Internet-baseret kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internet-baseret kommunikation"

Transkript

1 Udgivet i K. Pedersen, B.R. Olesen og R. Langer (red.), Offentlig kommunikation i spagat, pp Handelshøjskolens Forlag, København, DK. Præprint version. Internet-baseret kommunikation Morten Hertzum * og Keld Bødker * 1 Introduktion I 1991 havde kun 21% af de ansatte i de danske statsinstitutioner en computer, og kun omkring en tredjedel af disse computere var koblet sammen i institutionsinterne lokalnet (APD, 1991). Nu blot 14 år senere er dækningsgraden meget tæt på 100%, og disse computere er ikke blot tilsluttet lokalnet, men har typisk også Internetadgang. I den samme periode har omkring 70% af den danske befolkning fået Internetadgang (hjemmefra og/eller fra arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende), og omkring halvdelen af befolkningen har indenfor det seneste år søgt information på en offentlig institutions website (PLS Rambøll, 2003). Denne drastiske udvikling i adgang til computere samt lokal- og Internet rummer store muligheder for såvel det offentliges interne kommunikation som kommunikationen med borgerne. Men udviklingens voldsomme hastighed betyder, at det endnu langtfra er afklaret, hvilke muligheder informationsteknologien tilbyder i forbindelse med offentlig kommunikation, og hvordan de i praksis opnås. I denne artikel vil vi se på Internet-baseret kommunikation som et middel til både kommunikation mellem offentlige institutioner og kommunikation mellem det offentlige og borgerne. Fokus er på tre gensidigt afhængige områder, der står centralt i bestræbelserne på dels at nå ud til alle involverede parter, dels at finde fodfæste med de muligheder, Internettet tilbyder: Internettet som fælles infrastruktur. Et centralt element i Internettets potentiale er, at det når ud til næsten alle offentlige institutioner såvel som borgere. Nyttiggørelse af dette potentiale til offentlig kommunikation kræver imidlertid langt mere end en teknisk infrastruktur. Troværdighed på Internettet. Troværdighed opbygges over tid i takt med, at brugere gør sig erfaringer med nye medier og muligheder. For Internettets vedkommende har mulighederne endnu langtfra udkrystalliseret sig. Diffusion af information. Offentliggørelse af information er ingen garanti for, at de tiltænkte brugere faktisk får eller opsøger den. Der er derfor behov for viden om, hvordan information, der søges kommunikeret via nye medier som Internettet, spreder sig i befolkningen. Som eksempel vil vi se på offentlig kommunikation i sundhedsvæsenet, hvor forventningerne til IT er store (Haux et al., 2002) og en omfattende Internetportal, sundhed.dk, i øjeblikket er under opbygning. Visionen med sundhed.dk er, at den bliver den elektroniske vej til overblik og effektiv kommunikation for såvel patienter, pårørende, læger, sygeplejersker som andre med en rolle i det danske sundhedsvæsen. 2 Troværdighed på Internettet Troværdighed er en oplevet størrelse, ikke en objektiv. Derfor er troværdighed ikke en egenskab, som nogle websites har fx via en vellykket designproces. Troværdighed er mere flygtig og situeret og opstår gennem den enkelte brugers aktive forholden sig til websitet. Troværdigheden af en offentlig institutions website afhænger således ikke blot af den faglige relevans og kvalitet af den information, der findes på websitet, men også af om denne information er gjort tilgængelig på en måde, der gør det muligt for brugeren at vurdere denne relevans og kvalitet (Hertzum et al., 2002). Troværdighedsbegrebet indebærer tilstedeværelsen af en risiko, som gør det umuligt at opnå sikkerhed. Afhængig af arten af denne risiko kan troværdighed bestå i diskretion, kompetence, pålidelighed, integritet, medfølelse osv. Troværdighed, under en eller anden form, er således en del af enhver relation mellem mennesker (se fx Barber, 1983; Kramer & Tyler, 1996; Rousseau et al., 1998). Specifikt spiller troværdighed en rolle i kommunikation, og det er i den sammenhæng vi bruger begrebet her. * Datalogi, Roskilde Universitetscenter, Bygn. 42.1, 4000 Roskilde, {mhz, 1

2 For en informationssøgende er en vigtig del af kommunikationen med den person, der spørges til råds, at vurdere denne informationskildes troværdighed: Har hun den nødvendige viden? Vil hun give et sandfærdigt og balanceret svar? Endelig må den informationssøgende vurdere, om han har tillid til sin egen evne til at forstå og fortolke svaret rigtigt. Tidligere forskning viser, at den informationssøgende gør klogt i at inddrage kommunikationsmediet i sin vurdering af informationskildens troværdighed. For eksempel har Valley et al. (1998) studeret, hvordan informationskilders troværdighed i forhandlingssituationer varierer med de tre kommunikationsmedier ansigt-til-ansigt, telefon og skriftlige meddelelser. Samlet deltog 69 par af studerende i et eksperiment, hvor den ene studerende fik rollen som sælger, den anden som køber. Med udgangspunkt i den asymmetri, at sælgeren kendte den faktiske værdi af den vare, de forhandlede om, mens køberen ikke gjorde, blev køber og sælger bedt om at blive enige om en pris. De priser, køber og sælger nåede til enighed om, varierede signifikant med kommunikationsmediet. I ansigt-til-ansigt kommunikation var det hyppigste resultat gensidig gevinst, i telefonkommunikation at køberen accepterede at betale mere end varens faktiske værdi, og i skriftlig kommunikation at køber og sælger ikke var i stand til at nå til enighed om en pris. Sælgerne var signifikant mindre tilbøjelige til at lyve om varens værdi ansigt-til-ansigt end over telefonen og noget mindre tilbøjelige til at lyve ansigt til ansigt end på skrift. Set fra køberens synspunkt er ansigt-til-ansigt kommunikation klart at foretrække, da telefonkommunikation er mindre troværdig og hyppigere fører til en ufordelagtig handel, mens skriftlig kommunikation typisk leder til, at der udveksles mindre information, og at flere forhandlinger ender uden resultat. Som kommunikationsmedium omfatter Internettet primært to muligheder, der er af interesse i forbindelse med offentlig kommunikation: webben og . Begge disse muligheder har mest tilfælles med den skriftlige kommunikationsform i Valley et al. studiet (1998). Selvom offentlig kommunikation sjældent drejer sig om at nå til enighed om en pris, er der ofte tale om forhandling mellem en borger og en offentlig institution, fx om hvorvidt borgeren er berettiget til boligstøtte, eller hvilken hjemmehjælp borgeren har brug for. Det understreger, at offentlig kommunikation via Internettet langtfra er et entydigt gode. Når der udveksles mindre information, og specielt på webben hvor kommunikationen overvejende er envejs, får den offentlige kommunikation let en autoritativ form og tone, hvor borgerne forventes at rette ind efter fx et websites felter og kategorier og derved delvis fratages muligheden for at beskrive forholdene, som de selv ser dem. Muligheder og begrænsninger er således forskellige afhængig af, om en borger sidder på sin sagsbehandlers kontor og taler sin sag eller udfylder og indsender et skema på kommunens website. Der er også betydelige fordele blandt forskellene, fx at såvel information om regler og rettigheder som muligheden for at hente skemaer og indsende ansøgninger er tilgængelig hjemmefra, uafhængigt af åbningstider og uden at skulle forklare sig overfor en sagsbehandler. Det giver borgerne bedre muligheder for selv at undersøge deres muligheder og dermed for at vurdere troværdigheden af offentlige institutioners udtalelser og afgørelser. Den største trussel mod et websites troværdighed er tilsyneladende at være ukendt af brugeren (Hertzum et al., 2002). Ikke sådan at forstå at brugere finder ukendte websites utroværdige; men troværdighed såvel som utroværdighed er fraværende, fordi brugeren endnu ikke har dannet sig et indtryk af websitet. Hvis det viser sig at være svært at få information om websitet, kan dette fravær blive en bekymring for brugeren eller ligefrem udvikle sig til en følelse af, at websitet er utroværdigt. Det gælder fx mange e-handelssites, hvor brugerne oplever det som et problem at få tilstrækkelig information om den virkelighed, der ligger bag den virtuelle tilstedeværelse. Denne oplevelse forstærkes af, at webben primært bruges som et middel til at handle og søge information fra et stort antal udbydere, snarere end som et middel til at opbygge et tæt kendskab til nogle få partnere gennem gentagen interaktion og kommunikation over en lang periode. Det kan således vise sig afgørende vigtigt for udbredelsen af netbaseret offentlig kommunikation, at den enkelte borger har et mangeårigt kendskab til i hvert fald nogle offentlige institutioner. Et eksempel er de praktiserende læger, som selvom de driver en privat virksomhed er centrale for borgernes oplevelse af offentlig sundhedsinformation. Tseng & Fogg (1999) opstiller fire troværdighedstyper ud fra hvor solidt et grundlag, de hviler på: Personligt kendskab (ved at have med folk at gøre over en periode danner vi os et billede af deres evner og troværdighed). 2

3 Anbefaling, dvs tredjeparters vurderinger (fx at spørge en person til råds, fordi hun er blevet anbefalet af en, man har tillid til). Inspektion af overfladeegenskaber (fx at vurdere folk på deres påklædning og sprogbrug). Generelle antagelser og stereotyper (fx at tro at ens venner fortæller sandheden, mens brugtvognsforhandlere ikke gør). Personligt kendskab og anbefalinger giver et mere solidt grundlag for at vurdere et websites troværdighed og understreger vigtigheden af tid og gentagne interaktioner i opbygningen af troværdighed. Dette punkt er kritisk i forbindelse med e-handel, men kan som nævnt vise sig at være mindre relevant for net-baseret offentlig kommunikation, da borgerne kender og allerede har et forhold til offentlige institutioner. Andre, mere specifikke trusler mod et websites troværdighed er, at (a) det udtaler sig om noget, der forekommer at ligge udenfor den bagvedliggende institutions kompetenceområde, (b) det giver mistanke om ikke at blive holdt opdateret, så informationen muligvis ikke er ajour, og (c) dets visuelle fremtræden opleves som kold eller uden relation til indholdet. Med hensyn til det tredje punkt har flere studier undersøgt, om det upersonlige præg kan undgås og en mere naturlig dialog opnås ved at personificere websites. Personificering består i at give websites en mere menneskelignende visuel fremtræden og en mindre formaliseret måde at interagere med brugeren på (papirclipsen i MicroSofts Office-pakke er et velkendt, men mindre vellykket eksempel). Light (2001) demonstrerer, at en designmulighed som personificering har forskellig effekt på brugeres oplevelse af troværdigheden af websider, der giver information, og websider, hvor brugerne skal afgive information. På den ene side fandt brugerne, at personificering forbedrede websitets troværdighed gennem etablering af en mere personlig relation mellem website og bruger. Det forbedrede brugernes vurdering af de dele af websitet, hvor de blev præsenteret for information. På den anden side var brugerne mindre tilbøjelige til at oplyse personlige eller økonomiske oplysninger til det personificerede website end til et website med en neutral, forretningsmæssig fremtoning. Det personificerede website fik i højere grad brugerne til at overveje, om personen i den anden ende ville behandle de oplyste data på en betryggende måde. Så særligt når brugere skal oplyse information, er det sikrest at give websites en neutral, forretningsmæssig fremtoning. Flere har hævdet, at gennemsnitsborgeren ikke har tillid til e-handel og andre Internet-transaktioner. Vi tror, i lighed med Riegelsberger & Sasse (2000), at der snarere er tale om et øget behov for tillid, fordi mediet er nyt og endnu ikke har etableret sin troværdighed. Mens fx uprofessionelt interfacedesign kan skade troværdigheden af en offentlig institutions website, er egen brug og andres anbefalinger formodentlig de eneste effektive midler til at skabe mere vedvarende troværdighed. 3 Diffusion af sundhedsinformation Der findes en omfattende mængde sundhedsrelateret information på Internettet. Denne information stilles til rådighed af en bred vifte af myndigheder, organisationer, herunder patientforeninger, og private virksomheder, og den fremstår for den enkelte bruger som enkeltstående øer af information. En række medicinalproducenter har omfattende websites om de sygdomme, de fremstiller og sælger medicin imod. Her foregår en sammensat og svært gennemskuelig blanding af information om sygdommen og markedsføring af medicinalproducentens produkter. En vurdering af sådanne websites troværdighed har mange lighedspunkter med vurdering af egentlige e-handelssites. I modsætning hertil har et stort antal patientforeninger også websites med oplysninger om sygdomme og behandlingsformer. Her opnås troværdighed gennem etablering af et (virtuelt) fællesskab, som med udgangspunkt i den sygdom, der præger deltagernes liv, rummer både empati og faktuel kommunikation (Preece, 1999). Udover disse øer af offentligt tilgængelig information indeholder diverse systemer internt i sundhedsvæsenet oceaner af sundhedsrelateret information. En væsentlig del af denne information er oplysninger i de enkelte patienters journaler. Denne information adskiller sig fra den offentligt tilgængelige information ved, at patienter kun har adgang til oplysningerne i journalen via deres praktiserende læge, en hospitalslæge eller en anden sundhedsprofessionel. Den praktiserende læge spiller en central rolle i patienternes vurdering af den information, de får, fordi patienten normalt har et personligt kendskab til den praktiserende læge opbygget gennem års konsultationer (Arborelius et al., 3

4 1992). Det langvarige forhold betyder både, at patienten har konkret mulighed for at vurdere lægens troværdighed ud fra forløbet af tidligere behandlinger, og at lægen personligt har fulgt patientens tidligere lidelser og kan inddrage den derved opnåede viden i sin vurdering af den aktuelle sygdom. De gentagne konsultationer, hvor patient og praktiserende læge mødes ansigt til ansigt, bliver imidlertid i stigende grad tænkt erstattet af eller suppleret med net-baseret sundhedskommunikation. Et eksempel på dette er sundhed.dk. Sundhed.dk (figur 1) har til formål at støtte patienter og andre borgere i at opnå overblik over den for dem relevante sundhedsinformation ved at tilbyde en fælles indgang til den samlede information fra det danske sundhedsvæsen. I sin øjeblikkelige form giver sundhed.dk adgang til generel information om sygdomme og det danske sundhedsvæsen. Det er imidlertid tanken, at systemet skal udvides med information om den enkelte patient, samlet i forløb der hver omfatter alle registreringer med relation til en given sygdom. Disse sammenhængende patientforløb skal være tilgængelige for både patienten og de sundhedsprofessionelle, der hen igennem forløbet er involveret i behandlingen. Aktuelt er den eneste facilitet af denne type en medicinprofil, som giver et samlet overblik over hvilken medicin en given borger har fået de seneste tolv måneder. Her etableres en sammenhæng på tværs af sygdomme, og derved giver medicinprofilen mulighed for, at de sundhedsprofessionelle, der behandler én sygdom, kan undgå at give præparater og doser, der ikke bør gives samtidig med den medicin, patienten får for andre sygdomme. Medicinprofilen kan også tænkes brugt af hjemmesygeplejersker, der bliver i tvivl om hvilken medicin en patient i øjeblikket skal have eller i hvilken dosis. Hvis ikke al medicin er samlet ét sted i patientens hjem, eller hvis medicinforbruget ofte reguleres, kan et samlet overblik i form af en medicinprofil være et betryggende redskab for hjemmesygeplejersken forudsat at erfaringen viser at medicinprofilen er ajour og brugeren derved kan have tillid til oplysningerne. Sammenhængende patientforløb er blevet et centralt begreb i sundhedsvæsenet og lægger op til, at tillid og troværdighed kun skal etableres i starten af forløbet, hvorefter de involverede sundhedsprofessionelle vil fungere som én behandler, der til stadighed er vidende om det hidtidige forløb og opmærksom på hvem, der skal informeres om kommende behandlingstiltag. I praksis vil det fungere knap så gnidningsløst, og der vil fortsat være risiko for, at patienter mister tilliden til et behandlingssystem, hvor den ene sundhedsprofessionelle tilsyneladende ikke er bekendt med, hvad den anden sundhedsprofessionelle tidligere har gjort eller spurgt om. Endvidere er patienters oplevelse af Figur 1. Den fællesoffentlige sundhedsportal, sundhed.dk. 4

5 behandlingsforløb meget afhængige af, om de oplever fremskridt både henigennem sundhedssystemet og henimod helbredelse eller et bedre liv med en kronisk sygdom (Preston et al., 1999). I den sammenhæng udvikles der i øjeblikket i regi af sundhed.dk et sammenhængende forløb for gravide en elektronisk svangrejournal. I dag er det i vid udstrækning den gravide kvinde, der bærer information om graviditeten rundt mellem de involverede sundhedsprofessionelle. Det kan give anledning til usikkerhed og misforståelser, da den gravide ikke har en sundhedsfaglig basis for at varetage denne formidlingsopgave. En elektronisk svangrejournal vil udvide de sundhedsprofessionelles muligheder for at kommunikere direkte med hinanden, og den vil ligeledes kunne give den gravide et overblik over de konsultationer, prøver, tilbud og lignende, der kommer i perioden frem til fødslen og hvornår de ligger i forløbet. Udbredelsen af Internettet har, som beskrevet i introduktionen, gennemgået en rivende udvikling siden begyndelsen af 1990erne. Adgang til Internettet er imidlertid ikke det samme som faktisk at gøre brug af net-baseret offentlig kommunikation. Nogle borgere hilser de voksende muligheder for net-baseret offentlig kommunikation velkommen; men mange er fortsat tilbageholdende. Det er typisk for, hvordan nye muligheder udbredes (Rogers, 1995). I den gradvise proces, hvor en patient bliver opmærksom på de relevante muligheder, der måtte være i forbindelse med hans eller hendes sygdom, og begynder at gøre brug af dem, spiller andre personers brug og anbefaling af disse muligheder en stor rolle. Kendskab til andres brug og anbefalinger kan fx opstå gennem patientforeninger eller uformelle kontakter til andre patienter. Det illustrerer, at udbredelsen af net-baseret sundhedskommunikation vil ske gradvist, efterhånden som de enkelte patienter oplever mulighederne i sådan kommunikation som både nyttige og troværdige. Det er uvist, hvor mange der efterhånden vil tage disse muligheder til sig; men sundhedsvæsenets fokus på sammenhængende forløb stemmer overens med, at 81% af de adspurgte borgere i en spørgeskemaundersøgelse er enige i, at net-baseret offentlig kommunikation skal fokusere på sammenhængende serviceydelser, på tværs af stat, amter og kommuner (PLS Rambøll, 2003). Samme undersøgelse viser imidlertid, at (a) yngre i højere grad end ældre, (b) mænd i højere grad end kvinder og (c) mellem- og højtuddannede i højere grad end borgere med kortere uddannelser har gjort brug af netbaseret offentlig kommunikation. Disse skævheder understreger, at de mange tiltag til øget brug af Internettet i kommunikationen mellem offentlige institutioner og borgere opleves og vurderes forskelligt af forskellige befolkningsgrupper. Internet-services til ansøgning om hjemmepleje eller beregning af boligstøtte har således mindre udsigt til at slå fuldt igennem ift den samlede målgruppe, da de primært er relevante for ældre eller personer som fx qua en kort uddannelse tilhører en lavtlønsgruppe. Sundhed.dk er under udvikling, og valget af hvilke patientforløb, der udvikles applikationer for, er afgørende for om systemet vinder indpas i befolkningen som indgangen til offentlig sundhedsinformation. Udfordringen er imidlertid ikke blot at vælge patientforløb, hvor patienterne tilhører befolkningsgrupper, der er indstillet på, at Internettet kan indgå i behandlingen, men nok så meget at tilbyde oplysninger og muligheder, der både opleves som nyttige og lette at gå til. For en række patientforløb bliver relevante patientdata i vid udstrækning allerede registreret, men ofte er der forskel på hvilke data, der vurderes relevante og derfor registreres på forskellige hospitaler. Selvom visse af disse forskelle formodentlig er tilfældige, har andre deres årsag i rodfæstede forskelle i behandlingen af sygdommen såvel som koordineringen af arbejdet. Udviklingen af sundhed.dk indbefatter således også et anseeligt arbejde med at etablere landsdækkende beskrivelser af hvilke behandlingstiltag og patientdata, der indgår i givne patientforløb. Hvis denne standardiseringsopgave mislykkes, standser diffusionen af sundhedsinformation allerede inden patienternes vurdering af, om de vil tage sundhed.dk til sig. 4 Diskussion Set i lyset af den voksende kompleksitet af sundhedsarbejde bliver begrænsningerne ved institutionsspecifikke systemer mere og mere tydelige. Udfordringen ved at udvikle tværinstitutionelle systemer øges yderligere af, at systemerne skal muliggøre effektiv kommunikation og koordination mellem meget forskelligartede størrelser, der langtfra er under en fælles ledelse fra enkelte patienter, pårørende, og privatpraktiserende læger, over kommunale sundhedsplejersker, hjemmeplejere og plejehjem, til amtslige/regionale hospitaler og nationale initiativer som sundhed.dk, foruden 5

6 patientforeninger, medicinalproducenter og en række andre interessenter. I det følgende vil vi diskutere tre aspekter af denne udfordring, og hvordan de påvirker den offentlige kommunikations troværdighed: Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle: Fokus på de opnåede resultater, der ofte står i kontrast til de forventede effektiviseringer. Egenomsorg: Fokus på patienterne, der skal leve med deres lidelse, frem for på de sundhedsprofessionelle, der behandler den. Kollaboratorier: Fokus på at støtte samarbejde mere direkte end blot ved at etablere et medium for kommunikation. 4.1 Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle Indførelse af teknologi til støtte af kommunikation og koordination internt i den offentlige forvaltning har i årtier haft forventninger om anseelige effektiviseringer som deres primære begrundelse (Frøkjær & Korsbæk, 1992). Bag indførelsen af journalsystemer i centraladministration lå således en forventning om besparelser på 20-30% af den samlede arbejdstid forbundet med journalisering (Hertzum, 1995); og nu forventes indførelse af mobile, netopkoblede enheder i hjemmeplejen at ville føre til effektiviseringer på 8-15% i forbindelse med visiteringer og revisiteringer (Finansministeriet, 2004). Mange bestræbelser på at styrke offentlig kommunikation med IT ser imidlertid ud til at overvurdere skriftlig dokumentations evne til at kommunikere mening og undervurdere omfanget af det arbejde, der skal til at skrive indhold ind i og afkode indholdet i sådan dokumentation. Teknologiens stadigt voksende lagerkapacitet og båndbredde har gjort det muligt at lagre bogstaveligt talt hver eneste diagnose, behandlingstiltag, ordination, laboratoriesvar, lægenotat, sygeplejerskeobservation, blodsukkermåling osv i en patients behandling. En sådan registrering vil give de sundhedsprofessionelle adgang til enorme datamængder, men indebærer også en risiko for at forveksle det at lagre sådanne data med at lære af dem (Kidd, 1994). Forventningen om effektiviseringer kan således føre til systemer og systemudviklingsprojekter, der allerede fra de bringes på tale savner troværdighed blandt de fremtidige brugere, fordi de oplever systemernes fokus som forfejlet. Det forstærkes af, at de beskedne effektiviseringer, der hidtil er opnået med journalsystemer og en lang række andre IT-systemer til støtte af kommunikation og koordination, tyder på omfattende uklarhed om, hvad det egentlig er for opgaver og arbejdsprocesser, systemerne kan og skal effektivisere (se fx Landauer, 1995). I effektivieringssammenhæng ses Internettet som en infrastruktur, der allerede er etableret i de offentlige institutioner og derudover er platformuafhængig. Net-baseret offentlig kommunikation kan således nå ud til alle potentielle brugere uanset hvilken institution, de sidder i, og hvilken type computer og operativsystem, de har. I sundhedssektoren er det endvidere af stor betydning, at Internettet ikke blot muliggør udveksling af data mellem offentlige institutioner, men også med praktiserende læger, private klinikker og andre sundhedsprofessionelle udenfor de offentlige sundhedsinstitutioner. Design af systemer, som støtter samarbejde på tværs af fag-, institutions- og forvaltningsmæssige grænser, er imidlertid ikke blot et spørgsmål om at etablere en stabil teknisk infrastruktur og skabe et fælles sprog på tværs af fagterminologier, men nok så meget et spørgsmål om integration på tværs af eksisterende systemer. De praktiserende lægers patienter kan have enhver lidelse, som ikke kræver indlæggelse, så hvis hver større lidelse fører til et separat system, vil antallet af systemer blive helt uoverskueligt. De praktiserende læger bruger allerede en bred vifte af systemer, og der er en reel risiko for systemoverload: Nye systemer bliver tilgængelige for de praktiserende læger hele tiden; men for at udnytte de muligheder, systemerne giver, skal den praktiserende læge både finde tid til at sætte sig ind i systemerne og bruge dem tilstrækkeligt hyppigt til ikke at skulle starte forfra hver gang. Det samme gør sig gældende for andre grupper af sundhedsprofessionelle, og alle projekter omkring udvikling af elektroniske patientjournaler må nøje afveje fordelene ved moduler skræddersyet til behandlingen af enkeltsygdomme mod risikoen for system-overload. For patienterne stiller sagen sig anderledes. De lider af én sygdom, eller ganske få, og vil have lettest ved at forholde sig til et system, der er målrettet denne sygdom. Det peger på en markant forskel i kravene til et system til kommunikation internt mellem sundhedsprofessionelle og et system til støtte af egenomsorg. 6

7 4.2 Egenomsorg I sundhedssektoren er der en stigende erkendelse af, at effektiv kommunikation og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og patienter er en hjørnesten i behandlingen af mange sygdomme. Kernen i denne erkendelse er, at det bedste resultat af behandlinger opnås ved at involvere patienterne aktivt i behandlingen af deres sygdomme, snarere end ved at gøre dem til passive objekter for behandling (Ball & Lillis, 2001; Segal, 1998). Patienternes aktive deltagelse ofte kaldet egenomsorg er særlig vigtig i forbindelse med længerevarende og specielt kroniske lidelser, hvor patientens måde at leve med sin sygdom spiller en afgørende rolle for, hvordan den udvikler sig. Tankerne om egenomsorg ændrer fokus i de sundhedsprofessionelles arbejde og giver dermed også anledning til nye prioriteringer i forbindelse med udviklingen af sundhedsit. Elektroniske patientjournaler og lignende systemer fokuserer traditionelt på at dokumentere sygdomsforløb, diagnoser, behandlinger og målinger af blodtryk, blodsukker og andre parametre, der er vigtige for en sundhedsfaglig vurdering af patientens tilstand. Et centralt element i systemerne er, at de først og fremmest registrerer faktuelle oplysninger, mens man er tilbageholdende med at blande disse oplysninger med fortolkninger, forklaringer og prognoser. Det skyldes, at fortolkninger, forklaringer og prognoser ofte justeres og forfines i løbet af behandlingen, og at der derfor er behov for at fastholde muligheden for at gå tilbage og refortolke tidligere registreringer i lyset af en senere udvikling i patientens tilstand. For at kunne læse en patientjournal skal brugeren altså selv kunne relatere de mange registreringer til hinanden og danne et billede af patientens tilstand. Det kræver sundhedsfaglig kompetence og kendskab til de lokale praksisser omkring journaliseringen, og det betyder, at patientjournaler i hele deres opbygning er baseret på kompetent læsning (Garfinkel, 1967). Brugere uden denne kompetence vil ikke være i stand til at læse mening og handlingsanvisninger ud af journalen. Specielt vil de færreste patienter have glæde af journalen som et redskab til øget egenomsorg. Hvis IT-systemer skal støtte patienters egenomsorg er det afgørende vigtigt, at der sikres en kompetent læsning af de oplysninger, systemet indeholder. Det kan fx søges opnået ved at uddanne patienterne. Denne mulighed er mest realistisk i forbindelse med længerevarende og kroniske sygdomme og bruges blandt andet på H:S hospitalernes diabetesambulatorier, hvor nydiagnosticerede diabetikere over en række eftermiddage undervises i årsagerne til deres sygdom, og hvordan de så vidt muligt undgår at den udvikler sig (Danholt et al., 2004). Derudover skaber undervisningen et forum, hvor diabetikere har mulighed for at snakke med andre diabetikere. En anden mulighed for at sikre kompetent læsning af de oplysninger, der registreres, er, at patient og læge løbende kommunikerer om sygdommens udvikling. Det er fx tanken bag Astra Zenecas website for astmatikere, linkmedica.dk. Her kan astmatikere dagligt registrere deres astmasymptomer og deres forbrug af astmamedicin, og en sundhedsprofessionel, typisk astmatikerens praktiserende læge, kan fortolke disse registreringer, vejlede om hvad der udløser astmareaktionerne, og give råd om regulering af medicinforbrug (Nielsen, 2003). Endelig kunne man forestille sig systemer, der reducerer behovet for kompetent læsning ved i højere grad at inkorporere fortolkninger og mere direkte handlingsanvisende output i selve systemet. For patienter ville sådanne systemer være forståelige; men systemernes troværdighed ville være meget afhængige af, om de anbefales af sundhedsprofessionelle fx ved at indgå i behandlingsforløb. Derved kommer systemerne hurtigt til at ligne de systemer, hvor patient og læge løbende kommunikerer om sygdommens udvikling. For sundhedsprofessionelle vil systemer, der inkorporer fortolkning og mere direkte handlingsanvisninger, røre ved indarbejdede holdninger og praksisser om, hvor grænsen går mellem faktuelle registreringer og fortolkninger. Derved vil sådanne systemer meget let blive opfattet som utroværdige, i og med de reducerer en kompleks, dynamisk og situeret fortolkningsproces til output, der fremstår mere utvetydige, end de kan bære. Valget af kommunikationsform og -medium er således vigtigt for brugernes oplevelse af systemernes troværdighed. 4.3 Kollaboratorier IT-systemer til støtte af samarbejde mellem personer, der er fysisk adskilt, fokuserer som regel primært på at gøre det let at dele fælles arbejdsobjekter. Således tilbyder sundhed.dk i øjeblikket primært adgang til generel information om sundhed og sygdomme; patientforeningers websites fokuserer på at dele information om deres fælles lidelse; og udenfor sundhedssektoren tilbyder et system som BSCW (Bentley et al., 1997) adgang til et fællesarkiv, hvor en gruppe via Internettet kan opbevare og udveksle 7

8 links, arbejdspapirer og lignende forud for møder eller som alternativ til at mødes fysisk. Fælles arbejdsobjekter er imidlertid ikke et mål i sig selv; men de fleste systemer til at støtte samarbejde begrænser sig til sådanne fællesarkiv-faciliteter og dermed til kun at yde indirekte støtte til det mål, de fælles arbejdsobjekter er et middel til at opnå. Dette illustreres i figur 2, hvor der skelnes mellem fem abstraktionsniveauer, som stammer fra abstraktionshierarkiet udviklet af Rasmussen et al. (1994). Mens arbejdsobjekter er det mest konkrete niveau, omhandler det mest abstrakte niveau brugerens overordnede mål. Disse mål søges blandt andet opnået gennem brug af IT-systemer, men er meget sjældent repræsenteret direkte i systemernes grænseflade. Den generelle sammenhæng mellem niveauerne er, at hvis man fokuserer på, hvad der foregår på et givet niveau, så giver niveauet over begrundelsen for, hvorfor det foregår, og niveauet under beskriver, hvordan det foregår. Brugerne af et system bevæger sig til stadighed op og ned mellem forskellige abstraktionsniveauer for at afklare og fastholde, hvad de prøver at opnå, hvordan systemet kan støtte dem i det, hvorvidt der er andre aktiviteter, de snarere bør tage sig af, osv. En analyse i form af abstraktionsniveauer giver et strukturelt indblik i et arbejdsdomæne, men siger ikke noget om hvem, der gør hvad, og hvem de gør det sammen med. Et vigtigt skridt i retning af at forstå et arbejdsdomæne er derfor at gøre sig klart, hvilke grupper af interessenter der er involveret. Derved bliver mål, prioriteringer, opgaver osv specifikke for forskellige interessentgrupper. Endelig er det en helt afgørende komplikation i forståelsen af arbejdsdomæner og design af IT-systemer, at opgaver, systemer og de involverede personer gensidigt definerer hinanden. Personers kendskab til visse systemer og visse opgaver former deres forståelse af, hvad deres opgaver er, og hvad teknologien kan tilbyde, og denne forståelse udgør på sin side et perspektiv, der peger på nogle teknologiske muligheder og gør folk blinde for andre (Naur, 1965). Det gør det inderligt svært for både brugere og designere at overskride deres øjeblikkelige måde at opfatte tingene på og forestille sig, hvordan opgaver, brugere og teknologi mest hensigtsmæssigt skal spille sammen i en fremtidig brugssituation. En udviklingsmulighed for systemer til net-baseret offentlig kommunikation er at overskride tendensen til primært at fokusere på lettere deling af fælles arbejdsobjekter og i stedet repræsentere og arbejde med nogle af de højere abstraktionsniveauer direkte i systemernes grænseflade. Derved integreres systemerne tættere i brugernes aktiviteter og får mere karakter af kollaboratorier systemer hvor fokus er på at støtte samarbejde i sin helhed snarere end blot kommunikation. Ambitionen om at integrere systemer tættere i brugernes aktiviteter er ikke ny, men udgør både et potentiale og en stor udfordring. Hvis integrationen lykkes, har brugerne et system, der ikke bare lader dem koncentrere sig om deres arbejde snarere end om at betjene systemet men også støtter komplekse aspekter i udførelsen af dette arbejde. Des tættere et system indtænkes i fagfolks arbejde, des mindre uoverensstemmelser skal der imidlertid til, før systemet gentagne gange opleves som uegnet eller direkte forhindrende for en effektiv udførelse af arbejdet, og brugerne mister tilliden til det. Hospitalspersonale Praktiserende læger Medicinalindustri Patienter/ borgere Mål Personer Opgaver Prioriteringer Arbejdsprocesser Objekter Opgaver Systemer Figur 2. Centrale elementer i design og brug af IT-systemer 8

9 5 Konklusion Den drastiske udvikling i udbredelsen af Internettet siden starten af 1990erne betyder, at det i vid udstrækning fortsat er uafklaret, hvilke muligheder denne teknologi tilbyder i forbindelse med offentlig kommunikation, og hvordan de i praksis opnås. Som teknisk infrastruktur har Internettet etableret forbindelse mellem så at sige alle offentlige institutioner og de fleste borgere, men udnyttelsen af dette potentiale i form af vellykkede systemer er en kompleks opgave med mange faldgruber. Endnu er eksemplerne på vellykkede systemer få og typisk meget simplere, end visionerne lægger op til. Indenfor sundhedsområdet er sundhed.dk et godt eksempel på et system, hvor planerne om at formidle og understøtte sammenhængende, patientnære forløb på tværs af fag-, kommune- og institutionsgrænser står i kontrast til de øjeblikkelige faciliteter, der giver adgang til generel information om sygdomme og det danske sundhedsvæsen. En afgørende faktor i den videre net-baserede udbredelse af sundhedsinformation til befolkningen er, at brugerne oplever systemerne som troværdige og nyttige. De sammenhængende forløb og patienternes mangeårige forhold til deres praktiserende læge er væsentlige i denne sammenhæng og en vigtig forskel i forhold til e-handelssites. Net-baseret kommunikation er imidlertid ikke blot et middel til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, men også til kommunikation internt mellem sundhedsprofessionelle. Her har et afgørende formål med at indføre teknologi typisk været en forventning om effektiviseringer. En central udfordring i udviklingen af landsdækkende systemer som sundhed.dk er, at dette formål ikke reducerer systemernes faglige troværdighed og skaber uvilje mod den standardisering og koordination, der er en forudsætning for landsdækkende systemer og sammenhængende forløb. Endelig er der behov for systemer, som går ud over kommunikation og tænkes tættere ind i brugernes samlede aktiviteter net-baseret kollaboration. Taksigelser Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med Healthcare IT projektet, som medfinansieres af Forskningsrådenes program for IT-forskning, netværkssamfundet, IT-læring og pædagogisk og integreret produktion. Referencer APD 1991: Statens EDB til administrative formål. København: Administrations- og Personaledepartementet. Arborelius, E., Timpka, T., Nyce, J.M. 1992: Patients comment on video-recorded consultations The good GP and the bad. Scandinavian Journal of Social Medicine 20(4), Ball, M.J., Lillis, J. 2001: E-health: Transforming the physician/patient relationship. International Journal of Medical Informatics 61(1), Barber, B. 1983: The logic and limits of trust. New Brunswick, NJ: Rutgers University Press. Bentley, R., Horstmann, T., Trevor, J. 1997: The World Wide Web as enabling technology for CSCW: The case of BSCW. Computer Supported Cooperative Work 6(2&3), Danholt, P., Bødker, K., Hertzum, M., Simonsen, J. 2004: Healthcare IT and patient empowerment: The case of diabetes treatment. A. Bond, A. Clement, F. de Cindio, D. Schuler, P. van den Basselaar (eds.), PDC 2004: Eighth Biennial Participatory Design Conference, Vol. II (pp ). Palo Alto, CA: Computer Professionals for Social Responsibility. Finansministeriet 2004: Budgetredegørelse 2004: Udgifter og effektivitet i den offentlige sektor. København: Finansministeriet. Frøkjær, E., Korsbæk, H. 1992: Informatization policies in Denmark. P.H.A. Frissen et al. (eds.), European Public Administration and Informatization (pp ). Amsterdam: IOS Press. Garfinkel, H. 1967: Good organizational reasons for bad clinic records. H. Garfinkel, Studies in Ethnomethodology (pp ). Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall. 9

10 Haux, R., Ammenwerth, E., Herzog, W., Knaup, P. 2002: Health care in the information society. A prognosis for the year International Journal of Medical Informatics 66(1-3), Hertzum, M. 1995: Computer support for document management in the Danish central government. Information Infrastructure and Policy 4(2), Hertzum, M., Andersen, H.H.K., Andersen, V., Hansen, C.B. 2002: Trust in information sources: Seeking information from people, documents, and virtual agents. Interacting with Computers 14(5), Kidd, A. 1994: The marks are on the knowledge worker. Proceedings of the ACM CHI 94 Conference on Human Factors in Computing Systems (pp ). New York: ACM Press. Kramer, R.M., Tyler, T.R (eds.): Trust in organizations: Frontiers of theory and research. Thousand Oaks, CA: Sage. Landauer, T.K. 1995: The trouble with computers: Usefulness, usability, and productivity. Cambridge, MA: MIT Press. Light, A. 2001: The influence of context on users responses to websites. New Review of Information Behaviour Research 2, Naur, P. 1965: The place of programming in a world of problems, tools, and people. W. Kalenich (ed.), Proceedings of the IFIP Congress 65 (pp ). Washington, DC: Spartan Books. [Genoptrykt 1992 i P. Naur, Computing: A Human Activity (pp. 1-9). New York: ACM Press] Nielsen, H.L. 2003: Self-monitoring: IT and the construction of the competent patient. Papers in Organization No. 50. København: Copenhagen Business School. PLS Rambøll 2003: Digitalisering 2003: Undersøgelse blandt politikere, embedsmænd og borgere. København: PLS Rambøll Management. Preece, J. 1999: Emphatic communities: Balancing emotional and factual communication. Interacting with Computers 12(1), Preston, C., Cheater, F., Baker, R., Hearnshaw, H. 1999: Left in limbo: Patients views on care across the primary/secondary interface. Quality in Health Care 8(1), Rasmussen, J., Pejtersen, A.M., Goodstein, L.P. 1994: Cognitive systems engineering. New York: Wiley. Riegelsberger, J., Sasse, M.A. 2000: Trust me, I m a.com : The problem of reassuring shoppers in electronic retail environments. Intermedia 28(4). Rogers, E.M. 1995: Diffusion of innovations, 4th edition. New York: Free Press. Rousseau, D.M., Sitkin, S.B., Burt, R.S., Camerer, C (eds.): Not so different after all: A crossdiscipline view of trust [Særnummer]. Academy of Management Review 23(3). Segal, L. 1998: The importance of patient empowerment in health system reform. Health Policy 44(1), Tseng, S., Fogg, B.J. 1999: Credibility and computing technology. Communications of the ACM 42(5), Valley, K.L., Moag, J., Bazerman, M.H. 1998: A matter of trust : Effects of communication on the efficiency and distribution of outcomes. Journal of Economic Behavior & Organization 34(2),

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren Albena Mihovska, Lektor og Neeli Prasad, Lektor Center for TeleInfrastruktur (CTIF) Aalborg Universitet {albena, np}@es.aau.dk Plejesektorens udfordringer-og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008

DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008 Hvilke behov har sundhedssektoren? Sundhedssektoren som kunde. DI Netværk for sundheds-it 4.06.2008 v/ Sector Manager Darko Loncar, Siemens A/S Copyright Siemens AG 2008. All rights reserved Sundhedssektoren

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme Din telefoncentral Din klinik Din stemme Indhold 3 A-DATA - Professionel softwareleverandør til det danske sundhedsvæsen. 4 IP-telefoni - Hvad er det og hvordan virker det i praksis? 5 Telefoncentralen

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere