TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE"

Transkript

1 TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE

2 Newark Airport Newark Airport N New York City km NEW JERSEY St. George Newark 78 LOWER MANHATTAN OG ØERNE Liberty Island Upper New York Bay Union City Hoboken Bay Ridge 495 VESTLIGE DOWNTOWN Ellis Island Governors Island Buttermilk Channel Gowanus Bay MIDTOWN Hudson River ØSTLIGE DOWNTOWNLong Island City MANHATTAN 278 Broadway 42nd St. 34th St. 23rd St. 14th St. Red Hook HARLEM OG DET NORDLIGE MANHATTAN 81st St. 72nd St. Brooklyn Heights Flatbush Ave. 96th St. 59th St. East River Prospect Park Riverside Park Broadway 110th St. CENTRAL PARK First Ave. Lenox Ave. BROOKLYN BROOKLYN 9 Major Deegan Expwy Queens Blvd. Grand St. Atlantic Ave. Eastern Pkwy. 87 UPPER WEST SIDE OG UPPER EAST SIDE Fort Tryon Park Grand Central Pkwy Downtown Flatbush QUEENS OG THE BRONX Astoria Williamsburg Rikers Island Bronx Park 87 La Guardia Airport Northern Blvd. Shore Parkway Cross Bronx Expwy Bruckner Expwy East River Forest Park Atlantic Ave Pelham Bay Park Flushing Flushing Meadows - Corona Park QUEENS 678 Jamaica Long Island Sound 295 John F. Kennedy Airport 495 Staten Island Expressway Flatbush Ave. Jamaica Bay STATEN ISLAND Lower New York Bay UBQ Coney Island A t l a n t e r h a v e t

3 INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O I NEW YORK 5 BAG OM NEW YORK New York i dag 6 Porten til Amerika 8 Efter 11. september 10 You name it! 12 Gadekunst og storbygak 14 Fra snask til gourmetoverdrev 16 Indianere og yuppier 18 Vigtige årstal 20 Hele byens haver 23 LOWER MANHATTAN OG ØERNE SYDFOR 25 VESTLIGE DOWNTOWN 43 ØSTLIGE DOWNTOWN 63 MIDTOWN 77 CENTRAL PARK 95 UPPER WEST SIDE OG UPPER EAST SIDE 105 HARLEM OG DET NORDLIGE MANHATTAN 117 BROOKLYN 129 QUEENS OG THE BRONX 141 PRAKTISKE OPLYSNINGER 151 Sådan forbereder du dig 151, Rejse og ankomst 153, Sådan kommer du rundt 155, Sådan klarer du dig 156, Hvis uheldet er ude 157, Lokale forhold 158, Årets gang 160, Hvor vil du bo? 161, Hvor vil du spise? 162, Shopping 162, Om aftenen og natten 163, Særligt for MINIPARLØR 164 SPISEKORTET 166 SYMBOLER I BOGEN 168 REGISTER 170 KORT OVER MANHATTAN SUBWAY 173 KORT OVER DET SYDLIGE MANHATTAN 174

4

5 I NEW YORK VELKOMMEN TIL din by. Velkommen til min by. Velkommen til vores by. Verdensbyen. New York kan være næsten lige, som du vil have den. Find den, form den, føj den, bøj den. Det er en mig-by, hvor du kan insistere på at få din burger serveret uden bøf og uden bolle. Eller med dobbelt bøf og bolle. Du bestemmer. Men det er også en venlig storby, hvor man siger pænt tak til chaufføren, når man stiger af bussen. På Times Square finder du klichéen af gult taxahav, lysreklamer så store som huse og speedsnakkende dommedagsprædikanter. På subwaystationen nedenunder står en tæt kødrand af mennesker og lader sig rive med af en breakdancetrup anført af en syvårig knægt i baggy pants. Oppe på gaden balancerer to fyre på en omvendt kasse, mens de med håndtegn og attitude rapper sig igennem en salgstale for den ultimative souvenir: T- shirten med byens allestedsnærværende logo I love New York. Times Square kan være svær ligefrem at elske. Men stor at opleve. Sådan kan det i første omgang være med meget i byen, hvor det kan virke overvældende og for meget, når alt og alle slås om opmærksomhed i forsøg på at tilkæmpe sig pladsen som nummer et. Se mig, råber Chryslerbygningen med sine glinsende metalskæl. Jeg er højest, DE FLESTE AF NEW YORKS TURIST AT TRAK TIONER LIGGER PÅ ØEN MANHATTAN. svarer Empire State Building og sender de amerikanske nationalfarver ud i natten fra sit spidse spir. Jeg er størst, skråler stjernen fra scenen på Broadway. Jeg har alt, brovter museet MoMA. Jeg er bedst, insisterer pizzamanden på Bleecker Street. Jeg er særlig, hvisker cocktailbaren, der har camoufleret sig bag en falsk telefonboks i en hotdogbiks. Gaden er intens. Meget af byens trivielle hverdagsliv er stablet. Presset sammen i højden, hvor folk bor og arbejder. Og i undergrunden, hvor de transporterer sig. Så koncentrationen af alt det, der er nødt til at være i gadeplan, er høj. En kakofoni af appelsiner, skraldesække, påklædningshunde, politibetjente, aviskiosker, prustebusser, sirener, turister og rapkæftere. Men bare man sorterer, får man vejret, og byen bliver en anden. For nogle handler byen om at følge med i de seneste trends inden for mad, mode og musik. Andre lever for kunsten. Eller livet i parkerne. Eller bare livet. Men for de fleste handler byen først og fremmest om mennesker og miljøer. Det er måske ikke oplagt, når man først lander mellem skyskraberne, men New York er byen med de 1000 landsbyer. Den er lokalmiljøer, ansigter og historier fra hele verden. Den er byen, der har set og hørt det meste, men som altid er nysgerrig og sulten efter mere. Den rummelige by, hvor det er svært at være for anderledes, for det er der allerede så mange, der er. Alle har deres helt egen grund til at være her. Og enhver definerer sit eget New York. O > INDHOLD 5

6 BAG OM NEW YORK NEW YORK I DAG DET ER ALTID NÆSTEN allerede i morgen. Byen er konstant på vej, i fart. Uanset hvor, man færdes i New York, kan man se travle kraner tegne sig mod himlen i færd med at bygge nyt. Her skal ske noget hele tiden. Og det gør der. Byen skifter konstant ansigt, og de privilegerede newyorkeres jagt på det nyeste, hippeste og mest usædvanlige betyder, TRADITION OG FORNYELSE For selv om byen drøner af sted i den globale overhalingsbane, og alt synes at være foranderligt, kører den også på et blødt og nostalgisk parallelspor af stærke traditioner, varm storbyempati og glødende lokalpatriotisme, hvor folk knytter sig emotionelt til en bygning, en gade, et kvarter. Så nogle ting SELV OM BYEN DRØNER AF STED I DEN GLOBALE OVERHALINGSBANE, KØRER DEN OGSÅ PÅ ET BLØDT OG NOSTALGISK PARALLELSPOR AF STÆRKE TRADITIONER, VARM STORBYEMPATI OG GLØDENDE LOKAL- PATRIOTISME at der kan gå ubarmhjertigt kort tid, fra en restaurant, en klub eller en butik er hot, til den er not. Det samme kan gælde hele kvarterer. Det engang så levende Little Italy på Manhattan er fx reduceret til en kort gade med turistrestauranter. Mens nye kvarterer begynder at tegne sig et par subwaystop fra Manhattan og er hippe på prøve typisk i smuldrende industriområder eller pladask midt i nogle af de gamle og mest veletablerede immigrantkvarterer. står ikke til at ændre i forandringens hovedstad. Man løber mod uret omkring reservoiret i Central Park, man går over for rødt selv for næsen af politiet, man husker pengejulegaven til viceværten, og ærkenewyorkeren elsker de gamle trævandtårne lige så højt, som turisten elsker lyshavet på Times Square. Newyorkerne er også altid på jagt efter steder med en rodfæstet historie. Det betyder, at et slidt og råt saunaanlæg fra 1892, hvor alle sjokker rundt i de samme slaskede, forvaskede bomuldskåber, stadig kan stå sig 6 > INDHOLD

7 VA N DTÅ R N E N E ( > 6 ) E R M E D T I L AT S I K R E VA N D F O R S Y N I N G E N I H ØJ H US E N E, B L. A. S O M S U P P L E MENT TIL GADENS BR ANDHANER. i konkurrencen med nye, funklende spabade med kunstsmykkede klinker og bamselinebløde badekåber. Det betyder også, at nye steder på kreativ vis forsøger at gøre sig interessante ved at bygge sig op omkring en fortælling sand eller opdigtet. Så i New York finder man både den nussede, halvgemte, autentiske KGB Bar, der er en videreførelse af en gammel ukrainsk smugkro og den moderne, gennemdesignede cocktailbar Pravda, hvor der er brugt en formue på at få det til at ligne noget gammelrussisk. STORBYENS LANDSBYER Ved første møde kan byen nok synes uoverkommelig, alt for meget til forhandling og for foranderlig. Alt for meget i morgen og i evig stakåndet bevægelse. Men det er kun lige, indtil man får blik for de mange små landsbyer, der tilsammen udgør storbyen og udstiller, at newyorkerne også har brug for noget solidt, genkendeligt og medmenneskeligt at hage sig fast i. Under facaden hviler New York på en stærk og selvbevidst bund af i går. O FAKTA OM NEW YORK USA s folkerigeste by, belig gende i staten New York. Areal: Ca. 800 km2. Indbyggertal: 8,29 mio (juli 2009). 19,6% på Manhattan, 16,7% i The Bronx, 30,5% i Brooklyn, 27,5% i Queens, 5,7% på Sta ten Island. Befolkningstæthed: /km / km2 på Manhattan. Indbyggernes fødested: 49,5% i staten New York, 14,6% i resten af USA, 7% i Europa, 3,3% i Kina/Hongkong/Taiwan, 4,6% i Dominikanske Republik. Primærsprog i hjemmet: Kun engelsk 59%, spansk 22%, kinesisk 3,1%, fransk 2,2%, russisk 1% og 165 andre sprog. Religion: 39% katolikker, 23% protestanter, 8% jøder, 3% muslimer, 15% ingen religion (New York Times/CBS 2006). Arbejdsløshed: 8,9% (dec. 2010). > I N D H O L D 7

8 BEFOLKNING OG SAMFUND PORTEN TIL AMERIKA HVOR KOMMER DU FRA?, spørger taxachaufføren fra Elfenbenskysten. Hvor kommer du fra?, spørger pizzamanden, hvis far indvandrede fra Italien som knægt. Hvor kommer du fra?, spørger den canadiske børsmægler på Wall Street. De spørger ikke for at sige, at du ikke hører til. Men fordi de vil høre din historie. I New York har alle en historie. Alle kommer et eller andet sted fra. Selv de relativt få, der kan tælle flere generationer tilbage i New York, har en personlig fortælling. Og dansk eller islandsk blod i årerne kan være lige så eksotisk som taiwanesisk eller malinesisk. New York er byen, hvor alt begynder. Første stop for millioner af håbefulde immigranter og nysgerrige turister. I 30 år omkring forrige århundredeskifte kom over 12 millioner over Atlanterhavet fra Europa til den gamle immigrationsstation Ellis Island. Fra 2000 til 2007 kom der nu primært over land fra Mexico. HELE VERDEN ER HER Det er stadig mangfoldigheden, der mere end noget andet præger byen, hvor 37 pct. af indbyggerne er født uden for USA. Det er næsten lige så mange som under masseindvandringen i 1910, hvor 40 pct. af newyorkerne var født i udlandet. Og det nærmer sig en fordobling i forhold til bare 1980, hvor det var 23 pct. I 1996 overhalede den spansktalende befolkningsgruppe de sorte som næststørste etniske gruppe efter de hvide hvis antal er faldende. Det etniske miks giver dynamik og tolerance. Og ulig andre amerikanske storbyer er der en ret stor kontaktflade mellem høj og lav, bl.a. fordi det er noget så usædvanligt som en fodgængerby. Det betyder, at newyorkerne i det mindste ser de byfæller, der ikke lever helt som dem selv. Men den enorme økonomiske og sociale spredning giver også spændinger. Historien er fyldt med eksempler på, at byen koger over, når magt- og velhaverne glemmer at tage hensyn til byens svage og fattige. 19 af de 100 rigeste amerikanere har en bolig i New York, og mindst 60 dollarmilliardærer har deres primære bolig her. Dermed er New York verdens største milliardærby med Moskva på en andenplads med 50 dollarmilliardærer. New Yorks rigeste er borgmester Michael Bloomberg, der i 2009 var god for 8 BAG OM

9 18 mia. dollar og er kendt for at være rundhåndet med at give til velgørende formål. Side om side med den enorme velstand lever en tredjedel af New Yorks indbyggere på overførselsindkomster børn lever under fattigdomsgrænsen, og børn er registreret som hjemløse. Nogle af de illegale immigranter fra Mexico må skiftes til at sove, fordi de ikke har råd og plads til en seng hver i nutidens lejekaserner i Queens. Og ingen steder i USA er der så mange gravide teenagere som i South Bronx. DEN AMERIKANSKE DRØM Det betyder alt sammen, at New York rummer rigtig mange versioner af den amerikanske drøm, som er løftet om, at alle har muligheden for at knokle sig til fremgang og succes. For mange lyder idéen som ren utopi. Men mange har også bevist, at den virker. Der er børn af fattige, illegale immigranter, som har klaret sig helt til tops. Men selv på toppen er der ingen garantier. Bare spørg pengefolket i Wall Street, hvis drøm i 2008 begyndte at få ridser af svindel og finanskrise. Ude i yderområderne lever mange illegale latinoindvandrere den rå udgave af drømmen som daglejere, der møder op i de tidlige morgentimer på en parkeringsplads langt ude på Long Island i håb om at blive samlet op til endnu en dags arbejde som gartner, taglægger eller blikkenslager. Det er et hårdt liv uden tid til meget andet end arbejde. Men det lykkes faktisk for mange af dem at sende penge hjem til familien i hjemlandet. Mange sorte derimod mærker konkurrencen fra de illegale i bunden af arbejdsmarkedet, og det gør som så ofte før i USA s historie at de sorte har særlig svært ved at tro på, at den amerikanske drøm også gælder for dem. EN NY ROLLEMODEL De næste år må vise, om valget af Barack Obama som USA s præsident kan være med til at ændre på den dynamik. Valget af Obama ændrer ikke på, at mange af slavernes efterkommere faktisk ikke aner, hvilket land deres forfædre blev stjålet fra. Mange af dem kan ikke svare særlig uddybende på spørgsmålet hvor kommer du fra?. Ulig andre tilrejsende er de blevet frataget deres historie, og derfor byder de ikke på samme måde ind med eksotisk mad eller århundredegamle håndværkstraditioner. Men som noget helt nyt har de nu en rollemodel og et eksempel for resten af verden i landets højeste embede. Obama er en af de mange succesfulde verdensmænd, der har fået en del af sin uddannelse i New York, på det prestigefyldte Columbia University. Han er dermed et fremragende eksempel på, at der kan være noget om sangklichéen om, at if I can make it there, I ll make it anywhere. Hvis man kan slå igennem på sit felt i New York, ligger verden åben. Og fordi det er en by, hvor folk i høj grad har lov til at definere sig selv, kan succeskriteriet også være behageligt fleksibelt. Det handler selvfølgelig om at være unik. Evner, held, gode forbindelser, penge og timing skader ikke. Men en vigtig New Yorkingrediens er også med et af de hyppige låneord fra jiddisch hutzpah. Frækhed. Der er ikke noget nemmere end at male et skilt, hvor man kalder sin pizza the best eller the only original og så ellers bygge sin fortælling op derfra. Man kan også plastre væggene på sin restaurant eller butik, sit kontor eller lægekonsultation til med billeder af berømtheder, avisomtaler og mere eller mindre obskure diplomer og kåringer. Alt sammen for at vise, at man har en historie at fortælle. At man har et svar, når nogen spørger: Hvor kommer du fra?. O TILREJSENDE FRA HELE VERDEN HAR FUNDET ET HJEM I NEW YORK. BÅDE DET VELKENDTE OG DET EKSOTISKE ER ALTID LIGE OM HJØRNET. > INDHOLD 9

10 BEFOLKNING OG SAMFUND EFTER 11. SEPTEMBER DE TO TYKKE, BLÅHVIDE bjælker tegner sig klart mod aftenmørket. Et stykke oppe over de højeste skyskrabere bliver de opslugt af skyerne og flyder sammen med himlen. Om nogle timer er de væk igen og kommer først tilbage om et år. Det flygtige mindesmærke skabt af to projektører kan en gang om året ses over store dele af New York City og får mange til at stoppe op et øjeblik. Lysskulpturen, der symbolsk genskaber konturen af de to tårne fra World Trade Center, gør indtryk. Men så bliver det 12. september igen. Og livet går videre. Omkring 3000 mennesker mistede livet i New York 11. september 2001, da terrorister smadrede to fly ind i byens højeste vartegn. Men selv om terrorangrebene har ændret en del i storbyen, er New York også så stor, frembusende, fandenivoldsk og vred på den tidligere republikanske præsident George W. Bush, at mange newyorkere har det svært med alt det, der er fulgt efter terrorhandlingerne. New York City er et af de steder i USA, der har den højeste andel af demokratiske vælgere, og for dem er det blevet vigtigt at understrege, at krigen mod terror ikke bliver udkæmpet i deres navn. Og selv om New York også er et af de steder i verden, hvor der synligt er blevet gjort mest for at øge sikkerheden, har det ikke ændret på, at byen er venlig og tolerant over for fremmede. Også muslimer. over muslimer i en by, hvis indbyggede tolerance betyder, at det mere er i resten af USA, der har været indædte modstandere mod planerne om at bygge et muslimsk forsamlingshus nær Ground Zero. Men den meget markante næstekærlighed, der umiddelbart efter 11. september greb byen, er nu drevet over for længst. De første uger og måneder var faktisk ret fantastiske. Der var sådan en helt særlig hverdagsagtig omsorg, som fuldstændig brød alle raceog sociale skel. Men den gyldne tid er forbi, siger den sorte kunstner Garón Peterson. For ham er 9/11 nine-eleven, som amerikanerne kalder det nu mestendels uhyggelige minder, historie og en sommetider lidt mere besværlig hverdag. ØGET SIKKERHED Nye betonbarrierer og andre chikaner spærrer af for biltrafikken til fx finansgaden Wall Street. Der er flere overvågningskameraer rundt i byen. Der er kommet skrappe persontjek ved bl.a. færgen ud til Frihedsgudinden og ved opgangen til Empire State Building. Sommetider ser man svært bevæbnede antiterrorbetjente på uanmeldte patruljer foran MUSLIMERNE EFTER 9/11 Umiddelbart efter 11. september blev mange muslimer mistænkeliggjort i USA, og mindst 70 blev fængslet på, hvad der siden viste sig at være meget tynde terrormistanker. Et par afghanske restauranter i Midtown modtog både trusler og sympatitilkendegivelser. De værste antimuslimske episoder foregik dog langt fra New York, og selv om der stadig er rapporter om ubehagelige episoder, er muslimerne i dag en af byens hastigst voksende befolkningsgrupper. Ifølge nogle kilder bor der NEWYORKERNE ER SIDEN 2001 BLEVET BEDT OM AT VÆRE PÅ VAGT OVER FOR USÆDVANLIGHEDER I BYEN. 10 > INDHOLD

11 strategisk vigtige bygninger. Og der er de meget synlige daglige øvelser, hvor 76 politibiler en fra hver af byens politikredse kører i simultan udrykning til et potentielt terrormål for bare at holde et øjeblik, før de igen forsvinder ud i gaderne. I subwayen er der flere betjente, og der er jævnligt plakatkampagner, der opfordrer passagererne til at være årvågne under sloganet: hvis du ser noget, så sig noget. Især de sommetider meget markante politiopbud kan virke lidt voldsomme for turister. Men mange newyorkere bemærker det nærmest ikke længere sådan er hverdagen bare. Og på gaden virker alle de nye afspærringer og sikkerhedstjek tit mere forstyrrende, irriterende og måske ligefrem lidt komiske for de travle byboere end egentlig tryghedsskabende. Men der er siden den dag i 2001 sket et par ting, der har krattet i overfladen af storbycool og vist, at frygten for en gentagelse stadig lurer. For eksempel da der i juli 2007 lød et ordentligt brag og vejbanen eksploderede midt i aftenmyldretiden foran den travle Grand Central Station. Et kort øjeblik virkede scenen på gaden uhyggeligt velkendt med papirer flagrende ud fra smadrede kontorruder, forvirrede mennesker dækket af ubestemmeligt snask og et overbelastet mobiltelefonnet. Men det viste sig hurtigt, at det bare var en dampledning i New Yorks antikverede infrastruktur, der var eksploderet. NEWYORKERNES EGEN TRAGEDIE For den besøgende kan det virke mærkeligt, at der rundt omkring i byen og især selvfølgelig i området omkring Ground Zero er så mange små og store mindesmærker og mindehøjtideligheder, når 11. september i øvrigt ikke er noget, newyorkerne selv tager initiativ til at tale om. Nogle siger, at det er fordi, ingen tør spørge. Der er også forskere, der mener, at newyorkerne lider af et kollektivt traume, som de ikke vil dele med folk udefra, fordi de havde en helt anden oplevelse af begivenheden. Nogle tilflyttere fortæller, at de nærmest har oplevet en kamp om ejerskabet. Jeg har fået at vide, at jeg bare ikke fatter det, og at jeg aldrig kommer til at forstå, hvordan det var at være i New York 11. september. Jeg hader, at folk her flere år senere stadig debatterer, hvem der har mest ret til at være oprørt newyorkeren eller amerikaneren, forklarede Laura Bassett, tilflytter fra North Carolina, i 2005 til New York Times. Sårene er der under overfladen, sporene er der i hverdagen, og fraværet af de to ligeligt elskede og hadede tårne er fysisk synligt i byens skyline hver eneste dag. I løbet af de kommende år vil der rejse sig nye skyskrabere, hvor byens gamle vartegn stod. Men det ændrer ikke på, at begivenhederne 11. september 2001 er og bliver en af de mest skelsættende begivenheder i New Yorks historie. O 11

12 KUNS T OG KULT UR YOU NA ME IT! VI ER EN STANDHAFTIG SKARE, der står og venter i regnen uden for den pensionerede balletdanser Mikhail Baryshnikovs kunstcenter i den mest trøstesløse del af det vestlige Manhattan. Da vi endelig bliver lukket ind, viser der sig at være en særlig bonus ved ikke at have forhåndsbestilt og bare have taget chancen for gratis standby-billetter: Vi får plads på skumgummipuder på gulvet foran stolerækkerne og kommer til at sidde bare fem meter fra de stilfærdigt cool rockikoner Lou Reed, Laurie Anderson og Patti Smith, der er kommet for at læse højt af catalanske digte. Mens de læser op, får vi Lauries koncentrerede indlevelse helt ind i kroppen. Vi overraskes over Lous nervøsitet og famlende optræden med hænder i konstant trafik mellem jakkelommer, bukselinning, manusholder og briller. Og vi nærstuderer, hvordan Pattis jeans klumper over kanten på de brune cowboystøvler, mens hun kæmper for at få flow i sin oplæsning. Vi er så tæt på, at vi føler os på fornavn. Dagen efter er vi til en debat med forfatteren Paul Auster i en sjælden rolle som filminstruktør. Og til en filmpremiere. 12 BAG OM DE ER HER ALLE SAMMEN New York er byen, hvor ingen kan tillade sig at gå kultursultne i seng. Og hvor man hver morgen kan stå op og beslutte, hvilke stjerner man har lyst til at møde i dag. Reed, Domingo, Picasso, Eliasson, van der Rohe, Morrissey, Clooney, N Dour, Noguchi, Auster eller Corea? Eller måske et halvhemmeligt idol, som man troede, ingen andre kendte men som pludselig synger i Carnegie Hall eller står på en intimscene i en kælder og som efter showet sætter sig afslappet snakkesalig ved nabobordet. New York har altid været en inspirationskilde for alverdens kreative folk. En magnet for det ypperste. Den bedste udstillingsmontre for dem, der gerne vil vise verden, at de kan. Og for de velhavere, der vil vise verden, hvad de har. Fra pyramider over Puccini til popart. Her er 39 Broadway teatre, 25 større kunstmuseer mange førende på deres felt i verden over 600 uafhængige kunstgallerier, ufatteligt mange spillesteder, og bygninger med ikonstatus tegnet af verdens største arkitekter. De store navne kan man selvfølgelig se, høre og opleve så mange steder i verden.

13 Det særlige ved New York er koncentrationen og krydsbefrugtningen. Mange af de helt store enten har boet eller bor her. Og endnu flere passerer hyppigt forbi. Her er så meget kunst og så mange kunstnere, at de ægger og inspirerer hinanden. Det er ikke nok bare at bygge et højt hus, når der i forvejen er pragteksemplarer som Woolworth Building, Chrysler Building og mindet om World Trade Center. New York skal imponeres på ny, når verdens bedste designer nye bygningsværker. KUNSTNERISK KRYDSBEFRUGTNING Prince kan pludselig hoppe uventet op på scenen til en Stevie Wonder-koncert, fordi han alligevel var i nabolaget. Forfatterne Salman Rushdie, Orhan Pamuk, Kiran Desai og Siri Hustvedt kan dukke op sammen og tale ved en støtteaften for Burma, fordi den foregår lige om hjørnet fra deres bolig. Og et par uger før Bob Dylan-filmen I m Not There havde premiere i 2007, stod hele stjerneparaden af filmens bands og solister på scenen til unikkoncert i New York. Den store koncentration af historiske fodspor, fremragende kunstnere og kvalitetspublikum betyder også, at der er et stort lag af kunstnere under megastjernerne, der søger til New York for at netværke og lade sig inspirere. Den danske jazzpianist Søren Møller har fx valgt at slå sig ned i New York, selv om lønnen på de små spillesteder tit er ussel, og det typisk er i Danmark, han tjener til livets ophold. Men for Møller er New York også stedet, hvor alle musikkøbmændene er: Et springbræt til verden, fordi byen ved, hvordan man handler med musik i alle afskygninger plader, udøvere, koncerter, uddannelse. Og så betyder det også noget, at han spiller i et band med medlemmer fra Zimbabwe, Italien, Sverige, Danmark, Haiti og New Orleans, og dermed ganske enkelt får flere markeder at henvende sig til. Det øger chancen for at slå igennem internationalt. DEN HÅRDE KONKURRENCE For billedkunstnerne kommer den hårde konkurrence tydeligst til udtryk, når der er simultan massefernisering i Chelseas gallerigader. Man kan til hver en tid runde museer og gallerier både i Chelsea, Lower East Side, SoHo, DUMBO og Williamsburg og nyde kunsten i ro og mag. Men det bliver råt og ubarmhjertigt de aftener, hvor mange hundrede mennesker summer rundt i gallerigaderne og lynhurtigt vælger og vrager mellem ferniseringer af dramatiske bronzeskulpturer, følsomme naturfotografier og abstrakte akrylmalerier i skrappe neonfarver. Det er ren darwinisme kun de stærkeste overlever. Samme princip gælder på Broadway. Nogle forestillinger bliver pillet af, næsten før de har haft premiere. Tomme stole duer ikke. Andre kører i årevis. Ikke langt fra teatrene kan man få serveret milkshake af morgendagens Broadwaystjerner på Ellen s Stardust Diner, hvis tjenere bryder ud i sang hvert kvarter, mens de venter på at blive opdaget. Der er ingen garanti, og konkurrencen er hård. Men også befordrende. Man kommer ikke langt ved kun at være middelmådig. Og den konkurrence kan New Yorks kulturforbrugere bare glæde sig over. Efter at have slidt skosåler og klappet håndfladerne ømme i nogle dage kan man godt begynde at tro, at man er havnet i et fantasiparadis, der har samlet alle de betydningsfulde kunstudøvere og kunstværker, der nogensinde er skabt i verden. Det er selvfølgelig ikke helt sandt. Men heller ikke helt forkert. O YINKA SHONIBARE, SØREN MØLLER, KIM BOCK. KUNSTNERE FRA HELE VERDEN SLÅS OM PLADSEN PÅ NEW YORKS KUNSTSCENER. > INDHOLD 13

14 KUNST OG KULTUR GADEKUNST OG STORBYGAK HELE DEN SYDLIGE ENDE af Union Square er dækket af et tykt, blødt, hvidt lag. Over hovedet på de mange hundrede mennesker er luften tyk af flagrende, hvide dun, der kildrer i næsen og klistrer til tøj og hår. Den unge fyr, der plejer at stå her med et skilt og tilbyde gratis knus er ikke til at få øje på. Men han har sikkert også kastet sig entusiastisk ind i klumpen af kroppe, der står og tamper kærligt løs på hinanden med hovedpuder. Det er World Pillow Fight Day, og pladsen bobler af lalleglæde. Sådan har New York året rundt masser af gakkede happenings. Noget er kunst, andet er bare folkelighed udtænkt i snirklede storbyhjerner. Som fx den årlige Unsilent Night, der er en slags udendørs lydskulptur, der består af over 1000 mennesker, der går i procession med ghettoblastere og andet lydudstyr, mens de usimultant afspiller årets komposition af kunstner Phil Kline for fortov og forbipasserende. New York er også populær kulisse til de såkaldte Flash Mobs og Improv Everywhere, hvor fremmede samles i det offentlige rum og laver sære ting. Som da over 200 mennesker i januar 2008 pludselig stod som stivnet midt i mylderet på Grand Central Station. Der var også dengang, 111 mænd gik ind i tøjbutikken Abercrombie & Fitch forbi den skjorteløse muskelmodel i døren og smed skjorterne. Og der er happeningen, hvor flere hundrede mennesker hvert år i januar kører uden bukser i subwayen. Der er også mere akut samfundsrelevant kunst, som da de ansatte i Wall Street ved finanskrisens begyndelse i september 2008 blev inviteret til at skrive ukvemsord på malerier af deres chefer. nye idéer til, hvordan de kan bruge byrummet. Den traditionelle graffiti fylder ikke længere så meget. Men se op, se ned og se til siden, og der åbner sig et helt nyt, gratis galleri. I første omgang tror man måske bare, at man ser en gammel, flosset plakat for et kunstarrangement fra sidste år på en slidt dør. En krimskramset, men meget omhyggelig stregtegning i en slags linoleumstryk af en mennesketorso med hestehoved og uhyggelige hænder. Nogle dage senere, i en anden ende af byen: En ulv i overstørrelse på en grøn jernsøjle. Samme streg, igen på en plakatagtig baggrund skåret i facon. Tredje og fjerde gang, man ser samme streg, begynder den for alvor at kommunikere. Og når først man har fået øjnene op, ser man pludselig små og store, finurlige stykker gadekunst over det hele: Ikke bare kunstneren Gaias stregtegninger, men højt på en facade sidder Space Invaders små mosaikker formet som figurerne i det tudsegamle videospil af samme navn. I et murindhak har judithsupine gemt en turkisblå fugl, der su- STREET ART I den mere stille genre flyder New Yorks overflødighedshorn af kunstnere altid over med KUNSTEN I DET OFFENTLIGE RUM SPÆNDER VIDT FRA LØSSLUPPEN PUDEKAMP (> 15) T I L FUNKY VÆGMALERIER. 14 > INDHOLD

15 ger nektar af øjet på en neongrøn mand i en knaldrød blomst. Der er et digt fra Elbowtoe skrevet på en skrammet dør og en opstilling af små, røde plasticsoldater på en subwaystation. Stickman har klistret små robotfigurer direkte på et fortov i SoHo, mens Thundercuts har sat muntre vinylfigurer på fodgængersignalerne. For ikke at nævne de mange facader befolket af kæmperotter, som øjeblikkets internationale konge af streetart, britiske Banksy, har lavet. Fænomenet Street Art er hverken nyt eller unikt for New York. Men det trives i storbyen. Et af de mest spektakulære eksempler var, da den franske vovehals Philippe Petit i 1974 gik på line mellem tvillingetårnene. De sidste par år har faldskærmsudspringeren Jeb Corliss forsøgt at komme til at springe ud fra Empire State Building. Foreløbig forgæves. Meget af den moderne gadekunst er nu mere jordnær. Den er tit hængt op med tapetklister og skal ikke på samme måde som graffiti og tags markere territorium, men bruger bare gaden som galleri. Og det er meget normalt, at flere kunstnere bruger samme mur, så deres værker kommunikerer med hinanden. Nogle af kunstnerne er kendte og også at finde på rigtige gallerier. Andre er navnløse, hemmelighedsfulde døgnfluer. Fælles for dem er, at de sender i hvert fald en del af deres kunst ud at leve i hverdagen og kommunikere med livet, hvor det leves. NYE TRENDS OG FINURLIGHEDER Det med kommunikationen er fællesnævner for alle de løst organiserede udtryk i gadebilledet. Der er de unge sorte mænds faretruende lavthængende bukser, der begyndte som en slags sympatiaktion inspireret fra fængslerne, hvor de indsatte bliver frataget deres bælter. Der er de sammenbundne gummisko, der dingler i lygtepæle og fra elledninger, som i dag er lidt af en sport og sommetider del af større kunstværker. Men der er mange teorier om, at traditionen er begyndt som bandemarkering af, at her sælges narko, eller at der er begået en alvorlig forbrydelse. Sådan er der så meget spøjst byliv, der ikke er planlagt på tid og sted. Men som man får øje på, hvis man slentrer rundt med åbne øjne og måske lader sig fare en smule vild og falder i snak med byen. I 2004 kunne man en kort overgang pludselig blive del af gadespillet Pacmanhattan, der blev lanceret som en virkelighedsudgave af 1980 er-videospillet Pacman med gaden som spilleplade og mennesker som de prikspisende spilfigurer og spøgelser. Dét spil overlevede vist ikke mere end én sæson. Den danske kunstner Karoline H. Larsens kæmpemæssige, interaktive garnspindelvæv i fem af New Yorks parker i 2007 var også en engangsforestilling. Men i morgen er der helt sikkert noget andet undervejs på byens store, åbne lærred. O 15

16 MAD OG DRIKKE FRA SNASK TIL GOURMETOVERDREV SELV HVIS MAN SPISER UDE tre måltider om dagen, vil det tage mindst 18 år at prøve alle New Yorks formentlig omkring restauranter. Og allerede inden det første år er gået, vil mange af stederne være lukket og nye kommet til. Men det må være verdens mest spraglede og fantastiske sisyfosopgave bare at forsøge at spise sig igennem byen, der har alt inden for mad: fransk og italiensk, selvfølgelig. Amerikansk i mange afskygninger. Mexicansk, så det giver mening. Kinesisk også uden sursød sauce. Afghansk, etiopisk og moderne panafrikansk. Japansk i både traditionel og i særlig newyork-indpakning. Skandinavisk også udover svenske kötbullar. Masser af jødisk og gammelt østeuropæisk. Og i den mest sjældne kategori er der også to restauranter drevet af uighurer, det forfulgte muslimske mindretal i Kinas Xinjiang-provins. Mange newyorkere er fuld stændig besat af mad og meget velbevandrede i eksotiske ingredienser og retter fra hele verden. Der findes intet bedre sted til kulinarisk opdagelsesrejse. KÆDERESTAURANTER I LAV KURS Til gengæld er her relativt få af den type højtråbende spisesteder, mange umiddelbart forbinder med amerikansk madkultur. Newyorkerne er simpelthen for godt vant til, at de gider spilde tid på McDonalds og Burgerking. De findes. Men det er kun, fordi alt findes. Det, der kan være sværest, er nok, hvis man vil prøve at finde oprindelig newyorksk kogekunst. Det er ikke helt til at sige, hvad det er. Men meget af det andet er modelleret og indpakket efter byens skiftende form og luner. For eksempel restauranten La Esquina (> 73). Den ligner umiddelbart bare en smal fastfoodbutik, der sælger mexicanske tacos på et underligt spidst gadehjørne på grænsen mellem SoHo og Nolita. Men for de indviede gemmer tacobiksen på en underjordisk hemmelighed. Den anonyme, skrammede dør midt i lokalet ser ud til at lede til et kosteskab eller personalets toilet. Employees only, står der. Men bag døren er en trappe, der fører ned gennem køkkenet og ind til 16 BAG OM

17 et af New Yorks halvhemmelige, grottelignende madtempler. En fremragende restaurant, hvor det modsat skalkeskjulet ovenpå er nødvendigt at bestille bord i god tid. Mindst tre uger, lyder anbefalingen. Man kan også være heldig at få bord, bare man møder op. Men det er nok tegn på, at La Esquina ikke længere er helt så hip, som den har været. GODT SKJULTE SPISESTEDER Den slags diskrete perler er in i New York. Både barer, restauranter og natklubber skaber mystik omkring sig ved at gemme sig lidt væk. En eksklusiv cocktailbar bag en telefonboks i en hotdogbiks. En japansk gourmetrestaurant i kælderen til en kontorbygning i en gade fyldt med biludlejningsfirmaer. Og en gammel ukrainsk smugkro op ad en knirkende trappe over et par teatre. Her er selvfølgelig også masser af overdådige restauranter, hvor byens mest berømte restauratører med celebritystatus og millioner i hånden kappes om at skabe de mest spektakulære rammer a la højloftede slotssale, indendørs vandfald, panoramaudsigt over byens tage eller et miljø, som skal minde om asiatisk gadekøkken. På den slags hippe restauranter er det tit umuligt at bestille bord med kort varsel. Til gengæld kan man være heldig at få plads, hvis man bare dukker op om ikke andet ved at acceptere at sidde i baren, hvor der er større udskiftning og derfor hurtigere bliver plads. DIAMANTMARTINI OG MAJSBOLLER På de allerdyreste restauranter er indretningen typisk mere diskret, og der er god plads mellem bordene, to måneders ventetid og ofte kun én menu (prix fixe eller tasting menu) med mange småretter, som den berømte køkkenchef har komponeret og afstemt nøje til hinanden. Formedelst flere hundrede dollar. På Daniel Bouluds Bistro Moderne kan man også nøjes med en luksusburger for over $100 med rødvinsmarineret kød, foie gras og trøfler. Eller man kan gå på The Algonquin Hotel (> 92) og investere hele formuen i en Martini on the Rock. Der er en ægte diamant i bunden af drinken, der koster omkring $10.000, lidt afhængigt af stenens karat. Men den skal altså også bestilles fire dage i forvejen. På de billigste spisesteder er der hverken diamanter, borde, stole, skyline eller udvalg. Men der er alligevel tit alenlange køer af forventningsfulde newyorkere, der er valfartet på tværs af byen, fx til Roosevelt Avenue i Queens. Her står en pensioneret kvindelig dommer fra Colombia i weekendnatten og steger små ostefyldte majsboller, arepas, på en lille vogn under den skramlende højbane (> 143). Og selv på steder, der er notorisk berømte for utålmodig og uforskammet service, står folk i kø langt ud på gaden for fx at prøve en af de grotesk store pastramisandwich i Carnegie Deli (> 82). Som med så meget andet i New York overlever man på enten at genopfinde sig selv hver dag eller ved at holde sig til en allerede velkendt fortælling. STÆRKE MADTRADITIONER Sommetider vejer traditionen og indpakningen tungere end selve smagsoplevelsen. I den kategori, hvor intet helst skal ændre sig, finder man de ofte døgnåbne, græsk drevne diners med deres gigantiske menukort og ubegrænset genopfyldning af kaffekopper, de koreanske delis med plastbøtter til selvbetjening fra buffet en, og det gamle Østeuropas jødiske restauranter med specialiteter som bagels med flødeost og laks, knishes, rugelah og suppe med tennisboldstore matzo-boller. New York kan glæde enhver gane og pengepung. Det er bare at vælge. O MANGE NEWYORKERE ER BESAT AF MAD OG INDTAGER FLERE MÅLTIDER UDE END HJEMME. > INDHOLD 17

18 HISTORIE INDIANERE OG YUPPIER NÅR MAN LÆGGER NAKKEN TILBAGE og nyder den nedgående sols glødende spil i de himmelstræbende glasfacader, er det svært at forestille sig, at det nogensinde har været anderledes. Så bastante, så mangfoldige, så urokkelige står skyskraberne, at de umuligt kan være bygget op fra flad mark. Tvillingetårnenes dramatiske styrt i 2001 viste selvfølgelig, at intet er for evigt. Men det er stadig en mærkelig tanke, at her engang har været indianere, fritgående grise med trynen i jorden, slavemarked og soldater i nærkamp. Men selv den hæsblæsende storby har en historie, spækket med mudrede støvler, blodige hænder og pengebegærlige hjerner. Og gletsjere, såmænd. Det er faktisk takket være det, gletsjerne efterlod, da de begyndte at dø for år siden, at det i dag er relativt nemt og billigt at bygge skyskrabere i New York. Omkring Wall Street og i Midtown de to områder, hvor der er flest højhuse er skyskraberne forankret i klippegrund. Andre steder ligger klippegrunden så dybt under blødere lag, at der skal andre og dyrere fundamenter til. Efter isen kom indianerne. Lenapeindianerne har formentlig fisket, jaget og samlet her år før den første europæer stævnede ind, og navnet Manhattan menes at stamme fra indianernes ord for ø med mange bakker. Kompagni, som byggede en handelsstation Fort Nassau lidt længere nordpå. I 1624 blev otte hollandske familier sat i land på den lille ø, der i dag hedder Governors Island. Da der kom flere familier til, blev øen for lille, og nogle af hollænderne rykkede over floden til Manhattan. De kaldte stedet Nieuw Amsterdam. I 1626 gjorde den hollandske guvernør Peter Minuit alle tiders ejendomshandel, da han købte hele øen af indianerne for et beløb, der i dag ville svare til $24. Et andet levn fra dengang er navnet på finansgaden Wall Street. Der løb engang en mur, der skulle holde angribende indianere og englændere ude af byen, der stortrivedes takket være den travle havn og hårdtarbejdende indbyggere heraf 20% slaver importeret fra Caribien. Forsvarsmuren virkede mod indianerne. Men ikke mod englænderne, da de i 1664 sendte fire krigsskibe mod byen. Hollænderne gav sig uden kamp og sådan blev Nieuw Amsterdam til New York, til ære for den daværende engelske konges bror, Hertugen af York. EUROPÆERNE KOMMER Den første europæiske opdagelsesrejsende var italienske Giovanni da Verrazzano, der under opdrag for den franske konge i 1524 var ude for at lede efter Nordvestpassagen. Den fandt han ikke. Men han kom hjem med beretninger om frugtbart land, som han mente ikke var uden visse jorder af værdi. Først i 1609 fulgte briten Henry Hudson efter på job for Hollandsk Vestindisk GENERAL GEORGE WASHINGTON TABTE I FØR STE OMGANG NEW YORK TIL BRITERNE. MEN AFLAGDE SENERE ED I BYEN SOM USA S FØRSTE P R Æ S I D E N T. 18 > INDHOLD

NEW YORK AF MINNA SKAU

NEW YORK AF MINNA SKAU TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE Newark Airport Newark Airport N New York City 0 1 2 3 4 5 km NEW JERSEY St. George Newark 78 LOWER MANHATTAN OG ØERNE Liberty Island Upper New York Bay Union

Læs mere

PROGRAM FOR NEW YORK 2012 Dag: Programpunkt: Transport: Evt. webside: Lørdag d. 31. marts Mødes kl. 09.00 i CPH ved Starbucks.

PROGRAM FOR NEW YORK 2012 Dag: Programpunkt: Transport: Evt. webside: Lørdag d. 31. marts Mødes kl. 09.00 i CPH ved Starbucks. PROGRAM FOR NEW YORK 2012 Dag: Programpunkt: Transport: Evt. webside: Lørdag d. 31. marts Mødes kl. 09.00 i CPH ved Starbucks. Med SAS, flynr. SK 909 fra København (CPH) Afgang kl. 12.25 med SK 909. Ankomst

Læs mere

Med 2a til New York. Den 4.-10. marts 2013 Signe Slot & Mimi Olsen Hvidovre Gymnasium

Med 2a til New York. Den 4.-10. marts 2013 Signe Slot & Mimi Olsen Hvidovre Gymnasium Med 2a til New York Den 4.-10. marts 2013 Signe Slot & Mimi Olsen Hvidovre Gymnasium Praktiske oplysninger: Adresse i New York The West Side YMCA 5 West 63rd Street New York, NY 10023 Tlf.: +001 212 875

Læs mere

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA Miami og New York Oplev Florida og New York på samme rejse. Først har du seks dage ved Miami Beach. Slap af på den berømte strand, og nyd stemningen langs Ocean Drive i de varme tropenætter. Eller lej

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder.

Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder. Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder. Seværdigheder. Tower Bridge & Tower of London Tate museum of Modern Art British Museum Big Ben

Læs mere

Restaurant Miss Lily s, 132 West Houston Street Jamaicansk inspireret restaurant. Vi får serveret menu, som er forudbestilt.

Restaurant Miss Lily s, 132 West Houston Street Jamaicansk inspireret restaurant. Vi får serveret menu, som er forudbestilt. Søndag d. 13. oktober 2013 Dag 1 09.30 Fremmøde i Kastrup Terminal 3. Tjek ind skal forestås af den enkelte selv og være afsluttet senest kl. 11.35 Gruppen mødes i transithallen i Kastrup foran Lagkagehusets

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Velkommen til Ungdomsskolens Rejseprogram. Sæson 2015-16. Må kun åbnes, hvis du tør risikere STORE oplevelser. www.langelandungdomsskole.

Velkommen til Ungdomsskolens Rejseprogram. Sæson 2015-16. Må kun åbnes, hvis du tør risikere STORE oplevelser. www.langelandungdomsskole. Velkommen til Ungdomsskolens Rejseprogram Sæson 2015-16 Må kun åbnes, hvis du tør risikere STORE oplevelser www.langelandungdomsskole.dk Lykkeposeophold Kender du det med at købe en lykkepose i fx Matas?

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Street Art på Vesterbro

Street Art på Vesterbro Street Art på Vesterbro! Byens Netværk 05.05.11 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte visuelle skatte. Disse skatte består i gadekunst, også kendt som Street Art,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Dag & dato: Fredag 10-Oct

Dag & dato: Fredag 10-Oct Eastern USA 2008 Fredag 10-Oct Ferien er i gang! Lang dag forude: Vi bliver hentet af en taxa kl. 05:30, så med tog til København, fly til Paris og først om eftermiddagen med fly fra Paris til New York.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Rejs med tog og besøg østkystens storbyer. BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65

Rejs med tog og besøg østkystens storbyer. BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65 Østkystens Storbyer 11 dage fra kr. 10.148,- Rejs med tog og besøg østkystens storbyer Rejseplan Dag Bes krivels e 1 Afrejse fra København til Washington Dulles Overnatning: Hotel Helix* 2 Overnatning:

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

TEKSTER AF LEA LØPPENTHIN

TEKSTER AF LEA LØPPENTHIN TEKSTER AF LEA LØPPENTHIN Tekster af Lea Løppenthin ERRARAREA NR1 Jeg deler mit ja Jeg deler mit ja med selskabet, med udsendelsen og reklamen jeg deler mit ja med et kor vi sidder i busserne under sengene

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De Bonte Wever Assen.

De Bonte Wever Assen. De Bonte Wever Assen De Bonte Wever Assen. Introduktion På De Bonte Wever Assen kan I nyde godt af hotellets indendørs- og udendørs pool, spa, bowlingbane og legerum. I kan også bestille tid til en afslappende

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

OPLEV USA - MED DANSK REJSELEDER

OPLEV USA - MED DANSK REJSELEDER OPLEV USA - MED DANSK REJSELEDER Afrejse den 27.marts - 5. april 2014 Lorem et kr. 2.916.795 Spændende rundrejse til Østkysten's historiske landemærker REJSEPLAN På denne tur besøger I 3 stater i USA og

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Hvad er det, du siger - 6

Hvad er det, du siger - 6 Hvad er det, du siger - 6 Hvad er det, DU siger? Mål: Børn indser, at det ikke er lige meget, hvad vi siger. Vil vi ære Gud med vores ord, eller vil vi bare sige det samme, som alle andre siger? Gør børnene

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

FAKTA OM TUREN. Dagsprogram. Overnatning og hoteller CANADA USA. Toronto NEW YORK. Syracuse. Niagara Falls. New York. PENNSYLVANIA Lancaster

FAKTA OM TUREN. Dagsprogram. Overnatning og hoteller CANADA USA. Toronto NEW YORK. Syracuse. Niagara Falls. New York. PENNSYLVANIA Lancaster Toronto Niagara Falls CANADA USA Syracuse NEW YORK PENNSYLVANIA Lancaster Washington D.C. New York NEW JERSEY FAKTA OM TUREN New York City og Washington D.C. byder på masser af storbyoplevelser med alt,

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere