Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48"

Transkript

1 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som sild, makrel, brisling og lodde m.v. Et historisk tilbageblik På verdensplan er notfiskeri meget udbredt. Lige fra de udhulede kanoer på Afrikas Vestkyst til nogle af de største fiskefartøjer i verden fiskes der med not. Notfiskeri er mest udbredt i tropiske farvande, hvor man fisker efter bl.a. tunfisk og makrel. Den tidligste viden om fiskeri med not stammer fra Amerika. Fiskere på Amerikas østkyst indførte notfiskeri omkring 1820 erne. I løbet af århundredet bredte notfiskeriet sig. Bl.a. til det japanske fiskeri, fiskeriet i Middelhavet og til det nordeuropæiske sildefiskeri. I Skandinavien var det svenske fiskere, der brugte metoden først. Omkring 1900 begyndte de norske fiskere også at fiske med not. Igennem tiderne har der været forskellige måder at bruge noten på. De første not blev brugt fra et enkelt fartøj. Noten blev roet ud af fartøjets ene robåd og halet om bord i den igen. Senere brugte fiskerne to robåde til at ro hver sin halvdel af noten ud. I de første noter var fiskeposen placeret i midten af noten der, hvor fiskene også blev samlet. I begyndelsen blev alt arbejde både udsætning, snurpning og indhaling gjort med håndkraft. Det var nødvendigt med mand til arbejdet. De norske fiskere fandt hurtigt ud af, at noten var et effektivt redskab. Det kunne bruges til fiskeri efter flere forskellige fiskearter bl.a. sild, brisling, torsk, makrel og tunfisk. Der blev 3.1 Notfartøj med noten ude Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

2 Kapitel 3 side 49 udviklet forskellige nottyper, og de var meget forskellige i størrelse. Fra silde-not på 300 meter x 70 meter til tun-not på 800 meter x 90 meter. De danske og tyske fiskere brugte metoden til fiskeri efter sild i Østersøen. I 1914 var der omkring 600 skandinaviske fartøjer, der fiskede med not. Først efter anden verdenskrig begyndte den tekniske revolution for notflåden. Først indførte fiskerne et nyt system til indhaling og udsætning af noten. Derefter kom asdicen, lige efter kom kraftblokken og til sidst de syntetiske materialer til nettet i noten. Fiskerne brugte tidligere forskellige metoder til at finde de store stimer. Fuglene var en stor hjælp til at finde stimerne i overfladen. Fiskerne kiggede også efter tegn i overfladevandet. Det kunne være små bobler fra fiskene eller olielignede pletter i havoverfladen. For at finde de fiskestimer, der stod dybere i vandet, brugte de en vandkikkert. Det er en lang trækasse med glas i den ene ende eller en metaltråd med et blylod i den ene ende. Når blyloddet blev sænket ned i vandet, kunne fiskerne mærke vibrationerne fra de fisk, der stødte mod tråden. De nye kunstmaterialer, man brugte til at fremstille noten, betød også, at noten kunne laves meget større. De moderne norske og islandske fartøjer havde stor succes med fiskeriet, og landede store fisk specielt sild i danske havne. Men det varede længe, før danske fiskere tog fiskeriet til sig. Først i begyndelsen af 70 erne blev de første fartøjer indkøbt. I dag er der kun danske notbåde i Hirtshals. De fartøjer hører til blandt de største i dansk fiskeri. Nottyper Noten bliver tilpasset efter den fiskeart, der fiskes og det fartøj, der bruger noten. Noten bliver også bygget efter lokale traditioner forskellige steder i verden. Næsten alle fiskere vil gerne fiske forskellige fiskearter med sin not. Også selvom fiskeren bestiller en not, der passer til det fiskeri, han fisker mest. Derfor er det lidt forkert at kalde noterne for bestemte not-arter som f.eks. tunnot, sildenot, makrelnot, loddenot osv. De norske fiskere var de første til at bruge Asdic til kommercielt fiskeri. Asdicen blev brugt under anden verdenskrig til at finde ubåde. Efter en ombygning kunne instrumentet bruges til at finde fiskestimer. I begyndelsen af 60 erne blev kraftblokken en del af fiskeriet. Det betød at store dele af det norske og islandske notfiskeri blev lagt helt om. Nu kunne noten bruges i dårligere vejr. Man havde ikke brug for så mange mand til arbejdet om bord som tidligere. Faktisk gik den udvikling så hurtigt, at 450 notkuttere fik kraftblok i løbet af fire år!

3 Kapitel 3 side Forskellige former på noter Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

4 Kapitel 3 side 51 Der er nogle ting, som vodbinderen og fiskeren tager hensyn til, når noten skal designes: Notens længde generelt skal en not ikke være kortere end 15 x bådens længde. Fiskeren bestemmer notens længde udfra sin viden om fiskeartens evne til at svømme. En fiskeart, der svømmer hurtigt som f.eks. tun kræver en meget lang not. Notens dybde. Fiskeren kender de dybder, fiskearten kan findes på. Han prøver at designe sit not så dybt, at det også kan nå de fiskestimer, der står dybere. Notens maskestørrelse. Maskerne skal have en bestemt størrelse, så der ikke er stikkere i noten. En maskestørrelse, der er for lille, vil give for meget modstand under indhalingen. Noten kan deles i flere kategorier Små noter. De små noter er mindre end 100 meter lange. Inden for denne kategori findes der noter, der bliver brugt til fangst af levende agn og noter, der bliver brugt til forskelligt videnskabeligt arbejde. De noter har normalt meget små masker. De kan hales manuelt af en til to mand. Noter brugt af kystfiskere bruges meget i fiskeriet på Vestafrikas kyst og ved den indiske kyst. De er fra 150 m op til 450 m lange. Skandinaviske noter er normalt omkring 600 meter lange. Noterne er meget dybe og designet, så de kan hales over kraftblokken. Not til fiskeri efter tun findes i mange størrelser fra 750 m op til over 2 km i længden. Japansk not findes i rigtig mange typer. Nogle er endda meget specielle i opbyg ningen. I det japanske fiskeri findes noten i alle størrelser. Det japanske fiskeri er meget alsidigt i forhold til størrelser af både, fiskearter og måder at håndtere noten på. Her vil vi beskrive de noter, der bruges i det skandinaviske fiskeri og noterne der bruges efter tun. De noter der bruges af danske fiskere er meget almindelige, når det gælder længde og dybde. Noterne er omkring 800 m lange og 200 m dybe. Noterne koster omkring 2,5 millioner kroner stykket. Derfor er der ikke den store lyst til at prøve sig frem med forskellige noter. Ingen noter er fuldstændig ens. Hver enkelt not bliver lavet efter den enkelte fiskers ønsker. De danske notkuttere er meget forskellige i størrelsen, men fisker med samme størrelse not. De mindste fartøjer har mindre kraft til at håndtere noten. Derfor må de bruge større maskestørrelser i dele af noten. De danske notbåde har som regel to noter. En til sildefiskeri om sommeren, og en til makrelfiskeri i vinterperioden. Forskellen mellem de to typer not ligger i styrken. I sildenoten er buset lavet af tyndere materialer, og der er mindre vægt på undertællen. Noten til makrel er lavet af tykkere materialer, fordi der er større pres på buset under fiskeriet. Det større pres skyldes: Vejret er generelt dårligere i vinterperioden Makrellen er tungere og står dybere end silden. I Norge er mange notkuttere gået over til at bruge noter med sekskantede masker såkaldte hexamasker. De giver nogle fordele for vægten, og gør notens synkehastighed bedre. Nettene har ingen knuder. Danske notkuttere bruger ikke den slags noter. De synes ikke, at nettets styrke er god nok. I mange år er der drevet meget fiskeri efter tun i verdenshavene. En af metoderne til at fange tun er noten. Noten bruges i fiskeri efter tun over hele verden. I dette fiskeri findes nogle af de største og mest moderne notfartøjer.

5 Kapitel 3 side 52 Sådan drives notfiskeri Generelt kan man sige, at fiskeren omringer en stime fisk med noten. Han fanger fisken ved at lukke notens bund og hale så meget af noten ind, at fisken»tørrer«op og kan pumpes om bord. Det vigtigste redskab, notfiskeren bruger til at finde fisken, er sonaren. Sonaren virker næsten som et ekkolod. Det søger i vandområdet omkring skibet. Med sonaren kan fiskeren få retning, dybde og afstand til f.eks. en fiskestime. Han kan også få et lydbillede af stimen. Ved at koble sonaren sammen med andre instrumenter kan skipperen få et»true motion«billede af skibet og stimen i»fugleperspektiv«. Det giver fiskeren bedre mulighed for at bedømme, hvordan noten skal kastes. Fartøjet klargøres, mens man sejler til fiskepladsen. Køletankene rengøres og spules. Derefter fyldes den ene tank med rent vand og nedkølingen begynder. For at noten kan glide rent ud, er det nødvendigt, at noten er blevet stuvet ordentligt. Noter er meget store og fyldige net, der skal spredes ordentligt ud for at gå klart ud. Inden skipperen giver ordren til at lade gå, bringer han notfartøjet i den rette position for kastet. Teoretisk er det nemt at sætte en not rundt om fiskestimen. Skipperen skal»bare«lave en cirkel rundt om stimen med en radius på 90 meter og hele tiden holde stimen 90 grader om styrbord. Men så nemt er det ikke! Der er flere ting at tage hensyn til, når noten skal placeres: Stimen bevæger sig normalt med en vis fart Vind og strøm vil have indflydelse på notfartøjet og på selve notens og stimens bevægelser i forhold til hinanden. Skipperen skal også passe på, at stimen ikke skræmmes af ændringer i den støj, som skibet laver. Han skal passe på, at hans skruevand ikke ødelægger sonarbilledet og om natten må der ikke bruges lys. Skipperen har nogle taktikker han bruger, når han kaster noten: Hvis stimen virker nervøs, vil han bruge strømmen til at holde noten åben indtil han har afsluttet kastet. På den måde undgår han, at nettet i noten kommer for tæt på fisken, inden noten er lukket. Hvis stimen svømmer i en bestemt retning, starter han med at sætte i samme retning i en stor bue foran stimen. Hvis stimen er meget spredt, vil han forsøge at starte med at sætte op i strømmen og forsøge at omringe så stort et område som muligt Når noten skal kastes lægges fartøjet på den rette måde i forhold til stimen. Gajen eller drivankeret smides ud. Fiskepose og snurpewire begynder at glide ud. Noten sættes omkring stimen, og notens to ender samles igen på fartøjet. Her er det meget vigtigt for skipperen at vide, hvor dybt undertællen er nået ned, så han kan sikre, at undertællen lukkes under stimen. Til det brug er der sat dybdemålere på undertællen. Nu begynder selve snurpingen, og det gælder om at få lukket bunden af noten hurtigst muligt. Der hives hårdt på snurpewiren, og det er ofte nødvendigt at bruge sidepropellerne for at undgå, at fartøjet bliver halet ind over noten. Det gælder om at få lukket noten, inden fiskestimen når at undslippe. Fiskerne vil ofte bruge støj til at skræmme fisken tilbage i noten. Der har gennem tiderne været brugt mange midler. Det kunne være at hamre på lønningen, anvendelse af kanonslag, rasle med ankerkæder o.s.v. I udlandet har man brugt små specielle dybdebomber, og der har været brugt sten med speciel maling, som blev spredt i vandet alt sammen for at forhindre fisken i at flygte, inden noten blev samlet. En af de nyeste metoder er at frigøre luftbobler under vandet. De former en mur, som fiskestimen ikke vil gå igennem.

6 Kapitel 3 side 53 Der er mange ting, skipperen skal tage hensyn til, før det bliver et vellykket kast. De ting, der betyder mest er: Stimens fart, størrelse og dybde. Vindens og strømmens indflydelse på kutteren, noten og fiskestimen. Stimens fart bestemmes af en computer, der beregner stimens retning og fart ud fra oplysninger fra sonaren og GPS en. Skipperen beregner størrelsen af stimen. Det gør han udfra sin erfaring og de oplysninger, han ser på sonaren. Computeren beregner stimens dybde udfra de oplysninger, der kommer fra sonaren. Vindens og strømmens indflydelse på kutteren, noten og fiskestimen kan skipperen kun bestemme udfra sin erfaring. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed for at få et vellykket kast skipperens erfaring er meget vigtig. Ved selve noten er der også flere ting, der giver et vellykket kast: Hvor hurtig selve noten synker. Hvor dybt noten er nået ned, inden man begynder at snurpe. Hvor hurtigt noten lukkes sammen i bunden. Synkehastigheden på noten Det er vigtigt, at noten synker hurtigt, og at undertællen når ned under stimen, inden man begynder at snurpe. Langs undertællen sidder der dybdesensorer. Så kan skipperen følge med i, hvor dybt noten er nået. Hvor hurtigt selve noten synker, er bestemt af flere ting: Hvor meget bly, der er sat på undertællen. Hvilken slags bus, der bruges. Strømmen har også stor indflydelse på, hvor dybt noten kan nå. Hvis strømmen f.eks. løber anderledes under overfladen, vil noten blive trukket ud og kan ikke nå sin fulde dybde. Selve snurpingen tager ca. et kvarter. Notens indhaling sker over nothaleren og går derfra over i notbingen. Det er vigtigt, at noten bliver lagt rigtigt i notbingen for at undgå uklarheder ved næste kast. Når hele noten er ved at være oppe, hives der kraftigt på nothaleren for at samle fiskene i fiskeposen. Der hives så kraftigt, at overtællen løftes af vandet, og fiskeposen hænger langs skibssiden. Fiskepumpen hejses ud over posen og pumper fisken op i fartøjets køletanke. Når fiskeposen er tom, hives resten af noten over i notbingen og er klar til næste kast. Norske og islandske fiskere har udviklet en speciel teknik til at fange torsk, der svømmer tæt på bunden i dybt vand. Her er noten lavet med ekstra ballast, så overtællen kan trækkes under vandet. Langs overtællen er der fastgjort gajer i bøjereb. De er ligeså lange, som fiskerne ønsker, noten skal synke. Noten vil så komme til overfladen under den sidste del af indhalingen. Metoden bruges også uden gajer. Sådan har fiskerne fanget torskestimer på 165 m dybde med en 100 m dyb not. Der er ikke lavet nogen undersøgelse, der viser, hvad notens opbygning betyder for dens egenskaber under vand. De få forsøg, der er gjort, viser stor forskel i notens egenskaber, hvis der ændres på designet.

7 Kapitel 3 side 54 Opbygning af en not Man kan sige, at en not er et stort net, der kan lukkes i bunden. Det skal opfylde tre ting: 1. Den skal være lang nok til at omringe en fiskestime. 2. Dyb nok til, at fiskestimen ikke svømmer under. 3. Dyb nok til, at den kan lukkes under fiskestimen. Noten skal også være nem at arbejde med både under udsætning og indhaling. Den skal også være nem at konstruere og bøde. Groft sagt er noten opbygget af to dele nettet og tællerne. BOLKE Nettet i noten er samlet af lange»bolker«. En bolke er en netbane i standardbredde. Den er ført på tællerne og er mellem m bred. I de fleste noter ligger bolkerne lodret i nettet. Langs hele noten er der indsat et forstærket net i kanten. Trådtykkelsen på nettet bliver mindre ind mod midten. Forstærkningen kaldes også garnering. I alt har det forstærkede net en højde på ca. 10 m. Der er trukket en trædeline gennem kantmaskerne. Bændslet til tællerne sidder med en afstand, der afhænger af, hvor stramt nettet skal føres ca cm mellemrum. Nettet vil som regel blive ført mindre stramt til tællerne i de midterste bolker så den midterste del af noten kan pose ud og omslutte fiskestimen. Så kan notens to sider samle sig hurtigere og lukke åbningen. Hver anden samling mellem bolkerne er syet med farvet tråd. Tællerne er ligeledes mærket med samme farve tråd. Så kan fiskerne følge med i om noten hales lige under indhalingen. Hvis noten hales skævt, kan det give rivninger i nettet, og nettet vil blive strammet op for tidligt. Selve nettet i noten er delt op i flere sektioner, der afhænger af funktionen: Hovednoten Fiskeposen Trekanten Hovednoten Hovednoten er langt den største del af noten. Det er den del, der skal omringe og fange fiskestimen. I denne del af noten er busen ikke så svær dvs. trådene i de enkelte masker er tyndere. Det får noten til at synke hurtigere og giver noten mindre modstand i vandet. Det gør snurpningen lettere. 3.3 Not med enkeltdele Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

8 Kapitel 3 side 55 Fiskeposen Fiskeposen er den del af noten, hvor fisken samles, inden den pumpes op i notfartøjet. Fiskeposen er det første, der går overbord, når noten kastes og det sidste, der hales. Fiskeposen er ikke særlig dyb og har ikke den store betydning, mens stimen omringes. Fiskeposen er lavet af meget svært bus. Dvs. trådene i de enkelte masker er meget tykke. Det skyldes, at de skal holde til den store belastning, når fisken tørkes op i slutfasen af kastet. Bolkerne i denne del af noten er skåret i facon langs underkanten. Trekanten Trekanten er en indskæring i formen. Den skal sikre, at man får fat på både overtællen og undertællen, når noten skal hales. Trekanten bliver kastet sidst og halet først. Den er ligesom fiskeposen lavet af meget svært bus, men med større masker. Formen er lavet for at trækket på undertællen og overtællen skal være jævnt. Formen gør også, at maskerne kan trækkes helt sammen, når trekanten synker. Fiskerne har indsat en nylonline mellem hovednoten og trekanten for at holde nettets dybde. Nylonlinens længde svarer til den dybde, fiskeren ønsker, noten skal synke til. Bonetten Bonetten er et stormasket bus i bunden af noten, der kun yder lidt modstand i vandet under indsnurpningen. Det bliver benyttet, hvis man ønsker en større not, end fartøjet og spilgrejet er beregnet til. Tællerne Tællerne og brysterne er altid lavet af dobbelt tov, der er slået hver sin vej. Det ene tov er S-slået og det andet tov er Z-slået. Det er nødvendigt, fordi belastningen på de lange tæller ellers ville få tovene til at sno sig op. Der er sat opdrift og vægte på tællerne. Langs undertællen er der sat snurperinge, som snurpewiren løber igennem. 3.4 Fiskeposen Kilde: Karsten Mølgård

9 Kapitel 3 side 56 Dele af noten Bus Bortset fra trekanten og bonetten bruges de samme indvendige maskestørrelse i hele noten. I praksis vil maskestørrelsen variere lidt, fordi der er forskellige trådtykkelser. Det er et kompromis at vælge materiale til nettet, for der er flere hensyn at tage. De vigtigste tanker, fiskeren gør sig, når han vælger materiale, er vægten i luft, holdbarhed, elasticitet, pris, og hvordan materialet opfører sig i brug. Hvordan noten opfører sig i brug, kommer meget an på vandets modstand. Fiskeren kan gøre modstanden mindre ved at lave noten af knudeløst net, der er lavet af glatte tråde. Selve notens form i vandet kan også blive påvirket af materialet. Tykkere tråde, mindre masker og stift net vil være med til, at noten bedre kan holde en skålform under snurpningen. Knudeløst net vil yde mindre modstand i vandet specielt når der er tale om små masker og tyk tråd. Fiskeren vil vælge materiale med høj vægtfylde. Materialer som PVA og PES vil være gode pga. deres høje vægtfylde. Men PVA er ikke særligt stærkt, og PES er for dyrt. I Danmark anvendes der polyamid net (nylon) til buset af tre grunde: Stor elasticitet. Stor vægtfylde medfører stor synkehastighed. Pris. Nogle bruger tvisted net over hele hovednoten, mens andre foretrækker knudeløst net. Fordelen ved det knudeløse net er, at det synker hurtigere og er nemmere at hale ind igen. Knudeløst net kan også laves med sekskantede masker. Net med sekskantede masker har flere fordele: Det kan stå åbent under hele snurpningen selv ved store påvirkninger. Hvis netbanerne er syet vandret vil maskerne stå åbne under hele snurpningen. Det bliver ikke så let trukket under hav overfladen som noter med tvisted net. Det gør det svært for overtællen at lave bugter og holder derfor den runde form på noten. Fiskeposen I fiskeposen bruges altid tvistet net med enkeltknuder, fordi belastningen er hårdest her. Buset er forkrympet og varmestrakt, så knuderne ikke kan skride. Det gør man for at sikre et ensartet træk fra alle retninger. Trådtykkelsen bliver mindre hele vejen ind mod hovednoten. Tæller Tællerne og brystet er lavet af polyester, der ikke har nogen elasticitet og samtidigt har en stor vægtfylde. Det betyder, at noten synker hurtigt, og man haler lige på under- og overtælle. Tællerne og brystet er lavet af dobbelt tov. Hvis de ikke var lavet sådan, ville busen sno sig om tællen og blive revet i stykker. Vægt og opdrift Noten er normalt rigget til, så opdrift og vægt akkurat holder noten flydende, hvis den ligger i vandet uden at snurpes. Langs hele overtællen er der bundet en line med flydere. Linen er bundet til overtællen ved hver flyder. Hver flyder har som regel en opdrift på 3 kg. Der vil normalt være ekstra flydere omkring fiskeposen. De sidder der, så overtællen ikke synker, når fangsten skal tørres op. Flyderne er mindre omkring trekanten, fordi den bliver sat sidst og halet først. På det Z-slåede tov i undertællen (det tyndeste) er der trukket blylodder à 2 kg. For at gøre den plads, som fiskestimen kan undslippe på, mindre, sidder blylodderne ikke jævnt på tællen.

10 Kapitel 3 side 57 Der er flere blylodder ved overgangene mellem hovednoten og fiskeposen og hovednoten og trekanten. Den samlede vægt på blylodderne, snurperingene osv. har en stor virkning på notens synkehastighed og den dybde, noten kan purses i. Indhaler, udgiver og notringe Indhalertampen er en trosse, der er fastgjort i den gaj, der kastes først, når noten sættes. Trossen er forbindelsesleddet til den første del af noten, der er sat. Den letter arbejdet med at få fat i gajen, når snurpningen skal begynde. Undertællen er som regel ca. 10% længere end overtællen for at sikre, at noten går klar ud. 3.5 Notringe Kilde: Karsten Mølgård

11 Kapitel 3 side 58 Udgiver Udgivertampen sidder for enden af trekanten og bruges til at slæbe noten det sidste stykke op til gajen. Det sker hvis kutteren ikke er nået tilbage til gajen, når hele noten er ude. Notringe Notringene, der sidder langs bunden af noten, er de ringe, snurpewiren løber igennem. Notringene sidder på notens undertælle med tovstykker hanefødderne. Selektivitet De fisk, der fanges i en not, går i store stimer. Stimer består som regel af en bestemt fiskeart, så generelt er noten meget selektiv alene på den måde, den bruges. Fiskeren har endda mulighed for at lade stimen gå, hvis det ikke er den ønskede fiskeart eller størrelse. Bifangst er et stort problem i fiskeriet efter tun. I mange år har der været en høj dødelighed af marsvin i dette fiskeri. I begyndelsen af 70 erne blev det i USA pålagt tunflåden at finde metoder, der kunne mindske bifangsten af marsvin i fiskeriet. Problemerne, der skulle løses var: Undgå at marsvinene blev viklet ind i noten. Lade dem slippe ud over overtællen uden at tunene gik samme vej. Problemerne kunne ikke løses med teknik alene. Den mest brugte måde i dag er et kompromis mellem flere løsninger. 3.6 Skitse af båd med noten ude og placering af tun og marsvin Kilde: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg

12 Kapitel 3 side Notbingen sidder agten for styrehuset Notfartøjer En tun-not er i dag meget dybere for at give marsvinene mere rum til at bevæge sig, indtil de kan blive befriet. Noten har et specielt netpanel med meget små masker og ekstra liner til at holde noten åben. For at marsvinene kan blive sluppet fri, kræves der mange ting af besætningen om bord. Allerede når indhalingen begynder, vil besætningen og notjollen starte arbejdet med at holde noten så åben som mulig for at undgå, at marsvinene bliver viklet ind i noten. Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD. De danske notfartøjer strækker sig fra m. De har en samlet tonnage på næsten bruttoregisterton. Besætningen består af mand. Fiskeriet foregår i Skagerak, Nordsøen og Nordatlanten. Flere af notfartøjerne kan ud over at fiske med not også fiske med trawl. 3.8 Ringnål med snurperinge Når ca. en tredjedel af noten er halet, vil notkutteren bakke og trække noten ud i en lang pølse. Under denne proces vil tunene som regel svømme rundt mellem skibet og marsvinene. Når skipperen vurderer, at tunene er tæt på skibet, vil han bakke kraftigt og trække overtællen under vandet i enden af pølsen. På den måde kan marsvinene slippe ud. Normalt vil skipperen gentage manøvren flere gange, for at alle marsvinene kan komme ud. Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD.

13 Kapitel 3 side Snurpegalge Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD Snurpespil Hovedarterne i det danske notfiskeri er sild og makrel. Der kan også fiskes lodde og brisling med noten. Dækket på de danske notfartøjer består af et sted til opbevaring af noten, en række wirerspil og en kraftblok til bjærgning af noten. Der Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD. er også en stor kran, der sammen med fiskepumpen bruges til at tage fangsten om bord. Noten opbevares i notbingen om bord på fartøjet. Noten udsættes fra notbingen. Fartøjerne har ofte to notbinger. Så kan man også have en reserve-not om bord.

14 Kapitel 3 side Nothaleren kan drejes, så der altid kan hives lige på noten Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD Arbejde med fiskepumpe Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD.

15 Kapitel 3 side 62 I nærheden af notbingen sidder Ringnålen. Ringnålen er en kraftig og bagudrettet jernstang, som man opbevarer notens snurperinge på. Under udsætning af noten glider ringene automatisk af ringnålen. På fordækket sidder snurpespillet. Snurpespillet bruges til indhaling af snurpewiren. Det er snurpewiren, der lukker notens bund. Snurpegalgen sidder lige ud for snurpespillet. Heri sidder to blokke, hvor snurpewiren går igennem hen til snurpespillet. Man bruger nothaleren til om bordtagning af noten. Det er en stor kraftblok ofte med tre gummivalser. Fra nothaleren skal det store net føres hen til notbingen. Til det arbejde bruger man transportrullen og notlæggeren. Transportrullen er monteret på en hydraulisk bevægelig arm. Notlæggeren består af et stort rør eller en kraftblok, der kan styres hydraulisk Fiskepumpe til ombordtagning af fangsten Foto: Fiskeskipper Karsten Mølgård, F/S ISAFOLD.

16 Kapitel 3 side 63 Notlæggeren er med til at lette det manuelle arbejde med at lægge noten i notbingen. Fiskepumpen bruges til om bordtagning af fangsten. Man bruger fartøjets kran til at flytte og håndtere af fiskepumpen. Silekassen dræner de store mængder vand væk fra fisken. Det er vand, der kommer med, når fisken pumpes om bord. Lastrummene om bord på notfartøjerne er indrettet som lasttanke. Fartøjerne har RSWanlæg I silekassen drænes vandet fra fisken Foto: Rederiet Skagerrak.

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

Fiskeri med Snurrevod

Fiskeri med Snurrevod Kapitel 4 side 64 Fiskeri med Snurrevod Snurrevodsfiskeri har været meget udbredt i Danmark, men er nu tildels på retur. Det er i et vist omfang blevet afløst af en anden form for snurrevodsfiskeri»flyshooting«-

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag.

Læs mere

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik Kapitel 5 side 85 Fiskeri med garn Fiskeri med garn eller garnfiskeri er en af de ældste fiskerimetoder, man kender. Især danske fiskere har i mange år udøvet garnfiskeri. Både fra kysten og senere på

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Marts 2015 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber... 3 2. Indsatsområde: Investeringer

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua April 2015 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Project udført af: Nordic Atlantic Co-operation Bryggjubakki 12, P.O. Box 9, FO-1 Tórshavn Faroe Islands Tel. +8 3 - Fax: +8 3459 nora@nora.fo M.V. Osprey

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122

Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122 Nokia Monteringsfæste til holder HH-20 og Nokia Mobilholder CR-122 B 1 D C E A 2.0. udgave A C D 2 F E G B 4 4 3 3 5 7 8 6 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People og logoet

Læs mere

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk Manual Smart Trykluft passepartout maskine Version 1 dk Oversat af Lista Bella April 2011 Indholds fortegnelse. Klargøring 3 Montering på gulvstativ (Tilkøb) 4 Oversigt Smart mat-cutter 7 Montering væghængt

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Platon X-tra den originale knastplade

Platon X-tra den originale knastplade Platon X-tra den originale knastplade Til udvendig grundmur, tørv- og græstag Fugtsikring og energibesparende Tør kælder og sundt indemiljø Sikker og varig løsning på taget Tørre og sunde huse Platon X-tra

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter

119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter 119/3 Sømandsbluse Hue, Vanter Bluse str. : 3 mdr. (6 mdr) 12 mdr. (2 år) 4 år. Overvidde ca. : 47 cm (54 cm) 61 cm. (65 cm) 74 cm. Hel længde : 24 cm (28 cm) 33 cm (37 cm) 42 cm. Garnforbrug : 150 (200)

Læs mere

Telt. Regler. For at du trygt kan overnatte i teltet, er der nogle regler, du SKAL overholde.

Telt. Regler. For at du trygt kan overnatte i teltet, er der nogle regler, du SKAL overholde. Telt Spejdere på tur har sovet ude i naturen, lige så længe spejderbevægelsen har eksisteret. Det er en naturlig del af vores aktiviteter. Når vi sover i naturen, skærmer teltet fantastisk mod vind og

Læs mere

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

DEN BLÅ GUIDE TIL STÅL SWIMMINGPOOL

DEN BLÅ GUIDE TIL STÅL SWIMMINGPOOL DEN BLÅ GUIDE TIL STÅL SWIMMINGPOOL Berle Pool & Spa er med sine mange år i branchen landets største og ældste specialfirma inden for swimmingpools, inde og udespa. Vi leverer idag løsninger til alle -

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten.

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten. PROMENADEBYEN Side nr. : 1/34 Bilag: 1 5 ÅRS EFTERSYN Vedr.: Entreprise: Fællesarealer uden foto: Promenadebyen facader og fællesarealer Totalentreprise På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre,

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Hurtig formbygning i topkvalitet

Hurtig formbygning i topkvalitet Hurtig formbygning i topkvalitet DSM s nyeste landvindinger indenfor især vinylester, også til gelcoat, har fremkaldt et nyt, hurtigt system til fremstilling af kvalitetsforme, der hærder med almindelig

Læs mere

VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store sejlbåde.

VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store sejlbåde. Gleistein tovværk, vejledende prisliste, april 2006. Alle priser er ekskl. Moms. Side 1 af 8 VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Trollingudvalget ønsker igen i år velkommen til klubmesterskabet i trolling 2015. Vi ser frem til at se jer alle til havfriske dage igen i år.

Trollingudvalget ønsker igen i år velkommen til klubmesterskabet i trolling 2015. Vi ser frem til at se jer alle til havfriske dage igen i år. Trollingudvalget ønsker igen i år velkommen til klubmesterskabet i trolling 2015. Vi ser frem til at se jer alle til havfriske dage igen i år. Der vil igen i år være 5 afdelinger i Trolling klubmesterskabet,

Læs mere

Datablad Montering af 3M Controltac IJ380 September 2007

Datablad Montering af 3M Controltac IJ380 September 2007 Datablad Montering af 3M Controltac IJ380 September 2007 Introduktion 3M Controltac IJ380 er en ekstrem fleksibel folie, specielt velegnet til indvarmning i falser, og vanskelige overflader. Folien er

Læs mere

Svømmeprogram 3. august 2015

Svømmeprogram 3. august 2015 Svømmeprogram 3. august 2015 Introduktion - Formiddag Reglerne i hallen Navneleg med dyr Vi passer på hinanden i svømmehallen Ikke hoppe i vandet før instruktøren har givet tilladelse hertil Man må ikke

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Special Olympics - Bordtennis

Special Olympics - Bordtennis Indholdsfortegnelse Side Sektion A - Officielle konkurrencer... 2 Sektion B - Faciliteter og udstyr... 2 Bordet... 2 Nettet... 3 Bolden... 3 Battet... 3 Definitioner...4 Sektion C - Konkurrenceregler...

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 BRUGERMANUAL 1 VIGTIG INFORMATION DENNE VEJLEDNING ER UDELUKKENDE RETTET MOD KVALIFICEREDE INSTALLATØRER. DISSE OPLYSNINGER MÅ IKKE UDLEVERES TIL SLUTBRUGERE. LÆS

Læs mere

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen.

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen. 0 Færdig på en weekend Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal måle grundigt op. Og du må hellere købe et anlæg, der er lidt for stort, end et, der er for lille.

Læs mere

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk dubo- og exkoschweitzer produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk indhold Side Dubo- og Exkoschweitzer 4 Dubo-ringe 4 Dubo-underlagsskiver 5 Dubo-ringe til skruer med indvendig sekskant

Læs mere

PLYFA. KASSER & KUFFERTER >høj kvalitet og stærke egenskaber<

PLYFA. KASSER & KUFFERTER >høj kvalitet og stærke egenskaber< PLYFA KASSER & KUFFERTER >høj kvalitet og stærke egenskaber< PLYFA produktprogrammet er forbundet med stor tradition, og er kendt og foretrukket for sin kvalitet af de fleste håndværkere landet over. Siden

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere