Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., Aalborg Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., København Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.tech., Aalborg Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.tech., København Studienævn for Landinspektøruddannelsen School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning På hver af de to kandidatuddannelser udbydes tre specialiseringer. Specialiseringen i Land Management handler om udformning og styring af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land. Specialiseringen inden for Geoinformatics handler om Geografisk Informationsteknologi, geografiske services, geografiske analyser, geovisualisering og infrastruktur for stedbestemt information. Specialiseringen i Surveying and Mapping handler om metoder og teknologier til opmåling og/eller kortlæg- ning af objekter på eller tæt ved jordens overflade. Uddannelsens studieordninger Studieordning for Cand.geom. in Surveying, Planning and Land Management 2013 Studieordning for Cand.scient.techn. in Surveying, Planning and Land Management 2013 Fra 1/ gælder: Studieordning for Cand.geom. in Surveying, Planning and Land Management 2015 Studieordning for Cand.tech. in Surveying, Planning and Land Management

3 Indhold Uddannelsens studieordninger... 2 Opsummering: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab... 5 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 5 Uddannelsens opbygning... 6 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Optaget på kandidatuddannelsen i Aalborg har været let svingende de seneste fire år. Studieleder og studienævnsformand bedes vurdere, om optaget ligger på rette niveau Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?

4 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag Indledning Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:

5 Opsummering: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Optag PBL-introkurser Opbygning og forløb - 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Fælleskurser Fysiske forhold Halvårlige møder for semesterkoordinatorer Forskningsdækning og -miljøer Visse forskningsmiljøer er sårbare Pædagogik of pædagogisk kompetenceudvikling - 6. Nøgletal for relevans Fuld beskæftigelse Dialog med dimittender Justering af studieordning Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Antallet af professorer og ansatte i øvrigt. 8.1 og 8.2 5

6 Uddannelsens opbygning Cand.geom. in Surveying, Planning and Land Management (2013) Specialisation in Surveying and Mapping Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Positioning 15 7-point scale Internal Positioning Technologies 5 Pass/Fail Internal Spatial Data Infrastructure 5 Pass/Fail Internal Land Administration Systems 5 Pass/Fail Internal 2 nd Sensor and Data Integration 15 7-point scale External Small Scale Mapping 5 Pass/Fail Internal Large Scale Mapping 5 Pass/Fail Internal Statistical Methods in Surveying and Mapping 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30/25/20 7-point scale Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Geoinformatics Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st GI technology and Information Systems 15 7-point scale Internal Geospatial Information Technology 5 Pass/Fail Internal Spatial Data Infrastructure 5 Pass/Fail Internal Land Administration Systems 5 Pass/Fail Internal 2 nd GI Integration, Applications and Society 15 7-point scale External Geocomputation and Spatial Decision Support Systems 5 Pass/Fail Internal 6

7 Geovisualisation 5 Pass/Fail Internal Remote Sensing and Image Processing 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30/25/20 7-point scale Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Land Management Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Land Development and Property Law 15 7-point scale Internal Real Property Legal and Economic Aspects 5 Pass/Fail Internal Spatial Data Infrastructure 5 Pass/Fail Internal Land Administration Systems 5 Pass/Fail Internal 2 nd Spatial Development and Planning 15 7-point scale External Development, Planning and Implementation 5 Pass/Fail Internal Land Use Regulation and Land Economics 5 Pass/Fail Internal Land Management and Governance 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30/25/20 7-point scale Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 7

8 Cand.scient. techn. in Surveying, Planning and Land Management (2013) Specialisation in Surveying and Mapping Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Positioning 20/15 7-point scale Internal Positioning Technologies 5 Pass/Fail Internal Spatial Data Infrastructure 5 Pass/Fail Internal Land Administration Systems (optional) 5 Pass/Fail Internal 2 nd Sensor and Data Integration 15 7-point scale External Small Scale Mapping 5 Pass/Fail Internal Large Scale Mapping 5 Pass/Fail Internal Statistical Methods in Surveying and Mapping 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30/25/20 7-point scale Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Geoinformatics Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st GI Technology and Information Systems 20/15 7-point scale Internal Geospatial Information Technology 5 Pass/Fail Internal Spatial Data Infrastructure 5 Pass/Fail Internal Land Administration Systems (optional) 5 Pass/Fail Internal 2 nd GI Integration, Applications and Society 15 7-point scale External Geocomputation and Spatial Decision Support Systems 5 Pass/Fail Internal Geovisualisation 5 Pass/Fail Internal Remote Sensing and Image Processing 5 Pass/Fail Internal 8

9 Professional Development 30/25/20 7-point scale Internal 3 rd Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Land Management Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Land Development and Property Law 20 7-point scale Internal Spatial Data Infrastructure 5 Pass/Fail Internal Land Administration Systems 5 Pass/Fail Internal 2 nd Spatial Development and Planning 15 7-point scale External Development, Planning and Implementation 5 Pass/Fail Internal Land Use Regulation and Land Economics 5 Pass/Fail Internal Land Management and Governance 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30/25/20 7-point scale Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal Elective course (optional) 5 Pass/Fail Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Cand.geom. in Surveying, Planning and Land Management (2015) Specialisation in Surveying and Mapping Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Positioning 20 7-point scale Internal Positioning Technologies 5 Pass/Fail Internal Land Governance and Geographic Information 5 Pass/Fail Internal 9

10 in a Societal Context 2 nd Sensor and Data Integration 20 7-point scale External Mapping Technologies and Data Fusion 5 Pass/Fail Internal Statistical Methods in Surveying and Mapping 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30 7-point scale Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Geoinformatics Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st GI Technology and Information Systems 20 7-point scale Internal Geospatial Information Technology 5 Pass/Fail Internal Land Governance and Geographic Information in a Societal Context 5 Pass/Fail Internal 2 nd GI Integration, Applications and Society 20 7-point scale External Geocomputation and Spatial Analytics 5 Pass/Fail Internal Geovisualisation 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30 7-point scale Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Land Management Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Development and Regulation of Real Property 15 7-point scale Internal Property Regulation 5 Pass/Fail Internal Managing the use of Land 5 Pass/Fail Internal Land Governance and Geographic Information in a Societal Context 5 Pass/Fail Internal 10

11 2 nd Spatial Development and Planning 20 7-point scale External Spatial Planning and Governance 5 Pass/Fail Internal Land Use Regulations and Land Economics 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30 7-point scale Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Cand.tech. in Surveying, Planning and Land Management (2015) Specialisation in Surveying and Mapping Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Positioning 20 7-point scale Internal Positioning Technologies 5 Pass/Fail Internal Land Governance and Geographic Information in a Societal Context 5 Pass/Fail Internal 2 nd Sensor and Data Integration 20 7-point scale External Mapping Technologies and Data Fusion 5 Pass/Fail Internal Statistical Methods in Surveying and Mapping 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30 7-point scale Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Geoinformatics Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st GI Technology and Information Systems 20 7-point scale Internal Geospatial Information Technology 5 Pass/Fail Internal Land Governance and Geographic Information in a Societal Context 5 Pass/Fail Internal 2 nd GI Integration, Applications and Society 20 7-point scale External Geocomputation and Spatial Analytics 5 Pass/Fail Internal 11

12 Geovisualisation 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30 7-point scale Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total 120 Specialisation in Land Management Semester Module ECTS Assessment Exam 1 st Development and Regulation of Real Property 20 7-point scale Internal Managing the use of Land 5 Pass/Fail Internal Land Governance and Geographic Information in a Societal Context 5 Pass/Fail Internal 2 nd Spatial Development and Planning 20 7-point scale External Spatial Planning and Governance 5 Pass/Fail Internal Land Use Regulations and Land Economics 5 Pass/Fail Internal 3 rd Professional Development 30 7-point scale Internal 4 th Master s Thesis 30/60 7-point scale External Total

13 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 1 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Kandidatuddannelserne i Landinspektørvidenskab cand.geom. (Aalborg og København) udbydes som tre spe- cialiseringer: Surveying, Planning and Land Management Land Management Geoinformatics På kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab cand.tech. (Aalborg og København) udbydes ligeledes tre specialiseringer: Surveying and Planning Land Management Surveying and Mapping I nedenstående tabeller med nøgletal for uddannelserne skelnes der ikke mellem ovenstående specialiserin- ger. Fakultetets redegørelse Tabel 1A: Optag på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom., AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på kandidatuddannelsen i Aalborg har været let svingende de seneste fire år. Studieleder og studie- nævnsformand bedes vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand Optaget varierer med antallet af dimitterende bachelorer i landinspektørvidenskab. Dette antal har været lavt, men er nu stigende. Dette forventes, at medføre et øget optag på kandidatuddannelsen i de kommende år. Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Optag på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom., CPH Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) 1 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

14 Optaget på kandidatuddannelsen i København har ligget på et forholdsvist lavt niveau de seneste tre år. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand i december 2014, blev det lave optag drøftet, og der blev rettet opmærksomhed mod studiemiljø og forsk- ningsmiljøet i København. Studienævnet forklarede, at de er opmærksomme på, at der kan være vanskelighe- der i at opretholde studiemiljø og forskningsmiljø i København på grund af små årgange. Studieleder og studenævnsformand bedes følge op på ovenstående samt vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand Optaget varierer med antallet af dimitterende bachelorer i landinspektørvidenskab. Dette antal har været meget lavt, men er nu stigende. Dette forventes, at medføre et øget optag på kandidatuddannelsen i de kommende år. Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Optag på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech. i Aalborg har været på otte studeren- de i 2012/13 og på syv studerende i 2013/14. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand blev optaget drøftet. Af statusrapport for studienævnsrapport 2014 fremgår det, at Studienævnet har iværk- sat en kampagne med henblik på at øge optaget af udenlandske studerende med interesse for specialiserin- gerne Surveying and Mapping samt Land Management. Studieleder og studienævnsformand bedes følge op på ovenstående samt vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand Optaget vurderes p.t. at ligge nogenlunde på det rette niveau henset til, at de Cand.tech.- studerende går sammen med de Cand.geom.- studerende, og henset til at udenlandske studerende helst ikke skal dominere studiemiljøet for meget. Omvendt vil et stigende udenlandsk optag ja, optag i det hele taget (og på begge uddannelser) give grundlag for en mere økonomisk bæredygtig drift, når det fortsat er studienævnets ønske at udbyde tre specialiseringer på kandidatuddannelsen. Som det fremgår indledningsvist iværksættes nye studieordninger pr. 1/9-2015; baggrunden for disse har netop været en økonomisk tilpasning, hvor der er skåret knap timer pr. år i Cand.geom.- og Cand.tech.- uddannelsernes samlede driftsomkostninger. Der henvises i øvrigt til kommentaren nedenfor. 14

15 Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Optag på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., CPH Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab i København var på syv studerende i 2012/13 og seks studerende i 2013/14. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand i december 2014 blev optaget på uddannelsen drøftet. I Statusrapport for studienævnsrapport 2014 forklarer studienævnet, at der er iværksat en kampagne med henblik på at øge optaget af udenlandske studerende med interesse for Geoinformatik. I forbindelse med drøftelsen om optaget blev der rettet opmærksomhed mod studiemiljø og forskningsmiljøet i København. Studienævnet forklarede, at de er opmærksomme på, at der kan være vanskeligheder i at op- retholde studiemiljø og forskningsmiljø i København på grund af små årgange. Studieleder og studenævnsformand bedes følge op på ovenstående samt vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand Det er korrekt, at små studenterårgange kan udfordre mulighederne for at opretholde både et bæredygtigt studie- og forskningsmiljø i København, lige som de to samtidig indvirker på hinanden. Der findes de facto ikke noget forskningsmiljø inden for Surveying and Mapping i København (det findes kun i Aalborg), og følgelig har skole og studienævn i forening besluttet ikke at udbyde specialiseringerne i Surveying and Mapping i København. Forskningsmiljøet inden for Land Management er også meget lille og sårbart i København (det består af ca. 1,5 faste VIP samt en række med løsere tilknytning, herunder fra SBI). Men specialiseringerne i Land Management udbydes og kører. Ovenstående har selvsagt både direkte og indirekte betydning for både de studerendes muligheder for at vælge specialiseringer i København og tilknytning til VIP, og de studerende udtrykker da også jævnligt util- fredshed med især de ringere valgmuligheder sammenlignet med de studerende i Aalborg. Til gengæld er der ikke på tilsvarende måde problemer vedr. specialiseringerne i Geoinformatics. Det er også til denne specialisering, at tilstrømningen af udenlandske og danske (ikke- AAU- )bachelorer er størst. 15

16 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 2 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Tabel 1E: Frafald på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom., AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år ,6% 21 91,3% 0 0,0% 2 8,7% ,7% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,8% 10 90,9% 0 0,0% 1 9,1% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 2 16,7% 10 83,3% 12 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for frafald viser, jf. tabel 1E, at frafaldet (indenfor normeret tid plus et år) for startårgang 2014 ligger på 16,7 % (det drejer sig om to studerende), hvilket er over fakultetets fastsatte grænseværdi for fra- fald, idet frafaldet for startårgang 2014 overstiger 15 %. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at forholde sig til frafaldet for startårgang 2014 i tabet 1E. Kommentar studieleder og studienævnsformand Vi har ikke kunnet komme i kontakt med de to studerende. Det er sandsynligvis studerende, der ikke har væ- ret aktive i 1-2 år og som endelig finder ud af at udmelde sig. Fakultetets redegørelse Tabel 1F: Frafald på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom., CPH Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år ,9% 20 90,9% 1 4,5% 1 4,5% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,4% 5 71,4% 0 0,0% 2 28,6% ,0% 0 0,0% 1 20,0% 4 80,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 7 100,0% 7 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for frafald viser, at der har været én enkelt studerende fra startårgang 2013, som er faldet fra uddannelsen, svarende til 20 % jf. tabel 1F. Dermed overstiger frafaldet for startårgang %, som er fakultetets fastsatte grænseværdi. Har studieleder og studienævnsformand bemærkninger til frafaldet? Total Total 2 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 16

17 Kommentar studieleder og studienævnsformand Nej, ingen bemærkninger. Men et gæt er, at små og sårbare studiemiljøer er mindre stimulerende og kan virke hæmmende på studiefremdriften og øge frafaldet. Fakultetets redegørelse Tabel 1G: Frafald på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 8 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 7 100,0% 7 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) På kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., i Aalborg har der ikke været frafaldne stude- rende de seneste fire opgjorte år. På denne baggrund finder Fakultetet det ikke nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand kommente- rer på tabel 1 G. Tabel 1H: Frafald på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., CPH Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,0% 1 50,0% 1 50,0% 0 0,0% ,0% 3 75,0% 0 0,0% 1 25,0% ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 8 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 5 100,0% 5 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for frafald (indenfor normeret tid plus et år) viser, at der har været én enkelt studerende for startårgang 2009, som er faldet fra uddannelsen svarende til 50 %. Dermed overstiger frafaldet den af fakulte- tet fastsatte grænseværdi for frafald, idet frafaldet på en kandidatuddannelse i et af de tre seneste opgjorte år ( ) ikke må være over 15 % eller mere end 1/3 højere end frafaldet for hovedområdet på lands- plan 3. Har studieleder og studienævnsformand bemærkninger til nøgletallene for frafald jf. tabel 1H? Kommentar studieleder og studienævnsformand Nej, ingen bemærkninger. Men et gæt er, at små og sårbare studiemiljøer er mindre stimulerende og kan virke hæmmende på studiefremdriften og øge frafaldet. 3 Frafaldet for hovedområdet på landsplan svarende til startårgang 2009 ligger på 9 %. 17

18 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 4 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Gennemførelse Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab (cand.geom.), AAL Andelen af studerende som gennemfører kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år ligger, for de sene- ste tre opgjorte år ( ), jf. tabel 1E, på 100 % for alle tre år. På denne baggrund vurderer fakultetet ikke, at det er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig til gennemførelsesandelen jf. tabel 1E. Gennemførelse Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab (cand.geom.), CPH Andelen af studerende som gennemfører kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år ligger, for de sene- ste opgjorte år (2010 og 2011) jf. tabel 1F, på hhv. 90,9 % og 100 %. Fakultetet vurderer ikke, at det er nødvendigt at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til gennemførelsesandelen på uddannelsen. Gennemførelse Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab (cand.tech.), AAL Gennemførelsen på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab (cand.tech.), Aalborg har for startårgang 2011 og 2010 været på 100 % (det drejer sig om én studerende, der har gennemført uddannelsen inden for normeret tid plus et år - begge år). Fakultetet vurderer ikke, at det er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til gennemførelsesandelen på uddannelsen jf. tabel 1G. Gennemførelse Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab (cand.tech.), CPH Andelen af studerende som gennemfører kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år ligger, for de sene- ste tre opgjorte år ( ), jf. tabel 1H på hhv. 50 %, 75 % og 100 % (samt den ene studerende, som star- tede på kandidatuddannelsen i 2012 har færdiggjort uddannelsen, dermed er gennemførelsesandelen for startårgang %). Gennemførelsesandelen for startårgang 2009 og 2010 ligger under den af fakultetet fastsatte grænseværdi, idet andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddanne indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år, ikke må være under 76 %. Studieleder og studienævnsformand bedes supplere med kommentarer til gennemførelsen jf. tabel 1H. Kommentar studieleder og studienævnsformand De pågældende (meget få!) studerende, som denne problemstilling angår, er cand.tech.- studerende, dvs. typisk studerende, som kommer med en ikke- AAU- bachelorbaggrund, og som derfor ikke er trænede i PBL- modellen. I starten, hvor uddannelsen blev udbudt i København, var forskningsmiljøet ikke helt så forberedt på de udfordringer, det medfører at indsluse disse nye studerende. Dette er der nu rådet bod på i form af bl.a. PBL- introkurser samt almindelig erfaringsopbygning. 4 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 18

19 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 5 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Tabel 1I: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom., AAL Ressourceudløsende stude- rende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 44, ,94 11/12 43, ,97 12/13 27, ,83 13/14 23, ,83 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen indikerer, jf. tabel 1I, at effektiviteten de seneste år har ligget stabilt indenfor den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor effektiviteten for en uddannelse ikke må være mere end ti procentpoint under den gennemsnitlige effektivitet for fakultetets kandidatuddannelser på pågældende campus de seneste opgjorte år 6. Fakultetet vurderer på denne baggrund, at det ikke er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til effektiviteten jf. tabel 1I. Tabel 1J: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom., CPH Ressourceudløsende stude- rende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 20, ,96 11/12 30, ,88 12/13 18, ,92 13/14 8, ,73 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen indikerer, at effektiviteten, jf. tabel 1J, de seneste år (med undtagelse af 2013/14) ligger over den gennemsnitlige effektivitet for kandidatuddannelser på fakulte- tet på campus København 7. Fakultetet vurderer ikke, at det er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig til effekti- viteten på kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.geom. i København. 5 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 6 Gennemsnitlige effektivitet for fakultetets kandidatuddannelser på campus Aalborg: 10/11: 0,84; 11/12: 0,84; 12/13: 0,84 og 13/14:0,83 7 Gennemsnitlige effektivitet for fakultetets kandidatuddannelser på campus København: 10/11: 0,71; 11/12: 0,69; 12/13: 0,71 og 13/14:

20 Tabel 1K: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., AAL Ressourceudløsende stude- rende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 11/12 1,00 1 1,00 12/13 3,00 4 0,75 13/14 6,42 8 0,80 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen indikerer, at effektiviteten, jf. tabel 1K, har ligget på hhv. 100 %, 75 % og 80 % de seneste tre opgjorte år. Da nøgletallene ikke overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor effektiviteten for en uddannelse ikke må være mere end ti procentpoint under den gen- nemsnitlige effektivitet for fakultetets kandidatuddannelser på pågældende campus (campus Aalborg) de seneste opgjorte år, vurderer Fakultetet ikke, at det er nødvendigt at studieleder og studienævnsformand forholder sig til effektiviteten jf. tabel 1K. Tabel 1L: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, cand.tech., CPH Ressourceudløsende stude- rende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 2,43 5 0,49 11/12 4,25 5 0,85 12/13 2,92 4 0,73 13/14 7,00 8 0,87 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen (cand.tech.) i København indikerer, at effektiviteten for startårgang 2010/11 (0,49) har ligget under den af fakultetet fastsatte grænseværdi, idet effektiviteten for en kandidatuddannelse ikke må være mere end ti procent under fakultetets gennemsnitlige effektivitet for kan- didatuddannelser på det pågældende campus de seneste opgjorte år 8. Studieleder og studienævnsformand bedes supplere med yderligere kommentarer vedr. effektiviteten jf. tabel 1L. Kommentar studieleder og studienævnsformand De pågældende (meget få!) studerende, som denne problemstilling angår, er cand.tech.- studerende, dvs. typisk studerende, som kommer med en ikke- AAU- bachelorbaggrund, og som derfor ikke er trænede i PBL- modellen. I starten, hvor uddannelsen blev udbudt i København, var forskningsmiljøet ikke helt så forberedt på de udfordringer, det medfører at indsluse disse nye studerende. Dette er der nu rådet bod på i form af bl.a. PBL- introkurser samt almindelig erfaringsopbygning. 8 Fakultetets gennemsnitlige effektivitet for kandidatuddannelser på campus CPH: 2010/11: 0,71; 2011/12: 0,69; 2012/13: 0,71 og 2013/14: 0,78. 20

21 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Nej. 21

22 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Det praktiske og teoretiske fundament forudsættes ved alle specialiseringer opbygget ved en forudgående relevant bacheloruddannelse. Alle specialiseringer på kandidatuddannelsen er tilrettelagt med særlig henblik på at optage studerende med en bacheloruddannelse i landinspektørvidenskab. Specialiseringen i Land Management er endvidere rettet mod bachelorer i Arkitektur og Design og bachelorer i Geografi. Specialiseringen i Geoinformatics er endvidere rettet mod bachelorer i Geografi. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Uddannelsen er tilrettelagt med en klar progression inden for de respektive specialiseringer. Det praktiske og teoretiske fundament videreudvikles i løbet af de to indledende semestre ved gennemførelse af tre kursusmoduler og et projektmodul pr. semester. Derpå følger projektarbejder på uddannelsens 3. og 4. semester, som yderligere opbygger såvel den praktiske som den teoretiske side af den pågældende specialise- ring. For de, som har en bachelor i Landinspektørvidenskab, er der mulighed for at tilbringe 3. semester på et 1. semester på en af de to andre specialiseringer. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymna- siale skoler? Spørgsmålet er ikke relevant. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Input fra censorformandskabet (og censorerne i øvrigt) har gennem de seneste 5-6 år fortrinsvist bestået af et årligt møde mellem studieledelsen (og en række yderligere repræsentanter fra fagmiljøet på AAU) i janu- ar/februar. Først i 2014, hvor censorkorpset for Landinspektøruddannelsen fik en ny formand, er der blevet udarbejdet en årsberetning. I årsberetningen fra 2014 nævner censorformanden, at 4 censorer har indberettet et ikke tilfredsstillende fagligt niveau. Dette giver dog ikke umiddelbart anledning til at overveje ændringer i tilrettelæggelse af un- dervisning og eksamen. Der er konstateret en uensartet praksis med hensyn til håndtering af indberetninger fra censorer. Fremover vil semestersekretærerne følge en mere ensartet praksis. På møderne mellem studieledelsen og censorformandskabet nævnt ovenfor tages der ikke referat. Møderne har mere karakter af uformel erfaringsudveksling. Et af de tilbagevendende punkter på møderne er en jævn fordeling i brugen af alle medlemmer i censorkorpset, hvilket kan være vanskeligt på en lille uddannelse, hvor mange censoropgaver knytter sig til projektarbejdet, og der som følge af svingninger i trends og de studeren- des emnevalg kan være perioder, hvor der mest naturligt trækkes mere på visse censorer end andre. Men for 22

23 at imødekomme udfordringen bedst muligt har studienævnet efter mødet 30. januar 2015 lagt en over- sigt/statistik over brugen af de enkelte censorer ind i Moodle, hvori det fremadrettet forventes, at studiese- kretærer og eksaminator forlods orienterer sig, inden der træffes aftale med en censor om nye censoropga- ver. På møderne er et tilbagevendende emne desuden kvaliteten af uddannelsen, men der har ikke været særlige problemer vedrørende kandidatuddannelsen på dagsordenen. 23

24 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 9 - og semestereva- lueringerne 10, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? De studerende har de senere år været mindre tilfredse med de to fælleskurser på uddannelsens 1. semester. Studienævnet har løbende forsøgt at justere tilrettelæggelsen af de to kurser. Den nye studieordning, som træder i kraft 1/ indebærer, at der fremover kun er ét fælleskursus. De studerende på specialiseringen i Land Management kritiserer undervisning via videokonferencesystem. Ellers er der udbredt tilfredshed med uddannelsen. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 11 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvik- ling? Af de seneste års uddannelsesevalueringer (der gennemføres sammen med undervisningsevalueringen på 4. semester) fremgår det, at der er generel tilfredshed med selve uddannelsen, især er der tilfredshed med sammenhængen i og studiebelastningen på uddannelsen. Der er derimod stor utilfredshed med de fysiske forhold både i Aalborg og København. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Det er generelt vanskeligt at få løbende input fra underviserne. Skolens Kvalitetshåndbog ( curricula/quality- handbooks/) opererer ellers med et krav om, at semester- koordinatorerne skal sammenfatte både de studerendes undervisningsevalueringer og undervisernes respons herpå i et semesterevalueringsskema (jf. Kvalitetshåndbogens bilag 6). Men det er generelt vanskeligt at få koordinatorerne til at indsende disse til studienævnet. Fra foråret 2015 indkalder skole og studienævn derfor til et halvårligt semesterkoordinatormøde forud for det kommende semesters planlægning, hvor alle relevan- te kvalitetssikringsprocedurer mv. vil blive indskærpet og drøftet. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 24

25 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddan- nelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide- reudvikling? Både de seneste Studiemiljøvurderinger og uddannelsesevalueringen fra 2014 viser, at der er stor utilfredshed med de fysiske forhold både i Aalborg og København. Der er imidlertid ikke tale om problemer, som uddan- nelsen kan tilrettelægge sig ud af el. lign., men som kun kan løses ved Institut s og Teknisk Forvaltnings mellemkomst, hvilket det generelt har ligget lidt tungt med. 25

26 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., Aalborg Specialisering i Surveying and Mapping Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Positioning. Undervisningsassistent, Niels J. Vinther (Slagelse Kommune) 1. Positioning Technologies 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. Sensor and Data Integration 2. Small Scale Mapping. På dele af kurset Small Scale Mapping for så vidt angår de dele der omhandler fagområdet foto- grammetri trækkes der på eksterne undervisere fra Zeiss, undervisningsassistent Claus Nørr Lorentzen 2. Large Scale Mapping 2. Statistical Methods in Surveying and Mapping. og Institut for Matematiske Fag 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis 26

27 Tabel 4.1B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., Aalborg Specialisering i Land Management Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Land Development and Proper- ty Law 1. Real Property Legal and Eco- nomic Aspects. Ekstern lektor, Søren Højgaard Mørup (Jura professor, Århus Universitet) 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. Spatial Development and Plan- ning 2. Development, Planning and Implementation 2. Land Use Regulation and Land Economics 2. Land Management and Gover- nance. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. Gæsteforelæser, Bodil Vilholm Henning- sen (Arkitekt, Aalborg Kommune) 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis Tabel 4.1C: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., København Specialisering i Geoinformatics Semester Modul Forskningsmiljøer 1. GI technology and Information 27

28 Systems 1. Geospatial Information Techno- logy 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. GI Integration, Applications and Society 2. Geocomputation and Spatial Decision Support Systems 2. Geovisualisation 2. Remote Sensing and Image Processing 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis Tabel 4.1D: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., København Specialisering i Land Management Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Land Development and Proper- ty Law 1. Real Property Legal and Eco- nomic Aspects. Ekstern lektor, Søren Højgaard Mørup (Jura professor, Århus Universitet) 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems 28

29 2. Spatial Development and Plan- ning 2. Development, Planning and Implementation 2. Land Use Regulation and Land Economics 2. Land Management and Gover- nance. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI). By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis Tabel 4.1E: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.tech., Aalborg Specialisering i Surveying and Mapping Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Positioning. Undervisningsassistent, Niels J. Vinther (Slagelse Kommune) 1. Positioning Technologies 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. Sensor and Data Integration 2. Small Scale Mapping 29

30 (Land Management and Geoinformatics (LMGI)). På dele af kurset Small Scale Mapping for så vidt angår de dele der omhandler fagområdet fotogrammetri trækkes der på eksterne undervisere fra Zeiss, undervis- ningsassistent Claus Nørr Lorentzen 2. Large Scale Mapping 2. Statistical Methods in Surveying and Mapping. og Institut for Matematiske Fag 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis Tabel 4.1F: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.tech., Aalborg Specialisering i Land Management Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Land Development and Proper- ty Law 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. Spatial Development and Plan- ning 2. Development, Planning and Implementation 2. Land Use Regulation and Land Economics 2. Land Management and Gover- nance. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut 30

31 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis Tabel 4.1G: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.tech., København Specialisering i Geoinformatics Semester Modul Forskningsmiljøer 1. GI Technology and Information Systems 1. Geospatial Information Techno- logy 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. GI Integration, Applications and Society 2. Geocomputation and Spatial Decision Support Systems 2. Geovisualisation 2. Remote Sensing and Image Processing 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis 31

32 Tabel 4.1H: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.tech., København Specialisering i Land Management Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Land Development and Proper- ty Law 1. Spatial Data Infrastructure. Gæsteforelæser, Lars Erik Storgaard (Geodatastyrelsen) 1. Land Administration Systems. Gæsteforelæser, Christian Thellufsen (Geodatastyrelsen). Gæsteforelæser, Taoufik Choukri (COWI) 2. Spatial Development and Plan- ning 2. Development, Planning and Implementation 2. Land Use Regulation and Land Economics 2. Land Management and Gover- nance. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut. By, Bolig og Ejendom (BBE), Statens Byg- geforskningsinstitut 3. Professional Development. Trafikforskningsgruppen (TRG), Institut for Byggeri og Anlæg 4. Master s Thesis Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? I tabel 4.2A kan de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion opgøres for de seneste tre år baseret på følgende VIP er fra hvert forskningsmiljø: Kai Borre, Lars Bolet, Erik Kjems, Darius Plausinaitis, Jan Kloster Staunstrup. Henning Sten Hansen, Line Træholt Hvingel, Morten Fuglsang, Christian Aunsborg, Finn Kjær Christensen, Carsten Jahn Han- sen, Henrik Harder, Mia Hesselkjær, Anne Lise Schrøder, Michael Tophøj Sørensen, Thomas Balstrøm, Brian Albinius Graugaard, Esben Dalsgaard Johansen, Charlotte Glümer, Catrine Gylling, Liva Kaugure, 32