Vi er UDKAST. Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN
|
|
- Ulrik Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vi er Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN UDKAST 2016
2 DIN VELKOMMEN TIL VORES NATUR I Hjørring Kommune er vi særligt stolte af naturen og dens helt unikke karakter. Fra et af de karakteristiske højdedrag, fx Hjørring Bjerge, får du overblik over naturen. Lige netop her kan du opleve kontrasten mellem den barske vestkyst og det beskyttede landskab i hjertet af Vendsyssel. Kigger du mod vest, møder blikket Rubjerg Knude. Her bliver man mindet om sandflugten, der skabte indlandsklitterne. Mod øst byder bakker og dale velkommen med Danmarks nordligste bøgeskove og fineste overdrev. Og vender du øjnene mod nord, kan du ane klitplantagerne og mod nordøst rimme/doppelandskabet. Igennem det hele skærer Uggerby og Liver Å sig. Naturen udgør en værdifuld ressource for kommunen ift. det gode liv, turister og bosætning. Derfor har vi også store ambitioner med denne naturpolitik. Den skal ligesom naturen have en helt særlig karakter og kunne skabe opmærksomhed i form, indhold og realisering. Naturpolitikken skal tale til alle. Også dig, der ikke normalt har naturen tæt på i hverdagen. Vi håber, at du som borger, virksomhed eller forening vil være med til at gøre den til virkelighed. Som byråd og kommune er det en opgave, vi gerne vil have dig til at løfte sammen med os. Naturpolitikken har 4 visioner, 14 målsætninger og 41 handlinger, som vi glæder os til at realisere sammen med dig. UDKAST 2
3 NATURPOLITIKKENS 4 VISIONER VISION 1 HVAD VIL VI MED NATUREN! Dialog og samarbejde VISION 4 NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning VISION 2 NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed VISION 3 SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen 3
4 MENNESKER OG NATUR - HÅND I HÅND Naturpolitikken har fokus på kommunens natur og dens særlige værdier. I centrum er forholdet mellem mennesker og natur. Naturen udgør en vigtig ressource og et værdifuldt aktiv for både fastboende og turister. Derfor stiller politikken skarpt på, hvordan vi sammen bevarer det unikke - og benytter naturen. Til glæde for både mennesker og natur. Naturbegrebet i politikken er meget bredt og favner både den vilde upåvirkede natur og den mere påvirkede natur. I den upåvirkede natur findes oftest de fleste og sjældneste arter. Selv i den mest intensivt dyrkede mark og den mest velholdte have kan der dog findes vilde dyr og planter. En naturoplevelse er derfor noget, du kan møde overalt. Alligevel er det vigtigt med store sammenhængende upåvirkede områder, når biodiversiteten skal styrkes. På de kommende sider kan du se, hvordan politikken forener visioner, mål og handlinger for naturen. Det er igennem handling, at vi kan gøre en forskel - sammen. For hver handling bliver det beskrevet, hvad der skal gøres, og hvem der skal udføre handlingen. Naturpolitikken evalueres hvert fjerde år. Her vurderer vi, om målsætningerne er nået - og hvor langt vi er kommet med handlingerne. Naturpolitikken: har sammenhæng til kommunens planlægning, politikker og strategier. inddrages i løsningen af alle relevante opgaver indenfor kommunen. inddrages i de projekter og aktiviteter, hvor det kan give mening. understøtter nationale og internationale naturforpligtigelser. Til naturpolitikken hører også et baggrundsdokument Naturen i Hjørring Kommune. Det finder du på Her kan du læse mere om naturen i Hjørring Kommune, og du kan finde begrundelser for målsætninger og handlinger. 4
5 VISION 1: HVAD VIL VI MED NATUREN! Dialog og samarbejde I Hjørring Kommune rimer natur på samarbejde. Derfor inviterer vi borgerne til dialog, så vi sammen kan bringe faglig viden og personlige holdninger til naturen i spil. Herved kan vi lægge en fælles plan for, hvordan Hjørring Kommunes natur skal benyttes og beskyttes. Hjørring Kommune skal have mod til at lave langsigtet planlægning for naturen. Samtidig vil vi skabe en fælles kultur, hvor naturen bliver tænkt ind i diverse projekter og aktiviteter. Naturens brugere skal gennem dialog og samarbejde skabe forståelse for hinanden I Hjørring Kommune skal der være plads til alle i naturen, samtidig med at der bliver taget hensyn til naturen og hinanden. Det Grønne Råd skal udvikles og styrkes som platform for dialog mellem brugerne af naturen. Naturmødet skal være en platform for dialog mellem forskellige foreninger og interessegrupper med mulighed for, at den indbyrdes forståelse fremmes. DIALOG OG SAMARBEJDE? - DEN TAGER DU BARE MED MIN FAGFORENING 5
6 Der skal i fællesskab laves en langsigtet planlægning for naturen Naturen spiller en alsidig rolle. Som leverandør af ro og fordybelse. Som platform for aktiviteter, der får pulsen op. Og som medspiller for både erhverv og turisme. Det er derfor vigtigt med en langsigtet planlægning for naturen. Midlet er et stærkt parløb med interessenter og brugere af naturen. Planlægningen skal række ud over kommunegrænsen og afspejle et samarbejde i hele Nordjylland. Landbrug, turisterhverv, interesseorganisationer og forskningsinstitutioner arbejder sammen om at afprøve en opdeling af det åbne land i natur- og landbrugszoner. Dette vil give bedre betingelser for både landbrug, turisme, friluftsliv og natur. Vi vil gerne imødekomme så mange aktiviteter i naturen som muligt. Derfor prioriterer og udpeger vi sammen områder, hvor der er plads til ro og fordybelse - og hvor der er plads til at være aktiv. 6
7 Fælles debat omkring brug, pleje og forvaltning af naturen Vi ønsker, at brugere og lodsejere er aktive i dialogen om drift og pleje af natur og rekreative faciliteter. I prioriteringen og planlægningen af stier og andre rekreative faciliteter skal turisterhvervet også inddrages. Det Grønne Råd skal i højere grad fungere som rådgivende organ og aktiv medspiller. I forvaltningen af kommunens grønne områder og naturprojekter skal der være borgerinddragelse. Der skal laves plejeplaner for dele af parker og grønne områder, hvor naturen kan få lov til at vokse vildt til gavn for naturoplevelse og artsrigdom. Der skal være åben spørgetid ved administrationen. I denne forbindelse oprettes der en udstilling om kommunens natur og igangværende projekter. 7
8 DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8
9 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind i sit liv. Derfor sætter vi fokus på naturens værdi i forhold til det gode liv, det mentale overskud, virkelysten, kreativiteten, sundheden og det sociale liv. Oplevelserne i hverdagsnaturen skal frem i lyset, og lokale initiativer, der sætter fokus på naturen, skal støttes. Målet er at skabe ansvarsfølelse for naturen og et personligt ejerskab til naturen. Det personlige engagement for naturen skal vækkes og styrkes Vi vil gerne åbne øjnene for naturområdernes mange værdier, ligesom deres beskyttelse og udvikling skal styrkes gennem deltagelse, opbakning og forståelse fra borgerne. Det personlige engagement tændes let i barndommen, og det er derfor vigtigt, at indsatsen allerede begynder i skoler og daginstitutioner. 9
10 10 NATUREN HELT IND UNDER FJERENE
11 Borgerne skal kunne tage vare på naturen og skabe oplevelsesmuligheder - individuelt eller i et fællesskab. Det kan være som lokale naturambassadører, der formidler den lokale natur eller i et frivilligt fælleskab, der vedligeholder og etablerer stier og rekreative aktiviteter. Det kan også være gennem plejeadoption af et naturområde, hvor der oprettes laug, der beskæftiger sig med høslæt, vandpleje og afgræsning. Samarbejdet med lodsejere og landbrugserhverv omkring naturpleje og naturformidling styrkes. Det skal bl.a. ske gennem målrettet uddeling af midler fra pulje til privat naturpleje og kåring af årets bedste naturplejeprojekt. Her hylder vi det projekt, der har styrket naturen og det personlige engagement mest. I et samarbejde mellem skoletjenesten, børne- og ungeområdet samt UCN etableres kurser for lærere, pædagoger og studerende. Kurserne skal give gode ideer til, hvordan naturen tæt på skoler og institutioner kan inddrages som et ekstra rum til undervisning og udfoldelse. Samtidig kan kurserne give inspiration til, hvordan de kan deltage i plejen af naturområderne. Der skal laves en registrering af bevaringsværdige træer og skovområder i samarbejde med borgere og foreninger. De særligt fredningsværdige træer beskyttes i by og på land gennem lokalplaner, fredning eller tinglysning. 11
12 DET KAN VÆRE RART MED LIDT FRED OG RO, NÅR MAN BOR I EN MYRETUE Naturen skal styrke livskvaliteten og den mentale og fysiske sundhed Der skal skabes rum og laves aktiviteter, der kan understøtte naturens store betydning for livskvaliteten samt den mentale og fysiske sundhed. De naturområder i kommunen, der indbyder til mental fordybelse, skal i højere grad gøres synlige. Her sætter vi fokus på naturens gang i form af årstidernes forskellige muligheder for at mærke naturen og bruge den til afslapning og afstresning. Kommunen skal være igangsætter for sociale fælleskaber, der bruger naturen som ramme for en fælles aktivitet. Det kan være forskellige gå-grupper, hvor fokus er vægtet forskelligt i forhold til det fysiske, sociale og mentale. Naturen kan med fordel inddrages som en ressource på alle forvaltningsområder. Ved hjælp af et tværgående samarbejde vil vi udvikle inspirationsmateriale til, hvordan naturen kan inddrages. Naturen og de grønne områder i kommunen skal fortsat udvides og udvikles til glæde for livskvaliteten og sundheden. Det kan fx ske ved at forbedre mulighederne for, at dårligt gående og svagtseende kan opleve naturen i og omkring byerne. 12
13 Synliggørelse af oplevelser og rekreative muligheder i naturen Hjørring Kommune ønsker, at naturen er en del af borgerens hverdag, og at den benyttes i så høj grad som muligt. Derfor gør vi en målrettet indsats for at synliggøre og dermed øge opmærksomheden på kommunens rekreative stier og aktiviteter. I dette arbejde vil vi inddrage en bred vifte af formidlingsformer fx musik, bevægelse, mad, kunst, historiefortælling. Formidlingen og naturvejledningen styrkes for at sikre bredden i synliggørelsen og for at få fat i målgrupper, der ikke normalt bruger naturen. For at øge benyttelsen af naturen vil det blive prioriteret at registrere, synliggøre og udvikle de rekreative faciliteter i samarbejde med brugere og foreninger. Vi vil skabe opmærksomhed på de nære naturoplevelser i borgernes hverdag ved hjælp af naturvejledning og kampagner som Ret til krat, Vild med vilje og Mylder på matriklen. Samtidig vil vi synliggøre, at områder med vild natur i parkerne kan være med til at øge artsrigdommen i kommunen. Der vil blive udarbejdet en Naturkanon med fokus på naturområder, arter og oplevelser, som bør opleves af alle. I den forbindelse vil vi udvikle målrettet materiale til skoler og institutioner, så de let kan inddrage Naturkanonen. 13
14 VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den levested for flere arter, som findes i vores kommune, men er sjældne andre steder. Vi prioriterer højt, at disse arter beskyttes, og naturtyperne sikres og udvikles. Udvalgte naturområder skal udvides, så der er plads til den naturlige dynamik, der er grundlaget for biologisk mangfoldighed. Yderligere viden om vores natur er vigtig som prioriteringsgrundlag. Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan Naturen værdisættes ud fra arter, naturtyper og tilstand, så der kan laves en målrettet planlægning, pleje og beskyttelse. Naturtilstanden vurderes for alle beskyttede naturarealer. Arealer med afgræsning prioriteres højt, da lodsejernes tilskud til afgræsning gives på baggrund af arealets naturtilstand. Der indsamles systematisk viden om flora og fauna. Indsamlingen udfører vi i samarbejde med foreninger og borgere, der gennem artikler, konkurrencer og anden formidling opfordres til at hjælpe med registreringen. Den indsamlede viden indberetter vi til landsdækkende databaser, så kommunens viden er tilgængelig for alle. 14
15 Udvalgte naturområder udvides og sammenkædes Udvidelse og sammenkædning af naturen giver store områder med mulighed for naturlig dynamik, som er med til at styrke den biologiske mangfoldighed. Indsatsen for at udvikle sammenhængende naturområder vil ske på udvalgte områder i kystlandskabet, bakkelandet, moserne og langs de store åer. Gennem jordfordeling skal henholdsvis naturområder og landbrugsområder samles i større sammenhængende områder. I den forbindelse skal der udvikles nye modeller for dialog og finansiering. Vi opretter en kommunal naturfond, som har til formål at skaffe midler til at skabe større naturområder og genoprette den naturlige dynamik. Naturen skal sættes fri og der skal være plads til naturlig dynamik Det er Hjørring Kommunes ønske at fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe en naturlig dynamik i udvalgte naturområder. For at fremme den naturlige dynamik i ådalene og de forsvundne søer skal vi have vandet tilbage i disse områder. Derfor vil vi finde midler til forprojekter ved fx Varbro Å, Ilbro Enge, Ingstrup Sø og Gårdbo Sø. JEG ER JO SELV LIDT AF EN NATURPERLE 15
16 16 DET KAN MAN KALDE EN AMBITIØS KO-MMUNE
17 Med øje for den vilde natur og dens dynamik undersøger vi muligheden for rewilding. Det er f.eks. i forhold til udsætning af bævere i Måstrup mose samt udsætning af oprindelige store græssere som bisoner, elge, urokser og måske endda elefanter i udvalgte naturområder. Den naturlige dynamik skal tilbage i skovene. Der skal laves en kampagne til skovejere om vigtigheden af dødt ved, sløjfning af dræn og grøfter, konvertering til løvskov og pleje af lysninger. Kommunen går forrest i de kommunale skove. Der skal laves en målrettet indsats for at sikre arter og naturtyper Naturen i Hjørring Kommune rummer en stor andel sjældne arter og naturtyper, hvor kommunen har et nationalt eller endda internationalt ansvar. Her skal der ske en målrettet indsats for bevaring, baseret på den viden vi har om arter og naturtyper. Skovene er den naturtype, som rummer flest truede arter samtidig med, at den er den naturtype, hvor det er billigst at lave bedre natur. Derfor prioriterer vi indsatsen her. Som en del af dette arbejde vil vi undersøge om nogle af de oprindelige gamle løvskove kan fredes, eller der kan laves aftaler om urørt skov med lodsejerne. For at sikre en optimal naturpleje af de lysåbne arealer med truede arter skal samarbejdet med lodsejere øges. Fx kan en registrering af de truede arter samtidig sikre, at lodsejerne får mulighed for tilskud. I mange af Hjørring Kommunes sommerhusområder findes en unik natur. Det er derfor vigtigt, at grundejerforeninger og de enkelte sommerhusejere bliver bevidste om den natur, 17
18 de har udenfor døren, og hvordan de selv kan være med til at udvikle og pleje den. Derudover skal der arbejdes for, at lokalplaner for sommerhusområder styrker den biologiske mangfoldighed. Kommunen udvælger følgende indsatsarter, som skal have specielt fokus: Rød Glente, hedelærke, løgfrø, markfirben, hedepletvinge, sortbrun blåfugl, nikkende kobjælde, hvid sækspore og Vendsysselgøgeurt. Status for disse arter undersøges inden for de næste fire år, hvorefter der laves en forvaltningsplan. Kommunale arealer forvaltes til gavn for naturen Kommunen skal være et forbillede i den måde, de kommunale naturarealer og grønne områderforvaltes på. Ressourcerne prioriteres til gavn for den biologiske mangfoldighed. Der må ikke anvendes pesticider på nær til bekæmpelse af visse invasive plantearter. På naturbeskyttede kommunale arealer skal der foretages græsning eller høslæt, hvis det gavner naturtypen. Der må ikke gødes eller nydrænes, og dræn sløjfes, hvor det ikke vil være til gene. Ved salg af arealer vurderer kommunen, om der skal tinglyses vilkår for natur eller rekreativ brug. Kommunen skal formidle, hvordan kommunale arealer forvaltes til gavn for naturen.til gavn for naturen
19 VISION 4: NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning. Kommunen har en fantastisk og smuk natur, som er en værdifuld ressource i forhold til det gode liv, bosætning og turisme. Den enestående natur og måden, vi bruger den på, kan sætte os på landkortet og skille os ud fra andre kommuner. Det årlige Naturmøde skal sætte fokus på naturen - ikke bare i kommunen men i hele landet. Naturmødet er et fagligt, politisk og folkeligt arrangement, der sætter dagsordenen for den danske naturforvaltning. Samtidig skal mødet danne grundlag for dialog omkring natur og naturværdier, ikke blot i Hjørring Kommune men også nationalt som internationalt. Naturmødet skal afholdes hvert år. 19
20 20 MASSER AF NATURISTER! JEG MENER NATUR-TURISTER!
21 Naturen skal spille en vigtig rolle ift. at styrke bosætningen og det gode liv Kommunen skal ikke blot være kendt gennem de spektakulære naturperler. Den måde, borgerne bruger og lever med naturen, skal også frem i lyset. Vi skal have en biologisk mangfoldig natur og en mangfoldig benyttelse af naturen. I planlægningen af nye boligog bosætningsområder kan naturen tænkes ind som et attraktivt element, der giver mulighed for ro og rekreative oplevelser. Naturen skal indarbejdes som et positivt element i lokalplaner og byudvikling. Det kan eksempelvis ske ved at give bestemte beboelsesområder en karakter af vild natur, hvor græsplæner erstattes af blomsterenge. Vi vil fortsat videreudvikle forsøg med landsbyer, der fornyes, så de får sammenhæng med naturen. Der kan laves fællesarealer med ny natur og rekreative faciliteter ud mod naturområderne. Ny bebyggelse placeres på dyrket jord, og nedrevne bygninger erstattes med grønne områder. Udvalgte mindre byer kan profileres på baggrund af de omkringliggende naturværdier. Fx Tolne, Tversted og Bjergby. Vi vil skabe rum, initiativ og mulighed for at oprette nye boformer. Det sker i harmoni med den omkringliggende natur og med borgerne som drivkraft. 21
22 Naturen skal bruges på en bæredygtig måde, og naturoplevelser skal synliggøres Kommunen vil promovere og formidle de enestående naturperler. Samtidig skal turister og borgere kunne bruge naturen på nye måder, hvor viden omkring naturen er i fokus. Udviklingen af brugen af naturen skal ske gennem en langsigtet og holdbar planlægning med respekt for naturen. Vi undersøger muligheden for at oprette oplevelsescentre med fokus på natur- og kulturhistorien i Hjørring Kommune. Det kan fx være sandflugtscenter ved Rubjerg Knude og vandløbscenter ved Bindslev Gl. Elværk. Oplevelsescentrene skal give borgere og besøgende mulighed for at få mere viden og opleve netop disse steder på en ny spændende måde. Naturens mangfoldighed og særegenhed skal synliggøres gennem fortællinger af bestemte naturperler som Uggerby Å Danmarks svar på Grand Canyon, Tolne skov Eventyrskoven hvor bøgen hersker, Indlandsklitternes Hobbitland og Fyrets fald ved Rubjerg Knude. Netop disse naturperler skal promoveres ved hjælp af alternative formidlingsformer såsom film- og bogprojekter. 22
23 Isamarbejde med Frederikshavns Kommune arbejder vi på at optage Skagens Odde som Geopark i Global Geoparks Network (GGN) under UNESCO. Derudover forsøger vi at oprette naturparker omkring Tolne og Lønstrup under Friluftsrådets ordning Danske Naturparker. Disse parker vil øge muligheden for, at turister og lokale kan få glæde af naturen, samtidig med at bæredygtig benyttelse og beskyttelse af naturen kommer i fokus. Vi udvikler muligheder for at opleve naturen fra nye vinkler gennem fx botanik, lystfiskeri, rideture eller ornitologi. Det kan være igennem naturoplevelsespakker i samarbejde med andre nordjyske kommuner, turist-erhvervet og borgerne. JEG ER OGSÅ GOD TIL AT SKILLE MIG UD. DYRK LIGE DENNE HER FARVE 23
24 Få mere at vide her: Kontakt: Hjørring Kommune 2016 Redaktion: Team Natur Layout: Weltklasse reklame + pr
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereVi er. UDKAST - Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN
Vi er UDKAST - Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN 2016 DIN VELKOMMEN TIL VORES NATUR Et af de bedste varemærker for Hjørring Kommune er naturens helt særlige
Læs mereNATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET
VISION 4: NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning. Kommunen har en fantastisk og smuk natur, som er en værdifuld ressource i forhold til det gode liv, bosætning og turisme.
Læs mereVI ER NATURKOMMUNEN. Hjørring Kommunes Naturpolitik. Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN
VI ER NATURKOMMUNEN Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN VELKOMMEN TIL VORES NATUR I Hjørring Kommune er vi særligt stolte af naturen og dens helt unikke
Læs mereVi er UDKAST. Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN
Vi er Hjørring Kommunes Naturpolitik Visioner, målsætninger og handlinger VI SES I NATUREN UDKAST 2016 DIN VELKOMMEN TIL VORES NATUR I Hjørring Kommune er vi særligt stolte af naturen og dens helt unikke
Læs mereDET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!
DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereINDSATS TEKNIK & MILJØ
INDSATS TEKNIK & MILJØ Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi i sundheds-politikken 2019-2022) Indsatsen vedrører følgende to målsætninger fra Hjørring kommunes sundhedspolitik (side 7) Sikre
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereNatur- og Friluftspolitik VISION
Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereNatur- og Stipuljen 2019
Vejledning til ansøgning Natur- og Stipuljen 2019 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Nu kan du igen søge om støtte til at genoprette og pleje naturen
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereForslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereTil politisk vedtagelse: Tillæg nr. 26 til Hjørring Kommuneplan 2016 Naturpark Tolne
Til politisk vedtagelse: Tillæg nr. 26 til Hjørring Kommuneplan 2016 Naturpark Tolne www.kommuneplan2016.hjoerring.dk Indholdsfortegnelse Tillæg nr 26 - Naturpark Tolne 3 Beskrivelse 4 Friluftsliv - Strategi
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereLev godt - lad det gro
LØKKENSVEJ Lev godt - lad det gro Forsøgsprojektet Løkkensvej Lev godt, lad det gro er et visionært bud på nye modeller for landdistriktsudvikling i Danmark INTRODUKTION LANDBOSKABER Med udgangspunkt i
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereBosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense. Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund
Bosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund Nye muligheder for det sydlige Hornsherred, Frederikssund Proces Åben workshop
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs merePROJEKTER DEN GRØNNE BØLGE
PROJEKTER B o r n h o l m s R e g i o n s k o m m u n e DEN GRØNNE BØLGE DEN GRØNNE BØLGE Nærhed til naturen er en vigtig ressource for yderområderne. Mange steder er forbindelsen til naturen dog gået
Læs mereKommunale naturhandleplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereNatur- og Stipuljen 2017
Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFolket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereRådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart
Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereRubjerg Knude og Lønstrup Klint
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000-område nr. 7 Habitatområde H7 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Udgiver:
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereAdgang til Oplevelser
Adgang til Oplevelser - en politik for styrkelsen af de særlige steder der findes i vores natur og landskaber og muligheden for oplevelsen af dem. Holbæk Kommune 2016 synliggøre fortællinger i landskabet
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereNatura 2000 planlægning
Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mere