Mammografiscreening: falsk positiv I
|
|
- Anders Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SCREENING 285 Mammografiscreening: falsk positiv I Mogens Nabe-Nielsen Hvordan bliver man falsk positiv? Denne artikel er den første i en serie på tre. Artikelserien er en let reduceret og omarbejdet udgave af en medicinsk antropologisk undersøgelse, hvor forfatteren, som også er praktiserende læge, undrer sig over den stadig større tendens til undersøgelse og behandling af raske, symptomfrie mennesker. Artikelserien kaster lys over denne tendens. BIOGRAFI: Forfatter er praktiserende læge i Næstved og har lavet undersøgelsen som led i en masteruddannelse i sundhedsantropologi ved Københavns Universitet, Institut for Antropologi, FORFATTERS ADRESSE: Købmagergade 9, 4700 Næstved. nabe-nielsen@stofanet.dk I denne og to efterfølgende artikler vil jeg beskrive resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse af kvinder, som har deltaget i rutinemæssig mammografiscreening i hovedstadsområdet, og som i screeningsforløbet er blevet klassificeret som falsk positive. Konsekvenserne af at blive genindkaldt til supplerende undersøgelser efter screeningen for brystkræft er tidligere beskrevet ud fra lægelige synsvinkler (1 3) og fra psykologiske synsvinkler (4). Den foreliggende undersøgelse har imidlertid et medicinsk antropologisk udgangspunkt, og fra dette udgangspunkt kastes et supplerende lys over kvindernes oplevelser med afdækning af, hvordan deres tro på egen vurdering af helbred påvirkes og anfægtes. I den første artikel redegør jeg for begrebet usikkerhed, som er centralt i alle lægers håndtering af patienter, uanset om de fremtræder som syge eller raske. Usikkerheden i mammografiscreeningen er netop det forhold, som producerer falsk positive resultater. I den anden artikel beskriver jeg min interviewundersøgelse af kvinderne, mens den tredje artikel behandler screeningen som en sygdomsforebyggende strategi, der er planlagt af eksperter, men ikke nødvendigvis ønsket eller efterspurgt af brugerne (i dette tilfælde kvinder mellem 50 og 69 år).
2 286 SCREENING Indledning Brystkræft er en hyppig og alvorlig sygdom hos midaldrende og ældre kvinder (4.044 nye tilfælde i Danmark i 2003 og ca dødsfald i 2001 pga. brystkræft) (5 s. 173, 46), og Folketinget besluttede i 1999, at kvinder mellem 50 og 69 år skulle have tilbud om mammografi hvert andet år (6). Imidlertid havde sundhedsmyndighederne i Københavns Kommune allerede i 1991 (fra 1994 også Frederiksberg) iværksat et program for rutinemæssig mammografiscreening af kvinder i den pågældende aldersklasse. Mammografiscreening er i Danmark ikke opstået som et folkekrav fra kvinder, som er ængstelige for at få brystkræft, men er derimod besluttet af myndighederne efter råd fra den medicinske ekspertise på området, ganske vist med reservation fra DSAM s side og fra brugerforeningen Tidslerne (som repræsenterede kvinder med brystkræft) (7 s. 2893). Det medicinske syn på livet, på farerne ved at leve og for risikoen for at få en alvorlig sygdom, kan være irrelevant for mange kvinder, men svært at ignorere, når invitationen er modtaget. Tilmed anviser sundhedsvæsnet, hvordan risikoen gøres mindre, nemlig ved at kvinden tager imod tilbuddet om screening. Hvordan bliver man»falsk positiv«? Stort set alle medicinske og biologiske undersøgelser har en iboende usikkerhed og»100% nøjagtige«test er sjældenheder. Dette forhold er behandlet både af læger (8 s. 34 6, 41 5) og af medicinske antropologer (bl.a. 9). Begrebet falsk positiv har været brugt i mangfoldige år i det medicinske sprog som et udtryk for, at resultatet af en given undersøgelse er unormalt og tyder på en afvigelse, eventuelt sygdom, selv om den undersøgte person i virkeligheden viser sig at være rask, når resultatet af undersøgelsen efterprøves, evt. med en anden teknik. Imidlertid har alle patienter en lovsikret ret til at blive orienteret om resultatet af de undersøgelser, som er foretaget af dem, hvilket også indebærer, at de skal orienteres om, at en undersøgelse er unormal og fordrer yderligere undersøgelser (10). Ved at producere falsk positive resultater adskiller mammografiscreening sig ikke fra andre undersøgelser i den medicinske verden, men da et unormalt mammografiscreeningsresultat må formidles til den undersøgte kvinde, formidler lægen tillige en oplysning om, at hun kan have kræft. Betegnelsen falsk positiv kan først anvendes, når lægen efter et stykke tid (og flere undersøgelser) kender det sande resultat. Derimod kan man ikke under udredningen af en kvinde betegne hende som falsk positiv, før lægen mener at kunne frikende hende for kræft og dermed afslutter udredningen og de supplerende undersøgelser. Betegnelsen falsk positiv kunne umiddelbart forekomme fredelig hvis en person er klassificeret som sådan, er han eller hun jo rask og slutteligt blevet frikendt for sygdom. Men når undersøgelsen drejer sig om en potentielt livstruende tilstand, hvor personen har ret til at være informeret i udredningsfasen, viser det sig slet ikke at være så fredeligt og udramatisk. Den amerikanske sociolog Renée C. Fox har beskæftiget sig med medicinske og biologiske undersøgelsers usikkerhed fra et medicinsk sociologisk synspunkt i sin
3 SCREENING 287 Foto: Scanpix. artikel (9). Hun har analyseret den medicinske disciplin på dens egne vilkår og accepterer som udgangspunkt det medicinske paradigme. I sin forskning har hun undersøgt, hvordan usikkerhed er en uadskillelig del af medicinen, hvor nye fremskridt altid vil afdække nye problemer og usikkerheder, selv om målsætningen er at opnå de bedste muligheder for at gøre syge mennesker raske og at undgå at raske mennesker bliver syge. I sine eksempler fra forskningen inden for forskellige medicinske specialer viser hun, at den viden, der skabes, er relativ og aldrig endelig og fuldstændig, men altid afdækker nye spørgsmål, som eventuelt kan være af etisk og moralsk karakter. De falsk positive undersøgelser er netop et eksempel på den medicinske disciplins og teknologis usikkerhed, og hvordan denne usikkerhed i praksis skabes i forbindelse med beskrivelsen af mammogrammer belyser jeg i det følgende. Konstruktion af usikkerhed Kendetegnende for røntgenlægens billedanalyse er, at den foregår kvalitativt (deskriptivt) og ikke kvantitativt. Den kvalitative vurdering af screeningsmammogrammerne skal resultere i 2 kategorier: 1) kræft ikke udelukket og 2) kræft udelukket. Kvinderne i kategorien»kræft ikke udelukket«skal have foretaget supplerende udredning, og en del af disse vil efter endt undersøgelse vise sig ikke at have kræft. Omvendt kan en forandring, der oprindeligt er vurderet som godartet (og dermed kategoriseret som»kræft udelukket«), en sjælden gang imellem vise sig alligevel at være ondartet, idet et mammogram med en fortætning eller forandring, som er opfattet som godartet, i løbet af nogle år vise sig at være sæde for udvikling af kræft, når fortætningen genfindes ved senere mammografier. Ved undersøgelse af raske kvinder i hovedstadsområdet i forbindelse med
4 288 SCREENING den rutinemæssige mammografiscreening 1 vil ca. 75% af kvinderne i kategorien»kræft ikke udelukket«vise sig at kunne frikendes for kræft, når den supplerende udredning er foretaget (11 s. 2 3), men også den anden kategori (»kræft udelukket«) kan rumme en usikkerhed, idet der som anført med tiden kan vise sig at være kræftudvikling undervejs i et område af brystet, som primært var upåfaldende. Den procentdel af kvinder, der indkaldes til ekstra undersøgelser, er ikke kun afhængige af den billedmæssige kvalitet, men også af røntgenlægens rutine, dygtighed og ønske om sikkerhed og af anbefalinger fra europæiske guidelines for screening, som mammografiscreeningsprogrammets ansvarlige intenderer at leve op til. I en artikel fra 2002 om mammografiscreeningen i hovedstadsområdet redegør de ansvarlige læger og forskere for, hvor mange kvinder der indkaldes til supplerende undersøgelser. I de første år var de danske tal for disse supplerende undersøgelser højere end de mål for»det acceptable og det ønskede«, som var fastlagt i de europæiske guidelines, men efterhånden er de danske tal faldet og er nu inden for de anbefalede grænser (12 s ). Med andre ord er tolkningen af røntgenbilledet ikke kun et spørgsmål om 1) I hovedstadsområdet er mammografiscreeningen organiseret således, at den rutinemæssige mammografi finder sted på Bispebjerg Hospital. Såfremt røntgenbilledet er normalt, får kvinden brev herom og bliver derefter indkaldt rutinemæssigt til ny mammografi på Bispebjerg Hospital efter 2 år. Er røntgenbilledet derimod ikke normalt, men fordrer supplerende undersøgelser, indkaldes kvinden til mammografiafdelingen på Rigshospitalet, hvor den fornødne udredning foretages. billedkvalitet og om»hvad billedet viser«, men også af forhold som røntgenlægens rutine og dygtighed, og af ydre faktorer som krav fra guidelines, vedtaget af toneangivende kolleger. Når en kvinde indkaldes til supplerende undersøgelser og senere frikendes for kræft, vil forskellige af disse faktorer i varierende omfang have været i spil. Betragtes disse omstændigheder fra Fox synspunkt, kan de ses som et udtryk for, at forsøget på at opnå sikkerhed for kvinderne ved at påvise kræft i et tidligt stadium uvægerligt afdækker eller skaber usikkerhed på andre områder, selv når den bedste medicinske viden og teknologi er til rådighed (9 s. 409, 416). Sagt på anden måde indebærer indførelsen af et mammografiscreeningsprojekt den bivirkning, at en vis procentdel af kvinderne må indkaldes til yderligere undersøgelser, før de kan frikendes for kræft, hvorved de indgår i gruppen af»falsk positive«kvinder. Det at skulle indkaldes til supplerende undersøgelser, kan opleves som meget ubehageligt.»en endog meget belastende oplevelse«de supplerende undersøgelser kan tage fra få uger til få måneder eller op til 1 år, som det var tilfældet for en af de kvinder, jeg interviewede, og det kan være»en endog meget belastende oplevelse«, som Sundhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse om emnet (13). I hovedstadsområdet er i alt kvinder screenet 4 gange i perioden Heraf har i alt (12%) været indkaldt til supplerende undersøgelser, før de er frikendt for kræft og dermed kategoriseret som falsk positive (12
5 SCREENING 289 Foto: Scanpix. s. 117). Det forventes, at op mod 21% af de kvinder, som i en 20-års-periode deltager i samtlige screeninger, som de indkaldes til (10 i alt), vil opleve mindst 1 tilfælde af falsk positiv test (12 s. 119). Jeg vil i det følgende referere 3 danske arbejder, som belyser de psykiske reaktioner hos kvinder, hvis mammografiscreening var unormal (1, 2, 4) 2, og jeg vil søge at vise hvilke kategorier af ulemper, kvinderne oplever. Der er en betydelig overensstemmelse 2) Læge Inge Marie Lunde har foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse af i alt 19 kvinder, heraf 9 med unormalt screeningsresultat. Undersøgelsen fandt sted på Bispebjerg Hospital straks efter undersøgelsen og igen 1 2 uger derefter i kvindernes eget hjem (1). Læge Birgit von Bülow offentliggjorde 2000 i Ugeskrift for Læger en oversigtsartikel baseret på litteraturstudier, hvor kvinderne var blevet undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer eller interview (2). Hun fandt 10 artikler, hvoraf en enkelt havde undersøgt kvinderne op til ½ år efter at udredningen var afsluttet. Psykologerne A.B. Jensen og S. Christensen har offentliggjort deres undersøgelse i MTV-rapporten om mammografiscreening på Fyn (4). Jensen og Christensen har foruden en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af kvinderne i undersøgelsen fra Fyn foretaget en litteraturgennemgang, som blandt andet inkluderer psykologiske undersøgelser af kvinder op til 1½ år efter udredningens afslutning. Endelig har læge John Brodersen undersøgt kvinder, der er kategoriseret som falsk positive. I sin ph.d.- afhandling fra august 2006 var hans hovedformål var at udfærdige pålidelige spørgeskemaer med henblik på kvantitative undersøgelser af falsk positive screeningsresultater. Som led i dette fandt han»signifikant negative psykosociale konsekvenser«hos falsk positive (3 s. 105).
6 290 SCREENING hos de nævnte forskere i deres beskrivelsen af de psykiske reaktioner hos kvinderne. Det drejer sig for det første om en periode med frygt, uro og ængstelse for at have kræft mens udredningen stod på, men en del var også urolige og angste efter afslutningen, dvs. på et tidspunkt, hvor de var frikendt for kræft. Det er usikkert hvor lang tid, der går, før uroen og ængstelsen har fortaget sig, og Jensen & Christensen refererer en norsk undersøgelse, hvor»de psykologiske parametre«var normaliserede men»en øget bekymring for brystkræft«var ikke svundet efter 1½ år (4 s. 185). For det andet dukker forestillinger om døden op hos mange af de falsk positive kvinder, hvad enten det sker ved brug af selve ordet død eller på den måde, at fremtiden pludseligt tegner langt mere begrænset end før det unormale screeningsresultat (1 s. 11, 4 s. 213). For det tredje er begrebet sikkerhed (og usikkerhed) i forhold til sygdom og til livet blevet aktuelt for kvinderne, også på et tidspunkt efter at angstniveauet er sænket efter at udredningen er afsluttet (1 s. 10, 2, 4 s. 214). Undersøgelserne demonstrerer, at det at have været indkaldt til ekstra undersøgelse giver anledning til en usikkerhed, som må betegnes som paradoksal, eftersom det vel i virkeligheden skulle være sikkerhed, screeningsundersøgelserne burde skabe? Denne usikkerhed har jeg fra et medicinsk antropologisk udgangspunkt undersøgt med interviews, og dette handler en følgende artikel om. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Lunde IM.»Jeg håber det bedste...«. Om deltagernes syn på mammografiscreening. Ringkøbing: Den Medicinske Forskningsenhed, Bülow B von. Psykologiske følger af screening for brystkræft blandt raske kvinder. Ugeskr Læger 2000; 162: Brodersen J. Measuring psychosicial consequences of false-positive screening results breast cancer as an example. Copenhagen: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Jensen AB, Christensen S. Psykosociale følger af mammografiske screeningsprogrammer. I: Sundhedsstyrelsen. Mammografiscreeningen i Fyns Amt En medicinsk teknologivurdering Statistisk Årbog 2006: Find_Rundt/Emneord/search.aspx?keyword= kr%c3%a6ft&searchid= Lov om ændring af lov om sygehusvæsnet. Lov nr af 29. december /DELFIN/HTML/ A1999/ htm 7. Lynge E. Screening for kræftsygdomme. International viden og dansk praksis. Ugeskr Læger 2002; 164: Wulff HR, Gøtzsche PC.Rationel klinik. Evidensbaserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger. København: Munksgaard, Fox RC. Medical uncertainty revisited. I: Albrecht GL, Fitzpatrick R, Scrimshaw SC, red. Handbook of social Studies in health and medicine. London: Sage Publications, Lov om patienters retsstilling (Lov nr. 482 af 1. juli 1998). København: Schultz Grafisk, Mammografiscreening i H:S. København: Hovedstadens Sygehusfællesskab, Vejborg I, Olsen AH, Jensen MB, Rank F, Tange UB, Lynge E. Early outcome of mammography screening in Copenhagen J Med Screen 2002; 9: Sundhedsstyrelsen. Ny MTV-rapport om mammografi-screenings-programmet på Fyn mamografiscreening_mtv_2004.aspx?lang=da
screening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereMammografiscreening: falsk positiv III
SCREENING 599 Mammografiscreening: falsk positiv III Mogens Nabe-Nielsen Mammografiscreening: et neutralt tilbud? Denne artikel er den sidste i en serie på tre. Artikelserien er en let reduceret og omarbejdet
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereBrystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.
Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereTil: Status for brystkræftscreening anden regionale runde
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereEmne: Mammografier på Røntgen-Ultralydsklinikken A/S, Amagerbrogade 195
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010 Meddelelse nr. 22.11 Emne: Mammografier på Røntgen-Ultralydsklinikken A/S, Amagerbrogade 195 bilag Koncerndirektionen Kongens Vænge 2
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereKunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne
WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs merePhd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification
Læs mereScreening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen
337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs merePerspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl
Perspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl. 15.00 20.00 1. 15:30-16:05 Mavefornemmelsens betydning i den praktiserende læges hverdag Ved ph.d., postdoc, og overlæge
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereOdense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark
Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland
Region Midtjylland Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 10 Brystkræftscreening
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereSCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI
SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram for brystkræft? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereBRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereKræftsyg - og på arbejde
Kræftsyg- og på arbejde En antropologisk, kvalitativ analyse af arbejdets betydning for livstruede kræftramte og deres arbejdstilknytning før, under og efter behandlingsforløbet: Hvorfor ønsker de at arbejde
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereINDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING
PhD-projekt om INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft Brugermøde om mammografi Århus Universitets Hospital den 18. marts 2015 Rikke Rass Winkel, læge, PhD studerende,
Læs mereDet danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination
Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination 4. marts 2019 Bolette Søborg, overlæge og Stine Jacobsen, specialkonsulent Dagsorden Det danske børnevaccinationsprogram
Læs mereBarrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft
Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft Ann-Britt Kvernrød Antropolog Kræftens Bekæmpelse Afd. For Forebyggelse og Oplysning Hvad siger tallene? Hvert år får cirka 375 konstateret livmoderhalskræft
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereFolkeundersøgelse for brystkræft
Folkeundersøgelse for brystkræft Tilfredshed med tilbuddet om screening for brystkræft i Region Midtjylland 2010-2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social-
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereEnsartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereAt være aktiv i lupusforskningen
At være aktiv i lupusforskningen Anja Berggreen Karin Sørig Hougaard I projektet: Håndtering af træthed hos kvinder med lupus - et studie med inddragelse af patientforskningspartnere Øvrige deltagere:
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mere