Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og udviklingsafdelingen Journal nr.: 10/191 Dato: 5. oktober 2010 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: Notat Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark Baggrund I juli 2009 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen rapporten Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen. Rapporten var en opfølgning på og en konkretisering af anbefaling 12 i rapporten Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra I Sundhedsstyrelsens rapport anbefales et øget samarbejde mellem sundhedsmyndighederne og alarmcentralerne om håndteringen af alarmopkald af sundhedsfaglig karakter. Samarbejdet skal medvirke til, at sundhedsfaglige opgaver løses i sundhedsfagligt regi, og endvidere sikre at akut syge eller tilskadekomne borgere får den rette hjælp hurtigt og rigtigt. Samarbejdet skal også sikre, at de præhospitale ressourcer disponeres korrekt. Ifølge rapporten er der i dag en række udfordringer for alarmcentralen i vurderingen af sundhedsfaglige opkald, herunder bl.a. at alarmcentralen ikke anvender sundhedsfaglige kriterier som grundlag for beslutningerne, men alene har en bred og enkel disponeringsvejledning som arbejdsredskab. Det rejser bl.a. følgende spørgsmål: Overses kritiske patienter, der således ikke får den nødvendige hjælp? Overdisponeres ambulancerne, så der sendes ambulancer i tilfælde, hvor det ikke er relevant? Disponeres kompetencerne forkert, så de ikke er til rådighed til de opgaver, de er tiltænkt? For at sikre at den sundhedsfaglige indsats disponeres korrekte anbefales det, at der skabes mulighed for at personer, der ringer 112, kan tilbydes sundhedsfaglig rådgivning og sundhedsfaglig visitation af alarmopkald. Det anbefales ligeledes i Sundhedsstyrelsens rapport, at den sundhedsfaglige visitation sker i regi af regionernes vagtcentraler, da det er de regionale vagtcentraler, der har det specifikke kendskab til den enkelte regions præhospitale ressourcer Region Syddanmark har i høringssvaret til rapporten, tilsluttet sig Sundhedsstyrelsen anbefalinger, og har i regionens sundhedsberedskabs og præhospital plan (side 8 10), beskrevet, at regionen ønsker at styrke den sundhedsfaglige indsats i alarmerings og disponeringsfasen. På møde 17. december 2009 vedtog Danske Regioners bestyrelse et oplæg til det fremtidige sammenhængende akutsystem, herunder etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald som beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport. Det særlige udvalg på det præhospitale område blev orienteret herom på møde den 18. marts Side 1 af 12

2 Håndtering af 112 opkald i dag Opkald til 112 går til en af de 8 alarmcentraler i Danmark. Alarmcentralfunktionen varetages af en af politiets 7 alarmcentraler (heraf én alarmcentral i Odense og én i Esbjerg) og i Storkøbenhavn af Københavns Brandvæsen. Alarmcentralfunktionen er et sammenhængende netværk, hvor der automatisk stilles videre til nærmeste alarmcentral (dette kaldes overløb), således at opkald kan besvares inden for ca. 10 sekunder. Når alarmcentralen modtager opkald foretages der en vurdering og disponering af opkaldet, hvorefter alarmcentralen elektronisk videreformidler meldingen til den eller de relevante beredskaber (politi, brand/redning og/eller sundhed). En meget stor del af 112 opkaldene (80 85%) har en sundhedsfaglig karakter og videresendes derfor til den vagtcentral, der varetager sundhedsberedskabet. I mange tilfælde sendes opgaven dog direkte til alle beredskaber samtidig. Det er herefter de enkelte beredskabers vagtcentraler, der foretager den tekniske disponering af ressourcerne, da det er vagtcentralen, der har overblik over status og placering af de udrykkende køretøjer. Figur 1. Alarmcentral i regi af politiet Regionale vagtcentraler (sundhed) Sundhedsberedskabets vagtcentraler er den kommunikationsfunktion, der kontraktmæssigt i dag er lagt ud hos regionerne, og hvor de sundhedsrelaterede opgaver modtages fra alarmcentralerne. Regionernes vagtcentral gennemfører den tekniske disponering, dvs. disponeringen efter anvisning fra den enkelte region af den præhospitale kompetence ved udkald til det enkelte udrykningskøretøj (fx ambulance, lægebil mm.). Derudover modtager vagtcentralen de fleste opkald fra praktiserende læger og hospitaler, der bestiller ambulancetransporter, akut eller planlagt. Side 2 af 12

3 I Region Syddanmark er vagtcentralen for sundhedsberedskabet som drives af Falck placeret i Odense, på OUH matriklen i samme lokaler som regionens AMK funktion (AkutMedicinskKoordinationscenter). 112 operatøren på alarmcentralen kan i dag disponere over/ bestille en ambulance i samme øjeblik opkald modtages, såfremt 112 operatøren vurderer at der er tale om en sundhedsfaglig problemstilling, der kræver hurtig respons. Dette sker ved alarmcentralens første elektroniske udkald ( send 1 ) til vagtcentralen. I de tilfælde, hvor 112 operatøren bestiller en ambulance, kan 112 operatøren afkrydse følgende valgmuligheder: Sygdom Tilskadekomst, herunder hjem, arbejde, øvrige Færdselsuheld, herunder om der er fastklemte Andet Oplysningerne afsendes sammen med identifikation af skade/sygdom og adresse. I de tilfælde hvor 112 operatøren vurderer, at der ikke er brug for en ambulance, afrapporteres der ingen sundhedsfaglige data. Politiets alarmcentraler formidler yderligere relevante oplysninger til regionernes vagtcentraler via send 2, hvor følgende oplysninger kan indgå: Hændelsens omfang og antal personer Køn og skønsmæssig alder (barn/ung/middel/ældre/ukendt) Bevidsthedstilstand (vågen/bevidstløs/ukendt) Vejrtrækning (normal/unormal/ukendt) Kriterier (fx forbrændinger, forgiftninger, graviditet/fødsel, hjertetilfælde, narkoman, tilskadekomst) Der vil fra politiets alarmcentraler altid blive sendt en kopimelding til det stedlige politi parallelt med meddelelsen til vagtcentralen. I Region Syddanmark er det endvidere muligt for alarmcentralen at aktivere AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) elektronisk. I resten af landet aktiveres AMK via telefonen. Hovedparten af samarbejdet ved en fællesindsats foregår dog mellem den pågældende politikreds vagtcentral og AMK i det pågældende område. Fremtidig håndtering af 112 opkald Øget samarbejde mellem sundhedsmyndighederne og alarmcentralerne om håndteringen af alarmopkald af sundhedsfaglig karakter og heraf afledt etablering af sundhedsfaglig visitation i alarmerings og disponeringsfasen vil medfører en ændret opgavefordeling mellem alarmcentralen og vagtcentralen i forbindelse med overlevering af 112 opkald. Hvor det i dag er de tekniske disponenter på alarmcentralen og eller vagtcentralen der visiterer de nødvendige ressourcer (ambulance, lægebil m.v.) til ulykkesstedet vil det fremover være en disponent med sundhedsfaglige kompetencer. Side 3 af 12

4 I forbindelse med overlevering af opkald fra alarmcentral til vagtcentral anbefales det, at der etableres en såkaldt konferencetelefon, så 112 operatøren kan koble vagtcentralen på, når opkaldet har sundhedsfaglig karakter. Forudsætninger En styregruppe med repræsentanter fra Københavns Brandvæsen, Danske Regioner og Rigspolitiet arbejder på en rapport om Rapport om samarbejde/overlevering af 112 opkald fra alarmcentral til regional vagtcentral Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet deres arbejde, men i en foreløbig rapport er der fastsat en række principper for sundhedsfaglig håndtering af 112 opkald: Regionerne forpligter sig ved etablering af samarbejde/overlevering af 112 opkald til at besvare alle opkald til 112, der har et sundhedsfagligt indhold Alle opkald skal besvares uden forsinkelse (også under spidsbelastninger) Ordningen skal træde i kraft i alle regioner samtidigt (af hensyn til overløb af 112 opkald mellem de eksisterende alarmcentraler) Det er afgørende, at der i forbindelse med øget samarbejde er en klar ansvars og opgavefordeling. Alarmcentralerne skal ikke længere vurdere behovet for hjælp ved sygdom og tilskadekomst. Vurderingen ligger fremover alene på sundhedsvæsenet/regionernes vagtcentraler. Hvis alarmcentralen undtagelsesvis ikke kan få telefonisk kontakt til den regionale vagtcentral, vil alarmcentralen sende en ambulance som tidligere. Vagtcentralernes tekniske disponenter vil ligeledes i de tilfælde, hvor der ikke umiddelbart kan laves en sundhedsfaglig vurdering af opkaldets relevans, automatisk disponere en ambulance. Ambulancen vil efterfølgende kunne aflyses eller omprioriteres efter hastegradsvurdering, hvis det efter sundhedsfaglig vurdering viser sig hensigtsmæssigt, og hvis det kan nås, inden ambulancen er fremme ved borgeren. Alarmcentraloperatøren skal identificere skadestedet, således at vagtcentralen har de nødvendige adresseoplysninger at agere ud fra. Konferencetelefon Indførelse af samarbejds /overleveringsmodellen er afhængig af, om det er teknisk muligt at foretage et såkaldt indbrud i en allerede igangværende telefon samtale. Der arbejdes på en tekniske løsning, hvor alarmoperatørerne på alarmcentralerne også visuelt informeres om, at kaldet bliver modtaget og besvaret på den regionale vagtcentral. Den tekniske løsning skal endvidere kunne tale med alle andre typer af telefonsystemer. Den tekniske løsning er ikke fuldt ud afklaret på nuværende tidspunkt. I forbindelse med etableringen af den permanente vagtcentralløsning for regionerne vil det indgå, hvordan der kan etableres en teknisk løsning, som kan sikre, at vagtcentralerne kan modtage alle opkald også under de største spidsbelastningssituationer. Implementeringen af en samarbejds /overleverings modellen vil i første omgang ikke kræve større tekniske ændringer på regionens vagtcentral under forudsætning af, at den valgte telefonløsning på alarmcentralerne kan tale med alle typer telefonsystemer. Side 4 af 12

5 På denne baggrund vurderes udgifterne til etablering af den tekniske løsning på vagtcentralen i første omgang at være begrænsede. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvad udgifterne til en fælles telefonteknisk viderestillings /overløbsløsning i regionernes permanente vagtcentralløsning vil være. Opgaver for sundhedsfaglige visitatorer De primære opgaver for den sundhedsfaglige visitation bliver: at visitere (er der behov for hjælp eller ej) at yde sundhedsfaglig vejledning til indringer at vurdere hastegraden i henhold til Dansk Indeks for Akuthjælp at afgøre hvilken hjælp der skal gives/køretøjer, der skal sendes til en opgave (ambulance, lægebil, akutbil) (gradueret respons) at give de tekniske disponenter besked herom. Det vil fortsat være de tekniske disponenter der disponere regionens beredskaber. Sundhedsfagligt personale tilknyttet vagtcentralen vil ligeledes kunne medvirke som vejledere i kritiske præhospitale situationer og fungere som vejledere i forhold til at sikre, at patienten køres til rette behandlingssted. Forventede kvalitetsforbedringer Forventningen er, at der både vil være faglige og økonomiske gevinster ved indførelse af sundhedsfaglig visitation. Sundhedsfaglig visitation forventes at medføre, at indsatsen i langt højere grad end i dag målrettes den konkrete skade eller sygdom (hastegrad og gradueret respons). Det vil sige, at stærkt kvæstede eller alvorligt syge skal have hjælp af ambulance og eventuelt anden præhospital indsats indenfor kort tid, og at det til gengæld accepteres, at patienter i mindre alvorlige tilfælde venter længere, inden en ambulance når frem. Gradueret respons sigter således på at optimere ressourceudnyttelsen og højne kvaliteten, så det sikres, at det altid er de mest akutte tilfælde, som får den hurtigste og mest kvalificerede hjælp. På landsplan er der indført et ensartet koncept for gradueret respons, sådan at indsatsen inddeles i: kørsel A: (udrykningskørsel) til akutte livstruende tilfælde kørsel B: (ikke udrykningskørsel) til akutte, men ikke direkte livstruende tilfælde kørsel C: (ikke udrykningskørsel) til ikke akutte patienter, men som kræver observation eller behandling under transport. Kørsel D: Ikke behandlingskrævende kørsler, hvor patienten skal ligge ned, men ikke har brug for behandling eller observation En øget brug af gradueret respons forudsætter sundhedsfaglig viden og støtte i forbindelse med den konkrete disponering altså at sundhedsfagligt personale bistår ved disponering og valg af ressourcer, som skal sendes til ulykkesstedet. Vurderingen er, at sundhedsfagligt personale tilknyttet disponeringen og alarmeringen vil forbedre kvaliteten af disponeringen og ressourceudnyttelsen og medvirke til et samlet kvalitetsløft af den præhospitale indsats. Dette gælder dels for ambulancerne, hvor der er mulighed for at indføre gradueret respons, men det gælder ligeledes for de supplerende præhospitale ordninger, hvor netop en effektiv ressourcestyring er en forudsætning for at sikre rette hjælp på rette niveau, og at de supplerende ordninger sættes ind der, hvor de kan gøre en forskel. Side 5 af 12

6 Erfaringerne fra Region Nordjylland, viser, at der kun flyttes et fåtal af de allerede disponerede ambulancer fra alarmcentralerne til andre kørselskategorier. På længere sigt må forventningen dog alligevel være at indførelse af sundhedsfaglig visitation vil dæmpe den årlige vækst i akutkørsler, der har kendetegnet området over en årrække. Forventet aktivitet Alarmopkald fra borgere i Region Syddanmark går overvejende til politiets alarmcentral i Odense og Esbjerg, men alarmopkaldet kan håndteres vilkårligt fra en af politiets andre alarmcentraler (overløb). I nedenstående tabel ses fordelingen af opkald fra alarmcentralerne samlet for Esbjerg og Odense. Tabel 1: Fordeling af 112 opkald i 2009 i Region Syddanmark Henvendelser Overløb Fordeling af behandling (sager) Kald Heraf sager Heraf info fejl Ind fra andre regioner Ud til andre regioner Ambulance Brand Redning Politi Antal opkald Af tabellen ses, at der i 2009 var i alt var opkald til politiets alarmcentral hvoraf opkald betegnes som sager. En sag er et opkald, som har resulteret i en viderestilling til en eller flere beredskaber. Herudover var der i fejlopkald (infofejl), som kan afsluttes af alarmcentralen, eksempelvis ved at henvise til egen læge, vagtlæge, skadestue. En del af de er desuden chikaneopkald og fejlopkald, dvs. opkald, hvor borgeren uden sin viden har aktiveret sin telefon og andet. Af de sager der blev registreret i 2009 blev der i tilfælde afsendt en ambulance, hvilket svarer til 78 %. Skønsmæssigt vurderes det desuden at regionens vagtcentral fremover vil få omstillet 5 7 % af de nuværende info fejl opkald. Denne vurdering baserer sig på undersøgelse fra Rigspolitiet, som i en 14 dags periode har opgjort antallet heraf. Tabellen viser desuden, at der via overløb går ca flere opringninger ud af regionen end ind. Hvis opkaldet kræver udkald af ambulance, vil regionens vagtcentral modtage opkaldet, og derfor være en del af ovenstående ambulanceudkald. Det er således kun være de af overløbs kaldene, der er infofejl, som regionens vagtcentral fremover også vil modtage. Antalsmæssigt vurderes disse ikke at være afgørende i forhold til vurdering af bemandingsbehovet på vagtcentralen. Samlet set vurderes det således, at der i Region Syddanmark skal besvares omkring alarmopkald fra 112 årligt. Nedenstående diagram viser en gennemsnitlig fordelingen af alarmopkald der vedrører sundhed samt 6 % af fejlopkald over døgnet fra alarmcentralerne i Odense og Esbjerg for Side 6 af 12

7 Figur 2: Gennemsnitlige opkald over døgnet for 2009 pr. time Gennemsnitlig opkald i ,0 9,0 8,0 7,0 Antal opkald 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Serie1 0, Tid Af diagrammet ses, at belastningen er højest i tidsrummet kl. 9 23, hvor der i gennemsnit er 8 opkald pr. time. Fra kl. 7 9 og fra kl er der i gennemsnittet 6 opkald i timen og fra kl. 3 7 er der i gennemsnittet 3 opkald i timen. Fordelingen af antallet henvendelser over de enkelte dage kan være betydelig, da der her kun er tale om et gennemsnit. Især nytårsaften er afvigende. Dette vil skulle kunne håndteres i det daglige drift. Bemanding til sundhedsfaglig visitation Der er mellem regionerne enighed om at arbejde frem mod at kunne varetage opgaven med sundhedsfaglig visitation på samme tidspunkt, forventelig pr. 1. april Dato er dog ikke endelig fastlagt. Den fremtidige døgnbemanding og oplæring til funktionen skal således være på plads pr. denne dato. For at sikre ensartethed i håndteringen af 112 opkald er der desuden enighed om, at der gennemføres et fælles uddannelsesforløb for de sundhedsfaglige medarbejdere på 6 8 uger, hvorfor ansættelsestidspunktet skal justeres herfor. Regionerne udvikler uddannelsen i fællesskab for at sikre ensartede principper og ensartet inddragelse af 112 alarmcentralerne i uddannelsen omkring overgangen. Regionerne anbefaler, at der hurtigst muligt startes med et pilotprojekt. I den forbindelse stiller Region Nordjylland sig til rådighed, da regionen allerede har ansat det nødvendige sundhedsfaglige personale. Der er lagt følgende forudsætninger til grund for vurdering af det fremtidige bemandingsbehov: Side 7 af 12

8 Antal opkald: opkald pr. år med en gennemsnitlig fordeling over døgnet som angivet i figur 2. Længden af perioden: Det gennemsnitlige antal opkald pr. time er opdelt i tidsrummet kl , kl & kl og endelig kl Gennemsnitlig varighed af opkald: Der vil være betydelig variation i forhold til, hvor lang tid det enkelte opkald vil tage. Det er således forventningen, at visitation af sundhedsfaglige samtaler, der ikke resulterer i bistand fra en præhospital ressource (ambulance, akutlægebil mv.) vil kunne tage længere tid, end de mest akutte sager. På baggrund af erfaringer fra Region Nordjylland, som igennem et stykke tid har modtaget opkald via 112 på prøvebasis vurderes den gennemsnitlig varighed af samtaler at vare 4 min (hvilket svarer til halvdelen af regionens gennemsnitlige responstid) Maksimal ventetid Mak. 10 sekunders ventetid før 112 opkaldet besvares. Dette er samme forudsætning, der ligger til grund for, hvornår 112 opkald hos alarmcentralerne går videre. På baggrund af ovenstående forudsætninger kan sammenhængen mellem antallet af sundhedsfaglige medarbejdere og sandsynligheden for straksbesvarelse samt sandsynligheden for, at en eventuel ventetid overstiger forskellige værdier beregnes. Resultatet heraf er vist nedenfor. Her ses to modeller med forskellig konsekvens for serviceniveauet. Det vil sige forskellig konsekvens for i hvilket omfang 112 opkald ikke straks bliver besvaret af sundhedsfaglige medarbejdere. Endvidere viser modellerne udnyttelsesgraden af de sundhedsfaglige medarbejdere, alt efter bemanding. Tabel 2: Modeller for bemandingsbehov Model 1 Regime Antal opkald Antal disp Udnyttelse Opkald m. ventetid % 2% 98% & % 1% 99% % 2% 98% Ventetid < 10 sek. Model 2 Regime Antal opkald Antal disp Udnyttelse Opkald m. ventetid % 2% 98% & % 6% 94% % 2% 98% Ventetid < 10 sek. Note: Til beregningerne er anvendt Erlang C formel for sandsynligheden for kø, forudsat at blokeret opkald opholder sig i systemet, indtil de kan håndteres. Side 8 af 12

9 I model 1 bemandes der med medarbejdere i de angivne tidsrum, mens der i model 2 bemandes med medarbejdere i de angivne tidsrum. Som det fremgår af skemaerne er sandsynligheden for en ventetid på under 10 sek. i den periode, hvor der er størst belastning (kl ), 98 pct. ved en bemanding på 3 personer. Der er således 2 pct. sandsynlighed for, at et opkald ikke kan besvares uden ventetid. Sandsynligheden for en ventetid på under 10 sek. er om natten (kl ) i begge modeller 98 pct. ved en bemanding på 2 personer. I model 1 er sandsynligheden for en ventetid på under 10 sek. tidlig formiddag og aften (kl og kl ) 99 pct. ved en bemanding på 3 personer, mens det i model 2 er 94 pct. ved en bemanding på 2 personer. Som det fremgår af begge modeller vil en konsekvens af kravet om straksbesvarelse af 112 opkald gøre, at de sundhedsfaglige medarbejdere maksimalt vil være optaget 20 % af deres tid. Der er derfor mulighed for at benytte de sundhedsfaglige kompetencer til øvrige mindre hastende sundhedsfaglige opgaver. Løsningen af den sundhedsfaglige opgave af 112 opkald, 24 timer i døgnet, 365 dage om året, indebære, bemandingsmæssigt i forhold til: Model 1 : Model 2: 19,2 sundhedsfaglige medarbejdere 17,7 sundhedsfaglige medarbejdere Begge beregninger er baseret på de opstillede forudsætninger sammenholdt med gældende overenskomst/arbejdsaftaler. Anbefaling om valg af model Det anbefales, at model 1 anvendes som grundlag for bemandingen. Model 1 vil give en bedre straksbesvarelse i tidsrummet og Dette er i overensstemmelse med intentionerne i den af arbejdsgruppens beskrevne model. Model 1 benyttes i det efterfølgende som baggrund for de økonomiske konsekvenser. Øvrige opgaver Sundhedstelefon Danske regioner har udarbejdet oplæg til fremtidens sammenhængende akutsystem. Heri beskrives en nytænkning af den nuværende akutstruktur, hvor konklusionerne er at skabe tilgængelighed og sammenhæng i tilbuddet til borgere, der har behov for akut sundhedsfaglig hjælp. Et af elementerne i notatet er oprettelsen af en akuttelefon/sundhedstelefon, hvor borgere skal henvende sig uden for den praktiserendes læges åbningstid for at blive rådgiver om det rette tilbud I forbindelse med indførelse af sundhedsfaglig visitation foreslås der i tilknytning til funktionen at der oprettet en sundhedstelefon, hvortil borgere kan henvende sig for råd og vejledning ved mindre alvorlige akutte problemer. I dag kan borgeren kontakte sin praktiserende læge i lægens åbningstid, vagtlæge aften og nat eller tage på skadestue/skadeklinik døgnet rundt ved behov for akut hjælp. Side 9 af 12

10 Sundhedstelefonen kan fx dække tilfælde, hvor borgeren er i tvivl om alvorligheden af sin skade og derfor ringer til sundhedstelefonen for at få råd om det er nødvendigt at tage på skadestue eller man skal kontakte sin praktiserende læge. Oprettelse af tilbud til borgere, om at kunne ringe og få gode råd om, hvor man kan få den bedste og hurtigste hjælp i forbindelse med skade/akut sygdom vurderes ligeledes at kunne aflaste borgerens opringninger til skadestuen,l og på sigt også borgernes kontakt til praktiserende læger/vagtlæger. Der har været nedsat en regional arbejdsgruppe med faglig deltagelse fra regionens skadestuer, der har haft til opgave at fastsætte servicemål for ventetid for behandling på regionens skadestuer/skadeklinikker. En af gruppens anbefalinger er oprettelsen af et informationssystem med oplysninger om aktuelle ventetider på regionens skadestuer/skadeklinikker, hvor oplysningerne enten kan ses på informationsskærme på skadestuen, og eller på regionens hjemmeside. Oplysninger herom vil også være en oplagt information som kan leveres via en sundhedstelefon. Der er i Danmark ikke erfaringer med driften og benyttelse af en sundhedstelefon. Det er derfor vanskeligt at estimere, hvor mange af regionens borgere, der vil benytte sig af et sådan tilbud. Der er i det tidligere Århus Amt visiterende skadestuer. Her er der ca opkald om året. Det svarer til ca. 70 % af deres skadestuebesøg. Af disse bliver ca. 20% henvist til andre tilbud. Man kan ikke direkte bruge tallene som udtryk for, hvor mange der evt. ville ringe til regionens sundhedstelefon, da der her er krav til at folk ringer. I 2009 var der skadestuebesøg i Region Syddanmark, samt telefonkonsultationer hos lægevagten (og telefonkonsultationer ved praktiserende læger). Det anbefales sundhedstelefonen oprettes umiddelbart efter at sundhedsfaglig visitation er implementeret forventelig medio 2011 og at funktionen evalueres efter 1. år. Organisering Det anbefales, at der ansættes en sundhedsfaglig leder af den sundhedsfaglige visitationsfunktion ultimo 2010 med henblik på opbygning af funktionen. De sundhedsfaglige disponenter skal have en lægelig back up og supervision, også i forbindelse med at den samme personalegruppe skal kunne svare en sundhedsfaglig telefon som borgere kan ringe til. Der er behov for at det i dagligdagen er muligt at få fat i en læge. Til dette formål anbefales det, at der ansættes en læge i AMK Vagtcentralen, som samtidig vil kunne varetage andre præhospitale opgaver. Lægen vil således være tilknyttet AMK Vagtcentralen 2/3 af tiden og tilknyttet Sundhedsstaben 1/3 af tiden. Ved større hændelser er det denne eller en af lægerne fra den nuværende AMK læger, der tilkaldes. Både den sundhedsfaglige leder samt den lægelige back up referere til sundhedsstaben. Side 10 af 12

11 Lokaler Regionsrådet besluttede den 25. juni 2007, at der kun skulle være én vagtcentral i Region Syddanmark. Den skulle huse regionens akutmedicinske koordinationscentral (AMK), placeres på Odense Universitets Hospital (OUH), Bygning 14 på OUH har gennemgået en renovering og ombygning, som blev afsluttet medio december De første IT installationer er blevet udført, og bygningen er blevet indrettet til kontorer for Falck og AMK funktionen. Ved indførelse af sundhedsfaglig visitation er de nuværende rammer for små. OUH er derfor blevet kontaktet og har stillet 1. salen til rådighed for vagtcentralen, endvidere har IT afdelingen været beredvillig til at opdele et lokale i forlængelse af vagtcentralen, der i dag benyttes i forbindelse med datacenteret. Der er udarbejdes særskilt anlægssag i forbindelse med udvidelse/ombygning af bygning 14. Økonomi Region Syddanmark har på baggrund af model 1 samt organisering beregnet udgiften til sundhedsfaglig visitation af 112 opkald. Med udgangspunkt i model 1, vil der være en årlig driftsudgift til aflønning af sundhedsfagligt personale, sundhedsfaglig ledelse m.v. på 9,78 mio. kr. samt en engangsudgift på 0,48 mio. kr. til etablering af arbejdspladser, rekruttering og uddannelse. Udgiften til etablering af den tekniske løsning, afholdes af Rigspolitiet, dog ikke linien fra 112 til vagtcentralen, udgiften hertil er endnu ikke beregnet. Der er i beløbet afsat kr. til aflønning af den lægelige back up, kr. af disse (svarende til 1/3) afholdes af Sundhedsstaben. Tabel 3: Drifts udgifter 2010 og 2011 Sundhedsfaglig visitation kr Etableringsudgifter Løn personale (19,2 normering) Leder Lægefaglig backup Overhead (14.000/ kr. pr. årsværk) I alt *Årlig driftsudgift 2011 og frem. Tabel 4: Anlægsudgifter 2010 og 2011 Overslagsår Kr Samlede udgifter Prisniveau: Indeks i 2010 og indeks 123,9 i 2011 Side 11 af 12

12 Tidsplan Hovedtidsplan skønnes, at kunne forløbe som følger: Politisk behandling: Det særlige udvalg på det præhospitale område den, 14. oktober. Forretningsudvalget den, 27. oktober. Regionsrådsmøde den, 22. november. Sundhedsfagligt personale Ansættelse af den sundhedsfaglige leder med start 1. december 2010 Ansættelse sundhedsfaglige medarbejdere samt læge back up med start 1. februar 2011 Uddannelse af personalet 1. februar 30. marts 2011 Start 1. april 2011 Byggeri Udbud november Byggeri december 2010 januar februar Start 1. april 2011 Side 12 af 12