Danskernes forestillinger om Island - En spørgeskemaundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes forestillinger om Island - En spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 Danskernes forestillinger om Island - En spørgeskemaundersøgelse Jacob Thøgersen, Háskóli Íslands Abstract Visse islandske erhvervsfolk (og det islandske erhvervsliv i almindelighed) har i den senere tid i visse danske medier fået en del kritisk omtale. I foredraget vil jeg undersøge om denne negative omtale har smittet af på opfattelsen af Island blandt almindelige danskere. Der ud over er jeg interesseret i hvor stor folks viden om Island er, og hvordan Island opfattes som brand af dem. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan man konkludere at respondenterne ikke har et negativt billede af Island på grund af den negative omtale. De ved måske ikke så meget om Island, men det de ved, er positivt. Islands brand hviler på natur og nogle få meget kendte berømtheder. 1. Baggrund Islands økonomi har været et emne for diskussion i den danske presse i de senere år. Interessen er selvfølgelig for en stor grundet på de islandske opkøb af nationale klenodier i den danske erhvervsverden, først og fremmest Magasin og Illum, men også rejseselskaber som Maersk Air og Sterling og radio/tv-kæden Merlin. Opkøbene har været omtalt med beundring om end også med en vis overraskelse, og tidligt også med en vis bekymring for at den islandske økonomi kunne blive overophedet og måske en dag kollapse. Fx hører man i DR s respekterede Orientering, allerede 23. maj 2005: De tre største banker og nogle få store virksomheder ejer hinanden på kryds og tværs i et netværk der ikke altid er lige gennemskueligt. Det bekymrer både den islandske nationalbank, Seðlabanki, og det islandske finanstilsyn, for hvis noget går galt i en virksomhed, er der risiko for at det også vil gå galt i andre virksomheder, at virksomhederne med andre ord kan komme til at trække hinanden ned. [ ] Geyserøkonomien [ ] kan udvikle sig til en gyserøkonomi 1. Faren for dette omtales dog som teoretisk. I programmet den 16. august 2006, altså godt et år senere, beskrives faren dog som mere umiddelbart forestående: [D]en islandske økonomi [er] ved at løbe løbsk. Islands centralbank hævede i dag renten til 13,5 procent på et ekstraordinært indkaldt møde. Formålet er at holde inflationen i ave på Island, som investerer heftigt, og ofte med lånte penge. Pengene kommer delvist fra en liberalisering af bankerne og dels [fra] de enorme investeringer i aluminiumsmelteværker og energiprojekter, men dermed må investeringerne, og derfor de danske virksomheder der er købt med islandske penge, blive påvirket af den høje rente når det er tid til fornyelse af lånene 2. 1 Orientering, DR, 23. maj Orientering, DR, 16. august

2 Nogenlunde samtidig, i oktober 2006, indleder Ekstrabladet en artikelserie med Islands økonomi som tema (se figur 1) 3. Her bliver der gået anderledes direkte til enkelte islandske erhvervsfolk som beskyldes for skatteunddragelse, hvidvaskning af ulovlige indtægter og i et enkelt tilfælde endda for meddelagtighed i mord i forbindelse krigen mellem hans og konkurrerende bryggerier i Sankt Petersborg Artikelserien fører til megen diskussion mellem Ekstrabladet og de anklagede islandske forretningsfolk som forsvarer sig, bliver angrebet igen og så videre. Som en direkte udløber af Ekstrabladet beskyldninger om hvidvask af penge, faldt den islandske krone, og Islands finansminister går til pressen for at berolige de finansielle markeder (DR, 27. oktober 2006). Figur 1: Overskrifter fra Ekstrabladet Sagen er formentlig endnu større i den islandske presse og den islandske samfundsdebat end den er i den danske. Mange islændinge føler sig mistænkeliggjort af Ekstrabladet artikler, således også historikeren Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson der anmelder Ekstrabladet for racisme pga. udtalelsen om at: Fra den forblæste klippeø i Atlanten har de islændinge åbenbart fået den tanke at de kan overtage det meste af verden 4. Bølgerne gik højt det efterår. 3 Ekstrabladets artikelserie fra oktober 2006 og frem findes på Artiklerne linker til hinanden. Brug fx denne url som indgang: 4 Nyhedsavisen, 30. oktober 2006: 2

3 I november, da stormen var ved at tage af, gennemførte Islands ambassade i Danmark en meningsmåling og kunne konkludere at: Omkring en tredjedel af danskerne er positive over for islandske forretningsfolk i det danske forretningsliv. [ ] En ud af ti er negative overfor de islandske forretningsfolks deltagelse. [ ] Syv ud af ti havde hverken hørt om eller læst avisens artikler 5. På den baggrund er det vel rimeligt at tro at danskerne faktisk er ret upåvirkede af Ekstrabladets omtale. På den anden side er det interessant at se om Ekstrabladets kampagne bare skulle have tid til at forplante sig, om danskernes holdninger altså ændrede sig i månederne efter. Det er bl.a. det vi ønsker at undersøge med denne undersøgelse. Desuden er vi interesseret i mere generelle spørgsmål om danskernes opfattelse af Island. Rangeret fra det mest specifikt økonomiske til det mest generelle kan undersøgelses problemstillinger beskrives som: Har danskere et negativt billede af islandske erhvervsfolk og af islandsk økonomi? Påvirker et evt. negativt billede det generelle billede af Island i negativ retning? Hvad ved danskere faktuelt om Island? Fx om størrelse, befolkningsstørrelse og den historiske tilknytning til Danmark? Hvad tror man man ved om Island? / Hvad er de stereotype billeder af Island? Hvilke og hvor mange islændinge kender man til? 2. Metode Undersøgelsen benytter et spørgeskema med 20 spørgsmål hvoraf de fleste er stillet som åbne spørgsmål hvor respondenten selv skal skrive sit svar (se appendiks). Som respondenterne var for størstedelens vedkommende humanistiske universitetsstuderende. Argumentet for at benytte humanistiske universitetsstuderende er at de, ligesom journalister og andre storproducenter af tekst, er vigtige aktører i reproduktionen af stereotype opfattelser her altså stereotype opfattelser af Island. Eller med andre ord at det er deres opfattelse af Island der spredes til den øvrige befolkning snarere en én enkelt anden gruppes. Derudover tæller naturligvis det praktiske aspekt. Ved at opsøge studerende i kantinen på deres uddannelsessted (Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet) kunne vi hurtigt indsamle et forholdsvis stort antal spørgeskemaer. Udover de studerende deltog enkelte undervisere og teknisk personale som opholdt sig i kantinen, samt nogle gymnasieelever som bruger kantinen. I alt deltog 119 respondenter, ca. 70 studerende, 10 undervisere/ansatte og 30 gymnasieelever samt nogle der ikke opgav deres baggrund. Jeg gik simpelthen op til folk der sad og spiste, drak kaffe eller hang i kantinen. Jeg søgte efter grupper for at udlevere så mange skemaer som muligt så hurtigt som muligt. Jeg afleverede dog også til enkelte enlige. Metoden med at opsøge grupper gør vel at folk taler sammen, og dermed at gruppens spørgeskemaer ligner hinanden. Jeg sagde at jeg kom fra Islands Universitet, og spurgte om folk havde tid til at hjælpe med et spørgeskema. Jeg sagde at det ville tage 5 til 10 minutter, og at de gerne måtte lade være med at afslutte skemaet (realistisk set har det nok taget mindst 10 minutter for de fleste at udfylde skemaet). Jeg nævnte kun hvad vi undersøgte hvis folk spurgte, og sagde så at vi var interesserede i hvad folk ved eller tror om Island. Jeg understregede at det var ok hvis de ikke vidste noget, at det også er at svar ikke at vide noget, og at vi gerne ville have at de gættede. Det var overraskende hvor let det var at udlevere spørgeskemaerne 120 spørgeskemaer på 2 timer. Svarprocenten var omkring 90 %. Jeg havde en klar opfattelse af at det var 5 Islands Ambassades hjemmeside, 1. december 2006: 3

4 lettere at udlevere spørgeskemaerne fordi jeg sagde at jeg kom fra Islands Universitet. Der var næsten altid én i en gruppe som sagde at hvis det drejede sig om Island, ville de gerne være med. Og når først en havde sagt ja, var det ret let at få resten med. Det er nok en god indirekte indikation for Islands positive image (blandt humaniorastuderende og gymnasieelever) i København. Spørgeskemaerne blev indsamlet den 1. februar, umiddelbart inden semesterstart. Det er nok en medvirkende faktor til at der er så få undervisere og så forholdsvis mange gymnasieelever i udvalget. 3. Resultater 3.1 Økonomi Først behandles de spørgsmål der mest direkte drejer sig om Islands økonomi og islandske erhvervsfolk: Tabel 1: Opfattelse af Islands økonomi God/meget god 31 Stærk/meget stærk 10 Stabil/meget stabil 7 Voksende, moderne 1 Tigerøkonomi 1 Overskud 1 Sund 4 Fin 3 De køber jo alt i DK 2 I vækst 1 Velhavende/rige 5 Ret god 4 Den er blevet rimelig nu 1 Som den danske 2 Udmærket 2 Dele af den er god 1 God, men skrøbelig 2 Neutral/normal 5 I underkanten af god 3 Ikke særlig god 1 Hvor kommer pengene fra? 1 Lidt ude af kontrol 1 Haltende 1 Overophedet 1 Ustabil 1 Dårlig 1 Hvidvaskning af mafiapenge 1 Andet

5 Tabel 1 viser respondenternes svar på spørgsmålet om opfattelsen af Islands økonomi. I den højre kolonne er svarene forsøgt grupperet efter om de er henholdsvis positive, overvejende positive, hverken positive eller negative, overvejende negative og negative. Man ser at den generelle opfattelse er altovervejende positiv, og i øvrigt at kun en enkelt respondent (med indirekte reference til Ekstrabladet) taler om hvidvaskning af mafiapenge. I tabel 2 præsenteres opfattelsen af islandske erhvervsmænd. Tabel 2: Opfattelse af islandske erhvervsmænd 6 Arbejdsom 12 Fisker/landmand 12 Ambitiøs 8 Iværksætter 6 Risikovillig 5 Kreativ 5 Sympatisk 5 Dygtig 4 Opkøber (danske virksomheder) 4 Jakkesæt 4 Klog/snu 3 Veluddannet/know how 3 Gå på mod 3 Sikkerhed 3 Igen er billedet i altovervejende grad positivt. Den typiske islandske erhvervsmand beskrives på den ene side som en ambitiøs, arbejdsom og risikovillig igangsætter, og desuden som sympatisk og dygtig, på den anden side som en fisker eller landmand en afspejling af Islands traditionelle hovederhverv. Nogle nævner opkøbene i Danmark, men kun en enkelt af de 119 respondenter nævner mafiametoder. Opfattelsen af den islandske erhvervsmand som en fisker genkendes på listen over Islands vigtigste erhverv. Fiskeriet tegner sig for et stort flertal af de nævnte erhverv 7. Tabel 3: Islands vigtigste erhverv Fiskeri 85 Investering 10 Turisme 7 Får/uld 6 Energi 5 Handel 5 It 4 6 I denne og de følgende tabeller er synonymer og nær-synonymer slået sammen for at øge overskueligheden. Arbejdsom dækker således også over flittig, hårdtarbejdende, arbejdsnarkoman osv. Den hyppigste kategori er den der er bevaret som overskift altså her arbejdsom. Nogle steder er der ikke tale om synonymer, men alligevel om ord med nærtbeslægtet indhold som er slået sammen for overskuelighedens skyld. Disse er så skrevet med skråstreg, fx jagt/fangst, smuk/køn/fin eller klog/snu. Kun de mest typiske svar (eller grupper af svar) er bevaret, her alle der bliver nævnt 3 gange eller mere, mens dem der nævnes 2 gange eller 1 gang, er udeladt. 7 Der er 133 svar fra de kun 119 respondenter, fordi enkelte gav flere svar. 5

6 Minedrift 3 Jagt/fangst 2 6

7 3.2 Geografi og befolkning Figur 2 viser respondenternes svar på Islands størrelse regnet om til km 2. Typetallet er km 2, opgivet som det dobbelte af Danmarks størrelse, hvilket er ret tæt på Islands rigtige størrelse på ca km 2. Svarene varierer fra 1000 km 2 (= 1/50 af Danmarks størrelse) til km 2 (= 8 gange Danmarks størrelse). 13 af de 119 respondenter har undladt at svare på spørgsmålet. Figur 2: Islands størrelse i 1000 km 2 (N = 106) Figur 3 viser svarene på Islands befolkningstal. Grafen er 2-toppet med en top omkring og en omkring Den laveste ligger ret tæt på Islands rigtige befolkningstal ca Svarene varierer fra til af de 119 respondenter har undladt at svare på spørgsmålet. Figur 3: Island befolkning i 1000 er (N = 115) 7

8 3.3 Historie En vigtig del af kendskabet til Island må være om man kender til de historiske bånd mellem Danmark og Island, og om man ved hvornår (eller omtrent hvornår) Island fik sin selvstændighed. Tabel 4: Island i rigsfællesskabet Procent Er 4 3,4 Har været 94 79,0 Har aldrig været 13 10,9 Ved ikke 8 6,7 Langt størstedelen af respondenterne ved Island har været en del af rigsfællesskabet, og en stor del har også en fornemmelse af hvornår løsrivelsen fandt sted 8. En stor del af svarene placerer sig mellem 1940 og 1950, 29 ud af de 45 der har opgivet et årstal; mens 5 gætter på et årstal mellem 1900 og 1940 og 11 på et årstal mellem 1951 og At kun 45 ud af de 94 der har svaret at Island har været en del af rigsfællesskabet også gætter på et årstal for løsrivelsen, må ses som et udtryk for den store usikkerhed. Figur 4: Årstal for Islands løsrivelse (N = 94) 3.4 Sagalitteraturen Et andet aspekt af den fælles dansk-islandske historie, er opfattelsen af en fælles kulturarv. Vi spurgte om sagaernes, det islandske ste af islandsk, deres sprog og deres forhold til den danske kulturkanon. Det har været på mode de sidste år at finde tilbage til det danske, at gen- 8 Der er forskellige nationale versioner af hvornår Islands egentlige løsrivelse og selvstændighed skal dateres til. Den officielle danske version er Det er også det der regnes for det rigtige svar i Integrationsministeriets forslag til en integrationstest. Her er årstallet for Islands løsrivelse nemlig et spørgsmål (http://www.dr.dk/nyheder/htm/service/quizogtest/integration2007.htm) 8

9 opdage sine kulturelle rødder. Hvis en stor del af respondenterne mener at sagaerne er skrevet på dansk, fortæller det os formentlig noget om deres oplevede nærhed til danskhed. Tabel 5: Sagaernes sprog Procent Dansk 17 14,3 Islandsk 74 62,2 Latin 15 12,6 Oldnordisk/fællesnordisk 9 2 1,7 Ved ikke 11 9,2 Et flertal af informanterne ved eller gætter på at sagaerne er skrevet på (old)islandsk. En del mener dog også at de er skrevet på dansk eller på latin. Mere slående er det dog at der er flere respondenter der mener at sagaerne er med i kulturkanonen end der er der ikke tror det. Det må være et meget direkte udtryk for at sagaerne opleves som en del af den danske kulturarv vores kultur. Billedet styrkes yderligere af at sagaerne jo faktisk ikke er i kanonen. Med andre ord, dem som ved hvad der er i kanonen kan ikke svare ja på spørgsmålet, mens dem der ikke ved det, må støtte sig til deres intuition. Og deres intuition siger dem altså at sagaerne meget vel kunne have været i kanonen. Tabel 6: Sagaerne i kulturkanonen Frequency Percent Ja 57 47,9 Nej 46 38,7 Ved ikke 16 13,4 3.5 Islands image Flere spørgsmål gav respondenterne mulighed for at skrive de første ting de kom til at tænke på om et eller andet aspekt af Island. Det mest generelle er selvfølgelig Island selv. 9 Kategorien old-/fællesnordisk er respondenternes egen konstruktion, den stod ikke som en mulighed på spørgeskemaet. Den opfattes som sammenfaldende med islandsk. 9

10 Tabel 7: Hyppigste associationer om Island Varme kilder 32 Gejsere 27 Vulkaner 24 Heste 24 Flot/smuk/dejlig natur 23 Björk 21 Sagaerne 18 Is 17 Håndbold 16 Reykjavik 13 Gletsjere 13 Sne 9 Kulde 9 Smukt/flot landskab 8 Sigur Rós 6 Underligt/mærkeligt sprog 6 Vikinger 5 Den Blå Lagune 5 Ven/veninde/familie 5 Opdeler man associationerne tematisk både de hyppigste som er vist i tabel 7 og de øvrige (i alt gives der 419 associationer) - finder man at et stort flertal drejer sig om natur og geografi. Det er fx ord som: varme kilder, gejsere, vulkaner, gletsjere såvel som selve ordet natur. Tabel 8: Associationer om Island, tematisk opdelt Natur og geografi 233 Kunst og kultur 59 Mennesker 20 Sport 17 Økonomi 15 Reykjavik 13 Historie og folketro 12 Steder på Island 11 Fisk og får 9 Ven/veninde/familie 6 Sprog 6 Feriemål 4 Madkultur 4 Andet 20 Vi spurgte på sammen måde om associationer til Reykjavik 10

11 Tabel 9: Associationer om Reykjavik Hovedstad/by/Island 50 Kunst og kultur 21 Lille by/storby/lille storby 15 Geografi/vejr 15 Træhuse/lave huse 12 Fest 10 Spændende/trendy 9 Mode 8 Romaner/noveller 5 Kedelig 4 Steder i Reykjavik 4 Priser 3 Ren/ordentlig 3 Shopping 2 Andet 31 Den absolutte topscorer er svar der viser at respondenten ved at Reykjavik er Islands hovedstad, men i øvrigt ikke siger noget om opfattelsen af byen - fx hovedstad, Islands hovedstad, by på Island osv. De egentlige associationer viser at Reykjavik, som vi forventede, opfattes som en trendy og kunstnerisk by med natteliv og mode. Der gives kun 192 svar mod de 419 om Island. Alt i alt må man altså sige at Reykjaviks image ikke er helt så veletableret. Opfattelsen af Islands natur er som taget ud af en turistbrochure. Tabel 10: Hyppigste associationer om Islands natur Frequency Vulkaner 26 Varme kilder 22 Klipper 19 Bjerge 16 Is/sne 14 Gejsere 11 Kulde 11 Gletsjere 10 Fjelde 8 Ingen træer/skove 7 Lava 6 Sletter 6 Åbne vidder 6 Tundra 4 Græs 4 Kilder 4 Skove 3 Rigt dyreliv 3 Heste 3 11

12 Billedet af de ikoniske træk, vulkanerne, de varme kilder, gejserne osv. står stærkt i respondenternes bevidsthed. Der gives i alt 307 svar. Det er måske overraskende at finde is og sne femtehøjest på listen. Mon ikke navnet Island spiller ind her? 3.6 Samfundsdebat Et andet spørgsmål der i generelle vendinger siger noget om respondenternes opfattelse af Island, er hvad de tror man diskuterer på Island netop nu. Tabel 11: Hitliste over emner i den islandske samfundsdebat Miljø/global opvarmning 28 Økonomi 18 Håndbold 7 Fiske- og sælkvoter 6 Sproget 5 Globalisering 4 Homoseksualitet 4 Selvstændighed 4 Integration/indvandring 3 Velfærd 2 EU 2 Dansk i skolen 2 Nationalitet 2 Turisme 2 Ophedet økonomi/bobleøkonomi 2 Energi 2 Opkøb i DK 2 Bevarelse af kulturen 2 Lukning af Keflavik 2 Som man ser, er miljø og global opvarmning den absolutte topscorer. Da undersøgelsen blev gennemført havde World Economic Forum lige holdt sit årlige møde i Davos, og miljø og global opvarmning havde været dét helt store emne 10. Selv præsident Bush state of the union address en uge før havde nævnt global opvarmning 11. Det kan meget vel være medvirkende til at miljø og global opvarmning står så højt på listen over aktuelle emner. Og mon ikke associationen Island > is > smeltende polaris spiller ind her også. Endelig havde vinteren i Danmark indtil da været bemærkelsesværdigt varm kirsebærtræerne sprang ud i december. Associationen håndbold har nok også (til dels) med tidspunktet at gøre. Det danske håndboldlandshold havde slået Island ud i kvartfinalen ved VM to dage før. Islandsk håndbold var i folks bevidsthed. Fiske- og især sælkvoter overrasker. Mon ikke en eller anden blander Island sammen med en større og nordligere liggende nabo? På samme måde med en sydligere nabo når det kommer til emnet homoseksualitet. Mon ikke nogen blander Island ind i Færøernes diskussion af diskrimination af homoseksuelle (en sag som var ret stor i de danske medier)?

13 Endelig nævner mange økonomi. Det kunne jo være at vi fandt en bekymring over den islandske økonomi her? Det er der noget der tyder på at nogle mener, især de to som nævner bobleøkonomi og overophedet økonomi, imidlertid er der også træk der peger i en anden retning, ikke mindst den respondent der har skrevet økonomi, det diskuterer man jo i alle lande. Måske er det mest solide resultat at respondenterne faktisk ikke ved ret meget om hvad der debatteres i Island? 3.7 Opfattelse af islændinge Associationerne omkring den typiske islænding deler sig naturligt i to: en gruppe der har med udseende at gøre, og en anden der har med personlighedstræk at gøre. Tabel 12: Hyppigste kendetegn ved islændinge Udseende Personlighed Blond 9 Venlig/imødekommende 9 Lys 8 Veluddannet/intellektuel 8 Skæg 7 Nationalistisk 7 Stor 7 Naturmenneske 7 Sweater 7 Arbejdsom 6 Stærk 6 Rolig 5 Bred 4 Viljestærk/stædig 4 Lav 4 Reserveret 4 Køn/fin/smuk 4 Internationalt sindet 4 Høj 3 Initiativrig 3 Varmt tøj 3 Moderne 3 Blå øjne 2 Specielle/småskøre 3 Fordrukken 3 På udseendesiden finder vi alle de træk som islændinge vist selv ville skrive under på. Island er jo som bekendt hjemsted for the strongest men and the most beautiful women, og det er næsten præcis de opfattelser vi finder her samt selvfølgelig den uundgåelige sweater. På personlighedssiden er nationalistisk og reserveret nogle af de eneste til dels negative ord. Ellers får vi billedet af den internationalt sindede, selvstændige, arbejdsomme initiativtager med et venligt og umødekommende temperament. Det specielle eller småskøre, kunstneriske og egensindige har også fundet vej til den danske opfattelse af islændingene. Endelig finder vi opfattelsen af islændinge som fordrukne, enten det så hænger sammen med nattelivet i Reykjavik eller med mere generelle alkoholproblemer. 3.8 Kendte islændinge Listen over de mest kendte islændinge toppes i særklasse af Björk. Endda burde tallet for Björk måske have været endnu højere, for hun scorer også højt på listen over de hyppigste associationer om Island (tabel 7), og ikke alle der nævner hende dér, nævner hende igen som en kendt islænding. Der er langt ned til ex-præsident Vigdís Finnbogadóttir, et par sportsfolk, nogle musikere og et par forfattere. Som sagt ovenfor hænger håndboldslandsholdet (og enkelte spilleres) berømmelse nok sammen med den just overståede turnering. 13

14 Tabel 13: Mest kendte islændinge 12 Björk 84 Vigdís Finnbogadóttir 13 Sigur Rós 12 Eiður Guðjohnsen 10 Ólafur Elíasson 7 Halldor Laxness 8 Magasin-ejeren 6 Einar Már Guðmundsson 5 Sjón 4 Snorri Sturlusson 4 Mugison 4 Ólafur Stefánsson 2 Præsidenten 2 Håndboldlandsholdet 2 Snorri Sturluson 2 Dagur Kári Kunst og kultur Det er ikke overraskende at Björk også topper listen over de mest kendte musikere, ligesom Sigur Rós også scorer højt på begge listerne. Og sagaerne er klart Islands mest kendte litterære værk blandt respondenterne. Tabel 14: Top 5 musikere og forfattere Top 5 musikere Top 5 forfattere/værker Björk 98 Sagaerne 34 Sigur Rós 18 Sjón 8 Sugarcubes 7 Halldor Laxness 8 Múm 6 Einar Már Guðmundsson 6 Mugison 5 Snorri Sturlusson 4 Spørgsmålet om billedkunstnere gav ikke megen respons. 10 respondenter nævner Ólafur Elíasson, de eneste der ellers nævnes er Þorvaldur og hende med landskaberne. Med hensyn til anden kultur finder vi Dagur Kári nævnt to gange og Baltasar Kormákur en, mens listen toppes af håndboldlandsholdet som dog stadig kun nævnes tre gange Holdning til Island I de to spørgsmål om respondenternes besøg i Island forsøger vi at lodde en generel positivitet til Island dels i holdning Man kan selvfølgelig have besøgt Island fordi man var tvunget til det, men mon ikke et besøg almindeligvis kan opfattes som et udtryk for positiv holdning til det land man besøger? - I 12 Stavemåderne er standardiseret i listerne, men ellers er det informanternes egne ord der er opregnet, således også Magasin-ejeren (og det synonyme ham der ejer Magasin ) og præsidenten. 14

15 hvert fald en positiv holdning man havde inden man tog af sted. Af de 116 der har svaret på spørgsmålet, har 12 været i Island. I sig selv en ret høj andel. Endnu mere imponerende er imidlertid antallet af respondenter der svarer at de har planer om at besøge Island (igen). Over to tredjedele af dem der har besvaret spørgsmålet har svaret ja til denne ikke alt for selvindlysende 13 formulering. Tabel 15: Holdning Været i Island Besøge Island (igen) Baggrund Ja Nej Ja Nej Studerende Underviser TAP Gymnasieelev Ikke opgivet Total Endelig kan man sammenligne respondenternes svar på det ene spørgsmål med deres svar på det andet. Man finder så at to tredjedele af dem der ikke har været på Island ser positivt på at komme, mens samtlige(!) der har været på Island også har planer om at komme igen. Turister til Island er øjensynligt glade kunder. Tabel 16: Været på Island krydset med planer om at besøge Island Besøge Island (igen) Været i Island Ja Nej Ja 11 0 Nej Konklusion På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan man konkludere at respondenterne ikke har et negativt billede af Island på grund af den negative omtale i visse danske medier. De ved måske ikke så meget om Island, men det de ved, er positivt. Islands brand hviler på natur og nogle få meget kendte berømtheder. Der er intet der tyder på at den kritiske omtale af Islands økonomi for alvor har bidt sig fat i danskernes bevidsthed. Meget få nævner således at der skulle være problemer med den Islandske økonomi. Skulle de endelig have opfattelsen at der er noget ustabilt ved økonomien, er der intet der tyder på at det vil ødelægge det langt stærkere billede af Island som et land med oplevelser for både den kulturelt interesserede og naturmennesket. På længere sigt kan der naturligvis rokkes ved dette billede. Men det skete ikke med Ekstrabladets forholdsvis korte, kritiske artikelserie. 13 En alternativ formulering som har du lyst til at besøge Island, kan jo dårligt besvares negativt. 15

16 Appendiks: Spørgeskema 20 spørgsmål om Island Umiddelbare indtryk 1. Skriv de første ting du kommer til at tænke på, når du tænker på Island. 2. Skriv de første ting du kommer til at tænke på, når du tænker på Reykjavik. Geografi 3. Hvor stort tror du Island er i forhold til Danmark? (fx halvt så stort, tre gange så stort ) 4. Hvad tror du kendetegner den islandske natur? Befolkning 5. Hvor mange mennesker tror du der bor i Island? 6. Hvad mener du kendetegner den typiske islænding? 7. Nævn så mange kendte islændinge som du kan. Økonomi 8. Hvad tror du er Islands vigtigste erhverv? 9. Hvordan opfatter du den islandske økonomi? 10. Hvad tror du kendetegner den typiske islandske erhvervsmand? Vend 16

17 Politik 11. Tror du at Island er eller har det været en del af det danske rigsfællesskab? ja, er ja, var indtil år nej, er ikke og har aldrig været Kunst og kultur Nævn så mange islandske værker eller kunstnere inden for følgende kunstarter som du kan: 12. Musik 13. Litteratur 14. (Billed)kunst 15. Anden kultur 16. Tror du sagaerne optaget i den danske kulturkanon? ja nej 17. Hvilket sprog tror du sagaerne er skrevet på? dansk islandsk latin Generelt 18. Hvilke emner tror du er de vigtigste i den islandske samfundsdebat netop nu? Besøg i Island 19. Har du været i Island? ja nej 20. Har du planer om at besøge Island (igen) ja nej Baggrund Er du studerende underviser TAP fag fag 17

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen

Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen 1. Kønsfordeling - 17 respondenter (ud af 19 mulige på undersøgelsestidspunktet) pige dreng i alt Aalborg 6 11 17 2. Hvornår blev du interesseret i geografiuddannelsen?

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Foråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

Handels- og turismeundersøgelse. Blandt borgere i Slesvig/Holsten. Handels- og turismeundersøgelse. TNS Dato: Februar 2015 Projekt: 61726

Handels- og turismeundersøgelse. Blandt borgere i Slesvig/Holsten. Handels- og turismeundersøgelse. TNS Dato: Februar 2015 Projekt: 61726 Handels og turismeundersøgelse Blandt borgere i Slesvig/Holsten Handels og turismeundersøgelse Handels og turismeundersøgelse Feltperiode: Den 13. februar 18. februar 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Foredraget gik godt. Tilhørerne spillede med i retssalsmiljøet, og alt fungerede endnu bedre end Johanne havde turde håbe.

Foredraget gik godt. Tilhørerne spillede med i retssalsmiljøet, og alt fungerede endnu bedre end Johanne havde turde håbe. Kapitel 4 4.december 2013 Denne aften var Johanne på med sit længe forberedte foredrag. Christine sad nede bagerst, så Johanne ikke rigtigt kunne se hende. Det var efter Johannes ønske, da hun åbent og

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 63 besvarelser i alt 39 på papir 24 elektronisk

Læs mere