Den Danske Hoejskole I New York Rapport (og ide-katalog) nummer I.

Transkript

1 Dagsorden: 1. Fremlaeggelse af Rapport 2. Diskussion af Rapporten 3. Opsummering og beslutninger Den Danske Hoejskole I New York Rapport (og ide-katalog) nummer I. Baggrunden Et tilsvarende projekt i Berlin. Hoejskolen i Berlin. Starter 3 korte pilot-kurser her til efteraaret. Har ingen bygninger, men opererer med hotel-indkvartering paa de tre kurser. Blev startet i dec dec 2011 af Johan Toft og Christian Tango samt en lang raekke forskellige loest tilknyttede personer, indtil en endelig gruppe fandt sammen i det sene efteraar Formelt set blev der afholdt en generalforsamling paa den danske ambassade i Berlin og nedsat en bestyrelse primo 2012, hvor en raekke laerer-kraefter med tilknytning til hoejskoler i DK, Den Danske Ambassade i Berlin samt det danske Kultur-institut er repraesenteret. Hoejskolen i Berlin har en lidt anderledes ledelses-struktur end det foreslaas her. Johan Toft valgte efter en del turbulens og uoverensstemmelser at starte sit eget parallelle projekt i samarbejde med Kaospiloterne fra aarhus. Begge parallelle projekter er uden egne bygninger.

2 Begge skoler i Berlin bygger paa ideen om at inddrage byrummet i undervisningen, at spille paa byen Berlin som Europa's kultur-hovedstad. En kort kommentar: En forskel mellem de to Berlin-projekter og en kommende hoejskole i New York er, at New York er langt mere attraktiv som kultur-metropol samt som "rejse-maal". Visionen i New York Visionen foelger noeje enhver "normal forestilling om en hoejskole som det kendes fra de danske folke-hoejskoler", blot at den fysisk er placeret i New York. Hoejskolens saerpraeg er saaledes, at den kan give hoej grad af "undervisning on location": At studere kunsten i galleri-distriktet Chelsea og paa de store museer, at studere "by-kultur" der hvor den "sker", at spille Jazzen der hvor den "hoerer hjemme". Undervisningen bygger paa et samspil med New York som verden absolutte kulturhovedstad. Tilknytning af lokale laererkraefter til skolen er en oplagt mulighed og vil vaere en enorm styrke paa grund af undervisernes faglige kompetencer. Maalgruppe: Danske elever, i forskellige aldersgrupper. Man kan diskutere en international profil hen ad vejen. Men: I forhold til fundraising og lancering i den danske bevidsthed er en primaer maalgruppe med danske elever en oplagt mulighed. Alle har indtil nu peget paa, "at vi skal spille paa det nationale", fordi det nationale "hoejskole-koncept" her modstilles af den fysiske placering og giver en staerk blanding af noget kendt og ukendt i markedsfoerings-sammenhaeng. Det er op til et fremtidigt laere-kollegium at formulere: Den paedagogiske linie, fokus paa kultur- / oplevelses-fag, reformulering af uddannelsestanken i CV-samfundet, explicitering af forskellen paa at blive undervist I New York fremfor Kbh. eller krogerrup.

3 En af udfordringerne er at finde en balance mellem hoejskolen som aaben institution, hvor alle kan tilmelde sig, og saa som "en uddannelse, der i sig selv giver stjerner paa CV-et". Indhold: Forskellige linier / eller undervisningsforloeb, alle med det faelles traek, at eleverne bor paa skolen, kan spise paa skolen, at der er undervisningslokaler, at forstander og et antal laerere / administratorer evt. kan bo paa skolen. Fysisk stoerrelse: elever. Laengere kurser, max. 3 mdr., for primaert yngre kursister, kombineret med kortere kurser, som det kendes fra de danske hoejskolers sommer-kurser, men her taenkt i en mulig helaarlig ramme: Ferie kurser med undervisning, som alternativ til turisme. Ferie-kurser med indhold. Mulighed for fleksible laengder paa kurserne, individuel tilpasning og personlig coaching er nogle af noegle-begreberne for at sikre en kombination af hoej belaegningsprocent samt tids-svarende appeal. I forhold til lancering i den amerikanske offentlighed af konceptet, er begrebet "educative tourism" eller holiday-courses en mulighed, inden den lange forklaring med Grundtvig koeres i stilling. Kultur-eksport En dansk kultur-institution I New York En vigtig del af det ideologiske, men ogsaa praktisk forretningsmaessige grundlag er ideen om kultureksport. I modsaetning til saa mange andre nationaliteter, der er repraesenteret i New York, har Danmark ingen umiddelbare, synlige, ydre, offentlige samlingspunkter. (Udover soemandskirken, der kun er "by appointment" og

4 paa soendage og til en vis grad Scandinavian House, der imidlertid ikke har den nationale branding-kvalitet som "Dansk".) Man kan opfordre til en ny-taenkning af spoergsmaalet omkring national branding, og bruge en hoejskole som platform for branding af Danmark. Og dermed som branding af sig selv, som turistattraktion. Men i bredere perspektiv handler det ogsaa om at synliggoere danske produkter og tanke-gange, hvor vi maaske skal laere som nation at turde vaere stolte af vores "achievements". Ideer kan vaere: Kierkegaard-cafeen Bohr-Ballroom eller hele hoejskolen kan baere navnet "Lego-hoejskolen" Lego er sjovt nok staerkere brand end Denmark i amerikansk bevidsthed ligesom Copenhagen er staerkere end Denmark). Lego-Highschool kunne vaere en fantastisk common-branding, der faktisk kunne hjaelpe hoejskolen som hoejskole-tanke, fordi Lego staar for noget legende og kreativt, og navnets saerpraegede karakter skaber en umiddelbar interesse omkring projektet, ogsaa i forhold til en amerikansk bevidsthed. En Lego-highschool eller Lego-boarding-school maa noedvendigvis vaere noget andet, end bare en Highschool! Af investeringsmaessige branding-objekter kan man forestille sig Danske moebler, dansk design og dansk belysning paa skolen som udstillingsvindue og vaerdi-generator i forhold til indre vaerdi. Dansk scenekunst og billedkunst kunne naturligt indgaa som en del af skolens kultur-aktiviteter i forhold til offentligheden, afhaengigt af pladsforhold / faciliteter. Det er imidlertid en "skjult" men vigtig del af virket, at mange aktoerer paa markedet for visuel kunst og scenekunst "soeger" den branding-effekt der ligger i at optraede i New York, og derfor vil faciliteter der tilvejebringer muligheden for "at have vist sine ting" eller "optraadt i New York" vaere et stort aktiv for at tiltraekke elever.

5 Der ligger saaledes ikke bare en kultur-eksport i skolens ydre rammer og indretning, men ogsaa mulige markedsfoerings og forretningsmaessige dispositioner i denne tankegang om kultur-eksport. Ideen som forretningside Hoteldrift og kultur-turisme og educational tourism. Hoejskoledrift er set fra en meget business-orienteret ny-taenkning et spoergmaal om at markedsfoere kultur-turisme paa en ny maade. I management-sprog vil vi tale om hoteldrift i en saerlig niche, hvor vi maalrettet markedsfoerer til et bestemt segment af et oplevelses-hungrende publikum i Danmark. Den faglige dimension er baade reel motivator, indhold, oplevelse og underholdning i eet. Oplevelses-industrien er en industri i vaekst. Investerings-objekt og afskrivningsobjekt for fonde: En investerings-model hvor inventar og selve bygningen er ejet af en investerings-fond, hvor maalet er langtidsinvestering kombineret med branding og social ansvarlighed. Som forretningside hviler hoejskolen paa flere strenge: Den kan forsoege at opnaa en besparelse paa huslejen, der er det stoerste problem, ved at ejerskabet til bygningerne financieres ved hjaelp af fonde. Denne investering er investerings-neutral for investor, eller endog attraktiv pt. fordi markedet stadigt er gunstigt for at erhverve fast ejendom i NYC pt. Derimod er financieringen af ombygning/indretning/ IKKE investeringsneutral, heller ikke selv om der er tale om forbedringer af den givne eksisterende bygning. Der er tale om likvid kapital der skal "forbruges" til forbedringer / indretninger. Den eneste positive kapital-gevinst der kan ligge i projektet er spoergsmaalet om et erhvervs-samabejde, hvor investor i samarbejde med producenter af hoejkvalitets danske produkter indenfor moebler og belysning opnaar en tilsyneladende kapitalgevinst, men i givet fald er det

6 stadigt en bunden kapital, der stadigt skal forrentes med minimum kostprisen (fremstillings-pris i bedste fald) for det pgl. inventar. Hertil kommer saa driftsomkostningerne. Paa positiv-siden taler imidlertid her en raekke drifts-fordele ved drift i USA, fordi alle loenninger er langt lavere. Problematisering: Mange kilder med lokal erfaring indenfor construction og architectural rebuilding har peget paa, at den fysiske etablering af hoejskolen er et overordentligt stort problem i et land, hvor arbejdskraftens effektivitet samt uddannelse er ekstremt svingende. Dvs. der er en reel problemstilling i forhold til investor og hele projektets trovaerdighed, naar projekteringen foerst gaar i gang, i forhold til at faa projektet realiseret. En loesning kan vaere, at sikre sig et samarbejde med en projekt-manager indenfor contracting, der virkeligt har praesteret resultater, og som evt. opererer paa specielle vilkaar i forhold til projektet. Det vil vare naerliggende at kontakte Bjarke Ingels Group, fordi de bygger paa Manhattan netop nu. Bjarke Ingels Group ville vaere gode at have i et advisory-board. Intet stats-tilskud Forskellige muligheder for statstoette til hoejskoler og ophold paa hoejskoler i udlandet er undersoegt, og projektet skal ikke paaregne at der er nogen stoette til etablering eller primaer drift. Samarbejder Samabejder med udnyttelse af ledig kapacitet og faelles markedsfoering med eksisterende hoejskoler, f. eks. med husning af kurser der kommer til byen er naevnt af flere. US Drifts-partner En amerikansk partner der har forstand paa hoteldrift-management f. eks. i et allerede eksisterende hotelmiljoe kan naevnes som en mulighed for enten

7 at starte pilot-projekter eller som en mulighed for at starte projektet hurtigere end hvis projektet skal startes som total-koncept i en 100 pct. dansk-ejet model. Attraktion / oevrige ideer: Her skal naevnes en raekke yderligere ideer, der handler om hvordan hoejskolen i et storby-miljoe under disse specielle forudsaetninger kan agere med forskellige aktiviteter, der ikke er 100 pct. hoejskole-ideer i klaasisk forstand, fordi hoejskolerne i DK har det med at etablere sig som lukkede mini-samfund. Og alligevel har hoejskolerne gerne en funktion i DK ogsaa, som kultur-huse. En vis nytaenkning her kunne vaere interessant som koncept, hvor kulturhustanken styrkes, for at bidrage til synlighed, markedsfoering, samarbejds-strategier med lokale og oekonomi. Extra-ordinaere driftsideer: Kultur-cafe Kulturelle aktiviteter i foredragssal / sal Kultur-hus som det kendes fra danske storbyer, i moderne form Turist-attraktion i sig selv for besoegende danskere. Forskellige service-funktioner for danskere i NYC, der i oejeblikket ikke er daekket af ambassaden. Et af de ofte efterspurgte omraader er indvandring / arbejds / opholdstilladelse. Hidtidigt arbejde: Der er - ud over erfaringerne fra Berlin - afholdt en raekke moeder med forskellige interessenter her i New York, lige som ideen er "pitchet" til forskellig interessenter paa et loest og indledende plan, ligesom forskellige interessenter har bidraget med forskellige ideer og loesningsforslag.

8 Uddrag af aktiviteterne: Et moede fandt sted i December 2011 mellem Per Pedersen fra Grey Global og Jeppe Lisdorf, hvor vi nedsatte en "ad-hoc-bestyrelse", saaledes at projektet kunne starte orienteringer med et vist bagland. Senere udabejdede Jeppe Lisdorf en raekke vedtaegts-forslag til hoejskolen, baseret paa tilsvarende vedtaegter fra Danske hoejskoler. DDHINY blev kontaktet af speciale-gruppen "Global Grundtvig" fra Den frie Laererhoejskole. Der kom ikke noget specielt ud af samarbejdet, andet end en briefing om hinandens arbejder. Et vigtigt moede var med Bjarne Hald fra Krogerup Hoejskole, der underviser i film og by-kultur, og som ser et klart samarbejde mellem Krogerup Hoejskole og DDHINYC. Bjarne er klar til at tage her til paa et tidspunkt i en uges tid for at investere noget personligt tid i at arbejde med at skitsere projektet her i byen. Bjarne arbejder i oejebelikket blandt andet med etableringen af et hoejskoleprojekt i Beijing. En vigtig del af forberedelserne har vaeret at beskrive projektet og skaffe en bred folkelig opbakning ved at diskutere projektet igennem med saa mange mennesker som muligt, og samle disse diskussioner online paa hjemmesiden samt via facebook-siden. Facebooksiden og hjemmesiden blev startet op i slutningen af Den har i oejeblikket omkring 100 likes. Kulturminister Uffe Elbaek er orienteret om skolens eksistens via et par kortere face-book-korrespondancer. Han har udtalt sig positivt om projektet i baade Berlin og New York, og det er nok saa vidt vi skal forvente en egentlig tilkendegivelse paa nuvaerende tidspunkt.

9 Politisk set har hoejskolerne generelt problemer i et Danmark paa vej mod privatisering. Derfor skal vi ikke forvente nogen direkte hjaelp fra hverken undervisningsministeriet eller staten i direkte form, i foerste omgang. Arbejdsopgaver: Webdesign og eftersyn paa indholdet paa hjemmeside og Facebook. Research paa bygninger og priser og oekonomisk overslag over projektet. Rapport II: Initiativgruppen skal paa et tidspunkt samle og fremlaegge en rapport over arbejdet, der kan danne grundlag for stiftelsen af hoejskolen formelt. Udarbejdelse af samlet paedagogisk maalsaetning og indholdsbeskrivelser. Ansoege fonde og organisationer Orientere og netvaerke i Kulturstyrelsen. NOTE: Der kan ikke opnaas stoette til afloenninger, men der kan ydes stoette til kulturelle projekters "oevrige omkostninger i forbindelse med produtkion". Idekatalog: Forskellige muligheder og forslag fremsat gennem tiden: Afholde danske kulturelle arrangementer I samarbejde med soemandskirken men I hoejskolens navn / ansoege om midler til saadanne aktiviteter i blandt fonde i Danmark.

10 Sekretariat I en opstartsfase / hvem kan huse et saadant? Er der mulighed for i samarbejde men en eller anden organisation i NYC at huse et mikrosekretariat, der kan arbejde i dybden med organisering af projektet som intern-ship? Researche Grundtvig.dk, grundtvigakedemiet, Grundtvigs Forum. Der kan soeges / indstilles til midler fra en aarlig Grundtvig-pris. Alternativ opbygning af skolen: I en tom skal rykker et antal danske haandvaerkere ind og saetter skolen i stand som et naver-projekt. Et allerede eksisterende og fungerende hotel omdannes til skole. Organisation og struktur Kommisoriet for Initiativ-gruppen: Initiativgruppens fornemste opgave er at virke samlet for at tilvejebringe DEN FYSISKE INSTITUTION Den Danske Hoejskole i New York. Initiativ-gruppen raader over navnet Den Danske Hoejskole i New York under ansvar for bestyrelsen. Initiativ-gruppen kan, efter godkendelse af Bestyrelsen, ivaerksaette mindre pilot-projekter i DDHINY navn. Initiativ-gruppen arbejder langt bredere end blot med det paedagogiske indhold. Ethvert medlem af intiativgruppen opererer under ansvar overfor saavel initiativgruppen som Hoejskolens Bestyrelse. Juridisk begraensning:

11 Ingen medlemmer af initiativgruppen kan paalaegge gruppen nogen form for oekonomisk forpligtelse. Al arbejde udfoeres uloennet, eller er godkendt af bestyrelsen. Enhver ansoegning om midler til DDHINY skal indeholde klausulering af, at midlerne kun kan anvendes efter forhaands-godkendelse af Bestyrelsen. Hoejskolens struktur: Hoejskolen opererer med flg. grupper: I omvendt hierakisk orden: Alment Interesserede (offentligt) ---> stoettemedlemmer (pt=facebook-likes) ---> Voluntoerer ---> Initiativgruppe Initiativgruppen er en demokratisk styret organisation, der fungerer som en bestyrelse for foreningen af alment interesserede. Den opererer efter de samme vedtaegter, som om den var en egentlig ledelse af hoejskolen, under fuldt ansvar overfor bestyrelsen. Initiativ-gruppen er ikke selvstaendigt oekonomisk disponerende over kroner, hvoraf ingen midler kan anvendes til nogen form for loenninger eller diaeter. I tvivlstilfaelde omkring habilitet kan et hvilket som helst medlem af initiativgruppen indbrige sagen for Bestyrelsen. Initiativgruppen ophoerer med at have eksekutiv funktion, i det oejeblik der er midler til at en egentlig ledelse kan ansaettes af bestyrelsen, efter bestyrelsens endelige beslutning, efter indstilling fra et flertal af initiativgruppens medlemmer. Advisory-board: Stoettmedlemmer, der besidder saerlige kvaliteter, der kan traekkes paa i bestemte faglige sammenhaenge Bestyrelse: En uafhaengig bestyrelse (intet person-sammenfald med initativgruppen!) der fungerer som kontrollanter for projektet. Bestyrelsen vaelges ud fra en skolekreds, der typisk vil taelle medlemmer af advisoryboard samt meninge medlemmer, ifoelge vedtaegterne.

12 Tidslinie for videre forloeb 1: Initiativgruppe moeder. Finde flere deltagere så gruppen bliver yderligere kompetent indenfor specifikke omraader 2: Orienteringsmoede(r) offentligt 3: Yderligere finpudsning af projekt-beskrivelsen, Udabejdelsen af Rapport nr. 2, der med udgangspunkt i naervaerende rapport 4: Forslag af bestyrelse Moeder med forskellige bestyrelses-emner, med henblik paa at opnaa forhaands-tilsagn om deltagelse i bestyrelse 5: Forberede general forsamling Indkaldelse til og afholdelse af stiftende generalforsamling, med valg af bestyrelse samt initativgruppe. Arbejdsgrupper Foelgende arbejdsgrupper paataenkes: A: Paedagogisk indholdsmaessig arbejdsgruppe, under ledelse af kompetente laerer-kraefter, der har erfaringer med at beskrive og udbyde undervisningsforloeb. B: Fundraisnings-gruppe, der arbejder med 1. Fremskaffelse af informationer og dokumentationer og tilpasning og formattering af disse saa de faar impact i forhold til de fonde og samarbejdspartnere hvor der soeges midler. 2. Egentlig udabejdelse af ansoegninger.

13 C: Projektstyringsgruppe, der abejder med at samle og koordinere aktiviteterne og netvaerke dem ud samt dokumentere dem. D: PR-gruppe, der arbejder med at ivaerksaette synlige aktiviteter og udbrede kendskabet til projektet. Webdesign. E: Virksomhedsgruppe, der abejder med at detail-beskrive driftsbetingelserne for institutionen. Alt det praktiske. Alt det juridiske omkring driften. Virksomhedsplan. Alle grupper opererer under ansvar overfor saavel bestyrelsen som initiativgruppen. At samle alle overvejelserne i en rapportform, der dokumenterer processen og samler alle informationerne omkring projektet er et af de vigtigste skridt lige nu, sammen med kommunikationen udadtil i forhold til Reference til andre projekter: Flere har peget paa det danske kollegium paa upper east side "Bikuben" som et projekt der maaske kan hentes erfaringer fra. Endvidere er Scandinavian House en institution, hvis erfaringsgrundlag boer indgaa i forarbejdet. Tillaeg: Se ioevrigt det udarbejdede vedtaegtsforslag