Hvor kommer overskuddet fra?

Transkript

1 nr. 2 - årgang Juli 2013 Hvor kommer overskuddet fra? side 5 Danmark er en søfartsnation En halv historie Amerikansk færgematros

2 NYTTIGE ADRESSER INDHOLD SIDE 3F SØMÆNDENES KONTOR 2 3F - Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Tlf f@3f.dk 3F Transportgruppen Forhandlingssekretær Henrik Berlau Tlf berlau@3f.dk ITF Inspektør Morten Bach Kampmannsgade 4, 3. sal 1790 København V Mobil: morten.bach@3f.dk Alka forsikring Engelholm Alle Tåstrup Tlf fbs@alka.dk Handelsflådens Velfærdsråd Hejrevej 39, København NV Tlf info@hfv.dk Hotel Maritime Peder Skrams Gade København K Tlf hotel@maritime.dk Pension Danmark Kundeservice-medlemmer Kongens Vænge Hillerød Tlf hts@pension.dk Prinsesse Marie Stiftelsen Wildersgade 70, st København K Tlf Fax sailors@tiscali.dk Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Telefon: sfs@dma.dk Udligningskontoret Amaliegade 33, opg. B København K Tlf postmester@udligningskontoret.dk DAGLIG LEDELSE Formand Søren Sørensen Jægersborg Alle 29A, 4.th Charlottenlund sls@3f.dk Mobil: Vi er ikke Danmarks Danmark er en søfartsnation men uden mange danske søfolk Hvor kommer overskuddet fra? En halv historie PensionDanmark F vil have gidsel-kommission Hvem hjælper de danske ofre for somaliske piraters gidselstagning? Nyt fra ITF-inspektørerne i Danmark Rapport fra en amerikansk færgematros Dagpengaftalen Skade på arbejde ikke en arbejdsskade? Bopæl i udlandet og pension Flex job og ledighedsydelse Satser for Kontingentindbetalinger og a-kassen Mærkedage i Danmark BESTYRELSESMEDLEMMER Bjørn Weber Andersen Niels Ebbesens Vej Vejle bjoernweber@hotmail.com Mobil: Sune H. Andersen Østergyden 28, 5600 Faaborg tantesune@yahoo.dk Mobil: Morten Bach Vestre Strandvej Hvidovre morten.bach@3f.dk Mobil: Leif O. Madsen Exnersgade 71 C, Esbjerg leifottomadsen@hotmail.com Mobil: Flemming Thiesen Vestervejen 50, Nordby 6720 Fanø fl.thiesen@fanonet.dk Mobil: SUPPLEANTER Anders P. Madsen Lobbæk Hovedgade 5, Lobbæk 3720 Aakirkeby a_m@mail.dk Mobil: Stig A. Rasmussen Tornskadevej Ebeltoft srsar58@gmail.com Mobil: Peter Villumsen Christiansh.Kanal 8, København K pvil@mail.dk Mobil: Kasserer Kurt Frederiksen Nyvang Svendborg kurt.frederiksen@3f.dk Mobil: Faglig sekretær Poul Erik Jensen Havnegade 4, Hasle poul.jensen@3f.dk Mobil: Jan Saksaa Skovparken Korsør saksaa@mail.dk Mobil: Georg Schuster Æblehaven Hornslet schuster1@os.dk Mobil: Thomas Johansen Kruusesvej 31 B 4220 Korsør tho_jo@live.dk Mobil: Bjarni S. Jensen Wildersgade, 4 th København K bjarnisjensen@gmail.com Mobil: Lasse Visser Njalsgade 14, 3.th København S lvisser@jubii.dk Mobil: Christian K. Johansen Møllebjergvej 19, Korsør portadk@gmail.com Mobil: Per Dybro Sønderengen Esbjerg dybro1@gmail.com Mobil: Faglig sekretær Gert Christensen Sundvej 4, 4 th Hellerup gc@3f.dk Mobil: København Dortheavej 39A 2400 København NV Tlf Fax Mail: seaman@3f.dk Giro konto: Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Fredag A-kassen Peter Ipsens Allé 27, stuen 2400 København NV Tlf Fax: Mail: akassen-kbh@3f.dk Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Århus Sommervej Århus V. 3F Transport Indlevering af A-kasse papirer. Aalborg Hadsundvej Aalborg Indlevering af A-kasse papirer. Esbjerg Østergade Esbjerg Tlf Fax Åbningstider: Tirsdag og torsdag Svendborg Østre Havnevej Svendborg Tlf Fax Åbningstider: Mandag og fredag Fagbladet Ny Tid. Nr. 2, Juli 2013, årgang 107. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: eks. Redaktionen sluttet den 1/7. Afleveret til postvæsenet uge 29. Indlæg til Ny Tid: Indlæg og læserbreve til Ny Tid modtages gerne på nytid@3f.dk.

3 Af Søren Sørensen, formand Vi er ikke Danmarks største maritime organisation Det ville være at prale og kalde sig Danmarks største maritime organisation og det giver vi os ikke af med i 3F Sømændene. Så nej, vi kalder os ikke Danmarks største maritime organisation. 3 Men faktum er, at vi har slået vores A-kasse sammen med Danmarks største lokalafdeling i 3F, 3F København. Vi er en del af Danmarks største fagforbund 3F, hvis medlemmer omfatter transportarbejdere herunder havnearbejdere, trossefolk og chauffører samt ansatte i den offentlige sektor, dermed mange tusinde privat, kommunalt og offentligt ansatte. I kraft af medlemskabet i 3F giver det os adgang til de faglige grupper, 3F har som medlemmer - herunder den offentlige gruppe og dermed det fællesskab af offentligt ansatte, specielt på det tekniske område. I takt med at færger bliver kommunaliserede burde det ikke være nogen ulempe. Vi er altså en del af en struktur og et fagligt netværk, som er vidt forgrenet. Som eksempel på styrken i det, vil jeg nævne overenskomsten i Her fik størstedelen af alle lønmodtagere i Danmark det, der blev udmøntet som følge af OK-resultatet. Men i 3F Sømændene kunne vi løfte vores gruppe af søfolk ansat på KL-overenskomst med yderligere over 900 kr. om måneden takket være vores adgang til den offentlige gruppe i 3F, som i kraft af det store fællesskab kunne være os behjælpelige med et ekstra løft. Vi er som selvstændig faglig afdeling i 3F tilknyttet Transportgruppen som gruppe, fordi søfolk er transportarbejdere. I kraft af denne tilknytning er vi med i forhandlingsudvalg i Transportgruppen, der normalt i kraft af størrelsen danner rammen for normallønsforlig og dermed også rammen for mæglingsskitsen fra forligsmanden for normallønsområdet. Og da det kort fortalt danner lønrammen på godt og ondt for alle under normallønsområdet, gælder det også alle søfarende, som tilhører samme normallønsområde. Alt i alt giver vores tilhørsforhold til 3F os en faglig styrke og en sammenhængskraft i vores organisation, som er til gavn for den søfarende. Så selv om vi ikke kan kalder os Danmarks største maritime organisation blandt andet takket være Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som i princippet har skabt lovløse tilstande i faglige rettighed for at hyre og fyre søfolk verden over er vi af både navn og gavn Danmarks forbund for sømænd. Eller i daglig tale: 3F Sømændene.

4 Af Gert Christensen, faglig sekretær Danmark er en søfartsnation men uden mange danske søfolk 4 Der var engang, da hovedparten af de danske skibe var bemandet med mange gode, brave danske søfolk. Der var engang, hvor der over det ganske land var statslige uddannelsessteder for søfolk fra den første start på karrieren til de afsluttende eksamener på navigations- og maskinmesterskolerne. Den knowhow den viden, som søfartsnationen Danmark havde og har er nu i større og større grad overført til udlandet eller overladt til privatiserede uddannelsessteder. I dag er der ingen offentlig grunduddannelse for unge der vil til søs og arbejde som søfolk som skibsassistenter eller matroser. Grunduddannelsen for søfolk sker i dag fra få, private skoler og skoleskibe. Det er "flagskibet" Danmark og ikke mindst det gode skib Georg Stage og de to søfartsskoler Svendborg Søfartshøjskole og Nyborg Søfartsskole, som er startstedet for mange kommende søfolk. Her uddannes såvel kommende aspiranter som unge mænd og kvinder, der ønsker at sejle som "sømænd", og ikke p.t. har kurs mod en officerskarriere. Uddannelse og job Det er på tide, at vi får en politik, der sikrer, at de mange unge, der starter på en søfartsuddannelse, også får reel mulighed for et arbejde til søs. Ikke kun arbejde, der er målrettet den, der ønsker at gøre officerskarriere i danske eller udenlandske skibe. Jobs i danske farvande Der er en hel del jobs i de danske farvande ikke mindst i forbindelse med de mange offshoreaktiviteter, der er i olie-, gasog vindmølleindustrien. Det er i dag en særdeles kedelig udvikling, at rederier i større og større udstrækning benytter mulighed for såvel legal som illegal import af søfolk fra lavtlønslande. Vel er der ganske få der er dømt for ulovlig brug af søfolk uden opholdstilladelse men bøderne er så små, at det åbenbart stadig kan betale sig at bryde loven. Vi må have en søfartspolitik en politik med uddannelse og beskæftigelse for søfolk fra Danmark. En søfartspolitik der som nu styrker det danske rederierhverv, der også i fremtiden inkluderer søfolk fra Danmark.

5 Af Poul Erik Jensen, faglig sekretær Hvor kommer overskuddet fra? Blue Star Line A/S fik stort overskud i Fåborg rederiet kom ud af 2012 med et nettooverskud på 12 millioner, mod et overskud på 1,3 millioner kroner i 2011 som ledelsen i rederiet betegner som tilfredsstillende. 3F Sømændene stiller sig yderst kritisk overfor, hvordan disse penge er tjent. 3F Sømændene har siden 2010 anmeldt rederiet flere gange for brud på lovgivningen med hensyn til overholdelse af arbejds- og opholdstilladelser. Efter indførelse af DIS lovgivningen i 1988, hvor danske sømænd i forskellige tempi er udskiftet med billig arbejdskraft, har hjemmefarten og nærfarten været det primære beskæftigelses område for danske skibsassistenter. Indtil videre har anmeldelser til først politimesteren fra skibets hjemmehavn og senere Statsadvokaten ikke givet noget resultat, hvad angår tiltaler eller bøder, for brud på lovgivningen. Dette har kostet en del arbejdspladser, der skulle have været besat af EU borgere og ikke filippinere eller andre ikke EU borgere på slavelønninger. Hvor længe kan myndighederne sidde dette overhørigt og lade stå til? 5 Disse områder trues nu af social dumping, hvor redere ser stort på den danske lovgivning og hvor 3F Sømændene må agere politi, kontrollere og anmelde disse redere, der bryder lovgivningen. Hvor længe kan politikkere tale om opsving, udvidelse af beskæftigelsen, når danske arbejdspladser igen og igen bliver besat af ulovlig arbejdskraft, hvor arbejdsgivere og redere er de eneste, der tjener på det. Myndighederne stiller mange krav til de arbejdsledige men ser igennem fingrene med at danske arbejdspladser uretmæssigt er frataget dem. Hvornår sker der noget?

6 Af Gert Christensen, faglig sekretær MALERSYNDROM 6 En halv historie Fagbladet 3F bringer i juli en historie om en sømand, der har fået anerkendt diagnosen malersyndrom som en arbejdsbetinget lidelse efter sine mange år til søs, hvor han blandt andet malede overalt på skibet. Men fagbladet fortæller ikke hele historien... I mange år var det mere reglen en undtagelsen, at der var meget malerarbejde i alle skibe. Maling, hvor noget var mere giftigt end andet. Maling, blymønje, zinkromat og hvad det ellers hed, blev påført såvel udendørs som indendørs i laster, tanke og rum og det var med pensel, rulle eller sprøjte der blev til tider benyttet mange gode beskyttelsesmidler, fra Pistøfler til solbriller og en svedklud om munden. Kreativiteten var stor det samme var hovedpinen dagen derpå. Men det var sjældent, styrmanden tilskrev den malingen. Ikke et specifik Mærsk-problem 3F Fagbladet skriver i juli om et stort arbejdsmiljømæssigt problem til søs de arbejdsbetingede lidelser. Konkret handler ariklen om Kidi Petersen, som sejlede i 27 år og i mange af årene malede skibet. Nu har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt Kidi Petersens toksiske hjerneskade det såkaldte malersyndrom - som en følge af hans arbejde med at male på skibene. I artiklen fremhæves det, at han i 27 år sejlede på Mærsks skibe og arbejdsmiljøansvarlig i Mærks, Aslak Ross beklager den menneskelige tragedie, Kidi Petersen har været udsat for. Men i det ellers udemærkede fagblad mangler desværre en væsentlig del problemstillingen om arbejdsbetingede lidelser i artiklen nemlig at det var og er et generelt problem, og ikke specifik for Mærsk. Malersyndromet skyldes en lang række påvirkninger gennem en længer periode. Påvirkninger. der ikke retter sig mod en bestemt arbejdsplads men generelle påvirkninger for alle de arbejdspladser, den pågældende har haft. Mærsk bidrog med afklaring Arbejdsbetinget lidelser var og er et generelt problem, uanset hvor man har sejlet. Søfolk som Kidi Petersen, der har fået diagnosen Malersyndrom, skal ikke dokumentere, hvilke skibe eller rederier de har arbejdet for, men skal kunne sandsynliggøre den påvirkning, de har været udsat for arbejdslivet igennem. Den afklaring, bidrog ledende fagfolk i Mærsk med over for Arbejdsskadestyrelsen i Kidi Petersens sag. Når der er tale om anerkendelse af og erstatning for en arbejdsbetinget sygdom, er det nemlig ikke et spørgsmål om det enkelte skib, rederi eller persons adfærd, men om diagnose, dokumentation og sandsynliggørelse af en given påvirkning. Og der er i denne sammenhæng ikke krav til undersøgelsen og til, hvad den enkelte har gjort eller ikke gjort for at beskytte sig. Ligesom der heller ikke er krav til dokumentation for, hvor mange milliliter eller kubikmeter olie, gasser, terpentin eller maling, den enkelte har indhaleret gennem et arbejdsliv.

7 Hvad er en erhvervssygdom? En erhvervssygdom er en bestemt type arbejdsskade. Erhvervssygdomme er betegnelsen for arbejdsskader, der er opstået som et resultat af en længerevarende påvirkning. Medarbejderen skal have været udsat for påvirkningen gennem arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Betingelserne for, at der er tale om en erhvervssygdom, er: at der kan konstateres en årsags-virknings sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen at det ikke er overvejende sandsynligt, at andre forhold end de arbejdsmæssige har forårsaget lidelsen. Erhvervssygdomme kan inddeles i to grupper, nemlig: Erhvervssygdomme på "fortegnelsen" Andre erhvervssygdomme. For disse sygdomme er der en alment anerkendt og omfattende lægevidenskabelig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem et bestemt arbejde og en bestemt sygdom. Hvis en person har et arbejde og en sygdom, der på denne måde har en anerkendt sammenhæng, skal Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt anerkende sygdommen som en erhvervssygdom. Hvis sygdommen ikke anerkendes som en erhvervssygdom, skal det være overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. I disse sager vil det derfor typisk være arbejdsgiveren eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der eventuelt skal bevise, at sygdommen ikke skyldes arbejdet. Kilde: Uddrag af Arbejdsskadeloven 7 Arbejdsmiljøet er blevet bedre Gennem årtier haltede søfarten betragtelig bagud i arbejdsmiljøarbejdet. Det er blevet bedre selvom der stadig er plads til mange forbedringer. Det gælder såvel lovgivningen som mange af de instanser og organer, der er med i det vigtige arbejde med at gøre skibene til en sikker arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

8 Hurtig Diagnose få hjælp til hurtigere behandling Hvad er Hurtig Diagnose? Med Hurtig Diagnose hjælper vi dig med at finde ud af, hvad du fejler. Du vil igennem hele forløbet have tæt kontakt med en sygeplejerske, som du altid kan henvende dig til. Dette sikrer dig et professionelt og koordineret forløb - uden unødig ventetid. Sådan gør du For at bruge Hurtig Diagnose skal du have en henvisning til en speciallæge fra din læge. 8 Gå til din egen læge. Lægen finder ud af, om dit problem kræver undersøgelse af en speciallæge. Hvis det er tilfældet, skal du have en henvisning fra din læge. Når du har henvisningen til speciallægen, så ring til vores sygeplejersker på på hverdage mellem kl De hjælper dig med at finde en hurtig tid hos en speciallæge. Når speciallægen har stillet en diagnose, hjælper vores sygeplejersker dig hurtigst muligt videre i behandlingsforløbet og til operation, hvis det er nødvendigt. Hvis du får en henvisning til en fysioterapeut, kan du bruge kommunens tilbud. Hvis alt er optaget, dækker vi som regel behandlingen i op til to måneder. Læs mere på pension.dk/hurtigdiagnose eller ring på Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, du kender i dag. Behandling eller operation foregår i det offentlige sundhedsvæsen.» Hurtig afklaring og korrekt behandling Jeg talte med en meget venlig medarbejder i telefonen. Hun vidste, hvad hun talte om, og så fik hun tingene til at ske. Jeg fik klar besked og hurtig hjælp til den rette behandling. Maria Pedersen, Salon Palmesalonen, Kolding «0113 Du kan downloade faktaarket på flere forskellige sprog. Se sprogene og print arkene på pension.dk/download. PensionDanmark Sundhedsordning og Hurtig Diagnose er et samarbejde med Falck

9 PensionDanmark Sundhedsordning giver dig mulighed for hurtig behandling Via dit ansættelsesforhold har du en sundhedsordning hos PensionDanmark. Det sikrer dig hurtig og kompetent behandling af skader og andre problemer, der er opstået i forbindelse med dit arbejde. PensionDanmark Sundhedsordning giver dig mulighed for hjælp til følgende typer af behandling: 9 Kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi og massage: Som du typisk kan bruge, når du har ondt i led, muskler og sener, hvis du har pådraget dig en skade eller er overanstrengt. Du får behandling inden for fire hverdage, hvis det ikke er akut. I akutte tilfælde får du behandling inden for 24 timer på hverdage. Rådgivning hele døgnet ved psykiske problemer: F.eks. i forbindelse med stress, mobning eller ved en arbejdsulykke. Hvis det er akut, kan du få en telefonisk konsultation inden for fire timer ellers inden for tre dage. Døgnåbent for anonym rådgivning ved misbrug: Få rådgivning om alkohol-, medicin- eller stofmisbrug. Du kan ringe døgnet rundt. Rådgivning om det offentlige sundhedssystem: Rådgivning alle hverdage fra kl om regler og muligheder i det offentlige sundhedssystem, f.eks. ventetider, frit sygehusvalg, medicintilskud, genoptræning mv. Ubegrænset behandling og maks. 30 km til din behandler Selve behandlingen er på minutter, dog er første konsultation på minutter. Der er ingen grænser for, hvor mange behand linger du kan få, når det handler om en arbejdsrelateret skade. Behandlingerne får du tæt på dit hjem eller arbejde. Sammen med Falck har vi nemlig 120 behandlingscentre over hele landet. Hvis du har mere end 30 km til et sundhedscenter, kan du aftale med os på , at du får betalt behandlingen på en klinik tættere på dit hjem eller arbejde. Læs mere om PensionDanmark Sundhedsordning eller bestil tid til behandling på eller ring på PensionDanmark Sundhedsordning er et samarbejde med Falck

10 Af Hans Christian Graversen, Fagbladet 3F, 3F vil have gidsel-kommission Sagen om de seks søfolk, der var gidsler i Somalia i over to år, skal undersøges til bunds både før og under gidsel-forløbet. Det mener 3F, der ønsker en særlig kommission. Enhedslisten har kaldt erhvervsminister i samråd om undersøgelse dage som fanger hos pirater i Somalia. Den skæbne skal ikke overgå flere søfolk. Derfor skal ministre, myndigheder, rederier, pressen og andre ansvarlige lære af de fejl, situationer og eventuelle lovbrud, der endte med, at seks søfolk var gidsler i over to år. Det mener 3F's Transportgruppe. Den står bag et forslag om, at der skal nedsættes en særlig kommission. Det skal ske efter sø-lovens paragraf 482, og den skal se nøje på alle de hændelser, der fandt sted omkring kapringen af skibet Leopard og de seks sømænd, der er fra Danmark og Filippinerne. Ikke nok med søforklaringer Gidslerne blev løsladt 30. april, og regeringen oplyste, at en kommission skulle se på sagen. Men det står nu klart, at der er tale om en havarikommission, der alene ser på søfartsmæssige forhold. 3F's Transportgruppe ønsker, at man bruger sø-lovens mulighed for en særlig kommission. - Her er en dommer for bordenden. Den er grundig. Og vidner høres under ed. Samtidig kan en særlig kommission beslutte, at der skal underøges forhold, der fandt sted efter kapringen. Der er behov for at se på, hvad der skete i de 838 dage, hvor seks søfolk var gidsler i et mørkelagt spil om løsepenge, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Minister i samråd Også Enhedslisten vil have lys over sagen. Partiet har fokus på, hvorfor gidslerne var fanget i over to år, imens sagen trak ud. Derfor blev erhvervsminister Anette Vilhelmsen (SF) kaldt i samråd. Hun skal også svare på, om hun ser behov for at undersøge, hvilket ansvar rederiet, rederiforeningen, udenrigsministeriet og medierne har haft i sagen. Ministeren skal også forklare om den maritime havarikommission, hun har påtænkt at nedsætte. Og om hun har overvejet argumenter for, om der i stedet bør en særlig kommission til.

11 Af Morten Bach, bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene. Hvem hjælper de danske ofre for somaliske piraters gidselstagning? Danmarks Rederiforening og udviklingsministeren jubler over de nye tiltag og fordoblingen af udviklingsbistanden til Somalia. Det er også et godt tiltag at hjælpe det borgerkrigshærgede land på fode igen og skabe arbejdspladser og ordnede forhold for dets fattige og forsømte befolkning. Dette kan endda i sidste nede medføre at piraternes hærgen ophøre og landet får normale forhold igen. Morten Bach 11 Det er dog en ting der glemmes i jubelstemningen omkring den store støtte til Somalia. Nemlig de danske søfolk der har været i gidsler i landet og som stadig lider under deres ufrivillige ophold og de traumer de har pådraget sig mens de var i piraternes vold. Danica White Flere at de danske gidsler fra bl.a. Danica White har stadig 6 år efter deres frigivelse dybe sår i deres sjæl og sind og lider af post traumatisk stress fra deres uhyggelig oplevelser. Ved hjemkomsten blev de tilbudt hjælp gennem et privat psykologfirma, der var hyret af Søfartens Arbejdsmiljøråd og fik der nogle få timers psykologhjælp og så var den behandling slut! Flere af besætningsmedlemmer har siden med skiftende held prøvet at genoptage deres gamle erhverv og det er heldigvis lykkedes for nogle, men desværre ikke for alle. For de søfolk der var gidsler hos de somaliske pirater og som det er ikke lykkes at komme over deres traumer har livet og tilværelsen siden hjemkomsten været et helvede. Det har været nederlag på nederlag! Ingen job ingen hjælp! Med skiftende arbejdsløshed og sygemeldinger og psykisk deroute! Stat og kommune har gang på gang givet afslag på pensionsansøgninger og nedturene for de stakkels mennesker forsætter. Det er beskæmmende at netop de mennesker, der har været udsat for de nu, veldokumenterede, ubeskrivelige lidelser i netop det land, hvor vi sender 220 millinoner kr. til om året, ikke kan få den hjælp i deres egen land. At ingen, ansvarlig i Danmark, hverken deres tidligere arbejdsgiver, rederiforeninger, stat eller kommune kan give dem nogen støtte eller hjælp til at komme videre i livet! De danske sømænd der var gidsler i Somalia er blevet glemt og har faktisk fået en dobbelt straf, idet de nu er gidsler i et tungt stats system, der ikke magter at tackler deres sag og den situation de er endt i efter deres frigivelse. Der bør, og skal tages vare på de danske søfolk, der har været gidsler hos piraterne så disse mennesker igen kan vænne sig til at fungere i det danske samfund. Da disse Søfolk og tidligere er blevet invalideret på den ene eller den anden måde under udførelse af deres arbejde, er det samfundets pligt at de igen får et værdigt forsørgelses grundlag eller en pension og ikke ender uden hjælp og i håbløs situation som tilfældet ER og har været med tidligere gidlser.

12 Morten Bach, ITF-inspektør, 3F's Transportgruppe Nyt fra ITF-inspektørerne i Danmark I havnen i Assens på Fyn ligger det tyskejede skib Barbara, der sejler under Antigua-flag, nu arresteret på 6. måned. Om bord befandt sig 2 ukrainske søfolk, der havde løn til gode for 4 måneder. Søfolkene henvendte sig til ITF i Danmark om hjælp. 12 Havnens tålmodighed med rederiet var også slut, og strømforsyningen til skibet var blevet afbrudt. Skibet er arresteret af et advokatfirma på foranledning af et skibsværft, der har penge til gode i skibet. Efter aftale med rederiet blev de to sømænd om bord, da skibet blev arresteret, for at se efter skibet og sikre nødvendig teknisk vedligeholdelse. Søfolkene har et krav på omkring USD samt transport til deres hjemland. Handelsflådens Velfærdsråd, som vil få deres udgifter refunderet, når rederiet har betalt det skyldige beløb for skyldig hyre og hjemrejse. Skibet er ejet af det tyske selskab Intersee, som tidligere har haft skibe under konflikt i danske havne på grund af skyldige lønudbetalinger. Senest var det skibet Julietta i Grenaa Havn, hvor besætningen i januar 2013 efter 2 dages konflikt fik USD for 4 måneders tilgodehavende hyre. ITF fik fuldmagt fra de to søfolk til at handle på deres vegne for at få deres tilgodehavende hjem. På den baggrund tog ITF's advokat Peter Giersing på vegne af søfolkene arrest i skibet. De to søfolk er nu blevet hjemsendt af Søfartsstyrelsen igennem Skibet ligger stadig arresteret i Assens, og rederiet har sendt to rumænske søfolk om bord som vagtmænd. Om de får deres retmæssige løn, vil tiden vise! Danskejet skib Vega under arrest I april måned blev ligeledes det danskejede skib Vega under Sierra Leone-flag arresteret i Horsens Havn. Den tilbageværende besætning på 4 henvendte sig til ITF, fordi rederiet ikke havde betalt hyre i flere måneder, og skibet lå dødt hen i havnen i Horsens. Da der kun var proviant om bord til ca. 1 uge, henvendte ITF sig til 3F Horsens, der straks tilbød at hjælpe besætningen med disse basale nødvendigheder. Formanden for 3F Horsens, Hans A. Sørensen, besøgte skibet og havde en god snak med kaptajn og besætning og lovede at yde dem støtte. Han blev også interviewet til TV2 Midt, hvor han fordømte denne form for social dumping af søfolk på danskejede skibe. Efterfølgende blev søfolkene hjemsendt på den danske stats regning, og rederiet betalte kort efter de ca euro, som besætningen havde til gode, til ITF, som nu har videresendt pengene til de 4 søfolk.

13 Af Michael Frandsen, skibsassistent i New York RAPPORT fra en amerikansk færgematros Der er syv matroser på Molinari Class og seks på både Barberi Class og Kennedy. Jeg vil her fortælle om mit liv som færgematros i New York. Jeg er i gang med mit tiende år på færgen, som sejler mellem Manhattan og Staten Island med smukt udsyn til den legendariske Frihedsgudinde-statue, en tur på 25 minutter hver vej. Vi fragter dagligt passagerer nat og dag, hverdag og weekend. Vi har tre færger: Austen Class, som vi har to af, med plads til passagerer og biler. Og Barberi Class med plads til og ingen biler. Vi har en lidt nyere båd, Molinari Class, en bilfærge med plads til passager og 32 biler. Siden terrorangrebet den 11. September 2001 er al bilservice suspenderet. Kun servicebiler brandbiler, politi osv. må sejle med færgen. Og jo, så er der J. F. Kennedy - en gammel dame, bygget i 1964, sat i drift året efter endnu en bilfærge, som har plads til 30 biler og passagerer. Vi sejler folk ud, som skal på arbejde på Manhattan. Alle ansatte ombord er tjenestemænd for byen New York og medlem af fagforening. Officererne er under MEBA og matroser og motormænd er under Local 333 Marine Division, som hører under ILA, Havnearbejderforbundet. Efter planen overgår to af de mindste færger til naturgas, hvilket vil halvere brændstofforbruget og reducere udslippet af drivhusgasser med en fjerdedel. Det kan gå hen og blive de foreløbigt første færger på naturgas i hele Nordamerika. Blandt matroser og motormænd Vi sejler gammeldaws herovre. Vi har matroser og motormænd mening besætning. Ikke som i Danmark, hvor man er skibsassistent. Det kunne min kolleger ikke forstå, da jeg fortalte dem om jobbet om bord på danske skibe, hvor man arbejder både på dækket og nede i hullet. Vagten er otte timer, fire dage om ugen og trevagtsskift som weekendvagter med både matrosarbejde om bord og arbejde i terminalen. Der er syv matroser på Molinari Class og seks på både Barberi Class og Kennedy. Jobbet består af udkig, åbne gaten, når gangbroen er på plads, holder stationen ren plus holde øje med passagernes sikkerhed og opførsel. I terminalen er der seks matroser, som holder tingene i gang. Alle jobs er på tavlen en gang om året omkring april måned, hvor alle byder ind på nyt job. Alt afgøres af ens anciennitet. Det var min beretning om færgen og de daglige pligter om bord. Tak for denne gang og på gensyn til alle i 3F Sømændene og mine gamle kolleger i A.P. Møller/Maersk. Hav det godt og god vind! 13

14 Dagpengeaftalen: Se her hvad den kommer til at betyde Efter måneders pres fra blandt andet fagbevægelsen, indgik regeringen og Enhedslisten i maj en aftale, der skal afbøde virkningerne af dagpengereformen. En reform der betød, at omkring sandsynligvis vil miste dagpengeretten i år. Mange af dem risikerede derefter at stå helt uden indtægt. Den ny aftale er ikke en forlængelse af dagpengeperioden. Men den vil være en økonomisk hjælp for de mange ledige, der ellers helt ville miste deres forsørgelse den kommende tid. De to vigtige elementer i aftalen er: 1. En forlængelse af uddannelsesydelsesordningen. 2. Indførelsen af en ny arbejdsmarkedsydelse. Satserne Både uddannelsesydelsen og arbejdsmarkedsydelsen svarer til kontanthjælpen: 60 procent af max dagpengesats for ikke-forsørgere, og 80 procent for forsørgere. Det er henholdsvis kroner og kroner om måneden før skat. Det er ikke meget men i modsætning til kontanthjælpen, så er retten til ydelserne uafhængige af formue og ægtefælles indtægt. 14 Uddannelsesydelse forlænges Den særlige uddannelsesydelse forlænges frem til udgangen af Det betyder, at ledige der opbruger deres dagpengeret eller uddannelsesydelse i 2. halvår 2013, får ret til uddannelsesydelse i op til 26 uger. De der allerede er på uddannelsesydelse får ret til en ny periode med uddannelsesydelse, så de i alt vil kunne få uddannelsesydelse sammenlagt i op til 52 uger. Ledige vil som noget nyt også kunne få tilbud om løntilskudsjob og/eller virksomhedspraktik. Ny arbejdsmarkedsydelse Fra 1. januar 2014 indføres en ny, midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den gives til ledige, der mister dagpengene og/eller uddannelsesydelse. Ordningerne aftrappes Begge ordninger er kun midlertidige. Aftrapningen sker med ¼ år hvert halve år. Det vil sige, at den samlede periode med ydelser er højst fire år, for dem der har opbrugt den to-årige dagpengeperiode i 2. halvår af De sidste, der får mulighed for forlængelse dog kun med ¼ år er dem, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår De vil altså kunne få dagpenge i to år plus arbejdsmarkedsydelse i ¼ år. Efter er der alene to års dagpenge. Seniorjob bevares For nogle lidt ældre ledige betyder aftalen, at de får udskudt det tidspunkt, hvor de kan få seniorjob. Dem som bliver ramt, er de der mister retten til dagpenge i 2014, 2015 eller første halvdel af 2016, og som efter de nugældende regler kan få et seniorjob til overenskomstmæssig løn på dét tidspunkt, hvor de opbruger dagpengeretten. De får fra 2014 først ret til seniorjobbet, når de har opbrugt den arbejdsmarkedsydelse, de måtte have ret til.

15 Af Gert Christensen, faglig sekretær Skade på arbejde ikke en arbejdsskade? At komme til skade på sit arbejde er ikke altid en arbejdsskade i forhold til arbejdsskadelovens bestemmelser. Der er desværre kolleger, der har måttet lide den tort at få en skade på sit arbejde og samtidig må konstatere, at skaden ikke kan anerkendes efter loven om arbejdsskade. Skaden blev afvist som en ulykke, fordi det, at Pia vender sig på en bestemt måde, ikke i sig selv kan være grunden til rygskaden. Der var derfor ikke årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen. Greb ud efter kasse, og senen bristede Leif er lagerarbejder. En dag faldt en kasse pludselig ned fra en hylde på lageret. Leif greb ud efter kassen, men fik ikke fat i den. Da han greb ud efter kassen, følte han et smæk i skulderen, og bicepsen bristede. Skaden anerkendes ikke som en ulykke, fordi der ikke var årsagssammenhæng mellem det, at Leif greb ud efter kassen (uden at han fik fat i den), og det, at senen bristede. 15 Når vi er på arbejde, er der som i fritiden altid risiko for, at vi kan pådrage os en skade. Et forkert løft, en skarp kniv, en glat dørk listen over mulige årsager til en større eller mindre skade er lang. Det samme er listen over de skader, vi kan pådrage os, når uheldet er ude. En forstuvet fod, et hold i ryggen, en forvredet skulder, ja listen er lang. Når skaden er sket Når skaden er sket og patienten har været en tur til læge, så kommer papirarbejdet i forhold til forsikringsselskab og Arbejdsskadestyrelsen. Mange skader bliver uden de store problemer anerkendt som skade efter lovens bestemmelser. spørgsmålstegn ved, om den skade kan medføre den lidelse, som den pågældende kollega har fået. Ondt i ryggen efter lettere løft En assistent gjorde bakke med kaffekopper klar til møde. Bakken stod på bordet og vejede ca. 3 kg. Da hun løftede bakken fra bordet, følte hun et smæk i ryggen og fik ondt. Skaden blev afvist, fordi et løft af en sådan byrde under de forhold ikke kunne anses for at være årsag til rygskaden. Vrid i ryggen En pædagog hørte et barn skrige. Hun vender sig om for at se, hvad der er galt. Idet hun vender sig, føler hun et knæk i ryggen, og hun får smerter. Konklusion Det er en kedelig kendsgerning, at efter dansk lov kan du altså komme til skade eller blive syg på dit arbejde, uden at dette kan anerkendes som en arbejdsskade efter lovens bogstav, og dermed ingen erstatning. Desværre er der også en del skader, som ikke bliver anerkendt. I loven om arbejdsskader er der en del krav, der skal opfyldes, for at en skade kan anerkendes som en arbejdsskade. I denne forbindelse er det specielt i det grå område, nemlig hvor en begivenhed udløser en skade, og hvor der stilles

16 Bopæl i udlandet og pension For de mange som bor eller har boet i udlandet og nu søger dansk pension så er der mange krav og regler der skal opfyldes inden det kan lade sig gøre. Regeringen har nu åbnet muligheder for de danske statsborgere som ikke opfylder de almindelig betingelser. 16 Her sidste nyt fra Pensionsstyrelsen om de nye muligheder. Har du boet mange år i udlandet og opfylder du ikke de almindelige betingelser for dansk pension, har du mulighed for at søge om hjælp efter Aktivlovens 6. Ansøgningen Hvis du ønsker at søge om hjælp efter Aktivlovens 6, skal du henvende dig til den danske ambassade/det danske konsulat i dit bopælsland. De vil sørge for at sende de nødvendige oplysninger til Pensionsstyrelsen. Afgørelse og udmåling Pensionsstyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse. Vi sender den skriftlige afgørelse både til ambassaden/konsulatet og til dig. Udbetaling Den danske ambassade/det danske konsulat i dit bopælsland udbetaler hjælpen til dig. Kontrol Én gang årligt vil den danske ambassade/det danske konsulat i dit bopælsland bede dig dokumentere, at du fortsat er i live. Hør mere om proceduren hos den danske ambassade/det danske konsulat i dit bopælsland. Ansøgning om forhøjelse Modtager du allerede hjælp efter Aktivlovens 6, og har dine udgifter/- indtægter ændret sig, kan du søge om forhøjelse af hjælpen. For at søge om forhøjelse, skal du henvende dig til den danske ambassade/det danske konsulat i dit bopælsland. De vil sørge for at sende de nødvendige oplysninger til Pensionsstyrelsen. Se i øvrigt ovenfor om ansøgning. Uddrag af Aktivlovens Den Sociale 6 Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter. Kilde: Pensionsstyrelsen Links: lt/aktivlovens-paragraf-6/hvadkan-vi-hjaelpe-med%20-%20aktivlovens-paragraf-6.aspx

17 Flex job og ledighedsydelse Ledighedsydelse Ledighedsydelse er en særlig ydelse til de personer, der er godkendt til et fleksjob og er ledige. Den udbetales så længe der ventes på et fleksjob. Ledighedsydelsen svarer til 89 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvis man ved visitationen til fleksjob opfyldte følgende betingelser: Var berettiget til at modtage sygedagpenge, var i revalidering efter en jobplan, blev ledig efter ustøttet beskæftigelse. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager man ledighedsydelse på niveauet for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere på forsørgersats (ca. 80 procent af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb) eller ikke forsørgersats (ca. 60 procent af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb). Fleksydelse Fleksydelse minder meget om efterløn. Fleksydelsen er målrettet de mennesker, der er visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Fleksydelsesordningen bliver de kommende år gradvist ændret fra en femårig til en treårig ordning - som det også er tilfældet for efterlønsordningen. I de kommende år bliver fleksydelsesordningen gradvist ændret fra en femårig til en treårig ordning. Den nye fleksydelsesordning indebærer også, at fleksydelsen bliver sat op så den svarer til dagpengesatsen. Til gengæld bliver pensionsopsparinger i højere grad modregnet i fleksydelsen, end det er tilfældet i dag. Fleksydelsesalderen bliver hævet Den treårige fleksydelse er fuldt implementeret i 2023, hvor man kan gå på fleksydelse som 64-årig og få fleksydelse i tre år. Fleksydelsen stopper ved udgangen af den måned, man når folkepensionsalderen. I tabellen er vist fleksydelses- og folkepensionsalder og hvor mange år, man højst kan få fleksydelse. 17 Født Fleksydelsesalder Folkepensionsalder År med fleksydelse Frem til til ½ 65½ til til ½ 66½ til til ½ 67 4½ til til ½ 67 3½ til til ) til ) til ) eller senere1 67½ 70½ 3 1) Efterløns- og folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

18 Satser for 2013 Her kan du løbende holde dig informeret om satserne for Udvalgte satser på arbejdsløshedsforsikringens område: Kontingentindbetalinger og a-kassen I begyndelsen af april 2013 overgik 3F til et nyt EDB-system. Det viste sig straks derefter, at der var store mangler og fejl i det nye system, og det er der stadig. 18 Dagpenge, lønmodtagere Fuldtidsforsikrede Mindstesats Dimittend (fuldtidsforsikrede) Ungesats (fuldtidsforsikrede) Efterløn Fuldtidsforsikrede (91 pct. sats) Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats) Udvalgte satser på det kommunale område: Sygedagpenge Højeste sygedagpengebeløb Revalideringsydelse Fyldt 30 år eller forsørger eget barn i hjemmet Fyldt 25 år, forsørger børn Fyldt 25 år, andre Under 25 år, udeboende Under 25 år, hjemmeboende Sats pr. dag 801 kr. 657 kr. 657 kr. 394 kr. 729 kr. 801 kr. Sats pr. uge kr. Sats pr. måned kr kr kr kr kr. Det har blandt andet betydet, at kontingenttrækket er kørt af sporet, og at nogle bliver trukket for meget og nogle for lidt. Der har været mange møder med 3F's kontingentafdeling, det sidste i begyndelse af juni, hvor alt blev gennemgået vedrørende vores afdelings kontingenttræk og -satser. Det blev lovet, at problemet ville være løst ved kontingenttrækket 1. juli, så alle enten fik det for meget eller for lidt betalte reguleret, og så der fremover ikke ville være problemer med kontingenttrækket. Desværre er denne fejlretning ikke kommet på plads. Der er stadig problemer med at få EDB-programmerne til at fungere efter hensigten. Ledighedsydelse Ledighedsydelse (maksimum) Fleksydelse Fleksydelse Kontanthjælp (udvalgte satser) Fyldt 25 år, forsørger børn Fyldt 25 år, andre Under 25 år, udeboende Under 25 år, hjemmeboende Engangshjælp Over 25 år eller udeboende under 25 år (maksimum) Under 25 år, hjemmeboende Formue i forbindelse med ret til kontanthjælp Enlige Ægtefæller Der tages forbehold for tastefejl mv. Kilde: Beskæftigelsesministeriet Sats pr. uge kr. Sats pr. år kr. Sats pr. måned kr kr kr kr. Sats pr. måned kr kr. Årlig kr kr. Ingen tvivl om, at der i hele 3F bliver gjort alt for at løse problemet og finde de fejl, der er. Forhåbentlig får EDB-folkene fra såvel leverandør som 3F løst de problemer, der er, da dette er til stor gene og irritation for mange af vores kollegaer. Det er spild af en masse gode menneskers tid og kræfter med telefonsamtaler og forklaringer på dette meget trælse EDB-problem. Også problemer med dagpengeudbetaling I a-kassen er der også problemer med udbetaling af dagpenge til de ledige, men der er dog ingen, der har måttet gå fra hus og hjem, da vi har udbetalt beløbene à conto. Men igen er det til stor irritation for de kollegaer, der skal have dagpenge-, efterløns- og præmiepuljeudbetalinger

19 TAK! Til alle der har hjulpet med min beretning om s/s Gerda Tofts forlis d ! Beretningen på Dansk er nu færdig. Beretningen er blevet opgraderet med det nye der er kommet til det seneste år og der er en del. Beretningen er af Inger Bachelore i Newcastle nu oversat til Engelsk og ligeledes er der nu en filmen om Gerda Toft, der bare ved et enkelt klik starter og samtidig er der en rubrik med tak for hjælpen og så håber jeg de fejl der var i den gamle version nu er rettet. Nu skal beretningen lægges på en stor maritim Engelsk hjemmeside i håb om at finde besætningsmedlemmer, der var om bord på Iberian Coast, det skib der fandt en af Gerda Tofts redningsbåde med en mand om bord, men desværre mistede dem alle. Til alle dem, der har været og er involveret i dette store problem med fejl og mangler i EDB-systemerne, kan vi kun sige, at der bliver knoklet med at finde løsninger. Vi håber og tror på, at dette lykkes og med alle kollegaers forståelse for problemet, så skal vi nok klare dette lille skær. Bedste hilsner fra os alle her på det hårdtarbejdende kontor Skulle jeg være så heldig, vil beretningen fortsætte med deres "oplevelser" fra d og gør jeg det, vil jeg kontakte jer igen Hermed vil jeg gerne sige tak til alle der har givet "en hånd" med beretningen om s/s Gerda Tofts forlis. Tak. Med ønsket om I alle må få en dejlig sommer. Med venlig hilsen. Bjarne Skov Poulsen. Mail adresse: pbjarne@jubii.dk Hjemmeside : Mobil nr. : Kasserer Kurt Frederiksen kurt.frederiksen@3f.dk Fødselsdage, jubilæum og døde 50 ÅRS JUBILÆUM Erling Kofod Indmeldt Hans Petersen Indmeldt ÅRS JUBILÆUM Henri Holm Indmeldt Flemming Nielsen Indmeldt Karl Emil Johansen Indmeldt ÅRS FØDSELSDAG Leif Aagaard Frandsen F.d Willy Herman Jensen F.d Poul Erik Christensen F.d Einer Hansen F.d John Sundstrøm F.d Hans Jørgen Müller F.d Hans Chr. S. Nielsen F.d Hardy Vesth F.d Jørgen Nielsen F.d Keld S. Andersen F.d Per Brink Andersen F.d Jørgen Jenner F.d Hardy Vestergård F.d John Lodberg F.d ÅRS FØDSELSDAG Erik Olsen F.d DØDE Poul Lauersen F.d Flemming Jensen F.d Mogens Hansen F.d John Brink F.d Willy Danielsen F.d Jørgen Nielsen F.d Erling Bøndergaard F.d Christian Svane F.d

20 B Mærkedage i Danmark 1. maj Afsender: Sømændenes Forbund Herluf Trolles Gade 5 DK 1052 København K 1. maj blev traditionen tro fejret over det ganske land. Blandt de mange møder var 1. maj hos 3F København, hvor Sømændene mødtes. Det blev til hyggelig morgenkaffe, hvorefter fanerne blev luftet på den gode gåtur til Fælledparken for at mødes med andre til markering af 1. maj som Arbejderbevægelsens internationale solidaritets- og kampdag. Sankthansaften Anderledes fredelig er den danske tradition med midsommerfesten Sankthansaften bortset fra der, hvor der brændes hekse af, hvilket dog ikke skete på Bellevue under overvågning af dronningen og familien fra det gode skib Dannebrog. Et af de få skibe, som er under dansk flag, og hvor der ifølge redaktionens oplysninger ikke bemandes med søfolk fra det store udland.