Skovbyskolen 25/3-2015
|
|
- Mia Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skovbyskolen 25/ Skanderborg kommune Visible Learning plus 1
2 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så langt... 6 Afsluttende kommentarer
3 Indledning Visible Learning plus er et kompetenceudviklingsprogram for skoleforvaltning, skoleledere og lærere/pædagoger som undersøger hvordan evidens kan bruges til at styrke læringsmiljøet og elevenes læring. Programmet fokuserer på Professor John Hatties forskning og principperne i Visible Learning and Visible Teaching. Visible Learning plus teamet har indgået en kontrakt med Skanderborg kommune om at gennemføre en række med kompetenceudviklingstiltag I perioden 2015 til Kapacitetsanalysen blev gennemført ved et udvalg af kommunens skoler i 2015 og danner grundlaget for kommunens målsætninger i projektet. Følgende dele indgår i programmet: Kurser/workshop Deltagere Formål Foundation Day Alle skoleledere, lærere og pædagoger Introducere Professor John Hatties forskning og principperne i Visible Learning and Visible Teaching. Evidence in to Action Days 1 and 2 Refleksioner om hvordan skoleledelsens handlinger bidrager mest til elevenes læring. Visible Learning for Teachers, workshops 1 and 2 Skolens lederteam inkluderet skolens Impact coachene Alle lærere og pædagoger Udvikle detaljerede planer for hvordan skolen vil samle og analysere evidens, og så bruge indsamlet evidens for at lave en konkret handleplan som vil bidrage positivt når det kommer til elevenes læring. Give lærere/pædagoger værktøjer til at indsamle evidens på Visible Learnings fem områder, for så at gennemføre en impact cycle med egne elever. Impact coach workshops Impact coachene Give Impact coaches værktøjer for at kunne støtte sine kollegaer og skolens ledelse i arbejdet med Visible Learning, samt se frem på de næste trin i processen. Inside Series workshops: Udvalgte lærere/pædagoger Udvikle kundskab og kompetence inden for de forskellige områder i Visible Learning. Skolebesøg Alle skoler Se på skolens VL handleplan sammen med ledelsesteamet, samt analysere evidens om skolens implementering og effekten af arbejdet med Visible Learning. Og give både støtte og klare forventninger for at muliggøre en effektiv gennemførelse af skolens Visible Learning handlingsplan. Og arbejde med Impact Coachene for at udvikle færdighederne i at bruge coaching på skolen. 3
4 I tillæg til disse workshops har man tilgang til et online support system Her har ledere, lærere og pædagoger adgang til forskellige materiale og mulighed for at dele deres Visible Learning projekter på tværs af kommunen og af hele landet. Indholdet I denne rapport har udgangspunkt i et skolebesøg 25. marts Rapporten består af 3 dele: 2. Overblik over skolens Visible Learning kontekst 3. Refleksion omkring skolens Visible Learning-arbejde så langt 4. Afsluttende kommentarer Rapporten er skrevet af en repræsentant fra Visible Learning plus teamet, men skolen har haft rapporten til gennemlæsning og har haft mulighed for at bidrage før rapporten er færdiglavet. Tabellen viser hvem som deltog ved besøget: Skolens navn: Skovbyskolen Guiding coalition/lederteam: Medarbejdere involveret i besøget De der gennemførte besøget Fra Challenging Learning Fra kommunen Dato: Skoleleder Impact Coach Lærere /pædagoger Martin Steno Claus Langergaard Signeret: Signaturer: Dato: Christian Rotbøl Rikke, Dorte Jonas SFO-leder, Kim Viceskoleleder og Lene Pæd. afd. leder 4
5 Overblik over Skovbyskolens Visible Learning kontekst Skovbyskolen er både en skole med ca. 620 elever hvoraf ca. 45 elever går på en af skolens tre kommunale specialtilbud derudover er skolens kl. er aldersintegreret. Skolens ledelse har grebet både reformen og arbejdet med Visible Learning med spørgsmålet hvorfor reform eller hvad er baggrunden for dette?. De har derfor i sommeren 2014 igangsat et systematisk arbejde med målstyret undervisning i samarbejde med Lene Heckmann og hendes konsulentteam, og de har brugt VL handleplanen til at strukturere deres pædagogiske udviklingsarbejde. Derved passer både den første Impact Cycle og dens fokus omkring den synligt lærende elev, og den anden Impact Cycle omkring den passionerede og inspirerede underviser godt ind i skolen handleplan. Skolens første mål i handleplanen er at lave en Skovbyskolens Synligt Lærende Elevprofil. Ledelsen er kommet med deres første udkast, version 1.0 og nu skal skolens personale arbejde videre med projektet, så de i fælleskab kan lave version 2.0. Dernæst at det tænkt at også skolens elever skal inddrages i dette arbejde. Skolens ledelse foretager månedlige walkthroughs, hvor de systematisk indsamler evidens på synlig læring i alle skolens klasserum. Derudover er arbejdet fokuseret på målstyret undervisning i fagene Dansk og Matematik i fokus når ledelsen er rundt på skolen. Dette kunne tydeligt ses på vores walkthrough, her var det desuden tydeligt at brugen af læringsmål i de to fag havde haft en afsmittende effekt på andre fag. Skolens Impact Coaches var godt i gang med at både vejlede ift. Impact Cyclen og med at inspirere kolleger ift. til at måder hvorpå man kan lave læringen mere synlig. Det mangler dog en fælles forståelse skolens ledelse og Impact Coachene imellem ift. både en afklaring af rammerne omkring Impact Coachenes rolle i det næste skoleår. Impact Coachene har desuden været med i VL styregruppen og arbejdet med i udfærdigelsen af skolens handleplan. På skolens intrasystem vises der slideshow med de gode ideer og eksempler der bliver observere på ledelsens walkthroughs. Der er med andre ord fokus på det gode eksempel både ift. undervisning, læringsmål og Visible Learning generelt. 5
6 Refleksioner omkring Skovbyskolens Visible Learning-arbejde så langt Observationer og refleksioner fra walk through: Indledning Vi var rundt og se det meste af skolen og vi fik snakkede med nogle elever der fortalte om de ting der hang i lokalerne. Det fremstod tydeligt at det var ofte at ledelsen foretager sig walkthroughs på skolen, og netop derfor var alle imødekommende og trygge ved at have os ledelsen på besøg i undervisningen. Visible Learners Skolens mål: At skabe en fælles definition af den synligt lærende elev på Skovbyskolen. Det er skolens mål at der er tydelige læringsmål og succeskriterier i første omgang dansk og matematik. I oktober 2015 vil eleverne på Skovbyskolen være i stand til at beskrive, hvad de lærer, og hvordan deres læring forløber i dansk og matematik Kend din indvirkning Skolens mål: I foråret 2016 har eleverne på Skovbyskolen en effektstørrelse på 0,4 eller mere i de nationale test i dansk og matematik. Visible Learning plus området Den synlig lærende elev omfatter: Har skolens Visible Learning-handleplan fokus på at udvikle elever med god vurderings-kompetence? Er det en fælles forståelse på skolen om hvad man ønsker skal kendetegne elevene? Har skolen et fælles læringssprog? Hjælper ledere og lærere elevene til at få et ejeforhold til egen læring? Kommunikeres det tydelig til elevene, både af ledere og lærere, hvilke kendetegn man ønsker de skal have? Er elevstemmen en del af beslutningsgrundlaget når man tager beslutninger på skolen? Har skolen fokus på læring og progression? Observationer og refleksion: I en enkelt klasse kunne det ses at der blev arbejdet med indsamlingen af evidens omkring den synligt lærende elev ved hjælp af plakater. Der var masser af forskellige læringsmål indenfor alle fag i næsten alle klasselokaler, de fleste af disse var koblet sammen med succeskriterier. Flere steder kunne man se at eleverne blev synligt inddraget i deres egen læring rent grafisk i klassen. Ved elevsamtaler blev det tydeligt at det som oftest er lærerne der bestemmer hvorvidt en elev flytter sig videre i sin læring. Visible Learning plus området Kend din indvirkning omfatter: Viser skolens Visible Learning-handleplan mål og forventninger til elevresultater? Indeholder skolens Visible Learning-handleplan selvevaluering med udgangspunkt i indsamling, sammenstilling og analyse af evidens om indvirkning på elevresultater, på klasse, lærer og skoleniveau? Har man værktøjer for at følge progression og resultater? Har man en fælles forståelse af hvordan progression ser ud på skolen? Deler ledere og lærere resultater med hinanden og med elevene, og tager man fælles ansvar for at tage op bekymringer omkring resultater, både på teamniveau og med elever? Har skolen rutiner for systematisk gennemgang af elevdata/resultater? Samler skolen forskellige typer data/evidens, og er elevstemmerne inkluderet når de vurderer elevernes progression og resultater? Er det den indsamlede evidens/data der tages udgangspunkt i ift. skolens kompetenceudvikling, dens evaluering og emnerne for fremtidige walkthroughs? Observationer og refleksioner: 6
7 Inspireret og passionerede undervisere Skolens mål: Skolen har ikke noget mål for dette område endnu. Feedback Skolens mål: I juni 2015 vil feedback til eleverne vil være baseret på læringsmål og succeskriterier i dansk og matematik. Der var flere klasselokaler hvor der blev arbejdet med læringsprogression. Der var tydeligt at man i mellemtrinnet brugte computerspil analogier til at synlige progressionen. Andre steder (udskolingen) blev der arbejdet med progressionen på andre måder. Måske styregruppen skulle undersøge om der var fordele og ulemper ved computerspil analogien. Visible Learning plus området Inspirerede og passionerede undervisere omfatter: Kan ud fra skolens handleplaner se en bevidst strategi om at hæve undervisernes kompetencer indenfor områder som forskningen viser har den største effekt ift. elevernes læring? Er der en fælles forståelse af hvad der gør en god underviser god? Er der høj relationel tillid blandt personalet? Er underviserne villige til at tage chancer og at bede om hjælp? Tages beslutninger med udgangspunkt i evidens og forskning? Bruger underviserne data og evidens systematisk når de planlægger timer og næste læringstrin? Forklarer lærerne læringsmål og succeskriterier for elevene? Planlægger lærerne sammen? Observationer og refleksioner: Skolen fremstod som om der var stor relationel tillid blandt nogle af skolens personale. Dog var der lommer i personalegruppen der hverken havde eller udviste denne store relationel tillid til kolleger. Der var tydelige tegn på at der blev planlagt sammen især i de grupper med høj relationel tillid. Det virkede som om nogle ansatte var villige til at tage chancer og derved lave fejl. Der var nok flere forskellige forståelser af hvad en god underviser er. Visible Learning plus området Feedback omfatter: Er feedback fra elever, forældre og ansatte en del af skolens Visible Learning-handeplan? Er ledere og undervisere bekendte med forskellige modeller for effektiv feedback? Bruger undervisere og ledere information fra elevvurderinger som feedback på hvor effektiv deres egen undervisningen er? Arbejder ledelse og underviserne for at det skal være stor grad af relationel tillid så at feedback kan gives og modtages åbent? Bliver undervisere regelmæssigt observeret og får de feedback? Har elevene mulighed til at give undervisererne feedback? Får elevene regelmæssig feedback om egen læring? (Just-in-time, just-forme feedback) Bruger man på alle niveauer, regelmæssig feedback fra elevene? Observationer og refleksioner: Skolen arbejder først og fremmest på at implementere brugen af læringsmål og succeskriterier, og at de er begyndt at observere brugen af feedback ift. disse. 7
8 Afsluttende kommentarer Visible Learning plus teamet er kommet med følgende anbefalinger: Skolen skal sikre at alle forstår det gode læringsmål og det tydelige succeskriterie, her menes både elever, forældre og undervisere. Dernæst skal de sikre at disse læringsmål og succeskriterier bliver brugt aktivt af undervisere og elever i løbet af hver time. Succeskriterierne kunne tydeliggøres for eleverne ved at bruge elev eksempler til at synliggøre dem, desuden kunne arbejde med rubrics også understøtte synliggørelsen. Impact Coachrollen rolle skal endeligt defineres og arbejdsopgaverne beskrives og kommunikeres til hele skolens personale af lederen. Skolens ledelse skal kommunikere de spørgsmål og de synliggøre hvad de undersøger når de gennemfører deres walkthroughs. Styregruppen skal i fælleskab beslutte hvordan den næste Impact Cycle omkring den passioneret og inspirerede underviser skal rammesætte. Hvilket overordnede fokusområde vil vi som skole arbejde med? Og hvad er tidsrammen? 8
Skovbyskolen Visible Learning
Skovbyskolen Visible Learning 2014-2016 SKOLEN: Vi er en attraktiv kommunal, moderne og veldreven folkeskole beliggende i Skovby. Skolen er grundlagt i 1974 og er henholdsvis to - og tresporet til og med
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereCollaborative Impact Program
Collaborative Impact Program Samlet vurdering af skolernes indsats og evner Skanderborg Kommune Juli, 2016 1 Collaborative Impact Program 2016 Indhold Introduktion... 3 Baselinevurdering af skolernes indsats...4
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereChallenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process. (SKOLVÄRLDEN
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereChallenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process.
Læs mereChallenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave
Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave Tak for de mange kloge ord og den befriende måde at beskrive hverdagen i daginstitutionerne på og de mange muligheder for videreudvikling
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereFørste workshop for lokale impact coaches afholdt
Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereOverordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper:
GLADSAXE KOMMUNE Skoleafdelingen 22. juni 2016 Mads Aagaard Kompetenceudviklingsplan for Gladsaxe Kommunes skolevæsen Overordnede principper for kompetenceudviklingen Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG
ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...
Læs mereDagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry
Dagsorden Dato: 18-08-2016 15:00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: 83 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15 Dagsordenen blev godkendt. 84 Meddelelser til mødet 18-08-2016
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget Ll. Næstved Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Ll. Næstved Skole og Børne- og
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereMIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereSKOLEBESTYRELSESMØDE 7/3-2017
SKOLEBESTYRELSESMØDE 7/3-2017 HVAD VIL JEG FORTÆLLE JER OM? Gennemgang af skoleudviklingsmodellen og de fem mål for skolevæsenet Læringsløftet Næstved Kommunes udviklingsprojekt Skoleåret 17/18 på LNS
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSkoleplan for Buddinge Skole 2017
Skoleplan for Buddinge Skole 2017 Buddinge Skole august 2017 Siden sidst og mod nye mål Som noget nyt udarbejdede vi i 2015 en Skoleplan. Vi har nu arbejdet med den i to år, og du sidder her med en ny
Læs mere- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? Hvilke initiativer vil teamet tage? På hvilke områder kan vi konstatere en positiv udvikling og
Læs mereI skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereVirksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø
Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT
KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereAfrapportering temagruppe 5 - Evaluering
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereSkolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen 1. Skolen som uddannelsessted Dansborgskolens motto er: - Vi lærer, når vi har det godt - vi har det godt, når vi lærer Faciliteter, elever
Læs mereUdvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen
Skanderborg Kommune Fagsekretariatet Børn og Unge Søndergade 27 8464 Galten Baggrund Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen 2014-2020 Skolereformens overordnede mål sætter en klar retning og et højt
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereOPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb
Dagens program 9.00-100 med indlagte pauser og frokost OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb Opstart. Opsamlingskursus men af hvad? Om målene og forløbet. Lidt om synlig læring og målstyring.
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen
Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mere