Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende"

Transkript

1 Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende

2 rev. Marts 2009

3 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement til samtaler mellem den syge, familien og de professionelle. Lysten til og behovet for mad og drikke mindskes I takt med at den syge bliver mere afkræftet, bliver det anstrengende at spise og drikke. Derfor kan der være behov for, at den syge får hjælp til at indtage maden. Det er vigtigt at servere den mad, som han/hun har mest lyst til få, og i mængder han/hun kan magte. Dette må have højere prioritet end ernæringsrigtig kost. Senere kommer der et tidspunkt, hvor mad og drikke hverken er ønsket eller nødvendigt, da kroppen ikke længere kan drage nytte af det. Pårørende er ofte bekymrede for, om den syge tørster og har derfor en forventning om, at kunstig væsketilførsel vil lindre. Det vil sjældent være nødvendigt, da den syge krop ikke kan udnytte væsken. Tværtimod kan kunstig væsketilførsel påføre den syge gener i form af væskeophobning og åndenød. Det kan være svært at acceptere, at den syge holder op med at spise og drikke, også selvom vi ved, at han/hun er døende. Dette er imidlertid et fysisk tegn på, at den syge ikke vil få det bedre. Når den syge ikke længere kan spise og drikke, bliver slimhinderne i munden og på læberne ofte tørre. Det lindrer at få munden fugtet og læberne smurt med læbepomade.

4 Forandringer i vejrtrækningen Mange syge oplever åndenød og åndedrætsbesvær, hvilket ofte giver anledning til frygt for at skulle dø med vejrtrækningsbesvær eller en fornemmelse af at blive kvalt. Angst kan forværre åndenød. Der er mulighed for at lindre angst og åndenød med medicin. Samtidig er det af største betydning for tryghed og ro, at der er et andet menneske tæt ved. Tilstedeværelse af et andet menneske kan være en stor hjælp til at forebygge åndenød. Åndenød kan give anledning til spørgsmål om, hvorvidt den syge har behov for iltbehandling. På trods af åndenøden behøver den syge sjældent ilttilførsel. En hensigtsmæssig stilling i sengen, et åbent vindue, en ventilator og ro omkring den syge er gavnligt. I de sidste levetimer kan der forekomme en højlydt raslende vejrtrækning. Det skyldes spyt eller slim i luftvejene, fordi den syge ikke længere er i stand til at synke eller hoste op. Symptomet generer sjældent patienten, som er bevidsthedssvækket, men kan være ubehageligt at høre for de pårørende. Stillingsskift og medicinsk behandling vil hyppigt kunne lindre. Sugning i luftvejene vil oftest kun forværre tilstanden og øge mængden af slim og er derfor ikke anbefalet.

5 Smerter Alvorlig sygdom har ofte påført den syge mange smerter. Den syge og de pårørende kan være bekymrede for, at smerterne forværres uden mulighed for lindring i den sidste tid. Moderne behandlingsmuligheder kan i langt de fleste tilfælde lindre. Smertestillende medicin har altid til formål at lindre og ikke at fremskynde døden. Bevidsthedsændringer En social tilbagetrækning fra omgivelserne foregår ofte, samtidig med at den syge bliver mere træt og sover en stor del af tiden. Den manglende interesse er en naturlig proces. Vær ikke skuffet, hvis der ikke er megen reaktion. Dette er udtryk for, at den syge er afkræftet og ikke for manglende påskønnelse af familiens omsorg. Oplevelsen af at være sammen, kan være til stor glæde for alle. At være sammen med mennesker, man kender, giver tryghed for den syge og dermed en følelse af, at ens liv har været betydningsfuldt og at man vil blive husket. I de sidste døgn kan den syge ind imellem virke uklar og måske tale om hændelser eller personer, der hører fortiden til. Tidsfornemmelsen ophæves. Nogle gange taler den syge i vildelse for så igen at blive klar. Også i denne situation er ro og nærvær den bedste støtte. I sjældne tilfælde kan den syge blive urolig, rastløs og forpint og der kan da være behov for beroligende og afslappende medicin. Til sidst glider den syge over i bevidstløshed. Denne tilstand kan vare fra kort tid til flere dage. Når døden er tæt på, vil vejrtrækningsmønsteret ændre sig igen og der kan opstå lange pauser mellem vejrtrækningerne. Den anstrengte vejrtrækning kan opleves værre for familien end for den syge. Patientens hud vil blive bleg og kølig. Særligt hænder og fødder kan blive kølige og huden kan synes blålig. På dette stadium vågner de fleste ikke op, men sover ind i døden. Det er et vanskeligt tidspunkt for de nærmeste, som skal sige endeligt farvel til et nærtstående familiemedlem eller en ven.

6 Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til hinanden og at udholde stilhed i denne situation. Musik, højtlæsning, sang eller andet, der har haft betydning for den syge, kan være meningsfuldt. Man mener, at hørelsen er den sidste sans, der forsvinder, så derfor er det af betydning fortsat at tale til den syge. Sygeplejersker, læger og de øvrige professionelle er der for at støtte og drage omsorg for jer i en tung og svær situation. Udarbejdet juni 2008 af Sygeplejerske Lene Jørgensen, Palliativt Team Vejle og Sygeplejerske Britta Fuhlendorff, Sct. Maria Hospice Center med inspiration fra pjecen: Coping with dying; Liverpool Care Pathway og Marie Curie, Cancercare.

7

8 Palliativt Team Vejle Blegbanken 3, Vejle Træffetid: Ma. - to , fr Telefon Fax Sct. Maria Hospice Center Blegbanken Vejle Telefon Fax

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet næse? Stoppet næse hos det lille barn? Forkølelsessår? Slip af med den stoppede næse og få luft igen! Forkølelse med stoppet næse... Hvad er forkølelse?... 4

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Alene hjemme problemer (separationsangst)

Alene hjemme problemer (separationsangst) Alene hjemme problemer (separationsangst) 2 Alene hjemme problemer (separationsangst) Hunden er fra naturens side et flokdyr, og føler sig derfor mest tryg sammen med familien. Hvis hunden selv kunne vælge,

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Alder. Af Elene Fleischer

Alder. Af Elene Fleischer modelfotos: bam/scanpix Alder Af Elene Fleischer De gamle døden og ensomhedens eksistens er nogle af de emner, fagpersoner ofte oplever som en stor udfordring og sjældent har let ved at tale om, når de

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere