Internet-baseret kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internet-baseret kommunikation"

Transkript

1 Udgivet i K. Pedersen, B.R. Olesen og R. Langer (red.), Offentlig kommunikation i spagat, pp Handelshøjskolens Forlag, København, DK. Præprint version. Internet-baseret kommunikation Morten Hertzum * og Keld Bødker * 1 Introduktion I 1991 havde kun 21% af de ansatte i de danske statsinstitutioner en computer, og kun omkring en tredjedel af disse computere var koblet sammen i institutionsinterne lokalnet (APD, 1991). Nu blot 14 år senere er dækningsgraden meget tæt på 100%, og disse computere er ikke blot tilsluttet lokalnet, men har typisk også Internetadgang. I den samme periode har omkring 70% af den danske befolkning fået Internetadgang (hjemmefra og/eller fra arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende), og omkring halvdelen af befolkningen har indenfor det seneste år søgt information på en offentlig institutions website (PLS Rambøll, 2003). Denne drastiske udvikling i adgang til computere samt lokal- og Internet rummer store muligheder for såvel det offentliges interne kommunikation som kommunikationen med borgerne. Men udviklingens voldsomme hastighed betyder, at det endnu langtfra er afklaret, hvilke muligheder informationsteknologien tilbyder i forbindelse med offentlig kommunikation, og hvordan de i praksis opnås. I denne artikel vil vi se på Internet-baseret kommunikation som et middel til både kommunikation mellem offentlige institutioner og kommunikation mellem det offentlige og borgerne. Fokus er på tre gensidigt afhængige områder, der står centralt i bestræbelserne på dels at nå ud til alle involverede parter, dels at finde fodfæste med de muligheder, Internettet tilbyder: Internettet som fælles infrastruktur. Et centralt element i Internettets potentiale er, at det når ud til næsten alle offentlige institutioner såvel som borgere. Nyttiggørelse af dette potentiale til offentlig kommunikation kræver imidlertid langt mere end en teknisk infrastruktur. Troværdighed på Internettet. Troværdighed opbygges over tid i takt med, at brugere gør sig erfaringer med nye medier og muligheder. For Internettets vedkommende har mulighederne endnu langtfra udkrystalliseret sig. Diffusion af information. Offentliggørelse af information er ingen garanti for, at de tiltænkte brugere faktisk får eller opsøger den. Der er derfor behov for viden om, hvordan information, der søges kommunikeret via nye medier som Internettet, spreder sig i befolkningen. Som eksempel vil vi se på offentlig kommunikation i sundhedsvæsenet, hvor forventningerne til IT er store (Haux et al., 2002) og en omfattende Internetportal, sundhed.dk, i øjeblikket er under opbygning. Visionen med sundhed.dk er, at den bliver den elektroniske vej til overblik og effektiv kommunikation for såvel patienter, pårørende, læger, sygeplejersker som andre med en rolle i det danske sundhedsvæsen. 2 Troværdighed på Internettet Troværdighed er en oplevet størrelse, ikke en objektiv. Derfor er troværdighed ikke en egenskab, som nogle websites har fx via en vellykket designproces. Troværdighed er mere flygtig og situeret og opstår gennem den enkelte brugers aktive forholden sig til websitet. Troværdigheden af en offentlig institutions website afhænger således ikke blot af den faglige relevans og kvalitet af den information, der findes på websitet, men også af om denne information er gjort tilgængelig på en måde, der gør det muligt for brugeren at vurdere denne relevans og kvalitet (Hertzum et al., 2002). Troværdighedsbegrebet indebærer tilstedeværelsen af en risiko, som gør det umuligt at opnå sikkerhed. Afhængig af arten af denne risiko kan troværdighed bestå i diskretion, kompetence, pålidelighed, integritet, medfølelse osv. Troværdighed, under en eller anden form, er således en del af enhver relation mellem mennesker (se fx Barber, 1983; Kramer & Tyler, 1996; Rousseau et al., 1998). Specifikt spiller troværdighed en rolle i kommunikation, og det er i den sammenhæng vi bruger begrebet her. * Datalogi, Roskilde Universitetscenter, Bygn. 42.1, 4000 Roskilde, {mhz, 1

2 For en informationssøgende er en vigtig del af kommunikationen med den person, der spørges til råds, at vurdere denne informationskildes troværdighed: Har hun den nødvendige viden? Vil hun give et sandfærdigt og balanceret svar? Endelig må den informationssøgende vurdere, om han har tillid til sin egen evne til at forstå og fortolke svaret rigtigt. Tidligere forskning viser, at den informationssøgende gør klogt i at inddrage kommunikationsmediet i sin vurdering af informationskildens troværdighed. For eksempel har Valley et al. (1998) studeret, hvordan informationskilders troværdighed i forhandlingssituationer varierer med de tre kommunikationsmedier ansigt-til-ansigt, telefon og skriftlige meddelelser. Samlet deltog 69 par af studerende i et eksperiment, hvor den ene studerende fik rollen som sælger, den anden som køber. Med udgangspunkt i den asymmetri, at sælgeren kendte den faktiske værdi af den vare, de forhandlede om, mens køberen ikke gjorde, blev køber og sælger bedt om at blive enige om en pris. De priser, køber og sælger nåede til enighed om, varierede signifikant med kommunikationsmediet. I ansigt-til-ansigt kommunikation var det hyppigste resultat gensidig gevinst, i telefonkommunikation at køberen accepterede at betale mere end varens faktiske værdi, og i skriftlig kommunikation at køber og sælger ikke var i stand til at nå til enighed om en pris. Sælgerne var signifikant mindre tilbøjelige til at lyve om varens værdi ansigt-til-ansigt end over telefonen og noget mindre tilbøjelige til at lyve ansigt til ansigt end på skrift. Set fra køberens synspunkt er ansigt-til-ansigt kommunikation klart at foretrække, da telefonkommunikation er mindre troværdig og hyppigere fører til en ufordelagtig handel, mens skriftlig kommunikation typisk leder til, at der udveksles mindre information, og at flere forhandlinger ender uden resultat. Som kommunikationsmedium omfatter Internettet primært to muligheder, der er af interesse i forbindelse med offentlig kommunikation: webben og . Begge disse muligheder har mest tilfælles med den skriftlige kommunikationsform i Valley et al. studiet (1998). Selvom offentlig kommunikation sjældent drejer sig om at nå til enighed om en pris, er der ofte tale om forhandling mellem en borger og en offentlig institution, fx om hvorvidt borgeren er berettiget til boligstøtte, eller hvilken hjemmehjælp borgeren har brug for. Det understreger, at offentlig kommunikation via Internettet langtfra er et entydigt gode. Når der udveksles mindre information, og specielt på webben hvor kommunikationen overvejende er envejs, får den offentlige kommunikation let en autoritativ form og tone, hvor borgerne forventes at rette ind efter fx et websites felter og kategorier og derved delvis fratages muligheden for at beskrive forholdene, som de selv ser dem. Muligheder og begrænsninger er således forskellige afhængig af, om en borger sidder på sin sagsbehandlers kontor og taler sin sag eller udfylder og indsender et skema på kommunens website. Der er også betydelige fordele blandt forskellene, fx at såvel information om regler og rettigheder som muligheden for at hente skemaer og indsende ansøgninger er tilgængelig hjemmefra, uafhængigt af åbningstider og uden at skulle forklare sig overfor en sagsbehandler. Det giver borgerne bedre muligheder for selv at undersøge deres muligheder og dermed for at vurdere troværdigheden af offentlige institutioners udtalelser og afgørelser. Den største trussel mod et websites troværdighed er tilsyneladende at være ukendt af brugeren (Hertzum et al., 2002). Ikke sådan at forstå at brugere finder ukendte websites utroværdige; men troværdighed såvel som utroværdighed er fraværende, fordi brugeren endnu ikke har dannet sig et indtryk af websitet. Hvis det viser sig at være svært at få information om websitet, kan dette fravær blive en bekymring for brugeren eller ligefrem udvikle sig til en følelse af, at websitet er utroværdigt. Det gælder fx mange e-handelssites, hvor brugerne oplever det som et problem at få tilstrækkelig information om den virkelighed, der ligger bag den virtuelle tilstedeværelse. Denne oplevelse forstærkes af, at webben primært bruges som et middel til at handle og søge information fra et stort antal udbydere, snarere end som et middel til at opbygge et tæt kendskab til nogle få partnere gennem gentagen interaktion og kommunikation over en lang periode. Det kan således vise sig afgørende vigtigt for udbredelsen af netbaseret offentlig kommunikation, at den enkelte borger har et mangeårigt kendskab til i hvert fald nogle offentlige institutioner. Et eksempel er de praktiserende læger, som selvom de driver en privat virksomhed er centrale for borgernes oplevelse af offentlig sundhedsinformation. Tseng & Fogg (1999) opstiller fire troværdighedstyper ud fra hvor solidt et grundlag, de hviler på: Personligt kendskab (ved at have med folk at gøre over en periode danner vi os et billede af deres evner og troværdighed). 2

3 Anbefaling, dvs tredjeparters vurderinger (fx at spørge en person til råds, fordi hun er blevet anbefalet af en, man har tillid til). Inspektion af overfladeegenskaber (fx at vurdere folk på deres påklædning og sprogbrug). Generelle antagelser og stereotyper (fx at tro at ens venner fortæller sandheden, mens brugtvognsforhandlere ikke gør). Personligt kendskab og anbefalinger giver et mere solidt grundlag for at vurdere et websites troværdighed og understreger vigtigheden af tid og gentagne interaktioner i opbygningen af troværdighed. Dette punkt er kritisk i forbindelse med e-handel, men kan som nævnt vise sig at være mindre relevant for net-baseret offentlig kommunikation, da borgerne kender og allerede har et forhold til offentlige institutioner. Andre, mere specifikke trusler mod et websites troværdighed er, at (a) det udtaler sig om noget, der forekommer at ligge udenfor den bagvedliggende institutions kompetenceområde, (b) det giver mistanke om ikke at blive holdt opdateret, så informationen muligvis ikke er ajour, og (c) dets visuelle fremtræden opleves som kold eller uden relation til indholdet. Med hensyn til det tredje punkt har flere studier undersøgt, om det upersonlige præg kan undgås og en mere naturlig dialog opnås ved at personificere websites. Personificering består i at give websites en mere menneskelignende visuel fremtræden og en mindre formaliseret måde at interagere med brugeren på (papirclipsen i MicroSofts Office-pakke er et velkendt, men mindre vellykket eksempel). Light (2001) demonstrerer, at en designmulighed som personificering har forskellig effekt på brugeres oplevelse af troværdigheden af websider, der giver information, og websider, hvor brugerne skal afgive information. På den ene side fandt brugerne, at personificering forbedrede websitets troværdighed gennem etablering af en mere personlig relation mellem website og bruger. Det forbedrede brugernes vurdering af de dele af websitet, hvor de blev præsenteret for information. På den anden side var brugerne mindre tilbøjelige til at oplyse personlige eller økonomiske oplysninger til det personificerede website end til et website med en neutral, forretningsmæssig fremtoning. Det personificerede website fik i højere grad brugerne til at overveje, om personen i den anden ende ville behandle de oplyste data på en betryggende måde. Så særligt når brugere skal oplyse information, er det sikrest at give websites en neutral, forretningsmæssig fremtoning. Flere har hævdet, at gennemsnitsborgeren ikke har tillid til e-handel og andre Internet-transaktioner. Vi tror, i lighed med Riegelsberger & Sasse (2000), at der snarere er tale om et øget behov for tillid, fordi mediet er nyt og endnu ikke har etableret sin troværdighed. Mens fx uprofessionelt interfacedesign kan skade troværdigheden af en offentlig institutions website, er egen brug og andres anbefalinger formodentlig de eneste effektive midler til at skabe mere vedvarende troværdighed. 3 Diffusion af sundhedsinformation Der findes en omfattende mængde sundhedsrelateret information på Internettet. Denne information stilles til rådighed af en bred vifte af myndigheder, organisationer, herunder patientforeninger, og private virksomheder, og den fremstår for den enkelte bruger som enkeltstående øer af information. En række medicinalproducenter har omfattende websites om de sygdomme, de fremstiller og sælger medicin imod. Her foregår en sammensat og svært gennemskuelig blanding af information om sygdommen og markedsføring af medicinalproducentens produkter. En vurdering af sådanne websites troværdighed har mange lighedspunkter med vurdering af egentlige e-handelssites. I modsætning hertil har et stort antal patientforeninger også websites med oplysninger om sygdomme og behandlingsformer. Her opnås troværdighed gennem etablering af et (virtuelt) fællesskab, som med udgangspunkt i den sygdom, der præger deltagernes liv, rummer både empati og faktuel kommunikation (Preece, 1999). Udover disse øer af offentligt tilgængelig information indeholder diverse systemer internt i sundhedsvæsenet oceaner af sundhedsrelateret information. En væsentlig del af denne information er oplysninger i de enkelte patienters journaler. Denne information adskiller sig fra den offentligt tilgængelige information ved, at patienter kun har adgang til oplysningerne i journalen via deres praktiserende læge, en hospitalslæge eller en anden sundhedsprofessionel. Den praktiserende læge spiller en central rolle i patienternes vurdering af den information, de får, fordi patienten normalt har et personligt kendskab til den praktiserende læge opbygget gennem års konsultationer (Arborelius et al., 3

4 1992). Det langvarige forhold betyder både, at patienten har konkret mulighed for at vurdere lægens troværdighed ud fra forløbet af tidligere behandlinger, og at lægen personligt har fulgt patientens tidligere lidelser og kan inddrage den derved opnåede viden i sin vurdering af den aktuelle sygdom. De gentagne konsultationer, hvor patient og praktiserende læge mødes ansigt til ansigt, bliver imidlertid i stigende grad tænkt erstattet af eller suppleret med net-baseret sundhedskommunikation. Et eksempel på dette er sundhed.dk. Sundhed.dk (figur 1) har til formål at støtte patienter og andre borgere i at opnå overblik over den for dem relevante sundhedsinformation ved at tilbyde en fælles indgang til den samlede information fra det danske sundhedsvæsen. I sin øjeblikkelige form giver sundhed.dk adgang til generel information om sygdomme og det danske sundhedsvæsen. Det er imidlertid tanken, at systemet skal udvides med information om den enkelte patient, samlet i forløb der hver omfatter alle registreringer med relation til en given sygdom. Disse sammenhængende patientforløb skal være tilgængelige for både patienten og de sundhedsprofessionelle, der hen igennem forløbet er involveret i behandlingen. Aktuelt er den eneste facilitet af denne type en medicinprofil, som giver et samlet overblik over hvilken medicin en given borger har fået de seneste tolv måneder. Her etableres en sammenhæng på tværs af sygdomme, og derved giver medicinprofilen mulighed for, at de sundhedsprofessionelle, der behandler én sygdom, kan undgå at give præparater og doser, der ikke bør gives samtidig med den medicin, patienten får for andre sygdomme. Medicinprofilen kan også tænkes brugt af hjemmesygeplejersker, der bliver i tvivl om hvilken medicin en patient i øjeblikket skal have eller i hvilken dosis. Hvis ikke al medicin er samlet ét sted i patientens hjem, eller hvis medicinforbruget ofte reguleres, kan et samlet overblik i form af en medicinprofil være et betryggende redskab for hjemmesygeplejersken forudsat at erfaringen viser at medicinprofilen er ajour og brugeren derved kan have tillid til oplysningerne. Sammenhængende patientforløb er blevet et centralt begreb i sundhedsvæsenet og lægger op til, at tillid og troværdighed kun skal etableres i starten af forløbet, hvorefter de involverede sundhedsprofessionelle vil fungere som én behandler, der til stadighed er vidende om det hidtidige forløb og opmærksom på hvem, der skal informeres om kommende behandlingstiltag. I praksis vil det fungere knap så gnidningsløst, og der vil fortsat være risiko for, at patienter mister tilliden til et behandlingssystem, hvor den ene sundhedsprofessionelle tilsyneladende ikke er bekendt med, hvad den anden sundhedsprofessionelle tidligere har gjort eller spurgt om. Endvidere er patienters oplevelse af Figur 1. Den fællesoffentlige sundhedsportal, sundhed.dk. 4

5 behandlingsforløb meget afhængige af, om de oplever fremskridt både henigennem sundhedssystemet og henimod helbredelse eller et bedre liv med en kronisk sygdom (Preston et al., 1999). I den sammenhæng udvikles der i øjeblikket i regi af sundhed.dk et sammenhængende forløb for gravide en elektronisk svangrejournal. I dag er det i vid udstrækning den gravide kvinde, der bærer information om graviditeten rundt mellem de involverede sundhedsprofessionelle. Det kan give anledning til usikkerhed og misforståelser, da den gravide ikke har en sundhedsfaglig basis for at varetage denne formidlingsopgave. En elektronisk svangrejournal vil udvide de sundhedsprofessionelles muligheder for at kommunikere direkte med hinanden, og den vil ligeledes kunne give den gravide et overblik over de konsultationer, prøver, tilbud og lignende, der kommer i perioden frem til fødslen og hvornår de ligger i forløbet. Udbredelsen af Internettet har, som beskrevet i introduktionen, gennemgået en rivende udvikling siden begyndelsen af 1990erne. Adgang til Internettet er imidlertid ikke det samme som faktisk at gøre brug af net-baseret offentlig kommunikation. Nogle borgere hilser de voksende muligheder for net-baseret offentlig kommunikation velkommen; men mange er fortsat tilbageholdende. Det er typisk for, hvordan nye muligheder udbredes (Rogers, 1995). I den gradvise proces, hvor en patient bliver opmærksom på de relevante muligheder, der måtte være i forbindelse med hans eller hendes sygdom, og begynder at gøre brug af dem, spiller andre personers brug og anbefaling af disse muligheder en stor rolle. Kendskab til andres brug og anbefalinger kan fx opstå gennem patientforeninger eller uformelle kontakter til andre patienter. Det illustrerer, at udbredelsen af net-baseret sundhedskommunikation vil ske gradvist, efterhånden som de enkelte patienter oplever mulighederne i sådan kommunikation som både nyttige og troværdige. Det er uvist, hvor mange der efterhånden vil tage disse muligheder til sig; men sundhedsvæsenets fokus på sammenhængende forløb stemmer overens med, at 81% af de adspurgte borgere i en spørgeskemaundersøgelse er enige i, at net-baseret offentlig kommunikation skal fokusere på sammenhængende serviceydelser, på tværs af stat, amter og kommuner (PLS Rambøll, 2003). Samme undersøgelse viser imidlertid, at (a) yngre i højere grad end ældre, (b) mænd i højere grad end kvinder og (c) mellem- og højtuddannede i højere grad end borgere med kortere uddannelser har gjort brug af netbaseret offentlig kommunikation. Disse skævheder understreger, at de mange tiltag til øget brug af Internettet i kommunikationen mellem offentlige institutioner og borgere opleves og vurderes forskelligt af forskellige befolkningsgrupper. Internet-services til ansøgning om hjemmepleje eller beregning af boligstøtte har således mindre udsigt til at slå fuldt igennem ift den samlede målgruppe, da de primært er relevante for ældre eller personer som fx qua en kort uddannelse tilhører en lavtlønsgruppe. Sundhed.dk er under udvikling, og valget af hvilke patientforløb, der udvikles applikationer for, er afgørende for om systemet vinder indpas i befolkningen som indgangen til offentlig sundhedsinformation. Udfordringen er imidlertid ikke blot at vælge patientforløb, hvor patienterne tilhører befolkningsgrupper, der er indstillet på, at Internettet kan indgå i behandlingen, men nok så meget at tilbyde oplysninger og muligheder, der både opleves som nyttige og lette at gå til. For en række patientforløb bliver relevante patientdata i vid udstrækning allerede registreret, men ofte er der forskel på hvilke data, der vurderes relevante og derfor registreres på forskellige hospitaler. Selvom visse af disse forskelle formodentlig er tilfældige, har andre deres årsag i rodfæstede forskelle i behandlingen af sygdommen såvel som koordineringen af arbejdet. Udviklingen af sundhed.dk indbefatter således også et anseeligt arbejde med at etablere landsdækkende beskrivelser af hvilke behandlingstiltag og patientdata, der indgår i givne patientforløb. Hvis denne standardiseringsopgave mislykkes, standser diffusionen af sundhedsinformation allerede inden patienternes vurdering af, om de vil tage sundhed.dk til sig. 4 Diskussion Set i lyset af den voksende kompleksitet af sundhedsarbejde bliver begrænsningerne ved institutionsspecifikke systemer mere og mere tydelige. Udfordringen ved at udvikle tværinstitutionelle systemer øges yderligere af, at systemerne skal muliggøre effektiv kommunikation og koordination mellem meget forskelligartede størrelser, der langtfra er under en fælles ledelse fra enkelte patienter, pårørende, og privatpraktiserende læger, over kommunale sundhedsplejersker, hjemmeplejere og plejehjem, til amtslige/regionale hospitaler og nationale initiativer som sundhed.dk, foruden 5

6 patientforeninger, medicinalproducenter og en række andre interessenter. I det følgende vil vi diskutere tre aspekter af denne udfordring, og hvordan de påvirker den offentlige kommunikations troværdighed: Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle: Fokus på de opnåede resultater, der ofte står i kontrast til de forventede effektiviseringer. Egenomsorg: Fokus på patienterne, der skal leve med deres lidelse, frem for på de sundhedsprofessionelle, der behandler den. Kollaboratorier: Fokus på at støtte samarbejde mere direkte end blot ved at etablere et medium for kommunikation. 4.1 Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle Indførelse af teknologi til støtte af kommunikation og koordination internt i den offentlige forvaltning har i årtier haft forventninger om anseelige effektiviseringer som deres primære begrundelse (Frøkjær & Korsbæk, 1992). Bag indførelsen af journalsystemer i centraladministration lå således en forventning om besparelser på 20-30% af den samlede arbejdstid forbundet med journalisering (Hertzum, 1995); og nu forventes indførelse af mobile, netopkoblede enheder i hjemmeplejen at ville føre til effektiviseringer på 8-15% i forbindelse med visiteringer og revisiteringer (Finansministeriet, 2004). Mange bestræbelser på at styrke offentlig kommunikation med IT ser imidlertid ud til at overvurdere skriftlig dokumentations evne til at kommunikere mening og undervurdere omfanget af det arbejde, der skal til at skrive indhold ind i og afkode indholdet i sådan dokumentation. Teknologiens stadigt voksende lagerkapacitet og båndbredde har gjort det muligt at lagre bogstaveligt talt hver eneste diagnose, behandlingstiltag, ordination, laboratoriesvar, lægenotat, sygeplejerskeobservation, blodsukkermåling osv i en patients behandling. En sådan registrering vil give de sundhedsprofessionelle adgang til enorme datamængder, men indebærer også en risiko for at forveksle det at lagre sådanne data med at lære af dem (Kidd, 1994). Forventningen om effektiviseringer kan således føre til systemer og systemudviklingsprojekter, der allerede fra de bringes på tale savner troværdighed blandt de fremtidige brugere, fordi de oplever systemernes fokus som forfejlet. Det forstærkes af, at de beskedne effektiviseringer, der hidtil er opnået med journalsystemer og en lang række andre IT-systemer til støtte af kommunikation og koordination, tyder på omfattende uklarhed om, hvad det egentlig er for opgaver og arbejdsprocesser, systemerne kan og skal effektivisere (se fx Landauer, 1995). I effektivieringssammenhæng ses Internettet som en infrastruktur, der allerede er etableret i de offentlige institutioner og derudover er platformuafhængig. Net-baseret offentlig kommunikation kan således nå ud til alle potentielle brugere uanset hvilken institution, de sidder i, og hvilken type computer og operativsystem, de har. I sundhedssektoren er det endvidere af stor betydning, at Internettet ikke blot muliggør udveksling af data mellem offentlige institutioner, men også med praktiserende læger, private klinikker og andre sundhedsprofessionelle udenfor de offentlige sundhedsinstitutioner. Design af systemer, som støtter samarbejde på tværs af fag-, institutions- og forvaltningsmæssige grænser, er imidlertid ikke blot et spørgsmål om at etablere en stabil teknisk infrastruktur og skabe et fælles sprog på tværs af fagterminologier, men nok så meget et spørgsmål om integration på tværs af eksisterende systemer. De praktiserende lægers patienter kan have enhver lidelse, som ikke kræver indlæggelse, så hvis hver større lidelse fører til et separat system, vil antallet af systemer blive helt uoverskueligt. De praktiserende læger bruger allerede en bred vifte af systemer, og der er en reel risiko for systemoverload: Nye systemer bliver tilgængelige for de praktiserende læger hele tiden; men for at udnytte de muligheder, systemerne giver, skal den praktiserende læge både finde tid til at sætte sig ind i systemerne og bruge dem tilstrækkeligt hyppigt til ikke at skulle starte forfra hver gang. Det samme gør sig gældende for andre grupper af sundhedsprofessionelle, og alle projekter omkring udvikling af elektroniske patientjournaler må nøje afveje fordelene ved moduler skræddersyet til behandlingen af enkeltsygdomme mod risikoen for system-overload. For patienterne stiller sagen sig anderledes. De lider af én sygdom, eller ganske få, og vil have lettest ved at forholde sig til et system, der er målrettet denne sygdom. Det peger på en markant forskel i kravene til et system til kommunikation internt mellem sundhedsprofessionelle og et system til støtte af egenomsorg. 6

7 4.2 Egenomsorg I sundhedssektoren er der en stigende erkendelse af, at effektiv kommunikation og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og patienter er en hjørnesten i behandlingen af mange sygdomme. Kernen i denne erkendelse er, at det bedste resultat af behandlinger opnås ved at involvere patienterne aktivt i behandlingen af deres sygdomme, snarere end ved at gøre dem til passive objekter for behandling (Ball & Lillis, 2001; Segal, 1998). Patienternes aktive deltagelse ofte kaldet egenomsorg er særlig vigtig i forbindelse med længerevarende og specielt kroniske lidelser, hvor patientens måde at leve med sin sygdom spiller en afgørende rolle for, hvordan den udvikler sig. Tankerne om egenomsorg ændrer fokus i de sundhedsprofessionelles arbejde og giver dermed også anledning til nye prioriteringer i forbindelse med udviklingen af sundhedsit. Elektroniske patientjournaler og lignende systemer fokuserer traditionelt på at dokumentere sygdomsforløb, diagnoser, behandlinger og målinger af blodtryk, blodsukker og andre parametre, der er vigtige for en sundhedsfaglig vurdering af patientens tilstand. Et centralt element i systemerne er, at de først og fremmest registrerer faktuelle oplysninger, mens man er tilbageholdende med at blande disse oplysninger med fortolkninger, forklaringer og prognoser. Det skyldes, at fortolkninger, forklaringer og prognoser ofte justeres og forfines i løbet af behandlingen, og at der derfor er behov for at fastholde muligheden for at gå tilbage og refortolke tidligere registreringer i lyset af en senere udvikling i patientens tilstand. For at kunne læse en patientjournal skal brugeren altså selv kunne relatere de mange registreringer til hinanden og danne et billede af patientens tilstand. Det kræver sundhedsfaglig kompetence og kendskab til de lokale praksisser omkring journaliseringen, og det betyder, at patientjournaler i hele deres opbygning er baseret på kompetent læsning (Garfinkel, 1967). Brugere uden denne kompetence vil ikke være i stand til at læse mening og handlingsanvisninger ud af journalen. Specielt vil de færreste patienter have glæde af journalen som et redskab til øget egenomsorg. Hvis IT-systemer skal støtte patienters egenomsorg er det afgørende vigtigt, at der sikres en kompetent læsning af de oplysninger, systemet indeholder. Det kan fx søges opnået ved at uddanne patienterne. Denne mulighed er mest realistisk i forbindelse med længerevarende og kroniske sygdomme og bruges blandt andet på H:S hospitalernes diabetesambulatorier, hvor nydiagnosticerede diabetikere over en række eftermiddage undervises i årsagerne til deres sygdom, og hvordan de så vidt muligt undgår at den udvikler sig (Danholt et al., 2004). Derudover skaber undervisningen et forum, hvor diabetikere har mulighed for at snakke med andre diabetikere. En anden mulighed for at sikre kompetent læsning af de oplysninger, der registreres, er, at patient og læge løbende kommunikerer om sygdommens udvikling. Det er fx tanken bag Astra Zenecas website for astmatikere, linkmedica.dk. Her kan astmatikere dagligt registrere deres astmasymptomer og deres forbrug af astmamedicin, og en sundhedsprofessionel, typisk astmatikerens praktiserende læge, kan fortolke disse registreringer, vejlede om hvad der udløser astmareaktionerne, og give råd om regulering af medicinforbrug (Nielsen, 2003). Endelig kunne man forestille sig systemer, der reducerer behovet for kompetent læsning ved i højere grad at inkorporere fortolkninger og mere direkte handlingsanvisende output i selve systemet. For patienter ville sådanne systemer være forståelige; men systemernes troværdighed ville være meget afhængige af, om de anbefales af sundhedsprofessionelle fx ved at indgå i behandlingsforløb. Derved kommer systemerne hurtigt til at ligne de systemer, hvor patient og læge løbende kommunikerer om sygdommens udvikling. For sundhedsprofessionelle vil systemer, der inkorporer fortolkning og mere direkte handlingsanvisninger, røre ved indarbejdede holdninger og praksisser om, hvor grænsen går mellem faktuelle registreringer og fortolkninger. Derved vil sådanne systemer meget let blive opfattet som utroværdige, i og med de reducerer en kompleks, dynamisk og situeret fortolkningsproces til output, der fremstår mere utvetydige, end de kan bære. Valget af kommunikationsform og -medium er således vigtigt for brugernes oplevelse af systemernes troværdighed. 4.3 Kollaboratorier IT-systemer til støtte af samarbejde mellem personer, der er fysisk adskilt, fokuserer som regel primært på at gøre det let at dele fælles arbejdsobjekter. Således tilbyder sundhed.dk i øjeblikket primært adgang til generel information om sundhed og sygdomme; patientforeningers websites fokuserer på at dele information om deres fælles lidelse; og udenfor sundhedssektoren tilbyder et system som BSCW (Bentley et al., 1997) adgang til et fællesarkiv, hvor en gruppe via Internettet kan opbevare og udveksle 7

8 links, arbejdspapirer og lignende forud for møder eller som alternativ til at mødes fysisk. Fælles arbejdsobjekter er imidlertid ikke et mål i sig selv; men de fleste systemer til at støtte samarbejde begrænser sig til sådanne fællesarkiv-faciliteter og dermed til kun at yde indirekte støtte til det mål, de fælles arbejdsobjekter er et middel til at opnå. Dette illustreres i figur 2, hvor der skelnes mellem fem abstraktionsniveauer, som stammer fra abstraktionshierarkiet udviklet af Rasmussen et al. (1994). Mens arbejdsobjekter er det mest konkrete niveau, omhandler det mest abstrakte niveau brugerens overordnede mål. Disse mål søges blandt andet opnået gennem brug af IT-systemer, men er meget sjældent repræsenteret direkte i systemernes grænseflade. Den generelle sammenhæng mellem niveauerne er, at hvis man fokuserer på, hvad der foregår på et givet niveau, så giver niveauet over begrundelsen for, hvorfor det foregår, og niveauet under beskriver, hvordan det foregår. Brugerne af et system bevæger sig til stadighed op og ned mellem forskellige abstraktionsniveauer for at afklare og fastholde, hvad de prøver at opnå, hvordan systemet kan støtte dem i det, hvorvidt der er andre aktiviteter, de snarere bør tage sig af, osv. En analyse i form af abstraktionsniveauer giver et strukturelt indblik i et arbejdsdomæne, men siger ikke noget om hvem, der gør hvad, og hvem de gør det sammen med. Et vigtigt skridt i retning af at forstå et arbejdsdomæne er derfor at gøre sig klart, hvilke grupper af interessenter der er involveret. Derved bliver mål, prioriteringer, opgaver osv specifikke for forskellige interessentgrupper. Endelig er det en helt afgørende komplikation i forståelsen af arbejdsdomæner og design af IT-systemer, at opgaver, systemer og de involverede personer gensidigt definerer hinanden. Personers kendskab til visse systemer og visse opgaver former deres forståelse af, hvad deres opgaver er, og hvad teknologien kan tilbyde, og denne forståelse udgør på sin side et perspektiv, der peger på nogle teknologiske muligheder og gør folk blinde for andre (Naur, 1965). Det gør det inderligt svært for både brugere og designere at overskride deres øjeblikkelige måde at opfatte tingene på og forestille sig, hvordan opgaver, brugere og teknologi mest hensigtsmæssigt skal spille sammen i en fremtidig brugssituation. En udviklingsmulighed for systemer til net-baseret offentlig kommunikation er at overskride tendensen til primært at fokusere på lettere deling af fælles arbejdsobjekter og i stedet repræsentere og arbejde med nogle af de højere abstraktionsniveauer direkte i systemernes grænseflade. Derved integreres systemerne tættere i brugernes aktiviteter og får mere karakter af kollaboratorier systemer hvor fokus er på at støtte samarbejde i sin helhed snarere end blot kommunikation. Ambitionen om at integrere systemer tættere i brugernes aktiviteter er ikke ny, men udgør både et potentiale og en stor udfordring. Hvis integrationen lykkes, har brugerne et system, der ikke bare lader dem koncentrere sig om deres arbejde snarere end om at betjene systemet men også støtter komplekse aspekter i udførelsen af dette arbejde. Des tættere et system indtænkes i fagfolks arbejde, des mindre uoverensstemmelser skal der imidlertid til, før systemet gentagne gange opleves som uegnet eller direkte forhindrende for en effektiv udførelse af arbejdet, og brugerne mister tilliden til det. Hospitalspersonale Praktiserende læger Medicinalindustri Patienter/ borgere Mål Personer Opgaver Prioriteringer Arbejdsprocesser Objekter Opgaver Systemer Figur 2. Centrale elementer i design og brug af IT-systemer 8

9 5 Konklusion Den drastiske udvikling i udbredelsen af Internettet siden starten af 1990erne betyder, at det i vid udstrækning fortsat er uafklaret, hvilke muligheder denne teknologi tilbyder i forbindelse med offentlig kommunikation, og hvordan de i praksis opnås. Som teknisk infrastruktur har Internettet etableret forbindelse mellem så at sige alle offentlige institutioner og de fleste borgere, men udnyttelsen af dette potentiale i form af vellykkede systemer er en kompleks opgave med mange faldgruber. Endnu er eksemplerne på vellykkede systemer få og typisk meget simplere, end visionerne lægger op til. Indenfor sundhedsområdet er sundhed.dk et godt eksempel på et system, hvor planerne om at formidle og understøtte sammenhængende, patientnære forløb på tværs af fag-, kommune- og institutionsgrænser står i kontrast til de øjeblikkelige faciliteter, der giver adgang til generel information om sygdomme og det danske sundhedsvæsen. En afgørende faktor i den videre net-baserede udbredelse af sundhedsinformation til befolkningen er, at brugerne oplever systemerne som troværdige og nyttige. De sammenhængende forløb og patienternes mangeårige forhold til deres praktiserende læge er væsentlige i denne sammenhæng og en vigtig forskel i forhold til e-handelssites. Net-baseret kommunikation er imidlertid ikke blot et middel til kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, men også til kommunikation internt mellem sundhedsprofessionelle. Her har et afgørende formål med at indføre teknologi typisk været en forventning om effektiviseringer. En central udfordring i udviklingen af landsdækkende systemer som sundhed.dk er, at dette formål ikke reducerer systemernes faglige troværdighed og skaber uvilje mod den standardisering og koordination, der er en forudsætning for landsdækkende systemer og sammenhængende forløb. Endelig er der behov for systemer, som går ud over kommunikation og tænkes tættere ind i brugernes samlede aktiviteter net-baseret kollaboration. Taksigelser Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med Healthcare IT projektet, som medfinansieres af Forskningsrådenes program for IT-forskning, netværkssamfundet, IT-læring og pædagogisk og integreret produktion. Referencer APD 1991: Statens EDB til administrative formål. København: Administrations- og Personaledepartementet. Arborelius, E., Timpka, T., Nyce, J.M. 1992: Patients comment on video-recorded consultations The good GP and the bad. Scandinavian Journal of Social Medicine 20(4), Ball, M.J., Lillis, J. 2001: E-health: Transforming the physician/patient relationship. International Journal of Medical Informatics 61(1), Barber, B. 1983: The logic and limits of trust. New Brunswick, NJ: Rutgers University Press. Bentley, R., Horstmann, T., Trevor, J. 1997: The World Wide Web as enabling technology for CSCW: The case of BSCW. Computer Supported Cooperative Work 6(2&3), Danholt, P., Bødker, K., Hertzum, M., Simonsen, J. 2004: Healthcare IT and patient empowerment: The case of diabetes treatment. A. Bond, A. Clement, F. de Cindio, D. Schuler, P. van den Basselaar (eds.), PDC 2004: Eighth Biennial Participatory Design Conference, Vol. II (pp ). Palo Alto, CA: Computer Professionals for Social Responsibility. Finansministeriet 2004: Budgetredegørelse 2004: Udgifter og effektivitet i den offentlige sektor. København: Finansministeriet. Frøkjær, E., Korsbæk, H. 1992: Informatization policies in Denmark. P.H.A. Frissen et al. (eds.), European Public Administration and Informatization (pp ). Amsterdam: IOS Press. Garfinkel, H. 1967: Good organizational reasons for bad clinic records. H. Garfinkel, Studies in Ethnomethodology (pp ). Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall. 9

10 Haux, R., Ammenwerth, E., Herzog, W., Knaup, P. 2002: Health care in the information society. A prognosis for the year International Journal of Medical Informatics 66(1-3), Hertzum, M. 1995: Computer support for document management in the Danish central government. Information Infrastructure and Policy 4(2), Hertzum, M., Andersen, H.H.K., Andersen, V., Hansen, C.B. 2002: Trust in information sources: Seeking information from people, documents, and virtual agents. Interacting with Computers 14(5), Kidd, A. 1994: The marks are on the knowledge worker. Proceedings of the ACM CHI 94 Conference on Human Factors in Computing Systems (pp ). New York: ACM Press. Kramer, R.M., Tyler, T.R (eds.): Trust in organizations: Frontiers of theory and research. Thousand Oaks, CA: Sage. Landauer, T.K. 1995: The trouble with computers: Usefulness, usability, and productivity. Cambridge, MA: MIT Press. Light, A. 2001: The influence of context on users responses to websites. New Review of Information Behaviour Research 2, Naur, P. 1965: The place of programming in a world of problems, tools, and people. W. Kalenich (ed.), Proceedings of the IFIP Congress 65 (pp ). Washington, DC: Spartan Books. [Genoptrykt 1992 i P. Naur, Computing: A Human Activity (pp. 1-9). New York: ACM Press] Nielsen, H.L. 2003: Self-monitoring: IT and the construction of the competent patient. Papers in Organization No. 50. København: Copenhagen Business School. PLS Rambøll 2003: Digitalisering 2003: Undersøgelse blandt politikere, embedsmænd og borgere. København: PLS Rambøll Management. Preece, J. 1999: Emphatic communities: Balancing emotional and factual communication. Interacting with Computers 12(1), Preston, C., Cheater, F., Baker, R., Hearnshaw, H. 1999: Left in limbo: Patients views on care across the primary/secondary interface. Quality in Health Care 8(1), Rasmussen, J., Pejtersen, A.M., Goodstein, L.P. 1994: Cognitive systems engineering. New York: Wiley. Riegelsberger, J., Sasse, M.A. 2000: Trust me, I m a.com : The problem of reassuring shoppers in electronic retail environments. Intermedia 28(4). Rogers, E.M. 1995: Diffusion of innovations, 4th edition. New York: Free Press. Rousseau, D.M., Sitkin, S.B., Burt, R.S., Camerer, C (eds.): Not so different after all: A crossdiscipline view of trust [Særnummer]. Academy of Management Review 23(3). Segal, L. 1998: The importance of patient empowerment in health system reform. Health Policy 44(1), Tseng, S., Fogg, B.J. 1999: Credibility and computing technology. Communications of the ACM 42(5), Valley, K.L., Moag, J., Bazerman, M.H. 1998: A matter of trust : Effects of communication on the efficiency and distribution of outcomes. Journal of Economic Behavior & Organization 34(2),

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

www.morten-rask.dk september 2001 Agenda Kursets form E-handel: Face-to-face & Interface

www.morten-rask.dk september 2001 Agenda Kursets form E-handel: Face-to-face & Interface E-handel: Face-to-face & Interface Introduktion til kurset Definition af E-handel Morten Rask http://www.mortenrask.dk/cmm9sem2001.htm september 2001 morten-rask.dk 1 Agenda Kursets form, lærerbog og indhold

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Erfaringer og visioner fra den kommercielle verden

Erfaringer og visioner fra den kommercielle verden Erfaringer og visioner fra den kommercielle verden Morten Bro Nielsen morten@bronielsen.dk www.mortenbronielsen.dk Trends og tanker Trends - samfundet Samfundet digitaliseres Eks. online banker Borgere

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Hvad gør regionerne med de sociale medier?

Hvad gør regionerne med de sociale medier? Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg

Læs mere

SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER

SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER SUNDHEDS- APPS - OG ALLE DE ANDRE DIGITALE MULIGHEDER Til Epatienternes fordel - eller hvad? Kasper Boas Pedersen Konsulent, region Sjælland Opsummering af tendenserne Patienterne vil gerne tage ansvar

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Debat. Én hovedindgang til det

Debat. Én hovedindgang til det Debat Kvalitet Kvalitet i i regionerne regionerne Danske Danske Regioner Regioner mener: mener: Én hovedindgang til det Patienten digitaliserede som et sundhedsvæsen aktiv den aktive patient Èn fælles

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Rigshospitalets IT-strategi Direkte informationsstøtte til patienter. Bjarne Kohl

Rigshospitalets IT-strategi Direkte informationsstøtte til patienter. Bjarne Kohl Rigshospitalets IT-strategi 2005-2007 - Direkte informationsstøtte til patienter Bjarne Kohl Rigshospitalets IT-strategi 2005-2007 Rigshospitalets IT-strategi består af tre spor: Indførelse af EPJ og anden

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Brochurerne i venteværelset

Brochurerne i venteværelset Karsten Pedersen KOMMUNIKATION 771 Brochurerne i venteværelset Kan man kommunikere til dem der sidder og venter? Hvad er din»politik«mht. brochurer i venteværelset? Har du overhovedet en? Gør du dig rigtig

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com deeper 4 gode spørgsmål? Hvad vil vi med Shared Care? Er Shared Care et sundheds-it projekt? Har Danmark

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Den fælles offentlige sundhedsportal: sundhed.dk

Den fælles offentlige sundhedsportal: sundhed.dk Den fælles offentlige sundhedsportal: sundhed.dk Sundhedsportalen og EPJ Realiteter og visioner EPJ-observatoriets årsmøde Onsdag d. 29. oktober 2003 Side2 Realiteter - og konklusioner Der er ikke EPJ

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn

BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn BORGERENS PLAN Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP Projektleder Matilde Rytter Bockhahn matilde@isitabird.dk Den samlede løsning Den samlede løsning Borgerens plan Et digitalt

Læs mere