PIRLS 2006 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIRLS 2006 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg"

Transkript

1 PIRLS 2006 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg

2 PIRLS 2006 en sammenfatning Forfattere: Jan Mejding og Louise Rønberg Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatterne Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy Dan Denne sammenfatning viser hovedkonklusionerne fra læseundersøgelsen PIRLS 2006 en international undersøgelse af læsekompetence på mellemtrinnet. Den opsummerer til slut, hvordan udviklingen har været i Danmark for denne aldersgruppe siden 1991 og konkluderer, at der i de mellemliggende 15 år er sket en betydelig fremgang i danske børns læsekompetence. Grafisk tilrettelægning: Schwander Kommunikation Tryk: Hellbrandt A/S Trykcenter 1. udgave, 1. oplag ISBN Bogen kan købes ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Bibliotek Tuborgvej 164, 2400 København NV Tlf: Fax: ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅ STUVWXYZÆØÅ ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅ ABCDEEFGHIJKLMSTUVWXYZ ABCDEFGHIJKLM STUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅ ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆ EFGHIJKLM STUVWXYZM STUVWXEFGHIJKLMSTUVWXY ZABCJKZÆØÅABCD STUVWXABCDEFGHIJKLMZÆØÅ ABCD STUVWXYZSTUV ABCDEFGHIJKLM STUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZSIJKLMST ABCDEFGHIJKLZÆØ STUVWXYZÆØÅ ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZFGHIJ

3 Hvad er PIRLS PIRLS er en forkortelse for Progress in International Reading Literacy Study, hvilket frit oversat betyder: En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence. PIRLS er planlagt som et tilbagevendende projekt hvert femte år hver gang med læsekompetence i 4. klasse som fokusområde. Derudover søger PIRLS at finde sammenhænge mellem læsekompetence og betingelser i elevernes hjemmemiljø og læringsmiljø i skolen på baggrund af information hentet fra eleven selv, elevens forældre, lærere og skoleledere. PIRLS fandt sted for første gang i 2001, hvor Sverige, Norge og Island også deltog. Undersøgelsen i 2006 er dermed nummer to i rækken, og denne gang er Danmark blandt de deltagende lande. Næste PIRLS undersøgelse vil finde sted i Det er hensigten, at de enkelte lande gennem deltagelse hvert femte år får en mulighed for at følge udviklingstendensen, både hvad angår læsekompetence på mellemtrinnet og med hensyn til fx skoleforhold og forældreholdninger. 3

4 PIRLS 2006 er iværksat internationalt af forskningssammenslutningen IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement), som også varetog den første internationale læseundersøgelse, som Danmark deltog i i PIRLS-undersøgelserne er efterfølger til denne. Organisationen IEA har sekretariat i Amsterdam i Nederlandene, og styringen af den interna tionale del af PIRLS har ligget på TIMSS & PIRLS International Study Center ved Boston College i USA. Forskellen på PIRLS og PISA PIRLS er i lighed med OECDs PISA (Programme for International Student Assessment) rettet mod at få et mål for en hel populations færdigheder. Men hvor PISA undersøger både læsning, naturfag og matematik er PIRLS udelukkende koncentreret om læsekompetence. Dertil er en væsentlig forskel, at den undersøgte population i PISA udgøres af 15-årige elever uanset klassetrin, mens PIRLS vedrører elever, der er i slutningen af 4. klasse. I modsætning til PISA udvælger PIRLS hele klasser, hvorfor det også er muligt at få informationer fra klassernes dansk - lærere. Hvem deltog i undersøgelsen I foråret 2006 deltog 4001 danske elever i 4. klasse fordelt på i alt 145 skoler ud over hele landet. Undersøgelsen involverede også elevernes dansklærere, skoleledere og forældre. Både folkeskoler og privatskoler har deltaget med samme procentdel, som de udgør i det samlede skolebillede. På verdensplan er det 40 lande og fem provinser, der har deltaget. I Canada og Belgien har man ønsket at indhente sammenlignelige resultater fra forskellige provinser eller regioner. Derfor er der fem resultater fra Canada fra forskellige provinser, og der er to resultater fra Belgien, henholdsvis fra den fransktalende og fra den flamsktalende region. 26 lande og 2 provinser deltog også i PIRLS 2001 og har dermed muligheden for at sammenkæde deres resultater i 2006 med resultaterne fra fem år tidligere. Både Norge, Sverige og Island har denne mulighed, mens det for Danmarks vedkommende altså er første gang. Herunder ses en oversigt over samtlige lande og provinser i PIRLS-undersøgelsen

5 Belgien (flamsk) Hongkong SAR Marokko Slovenien Belgien (fransk) Indonesien Moldova Spanien Bulgarien Iran Nederlandene Sverige Canada Alberta Island New Zealand Sydafrika Canada British Columbia Israel Norge Trinidad og Tobago Canada Nova Scotia Italien Polen Tyskland Canada Ontario Kinesisk Taipei (Taiwan) Qatar Ungarn Canada Quebec Kuwait Rumænien USA Danmark Letland Rusland Østrig England Litauen Skotland Frankrig Luxembourg Singapore Georgien Makedonien Slovakiet Udvalg af elever Der gælder meget strenge regler for udvælgelsen af elever, når man ønsker at få et repræsentativt billede af en population og gerne vil, at disse repræsentative resultater kan sammenlignes med resultater fra andre lande. Det kræver, at man i alle lande følger de samme bestemte retningslinjer for, hvordan man finder frem til de elever, der skal testes. Først udtrækkes skoler vægtet efter skole størrelse, og derefter udtrækkes på hver skole et antal hele klasser på 4. klassetrin med samme sandsynlighed for at blive valgt. I PIRLS er den ønskede population alle elever, som er på afslutningen af deres fjerde skoleår. Men af denne ønskede population er det ikke alle, som det vil være rimeligt at udsætte for læseprøven selv om det faktisk ville være rigtigst af hensyn til, at man ønsker at få et billede af, hvad hele den ønskede population kan. 5

6 Nogle elever går på særlige skoler for børn med forskellige former for vanskeligheder, og disse skoler kan på forhånd fritages fra at deltage i undersøgelsen. I Danmark gik 0,5% af 4. klasseeleverne på særlige skoler, og de er derfor på forhånd fritaget. I gennemsnit var det internationalt godt 2% af eleverne som på den måde er fritaget på forhånd. Derudover er der på hver enkelt skole fritaget elever, som af en eller anden grund ikke kunne deltage. I Danmark drejede det sig i gennemsnit om 5,7% af eleverne og internationalt drejede det sig om cirka 2% af eleverne. I Danmark har vi således på forhånd i alt fritaget 6,2% af eleverne fra at deltage og internationalt drejer det sig om i gennemsnit cirka 4,5% af eleverne. PIRLS vurderer læsekompetence Undersøgelsens omdrejningspunkt er: Vurdering af læseforståelse eller læsekompetence. PIRLS definerer læsekompetence som færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryks - former, der kræves af samfundet og/eller som værdsættes af den enkelte person. Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med folk der læser i skolen, i fritiden og for deres egen fornøjelses skyld (Mullis et al., 2006). Elevernes læsekompetence er vurderet ved hjælp af en test, hvor både skønlitterære og informerende tekster indgår. De skønlitterære tekster var små, afsluttede historier eller episoder ledsaget af understøttende illustrationer, mens de informerende tekster dækkede et varieret emneindhold og både inkluderede naturfagligt, biografisk samt instruerende materiale. Hver elev blev præsenteret for to ud af i alt 10 tekster med tilhørende spørgsmål, og havde til hver af de to tekster 40 minutter til at løse opgaverne. De enkelte spørgsmål til teksterne var udformet, så de afspejler fire forskellige delprocesser involveret i læseforståelsen: at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksten at drage enkle følgeslutninger ud fra det læste at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer 6

7 Figur 1. Landegennemsnit på scoren for den samlede læsefærdighed med konfidensgrænser. 600 Rusland Hong Kong SAR Canada, Alberta Canada, British Columbia Singapore Luxembourg Canada, Ontario Italien Ungarn Sverige Tyskland Belgien (Flamsk) Bulgarien Nederlandene Danmark Canada, Nova Scotia Letland USA England Østrig Litauen Kinesisk Taipei Canada, Quebec New Zealand Slovakiet Skotland Frankrig Slovenien Polen Spanien Israel Island Belgien (Fransk) Moldova Norge Rumænien Georgien Makedonien Trinidad og Tobago Iran Indonesien Qatar Kuwait Marokko Sydafrika

8 Halvdelen af spørgsmålene til teksterne var åbne spørgsmål, hvor eleven selv skulle formulere sit svar. Den anden halvdel af spørgsmålene var multiple choice spørgsmål, hvor eleverne skulle vælge et svar blandt fire mulige. Resultater fra PIRLS 2006 PIRLS 2006 anvender en scoreskala, hvor 500 er det internationale gennemsnit for alle medvirkende lande og provinser. I figur 1 ses de danske 4. klasse elevers gennemsnitlige resultat i sammenligning med de andre lande i PIRLS Som det kan ses ligger det danske gennemsnit på 546 scorepoint pænt over det internationale gennemsnit. I forhold til de øvrige nordiske lande ligger vores elever på samme kompetenceniveau som eleverne i Sverige og signifikant højere end eleverne i Norge og Island. Lande, som ligger inden for det område, der er afmærket med en ramme i grafen har resultater, som ikke er signifikant forskellige fra det danske resultat landene fra Italien til USA. I Norge og Island har man testet 4. klasse, fordi det var definitionen på det klassetrin, man undersøger i PIRLS. Imidlertid er 1. klasse i både Norge og Island noget, som mere svarer til en dansk børnehave - 8

9 Figur 2: Percentilfordelinger af læsekompetencescoren. Resultater der ikke er signifikant forskellige fra de danske sammen med resultatet fra de islandske og norske 4.klasser Lande Spredning i læsescoren GNS score Antal års skolegang GNS alder Italien 551 (2,9) 4 9,7 Ungarn 551 (3,0) 4 10,7 Island 5.kl. 550 (3,8) 5 10,8 Sverige 549 (2,3) 4 10,9 Tyskland 548 (2,2) 4 10,5 Nederlandene 547 (1,5) 4 10,3 Belgien (Flamsk) 547 (2,0) 4 10,0 Bulgarien 547 (4,4) 4 10,9 Danmark 546 (2,3) 4 10,9 Canada, Nova Scotia 542 (2,2) 4 10,0 Norge 5.kl. 541 (3,1) 5 10,8 Letland 541 (2,3) 4 11,0 USA 540 (3,5) 4 10,1 Island 4. kl. 511 (1,3) 4 9,8 PIRLS Gns Norge 4. kl. 498 (2,6) 4 9,8 Kilde: IEA Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) Percentiler % konfidensinterval for gennemsnittet (±2SE) () tal i parentes angiver standardfejlen Landsgennemsnit som er signifikant højere end det internationale gennemsnit Landsgennemsnit som er signifikant lavere end det internationale gennemsnit 9

10 klasse, med flere læseforberedende og sociale aktiviteter end egentlig læseundervisning. De norske og islandske 4. klasseelever er da også et år yngre end de danske. Derfor har Norge og Island også undersøgt deres 5. klasser, og resultater herfra er bedre sammen lignelige med de danske resultater. I figur 2 er de norske og islandske 5. klasseresultater lagt ind blandt de lande, som ligger på det samme niveau som Danmark. Tager vi 5. klasserne i Norge og Island med, er der 12 andre lande, der har en gennemsnitsscore, som ikke er signifikant forskellig fra det danske gennemsnit, selv om gennemsnittene varierer fra land til land. De danske elever ligger således (med en 95% konfidensgrænse) på samme kompetenceniveau som elever i Italien, Ungarn, Island 5. kl., Sverige, Tyskland, Nederlandene, Bulgarien, Belgien (flamsk), Canada Nova Scotia, Norge 5. kl., Letland og USA Syv lande og provinser placerer sig markant højere end Danmark. Det gælder: Rusland (565), Hong Kong (564), Singapore (558), Luxembourg (557) og tre af Canadas provinser: Alberta (560), British Columbia (558) og Ontario (555). Derudover er der 14 lande, som alle ligger over det internationale gennemsnit men signifikant under det danske gennemsnitsresultat, heriblandt lande som England, Østrig, New Zealand, Skotland (som har testet 5. klasse, men hvis elever er et år yngre end de danske elever), Frankrig og Spanien. Det er interessant at bemærke, at der her er flere lande, som vi traditionelt har set op til, når vi har skullet importere læsemetoder til at forbedre læseundervisningen, fx New Zealand og Skotland. Det er også bemærkelsesværdigt, at eleverne i lande som USA og Frankrig, der er kendt for at have udbredte testsystemer også i underskolen, ikke klarer sig bedre end de danske elever. Det kan således konstateres, at hverken tidligere skolestart (England, Skotland og New Zealand) eller udbredt testning af eleverne i sig selv er en garanti for et højere læseniveau hos de 10-årige elever, end eleverne opnår det i den svenske og danske model. 10

11 Kompetenceniveauer PIRLS opererer med fire kompetenceniveauer for læsning: Niveau 1 Lavt niveau 400 point Skønlitterære tekster Eleven kan: genkende en detalje, der står udtrykt direkte i teksten finde frem til en specifik del af historien og drage en følgeslutning, som teksten tydeligt leder hen imod Informerende tekster Eleven kan: finde og gengive informationer, der står udtrykt di rekte og er let tilgængelige, fx i begyndelsen af teksten eller i et klart afgrænset afsnit begynde at drage enkle følgeslutninger, som teksten tydeligt leder hen imod Niveau 2 Mellemhøjt niveau 475 point Skønlitterære tekster Eleven kan: genkende centrale begivenheder, rækkefølgen i handlingsforløb og relevante detaljer i fortællingen drage enkle følgeslutninger om karaktertræk, følelser og bevæggrunde hos hovedpersonerne i fortællingen begynde at se sammenhænge på tværs af tekstens dele Informerende tekster Eleven kan: finde og gengive en eller to informationer indlejret i teksten drage enkle følgeslutninger for at kunne gengive informationer fra et enkelt afsnit i teksten anvende overskrifter, faktabokse og illustrationer til at orientere sig i teksten Niveau 3 Højt niveau 550 point Skønlitterære tekster Eleven kan: finde relevante handlingsforløb og identificere betydningsfulde detaljer indlejret i forskellige dele af teksten drage følgeslutninger så sammenhængen mellem intentioner, handlinger, begivenheder og følelser kan forklares med reference til teksten genkende brugen af sproglige virkemidler (fx metaforer eller abstrakt betydningsindhold) begynde at fortolke og samordne fortællingens begivenheder og personhandlinger på tværs af teksten 11

12 Informerende tekster Eleven kan: genkende og anvende en række strukturerende elementer til at lokalisere og identificere relevante oplysninger drage følgeslutninger på baggrund af abstrakt eller indlejret information samordne informationer på tværs af teksten for at finde frem til tekstens centrale ideer samt underbygge forklaringer sammenligne og vurdere forskellige dele af teksten for at tage personligt stilling og give begrundelser herfor begynde at forstå fortælletekniske elementer, som fx metaforer og forfatterens synspunkt Informerende tekster Eleven kan: identificere og fortolke komplekse informationer fra forskellige dele af teksten og fuldt ud underbygge disse med reference til teksten forstå funktionen af strukturerende elementer samordne informationer på tværs af en tekst for at bestemme rækkefølgen af handlingselementer og underbygge egne synspunkter Niveau 4 Meget højt niveau 625 point Skønlitterære tekster Eleven kan: samordne centrale ideer på tværs af teksten med henblik på at give en fortolkning af en persons karaktertræk, intentioner og følelser fuldt ud underbygget med reference til teksten fortolke sproglige virkemidler, som fx metaforer begynde at undersøge og vurdere en fortællings struktur 12

13 Figur 3: Procentandel af elever på hvert kompetenceniveau i den samlede læsescore < Niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 100% 80% 10,5 10,4 11,2 7,9 3,4 7,0 1,6 60% 42,0 42,7 40,6 38,4 25,8 20,4 34,0 40% 20% 35,2 34,2 33,3 38,9 43,0 44,5 35,0 0% 10,5 11,0 11,4 12,7 1,8 1,7 3,5 2,0 21,0 25,3 18,0 20% 6,8 8,2 6,0 40% Sverige Island 5. kl Danmark Norge 5. kl Island 4. kl Norge 4. kl. Int. Gns. 13

14 Fordeling af elever på kompetenceniveauer I Danmark er 11% af eleverne placeret på Niveau 4 ( 625); 41% af eleverne er på Niveau 3 ( 550); 33% af eleverne er på Niveau 2 ( 475); 11% er på Niveau 1 ( 400) og 4% er under Niveau 1 (<400). Det vil sige at 15% af de danske elever (Niveau 1 og derunder) har svært ved at løse opgaver til en tekst, hvis de skal bevæge sig lidt ud over det enkle og klart formulerede, som kan findes i afgrænsede stykker af teksten oftest i begyndelsen. En næsten lige så stor del, 11% af eleverne, er i stand til at læse og forstå samt reagere på de samme tekster på et meget højt niveau (Niveau 4), hvor de har overblik over nuancer og kan kombinere flere oplysninger på en gang samt inddrage formen på en tekst i vurderingen af den. De sammenlignelige nordiske klasser Sverige og Danmark 4. klasse, og Island og Norge 5. klasse ligger meget ens, dog har Danmark her en lidt større spredning i resultaterne end de øvrige. Eleverne i 4. klasse og deres indstilling til skole og læsning Eleverne i Norge, Sverige og Danmark har den højeste andel af elever i undersøgelsen, som føler sig trygge, når de er skole. Gennemgående er det sådan, at der i alle lande er en tendens til, at jo mere trygt eleverne oplever skolen, jo højere scorer de se tabel 1. Læse for sjov uden for skolen Elever, der nyder at læse, læser generelt også mere i deres fritid. Dette er en væsentlig kilde til udvidelse af ordforråd, læseerfaring og dermed læseforståelse. Cirka halvdelen af eleverne i Danmark svarer, at de læser for sjov hver dag eller næsten hver dag. Der er forskel på, hvor meget piger og drenge læser for sjov. Her er der flest piger, 54% mod 43% drenge. Generelt læser piger også bedst i langt de fleste af landene. I alle lande bortset fra Luxembourg og Spanien er der en signifikant forskel til fordel for pigerne. De, der vælger at læse meget for sjov, er ikke overraskende også de gode læsere. I tabel 2 ses sammenhængen mellem læsning for sjov og læsescoren. 14

15 Tabel 1: Indeks over elevernes oplevelse af tryghed i skolen Lande Norge 72 (1,4) 505 (2,1) 27 (1,3) 488 (3,8) 1 (0,3) ~ ~ Sverige 70 (1,4) 558 (2,4) 29 (1,3) 533 (3,2) 2 (0,3) ~ ~ Danmark 68 (1,5) 553 (2,4) 31 (1,4) 535 (3,3) 1 (0,2) ~ ~ Georgien 67 (1,4) 476 (3,1) 32 (1,4) 466 (4,9) 1 (0,2) ~ ~ Bulgarien 65 (1,8) 558 (4,4) 34 (1,7) 531 (5,4) 2 (0,3) ~ ~ Polen 65 (1,3) 527 (2,8) 33 (1,2) 508 (3,1) 2 (0,3) ~ ~ Rusland 63 (1,5) 569 (4,0) 36 (1,5) 558 (3,5) 1 (0,2) ~ ~ Makedonien 62 (1,9) 457 (4,1) 37 (1,8) 431 (5,6) 1 (0,1) ~ ~ Slovenien 61 (1,5) 528 (2,3) 37 (1,4) 511 (2,5) 2 (0,2) ~ ~ Italien 57 (1,8) 560 (3,4) 42 (1,7) 543 (3,6) 2 (0,2) ~ ~ Moldova 55 (2,0) 507 (3,3) 43 (1,9) 493 (3,8) 2 (0,3) ~ ~ Rumænien 54 (2,1) 493 (6,2) 44 (2,0) 490 (5,1) 2 (0,2) ~ ~ Island 54 (0,8) 518 (1,7) 42 (0,7) 504 (1,9) 4 (0,3) 504 (7,1) Internationalt gns. 47 (0,2) 512 (0,7) 50 (0,2) 494 (0,6) 3 (0,1) 487 (1,5) () Tal i parentes henviser til standardfejlen Høj tryghed Medium tryghed Lav tryghed Procent Gns. Score Procent Gns. Score Procent Gns. Score Kilde: IEA Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) 2006 Vurdering af egen læsning Kan elever i fjerde klasse vurdere sig selv som læsere? Data i tabel 3 viser tydeligt, at 4. klasseelever i landene bestemt er i stand til at give en vurdering af egen læsning, som også er i overensstemmelse med faktisk læsescore. Af tabel 3 fremgår, at der internationalt er gennemsnitligt 50 points forskel i læsescore på de elever, der vurderer sig selv højt (Høj EVL) i forhold til middel (Middel EVL) og godt 40 points forskel i læsescore på elever, der vurderer sig selv middel i forhold til lav (Lav EVL). 15

16 Tabel 2: Elevers læsning for sjov uden for skoletid sammenholdt med læsescore udvalgte lande Lande Hver dag eller næsten hver dag En eller to gange om ugen To gange om måneden eller mindre Procent Gns. Score Procent Gns. Score Procent Gns. Score Rusland 58 (1,1) 570 (3,8) 28 (0,8) 559 (3,9) 14 (0,8) 556 (3,9) Canada, Alberta 53 (0,9) 575 (2,5) 23 (0,8) 555 (3,5) 23 (0,9) 537 (2,7) Canada, British Columbia 53 (1,0) 573 (2,9) 26 (0,8) 554 (2,5) 21 (0,9) 531 (4,1) Tyskland 53 (0,9) 563 (2,7) 24 (0,6) 545 (3,0) 24 (0,8) 525 (2,5) Frankrig 51 (1,0) 540 (2,5) 24 (0,8) 517 (2,3) 25 (0,9) 491 (2,7) Canada, Ontario 49 (1,4) 567 (3,2) 25 (1,1) 552 (3,6) 26 (1,1) 534 (4,1) Belgien (Fransk) 49 (1,1) 517 (3,0) 26 (0,7) 495 (2,9) 25 (0,9) 473 (3,1) Island 49 (0,9) 527 (1,9) 23 (0,7) 511 (2,6) 28 (0,7) 485 (2,3) Danmark 49 (1,1) 559 (2,9) 30 (0,8) 540 (2,7) 21 (0,9) 528 (3,2) Italien 38 (1,3) 573 (3,3) 25 (0,7) 554 (3,2) 37 (1,3) 529 (3,8) Luxembourg 38 (0,6) 581 (1,8) 27 (0,7) 551 (2,0) 35 (0,5) 537 (1,5) Israel 38 (1,2) 538 (4,2) 28 (0,9) 518 (4,4) 35 (1,1) 497 (4,1) Slovenien 37 (0,9) 543 (2,5) 33 (0,7) 519 (3,0) 30 (0,9) 500 (2,6) Nederlandene 36 (1,1) 566 (2,1) 22 (0,7) 550 (1,8) 42 (1,1) 530 (1,8) Sverige 36 (1,0) 569 (2,8) 31 (0,9) 549 (3,2) 33 (1,0) 530 (2,6) USA 35 (1,3) 561 (4,3) 22 (0,7) 550 (3,3) 43 (1,4) 521 (3,3) Hong Kong SAR 35 (1,0) 575 (2,6) 33 (0,9) 567 (2,7) 32 (1,0) 549 (2,8) Norge 33 (1,1) 514 (3,4) 30 (1,0) 505 (3,2) 37 (1,2) 481 (3,1) Skotland 33 (1,1) 555 (4,4) 24 (1,0) 533 (3,1) 44 (1,5) 505 (2,7) England 33 (1,2) 575 (4,0) 25 (0,8) 537 (3,5) 42 (1,3) 517 (2,9) Singapore 27 (0,9) 587 (3,9) 26 (0,6) 564 (3,1) 47 (1,0) 540 (2,7) Internationalt gns. 40 (0,2) 516 (0,6) 28 (0,1) 503 (0,6) 32 (0,2) 484 (0,6) () tal i parentes henviser til standardfejlen Kilde: IEA Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS)

17 Tabel 3: Indeks over Elevers Vurdering af egen Læsning (EVL) Høj EVL Middel EVL Lav EVL Lande Israel 63 (0,9) 544 (2,8) 36 (0,9) 477 (4,6) 1 (0,2) ~ ~ Østrig 62 (0,9) 553 (2,4) 36 (0,9) 517 (2,7) 2 (0,3) ~ ~ Sverige 62 (0,9) 569 (2,2) 37 (0,9) 523 (3,0) 2 (0,2) ~ ~ Polen 61 (0,9) 547 (2,2) 36 (0,8) 483 (3,3) 2 (0,3) ~ ~ Norge 61 (1,2) 518 (2,4) 37 (1,2) 477 (3,5) 2 (0,3) ~ ~ Nederlandene 60 (0,9) 560 (1,8) 36 (0,9) 531 (2,2) 4 (0,4) 508 (5,8) Danmark 60 (0,9) 574 (2,2) 38 (0,9) 511 (3,1) 3 (0,3) 442 (8,9) Slovenien 58 (1,0) 545 (2,1) 40 (1,0) 491 (2,4) 2 (0,2) ~ ~ Island 58 (0,8) 534 (1,5) 40 (0,9) 484 (2,1) 2 (0,3) ~ ~ Tyskland 58 (0,9) 571 (2,4) 40 (0,9) 529 (2,2) 2 (0,2) ~ ~ Bulgarien 58 (1,4) 570 (3,9) 38 (1,3) 523 (5,6) 4 (0,6) 482 (14,2) Italien 56 (1,1) 569 (3,2) 41 (1,1) 534 (2,9) 3 (0,3) 496 (9,2) Internationalt gns. 49 (0,2) 529 (0,5) 48 (0,2) 479 (0,6) 3 (0,1) 436 (1,9) () Tal i parentes henviser til standardfejlen Procent Gns. Score Procent Gns. Score Procent Gns. Score Kilde: IEA Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) 2006 Indeksskalaen i tabel 3 er baseret på følgende fire udsagn, som eleverne kunne erklære sig meget enige, lidt enige, lidt uenige, meget uenige i: Når jeg læser for mig selv, forstår jeg næsten alt, hvad jeg læser Jeg læser langsommere end andre i min klasse Læsning er meget let for mig Jeg læser ikke lige så godt som de andre i min klasse 17

18 Lærernes fokus for undervisning i læseforståelse Sammenlignet med resten af Norden viser det sig, at langt flere danske elever har lærere, som er opmærksomme på at benytte ugentlige aktiviteter i undervisningen, som fremmer udviklingen af forståelsesfærdigheder og forståelsesstrategier. Lærernes tilfredshed Generelt er lærerne i Norden tilfredse med deres arbejdsforhold. Der er konstrueret et indeks, som giver et samlet udtryk for lærernes tilfredshed ud fra spørgsmål om: hvor tilfredse lærerne selv er med arbejdet, hvor tilfredse de er med at være på skolen, hvor tilfredse de anser andre lærere på skolen for at være, og hvor vigtigt de anser deres arbejde for at være. 78% af eleverne har lærere, som i meget høj grad er tilfredse. Kun 2% af eleverne har lærere, som er utilfredse med deres arbejde. Lærernes vurdering Der er noget der tyder på, at det stadigvæk er vanskeligt for nogle lærere at vurdere deres klasses læsestandpunkt. I figur 4 ses gennemsnitsscoren samt det scoreområde der indgår i beregningen af gennemsnittet for de klasser, som lærerne vurderede til at ligge henholdsvis over gennemsnittet, som gennemsnittet eller under gennemsnittet samt en gruppe af klasser, hvor læreren mente, at læsestandpunktet varierede meget. Det danske landsgennemsnit med konfidensgrænser er lagt ind i grafen som et lyst bånd mellem point. Der var kun to procent af lærerne, som vurderede deres klasse til at ligge under middel og med en enkelt undtagelse så passede denne vurdering. Blandt de 14% af lærerne, som vurderede deres klasse til at ligge over gennemsnittet, har cirka en tredjedel overvurderet deres elever. Tilsvarende har cirka en tredjedel af de lærere, som mente at deres klasse er som gennemsnittet fejlvurderet deres elever. Og i denne gruppe er der også lærere som undervurderer deres elevers færdigheder. Så selv om mange lærere har en nogenlunde præcis vurdering af deres klasses læsefærdigheder, så er der også en del lærere, hvis vurdering af deres klasser ikke er korrekt. 18

19 Figur 4: Hvordan vil du beskrive læseniveauet i klassen Hvordan vil du beskrive læseniveauet i klassen? Gennemsnitsscore og variation (max-min) Læsescore De fleste er over gennemsnit (14%) De fleste er som gennemsnittet (59%) De fleste er under gennemsnit (2%) Læseniveauet varierer enormt (25%) Forældrene De nordiske lande har den største procentdel af elever i verden, som vokser op i hjem med stærke uddannelsesmæssige ressourcer, vurderet ud fra antallet af bøger i hjemmet (børne- og voksenbøger), computer, avis hver dag og mindst en forælder med en universitetsuddannelse bag sig. Dette er tilfældet for 24% af de danske elever i undersøgelsen, hvilket kun overgås i verden af Norge, hvor det samme gælder for 26% af eleverne. Der er en klar sammenhæng i alle lande mellem hjemmets uddannelsesmæssige ressourcer og elevernes gennemsnitlige læsescore. For de danske elevers vedkommende 19

20 medfører det en gennemsnitlig læsescore, som er 30 skalapoint højere end det nationale gennemsnit svarende til et halvt skoleår. Sammenlignet med de øvrige lande i undersøgelsen hører danske, norske, islandske og nederlandske forældre til de længst uddannede, idet knapt 50% af eleverne i disse lande har mindst en forælder med en mindst treårig videregående uddannelse bag sig. Et andet indtryk af hjemmets betydning for elevernes læsekompetence fås via forældres stillingtagen til udsagn om læsning, fx: Læsning er en vigtig aktivitet i mit hjem, jeg kan lide at læse i min fritid, jeg læser kun hvis jeg søger information. I Sverige, Norge, Skotland og Danmark hører 70% af elevernes forældre til de mest positivt indstillede over for læsning i verden, og igen er dette en positiv markør for elevernes læsekompetence. Forældrene i Danmark, Norge og Sverige hører til de mest tilfredse i verden med skolens indsats i forhold til deres børn. 70% af forældrene er meget tilfredse og kun 2% er decideret utilfredse med skolen. Læseudvikling siden 1991 Da Danmark ikke var med i PIRLS-undersøgelsen i 2001, skal vi helt tilbage til IEA-undersøgelsen fra 1991, som var en forløber for PIRLS, for at se på, hvordan de danske elevers læseudvikling klarer sig i en international sammenligning. Dengang var testen dog helt anderledes, eleverne var et år yngre og deltagerlandene nogle andre, så det er ikke så ligetil at sammenligne umiddelbart. Imidlertid har vi i Danmark indsamlet nogle supplerende oplysninger, som har bevist, at der er en god sammenhæng mellem 1991-prøven og PIRLS Derfor kan vi også her se på, hvordan den danske relative rangplacering har ændret sig i de seneste 15år. Af de klasseelever som deltog i PIRLS 2006 deltog 1040 af dem også i en gentagelse af IEA-91- prøven for 3. klasse. Samtidig lykkedes det også at få yderligere klasseelever fra PIRLS-skolerne til at gennemføre IEA-91-prøven. Som det kan ses i figur 5 er der sket en klar fremgang i læseresultaterne fra 1991 til Den største fremgang er sket i tiden fra 1991 og til 2000, hvor resultater på IEA-91-prøven også blev indsamlet i 20

21 Figur 5: Resultater med IEA-91-testen 3. klasse Rasch-score: læsesikkerhed F2000, 3. klasse DK 2006, 4. klasse Finland 1991 DK 2006, 3. klasse Sverige 1991 Norge 1991 Island Danmark % nået 21

22 forbindelse med et projekt i Folkeskolen 2000 (F2000). I perioden er der således sket en fremgang på 43 scorepoint, hvor det kan konstateres, at det især er læsesikkerheden, der er blevet styrket. Eleverne løste altså de stillede opgaver med bedre forståelse i 2000, end tilfældet var i 1991, men de var ikke blevet hurtigere læsere. Fremgangen er dernæst fortsat fra med yderligere 15 scorepoint. I 2006 viser det sig til gengæld, at bedringen i læsekompetence også slår igennem i forhold til elevernes læsehastighed, således at eleverne nu generelt også har en mere flydende læsning. Resultaterne viser, at eleverne i 3. klasse nu i 2006 når næsten 10% flere opgaver end tidligere, samtidig med at læsesikkerheden også er øget. Der findes ikke nyere internationale resultater med denne prøve, så i figur 5 er resultaterne sammenlignet med de nordiske resultater fra undersøgelsen i 1991 hvor Finland også dengang lå helt i spidsen internationalt. Som det kan ses, er det danske resultat for 3. klasse i 2006 næsten på niveau med, hvad de finske elever kunne dengang, selv om der stadigvæk mangler lidt på læsehastigheden. Men resultatet er helt på niveau med de svenske resultater fra dengang, og bedre end de daværende norske og islandske resultater. Meget tyder således på, at det fokus, der gennem en række år har været på begynderundervisningen i læsning, nu har givet et positivt resultat. For første gang har vi derudover med denne test fået resultater, som kan antyde, hvor meget læsesikkerheden øges på et skoleår. Resultaterne viser en forskel mellem 3. og 4. klasse på godt 60 scorepoint. Fremgangen i læsning i 3. klasse siden 1991 på i alt 58 scorepoint kan derfor anses for at svare til næsten et klassetrin. 22

23 ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJK STUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅAB EFGHIJKLMSTUVWXYZABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆ ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJK STUVWXYZÆEFGHIJKLMSTUVWX STUVWXEFGHIJKLMSTUVWXYZABCJKZÆØÅA STUVWXABCDEFGHIJKLMZÆØÅABCDSTUVWXYZS ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJK STUVWXYZSIJKLMSTABCDEFGHIJKLZÆØSTUVWXYZÆ ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZF

24 PIRLS 2006 er en læseundersøgelse i 40 lande af elever i 4. klasse. Denne danske sammenfatning af hovedresultater er en forløber for den danske rapport, som offentliggøres primo Samtidig holder den de danske resultater fra 2006 op imod resultater fra IEA-91 læseundersøgelsen, hvor Danmark også deltog. International Association for the Evaluation of Educational Achievement ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅ JKLMSTUVWXYZÆØÅABCDEEFGHIJKLMSTUVWXYZ ABCDEFGHIJKLM ÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆØÅ ABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZÆ IJKLMSTUVWXYZM STUVWXEFGHIJKLMSTUVWXYZABCJKZÆØÅABCD VWXABCDEFGHIJKLMZÆØÅABCD STUVWXYZSTUV ABCDEFGHIJKLM XYZÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZSIJKLMST ABCDEFGHIJKLZÆØ STUVWXYZÆØÅABCDEFGHIJKLMSTUVWXYZFGHIJ

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:

Læs mere

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Internationale læseundersøgelser og PIRLS Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller

Læs mere

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien Azerbaijan Belgien (fransk) Bulgarien Canada Colombia Danmark England

Læs mere

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer

Læs mere

PIRLS 2011 en sammenfatning

PIRLS 2011 en sammenfatning Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 89 Offentligt PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien

Læs mere

PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL.

PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL. PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL. JAN MEJDING SENIORFORSKER LOUISE RØNBERG PH.D. STIPENDIAT UNI VERSITET GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års

Læs mere

PIRLS Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen. Sammenfatning

PIRLS Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen. Sammenfatning PIRLS 2016 Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen Sammenfatning Figur 1 Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2016. 1 Australien Azerbaijan Bahrain Belgien (flamsk) Belgien (fransk) Bulgarien

Læs mere

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges

Læs mere

Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS Sammenfatning

Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS Sammenfatning Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS 2016 Sammenfatning 2 Figur 1 Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2016. 1 Australien Azerbaijan Bahrain Belgien (flamsk) Belgien (fransk) Bulgarien

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 23. & 25. FEBRUAR 2015 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2015 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS materialer frit tilgængelige Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS PÅ DPU S HJEMMESIDE Direkte link til hovedside: http://edu.au.dk/pirls Link til materialer:

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011 De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

Jan Mejding Louise Rønberg PIRLS2006. En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse

Jan Mejding Louise Rønberg PIRLS2006. En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse Jan Mejding Louise Rønberg PIRLS2006 En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse PIRLS 2006 Jan Mejding Louise Rønberg PIRLS 2006 En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation

Læs mere

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.

Læs mere

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr.

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr. PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

TIMSS En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Sammenfatning

TIMSS En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Sammenfatning TIMSS 2015 En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi Trends in International Mathematics and Science Study 2 TIMSS 2015 TIMSS 2015 3 INTRODUKTION Hvad er TIMSS 2015?

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 19.00 Til kl.: 21.00 Mødested: Borgerhuset Stationen Ll. Sct. Hans gade 7 lokale 6 Mødenr.: 2 Udvalgets medlemmer: Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 9 Viderebehandling

Læs mere

Stillelæsning er ikke

Stillelæsning er ikke 11/1/2018 Stillelæsning er ikke nok Læsevejlederdagen 1. november 2019 Louise Flensted Rønberg Lektor Videreuddannelse Københavns Professionshøjskole lour@kp.dk 1 1. november 2018 Min dagsorden Hvordan

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Tal fra kriminalforsorgen - August 2019

Tal fra kriminalforsorgen - August 2019 Tal fra kriminalforsorgen - August Koncernledelsessekretariatet, 20. august Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give et

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Der er heller ingen ændringer i eksporten til Sydeuropa.

Der er heller ingen ændringer i eksporten til Sydeuropa. Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.000 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007

Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 87 Offentligt 1 Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Hovedresultater: - Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,

Læs mere

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.

Læs mere

Brevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse

Brevet følges af en  til skolens officielle  adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Unges politiske dannelse

Unges politiske dannelse Jens Bruun og Jonas Lieberkind Unges politiske dannelse En sammenfatning af ICCS 2009 Jens Bruun og Jonas Lieberkind Unges politiske dannelse En sammenfatning af ICCS 2009 2011 Forfatterne Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser 2007 Cirkulære af 19. december 2007 Perst. nr. 103-07 J.nr. 07-5411-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere