Debatmøde med interessenter 5. marts 2015 om det fremtidige forældrebetalte fritidstilbud. Ledere og tillidsrepræsentanter Skanderborg Rådhus

Transkript

1 Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Udsagn om det der virker. Opsamling: Det er en temmelig entydig opfattelse, at sammenhængen giver helhed og at sammenhængen i børnenes dag styrkes. Vigtigt at der er sammenhæng. At børn oplever sammenhæng mellem skole og fritid. Det kan være godt med et skift i omgivelser. Børnene har godt af skiftet. Måske kan sammenhængen opleves som en forlænget skoledag. Alle ønsker pædagogernes kvalifikationer ind i skolen. Det hele barn er en fælles interesse. Vigtigt at DSA-elever kommer med i fritidstilbuddet. Kulturskolen skal ind i fritidstilbuddet. Der skal tættere samarbejde mellem kulturskolen og SFO og klubber, som også er forældrebetalte. Sammenhæng giver helhed og god videndeling. Der er power i, at det er en helhed, og børnene har ikke problemer med, at det er helhed to forskellige steder. Sammenhængen vokser som arbejdet skrider frem. Nogen trækker. Mere fokus på at få øje på pædagogernes kompetencer i f.eks. mus-samtaler. Vi skal skabe traditioner for samarbejdet. Stor glæde af i praksis at have pædagoger i skolen. Det har skabt helhed også i forældrekontakten. Der kan laves sammenhæng med to kontraktholdere. Der er gjort mange gode erfaringer med det samarbejde. Indholdet i fritidstilbuddet skal være godt, og børnene skal opleve et godt Udfordringer. Nogle steder er den fysiske afstand mellem skole og klub en udfordring for sammenhængen. Forskellene i kulturer forøges, når skole og klub er to selvstændige institutioner. Skolen er ydre struktureret og voksenstyret. I fritidsarenaerne bliver børn udfordret på at forvalte og strukturere egen tid og indgå i socialt samspil på tværs af strukturer. Det er en udfordring for pædagogerne, at arbejde med kravene i skolen, der er stor forskel på, hvordan børnene er i klubben og i skolen. Alle er enige om, at samarbejde mellem lærere og pædagoger er godt. Når det nu er vigtigt med lærer-pædagog samarbejdet, hvorfor er der så ikke mere sammenhold? Hænger det sammen med, at hver især sidder som ekspert på sit eget område? Der er kortere tid i klub og SFO. Opmærksomhedspunkter. Har børn i virkeligheden brug for fravær af voksne dagsordner frirum? Vi bør fortælle forældrene, at her er der frirum. Det er ikke af betydning, hvordan tilbuddet organiseres.

2 Tilbuddene bør kunne tilpasses efter behov. De sociale relationer er vigtige for børns oplevelse af fritidstilbuddet. Dækningsgraden er ikke bekymrende der er ingen grund til at lave noget om. Sct. G s oplever dog markant faldende dækningsgrad og er ved at redefinere deres eksistensgrundlag. Sammenhæng om hvad? Hvad er kerneydelsen/kerneopgaven i kommune 3.0 sprog? Det er nødvendigt med kendskab til klasserumsledelse. Er det de udsatte børn, kommunen vil organisere tilbud til. De børn er ikke vedvarende i sportsklubber. Der skal være mere målrettede aktiviteter i sammenhæng med SSP. Det skal være et godt blandet tilbud for alle. Tilbuddet skal ikke målrettes de socialt tunge! Klubben skal arbejde med inklusion og bæredygtige fællesskaber og have del i inklusionsmidler. Mindre vigtigt med frit valg på alle hylder, mere vigtigt med voksne der møder børnene og tilbyder struktur. Betydningsfulde kontakter for børnene. Enkeltstående udsagn. Nærmest en religions-opfattelse. Det er en gammel diskussion. Er der ingen af kommunens konsulenter, der har blik for, hvad vi lykkes med? Har kommunen ingen forståelse for, hvad vi laver? Økonomisk det er lederlønnen, der gør forskellen. Lederlønnen lå tidligere i det samlede budget, og blev dengang trukket ud af a-priserne.

3 Hvordan løser vi skolernes ønske om få ansatte pædagoger som hver især indgår med mange timer i skolen og klubbernes ønske om mange pædagoger med få timer i skolen? Herunder - Hvordan understøttes mulighederne for fælles forberedelse for lærere og pædagoger bedst muligt? Udsagn om det der virker. Opsamling: Det er nødvendigt at finde en balance, fordi pædagogernes deltagelse er vigtig for børnenes læring. Der er ikke så mange løsninger, men mange peger på vigtigheden af at finde en balance. Samarbejdet kan prioriteres. Skolereformen kan ikke lykkes uden pædagogernes deltagelse. Opmærksomhedspunkter. Halv tid i skolen/halv tid i SFO eller klub kunne være godt. Man kan ikke få alting. Klub og SFO skal på intra. Opgaven er udgangspunktet. Hvem løser bedst opgaven. Det må også være i børnenes interesse, at der er pædagoger i undervisningen, som ser børnene anderledes end lærerne. Børn skal ses fra flere sider. Samarbejdet skal prioriteres. Der skal være tid til at mødes. Skolereformen har vanskeliggjort samarbejdet. Vi skal udvikle en ny fælles kompetence. Ikke vigtigt om pædagogerne har mange eller få timer, men de voksne skal være med på, at det handler om at skabe forpligtende fællesskaber. De skal ville skoleopgaven. Pædagoger skal være ansat med timer i begge afdelinger. Der skal være tid til teammød, hvor lærere og pædagoger mødes. Tilknytning til en børneog forældregruppe er vigtig. Lærere og pædagogers kompetencer skal udnyttes og samarbejdet skal dyrkes. Måske skal pædagogerne beskrive deres kompetencer og styrker, så skolerne kan vælge at bruge dem de rigtige steder. Pædagogerne kan meget mere end at trøste. De kan varetage den understøttende undervisning, hvor der arbejdes med konfliktløsning og relationstræning i en virkelig ramme en fodboldkamp eller lignende. Alt det der også er vigtigt for at lære. Der sidder alle steder elever, som skal hjælpes ind i fællesskaber. Pædagogerne ser skolens struktur som et udgangspunkt for arbejdet med at få de elever ind i nogle tvungne fællesskaber. Pædagoger kan arbejde skævt i forhold til skoleuger. Der skal laves sammenhængende stillinger. Sammenhæng for medarbejdere kan laves ved at udrulle den understøttende undervisning i blokke. Pædagoger skal på, hvor det giver mening. Kunne pædagoger bruges som vikarer for at undgå huller i dagene?

4 Pædagogers arbejdstid må være forskellig, så nogen har stor vægt i skolen og nogen har stor vægt i klubben med aftenåbninger. Nødvendigt at der er vilje til samarbejde i begge faggrupper. Patentet på at stå for børnenes læring må deles. Der skal skabes sammenhængskraft såvel pædagogisk som organisatorisk og praktisk sammenhængskraft forudsætter ledelse. Arbejdstilrettelæggelsen skal tænkes mere igennem. Se hele dagen som barnets arbejdsdag kl Børnene skal mødes i deres forskellige behov gennem dagen. Pædagogerne skal med i hele skoledagen! Det kræver en klar definition af opgaven. Hvordan sikrer vi, at lærere og pædagoger spiller hinanden gode? Vi skal udarbejde tydelige fælles mål. Enkelte steder er der gode ting på vej, med en anderledes planlægning. Det er år et og der laves løbende justeringer mod noget der er bedre. Det handler om kompetencer, planlægning og struktur og en sammenhængende arbejdsdag for de ansatte. Udfordringer. Med få opgaver føler pædagogen sig som gæst. Samarbejdet lider under det svære i at finde fælles samarbejdstid. Skemateknisk udfordring. Et sted ligger de samarbejdstimer, der kan findes i klubbens åbningstid. Personalet splittet mellem to ledere og to arbejdspladser. Stor skole (Morten Børup) er udfordret på store team og klubbens arbejde med børn fra realskolen allerede fra kl Skolerne har grebet det forskelligt an. Fra samarbejde med lærerne om fag til selv at stå for den understøttende undervisning. Når alle klubbens pædagoger skal have få timer i skolen, bliver det ikke nødvendigvis den/de bedst kvalificerede, der får opgaven. Pædagoger med få timer i skolen bliver frustrerede og forvirrede, og en del vælger at opsige deres stillinger. Er der ledelsesmæssig kraft og tid i klubberne til at få samarbejdet sat på dagsordenen? Flere samarbejdsrelationer giver øget pres på at finde tid til samarbejdet. Pædagogernes rolle er ændret. Man er blevet kastet ind i det der har ikke været forventningsafklaring. Pædagoger skal have individuel forberedelsestid. Man kan ikke løse en fælles opgave uden at mødes. På sigt skal kulturskolen ind i skoledelen. Det er en udfordring, at timerne i kulturskolen komme til at ligge hen til kl. 20. Enkeltstående udsagn.

5 Det er sikkert ikke et samlet ønske fra skolerne, at man ønsker flere timer fra enkelte pædagoger. Dilemmaet ses ikke i hverdagen. Meget større fleksibilitet hvis klub og SFO var en enhed under samme ledelse.

6 Hvordan løser vi dilemmaet mellem at sikre de bedste kompetencer til løsning af opgaven og det personalepolitiske hensyn med at skabe stillinger med et attraktivt timetal? Udsagn om det der virker. Konklusion: Det er vigtigt, at pædagogerne vil både skole og fritid, for at de kan have stillinger med attraktivt timetal. Så skal der arbejdes med at få pædagogernes kompetencer i spil. Pædagogkompetencer er i spil til f.eks. kreative fag. Kulturskolen kan byde ind med kompetencer i musik. Opmærksomhedspunkter. Udviklingen er kommet, fordi der er et behov. Pædagoger skal ikke stå med inklusion og sociale kompetencer alene. Det har lærerne også forudsætninger for at løse. Den enkelte pædagog skal have flere/mange timer i skolen for at blive en del af skolens liv og kultur. Alternativet er, at pædagogerne bare dækker huller og pædagogernes faglige kvalifikationer kommer dermed ikke i spil. Kvalitetsrapporten peger på, at flere børn har det lidt sværere og klarer sig lidt dårligere. Der er brug for kompetencer til at støtte deres læring. I samarbejdet skal man kunne switche opgaver ikke være berøringsangste i forhold til den traditionelle opdeling af opgaverne. Forventningsafklaring skal ses på det trin man er på. Specialområdet kan måske bidrage med økonomi, efterhånden som opgaverne lægges ud i almen-området. Det er vigtigt at holde økonomien i skole-fritidsdelen til inklusionsopgaven. Ikke alle har i år været klædt godt nok på til opgaven. Planlægningen skal i højere grad tage udgangspunkt i styrker og kompetencer. Man kan kun have pædagoger ansat, som også vil skolen. Når vi planlægger næste år skal der forhandles. Temaerne skal på bordet så man kan se, hvad der matcher. Udfordringer. Fagkrav er med til at sætte prioriteringskrav. Der er opgaver, som lærere skal løse. Det kan opleves som en splittelse mellem to arbejdssteder. Pædagoger skal have et kompetenceløft i forhold til klasseledelse og andre skoleopgaver. Nogle føler sig utrygge ved det. SFO-pædagoger mere vant til at indgå i skolen og samarbejde med lærerne. Klubpædagogerne er ved at finde ind i samarbejdet. Man kan realistisk kun få kvalificerede medarbejdere ved at have stillinger på 30 timer og derover. Nogle pædagoger står af på de nye krav om en dobbeltfaglighed med f.eks. didaktisk indsigt. Klubpædagogerne er nervøse for, at skolerne ikke køber pædagogtimer. De store klubber med aftenåbning er knap så klemte som SFO erne. Enkeltstående udsagn.

7 Penge på bordet så bliver det prioriteret. Hvordan løser vi dilemmaet mellem forældrebetalte fritidstilbud med mange pædagogiske aktiviteter til eksempel kl. 17 (eller senere) og børnenes behov for Pause og deltagelse i de forskellige foreningers fritidstilbud? Udsagn om det der virker. Konklusion: Kig på strukturen og lav evt. en gratis periode om eftermiddagen, og styrk samarbejdet mellem klubber og foreningslivet. Gratis tilbud til kl. 15 og tilkøb til Modul/klippekort system med f.eks. klubdeltagelse 2-3 dage om ugen og deltagelse i idrætsforeninger de øvrige dage. Klubben har altid været opsøgende og fungeret som en matrikelløs klub. Vi er eventmagere, vi skal arbejde med fællesskaber. Fritidstilbuddet kan sagtens tænkes sammen med foreningslivet. Opmærksomhedspunkter. Stadig vigtigt at have et frirum (f.eks. i klubben). Der kan stadig være brug for et skift, men hvad sker der, hvis vi laver et hul en formiddag til at arbejde målrette med trivsel i en gruppe. Børn kan godt gå både i klub og i foreninger. Det er ikke noget dilemma. Klubben kan være en pause mellem to events. Der er altid noget, vi bygger op til. Samarbejde fritidstilbud og foreninger om overordnet planlægning, så man ikke falder over hinanden. SFO forbereder overgangen til en foreningsaktivitet. Bemanding til at de udsatte børn kan følges. Tiltaget med junior-idrætsledere er et boost til foreningerne og et godt område at samarbejde på. Måske et dilemma. Samarbejdet med foreninger kan udvikles. Der kommer mange børn i SFO, som har en pause alene eller sammen med andre, tøffer lidt rundt inden de går i Typisk laves der noget andet i fritidstilbuddet end i foreningerne. Spiser sammen, maler ud fra oplæg etc. Det er også en læring at vælge aktivitet, også for forældrene. Nogle aktiviteter skal omtænkes, fordi vi har den kortere tid. De har brug for den her tid til bare at være. Skal ikke tilrettelægge så meget mere. Foreningernes tilbud kunne også udvikles, så flere kunne deltage. Evt. kunne man få foreningsfolk ind i fritiden og hjælpe med at bygge bro til en foreningsaktivitet for de usikre. Udfordringer. Der er lidt mere pres på at få aktiviteter sat ind, fordi specielt de små børn stadig hentes kl I den åbne skole er det lettere at få et samarbejde i gang med fritidsdelen, så det kan foregå sidst på dagen. De eksterne samarbejdspartnere er svære at få ind midt på dagen.

8 Nogle børn skal ind og sidde lidt, inden de kan mere den dag. De børn, der har det svært, er udfordret på de lange dage. Ungerne er lidt drænet af de længere skoledage. Vi skal blive bedre til at lave de varierede skoledage. Sct. G oplever at vindene blæser, og nogen gange kommer der kun få børn med ned til dem. Vi ville helt klart have flere medlemmer, hvis det var gratis. Forældrene har en opgave hvor mange ting skal de gå til? Mange børn går til meget i løbet af ugen. Halbooking kan være en udfordring. Enkeltstående udsagn. DUI samarbejder med Skovby Mosegaard.