Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48"

Transkript

1 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som sild, makrel, brisling og lodde m.v. Et historisk tilbageblik På verdensplan er notfiskeri meget udbredt. Lige fra de udhulede kanoer på Afrikas Vestkyst til nogle af de største fiskefartøjer i verden fiskes der med not. Notfiskeri er mest udbredt i tropiske farvande, hvor man fisker efter bl.a. tunfisk og makrel. Den tidligste viden om fiskeri med not stammer fra Amerika. Fiskere på Amerikas østkyst indførte notfiskeri omkring 1820 erne. I løbet af århundredet bredte notfiskeriet sig. Bl.a. til det japanske fiskeri, fiskeriet i Middelhavet og til det nordeuropæiske sildefiskeri. I Skandinavien var det svenske fiskere, der brugte metoden først. Omkring 1900 begyndte de norske fiskere også at fiske med not. Igennem tiderne har der været forskellige måder at bruge noten på. De første not blev brugt fra et enkelt fartøj. Noten blev roet ud af fartøjets ene robåd og halet om bord i den igen. Senere brugte fiskerne to robåde til at ro hver sin halvdel af noten ud. I de første noter var fiskeposen placeret i midten af noten der, hvor fiskene også blev samlet. I begyndelsen blev alt arbejde både udsætning, snurpning og indhaling gjort med håndkraft. Det var nødvendigt med mand til arbejdet. De norske fiskere fandt hurtigt ud af, at noten var et effektivt redskab. Det kunne bruges til fiskeri efter flere forskellige fiskearter bl.a. sild, brisling, torsk, makrel og tunfisk. Der blev 3.1 Notfartøj med noten ude Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

2 Kapitel 3 side 49 udviklet forskellige nottyper, og de var meget forskellige i størrelse. Fra silde-not på 300 meter x 70 meter til tun-not på 800 meter x 90 meter. De danske og tyske fiskere brugte metoden til fiskeri efter sild i Østersøen. I 1914 var der omkring 600 skandinaviske fartøjer, der fiskede med not. Først efter anden verdenskrig begyndte den tekniske revolution for notflåden. Først indførte fiskerne et nyt system til indhaling og udsætning af noten. Derefter kom asdicen, lige efter kom kraftblokken og til sidst de syntetiske materialer til nettet i noten. Fiskerne brugte tidligere forskellige metoder til at finde de store stimer. Fuglene var en stor hjælp til at finde stimerne i overfladen. Fiskerne kiggede også efter tegn i overfladevandet. Det kunne være små bobler fra fiskene eller olielignede pletter i havoverfladen. For at finde de fiskestimer, der stod dybere i vandet, brugte de en vandkikkert. Det er en lang trækasse med glas i den ene ende eller en metaltråd med et blylod i den ene ende. Når blyloddet blev sænket ned i vandet, kunne fiskerne mærke vibrationerne fra de fisk, der stødte mod tråden. De nye kunstmaterialer, man brugte til at fremstille noten, betød også, at noten kunne laves meget større. De moderne norske og islandske fartøjer havde stor succes med fiskeriet, og landede store fisk specielt sild i danske havne. Men det varede længe, før danske fiskere tog fiskeriet til sig. Først i begyndelsen af 70 erne blev de første fartøjer indkøbt. I dag er der kun danske notbåde i Hirtshals. De fartøjer hører til blandt de største i dansk fiskeri. Nottyper Noten bliver tilpasset efter den fiskeart, der fiskes og det fartøj, der bruger noten. Noten bliver også bygget efter lokale traditioner forskellige steder i verden. Næsten alle fiskere vil gerne fiske forskellige fiskearter med sin not. Også selvom fiskeren bestiller en not, der passer til det fiskeri, han fisker mest. Derfor er det lidt forkert at kalde noterne for bestemte not-arter som f.eks. tunnot, sildenot, makrelnot, loddenot osv. De norske fiskere var de første til at bruge Asdic til kommercielt fiskeri. Asdicen blev brugt under anden verdenskrig til at finde ubåde. Efter en ombygning kunne instrumentet bruges til at finde fiskestimer. I begyndelsen af 60 erne blev kraftblokken en del af fiskeriet. Det betød at store dele af det norske og islandske notfiskeri blev lagt helt om. Nu kunne noten bruges i dårligere vejr. Man havde ikke brug for så mange mand til arbejdet om bord som tidligere. Faktisk gik den udvikling så hurtigt, at 450 notkuttere fik kraftblok i løbet af fire år!

3 Kapitel 3 side Forskellige former på noter Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

4 Kapitel 3 side 51 Der er nogle ting, som vodbinderen og fiskeren tager hensyn til, når noten skal designes: Notens længde generelt skal en not ikke være kortere end 15 x bådens længde. Fiskeren bestemmer notens længde udfra sin viden om fiskeartens evne til at svømme. En fiskeart, der svømmer hurtigt som f.eks. tun kræver en meget lang not. Notens dybde. Fiskeren kender de dybder, fiskearten kan findes på. Han prøver at designe sit not så dybt, at det også kan nå de fiskestimer, der står dybere. Notens maskestørrelse. Maskerne skal have en bestemt størrelse, så der ikke er stikkere i noten. En maskestørrelse, der er for lille, vil give for meget modstand under indhalingen. Noten kan deles i flere kategorier Små noter. De små noter er mindre end 100 meter lange. Inden for denne kategori findes der noter, der bliver brugt til fangst af levende agn og noter, der bliver brugt til forskelligt videnskabeligt arbejde. De noter har normalt meget små masker. De kan hales manuelt af en til to mand. Noter brugt af kystfiskere bruges meget i fiskeriet på Vestafrikas kyst og ved den indiske kyst. De er fra 150 m op til 450 m lange. Skandinaviske noter er normalt omkring 600 meter lange. Noterne er meget dybe og designet, så de kan hales over kraftblokken. Not til fiskeri efter tun findes i mange størrelser fra 750 m op til over 2 km i længden. Japansk not findes i rigtig mange typer. Nogle er endda meget specielle i opbyg ningen. I det japanske fiskeri findes noten i alle størrelser. Det japanske fiskeri er meget alsidigt i forhold til størrelser af både, fiskearter og måder at håndtere noten på. Her vil vi beskrive de noter, der bruges i det skandinaviske fiskeri og noterne der bruges efter tun. De noter der bruges af danske fiskere er meget almindelige, når det gælder længde og dybde. Noterne er omkring 800 m lange og 200 m dybe. Noterne koster omkring 2,5 millioner kroner stykket. Derfor er der ikke den store lyst til at prøve sig frem med forskellige noter. Ingen noter er fuldstændig ens. Hver enkelt not bliver lavet efter den enkelte fiskers ønsker. De danske notkuttere er meget forskellige i størrelsen, men fisker med samme størrelse not. De mindste fartøjer har mindre kraft til at håndtere noten. Derfor må de bruge større maskestørrelser i dele af noten. De danske notbåde har som regel to noter. En til sildefiskeri om sommeren, og en til makrelfiskeri i vinterperioden. Forskellen mellem de to typer not ligger i styrken. I sildenoten er buset lavet af tyndere materialer, og der er mindre vægt på undertællen. Noten til makrel er lavet af tykkere materialer, fordi der er større pres på buset under fiskeriet. Det større pres skyldes: Vejret er generelt dårligere i vinterperioden Makrellen er tungere og står dybere end silden. I Norge er mange notkuttere gået over til at bruge noter med sekskantede masker såkaldte hexamasker. De giver nogle fordele for vægten, og gør notens synkehastighed bedre. Nettene har ingen knuder. Danske notkuttere bruger ikke den slags noter. De synes ikke, at nettets styrke er god nok. I mange år er der drevet meget fiskeri efter tun i verdenshavene. En af metoderne til at fange tun er noten. Noten bruges i fiskeri efter tun over hele verden. I dette fiskeri findes nogle af de største og mest moderne notfartøjer.

5 Kapitel 3 side 52 Sådan drives notfiskeri Generelt kan man sige, at fiskeren omringer en stime fisk med noten. Han fanger fisken ved at lukke notens bund og hale så meget af noten ind, at fisken»tørrer«op og kan pumpes om bord. Det vigtigste redskab, notfiskeren bruger til at finde fisken, er sonaren. Sonaren virker næsten som et ekkolod. Det søger i vandområdet omkring skibet. Med sonaren kan fiskeren få retning, dybde og afstand til f.eks. en fiskestime. Han kan også få et lydbillede af stimen. Ved at koble sonaren sammen med andre instrumenter kan skipperen få et»true motion«billede af skibet og stimen i»fugleperspektiv«. Det giver fiskeren bedre mulighed for at bedømme, hvordan noten skal kastes. Fartøjet klargøres, mens man sejler til fiskepladsen. Køletankene rengøres og spules. Derefter fyldes den ene tank med rent vand og nedkølingen begynder. For at noten kan glide rent ud, er det nødvendigt, at noten er blevet stuvet ordentligt. Noter er meget store og fyldige net, der skal spredes ordentligt ud for at gå klart ud. Inden skipperen giver ordren til at lade gå, bringer han notfartøjet i den rette position for kastet. Teoretisk er det nemt at sætte en not rundt om fiskestimen. Skipperen skal»bare«lave en cirkel rundt om stimen med en radius på 90 meter og hele tiden holde stimen 90 grader om styrbord. Men så nemt er det ikke! Der er flere ting at tage hensyn til, når noten skal placeres: Stimen bevæger sig normalt med en vis fart Vind og strøm vil have indflydelse på notfartøjet og på selve notens og stimens bevægelser i forhold til hinanden. Skipperen skal også passe på, at stimen ikke skræmmes af ændringer i den støj, som skibet laver. Han skal passe på, at hans skruevand ikke ødelægger sonarbilledet og om natten må der ikke bruges lys. Skipperen har nogle taktikker han bruger, når han kaster noten: Hvis stimen virker nervøs, vil han bruge strømmen til at holde noten åben indtil han har afsluttet kastet. På den måde undgår han, at nettet i noten kommer for tæt på fisken, inden noten er lukket. Hvis stimen svømmer i en bestemt retning, starter han med at sætte i samme retning i en stor bue foran stimen. Hvis stimen er meget spredt, vil han forsøge at starte med at sætte op i strømmen og forsøge at omringe så stort et område som muligt Når noten skal kastes lægges fartøjet på den rette måde i forhold til stimen. Gajen eller drivankeret smides ud. Fiskepose og snurpewire begynder at glide ud. Noten sættes omkring stimen, og notens to ender samles igen på fartøjet. Her er det meget vigtigt for skipperen at vide, hvor dybt undertællen er nået ned, så han kan sikre, at undertællen lukkes under stimen. Til det brug er der sat dybdemålere på undertællen. Nu begynder selve snurpingen, og det gælder om at få lukket bunden af noten hurtigst muligt. Der hives hårdt på snurpewiren, og det er ofte nødvendigt at bruge sidepropellerne for at undgå, at fartøjet bliver halet ind over noten. Det gælder om at få lukket noten, inden fiskestimen når at undslippe. Fiskerne vil ofte bruge støj til at skræmme fisken tilbage i noten. Der har gennem tiderne været brugt mange midler. Det kunne være at hamre på lønningen, anvendelse af kanonslag, rasle med ankerkæder o.s.v. I udlandet har man brugt små specielle dybdebomber, og der har været brugt sten med speciel maling, som blev spredt i vandet alt sammen for at forhindre fisken i at flygte, inden noten blev samlet. En af de nyeste metoder er at frigøre luftbobler under vandet. De former en mur, som fiskestimen ikke vil gå igennem.

6 Kapitel 3 side 53 Der er mange ting, skipperen skal tage hensyn til, før det bliver et vellykket kast. De ting, der betyder mest er: Stimens fart, størrelse og dybde. Vindens og strømmens indflydelse på kutteren, noten og fiskestimen. Stimens fart bestemmes af en computer, der beregner stimens retning og fart ud fra oplysninger fra sonaren og GPS en. Skipperen beregner størrelsen af stimen. Det gør han udfra sin erfaring og de oplysninger, han ser på sonaren. Computeren beregner stimens dybde udfra de oplysninger, der kommer fra sonaren. Vindens og strømmens indflydelse på kutteren, noten og fiskestimen kan skipperen kun bestemme udfra sin erfaring. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed for at få et vellykket kast skipperens erfaring er meget vigtig. Ved selve noten er der også flere ting, der giver et vellykket kast: Hvor hurtig selve noten synker. Hvor dybt noten er nået ned, inden man begynder at snurpe. Hvor hurtigt noten lukkes sammen i bunden. Synkehastigheden på noten Det er vigtigt, at noten synker hurtigt, og at undertællen når ned under stimen, inden man begynder at snurpe. Langs undertællen sidder der dybdesensorer. Så kan skipperen følge med i, hvor dybt noten er nået. Hvor hurtigt selve noten synker, er bestemt af flere ting: Hvor meget bly, der er sat på undertællen. Hvilken slags bus, der bruges. Strømmen har også stor indflydelse på, hvor dybt noten kan nå. Hvis strømmen f.eks. løber anderledes under overfladen, vil noten blive trukket ud og kan ikke nå sin fulde dybde. Selve snurpingen tager ca. et kvarter. Notens indhaling sker over nothaleren og går derfra over i notbingen. Det er vigtigt, at noten bliver lagt rigtigt i notbingen for at undgå uklarheder ved næste kast. Når hele noten er ved at være oppe, hives der kraftigt på nothaleren for at samle fiskene i fiskeposen. Der hives så kraftigt, at overtællen løftes af vandet, og fiskeposen hænger langs skibssiden. Fiskepumpen hejses ud over posen og pumper fisken op i fartøjets køletanke. Når fiskeposen er tom, hives resten af noten over i notbingen og er klar til næste kast. Norske og islandske fiskere har udviklet en speciel teknik til at fange torsk, der svømmer tæt på bunden i dybt vand. Her er noten lavet med ekstra ballast, så overtællen kan trækkes under vandet. Langs overtællen er der fastgjort gajer i bøjereb. De er ligeså lange, som fiskerne ønsker, noten skal synke. Noten vil så komme til overfladen under den sidste del af indhalingen. Metoden bruges også uden gajer. Sådan har fiskerne fanget torskestimer på 165 m dybde med en 100 m dyb not. Der er ikke lavet nogen undersøgelse, der viser, hvad notens opbygning betyder for dens egenskaber under vand. De få forsøg, der er gjort, viser stor forskel i notens egenskaber, hvis der ændres på designet.

7 Kapitel 3 side 54 Opbygning af en not Man kan sige, at en not er et stort net, der kan lukkes i bunden. Det skal opfylde tre ting: 1. Den skal være lang nok til at omringe en fiskestime. 2. Dyb nok til, at fiskestimen ikke svømmer under. 3. Dyb nok til, at den kan lukkes under fiskestimen. Noten skal også være nem at arbejde med både under udsætning og indhaling. Den skal også være nem at konstruere og bøde. Groft sagt er noten opbygget af to dele nettet og tællerne. BOLKE Nettet i noten er samlet af lange»bolker«. En bolke er en netbane i standardbredde. Den er ført på tællerne og er mellem m bred. I de fleste noter ligger bolkerne lodret i nettet. Langs hele noten er der indsat et forstærket net i kanten. Trådtykkelsen på nettet bliver mindre ind mod midten. Forstærkningen kaldes også garnering. I alt har det forstærkede net en højde på ca. 10 m. Der er trukket en trædeline gennem kantmaskerne. Bændslet til tællerne sidder med en afstand, der afhænger af, hvor stramt nettet skal føres ca cm mellemrum. Nettet vil som regel blive ført mindre stramt til tællerne i de midterste bolker så den midterste del af noten kan pose ud og omslutte fiskestimen. Så kan notens to sider samle sig hurtigere og lukke åbningen. Hver anden samling mellem bolkerne er syet med farvet tråd. Tællerne er ligeledes mærket med samme farve tråd. Så kan fiskerne følge med i om noten hales lige under indhalingen. Hvis noten hales skævt, kan det give rivninger i nettet, og nettet vil blive strammet op for tidligt. Selve nettet i noten er delt op i flere sektioner, der afhænger af funktionen: Hovednoten Fiskeposen Trekanten Hovednoten Hovednoten er langt den største del af noten. Det er den del, der skal omringe og fange fiskestimen. I denne del af noten er busen ikke så svær dvs. trådene i de enkelte masker er tyndere. Det får noten til at synke hurtigere og giver noten mindre modstand i vandet. Det gør snurpningen lettere. 3.3 Not med enkeltdele Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

8 Kapitel 3 side 55 Fiskeposen Fiskeposen er den del af noten, hvor fisken samles, inden den pumpes op i notfartøjet. Fiskeposen er det første, der går overbord, når noten kastes og det sidste, der hales. Fiskeposen er ikke særlig dyb og har ikke den store betydning, mens stimen omringes. Fiskeposen er lavet af meget svært bus. Dvs. trådene i de enkelte masker er meget tykke. Det skyldes, at de skal holde til den store belastning, når fisken tørkes op i slutfasen af kastet. Bolkerne i denne del af noten er skåret i facon langs underkanten. Trekanten Trekanten er en indskæring i formen. Den skal sikre, at man får fat på både overtællen og undertællen, når noten skal hales. Trekanten bliver kastet sidst og halet først. Den er ligesom fiskeposen lavet af meget svært bus, men med større masker. Formen er lavet for at trækket på undertællen og overtællen skal være jævnt. Formen gør også, at maskerne kan trækkes helt sammen, når trekanten synker. Fiskerne har indsat en nylonline mellem hovednoten og trekanten for at holde nettets dybde. Nylonlinens længde svarer til den dybde, fiskeren ønsker, noten skal synke til. Bonetten Bonetten er et stormasket bus i bunden af noten, der kun yder lidt modstand i vandet under indsnurpningen. Det bliver benyttet, hvis man ønsker en større not, end fartøjet og spilgrejet er beregnet til. Tællerne Tællerne og brysterne er altid lavet af dobbelt tov, der er slået hver sin vej. Det ene tov er S-slået og det andet tov er Z-slået. Det er nødvendigt, fordi belastningen på de lange tæller ellers ville få tovene til at sno sig op. Der er sat opdrift og vægte på tællerne. Langs undertællen er der sat snurperinge, som snurpewiren løber igennem. 3.4 Fiskeposen Kilde: Karsten Mølgård

9 Kapitel 3 side 56 Dele af noten Bus Bortset fra trekanten og bonetten bruges de samme indvendige maskestørrelse i hele noten. I praksis vil maskestørrelsen variere lidt, fordi der er forskellige trådtykkelser. Det er et kompromis at vælge materiale til nettet, for der er flere hensyn at tage. De vigtigste tanker, fiskeren gør sig, når han vælger materiale, er vægten i luft, holdbarhed, elasticitet, pris, og hvordan materialet opfører sig i brug. Hvordan noten opfører sig i brug, kommer meget an på vandets modstand. Fiskeren kan gøre modstanden mindre ved at lave noten af knudeløst net, der er lavet af glatte tråde. Selve notens form i vandet kan også blive påvirket af materialet. Tykkere tråde, mindre masker og stift net vil være med til, at noten bedre kan holde en skålform under snurpningen. Knudeløst net vil yde mindre modstand i vandet specielt når der er tale om små masker og tyk tråd. Fiskeren vil vælge materiale med høj vægtfylde. Materialer som PVA og PES vil være gode pga. deres høje vægtfylde. Men PVA er ikke særligt stærkt, og PES er for dyrt. I Danmark anvendes der polyamid net (nylon) til buset af tre grunde: Stor elasticitet. Stor vægtfylde medfører stor synkehastighed. Pris. Nogle bruger tvisted net over hele hovednoten, mens andre foretrækker knudeløst net. Fordelen ved det knudeløse net er, at det synker hurtigere og er nemmere at hale ind igen. Knudeløst net kan også laves med sekskantede masker. Net med sekskantede masker har flere fordele: Det kan stå åbent under hele snurpningen selv ved store påvirkninger. Hvis netbanerne er syet vandret vil maskerne stå åbne under hele snurpningen. Det bliver ikke så let trukket under hav overfladen som noter med tvisted net. Det gør det svært for overtællen at lave bugter og holder derfor den runde form på noten. Fiskeposen I fiskeposen bruges altid tvistet net med enkeltknuder, fordi belastningen er hårdest her. Buset er forkrympet og varmestrakt, så knuderne ikke kan skride. Det gør man for at sikre et ensartet træk fra alle retninger. Trådtykkelsen bliver mindre hele vejen ind mod hovednoten. Tæller Tællerne og brystet er lavet af polyester, der ikke har nogen elasticitet og samtidigt har en stor vægtfylde. Det betyder, at noten synker hurtigt, og man haler lige på under- og overtælle. Tællerne og brystet er lavet af dobbelt tov. Hvis de ikke var lavet sådan, ville busen sno sig om tællen og blive revet i stykker. Vægt og opdrift Noten er normalt rigget til, så opdrift og vægt akkurat holder noten flydende, hvis den ligger i vandet uden at snurpes. Langs hele overtællen er der bundet en line med flydere. Linen er bundet til overtællen ved hver flyder. Hver flyder har som regel en opdrift på 3 kg. Der vil normalt være ekstra flydere omkring fiskeposen. De sidder der, så overtællen ikke synker, når fangsten skal tørres op. Flyderne er mindre omkring trekanten, fordi den bliver sat sidst og halet først. På det Z-slåede tov i undertællen (det tyndeste) er der trukket blylodder à 2 kg. For at gøre den plads, som fiskestimen kan undslippe på, mindre, sidder blylodderne ikke jævnt på tællen.

10 Kapitel 3 side 57 Der er flere blylodder ved overgangene mellem hovednoten og fiskeposen og hovednoten og trekanten. Den samlede vægt på blylodderne, snurperingene osv. har en stor virkning på notens synkehastighed og den dybde, noten kan purses i. Indhaler, udgiver og notringe Indhalertampen er en trosse, der er fastgjort i den gaj, der kastes først, når noten sættes. Trossen er forbindelsesleddet til den første del af noten, der er sat. Den letter arbejdet med at få fat i gajen, når snurpningen skal begynde. Undertællen er som regel ca. 10% længere end overtællen for at sikre, at noten går klar ud. 3.5 Notringe Kilde: Karsten Mølgård

11 Kapitel 3 side 58 Udgiver Udgivertampen sidder for enden af trekanten og bruges til at slæbe noten det sidste stykke op til gajen. Det sker hvis kutteren ikke er nået tilbage til gajen, når hele noten er ude. Notringe Notringene, der sidder langs bunden af noten, er de ringe, snurpewiren løber igennem. Notringene sidder på notens undertælle med tovstykker hanefødderne. Selektivitet De fisk, der fanges i en not, går i store stimer. Stimer består som regel af en bestemt fiskeart, så generelt er noten meget selektiv alene på den måde, den bruges. Fiskeren har endda mulighed for at lade stimen gå, hvis det ikke er den ønskede fiskeart eller størrelse. Bifangst er et stort problem i fiskeriet efter tun. I mange år har der været en høj dødelighed af marsvin i dette fiskeri. I begyndelsen af 70 erne blev det i USA pålagt tunflåden at finde metoder, der kunne mindske bifangsten af marsvin i fiskeriet. Problemerne, der skulle løses var: Undgå at marsvinene blev viklet ind i noten. Lade dem slippe ud over overtællen uden at tunene gik samme vej. Problemerne kunne ikke løses med teknik alene. Den mest brugte måde i dag er et kompromis mellem flere løsninger. 3.6 Skitse af båd med noten ude og placering af tun og marsvin Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

12 Kapitel 3 side Notbingen sidder agten for styrehuset Notfartøjer En tun-not er i dag meget dybere for at give marsvinene mere rum til at bevæge sig, indtil de kan blive befriet. Noten har et specielt netpanel med meget små masker og ekstra liner til at holde noten åben. For at marsvinene kan blive sluppet fri, kræves der mange ting af besætningen om bord. Allerede når indhalingen begynder, vil besætningen og notjollen starte arbejdet med at holde noten så åben som mulig for at undgå, at marsvinene bliver viklet ind i noten. Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD. De danske notfartøjer strækker sig fra m. De har en samlet tonnage på næsten bruttoregisterton. Besætningen består af mand. Fiskeriet foregår i Skagerak, Nordsøen og Nordatlanten. Flere af notfartøjerne kan ud over at fiske med not også fiske med trawl. 3.8 Ringnål med snurperinge Når ca. en tredjedel af noten er halet, vil notkutteren bakke og trække noten ud i en lang pølse. Under denne proces vil tunene som regel svømme rundt mellem skibet og marsvinene. Når skipperen vurderer, at tunene er tæt på skibet, vil han bakke kraftigt og trække overtællen under vandet i enden af pølsen. På den måde kan marsvinene slippe ud. Normalt vil skipperen gentage manøvren flere gange, for at alle marsvinene kan komme ud. Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD.

13 Kapitel 3 side Snurpegalge Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD Snurpespil Hovedarterne i det danske notfiskeri er sild og makrel. Der kan også fiskes lodde og brisling med noten. Dækket på de danske notfartøjer består af et sted til opbevaring af noten, en række wirerspil og en kraftblok til bjærgning af noten. Der Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD. er også en stor kran, der sammen med fiskepumpen bruges til at tage fangsten om bord. Noten opbevares i notbingen om bord på fartøjet. Noten udsættes fra notbingen. Fartøjerne har ofte to notbinger. Så kan man også have en reserve-not om bord.

14 Kapitel 3 side Nothaleren kan drejes, så der altid kan hives lige på noten Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD Arbejde med fiskepumpe Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD.

15 Kapitel 3 side 62 I nærheden af notbingen sidder Ringnålen. Ringnålen er en kraftig og bagudrettet jernstang, som man opbevarer notens snurperinge på. Under udsætning af noten glider ringene automatisk af ringnålen. På fordækket sidder snurpespillet. Snurpespillet bruges til indhaling af snurpewiren. Det er snurpewiren, der lukker notens bund. Snurpegalgen sidder lige ud for snurpespillet. Heri sidder to blokke, hvor snurpewiren går igennem hen til snurpespillet. Man bruger nothaleren til om bordtagning af noten. Det er en stor kraftblok ofte med tre gummivalser. Fra nothaleren skal det store net føres hen til notbingen. Til det arbejde bruger man transportrullen og notlæggeren. Transportrullen er monteret på en hydraulisk bevægelig arm. Notlæggeren består af et stort rør eller en kraftblok, der kan styres hydraulisk Fiskepumpe til ombordtagning af fangsten Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD.

16 Kapitel 3 side 63 Notlæggeren er med til at lette det manuelle arbejde med at lægge noten i notbingen. Fiskepumpen bruges til om bordtagning af fangsten. Man bruger fartøjets kran til at flytte og håndtere af fiskepumpen. Silekassen dræner de store mængder vand væk fra fisken. Det er vand, der kommer med, når fisken pumpes om bord. Lastrummene om bord på notfartøjerne er indrettet som lasttanke. Fartøjerne har RSWanlæg I silekassen drænes vandet fra fisken Foto: Rederiet Skagerrak.

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Fiskeri med Snurrevod

Fiskeri med Snurrevod Kapitel 4 side 64 Fiskeri med Snurrevod Snurrevodsfiskeri har været meget udbredt i Danmark, men er nu tildels på retur. Det er i et vist omfang blevet afløst af en anden form for snurrevodsfiskeri»flyshooting«-

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØULYKKESRAPPORT Dato 12. januar 2005 Sag 199948196/12 Arkivkode 01.40.50 Opklaringsenheden /LHJ Opklaringsenheden Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København

Læs mere

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik Kapitel 5 side 85 Fiskeri med garn Fiskeri med garn eller garnfiskeri er en af de ældste fiskerimetoder, man kender. Især danske fiskere har i mange år udøvet garnfiskeri. Både fra kysten og senere på

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag.

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet?

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente

Læs mere

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM Projekt - en undersøgelse af overlevelsen hos fisk der undslipper gennem maskerne i trawl. N O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM & OCEANARIUM survival.da.indd 1 16/05/06 13:51:23 SURVIVAL et forskningsprojekt

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Ofte kan der dog blive tale om, at man må foretage en afvejning mellem optimal præsentation og effektiv afsøgning

Ofte kan der dog blive tale om, at man må foretage en afvejning mellem optimal præsentation og effektiv afsøgning Aktivt fiskeri er lig med lokkende bevægelser af agnen, effektiv afsøgning og flere fisk på land. LANGE KAST Når der skal kastes langt, er store belastede missiles et godt valg. Det at belastningen sidder

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

SCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri

SCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri SCAN WINCHES Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri FORSIDE www.scan-winches.dk HLT nethalemaskiner kan leveres i flere varianter: - med bred tromle - med bredt bånd - med vippefod til visse shelterdeck

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.8.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Version 20040218

TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Version 20040218 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND Version 20040218 Udarbejdet for : Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Kongensgade 33, DK-6700 Esbjerg. Tel + 45 75 18 05 66 Udarbejdet af : OC Consult

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Beskrivelse af Tangspærre

Beskrivelse af Tangspærre Beskrivelse af Tangspærre Baggrunden I 2012 deltog vi i DM i Entrepreneurship med en ide om at holde tang og brandmænd væk fra strandene. Ideen vandt DM og fik så stor efterfølgende respons, at grundlaget

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5. Lovtidende A 2014 Udgivet den 7. januar 2014 2. januar 2014. Nr. 5. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) I medfør af 10, stk. 1 og 2, 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler Tekniske Afrettere hjælpemidler Indledning Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder afrettere skal ske i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser, samt fabrikantens anvisninger. Kravene til indretning

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Redningsflåden skal virke

Redningsflåden skal virke Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat

Læs mere

Fokus på tursejlads. Artikel nr. 6

Fokus på tursejlads. Artikel nr. 6 Fokus på tursejlads Artikel nr. 6 Jeg går og glæder mig til den kommende sejlersæson og tænker på de mange muligheder, der ligger i kombinationen: En folkebåd og en hel sommer forude, det er en dejlig

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd. INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge)

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge) Jeg skulle bruge en blæsebælg til mit støbehåndværk på vikingemarkederne, min plan var at lave et sæt Nyrebælge, lidt i stil med de bælge der er vist på Sigrudsristningen, jeg tænkte meget over hvordan

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard Tremare det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri Af Per Korsgaard www.tremarella.net korsgaard@golfnet.dk 42 Fight magazine vol. 3 lla Fight magazine vol. 3 43 I gamle dage blev der primært fisket

Læs mere

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller.

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller. Nyregistrering af danske vand- og vindmøller Vejledning til registreringsskema Afsnit på blå baggrund er kun relevante for vandmøller, afsnit på gul baggrund kun for vindmøller. FORSIDE GENERELLE OPLYSNINGER:

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Denne spand vil frem i verden

Denne spand vil frem i verden Denne spand vil frem i verden Med sin store slidstyrke, mange anvendelsesmuligheder og sit hygiejniske design er denne 20-liter-spand en rigtig god investering. En alsidig problemløser, uanset hvordan

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

SONDEX SONDEX PLADEVARMEVEKSLERE MEJERI- OG FOODINDUSTRIEN

SONDEX SONDEX PLADEVARMEVEKSLERE MEJERI- OG FOODINDUSTRIEN SONDEX SONDEX PLADEVARMEVEKSLERE MEJERI- OG FOODINDUSTRIEN Passer til tidligere leverede apparattyper. Sonder Safe sikkerhedsplader kan leveres som standard. Effektive og limfri Sonder Lock eller Sonder

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. R U T H A r b e j d s u l y k k e d e n 3 0. a p r i l

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. R U T H A r b e j d s u l y k k e d e n 3 0. a p r i l SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN R U T H A r b e j d s u l y k k e d e n 3 0. a p r i l 2 0 0 8 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.* Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.:

Læs mere

Autopilot. Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1

Autopilot. Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1 Autopilot Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1 Indhold Indledning... 3 Det har Autopiloten betydet for vores fiskeri... 3 Installation... 4 Indstilling til HDS Gen. 2... 5 Kalibrering... 8 Lav egen

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere