uanset arbejdstid. Det gælder også personer, hvis primære beskæftigelse er selvstændige, men som ved siden af har et lønmodtagerjob. Personer medregnes kun som lønmodtagere den del af måneden, som deres ansættelsesforhold løber over. Hver person kan dermed kun indgå i beskæftigelsen et sted pr. dag. For personer med flere job er den primære beskæftigelse valgt ud fra antallet af dage, beskæftigelsen løber over. Hvis en person har flere job med lige lange ansættelser, vælges det job med flest løntimer. Alle serier er sæsonkorrigerede. Gruppering af lande: Som udgangspunkt er Danmarks Statistiks klassifikation af vestlige og ikke-vestlige lande anvendt. De vestlige lande er ydermere opdelt i de østeuropæiske EU-lande og andre vestlige lande. Østeuropæiske EU-lande er de lande, der er blevet medlem af EU i 24 eller senere. Det gælder Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Kroatien. Grænsependlere er defineret som personer, der har en lønindkomst i Danmark, men ikke er bosiddende i Danmark. Opholdstid: For indvandrere er opholdstiden i Danmark opgjort månedsvis som tiden i Danmark siden seneste indvandringsdato. Opholdstiden opgøres ultimo den pågældende måned. Der er betinget på, at personen skal have været i befolkningen pr. 1. januar de seneste tre år for personer med en opholdstid på mindst 3 år osv. For personer uden kendt indvandringsdato eller hvor førnævnte betingelse ikke er opfyldt, er opholdstiden opgjort ud fra antallet af forudgående år, hvor personen optræder i befolkningen pr. 1. januar. Eftersom der ikke er vandringsdata tilgængelig for 215 er opholdstiden i 215 imputeret således at personer uden kendt indvandringsdato, og som ikke var bosiddende i Danmark ultimo 214 registreres med opholdstid i Danmark under 1 år. 7