PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Oktober 2005, nr. 8. Nyt fra Skibsbevaringsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Oktober 2005, nr. 8. Nyt fra Skibsbevaringsfonden"

Transkript

1 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Oktober 2005, nr. 8 Læs om Skonnerten Aron Nearmiss - også for SME SOK - ny organisering fra nytår Alkohol - ny politik på vej Nyt fra Skibsbevaringsfonden

2 Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer FREGATTEN JYLLANDS TRÆSKIBSVÆRFT Nybygning, reparation, restaurering af træskibe og både. Udføres på moderne værft med bådebyggerhal, skibssmedje, savværk, reberbane, bedding og egen havn. Arbejdet udføres af faglærte skibstømrere og smede med stor erfaring og respekt for traditioner og håndværk. Restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter udarbejdes af egen projektafdeling med speciale i restaurering og vedligehold af gamle træskibe. Under værftsophold tilbydes indlogering på Fyrskib XXI i Fregathavnen. Alle navigatøruddannelser og HF-Søfart Kontakt: Tømrermester Niels Henriksen, arkitekt Bernt Kure eller museumsinspektør John Walsted Fregatten Jyllands Værft, Fregatøen, 8400 Ebeltoft. Tlf Mail: Se også Hold sommerfesten i smukke omgivelser SEJLADSPERIODE: Tirsdag - fredag 3/5-9/ Lør.- søn.- og helligdage 30/4-25/ LYNGBY-TAARBÆK GLADSAXE FARUM VÆRLØSE KOMMUNER Sorgenfrivej 23 - Kgs. Lyngby Telefon: Telefax:

3 Leder: Når tilfældigheder spiller sammen Som man vil læse inde i bladet, er der pr. 1. juli ikrafttrådt ændringer i DISlovgivningen, skattelovgivningen og tonnagelovgivningen. Allerede i november 2004 var forslaget om ændring af DIS-lovgivningen i høring, og SME indsendte et høringssvar, hvori vi gjorde gældende, at det er nødvendigt at give vore medlemsrederier mulighed for at udbetale DIShyre, da den ellers i forvejen vanskelige problemstilling at skaffe kvalificerede besætninger ville blive forværret i væsentlig grad. Det var især undtagelsesbestemmelserne... at man ikke kan betale DIShyre, hvis man er beskæftiget med uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter, museums- og bevaringsaktiviteter samt sports-, udflugts- og fritidsformål... som vi gjorde indvendinger imod. Det hjalp dog ikke; loven blev ændret som oprindeligt foreslået, og umiddelbart kunne det se ud som om, at panden endnu engang havde ramt muren. Og så sker der et af disse forunderlige sammentræf. Motorgaleasen Frem (der ikke er medlem af SME), har over en længere periode ført sag mod skattemyndighederne om retten til udbetaling af DIShyre. Tre retsinstanser skulle bedømme sagen, førend de endelig fik ret. Men det interessante for os andre er ikke så meget, at de vandt sagen, men derimod at dommen fastslår, at et skib, der sejler ud og ind af samme havn med passagerer, udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer. Det er en problemstilling, som forskellige ToldSkat-regioner gennem årene har haft meget forskellige opfattelser af, men nu ligger der en dom, der så tilfældigvis spiller sammen med ændringerne i Lov om beskatning af Søfolk, og som vil kunne give besætningsmedlemmer ombord på SME-skibe kr. i fradrag om året. Det er glædeligt, og der er grund til at ønske folkene bag motorgaleasen Frem et stort tillykke med dommen, der nu viser sig at få langt vidererækkende betydning, end man på forhånd kunne have forestillet sig. Det kræver sin mand (og kvinde) at føre en flerårig kamp mod systemet. øvrigt byder fremtiden måske på flere fordelagtige nyheder på ToldSkatområdet. Der er tegn i sol og måne på, at moms på catering ombord kan I undlades, når man sejler i internationalt farvand. De nærmere forhold undersøger vi i øjeblikket, og forhåbentlig kan vi vende tilbage med gode nyheder i næste nummer af Passagerfart. Læs den spændende fortsættelse i Passagerfart nr. 9. Ole Vistrup Formand for SME INDHOLD: Louise Frevert (DF) om skibsbevaring Side 4-5 Spiritus til søs snart en saga blott Side 6 Større skattefradrag Side 10 Kristian Lund og hans gode skib ARON Side SOK under forandring Side SKIBSBEVARINGSFONDEN Side 22 PASSAGERFART Udgives af: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Allegade Helsingør Tel: Fax: ANNONCER: Ole Vistrup, SME: Tekst og layout: Lise Mortensen Høy Udgives: Marts, Juni, Okt. og Dec. Oplag: 1000 eksemplarer ISSN: Ansv. redaktør: Ole Vistrup, SME Tryk: Sejers bogtryk

4 Dansk Folkeparti Vi vil gerne se på, om der skal flere midler til skibsbevaring Pakhuset, kajerne og selv fortøjnings- pælene kan fredes efter bygningsfredningsloven fra Skibe kan ikke fredes, og bortset fra nogle få museumsfartøjer, er det private der under store omkostninger har påtaget sig at sikre den sejlende kulturarv. De bevaringsværdige fartøjer der er en vigtig del af vores fælles maritime historie er til glæde for langt flere end ejerne. Men ejerne er trængt og har brug for støtte til bevaringsarbejdet. Skibsbevaringsfonden har i de sidste tre år fået ansøgninger i størrelsesordenen 14 millioner kr., mens fonden har haft under 3,5 mio. kr. pr. år til uddeling svarende til hovedistandsættelsen af et enkelt ikke for stort træskib. Det er indlysende, at tre år med meget stor afstand mellem behov og bevillingsstørrelse gør, at risikoen for, at fartøjer med endog den størst tænkelige bevaringsværdi vil gå til grunde, men misforholdet gør det desuden stadigt vanskeligere for de enkelte skibsprojekter at tiltrække private donatorer og sponsorer. Desuden er den yderst væsentlige frivillige indsats fra ejere og brugere i den nuværende situation under et voldsomt pres, da den ideelle indsats tillige kræver stadigt større privatøkonomiske risici. Til sammenligning har Norge sidste år anvendt 42 mio. statslige kr. til skibsbevaring, og i år er der afsat 29 mio. kr.! Skibsbevaring Finder du, at det er lige så vigtigt at bevare og formidle søfartsnationen Danmarks gamle fartøjer, som det er at bevare og formidle vore gamle bygninger, og mener du, at det er vigtigt, at Danmark som nation sikrer, at vi fremover kan se sejlende eksempler på vores maritime kulturarv? Hvad mener du om det gab der er imellem de mange ansøgninger til Skibsbevaringsfonden, og de penge, der rent faktisk er til uddeling? Louise Frevert: Det er vigtigt at understrege, at vi som søfartsnation skal sørge for, at vi kan bevare og formidle kendskabet til den maritime kulturarv. Om det skal være i lige så stor udstrækning som bygnin- 4

5 ger og anden kulturarv i Danmark, er et spørgsmål om prioritering og et spørgsmål om finansiering. Jeg mener, at alt hvad der vedrører den danske kulturarv skal prioriteres, for hvis vi ikke kender vores egne rødder, vil vi have svært ved at kunne identificere os med vor egen kultur. Det er trods alt vore kulturelle rødder og vores kultur, der binder os sammen som nation. Vi har en lang og stolt søfartstradition bag os og derfor er det soleklart, at vores gamle fartøjer i en vis udstrækning skal have hjælp til at blive bevaret, så eftertiden kan få et indblik i, hvordan det maritime liv har udspillet sig. Jeg mener ydermere, at man på nuværende tidspunkt har taget fint vare på sagen om bevaring, da skibsbevaringsfonden - så vidt jeg har kunnet erfare - har ydet lån for tilsammen næsten 40 mio. kr. til omkring 70 skibe, hvor der også indgår bidrag fra private fonde. Skibsbevaringsfonden kan yde renter og afdragsfrie lån til dem der søger, for derved at kunne få foretaget restaureringsprojekter, som vil være relevante. Bemanding Sejlskibene mangler sejlskibssøfolk altså søfolk, der har uddannet sig til sejlads med disse særlige skibstyper, der ligger milevidt fra sejlads med fx et stort containerskib, som forliget om de almene søfartsuddannelser retter sig imod. Det har vist sig muligt at etablere en uddannelse for sejlskibssøfolk, men den vil ligge uden for de rammer, som det brede forlig om søfartsuddannelserne har sat, og derfor må en sådan uddannelse i givet fald finansieres 100% af eleverne. Vil du arbejde for, at den situation forbedres? Louise Frevert: Ikke alene indenfor de gamle sejlskibsuddannelser vil der være problemer med at kunne rekruttere folk, som kan det gamle håndværk og sådan er det også inden for andre håndværk i dagens Danmark. Fra mit kendskab til museumsverdenen ved jeg, at der også er problemer på museet i Århus, Den Gl. By, som kan have svært ved at rekruttere folk, der kan håndtere de gamle håndværk. Vi mener i Dansk Folkeparti, at man skal se på, om man kan give nogle traineeordninger til håndværkere, der vil følge i fodsporene på de håndværkere der idag kan faget - faktisk en en form for mesterlære in spe - men med moderne uddannede håndværkere, som så vil få mulighed for at lære de gamle fag og dermed være medvirkende til at bevare vores kulturarv. Det har jeg stor sympati for, men det er et projekt, som ligger på tegnebrættet. Kystkultur Danmark er en søfartsnation. Danmark er en fiskerination. Danmark er et land, der geografisk og kulturelt orienterer sig mod havet. Dette giver sig mange forskellige udtryk. Den store interesse for og deltagelse i sejlsport er ét udtryk. Lysten til at komme ud på sunde og bælter for selv at fange sin torsk er et andet udtryk. Glæden ved at gamle skibe og gamle havnemiljøer bliver bevaret, er et tredje udtryk. En stor del af danskernes fælles kulturelle bagage kunne favnes af begrebet Kystkultur. Hvad betyder kystkultur for dig? Louise Frevert: En kystkultur mener jeg er værd at overveje i forhold til den kystkultur, som man har på nuværende tidspunkt. Dog vil jeg sige, at jeg mener, at man i kulturelle tiltag og i boligpolitikken gør en del for at bevare den kyststrækning, som eksisterer netop ved at holde de fredede områder i hævd. Partiprogrammet Det norske Fremskrittspartiet har indskrevet skibsbevaring i sit partiprogram. Kunne du forestille dig, at skibsbevaring også kommer med i Dansk Folkepartis partiprogram? Eftersom jeg nu er blevet opmærksom på sagen, vil jeg da bestemt tage det op til nærmere overvejelse og drøfte med folketingsgruppen, hvorvidt der skal være mulighed for at bruge flere midler til den maritime kulturbevarende del af vores kulturelle rødder. Louise Frevert: Jeg har stor forståelse for, at Fremskridtspartiet har integreret skibsbevaring i deres partiprogram i Norge, men jeg må indrømme, at det ikke lige umiddelbart har ligget lige for at indskrive det i Dansk Folkepartis partiprogram. Havnsø Værft Dyb respekt for det traditionelle håndværk samt nytænkning, utraditionelle løsninger og nye materialer. Stor erfaring i: Alle former for skibstømrerarbejde: - plankeskift, kalfatring, apteringsopgaver Opgaver for Skibsbevaringsfonden Reparationer Ombygninger - Beslag -Motorinstallationer - Rundholter Fornuftige priser. I må gerne arbejde med på jeres skib. Reparationskaj - Vores nabo - havnens bedding - tager 50 t dw. Havnsø Værft v/ Frank Steinbeck Vi bor i Havnsø 5 kvarter i bil fra København 3 kvarter fra Roskilde én time fra Korsør. 5

6 Alkohol til søs snart en saga blot Bendt Bendtsen vil gennemføre uanmeldt alkoholtest af besætningen på passagerskibe Promillegrænser til søs og spiritusforbud på skibe har sat sindene i kog adskillige gange og i mange år tilbage. Argumenterne for en fast promillegrænse er åbenlyse: Sejladssikkerhed, passagersikkerhed, store ansvar, sikkerhedsbesætning osv.. På den anden side står dem, der mener, at et glas rødvin til maden kan sætte både humør og arbejdsmiljø flere grader i vejret; at skibet både er folkenes arbejdsplads og hjem; og at der skal være mulighed for at slappe af og drikke en øl til fyraften. Selvfølgelig under en form, der både er forsvarlig og sikker. I de fleste store rederier bl.a. i A.P Møller-Mærsk, Herning Shipping m.fl. er der allerede gjort kort proces: der er indført totalt alkoholforbud inden for de seneste år og der er ingen tvivl om, at det er den vej det går i hele den store handelsflåde. Der er simpelthen så store krav til skibe og besætninger fra de selskaber, der chartrer skibene, og fra fx amerikanske havne, at rederierne ikke har noget valg. Sommerens episoder Ny fokus på fulde søfolk kom der, da Karen Danielsens kollision med Storebæltsbroen viste sig at skyldes en sanseløst beruset styrmand, der var faldet i søvn i styrehuset. Og da det så oven i købet viste sig, at der var spiritusproblemer både i DFDS og Bornholmstrafikken, ja, så måtte politikerne gribe ind. Alkohol-kontrol! Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen meldte allerede i juni måned ud, at han vil gennemføre uanmeldt alkoholkontrol blandt besætningerne på danske passagerskibe; det var hans konklusion på Søfartsstyrelsens redegørelse omkring de omtalte hændelser. - Det skal stå lysende klart, at det ikke alene er uforsvarligt men også strafbart at være - Jeg ser med stor alvor på sagerne, og det er helt afgørende for mig, at passagererne er helt trygge ved sikkerheden om bord, siger Bendt Bendtsen. påvirket af alkohol eller andre rusmidler, når man er betroet varetagelse af sikkerhedsopgaver, understreger ministeren. Bendt Bendtsens oplæg er, at Søfartsstyrelsen og Justitsministeriet skal se på mulighederne for et samarbejde om uanmeldt alkoholkontrol på passagerskibene. Lov ved årsskiftet Søfartsstyrelsen oplyser, at der arbejdes med et lovforslag, men at der endnu ikke er politisk enighed om, hvordan det skal lyde. Vurderingen lyder på, at der bliver vedtaget en ny lov om promillegrænser til søs omkring årsskiftet. Lov om skibes sikkerhed: 29. Den, der foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved fejl eller forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed. Stk. 3. Har den, der fører et skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 4. Under skærpende omstændigheder kan retten til at gøre tjeneste som skibsfører, styrmand eller maskinmester ved dom frakendes for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller for bestandig. Anklagemyndigheden sender i så fald vedkommendes sønæringsbevis og udskrift af dommen til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når 5 år er forløbet efter endelig dom, tilbagegive den frakendte ret. Stk. 5. Frakendes en skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at gøre tjeneste, bestemmes det ved dommen, henholdsvis om skibsføreren kan gøre tjeneste som styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling af lavere grad. Økonomi- og erhvervsministeren meddeler ham i så fald fornødent sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted ved overtrædelser efter stk. 3. 6

7 - Husk vores hjemmeside! lyder budskabet fra SMEformand, Ole Vistrup. Hjemmesiden er SME s vej til medlemmerne imellem de fire årlige udgivelser af PASSAGERFART. - Kommer der nyt fra Søfartsstyrelsen, nye regler, nye afgørelser eller sager, der kan interessere medlemmerne, kommer det på som en nyhed på hjemmesiden. Ole Vistrup minder om, at der både er en åben og en lukket afdeling af hjemmesiden. Og at de vigtigste nyheder og oplysninger selvfølgelig kommer på den lukkede del. De medlemmer, der endnu ikke har fået et password til den lukkede del af hjemmesiden, er velkomne til at ringe eller maile til sekretariatet, for at få deres password: Tlf: Husk børnevestene Alle skibe, der sejler under den tekniske forskrift om bevaringsværdige skibe skal ifølge forskriftens tekst have godkendte børneveste om bord; såfremt der medføres børn. Så langt, så godt, det lyder jo meget logisk. Men faktisk lyder kravet, at såfremt, der medføres børn, skal der altid forefindes 10 pct. godkendte børneveste ud over det krævede antal godkendte voksenveste. - Dog skal der selvfølgelig altid være godkendte børneveste nok til alle børn om bord. I denne forbindelse defineres børn som personer under 32 kg, så en enkelt otte-årig kan altså udløse krav om fx fem godkendte veste! Til spørgsmålet, om det ikke er nok at låne gode sejlerveste i de rigtige størrelser i den lokale ungdomsafdeling, hvis man skal ud og sejle med en større gruppe børn, er svaret fra Søfartsstyrelsen et klart nej. - Det er selvfølgelig en god ting, at børnene har de bløde sejlerveste på under hele sejladsen. Men i tilfælde af en ulykke, er det skibets godkendte veste, der skal benyttes, siger skibsinspektør Søren Enemark Jensen, Søfartsstyrelsen. Han understreger dog, at det i en nødsituation selvfølgelig vil være skibsførerens vurdering, om en større gruppe børn kan nå at skifte fra de bløde veste til skibets veste; med i vurderingen skal også være, om det er dag eller nat; da der jo er lys i de godkendte veste. Morgenluft for trætjæren Trætjæren endte tidligere på året på EU s liste over farlige stoffer; og er rent faktisk ved at blive forbudt at bruge i hele EU. Det har bevaringsfolk i hele Norden forsøgt at stoppe, og nu ser det ud til at gå den rigtige vej. Der erher i efteråret forberedelser i gang i Miljøstyrelsen vedrørende en test af trætjærens effektivitet som træbeskyttelse. Et norsk uafhængigt analyseinstitut skal lave effektivitetstest af milebrændt trætjære (fra vistnok ti forskellige leverandører). Projektet, hvis projektbeskrivelse er godkendt af EU, er et fællesprojekt mellem Norge, Finland, Sverige, Danmark og Island. Disse lande står samlet bag en fornyet ansøgning til EU-kommisionen om en dispensation fra forbuddet, hvor resultaterne fra testen nok vil indgå. Der er endnu ikke forlydender om, hvor lang tid testen vil tage, men i hvert fald er der nu nogen, der forsøger at bevare trætjæren. Restaurering af gamle skibe, træ / stål Reparation Nybygning 2 beddinger på 150 tons og 350 tons Flydedok 1000 tons v/ Peter Ring-Andersen Frederiksø Svendborg Tel Fax E.mail: 7

8 Tværskibsskodder i træskibe? Af Hans Christensen, vicedirektør i Søfartsstyrelsen. Bladet Passagerfart har i de senere numre indeholdt nogle artikler om, hvordan man på rette vis reparerer og vedligeholder træskibe. Sådanne artikler er, efter Søfartsstyrelsens opfattelse, særdeles nyttige, idet kendskabet til træskibes konstruktion og vedligehold er en afgørende forudsætning for at opnå en tilfredsstillende sikkerhed. Træskibes konstruktion og vedligehold er jævnlig genstand for drøftelse blandt styrelsens skibsinspektører og et af de områder, der blev debatteret for nylig, var den sikkerhedsmæssige værdi af tværskibsskodder i træskibe. Da kendskabet til formålet med tværskibsskodder tilsyneladende ikke er almindeligt, vil Styrelsen med dette læserbrev fremkomme med nogle synspunkter og anbefalinger om dette forhold. Alle større træskibe er oprindelig bygget med et antal tværskibsskodder. Antallet og placeringen af skodderne afhang af skibets anvendelse, men typisk var der et skod mellem maskinrum og lastrum og et skod mellem lastrum og lukafet forude. I større skibe var det almindeligt, at der var yderligere skodder, f.eks. et skod der delte lastrummet, et skod mellem lukafet forude og rummet, der grænser op til stævnen, samt et skod mellem maskinrum og et lukaf i agterskibet. For ældre skibe, der kun blev indrettet til sejlføring, var skod placeringen en anden. Det primære og indlysende formål med disse skodder var at gøre rummene under dæk anvendelige til de tilsigtede formål. Et andet vigtigt formål med skodderne er at afstive skrogkonstruktionen samt forhindre, at eventuel indtrængende vand uhindret strømmer fra et rum til et andet. De danske regler fra , der er blevet anvendt som basis for konstruktionen af en stor del af de ældre træskibe, er ikke særlig vejledende, når det gælder kravene til tværskibsskodder. Det samme gælder for Vejledning vedrørende bygning af fiskefartøjer fra ,der kun indeholder krav om tværskibsskodder i fiskeskibe, der er indrettet med dam. I reglerne fra klassifikationsselskaberne 3 er der derimod konkrete og detaljerede krav til skoddernes anbringelse og konstruktion. De tekniske krav for skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lystfiskerskibe mm.) indeholder krav til eventuelle døre i skodderne og til skoddernes gastæthed 4, men der er ikke konkrete krav til skoddernes placering og konstruktion. Det er ikke muligt på et teoretisk grundlag at beregne skrogstyrken i et traditionelt bygget træskib. De regler, der blev anvendt som grundlag for konstruktionen af disse skibe, blev udviklet på basis af de erfaringer, som blev indvundet gennem århundreder. Et passende antal tværskibsskodder af en robust konstruktion var og er, efter Søfartsstyrelsens opfattelse, en væsentlig forudsætning for at få et robust og stift skrog. For styrelsen er der ikke tvivl om, at fastsættelsen af kravene til materialedimensionerne, udformningen af de konstruktive elementer og spigringen og forboltningen har forudsat, at der var et passende antal tværskibsskodder af en robust konstruktion. Man kan derfor ikke fjerne eller svække et tværskibsskod, uden at dette på den ene eller den anden måde får uheldige konsekvenser for skrogets styrke. For at holde et kravelbygget træskib rimelig tæt skal skroget med jævne mellemrum kalfatres. Ejerne af de større træskibe har formentlig erfaret, at behovet for kalfatring forøges i takt med skibets alder. Årsagen til denne udvikling er, at skrogets på grund af almindelig nedslidning mister en del af sin stivhed. Som konkrete eksempler på nedslidningen kan nævnes følgende forhold: Tendens til at klædningsplankernes stødfordeling over årene bliver kortere og kortere, efterhånden som beskadigede klædningsplanker bliver afkortet, gentagne kalfatringer der bevirker, at nådderne mellem klædningsplanker og spunding og mellem klædningsplankerne bliver større og større og falske (åbne på bagsiden), forringelse af spigres og boltes evne til at optage og overføre belastningerne på skroget pga. af korrosion samt svækkelse af egetræets evne til at optage belastninger pga. kemiske og biologiske processer i træet. Denne nedslidning af skrogkonstruktionen betyder, at de enkelte konstruktive elementer får mulighed for at bevæge sig ganske lidt i forhold til hinanden, når skibet bliver udsat for belastninger fra sø og vejr. Selv om en omhyggelig udført kalfatring for en kort tid måske kan spænde skrogkonstruktionen op, så har ejerne af de ældre skibe sikkert erfaret, at når skibet har været udsat for dårlig vejr, så er der en tendens til, at kalfatringen arbejder sig ud af nådderne. I Søfartsstyrelsens læserbrev i Passagerfart, nr. 6 fra marts måned, nævnes det, at for langt de fleste af de gamle skibe vil det ikke være realistisk, at der på det konstruktive område bliver stillet krav, der fuldt ud svarer til de standarder, der gælder for passagerskibe. Det der i særlig grad karakteriserer et passagerskib er det mål, at skibet skal kunne fungere som sin egen bedste redningsbåd. Dette mål er ikke opnåeligt for et traditionel træskib, idet tværskibsskodder ikke vil kunne sikre en effektiv vandtæt inddeling. Problemer med en vandtæt inddeling i et traditionelt træskib skyldes ikke skoddets konstruktion, men derimod det forhold, at en skade på klædningsplankerne som regel vil forårsage, at lækagen optræder såvel foran som agten for skoddet. Selvom skodderne således ikke kan forhindre, at skroget fyldes med vand, så eksisterer der en del tilfælde, hvor skodderne alligevel har bidraget til, at vandfyldningen tager lidt længere tid, end det ellers ville have været tilfældet. Den tid, der har været til rådighed til at komme væk fra skibet, blev dermed forøget. Et tværskibsskod, der kræver en særlig omtale, er kollisionsskoddet. Formålet med dette skod er at hindre, at en skade på stævnen, f.eks. en skade der skyldes en påsejling, vil medføre, at hele forskibet bliver vandfyldt. I alle lidt større stålskibe foreskrives et kollisionsskod. Et sådant skod findes almindeligvis ikke i træskibe af den aktuelle størrelse, idet den sikkerhedsmæssige gevinst vil være begrænset. Årsagen til at et kollisionsskod ikke gør større gavn i et 8

9 NB: Jeg vil desuden benytte anledningen til, her på faldrebet, at sige foreningens formand, Ole Vistrup, tak for de pæne ord i lederen i Passagerfart nr. 5, og samtidig takke for det gode og konstruktive samarbejde mellem foreningen og styrelsen. Jeg er overvist om, at det gode samarbejde vil fortsætte, også efter min tid, og at man fortsat i fællesskab finder frem til løsninger, der er til gavn for udviklingen af sikkerheden om bord i skibe til særlige formål. træskib er, at de kræfter der opstår ved en skade på stævnen bliver overført til klædningsplankerne, hvorved der vil opstå lækager, som rækker længere agterud end til et eventuel kollisionsskod. Lænsesystemet bør ligeledes omtales nærmere, idet det er en udbredt misforståelse at tro, at dette system har til formål, at holde skibet flydende, hvis der opstår en lækage. Formålet med lænsesystemet er kun, at lænse det vand ud, der trænger ind i skibet under normal drift. Dimensioneringen af lænsesystemets kapacitet tager ikke sigte på at klare større lækager og utætheder, f.eks. den utæthed der opstår som følge af en skade på skroget. Når dette er sagt, så må det dog medgives, at der har været adskillige eksempler, hvor lænsesystemet har været i stand til at holde et skib flydende, når der har været tale om en mindre lækage. Det er en ke n d s g e r- ning, at der om bord i en del af de ældre træskibe, der er godkendt på basis af den tekniske forskrift for skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lystfiskerskibe mm), er blevet udført en åbning i et eller flere af de eksisterende skodder, eller at et skod helt er blevet fjernet. Formålet med at ændre på skoddets konstruktion, eller at fjerne dette, har været, at gøre det nemmere at komme rundt i rummene under dæk. Søfartsstyrelsens formål med dette læserbrev er at opfordre ejere af skibe, hvor et eller flere skodder er blevet fjernet, eller hvor disse er blevet alvorligt svækket, til nøje at overveje om sådanne skodder bør genetableres, idet dette vil bidrage til at højne sikkerheden om bord i skibet. Skodder uden åbninger bør foretrækkes, men hvis en åbning i skoddet er nødvendig, så bør karmen til åbningen forstærkes, så man undgår en unødig svækkelse af skoddets styrke. Åbningen bør desuden forsynes med en selvlukkende dør af en robust konstruktion forsynet med vridere, således at skoddet kan hindre vand i frit at strømme fra det ene rum til det andet. For skibe, der er godkendt som skibe til særlige formål, vil det desuden være en god ide samtidig at sikre sig, at gennemføringer og huller for eventuelle lænserender (sandrender) er afblændet, idet lænsesystemet skal være indrettet således, at der kan lænses direkte fra ethvert rum. Søfartsstyrelsen er klar over, at der vil opstå nogle ulemper ved at genetablere tværskibsskodder i ældre træskibe, der i dag anvendes til passagersejlads. De væsentligste ulemper er, at det kan blive lidt mere besværligt og ubekvemt for besætningsmedlemmer og passagerer at bevæge sig rundt i skibet, og at de tekniske installationer, såsom lænsesystemet, brandslukningssystemet, el-systemet, ventilationssystemet mm. skal tilpasses til det nye arrangement. For bevaringsværdige skibe skal det anbefales, at ejeren tager Skibsbevaringsfonden med på råd, inden der foretages en genetablering eller forstærkning af tværskibsskodder, idet der ved en sådan ændring bør tages det størst mulige hensyn til de historiske og kulturelle værdier, som det pågældende skib besidder.i styrelsens førnævnte læserbrev nævnes desuden; Styrelsens bestemmelser for skibe til særlige formål vil derfor, som det gælder for EBBES BÅDEBYGGERI EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK alle andre skibe, blive revideret fra tid til anden. Styrelsen er helt klar over, at en gunstig udvikling af reguleringen bør tage et passende hensyn til de økonomiske vilkår, som råder for denne del af erhvervet. For at modvirke, at dette læserbrev skaber en unødig usikkerhed, skal det anføres, at Søfartsstyrelsens ikke for nærværende har planer om at fremkomme med yderligere krav til tværskibsskodderne, udover de krav der er gældende i dag. Sammenfattende er det styrelsens opfattelse, - at traditionelle træskibe, der er godkendt som skibe til særlig formål, som minimum bør have de tværskibsskodder, der var grundlag for godkendelsen ved skibets bygning, - at der teknisk set ikke er noget til hinder for, at traditionelle træskibe får genetableret eventuel fjernede eller svækkede tværskibsskodder, - at tværskibsskodderne bidrager til at forøge sikkerheden for de om bord værende personer, bl.a. ved at gøre skroget mere stift, og i visse situationer forlænger den evakueringstid, der er til rådighed i en kritisk situation. Nybygning Sejlmageri Reparation Kran 32 t Bådhaller Yacht service Stor Megin Diesel - Benzin Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax Referencer: 1 Bekendtgørelse Nr. 389, 10 august 1945 angående Forskrifter om Bygning og Ombygning m.v. af Fiskefartøjer. 2) Vejledning vedrørende bygning af fiskefartøjer, ) Det Norske Veritas Regler for Bygning og Klassifikation av Trefartøyer, ) Regel i Bilag til Søfartsstyrelsens teknisk forskrift nr. 15 af 20. november 2000 om skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lystfiskerskibe mv.). 9

10 Ny skattelov kan give søfolk større skattefradrag 10 Den nye tonnagelov fratager endegyldigt besætninger på charter- og lystfiskerskibe muligheden for DIS-indkomst 1. juli i år blev der foretaget en del lovændringer, som i bund og grund skal få DIS-lovgivning, tonnagelov og skattelove til at hænge bedre sammen. Som det vil være mange bekendt, har DIS-lovgivningen altid givet mulighed for at registrere skibe helt ned til 20 brt i DIS. Men det nyttede blot ikke en døjt; for i skattelovgivningen var grænsen for at kunne komme på DIS-løn, at skibet var over 100 brt.. Med den nye lovgivning er grænsen for at modtage DIShyre sat ned til 20 brt., så DISlovgivning og skatteregler er kommet til at harmonere. Det gav selvfølgelig forhåbninger om rigtig mange SME-medlemmer på DISindkomst, men svaret er desværre nej. SME-skibe undtaget For samtidig er lovgivningen blevet kædet sammen med tonnageloven; og som noget nyt er der krav om, at skibet skal anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, for at søfolkene er berettiget til at få DISindkomst med medfølgende skattefordele. Og desværre opremser tonnageloven stort set alle SMEskibenes arbejdsområder som undtagelser fra loven undtagelser, hvor besætningen altså ikke kommer ind under DIS-skattereglerne. Blandt undtagelserne er: Bygning og reparation af havne, moler, broer, olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg; dykkervirksomhed; uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter; museumsaktiviteter og skibsbevaring; sports-, udflugts- og fritidsformål. I følge ToldSkat, ligger alle de almindelige charterskibe, lystfiskerskibe og entreprenørskibe inden for denne ramme, og besætningerne kan altså ikke komme på DIShyre. Så langt så skidt der er altså ikke nogen glædelige DISnyheder. Større fradrag Men for mange medlemsskibe ligger der alligevel en god nyhed og venter. For i den nye Lov om beskatning af søfolk, er fartområderne begrænset fart, nærfart og udenrigsfart ændret, sådan at der fremoverkun opereres med to fartområder: Begrænset fart og uden for begrænset fart. Begrænset fart er i denne forbindelse defineret på en måde, så de fleste SME-skibe umiddelbart sejler Uden for begrænset fart. Besætningsmedlemmer på skibe udenfor begrænset fart får et bekvemt fradrag på om året; hvad der nok er værd at tage med. Men da fradraget er betinget af, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, er det vigtigt at kunne bevise over for skattemyndighederne, at chartersejlads eller sejlads med lystfiskere netop kommer ind under denne beskrivelse. Og lige her bliver det interessant. For i en nylig afgjort skattesag om motorgaleasen FREM, har Landsretten stadfæstet, at FREM blev benyttet til erhvervsmæssig befordring af passagerer. Landsrettens ord: Det kan lægges til grund, at FREM i den relevante periode er blevet anvendt til tur- og chartersejlads, og at skibet i de fleste tilfælde er returneret til samme havn, hvorfra det afsejlede. Det kan endvidere lægges til grund, at der ikke har været afholdt arrangementer, hvor skibet ikke har været ude at sejle (kajarrangementer) i forbindelse med arrangementet. Anvendelsen af et skib til tur- og chartersejlads ligger inden for en almindelig sproglig forståelse af ordet befordring. Der er således tale om befordring også i de tilfælde, hvor skibet befordrer passagererne tilbage til samme havn, som det afsejlede fra. For at foretage en indskrænkende fortolkning af ordet befordring gående ud på, at der alene kan tales om befordring, når skibet sejler fra et punkt til et andet, hvorved anvendelsen af de pågældende lovregler begrænses til ugunst for skatteyderen, må det kræves, at der er klare holdepunkter herfor. Der er ikke i lovforarbejderne, herunder forarbejderne til sømandsskatteloven, klare holdepunkter for at fravige den naturlige sproglige forståelse af ordet befordring. Stort fradrag Med denne afgørelse i hånden, har FREM; og også alle andre skibe, der bedriver lignende sejladser, Landsrettens ord for, at deres beskæftigelse netop er: erhvervsmæssig befordring af passagerer. En kvalificeret vurdering lyder herefter, at skibe med et arbejdsområde, der ligner det ovenstående; og som er over 20 brt., i mange tilfælde vil kunne få medhold i, at besætningen om bord skal have det store skattefradrag på kroner årligt, gældende fra indkomståret Det er lige relevant for lystfiskeskibe og sejlskibe; men det skal selvfølgelig vurderes i hvert enkelt tilfælde. Med til ToldSkat Rent praktisk kan man lave en beskrivelse af sit skibs arbejdsområder, tage denne side med beskrivelse af FREMdommen med og gå op på sin kommune med papirerne. Her kan man, imod betaling af 300 kroner, modtage et bindende ligningssvar fra skatteforvaltningen. Så får man en afgørelse af, hvorvidt skatteforvaltningen vurderer, at skibet beskæftiger sig med erhvervsmæssig befordring af passagerer, og om besætningen er berettiget til det store fradrag. Find alle lovene samt afgørelsen fra ToldSkat på SME s medlemssider på inteneadressen:

11 Nearmiss database klar til brug Det tekniske i en nearmiss-database er nu på plads - næste skridt er rapporterne Det handler om nearmiss. Altså uønskede hændelser der lige så godt kunne være gået galt, hvis ikke lige. Hvis hændelserne bliver skrevet ned, og vi lærer af dem, kan de måske undgås næste gang, og hvis erfaringerne deles med andre skibe, kan vi undgå endnu flere arbejdsulykker! Et system, som sekretariatschef Morten Vinter fra Søfartens Arbejdsmiljøråd betegner som den største faktor, der er tilbage i dansk søfart i bekæmpelse af arbejdsulykker. - Systemet er naturligvis lige relevant i hele handelsflåden, både på små og store skibe, understreger han. Så langt så godt. Det kan alle vel blive enige om, er en god ide. Og faktisk ligger indberetningen af nearmiss allerede i ISM-systemet, så det burde fungere; men det gør det bare ikke. Hverken i den store skibsfart eller på SME-skibene. Database klar For at få fuld nytte af nearmiss-systemet, skal alle de indberettede nearmiss situationer fremover samles i en database, hvor man kan gå ind og se, hvilke andre lignende situationer, der har været. Eller fx hvilke andre ting, man bør tænke over eller ændre i det område, hvor man arbejder. Den danske database for indsamling af nearmiss har været undervejs i et års tid nu. Det er Søfartsstyrelsen, der har krævet, at den bliver oprettet; men man har her fra givet grønt lys for, at erhvervets parter opretter databasen ad frivillighedens vej. Arbejdsmiljørådet har derfor fået oversat den velfungerende svenske database Insjö til dansk/engelsk, og meldingen fra Morten Vinter er, at den nu fungerer, og at der allerede er lagt 50 nearmiss-rapporter ind i den, udlånt fra to danske rederier. Blokken til nearmiss-hændelser kan rekvireres hos Søfartens Arbejdsmiljøråd Nøj s med en blok! For de små charterskibe, lystfiskerskibe og mindre øfærger er Morten Vinter godt klar over, at det store datasystem til indsamling af nearmiss er for bureaukratisk. Han henleder derfor opmærksomheden på nogle små blokke, som Arbejdsmiljørådet gerne udsender til skibene. Her kan man skrive en nearmiss ned og enten aflevere den til skipper/rederi eller indsende den til Arbejdsmiljørådet. Nearmiss: Indberetninger af nearmiss skal opfange alle de situationer, der kunne have udviklet sig til en ulykke; og som der bør tages højde for, så andre ikke kommer ud for den samme situation. Indberetningerne skal analyseres på en måde, hvor det ikke drejer sig om, hvem der gjorde det men hvorfor det skete, og hvad vi kan gøre for at undgå en lignende situation. Det er vigtigt, at nearmiss situationerne rent Se faktisk mere her: bliver samlet, så alle i faget kan høste erfaringerne og undgå lignende hændelser Ring efter i blokke: fremtiden. Søfartens Arbejdsmiljøråd, tlf.: NJ Service Aut. Isolationsmåling Nyinstallation Radio / Navigation Batteri Forsyningsanlæg Tavler Automation Projektering m.m v/ Nicolai Johansen Maglehøjvej Frederiksværk 11

12 12 På Aron kender gæsterne deres pladser På Aron har gæsterne den samme uge, den samme køje og den samme plads ved trosserne det har de haft i 30 år! - Ja, det er sgu underligt, at de bliver ved med at komme; for jeg behandler dem egentlig ikke særlig godt, er Kristian Lunds kommentar til hans ikke bare trofaste men usædvanlig trofaste kundekreds. Sagt med et skævt smil, vel at mærke. Og gæsterne på Aron er et helt kapitel for sig; mange af dem har holdt ferie på skibet i både 25 og 30 år, Kristian beskriver dem som en slags familiemedlemmer. De kender ikke hinanden alle sammen; men de har altid fælles bekendte og på den måde er de med i netværket. - De kommer jo bare om bord og finder deres køje, og kender deres faste plads ved trosserne og ved sejlsætning. Mange af dem har en fast uge, hvor de altid kommer. For 99,9 pct. vedkommende er de tyskere, faktisk har Aron brudt statistikken i år med hele to danske gæster. En enkelt gæst flyver hvert år fra Texas for at få sit sommertogt hos Kristian. Nye feriemål Og kontakten rækker videre end sommertogtet. - Vi holder også kontakten om vinteren. Jeg er altid i Tyskland tre fire gange i løbet af vinteren for at mødes med forskellige hold af gæster, hvor vi planlægger næste sommers togt; og for resten har nogle hyggelige dage sammen. De første tyve år sejlede Aron med fast base i Kiel; og da muren faldt, blev basen flyttet til Stralsund, hvor Bornholm er inden for realistisk rækkevidde. I år har Aron skiftet gæsterne ud i Frederikshavn, og togterne er gået til Sverige og Norge. Næste år bliver sommerferien lagt i Østersøen; og togterne kommer til at gå til Stockholm og Ålandsøerne. - Vi har altid skiftet, så vores gæster får en ny ferie hvert år. Første charterskib Men både Aron og Kristian er også et kapitel for sig. Faktisk er Kristian nok den, der har sejlet allerlængst tid charter i Danmark. Han købte Aron i 1968 ja, det er så 37 år siden. Skibet var i rigtig god stand, ejeren, der var fra Rudkøbing, havde selv haft den i 32 år og Kristian er skibets fjerde ejer! Efter to år havde Kristian ændret det gamle fragtskib fra fragt til passagerer på et tidspunkt, hvor charter på gamle træskibe endnu ikke var opfundet på vores breddegrader. Faktisk sagde han sit gode velbetalte job i Frømandskorpset op for at friste til-

13 Afgang på Aron. Når Kristian siger: - På pladserne, går de erfarne gæster hen til hver deres trosse; alt foregår fredeligt, og trosserne bliver taget i takt med Kristians ordrer. Ligesom de har gjort det de seneste 30 år... værelsen som charterskipper; han havde været på søfartsskole og havde sejlet i handelsflåden, så tilværelsen på eget dæk var ikke så fremmed for ham. Jubilæum - De første par år gik det noget sløjt med at komme i gang med charter om sommeren, husker han, men heldigvis var der en del dykkerarbejde, og frem til 1973 sejlede Kristian som styrmand og skipper i handelsflåden i vintermånederne. - Men så var der Sejler Olympiade i 1972, og derefter var det som om, der blev lidt mere interesse for sejlskibe. Hvad angår Aron, er hun bygget i 1906, og bliver altså 100 år til næste år. En omstændighed, der for resten har betydet, at der ikke har været helt så meget at lave i år som ellers. - De, der ikke sejler hvert år, har rykket deres tur til jubilæumsåret, forklarer Kristian. Anette Ud over Kristian og Aron er der også en tredje nok så vigtig part i denne historie: Anette. Vi ved jo godt, at bag en hver succesfuld mand står en forbavset kvinde! Og som Kristian siger: - Man bliver nødt til at have en forstående kone, for hun kommer til at dele én med skibet. Kristian har haft afløserskipper på Aron i tre (3) dage i løbet af de 35 år, han har sejlet; og han har aldrig haft en sygedag. Når Aron er lagt op, er der hvert år tid til tre ugers ferie; resten af vinteren går med at pusle om lakken, større vedligeholdelsesarbejder og med at pleje bekendtskaberne i Tyskland. Dagture på programmet Ugeturene har altid været den vigtigste del af programmet. - Jeg har aldrig været glad for firmature. For når man sejler med folk, der har fået turen betalt af nogle andre, kan det aldrig blive godt nok! Dog blev Kristian overtalt til firmature i forbindelse med Kieler Woche for en år siden, og det er ligesom så meget andet i Arons program blevet en fast tradition. - Det er nu ikke så slemt, som jeg troede! Beholder Aron Nu kan det vel ikke holdes hemmeligt, at også Kristian bliver ældre. Faktisk fylder han 65 til næste år, når Aron fylder Men jeg kan ikke forene mig med tanken om at sælge Aron. Jeg tror, vi vil drosle lidt ned og der sker vel også en naturlig afmatning for gæsterne kommer jo også op i årene - Jeg kunne egentlig godt tænke mig at have lidt mere tid og fx blive liggende en ekstra nat i en havn eller blive liggende et smukt sted til ankers i stedet for at vi altid skal skynde os af sted til næste hold gæster. - Og vi behøver ikke at tjene så meget, for der forestår ikke de store arbejder på skibet. Så det spekulerer jeg ikke så meget på det går sikkert af sig selv. 13

14 Blåstempling af lystfiskerskibe Certificering igennem Visit Denmark kan give adgang til tyske og hollandske lystfiskere 14 Ja,ja. Den er god! Betale for et certifikat mere vi har faktisk mapper fulde af certifikater, kunne man sagtens tænke, når noget så sofistikeret som Visit Danmark (det, der før hed Danmarks Turistråd), Campingrådet og flere store partnere vil til at uddele certifikater til lystfiskerskibe. Men tøv en kende, før du forkaster ideen. Basale krav Preben Kæseler, hedder manden, der skal ud og sælge ideen om certificerede lystfiskersteder. Og ifølge ham handler det mere om markedsføring end om certificering. Prisen er 2000 kr. pr. år, og det viser sig at være ganske meget, man får del i for det beløb: For det første får man en blåstempling af, at skib og besætning er lystfiskervenlige. - Vi har ikke lavet kravene for lystfiskerskibene helt færdige, men det vil dreje sig om, at skibet fungerer for lystfiskerne. - Der vil være punkter om, at besætningen skal kunne give gode råd om fiskeri, at man kan købe grej om bord, Fagjournalisterne i både Tyskland og Holland melder om mangel på havture for lystfiskerne. fortæller projektkonsulent Preben Kæseler, Fishing Denmark. at man kan sidde indenfor, at der er mulighed for at rense fisk, og at skibets tilladelser er i orden. - Og endelig kræver vi, at skibet har en hjemmeside, så fiskerne kan finde frem til det. Når vi således har sikret, at skibet lever op til vores fælles kvalitetskrav, og certifikatet er udstedt, kommer skibet med i vores fælles markedsføring af dansk fiskeri i Danmark, Tyskland og Holland, forklarer Preben Kæseler. - Det lille mærke er tegnet på, at stedet er certificeret. Specielt tyskere går meget op i certifikater, og at der er en form for garanti for, at Alt er i orden. - Så der er ingen tvivl om, at hvis der sidder en lystfisker langt ned i Tyskland og skal vælge mellem et skib, der er certificeret af Visit Denmark og et skib uden certifikat; vælger han det certificerede! Mangler skibe Og både i Tyskland og Holland vil annoncer for danske lystfiskeskibe falde på et meget tørt sted, understreger han: - Faktisk er der flere og flere tyske, polske og hollandske skibe, der er begyndt at tage lystfiskerne om bord i hjemhavnen og sejle dem til danske farvande for at fiske. Preben Kæseler forklarer, at det, han hører, er, at det nærmest er umuligt at sidde i Tyskland eller Holland og finde frem til et lystfiskerskib et sted i Danmark og få lavet en booking. - Jeg taler med mange turoperatører, der efterlyser kontakter til danske lystfiskeskibe. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er et marked, der vokser år for år. - Det er et kæmpe marked, hvor det bare er med at få hejst fanen, og sørge for, at man både er synlig og tilgængelig! Markedsføring Helt konkret giver certificeringen adgang til Fishing Denmarks årsmagasin, der er specielt rettet til lystfiskere det udkommer i eksemplarer, der hvert typisk bliver læst af 5 personer. For de 2000 kroner kommer skibene med på en liste med navn, telefonnummer, e- mail og web-adresse. Her ud over kan man tilkøbe større annoncer med flere oplysninger. - Sidste år sendte vi desuden et 32 siders specialmagasin om lystfiskeri i Danmark ud sammen med et tysksproget fiskemagasin, der kommer ud til lystfiskere i Tyskland og Holland, fortæller Preben Kæseler, der også arrangerer omkring 10 presseture årligt, hvor journalister fra udenlandske lystfiskerblade får lejlighed til at afprøve de certificerede danske fiskesteder. - Det er selvfølgelig medlemsstederne, vi tager journalisterne hen til, og det giver typisk fire siders omtale i de store udenlandske magasiner. Endelig vil et medlemskab betyde, at man kan få sit eget materiale distribueret på de store udenlandske messer, Fishing Denmark er med på bl.a. Boot i Düsseldorf og Visma i Rotterdam. - På den måde kan det enkelte lystfiskerskib blive synligt og tilgængeligt for både private lystfiskere og for de operatører, der arrangerer ture. Går op i certifikater Foreløbig er der ca. 100 certificerede lystfiskersteder i Danmark; ind til nu er det campingpladser, feriecentre, grejbutikker, sommerhuse, turistbureauer, og i alt bruger Fishing Denmark over 1 mio. kroner årligt på målrettet markedsføring af lystfiskeri i Danmark. - Vores erfaring indtil nu er, at medlemmerne har rigtig meget glæde af medlemskabet. - Måske lyder konceptet som Endnu et certifikat. Men specielt tyskere går meget op i, at tingene er certificerede, og at der er en form for garanti for, at Alt er i orden. Preben Kæseler forventer, at certificeringen af lystfiskerskibe vil være klar i løbet af et par måneder, sådan at skibe, der melder sig på banen, kan komme med i næste års katalog.

15 Plakat om genoplivning om bord Ulykken kan ske - også når man er til søs, og derfor er det en rigtig god ide at være forberedt på det værste. Søfartsstyrelsen har udsendt en genoplivningsplakat, som tager udgangspunkt i sygdomsbehandlerens muligheder om bord. Plakaten er sendt til danske rederier og fiskeriforeninger, med henblik på distribution til de danske skibe og fiskefartøjer. Plakaten er lavet i A3-størrelse til ophængning og A4 til akuttasken. Begge er laminerede. Der er dansk tekst på den ene side og engelsk på den anden. Er man ikke blandt de rederier, der har modtaget plakaten, er der stadig mulighed for at skaffe den. Plakaten kan downloades på Søfartsstyrelsen hjemmeside - det kræver dog, en god farvepriner, hvis den skal være i ordentlig kvalitet. En anden mulighed er at rekvirere plakaten på Center for det Maritime Sundhedsvæsen: adressen eller på telefonnummer Forsikring med fordele Dansk System Assurance formidler fordelagtig søkasko, ansvars- samt passageransvarsforsikring for medlemmer af Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME). Forsikringen etableres med en konkurrencedygtig præmie samt en meget attraktiv bonusordning med op til 50% tilbagebetaling af kaskopræmien. Ansvarsforsikring samt passageransvarsforsikring indgår ligeledes som en del af den samlede forsikring. Forsikring for besætning skal tegnes særskilt og er ikke en del af forsikringsordningen. Dansk System Assurance er uafhængig af forsikringsselskaberne og fremstår derfor alene som vore klienters personlige forsikringsrådgiver. Vi varetager vore klienters interesser over for forsikringsselskaberne, herunder forsikringsaftaler, præmieaftaler samt bistand ved opståede skader. Ved at benytte Dansk System Assurance som forsikringsmægler, opnår vore klienter tidsbesparelser, således at egne ressourcer kan udnyttes bedst muligt. Dansk System Assurance Forsikringsmæglere A/S Allégade 14, 2000 Frederiksberg. Tel: Fax:

16 SOK under forandring I fremtiden skal Flyvevåbenets beredskab og SOK s beredskab sidde under samme tag. Vi er draget langt langt ud i Marselis-skoven ved Århus, hvor SOK som bekendt bor i en gammel tysk bunker med tre meter tykke betonvægge dybt under jorden. Og her er der strukturændringer, så det vil noget! Det er en blanding af oprettelsen af MAS - Maritime Assistance Service; Regeringens Handlingsplan for større sejladssikkerhed; EU s overvågningsdirektiv samt diverse IMO-regler, der har ført til den helt store omrokering i bunkeren. Fakta er, at nærmest alt inden for dansk søredning bliver ændret ved årsskiftet og faktisk lyder det til, at det er til det bedre! Den gamle søredning Kort fortalt bestod søredningstjenesten før af SOK, der sad i bunkeren i Århus, og Flyvevåbenets del af redningstjenesten, der sad i Karup. Alt, hvad der havde med havmiljø at gøre, blev i 1999 lagt ind under SOK; men var ikke med i selve døgnberedskabet. Det betød, at den vagthavende i SOK så at sige skulle tage sig af kontakten til søredningstjenestens fartøjer, til flyvevåbenet i Karup; og - når der blev tid og lejlighed til det - skulle sætte eventuelle miljøtiltag og andre sideløbende aktioner i værk. Pr. 1. januar 2006 ser billedet helt anderledes ud. Billedet er et udtryk, der ofte bliver benyttet i SOK, rent fysisk Billedet hele den ene væg af operationscenteret. Her vises et elektronisk danmarkskort, hvor alle tilgængelige oplysninger om trafik i danske farvande kan ses. Her ses alle skibs-ekkoer fra SOKs kystradarer, alle plottene fra AIS-systemet med Den nye søredning Fra at SOK s beredskab rent fysisk befandt sig flere forskellige steder, bliver alle dele af beredskabet nu samlet i et tilhørende fakta om skibene; alle søværnets skibe og alle andre statslige skibe. Billedet kører over computer og oplysningerne kan sorteres, så det fx kun er skibe med dybgang over 11 meter, der vises; Søværnets egne skibe kan sorteres fra, og billedet kan snævres ind til bestemte farvandsafsnit ved en ulykkessituation. stort lokale i bunkeren i Århus; Flyvevåbenets beredskab og SOK s beredskab kommer til at sidde stol om stol i det døgnbemandede operationscenter. I samme lokale sidder døgnberedskabet fra MAS; bestående af en civil skibsfører og en officer fra SOK. Antallet står ikke helt fast, men 16

17 døgnberedskabet bliver på ca. ti personer. -Med den nye teknik har vi alle oplysninger om vores egne enheders positioner og om der for eksempel ligger en færge eller et andet egnet skib i nærheden af ulykkessituationen, forklarer Søren Thinggaard Larsen, chef for Operationssektionen i SOK. Stort backup Med den nye organisering har MAS blandt meget andet også overtaget ansvaret for havmiljøet, så på den måde er alle de operative dele, der normalt skal sættes i gang ved en søredningsaktion, direkte repræsenteret i beredskabet. -Før var det ofte sådan, at selve redningsaktionen blev sat i værk først; og at fx bekæmpelsen af olieforurening kom i anden omgang; når vagthavende officer havde tid til at sætte det i gang, forklarer Søren Thingaard Larsen, der er chef for Operationssektionen i SOK. -Den nye organisering betyder for det første, at vi kan planlægge redningsoperationen direkte sammen med Flyvevåbenets beredskab. For det andet kan vi sende sideløbende opgaver som for eksempel oliebekæmpelse eller andre opgaver direkte videre til MAS, så alle dele af operationen kan igangsættes med det samme og altså foregå parallelt. -Men selvfølgelig vil redning af menneskeliv altid være det første og vigtigste, og i den henseende betyder det store beredskab en meget større backup, i pressede situationer. MAS Maritime Assistance Service Spørger man den nye chef for MAS, Kjeld Gaard-Frederiksen om, hvad MAS egentlig er for en størrelse, bliver svaret både meget konkret men også meget svævende. Konkret kan MAS opgaver groft deles op i tre kategorier. For det første har MAS en operationel del, hvor fire personer deltager i SOK s døgnberedskab i bunkeren i Århus. Her ligger der en del konkrete opgaver med at anråbe skibe, der ikke følger IMOs lodsanbefalinger; anvise nødområder, overvåge skibe, der udgør en særlig risiko og rådgive både danske og udenlandske skibe om snart sagt hvad som helst, de måtte have brug for. Samtidig er opgaven med at underrette skibe i dansk farvand om sikringsniveauet i forhold til ISPS-koden (terrorsikring) landet på MAS bord, og det er MAS, der modtager danske skibes sikringsalarmer og iværksætter nødvendige foranstaltninger. Da MAS-beredskabet sidder sammen med SOK s døgnberedskab, vil man samtidig skulle løse direkte operationelle opgaver i forhold til nødsituationer så som havmiljø, skaffe en slæbebåd og andre opgaver, der kommer i kølvandet af en søredningsaktion. Stor kapacitet For det andet er hele den administrative del af søfartsområdet omstruktureret; og MAS har overtaget ledelse og ansvar for en lang række centrale områder, der før har ligget under andre instanser, herunder Havmiljø, Istjeneste, ISPS, foruden nye områder, der er opstået med Regeringens Handlingsplan for Sejladssikkerhed og EU s overvågningsdirektiv. Og for det tredje ligger der i planerne for MAS, at centeret skal opbygges som et videns- og kompetencecenter; hvor der for det første er et stort backup til beredskabet, og hvor der desuden er kapacitet til at følge med i den maritime udvikling og være modtager af alle mulige nye krav og tiltag, der måtte komme på søfartsområdet. Tankerne Så langt så godt. Men Kjeld Gaard-Frederiksen vil meget mere og meget længere end blot at opfylde et par direktiver. Hans tanke er, at man med MAS kan skabe et centralt sted, hvor viden, udvikling, og oplysningerne fra overvågning kan samles og benyttes effektivt og proaktivt til glæde for skibsfarten og som forebyggende faktor omkring sejladssikkerhed. -Man kan sige, at ind til nu har beredskabet omkring sejladssikkerhed være reaktivt. Der er sket en ulykke, den er blevet opklaret, og man har draget konsekvenserne af den og evt. ændret på regler, afmærkninger el. lign. Kan se trafikken -Med MAS har vi fået oprettet en instans, der sidder lige midt i alle oplysningerne. Vi kan se trafikken, lige nu og her, mens den foregår. Vi har adgang til alle databaser og AIS-oplysninger og kan gå ind og tjekke detaljer på de enkelte skibe og samtidig har vi et døgnberedskab, der rent faktisk har tid og bemanding til at forebygge farlige situationer, forklarer Kjeld Gaard-Frederiksen. -Jeg forestiller mig fx, at vi ser en tanker med dybgang på 17 meter runde Skagen, mens vi samtidig kan se en stor Kjeld Gaard-Frederiksen er chef for det nyoprettede MAS, der for alvor kommer på banen efter nytår slæber med 200 meters slæb komme sydfra. Hvis oplysningerne samtidig viser, at de vil mødes præcis ved Hatter Barn, har vi nu muligheden for at kalde lodserne og give dem oplysningerne. Velkommen Kjeld Gaard-Frederiksen forestiller sig også, at MAS på sigt vil kunne kalde alle skibe, og sige Velkommen, når de sejler ind i dansk territorialfarvand. -Når vi så samtidig meddeler dem, at vi følger dem hele vejen igennem vores havområde, giver det et godt indtryk af, at vi har styr på vores farvande; og det virker, ligesom politibilen på gaden, på alle måder forebyggende! 17

18 Skibsbevaringsfonden orienterer: THYRA ex. Krydstoldjagt No. VII er tilbage i Danmark Indtil for få år siden kendte man kun til tre bevarede krydstoldjagter: VIKING ex. No. XVI, bygget i Odense 1897, men ombygget til lystfartøj allerede i Den ejes i dag af Svendborg museum. Den anden, der er bygget i København i 1879, er den tysk ejede og stærkt yachtprægede KONG BELE. Den tredje er everten RIG- MOR bygget i 1858 i Glückstad. Den ligger i dag restaureret i Tyskland. Men i sommer blev Krydsjagt No. VII så hentet hjem som dækslast fra den tyrkiske ferieby Bodrum. No. VII blev bygget ved skibsbygmester N. F. Hansens værft i Odense i Krydstoldvæsenet havde, da tjenesten blev nedlagt i 1904, 23 krydsjagter. Disse blev solgt på auktion, og No. VII og XXII blev solgt til Marineministeriet, der satte dem ind som øvelsesfartøjer med navnene THYRA og SVANEN. I 1958 solgtes THYRA til private og sejlede i 1967 til Middelhavet. Her blev skibet solgt til tyske købere, og fik en omtumlet og spændende historie. I 1972 blev THYRA atter solgt. Som ANTIGONE sejlede fartøjet som flydende kunstneratelier og havnede i Tyrkiet, hvor det fik sin hjemmehavn. Efter endnu et salg i 1999 blev ANTIGONE sat på land for udbedring af lækager i skroget. Der blev den stående og tørrede fuldstændig ud. En tysk yachtmægler tog samme år kontakt til Skibsbevaringsfonden for at høre, om der fandtes interesse for skibet i Danmark. Mægleren vidste godt, at ANTIGONES kulturhistoriske værdi var betydelig, men det var på det tidspunkt ikke muligt at finde nogen, der var interesseret i projektet. For tre år siden fik bådebygger Peter Leth i Hobro via Skibsbevaringsfonden billeder af den gamle krydstoldjagt, der lå på et tyrkisk værft og forgik langsomt. Efter en længere inkubationstid drog han og skibstømrer-venner til Tyrkiet og besigtigede sagerne. Hjemme igen gik Peter i gang med at undersøge mulighederne for økonomisk støtte til hjemtransport af skibet. Skibsbevaringsfonden gav tilsagn om et lån på op til kr. til forberedelse og transport, men med det særlige vilkår, at skibet skulle stå på dansk grund, med dansk nationalitetsbevis, før lånet kunne ydes. Fartøjet var og er i yderst ringe stand efter fire år på land i bagende sol, men er bevaret i meget original stand. Ved egne midler og gode venners hjælp, og med Skibsbevaringsfondens garanti i ryggen, har Peter Leth efter rigtigt meget arbejde fået skibet gjort i stand til at flyde på egen køl. Det blev søsat i maj og der var forinden indgået en sponsoraftale med rederiet CEC, som meget generøst tilbød at betale hjemtransporten. I august hentede man fartøjet i Bodrum og fragtede det via Antwerpen til Esbjerg. No. VII blev derefter lastet på en blokvogn og kørt til Mariager fjord, hvor den for første gang i 38 år sejlede i dansk farvand. Ved ankomsten til Hobro var havnen sort af tilskuere, radio og TV, da THYRA blev slæbt til kaj af Peter Leths anden krydsjagt VALKYRI- EN. Nu skal der etableres en ejerstruktur til fartøjet, og hvorledes det skal restaureres er ikke afgjort. Der er indsamlet en imponerende mængde dokumentation og originalt udstyr fra skibet. Skibsbevaringsfonden har ydet et lån til skibets hjemkøb og vil følge projektet på nært hold. TIL SALG: Katrine Petersen Skibsbevaringsfonden har tidligere her i bladet beskrevet Ålekvasen KATHRI- NE PETERSEN, der nu ligger oplagt i Hobro. Fonden ønsker at sælge skibet, og har i den anledning nu fået lavet et prospekt, der beskriver betingelserne for salget. Materialet kan fås ved henvendelse til Fondens sekretariat. Fotograf: Udo Hinderkopf 18 Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø, tlf

19 E SME s ordinære generalforsamling mandag d. 21. november 2005 kl. 11:30 First Hotel Grand Jernbanegade 18, Odense Dagorden i.h.t. vedtægterne. Efter generalforsamlingen er foreningen traditionen tro vært ved en frokost for deltagerne. Tilmelding til denne bedes givet på: telefon eller Officiel generalforsamlingsindkaldelse udsendes også pr. post. Sæt kryds i kalenderen - og tilmeld dig på Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer - Brancheorganisation for skibe i passagerfart Er du eier av et verneverdig stålskip? I Norge er Bredalsholmen det nasjonale fartøyvernsentet for jern- og stålskip. Vi utfører arbeid på antikvarisk grunnlag innen flere tradisjonelle håndverksfag, platearbeid, klinking, maskinoverhaling m.m. Egen dokumentasjonsavdeling. Kontakt oss for tilstandsvurdering og rådgivning. E BR Under restaurering i 2004/05: D/S HESTMANDEN fra 1911 D/S KYSTEN 1 fra 1909 DALSHO L M Stiftelsen Bredalsholmen Dokk og Fartøyvernsenter N-4623 Kristiansand Tlf Faks Spar Shipping Aps Nyhavn København K Tlf.: Fax:

20 Brdr. Petersen s Maskinfabrik Gilleleje A/S SKIBSSMEDEARBEJDE SKIBSELEKTRONIK Salg og service Motorinstallationer Dæksudstyr Trawlspil Aluminiumsstyrehuse Hydrauliske anlæg Furuno Sailor Simrad Litton Marine AHI Havnevej 19, 3250 Gilleleje. Tlf: Fax: hjemmeside: Skagen Skipperskole - har du viljen, kender vi vejen! Skipperuddannelser Radiokurser Radarkurser ARPA-kurser ECDIS-kurser -16 kurser BANKVEJ SKAGEN TELEFON: FAX En sikker samarbejdspartner! En sikker samarbejdspartner! Zodiac en stabil samarbejdspartner for rederier, fiskeskibe, militær, offshore industrien og redningsstationer verden over. I mere end 50 år har Zodiac markeret sig ved at have et stort udvalg af materiel til eftersøgnings- og redningsopgaver. Zodiac har et komplet program i Solas godkendte både fra 3,40 6,70 m. Zodiac Solas godkendte redningsflåder fra personer, tilbydes til alle nationaliteter.kast over bord-, nedfirbare- og selvvendende redningsflåder Zodiac har flåden der passer dit behov personers flåder kan leveres i kompakte firkantede og standard runde containere. Hovedkontor: Amager Strandvej København S Telefon Fax Servicecenter: Perspektivvej Frederikshavn Telefon Fax

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Marts 2005, nr. 6

PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Marts 2005, nr. 6 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Marts 2005, nr. 6 Niels Sindal (S) om bevaring af vores maritime arv Norsk sikkerheds-beregning giver mere sikkerhed for pengene Øresund Bådservice

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø.

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø. Everten Rebekka af Fanø Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003 Afsender: Everten Rebekka af Fanø. Adresse: Konsul Lauritzens Plads 26, Nordby DK 6720 Fanø. 1 2 Nyhedsbrev nr. 23-2003. Everten Rebekka af Fanø Adresse:

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN. Revideret juli 2012

AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN. Revideret juli 2012 AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN Revideret juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Generelt 1.1 Ansvarlig for udarbejdelse 1.2 Ansvarlig for gennemførelse 1.3 Ansvarlig for anmeldelse 1.4 Kapacitet 1.5

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

- tid til natur og fællesskab

- tid til natur og fællesskab - tid til natur og fællesskab Indhold Danmarks smukkeste kanotur... 03 Stolte traditioner... 04 Det praktiske... 05 Planlæg din kanotur... 06 Lejrliv ved Gudenåen... 08 Udstyr til din kano... 09 Sådan

Læs mere

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Side 1 af 5 I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Dato for offentliggørelse Overordnede emner Resumé 15 jul 2011 11:21 Moms og lønsumsafgift SKAT udgiver 2 gange

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Januar 2006, nr. 9. Nyt fra Skibsbevaringsfonden. RUTH kom hjem Generalforsamling 2005

PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Januar 2006, nr. 9. Nyt fra Skibsbevaringsfonden. RUTH kom hjem Generalforsamling 2005 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Januar 2006, nr. 9 Læs om M/S Tunø Ole Sohn om skibsbevaring RUTH kom hjem Generalforsamling 2005 Nyt fra Skibsbevaringsfonden Marstal Navigationsskole

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Referat Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Pantaenius FORDELE. Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius. anfordern!

Pantaenius FORDELE. Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius. anfordern! Pantaenius FORDELE Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius Få Jetzt dit Angebot tilbud nu! anfordern! Indhold Pantaenius - Nr. 1 til bådforsikringer 3 Dine fordele ved bådforsikring 4 Dine fordele ved

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for søaktiviteter i Peter Lassen Gruppe.

Sikkerhedsbestemmelser for søaktiviteter i Peter Lassen Gruppe. Maj 2015 Sikkerhedsbestemmelser for søaktiviteter i Peter Lassen Gruppe. Indhold Afsnit 1 Sikkerhedsbestemmelserne gælder for:... 2 Afsnit 2 Bestyrelse, søkyndigt medlem og lederes ansvar... 2 Afsnit 2A

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sidste rettelse: 27/3 2012 Sejladsreglement for Struer Sø 1. Sejladsreglementets gyldighedsområde Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sejladsreglementet

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Worldcareers Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Agenda - Generelt om kampagnen - Strategi - Materiale - Medievalg - Aktiviteter Kort om mig Martin Fyrst Jakobsen Historik: 1999 2002 HTX i Århus

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L

Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L Hvem er vi Turist- og Erhvervsforeningen Langeland herefter kaldet TEL er en dynamisk og velfungerende organisation under daglig ledelse af direktør

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Årsberetning. Rapport til Fylla Fonden og Undervisningsministeriet vedr. driften af skonnerten Fylla

Årsberetning. Rapport til Fylla Fonden og Undervisningsministeriet vedr. driften af skonnerten Fylla Årsberetning 2014 Rapport til Fylla Fonden og Undervisningsministeriet vedr. driften af skonnerten Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4a 5970 Ærøskøbing 62521222 www.skonnertenfylla.dk 1 Indhold 1. Rederiet

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring Forsikring af dit fartøj Sikkerhed til søs! Fiskefartøjer Fritidsfiskefartøjer Erhvervsfartøjer Lystfartøjer Arbejdsskader mv. Dansk Fartøjsforsikring Dansk Fartøjsforsikring A/S forsikrer l Erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER.

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. Han Herred Havbåde September 2014 Bådelagsaftale AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. 1. Definition af "bådelag". Interesserede medlemmer af Han Herred

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering,

Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-8 Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, reklameflyvning og reklamenedkastning* Udgave 3, 16. december 2009 I medfør af 32,

Læs mere

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: Bådpladser i Korsør Fiskerihavn.... 3 Benyttelse af bådpladser.... 3 Orden i Fiskerihavnen.... 4 Affaldshåndtering i Fiskerihavnen....

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere