Tør du indrømme, du elsker den?

Transkript

1 Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd og flere arbejdspladser. Februar oplag

2 2 Man kan ikke komme udenom lægemiddelforskningen Lægemiddelindustrien spiller en central og stigende rolle i den samlede danske samfundsøkonomi. Øget sygelighed kombineret med øget økonomisk velstand i flere lande giver en øget efterspørgsel efter lægemidler. Det er hovedårsagen til, at eksporten af lægemidler fra Danmark fortsætter den markante vækst, som vi har set i de seneste år. Sidste år nåede eksporten op på 71,3 mia. kroner og Eksportrådet har estimeret, at den danske eksport af lægemidler i 2020 udgør over 133 mia. kroner. Hertil kommer, at lægemiddelindustrien er den eneste industri, der gennem de senere år har udvist en stigning i beskæftigelsen. En forsigtig vurdering er, at den vækst i eksporten, som Eksportrådet estimerer, vil øge beskæftigelsen i lægemiddelindustrien i Danmark med yderligere ca fuldtidsansatte. En afgørende forudsætning for fortsat vækst i eksport og beskæftigelse er de rammevilkår, som lægemiddelindustrien skal arbejde under. Og for lægemiddelindustrien er den offentlige lægemiddelforskning et af de helt afgørende rammevilkår. Den offentlige lægemiddelforskning er først og fremmest vigtig, fordi den er grundlaget for, at universiteterne kan udbyde forskningsbaseret uddannelse af kandidater, forskere og specialister, som industrien kan ansætte. Uden adgang til højt kvalificeret arbejdskraft vil lægemiddelindustrien ikke kunne fortsætte med at øge eksporten af lægemidler og dermed heller ikke kunne øge beskæftigelsen i Danmark. Skal det seneste årtis ubrudte vækst i lægemiddelindustriens eksport og beskæftigelse fortsættes, har industrien behov for at kunne rekruttere de bedste talenter, og derfor er en excellent offentlig forskningsog uddannelsesbase på lægemiddelområdet afgørende. Lægemiddelindustrien anvendte 10,5 mia. kr. på forskning i Danmark i Dertil kommer, at der blev anvendt 918 mio. kr. på lægemiddelforskningen på universiteterne og yderligere 853 mio. kr. på klinisk forskning på hospitalerne. Det betyder, at 28 procent af al forskning i erhvervslivet er lægemiddelforskning. Desværre halter væksten i de offentlige udgifter til lægemiddelforskning efter væksten i de offentlige udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning. Også selvom næsten en tredjedel af de offentlige udgifter til lægemiddelforskning på universiteterne kommer fra private virksomheder og fonde. Der er brug for lægemiddelforskningen den offentlige såvel som den private. Sammen er det den forskning, der i de kommende år holder hånden under dansk eksport og økonomi. Ida Sofie Jensen Koncernchef Lægemiddelindustriforeningen

3 3 Nøgletal Eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter, mia. kr. FAKTA ,1 31 pct. af de offentlige udgifter til lægemiddelforskning på universiteterne kommer fra private virksomheder og fonde , ,2 50,4 FAKTA 30 7,7 12,7 24,1»» 23 pct. af al forskning i Danmark er lægemiddelforskning Kilde: Eksportrådet»» 28 pct. af al forskning i erhvervslivet er lægemiddelforskning.»» 10 pct. af al offentlig forskning er lægemiddelforskning. Antal beskæftigede i medicinalindustrien i Danmark, i 1000 personer 25 23, ,9 12,1 11,6 17,3 18,6 19,5 FAKTA Væksten i de offentlige udgifter til lægemiddelforskning halter efter væksten i de offentlige udgifter til sundhedsvidenskab med 22 pct. point Kilde: Lif

4 4 er et stort og betydningsfuldt forskningsområde i Danmark, hvor danske forskere og virksomheder har en lang tradition for at klare sig godt. Penge brugt på lægemiddelforskning i Danmark i 2012 Universiteter 918 mio. kr. Forskningen er grundlaget for udviklingen af nye lægemidler, for fremskridt i behandlingen af syge og for lægemiddelindustriens store eksport og samfundsøkonomiske betydning. foregår på universiteter, på hospitaler i form af klinisk forskning og i private lægemiddelvirksomheder. I alt 12,3 mia. kr. Industrien 10,5 mia. kr. er et tværvidenskabeligt forskningsområde, der kombinerer en række discipliner fra de sundheds-, natur- og teknisk videnskabelige områder. Hospitaler 853 mio. kr. Der blev brugt 12,3 mia. kr. på lægemiddelforskning i Danmark i Et vigtigt forskningsområde Nye lægemidler med bedre effekt og færre bivirkninger er en vigtig vej til fremskridt i behandlingen af syge og til et mere effektivt sundhedsvæsen. Anvendelsen af nye lægemidler har bidraget til de forbedringer i sundhedssektoren, som er skabt de senere år eksempelvis længere overlevelse på kræftområdet. Lægemidlerne er udviklet af virksomheder i tæt samarbejde med forskere på universiteter og hospitaler og er indledningsvist anvendt eksperimentelt i behandlingen for sidenhen at blive implementeret som standardbehandling bredt i sundhedsvæsenet. Det er i krydsfeltet mellem virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde og det forskende sundhedsvæsen, at innovative og mere sikre og effektive behandlinger afprøves og udvikles. Derfor er både offentlig og privat lægemiddelforskning og samarbejdet mellem de to sektorer vigtig. Hvad er klinisk lægemiddelforskning? Klinisk lægemiddelforskning er forskning, der foregår i klinikken dvs. hos lægen på hospitalet eller i dennes praksis. Forskningen er, i modsætning til den lægemiddelforskning, som foregår på universiteterne, kendetegnet ved, at den involverer patienter. Det er altid en læge, der er ansvarlig for gennemførelsen af kliniske forskningsprojekter, uanset om det er lægen selv, der har taget initiativet til projektet, eller om det er en lægemiddelvirksomhed, der har bedt om og betalt for at få gennemført et klinisk forsøg med et lægemiddel. Derfor tælles industribetalte forsøg også med som offentlig lægemiddelforskning i statistisk sammenhæng, fordi forskningen udføres af en offentlig forsker på en offentlig forskningsinstitution.

5 5 Udviklingen i udgifter til fordelt forskning på forskningsområder udført på offentlige institutioner Veterinærvidenskab 1% Sundhedsvidenskab 46% Teknisk videnskab 12% Samfundsvidenskab 4% Humaniora 0,1% Naturvidenskab 36% er ikke det samme som sundhedsforskning er et tværvidenskabeligt forskningsområde, der kombinerer forskellige forskningsdiscipliner fra de natur-, teknisk-, og sundhedsvidenskabelige områder, for eksempel basal og klinisk sygdomsforskning, biomedicin, patofysiologi, biokemi, biofysik, (medicinal) kemi, proteinkemi, farmaci, farmakologi og toksikologi, bioteknologi, nanoteknologi, bioinformatik, computermodellering m.v. en består af 46 pct. sundhedsvidenskab, 36 pct. naturvidenskab og 12 pct. teknisk videnskab og omfatter hele forsknings- og udviklingskæden fra den tidlige lægemiddelorienterede sygdomsforskning over forskning i produktionsteknologi og fremstilling af lægemidler til forskning i lægemidlers kort- og langsigtede fordele og ulemper, efter de er taget i brug. Udviklingen i udgifter til forskning udført på offentlige institutioner Den samfundsvidenskabeligt orienterede del af sundhedsforskningen (sundhedstjeneste, samfundsmedicin, folkesundhed m.v.) / 169 vokser langsommere end andre områder Udgifterne til lægemiddelforskning på offentlige institutioner har været stigende de senere år, men væksten har ikke været lige så stor som på andre områder. Væksten i udgifterne til lægemiddelforskning har været fire pct. point mindre end den generelle vækst i udgifterne til forskning og 22 pct. point mindre end væksten i de offentlige udgifter til sundhedsvidenskab Sundhedsvidenskab / 147 Dansk forskning samlet set / 129 / 125 Naturvidenskab / 119 Det er især den mere samfundsvidenskabeligt orienterede del af sundhedsforskningen, som har oplevet den største vækst. Udgifterne til sundhedstjenesteforskning, samfundsmedicin, folkesundhed m.v. på offentlige institutioner er vokset med 69 pct. i perioden = Index 100 på universiteterne halter efter Der har de senere år været stor vækst i udgifterne til lægemiddelforskning på offentlige institutioner på nogle områder, mens der på andre områder har været et fald i udgifterne.

6 6 Det område inden for lægemiddelforskningen, der er vokset mest, er den kliniske lægemiddelforskning på hospitalerne, hvor det er forskerne selv, der tager initiativ til projekterne. Udgifterne til den forskerinitierede kliniske lægemiddelforskning er vokset med 86 pct. fra I samme periode er udgifterne til virksomhedsinitieret klinisk lægemiddelforskning faldet med 26 pct. Tilsammen giver det en vækst i de offentlige udgifter til klinisk lægemiddelforskning på 36 pct. i perioden. I samme periode er udgifterne til lægemiddelforskning på universiteterne kun vokset med 18 pct. en på universiteterne, som er grundlaget for uddannelsen af kandidater, forskere og specialister til både industrien og den offentlige sektor, halter således efter væksten i udgifterne til klinisk lægemiddelforskning med 18 pct. point og efter den samfundsvidenskabeligt orienterede sundhedsforskning med 51 pct. point. Udviklingen i udgifter til lægemiddelforskning udført på offentlige institutioner Forskerinitieret klinisk lægemiddelforskning / 186 på hospitaler (klinisk lægemiddelforskning) / 136 i alt / 125 på universiteter / 118 Virksomhedsinitieret klinisk lægemiddelforskning / = Index 100 Offentlig lægemiddelforskning i høj grad privat finansieret Finansieringen af den offentlige lægemiddelforskning stammer fra en række offentlige og private kilder fx interne midler på den enkelte institution, midler fra eksterne statslige forskningsråd samt midler fra private virksomheder, fonde og EU-midler. Det er et særkende ved den offentlige lægemiddelforskning på universiteterne, at den i vid udstrækning er finansieret af midler fra private virksomheder og fonde. I alt finansierede fonde og private virksomheder 31 pct. af universiteternes lægemiddelforskning i 2012, hvilket er en meget høj grad af privat finansiering af den offentlige forskning sammenlignet med andre områder. Andelen af forskning udført på offentlige insitutioner som er privat finansieret Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab % Den private finansiering af de offentlige udgifter til klinisk lægemiddelforskning på hospitalerne er også meget høj. De industribetalte forsøg med lægemidler udgjorde 26 pct. af de offentlige udgifter til klinisk lægemiddelforskning på hospitalerne i 2012.

7 7 Fordeling af strategiske forskningsmidler står ikke stærkt i den strategiske forskning Strategisk forskning i øvrigt 801 mio. kr. / 14% IT og nanoteknologisk forskning 504 mio. kr. / 9% Transportforskning 151 mio. kr. / 2% Forskning i behandling af sygdom i øvrigt 556 mio. kr. / 9% 588 mio. kr. / 10% Energiforskning mio. kr. / 20% Miljøforskning 749 mio. kr. / 13% Fødevareforskning mio. kr. / 23% Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede områder, hvor emnet for forskningen er politisk bestemt. I modsætning til de forskningsmidler, der går til fri forskning og universiteternes basisbevillinger, bliver de strategiske forskningsmidler prioriteret fra politisk hold i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Den politiske prioritering af de strategiske forskningsmidler viser, at cirka 10 pct. af midlerne går til lægemiddelforskning svarende til 588 mio. kr. i perioden Heroverfor står fødevareforskningen, som har fået cirka 23 pct. af de strategiske forskningsmidler og energiforskningen, som har modtaget ca. 20 pct. af midlerne. Bag om tallene - hvad er lægemiddelforskning? er i denne publikation defineret ved og omfatter nedenstående delområder. Definitionen ligger til grund for alle beregninger inkl. opgørelsen af de offentlige og private forskningsudgifter. Lægemiddelorienteret basal forskning omfatter den basale lægemiddelorienterede forskning i sygdommes årsager og virkninger samt underliggende strukturbiologi, kemi, systembiologi samt forskning i og udvikling af dyre- og menneskemodeller, der tidligt kan indikere lægemidlers kliniske virkning. Drug discovery omfatter forskning i kemiske og biologiske stoffers strukturer og deres farmakologiske egenskaber med henblik på udvælgelse af egnede lægemiddelkandidater. Præklinisk forskning og udvikling omfatter laboratorieforskning og dyreforsøg med henblik på at bestemme nye farmakologiske stoffers udviklingsegnethed (terapeutiske potentiale og sikkerhed). Translatorisk medicin omfatter fx forskning i og udvikling af biomarkører, som kan indikere den kliniske relevans og brugbarhed af resultaterne af tidlige laboratorieforsøg. Klinisk forskning omfatter den kliniske afprøvning af nye lægemidler i mennesker (fase I, II, III og IV) - herunder både forsker- og virksomhedsinitierede forsøg. Fremstillingsforskning omfatter forskning i såvel fremstilling af selve lægemiddelstoffet som fremstilling af det endelige lægemiddel (tablet, kapsel, injektionsvæske etc.). Det omfatter forskning i blandt andet kemisk syntese, oprensningsmetoder, farmaceutisk teknologi og opskalering. Pharmacovigilance: Omfatter fx forskning i lægemidlers kort- og langsigtede bivirkninger, herunder forskning i og udvikling af metoder til identifikation, vurdering, forståelse og undgåelse af uønskede effekter af lægemidler. Tabellerne side 4-7 er fra Kortlægning af dansk lægemiddelforskning, Lif 2013

8 Lægemiddel industri foreningen Lersø Parkallé København Ø Telefon Lægemiddelindustrien beskæftiger cirka personer, og regnes den indirekte beskæftigelse hos underleverandører med, er lægemiddelindustrien grundlaget for cirka arbejdspladser. Sat i forhold til indbyggertallet gør det lægemiddelindustrien i Danmark til verdens næststørste. Lægemidler er en af Danmarks absolut største eksportvarer, og med en eksport i 2013 på 71,3 mia. kr. betyder det, at lægemiddelindustrien står for 11 procent af den samlede danske eksport. Væksten kan i høj grad tilskrives udviklingen af genuine innovative produkter, som lægemiddelindustrien har anvendt til at indtage verdens store eksportmarkeder med. Lægemiddelindustrien er samtidig en af Danmarks mest produktive brancher med en produktivitet, der målt på værditilvæksten per medarbejder er cirka 2,6 gange så stor som i erhvervslivet som helhed. Lægemiddelindustriens investeringer i forskning er med til at gøre lægemidler til Danmarks største privatfinansierede forskningsområde med cirka 10,5 mia. kr. om året. Det svarer til 28 procent af al privat forskning i Danmark. Herudover bidrager industrien også til den offentlige forskning gennem store donationer til universiteterne fra de fonde, der ejer nogle af de største danske medicinalfirmaer, og gennem danske og udenlandske virksomheders direkte samarbejde med hospitaler og universiteter om udvikling og afprøvning af ny, innovativ facebook.com/medicinogmeningbrief