Indkomstoverførsler og ulighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomstoverførsler og ulighed"

Transkript

1 Indkomstoverførsler og ulighed Finn Kenneth Hansen CASA Februar 2011

2 Indkomstoverførsler og ulighed 8 CASA, Februar 2011 ISBN: Elektronisk udgave: ISBN

3 Forord Lighedsmålsætningen har været et tilbagevendende tema i udviklingen af velfærdssamfundet og har indtaget en central rolle i velfærdsdebatten. Et af målene i udviklingen af velfærdssamfundet har været at skabe større lighed med henblik på at give alle de bedst mulige vilkår for at skabe sig en god tilværelse. De seneste år har den økonomiske politik og socialpolitikken imidlertid ført til en stigende ulighed, og fokuseringen på uligheden har indtaget en mindre fremtrædende plads. Ulighedens Topmøde er tænkt som en årlig konference, som har til formål at samle alle aktører, der til dagligt beskæftiger sig med ulighed, og hvor der ud fra skiftende temaer foretages en slags status på uligheden i Danmark. Under overskriften Hvem betaler prisen for ulighed afholdt den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea og en række samarbejdspartnere den første konference Ulighedens Topmøde d. 23. februar Temaet Indkomstoverførsler og ulighed indgik som et af hovedpunkterne på denne første konference, og denne foreliggende rapport er udarbejdet på baggrund af det oplæg, som jeg holdt på konferencen. Rapporten sætter fokus på udviklingen af indkomstoverførslerne i Danmark og ser derefter på sammenhængen mellem indkomstoverførsler og ulighed i OECD-landene og i EU-landene baseret på empiriske undersøgelser fra OECD og EUROSTAT. Dernæst ses der på uligheden i indkomstfordelingen i Danmark og på sammenhængen mellem indkomstoverførslerne og udviklingen i uligheden inden for de seneste 15 år. Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen. CASA Februar 2011

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1 Indkomstoverførsler og ulighed De danske indkomstoverførsler Stigende tilgang til arbejdsmarkedet Integrations- og udstødningsprocesser Fra familieforsørgelse til offentlig forsørgelse Indkomstuligheder - forbrugsmuligheder Lighed i velfærdssamfundet Den økonomiske ulighed Indkomstuligheder forbrugsmuligheder Den disponible indkomstfordeling Ulighed og omfordeling i OECD-lande Indkomstoverførslerne og betydning for fattigdom Indkomstoverførslerne og uligheden i indkomstfordelingen i Danmark Den økonomiske ulighed i Danmark Indkomstuligheden de seneste næsten 20 år Uligheden og indkomstoverførslernes betydning De laveste sociale ydelser en nyskabelse i indkomstoverførselssystemet Sammenligning af niveauet for kontanthjælp, starthjælp mv. med standardbudgettet Konsekvenserne af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag Litteratur

6 4

7 1 Indkomstoverførsler og ulighed 1.1 De danske indkomstoverførsler Det danske sociale ydelsessystem er ret omfattende og består af mange forskellige indkomstoverførsler med hvert sit lovgrundlag. Almindeligvis opdeler man forsørgelsesydelserne i to hovedkategorier: De midlertidige ydelser og de varige ydelser. - De midlertidige ydelser omfatter: Arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering, aktiveringsydelser og kontanthjælp. - De varige ydelser omfatter: Førtidspension og efterløn. Det Økonomiske Råd har tegnet udviklingen op siden 1960 i antal modtagere af sociale ydelser (omregnet til helårspersoner). Tabel 1: Antal helårsmodtagere af sociale ydelser (tusinde modtagere) (ekskl. folkepension) Midlertidige ydelser: Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge/barsel Kontanthjælp/revalidering Aktivering, jobtilbud Varige ydelser: Førtidspension Efterløn/overgangsydelse I alt Procent af årige... 6,6 % 10,1 % 18,1 % 25,1 % 24,7 % Kilde: Det Økonomiske Råd: Diskussionsoplæg til møde i Det Økonomiske Råd. Maj I 1960 var der kun helårspersoner, der modtog forskellige sociale ydelser, og det svarede til knap 7 % af befolkningen i alderen år. I 1960 var den største enkeltydelse modtagere af førtidspension, efterfulgt af kontanthjælp/revalidering og arbejdsløshedsdagpenge. Der var næsten ingen modtagere af sygedagpenge, mens aktivering og efterløn slet ikke fandtes. Selvom det var økonomisk gode tider i 1960, så skyldes det meget begrænsede antal indkomstoverførselsmodtagere, at den danske velfærdsstat ikke var særligt udbygget og ikke omfattede så mange mennesker. Der var ikke ret mange ordninger, og det var svært at opnå dem. 5

8 I 1970 steg procentdelen af de årige, der modtog sociale ydelser til 10 %, i 1980 var den steget til 18 %, og i 1990 var den oppe på 25 %, og der har den nogenlunde holdt sig siden dog med visse konjunkturbevægelser i 1990 erne. Man kan se, at der er tale om stigninger over hele linjen, men især skal man lægge mærke til de nye ydelser, som er kommet til det gælder især efterlønnen og aktiveringsordningerne, men også at mange flere har ret til arbejdsløshedsdagpenge og syge-/barselsdagpenge. I perioden foregik den store transformation, hvor næsten alle kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Familierne blev afhængige af to indkomster, og der blev etableret daginstitutioner, plejeinstitutioner osv. Alt sammen på ca. 20 år. Nu er det normale, at man enten er på arbejdsmarkedet eller modtager en social ydelse. Tabel 2: Antal helårsmodtagere af sociale ydelser * Midlertidige ydelser: - Tusinder - A-dagpenge** Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Fleksjob Aktivering Orlovsydelser Varige ydelser: Førtidspension Efterløn/overgangsydelse I alt Procent af årige... 25,0 % 26,5 % 25,1 % 22,2 % 25,4 % * Skønnede tal ** Inkl. ledighedsydelse Kilde: Social Årsrapport 2010 De seneste års udvikling kan følges i tabel 2, hvor en mere detaljeret opgørelse over de forskellige ydelser er vist for perioden , Opgørelsen omfatter ikke de ca modtagere af folkepension og omfatter alene de årige opgjort i helårsmodtagere. Tabel 2 viser, at antallet af ydelsesmodtagere toppede i 2003, hvor helårsmodtagere i alderen år modtog en offentlig forsørgelsesydelse. Det svarede til 26,5 % af befolkningen i den aldersgruppe. I perioden faldt tallet med ca helårsmodtagere. I de senere år er tallet steget igen, så det i 2010 skønsmæssigt ligger på , svarende til 25,4 % af alle de årige. 6

9 Man kan konstatere, at der i perioden har været et fald i de arbejdsmarkedsrelaterede ydelser a-dagpenge og kontanthjælp mens der har været en stigning i indkomstoverførsler direkte relateret til helbredsmæssige forhold sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. Det seneste år har der imidlertid været en stigning i arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og aktivering som følge af krisen. Det fremgår af tabel 2, at 42 % af modtagerne i 2010 modtog varige ydelser, dvs. førtidspension eller efterløn, mens 58 % modtog forskellige midlertidige ydelser 1.2 Stigende tilgang til arbejdsmarkedet Udviklingen i de sidste år har været karakteriseret ved, at en stadig stigende andel af personerne i de erhvervsaktive aldersgrupper har ønsket at komme på arbejdsmarkedet. Der har over hele perioden været en stigning i erhvervsfrekvenserne og i antallet af personer i arbejdsstyrken. I perioder har der været tale om en samtidig stigning i både antal beskæftigede, i antal arbejdsløse og en stigning i antal personer på offentlig forsørgelse. Når det har været muligt at opleve en stigning på alle fronter, skyldes det blandt andet den demografiske udvikling, hvor antallet af personer i de erhvervsaktive aldersgrupper har været stigende i hele perioden. Der har været tale om en særlig kraftig vækst i starten af 70 erne og frem til første del af 80 erne, og en yderligere, men knap så kraftig stigning, som fandt sted i perioden fra slutningen af 80 erne til begyndelsen af 90 erne. Den dramatiske stigning i antallet af personer på indkomstoverførsler skal ses i relation til den demografiske udvikling. Det er ikke mindst på denne baggrund, at der i det følgende er valgt at se på udviklingen ikke i antal personer, men på udviklingen i andele af den erhvervsaktive befolkning. Det vil sige se, hvordan den samlede gruppe af årige er fordelt på henholdsvis, hvor stor en del der er i beskæftigelse, og hvor stor en del der er modtagere af indkomstoverførsler. Da fremkommer et helt andet billede (se figur 1). 7

10 Fordeling af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra Familieforsørgelse 80 Offentlig forsørgelse Beskæftigede Anskuet på denne måde har der over de seneste år ikke været de store ændringer i forholdet mellem den andel, som har været i beskæftigelse og som vi vil betegne som selvforsørgende og den andel som ikke har været i beskæftigelse de forsørgede. På trods af ændringerne på arbejdsmarkedet og de mange svingninger i økonomien samt en demografisk udvikling med en stadig stigende andel årige, kan det konstateres, at der stort set har været en jævn udvikling i beskæftigelsesfrekvensen. Der har været tale om svingninger, men beskæftigelsesprocenten har stort set bevæget sig omkring 75 %. 1.3 Integrations- og udstødningsprocesser Det interessante i denne periode er de forandringer og de bevægelser, som er foregået til og fra arbejdsmarkedet. Det har været karakteriseret af samtidige integrations- og udstødningsprocesser. Den største integrationsproces har været inddragelsen af kvinderne på arbejdsmarkedet. Fra at den store del af de gifte kvinder var hjemmegående med en række funktioner knyttet til den samlede forsørgelse af familien, meldte de sig på arbejdsmarkedet og indledte en langsom og konstant proces: kvindernes overgang til lønarbejde. 8

11 Med krisen i midten af 70 erne sætter udstødningsmekanismerne og udelukkelsesmekanismer i forhold til de unge igennem. Selvom der oprettes nye job, overstiger antallet af nedlagte job denne stigning. Arbejdsløsheden begynder at stige. Arbejdsmarkedsvilkårene og specielt de tilbagevendende kriser har i de sidste tyve år været baggrunden for kraftige ændringer specielt i udstødningsprocesserne og vist sig i form af stigningen i langtidsarbejdsløse, stigningen i førtidspensionister og stigningen i sygedagpengemodtagere. I perioden er der sket et fald i arbejdsløsheden på grund af den stigende beskæftigelse, men en samtidig stigning i tilgangen til helbredsbegrundede ydelser: sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, og førtidspension. Andelen af beskæftigede nåede sit højeste i 2008 (beskæftigelsesfrekvens på 77,4 %), men er faldet igen i 2009 til 75,6 %. De mange bevægelser ud af og ind på arbejdsmarkedet har betydet, at stort set alle, der i dag befinder sig i de erhvervsaktive aldersgrupper, på et eller andet tidspunkt har været selvforsørgende i kortere eller længere tid, på nær de helt unge, som endnu ikke har opnået fodfæste på arbejdsmarkedet. 1.4 Fra familieforsørgelse til offentlig forsørgelse Forandringerne på arbejdsmarkedet og i velfærdssystemerne har betydet, at der er sket en dramatisk ændring for den andel, som ikke er i beskæftigelse. De lidt under 25 % i de erhvervsaktive aldersgrupper, som i dag ikke er i beskæftigelse, er stort set alle i løbet af perioden på forskellige tidspunkter overgået til at blive forsørget på en af de mange forskellige offentlige indkomstoverførsler. Hver enkelt persons proces i forhold til eller væk fra arbejdsmarkedet samt tildelings- og udmålingskriterierne for de enkelte indkomstoverførsler er baggrunden for, at nogle personer i dag er på kontanthjælp, andre er i dagpengesystemet, og andre igen modtager førtidspension eller er på efterløn. Der har været tale om en omstillingsproces af velfærdssamfundet. Hvor den store andel af de ikke-beskæftigede i 60 erne og begyndelsen af 70 erne var gifte hjemmegående kvinder, som opfyldte funktioner i relation til forsørgelsen, er den store andel af de ikke-beskæftigede i dag personer, som er arbejdsløse, syge, og personer med nedsat erhvervsevne. Der er tale om en meget forskellig gruppe af personer. Nogle er unge og på vej ind på arbejdsmarkedet, andre ældre, som er udstødt fra arbejdsmarkedet. Nogle er arbejdsløse eller sygdomsramt. Deres fælles karakteristika er, at de i forhold til deres forsørgelse modtager indkomstoverførsler fra det offentlige, og at hverdagslivet er karakteriseret ved en manglende kontakt til arbejdsfællesskaber og ofte til andre sociale 9

12 fællesskaber og med helbredsmæssige problemer. Derudover er de karakteriseret ved at være indrulleret i og med stærke bindinger til det offentlige system via tilknytning til social- og sundhedsforvaltning, arbejdsformidling, sundhedssystemet, skattevæsenet m.m. Der har været tale om en periode, hvor andelen af de ikke-beskæftigede stort set har været konstant, men hvor hovedparten af de ikke-beskæftigede tidligere var forsørget af familien (især som gifte kvinder), er stort set alle de ikke-beskæftigede i dag offentligt forsørgede. 10

13 2 Indkomstuligheder - forbrugsmuligheder 2.1 Lighed i velfærdssamfundet Et af målene i udviklingen af velfærdssamfundet har været at skabe større lighed med henblik på at give alle de bedst mulige vilkår for at skabe sig en god tilværelse. Lighedsmålsætningen har været et tilbagevendende tema i udviklingen af velfærdssamfundet og indtaget en central rolle i velfærdsdebatten. Det skyldes den klassiske interesse for, hvordan det samlede produktionsresultat eller landets rigdom bliver fordelt på befolkningsgrupper og interessen for sammenhængen mellem vækst og fordeling. Det var da også dette tema, som var bevæggrunden for lighedsdiskussionen for snart 40 år siden i kølvandet på debatbogen Velstand uden velfærd. Tidligere socialminister Bent Hansen, som dengang var journalist på Aktuelt, satte med bogen spørgsmålstegn ved, om den vækst, der havde været i samfundet, var kommet de dårligt stillede til gode. Svaret var nej. Der var sket en øget velstand, men ingen velfærd forstået på den måde, at forskellen mellem rige og fattige var blevet mindre. Bent Hansen formulerede det på denne måde: Danmark består af knap 5 millioner mennesker, men selvom dette tal kun er en lille klat midt i et menneskehav, der befolker jorden, så går der afgrundsdybe skel på kryds og tværs ned gennem befolkningen. De er ikke udryddet trods den enorme velstandsstigning, der er sket, siden industrialiseringen satte ind ved slutningen af forrige århundrede. (Hansen, 1969) Selvom adgangen til data var sparsom, lykkedes det Bent Hansen på baggrund af en beskrivelse af såvel de rige som de dårligst stillede at give et overbevisende billede af et velstandssamfund med store uligheder. Temaet vækst og fordeling gik igen i den seneste omfattende ulighedsdebat fra 2005, hvor daværende socialminister Eva Kjær Hansen fremkom med følgende synspunkt Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større for det skaber dynamik i samfundet. Et kontroversielt synspunkt i strid med den grundlæggende opfattelse bag velfærdstanken båret af ideen om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, og at velfærdssystemet skal måles på, hvordan de dårligst stillede har det. Der er ikke klarhed på, hvordan sammenhængen er mellem ulighed og vækst. Nyere forskning tyder dog på, at der er en sammenhæng mellem vækst og fordeling på den måde, at lande med større lighed også har de bedste vækstmuligheder, eller at høj ulighed hænger sammen med mindre vækst (Det Økonomiske Råd, 2001). Derudover viser international forsk- 11

14 ning baseret på sammenligninger af forskellige lande, at lande med større lighed alt andet lige er karakteriseret ved større social mobilitet og mindre social uro og derved bedre udviklingsmuligheder. Ikke kun på det samfundsmæssige plan er der fordele ved større lighed, men det gælder også for de enkelte samfundsborgere, idet øget økonomisk lighed på tværs af de øvrige uligheder i helbred, uddannelse m.m. vil give mere lige muligheder. Politisk har der været lagt vægt på at opnå en større lighed i samfundet. Ikke mindst via den offentlige sektors omfordelende politik er det lykkedes at skabe et samfund karakteriseret ved mindre økonomisk ulighed end i de lande, vi normalt sammenligner os med. 2.2 Den økonomiske ulighed Der er en lang tradition for at se på fordelingen af indkomsterne i samfundet. Indkomst og til dels formuefordelingen har været væsentlige indikatorer i belysningen af ulighederne i samfundet og indgået som de væsentligste elementer i politiske diskussioner omkring ulighed. Det skyldes for det første den banale konstatering, at i et samfund, hvor penge spiller en afgørende rolle for udveksling af varer og tjenester, vil der være en nøje sammenhæng mellem den enkelte person eller families materielle leveniveau og mængden af kroner, som personen eller familien har til disposition det vil sige indkomsten eller de økonomiske ressourcer. Størrelsen af indkomsten (og formuen) har således betydning for den enkelte families materielle forbrug, boligforbrug m.v. eller mere præcist udtrykt den enkelte persons eller families forbrugsmuligheder. Økonomiske forskelle afspejler forskelle i de enkelte personer og familiers muligheder og livschancer. Med henblik på opnåelse af lige muligheder er det derfor vigtigt at følge udviklingen i de økonomiske forskelle. Dette gøres bl.a. ved at se på udviklingen i uligheden af forbrugsmuligheder. For det andet er der i den politiske debat megen fokus på indkomstfordelingen. Ved overvejelser om større ændringer i skattesystemet eller indkomstoverførslerne spiller effekten på indkomstfordelingen en stor rolle. For det tredje skyldes det, det forhold, at specielt, hvad angår folks indkomster, har der været adgang til tilgængelige data. I Danmark har der som i flere andre lande på et tidligt tidspunkt foreligget indkomstoplysninger fra opgørelser til brug for skatteindbetalinger. Med baggrund i de opgjorte skatteindkomster har det været muligt statistisk at belyse fordelingen af indkomster og også foretage sammenligninger lande imellem selvom det skatteorienterede datamateriale langt fra altid var sammenligneligt. Der er således en lang tradition for at opgøre fordelingen af indkomsterne, selvom det statistiske materiale langt fra har været gearet til fordelingsana- 12

15 lyser. Hvad angår danske forhold, er det karakteristisk, at Danmarks Statistik først i løbet af 80 erne får etableret en egentlig fordelingsorienteret indkomststatistik. I dag foreligger der både nationalt, men også i EU, OECD og FN, statistisk materiale, der er fordelingsorienteret, og der foreligger da også mere systematiske opgørelser af indkomstfordelingen og sammenligninger lande imellem. Hvad angår indkomstfordelinger er der etableret et specielt center, Luxembourg Income Study, som har specialiseret sig i indsamling af sammenlignelige indkomstdata fra en række vestlige velfærdssamfund med henblik på sammenlignelige studier af uligheden og udviklingen i indkomstfordelingen. 2.3 Indkomstuligheder forbrugsmuligheder Der er mange forskellige måder, man kan belyse fordelingen af indkomsterne på. En er at se på de indtjente indkomster fra arbejdsmarkedet de primære indkomster. Det vil sige løn og overskud af virksomhed. En anden er at se på de samlede økonomiske ressourcer den enkelte person eller familie råder over både i form af indkomst og formue. En tredje er at se på de samlede indkomster, som omfatter både primære indkomster og indkomstoverførsler fra det offentlige minus skat, som angiver de forbrugsmuligheder, den enkelte familie har til privat forbrug og opsparing. Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved, at vi solidarisk indbetaler skat til det offentlige, som så til gengæld stiller en række ydelser til rådighed både i form af indkomstoverførsler og sociale serviceydelser. Der foregår derved en omfordeling af indkomsterne i samfundet, både hvad angår de skatter, der indbetales til kommuner og stat, og via den måde det offentlige anvender skattekronerne. Det gælder til uddannelser, til sundhedsvæsenet, m.v. og til indkomstoverførsler i form af dagpenge og kontanthjælp til personer, som er arbejdsløse, syge eller ramt af sociale begivenheder, i form af førtidspension og efterløn til personer uden for arbejdsmarkedet, og i form af pensioner til personer der er 65 år og derover. Derudover er der indkomstoverførsler til børn i form af børnefamilieydelse, og boligsikring til personer og familier som har en høj husleje i forhold til deres indkomst. Der er derfor knyttet en særlig interesse til at se på indkomstfordelingen efter det offentliges påvirkning af folks indkomster. Figur 1 giver en oversigt over, hvordan de forskellige indkomstelementer hænger sammen. Primærindkomsten afspejler indkomst fra deltagelsen på arbejdsmarkedet og besiddelsen af kapitalgoder, også benævnt markedsindkomsten. Tillægger man hertil de indkomstoverførsler, som den enkelte modtager fra det offentlige, har man den samlede indkomst. 13

16 Figur 2: Oversigt over forskellige indkomstbegreber Løn Selvstændig erhvervsindkomst Kapitelafkast Primær indkomst Indkomstoverførsler Indkomstskatter Offentlige serviceydelser Disponibel indkomst Forbrug + opsparing Indirekte skatter Formueændringer (kapitalgevinster/tab) Fratrækker man så de direkte skatter, som indbetales til det offentlige, til stat og kommune, får man den disponible indkomst. Den disponible indkomst omfatter i princippet alle indkomster minus betalte direkte indkomstskatter, og angiver det beløb, den enkelte person og familie råder over til privat forbrug og opsparing. Den disponible indkomst angiver de private forbrugsmuligheder. Vil man belyse de samlede forbrugsmuligheder er der en række yderligere forhold, som må inddrages i analysen. Det gælder formueforhold og ændringer i formueforholdene i form af kapitalgevinster og kapitaltab, indirekte skatter og afgifter samt brugen af offentlige serviceydelser i form af børnepasning, uddannelser, ældrepleje, m.v. I den følgende analyse af indkomstulighederne vil der blive lagt vægt på belysning af forbrugsmulighederne, først og fremmest de private forbrugsmuligheder i form af ulighederne i den disponible indkomstfordeling. Hvordan ser billedet ud i Danmark, og hvordan er billedet sammenlignet med andre lande? Dernæst vil vi se på udviklingen i uligheden af forbrugsmuligheder og inddrage elementer af øvrige forhold, som påvirker forbrugsmulighederne. 14

17 2.4 Den disponible indkomstfordeling Den følgende belysning af indkomstfordelingen er primært baseret på Danmarks Statistiks familie- og personstatistik omfattende hele befolkningen. Der ses udelukkende på familieindkomster, dvs. de samlede indkomster som tilfalder familien, både i form af løn og indkomst fra selvstændig virksomhed, kapitalindkomster og samtlige offentlige indkomstoverførsler, fx både dagpenge, boligydelse og børnefamilieydelse. Fordelingen af de disponible indkomster udtrykker fordelingen af de indkomster, familierne har tilbage efter at have betalt skat. Til at belyse uligheden i fordelingen af indkomsterne benyttes forskellige fordelingsmål. Til grund for de fleste af disse mål ligger en sortering af personer og familier efter størrelsen af deres indkomst. Fordelingen af indkomsterne belyses ved at inddele familierne efter stigende indkomst i ti lige store dele (deciler). Derefter ses på, hvor stor en andel de enkelte grupper har af den samlede indkomst. Har hver gruppe 10 % af indkomstmassen, vil der være tale om en ligelig fordeling af indkomsterne. Et ofte anvendt mål for uligheden i indkomstfordelingen er den maksimale udjævningsprocent, som angiver, hvor stor en del af indkomsterne der skal omfordeles for at opnå en ligelig indkomstfordeling. Tabel 3: Den disponible indkomstfordeling Procentvis fordeling af indkomstmassen Familier Indkomst Enlige Par Alle Procent 1.decil... 2,6 3,7 1,5 2.decil... 5,7 5,7 4,1 3.decil ,9 5,1 4.decil... 7,7 8,0 6,2 5.decil... 8,5 8,9 7,4 6.decil... 9,5 9,8 8,9 7.decil... 10,7 10,7 11,0 8.decil... 12,1 11,7 13,7 9.decil... 14,0 13,3 16,4 10.decil... 22,0 21,1 25,7 Maks. udjævningsprocent... 18,8 16,9 26,8 Kilde Danmarks Statistik; Indkomster 2005 I tabellen er den disponible indkomstfordeling for 2005 opgjort. Indkomstmassen er fordelt på de enkelte decilgrupper, som er ordnet efter størrelsen af indkomst. Som det fremgår, har de 10 % af alle familier med de laveste indkomster 1,5 % af indkomstmassen, mens de 10 % med de højeste indkomster har 25,7 % af indkomstmassen. 15

18 Uligheden i indkomstfordelingen er udtrykt ved den maksimale udjævningsprocent, der siger, at for at opnå fuld lighed skal der omfordeles 26,8 % af indkomstmassen for, at der er en lige indkomstfordeling. Gini-koefficienten er et andet anvendt mål for indkomstuligheden. Ginikoefficienten viser også, hvor stor en del af indkomsterne der skal omfordeles for, at der er fuld lighed. Den kan antage værdier mellem 0 og 1, og jo mindre gini-koefficienten er, jo mindre er uligheden i samfundet. Et tredje mål der ofte anvendes internationalt er forholdet mellem indkomstmassen for de 10 % eller 20 % med de største indkomster og den samlede indkomst hos de 10 % eller 20 %, der har de laveste indkomster. Dette forhold kan man kalde Ration 90/10 eller Ration 80/20. Et fjerde mål er risikoen for fattigdom, som angiver andelen af personer og familier, som har under 50 % eller 60 % af medianindkomsten, hvor medianindkomsten er den indkomst, som kan karakteriseres ved at være den midterste indkomst dvs., at 50 % af gruppen har indkomster, som er lavere, og 50 % har en indkomst, som er højere. 16

19 3 Ulighed og omfordeling i OECD-lande Ser man på uligheden i indkomstfordelingen i forhold til andre lande, er Danmark sammen med de øvrige nordiske lande placeret som et af de mest lige samfund, når man ser på uligheden i de disponible indkomster. I en opgørelse for sammenlignelige lande fra omkring 2000 ligger Danmark bedst med hensyn til uligheden i indkomstfordelingen. De nordiske lande samt Holland, Østrig og Tjekkiet er stort set på samme niveau. Lande som ligger under OECD-gennemsnittet er lande som Italien, Portugal og Polen. En af årsagerne til, at de nordiske lande ligger i den bedre ende, er indretningen af en stor offentlig sektor med en relativ god og bred dækning af indkomstoverførsler, der sikrer en indkomst ved manglende mulighed for selvforsørgelse samt elementer af progressive skatter. 17

20 Tabel 4: Gini-koefficienter for henholdsvis primære indkomster (markedsindkomster) og disponible indkomster i udvalgte OECD-lande, samt decilration 90/10. Omkring år 2000 Gini-koef. Primær indkomst Gini-koef. Disponibel Indkomst Reduktion i gini-koefficient Decilration 90/10 Danmark Finland Holland Norge Sverige Tjekkiet Tyskland Rumænien Schweiz Polen Canada Australien England USA Kilde: Luxembourg Income Study, Working Paper no. 458, April 2007 Ser vi på indkomstfordelingen opgjort på baggrund af de primære indkomster (markedsindkomsterne) altså inden påvirkningen af den offentlige sektor, er der forskelle mellem landene. Lande som Finland, Norge og Holland har de relativt mindste gini-koefficienter, når vi ser på markedsindkomsterne. De største uligheder i markedsindkomsterne ser vi i England og Polen. Ser vi derimod på de disponible indkomster, sker der den største reduktion i uligheden i Danmark og Sverige, og den mindste reduktion sker i USA og Schweiz. Uligheden i de disponible indkomster er derfor mindst i Danmark og i de nordiske lande, mens vi se de største uligheder i USA og England. Det gælder både, når vi ser på gini-koefficienten og decilration 90/10. De seneste opgørelser fra OECD 2008 belyser landenes situation i midten af Forskellen mellem landene er den samme, men opgørelser ser mere konkret på indkomstoverførslerne betydning for uligheden i indkomstfordelingen. Ser man på betydningen af indkomstoverførslerne, kan man se, at det specielt er lande som Sverige, Belgien og Danmark, hvor indkomstoverførslerne bidrager til en formindskelse af ulighederne, målt ved koncentrationskoefficienten. 18

21 OECD ser også på sammenhængen mellem reduktionen i indkomstfordelingen grundet de offentlige indkomstoverførsler og de direkte skatter og uligheden i det enkelte land. Er det de lande, som står for den største reduktion, som har de mindste uligheder i indkomstfordelingen, eller er det omvendt? 19

22 Figuren ovenfor viser med alt tydelighed, at det er de lande med den største reduktion af uligheden grundet den omfordeling, som foregår via de offentlige indkomstoverførsler og de direkte skatter, som har de mindste uligheder. Det gælder fx Danmark og Sverige. Mens lande, hvor omfordelingen er lille, har de største uligheder. Det gælder fx USA og Korea. OECD har ikke alene undersøgt, hvor meget indkomstoverførslerne og skatterne påvirker uligheden i indkomstfordelingen, men også i hvor stort et omfang denne omfordeling tilfalder de laveste indkomstgrupper i indkomstfordelingen, her defineret som de 20 % med de laveste indkomster. Analysen viser, at det specielt er lande som Østrig, Belgien, Danmark og Sverige, hvor der er tale om en omfordeling, som er karakteriseret ved, at en stor andel tilfalder dem, som har de 20 % laveste indkomster. For Danmarks vedkommende skyldes denne omfordeling, at specielt en meget stor del af indkomstoverførslerne tilfalder de laveste 20 %. 20

23 21

24 22

25 4 Indkomstoverførslerne og betydning for fattigdom Fattigdom defineret i OECD og EU er den andel, som ligger under 50 % eller 60 %-grænsen i forhold til medianindkomsten. I OECD opererer man med 50 %-grænsen, mens man i EU anvender 60 %-grænsen for det, man kalder folk i risiko for fattigdom. Set i forhold til de øvrige EU-lande ligger andelen af fattige i Danmark i den nedre ende. Opgjort ved 60 %-grænsen er andelen af fattige 12 %, mens gennemsnittet for EU-landene ligger på 16 %. Som det fremgår, er der store forskelle EU-landene imellem. Som det fremgår ligger en række lande med andel på omkring 12 %, som er i risiko for fattigdom, og en række lande ligger under Danmark fx lande som Tjekkiet, som har den laveste andel på 8 %, men også lande som Frankrig, Ungarn, Østrig og Holland. For en yderligere belysning af fattigdommen kan man se på dybden af problemet fattigdomsgabet ved at se på grænsen for 60 %-grænsen sat i forhold til medianindkomst for dem, der ligger under grænsen. Er forskellen mellem husstandene i risiko for fattigdom stor, er der tale om et stort fattigdomsgab og omvendt. 23

26 Som det fremgår, er fattigdomsgabet for EU-landene gennemsnitligt på 25 %, men forskellene mellem landene er mærkbar. I Danmark er fattigdomsgabet på 18 % og fx Sverige og England på 20 %. Fattigdomsgabet er mindst i Finland, som ligger på 15 %. Hvad betyder indkomstoverførslerne for andelen af fattige i EU-landene? Det fremgår af tabel 5 nedenfor. Ser man på andelen af risikofattige i EUlandene før indkomstoverførsler (her inklusive pensioner) fremgår det, at forskellene mellem EU-landene ikke er så store. Man kan sige, at markedskræfterne stort set påvirker landene på samme måde, forstået på den måde, at andelen af risikofattige ikke er så forskellig. Ser man derefter på andelen af risikofattige efter, at der er taget højde for alle indkomstoverførslerne, dvs. at de disponible indkomster også omfatter indkomstoverførslerne, er der store forskelle EU-landene imellem, hvad angår andelen i risiko for fattigdom. Bortset fra Tjekkiet og Letland spænder forskellene fra 10 % til noget over 20 %, som ligger under 60 %-grænsen i de enkelte lande. Fx i Danmark ligger andelen på ca. 12 %, som har en disponibel indkomst under 60 %-grænsen, mens andelen for gennemsnittet af EU-landene ligger på ca. 17 %. I tabel 5 nedenfor er angivet andelen i risiko for fattigdom før og efter indkomstoverførsler (ekskl. pensioner) for Samtidig er angivet den procentvise reduktion i andelen. Det fremgår her, at indkomstoverførslerne har stor betydning især i Ungarn, hvor andelen falder med 60 %, men også i de nordiske lande betyder indkomstoverførslerne en stor del, idet der sker en 24

27 reduktion i andelen i risiko for fattigdom med 59 % i Sverige, 58 % i Norge og 57 % i Danmark. Tabel 5: Andelen af personer i risiko for fattigdom i EU-medlemslandene før og efter indkomstoverførsler Fattigdomsrisiko før indkomstoverførsler Fattigdomsrisiko efter indkomstoverførsler % Reduktion Belgien (BE) Bulgarien (BG) Tjekkiet (CZ) Danmark (DK) Tyskland (DE) Estland (EE) Irland (IE) Grækenland(EL) Spanien (ES) Frankrig (FR) Italien (IT) Cypern (CY) Letland (LV) Litauen(LT) Luxembourg (LU) Ungarn (HU) Malta (MT) Holland (NL) Østrig (AT) Polen (PL) Portugal (PT) Rumænien (RO) Slovenien (SI) Slovakiet (SK) Finland (FI) Sverige (SE) England (UK) Island (IS) Norge (NO) EU 27 lande EU 15 lande EU 25 lande Kilde: Fattigdom i EU-landene, CASA 2010 Både i EU og OECD peges der på indkomstoverførslerne som midlet til at nedbringe fattigdommen. Ikke overraskende fremhæver både EU og OECD de nordiske lande med universelle ydelser, der dækker bredt for sociale begivenheder, arbejdsløshed, sygdom, handicap m.v. 25

28 Som man kan se af ovenstående figur, er det de nordiske lande, som i størst omfang reducerer andelen af fattige pga. indretningen af indkomstoverførslerne. Som det fremgår reduceres andelen i risiko for fattigdom med 60 % i Sverige og 57 % i Danmark, mens lande som Italien og Spanien reduceres med mindre end 20 %. For alle EU-lande er reduktionen på 33 %. De øvrige EU-lande kan bringe andelen af fattige ned med en bedre indretning af indkomstoverførslerne. Modsat gælder det, at en svækkelse af indkomstoverførsler vil føre til stigning i fattige. Det fremgår af EU s tal, at Danmark har haft en stigning, fordi den reduktion, der har været via indkomstoverførslerne, er blevet svækket. I 2000 var påvirkningen oppe på 63 %, og i 2008 er den 57 %. 26

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing Overførselsindkomster Tema Af Jan Plovsing 1. Hvad er overførselsindkomster? Som led i udbygningen af velfærdsstaten er der gennem en årrække skabt mange muligheder for at modtage pengeydelser fra det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere