Notat. Notat om fremtidig solcelleordning

Transkript

1 Notat Dok. ansvarlig: RIS Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d Notat om fremtidig solcelleordning Indledning Udfordringer ved den nuværende nettomålerordning Indledning Dette notat giver forslag til en ændret tilskudsmodel for afregning af VE-anlæg. Forslaget har til formål at rette op på en række af de nuværende uhensigtsmæssigheder, som den eksisterende nettoafregningsordning for egenproducenter giver, både for slutbrugerne, staten og netselskaberne. Forslaget er udarbejdet med det formål at sikre, at der stadig vil være et marked for solceller, og at en ny ordning understøtter iværksatte energipolitiske initiativer bl.a. udrulning af smart grid og energibesparelser. Udfordringer ved den nuværende støttemodel for solcelleanlæg Solceller har en række fordele, idet de bidrager til at opfylde VE målet og kan understøtte reduktion i brugen af fossile brændsler i de ikke kvotebelagte sektorer. Den nuværende nettoafregningsordning har en række uhensigtsmæssigheder, idet der ikke er ligestilling mellem de påsatte solcelleanlæg og de bygningsintegrerede anlæg, idet det bygningsintegrerede anlæg kun kan afskrives med 4% årligt mod 25% for tagmonterede påsatte anlæg. Etageboliger kan hovedsagelig kun anvende solcelleanlæg til fællesforbrug og har svært ved at anvende nettoafregningsordningen. Begrænsninger i størrelse af anlæg er utilsigtet Størrelsesbegrænsninger kan medvirke til at nogle anlæg arkitektonisk ikke indpasses optimalt, og den nuværende ordning forfordeler små anlæg frem for store, hvilket ordningen i øvrigt er tiltænkt. Der er dermed også incitamenter til at opsætte små anlæg frem for store, selvom store anlæg er mere rentable end små. Skattemæssigt og provenumæssigt indebærer den nuværende nettomålerordning udfordringer for staten i form af tabte afgifter, ligesom

2 den eksisterende solcelleordning er med til at udhule netselskabernes indtægtsgrundlag. Det er ligeledes med den nuværende ordning ikke stillet kvalitetskrav til solcelleanlæggene, således at der sikres optimal produktion, opsætning og effektivitet af anlæggene. Det forslag, vi præsenterer, vil løse en række af disse problemer og vores forslag vil samtidig sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem udviklingen i effektiviteten på solcellerne, prisen på solcellerne og støtteniveauet. Baggrund Baggrund Udviklingen i salget af solceller har været undervejs i Danmark siden midten af 80erne, hvor de første pionerer satte solcelleanlæg op. Siden er solcellerne både blevet mere effektive og betydeligt billigere og prisen på 1 kw er mere end halveret siden 80erne. En række europæiske lande har siden 2005 subsidieret solceller, hvilket har været med til at øge konkurrencen på solceller og med til at drive prisen på solceller ned. I 2004 indførtes nettoafregningsordningen for små solcelleanlæg. Efterfølgende er nettoafregningsordningen kommet til at omfatte alle egenproducenter med VEteknologier. Nettoafregning Nettoafregningsordningen har været med til at få de danske boligejere til at tage solceller til sig, og solceller er mere eller mindre blevet folkeeje. Der findes dog endnu ingen store barmarksanlæg i Danmark, der normalt har en bedre økonomi end små private anlæg, som f.eks. i Tyskland, hvor de største solcelleanlæg i øjeblikket ligger på ca. 100 MW og er tilsluttet på 110 kv niveau. Samfundsmæssigt har solceller en række positive effekter. I et fremtidigt energisystem med vedvarende energi og et CO2-neutralt Danmark i 2050, vil solen i vid udstrækning kunne anvendes og indpasses og dermed bistå energisystemet på solrige dage uden vind og visa versa. Udviklingen i antallet af solceller Udviklingen og salget af solcelleanlæg er siden 2011 vokset eksplosivt i Danmark. Fra 2011 og frem til udgangen af september 2012 er der samlet installeret knap anlæg med en samlet effekt på 145 MW svarende til en årlig elproduktion på MWh. Med udgangen af 2012 forventes der at være installeret anlæg af en gennemsnitsstørrelse på 5 kw og med en samlet effekt på 200 MW total, der kan producere MWh årligt. 2

3 Det store salg af solceller betyder en forventet omsætning på ca. 3 mia. kr. i Figur 1. Installerede solceller i Danmark, antal og effekt Den markante stigning har givet anledning til, at Klima-, Energi-, og Bygningsminister Martin Lidegaard har bebudet et eftersyn af den nuværende tilskudsordning til solceller (nettoafregningsordningen). Den primære årsag er et væsentligt indtægtstab for staten, som mister indtægter i form af skatter og afgifter. Ligeledes har elnetselskaberne tilkendegivet, at de ønsker brugen af nettet og de ressourcer de anvender, dækket ind økonomisk, hvilket ikke er tilfældet ved den nuværende ordning. Den eksisterende nettomålerordning har en række indbyggede uhensigtsmæssigheder Endvidere er der i den eksisterende ordning en række uhensigtsmæssigheder i forholdet mellem store og små anlæg, hvor de små anlæg under 6 KW favoriseres uforholdsmæssigt økonomisk i forhold til anlæg større end 6 KW til erhvervsmæssig anvendelse. Det er svært at spå om udviklingen generelt, men der er meget, der tyder på, at solceller er kommet for at blive. Det hænger bl.a. sammen med at prisen på solceller er faldende og at Cost of Energy ligeledes er faldende for elektricitet produceret med solceller. 3

4 Gns. Kr./Wp Solcelleanlæg - Salgsprisudvikling Jan Sep Anlæg med montage Anlæg uden montage Figur 2. Udsalgspriser for komplette solcelleanlæg, 6.000Wp +/- F 500Wp. Kilde: Solcellepriser.dk Figur 3. Forventede produktionspriser Kr./kWh for solcelleanlæg i år Tilbagebetalingstiden ligger på mellem 6 og 10 år Samtidig er afgifterne på el steget de sidste 10 år, hvilket har givet en højere elpris. Både faldende priser på solcellerne, stigende afgifter og PSO på elprisen har sammen med nettoafregningsordningen og skattefradragemuligheder afskrivning - for private samlet givet en betydelig bedre økonomi i solcelleanlæggene, og anlæggenes tilbagebetalingstid ligger pt. på mellem 6 og 10 år. 4

5 Figur 4. Forventet prisudvikling på solcelleanlæg til husstande Priserne på solcelleanlæg er hastigt nedadgående Med den forventede prisudvikling frem til 2030 (prisen på et 6,2 kw solcelleanlæg svinger meget og kan i dag købes til mellem DKK, inkl. moms) vil solcellerne blive mindre afhængige af tilskud i forhold til at sikre kunderne en fornuftig investering med en fornuftig tilbagebetalingstid. Figur 5. Udvikling i den samlede elpris Scenarier for solceller i DK Dansk Energi har i samarbejde med Energinet.dk og DONG Energy udarbejdet en række scenarier baseret på den forventede udvikling i økonomien i solcelleanlæg. Basisscenariet viser, at der med et moderat tilskud forventes ca. 1 GW i 2020 og 3,5 GW i Det svarer til hhv og anlæg med en gennemsnitsstørrelse på 5 kw. Sidstnævnte svarer til at 15 % af alle tage på boliger og offentlige bygninger har solceller installeret. Scenarierne er i sagens natur be- 5

6 hæftet med stor usikkerhed grundet, at det er et politisk valg, hvor mange solceller, der kommer op i Danmark. Figur 6. Scenarier solceller i Danmark En ny model Forslag til model for tilskud og afregning af solceller En ny model skal sikre, at der stadig kan sælges solceller i det danske marked, og at det stadig er attraktivt for såvel husejere som offentlige bygningsejere og erhvervsbygninger at investere i solcelleanlæg. Elementer i en ny ordning I dag ligger tilbagebetalingstiden for et solcelleanlæg på mellem 6 og 10 år afhængig af størrelse på anlægget, finansieringsform, pris på anlægget, og om der anvendes skattemæssig afskrivning eller den mere simple nettoafregningsordning. For større anlæg vurderes tilbagebetalingstiden at ligge på samme niveau. Den nuværende nettoafregningsordning og skatteafskrivningsmodellen for private er uhensigtsmæssig og uholdbar bl.a. pga. det stærkt stigende provenutab til staten og indtægtstab til netselskaberne. Dette medfører en latent risiko for en pludselig og uhensigtsmæssig ændring af den nuværende ordning og et muligt stop i markedet for salg af solceller. Der forslås en ny ordning, hvor følgende er gældende: Der skal sikres langsigtede og stabile rammer for udbredelse af solceller. Det kan ske ved, at der opstilles et dynamisk pejlemærke for ambitionsniveauet for solceller. Tilskuddet til solceller skal understøtte smart grid og energibesparelser og staten skal sikres indtægter ved elforbrug. Det kan opnås ved, at solcelleejerne får et pristillæg til elproduktionen, som de 6

7 Rimelig støtte til solceller sælger til spotmarkedet og ved, at solcelleejerne betaler for al den el de forbruger inkl. brug af nettet. Produktionen og forbruget måles og opgøres helt separat fra hinanden. Efter et fastlagt antal år (når solcelleanlægget er tilbagebetalt) opnås kun spotmarkedspris. Der skal sikres en rimelig støtteordning for solceller. Dette kan opnås ved at give solcelleanlæg et fast men størrelsesgradueret tilskud, der sigter på en tilbagebetalingstid på et bestemt antal år uanset anlægsstørrelse. Der skal sikres sammenhæng mellem prisudviklingen på solceller og pristillæggets størrelse. Det kan ske ved løbende at regulere pristillægget til solcellerne f.eks. efter den tyske model. Der skal stilles krav til kvalitet til de solceller der får pristillæg. Det kan ske via positivlister og dokumentation for solcellernes kvalitet. Eksisterende kunder skal være sikre på den investering de har foretaget. Det kan ske ved, at en ny ordning ikke sker med tilbagevirkende kraft. Det etableres en overgangsordning. Det skal sikre, at markedet for salg af solceller ikke går i stå, inden en ny ordning er etableret. Uddybning af elementerne i en ny ordning Tilskud til solceller skal matche smart grid udviklingen Der skal sikres langsigtede og stabile rammer for udbredelse af solceller. Det kan ske ved, at der opstilles et dynamisk pejlemærke for ambitionsniveauet for solceller. Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgrupper, der ser dynamisk på ambitionsniveauet for integration af solceller i sammenhæng med energisystemet og det fremtidige energimix, når der tages hensyn til både indpasning af vindmøller, varmepumper, elbiler, solceller og smart grid og andre kommende VE teknologier. Herved kan der laves en langsigtet strategi, der sikre et stabilt marked for alle teknologier. Tilskuddet til solceller skal understøtte smart grid og energibesparelser og staten skal sikres indtægter ved elforbrug. Statens indtægter kan sikres ved at NMO omlægges til et pristillæg til den producerede el fra solcellerne, og ved at solcelleejerne får et pristillæg til elproduktionen I den foreslåede ordning vil solcelleejerne skulle sælge hele den producerede mængde el til spotmarkedet og de vil modtage et pristillæg. Til gengæld vil solcelleejerne skulle betale normal pris for al den el de forbruger inkl. nettariff for brug af nettet. Produktionen og forbruget 7

8 måles og opgøres helt separat fra hinanden. Efter et fastlagt antal år (når solcelleanlægget er tilbagebetalt) opnås kun spotmarkedspris. Fordelen med modellen er, at den hænger sammen med et fremtidig fleksibelt og smart energisystem. En anden umiddelbar fordel ved at ændre ordningen er, at tilskudsgraden, hvis man ser på solcelleanlæggets levetid, bliver reduceret og mere kommer på linje med andre tilskud og teknologier. En anden fordel er, at den giver lige mulighed for investorer at investere i alle størrelse af solcelleanlæg i forhold til i dag, hvor der er en række uhensigtsmæssige og tilfældige begrænsninger i forhold til størrelse og ejerskab og form. Alternativt kan den strøm, som solcelleejeren selv bruger i samme øjeblik den bliver produceret, godt undtages afregning (svarende til timebaseret nettomåling). Derved kan produktionsmåleren undværes, såfremt forbrugsmåleren har to tælleværk, hhv. for salg og køb. Rimelig støtteordning for solceller Der skal sikres en rimelig støtteordning for solceller. Dette kan opnås ved at give solcelleanlæg et fast men størrelsesgradueret tilskud, der sigter på en tilbagebetalingstid på et bestemt antal år uanset anlægsstørrelse. Tilskuddet skal afspejle en fornuftig tilbagebetalingstid. En tilbagebetalingstid på f.eks år, som er på niveau med tilbagebetalingstiden (uden skattemæssige afskrivningsmulighed) for solcelleanlæg i dag, kan være pejlemærke for tilskuddets størrelse. Det, der er det helt afgørende er, at det rette tillæg rammes og således kan sikre, at der forsat er et solcellemarked. Sammenhæng mellem udvikling i pris på solceller og støtten Tysk model Der skal sikres sammenhæng mellem prisudviklingen på solce l- ler og pristillæggets størrelse. Det kan ske ved løbende at regulere pristillægget til nye solcelleanlæg f.eks. efter den tyske model. Tyskland har været gennem en proces med at ramme et fornuftigt og selvregulerende støttesystem, der kan sikre en stabil udbygning. Udbygningen af solcelle-kapaciteten i det tyske energisystem er fastsat ved lov (EEG 2012, Erneuerbare-Energien-Gesetz 2012, lov om vedvarende energi). I hovedtræk indeholder loven følgende punkter: Der skal være installeret 52 GW solceller i det tyske energisystem ved udgangen af Når målet nås, forsvinder pristillægget for nye solcelleanlæg og de afregnes efter normal net-tarif. I dag er der in- 8

9 stalleret ca. 30 GW, hvorved udbygningskorridoren ligger i området 2500 MW 3500 MW per år. Afregningsprisen for en given solcelleinstallation er afhængig af anlægget størrelse, per april 2012 gælder følgende værdier (1 = 7,45 DKK): Effekt under 10 kw: 1,453 DKK/kWh, excl. moms Effekt fra 10 kw: 1,378 DKK/kWh, excl. moms Effekt fra 40kW: 1,229 DKK/kWh, excl. moms Effekt fra 1000 kw: 1,006 DKK/kWh, excl. moms Afregningsprisen er for det pågældende anlæg sikret i 20 år, for at være tilstrækkelig attraktiv for investorerne. Afregningsprisen sænkes i Tyskland med ca. 12% pr. år Afregningsprisen sænkes for nye anlæg med gennemsnitlig 1% per måned, altså 12% per år. Den faktiske reduktion per måned afhænger af den løbende middelværdi af installationsmængden over de tre forrige måneder. Man har tidligere forsøgt med årlig prisreduktion på 5%-10% per 1. januar, men dette kunne ikke styre udbygningen indenfor de givne rammer. Derfor har man nu indført månedlig reduktion. For anlæg imellem 10 kw og 1000 MW, der installeres på et tag, gælder følgende: 90% af den producerede energi afregnes til prisen. De sidste 10% af energien kan ejeren enten sælge på markedet eller selv anvende. Dette skal motivere ejeren til selv at bruge energien, når den produceres, for herved at gøre forbruget fleksibel og tilpasset det fremtidige smart grid. Barmarksanlæg får kun et pristillæg hvis de: Opstilles indenfor en afstand af 100 meter fra motorveje og jernbanestrækninger, Opstilles på industriarealer, Opstilles på sløjfede lossepladser og lignende, f.eks. nedlagte lufthavne, Og andre konvektionsarealer. For at undgå at jordarealer tages ud af landbrugsproduktionen. Eksempel: 500 kw solcelleanlæg, der monteres på et tag, forventet årlig produktion er kwh kwh á 1,229 DKK = DKK og kwh, som ejeren enten selv kan bruge i bygningen eller sælge på spotmarkedet (f.eks. Nord Pool). 9

10 Kvalitetskrav til solcelleanlæg Der skal stilles krav til kvalitet til de solceller, der får pristillæg. Det kan ske via positivlister og dokumentation for solcellernes kvalitet. Der skal stilles krav til effektivitet og levetid på anlæggene for at sikre, at det, der gives tilskud til også er det, der opnås og for at sikre, at markedet ikke oversvømmes af dårlige produkter til skade for samfundet og kunder. Kvaliteten skal dokumenteres via EU standarder på et uafhængigt tredieparts testinstitut tilknyttet ILAC. ISO 9001 IEC salt tåge korrosionstest IEC vakuum og tryktestet Der skal også stilles krav om: Factory Inspection Certificate fra ILAC baseret institut. Life Cycle analysis (PV cycle ) Fuldt dokumenteret CO2 fodspor fra produktion til slutbruger. Nærhed til markedet (produktion af celler). R&D aktiviteter Fuld gennemsigtighed i supply chain. Slutbruger skal være bekendt med alle led i forsyningskæden. Fuld gennemsigtighed på garantivilkår. Ovenstående skal administreres via en positivliste af f.eks. energistyrelsen. Tilskuddets størrelse skal afhænge af hvor mange af ovenstående parametre man som producent/importør kan dokumentere. Tilskuddet til solcelleanlægget bør ligeledes være afhængig af et globalt miljøhensyn såsom CO2 footprint. For at sikre en bæredygtig og ansvarlig produktproduktion samt logistik, skal tilskuddet trinreguleres efter anlæggets samlede produktion samt logistik CO2 footprint. Dette kan ske ved enkel trappetrinsmodel, som vurderer produktet ud fra ISO, IEC samt OHSAS certificering, baseret på ansvarlig og bæredygtig produktion samt logistik. 10

11 Kunderne skal være sikre på den investering, de har foretaget Overgangsordning Langsigtede og stabile rammer Eksisterende kunder skal være sikre på den investering, de har foretaget. Det skal ske ved, at en ny ordning ikke sker med tilbagevirkende kraft. Det etableres en overgangsordning. Det skal sikres, at markedet for salg af solceller ikke går i stå indtil en ny ordning er etableret. Der skal sikres langsigtede og stabile rammer for udbredelse af solceller. Hvis der skal sikres et marked for solceller i Danmark, er det vigtigt, at der sikres langsigtede rammebetingelser, som skaber et reelt marked for solceller og samtidig sikrer, at der undgås stop effekter i markedet. Forhold omkring den nuværende ordning Den nuværende ordning svækker energieffektivitet Incitament til at svække energieffektivitet i forbrug og produktion For hver produceret kwh får den nettoafregnede producent en pris på ca. 2-2,10 kr., såfremt han har et tilsvarende forbrug. Hvis producenten ikke har et tilsvarende forbrug, modtager han i stedet en pris på under 1/3, nemlig ca. 60 øre pr. kwh. Tilskudsordningen bevirker således, at producenter med et højt elforbrug får en højere afregningspris pr. kwh, end producenter med et lavt elforbrug udelukkende pga. tilskudsordningens sammensætning. Når forbrugeren derfor står over for at skulle investere i et VEanlæg, vil han således tilstræbe at investere i et anlæg, der (på årsbasis) kun lige netop dækker hans forbrug, uanset at effektiviteten af et større anlæg måtte være højere. Dette kan den foreslåede afregningsmodel ændre, således at større solcelleanlæg også kan komme på tale, hvor økonomien er bedre. Både for ejeren og for samfundet. Ovenstående incitamentsstruktur bevirker samtidig, at nettoafregningsordningen reelt modarbejder den omfattende energieffektiviseringsindsats, som energiselskaberne står for og som er en vigtig del af regeringens omstilling til en mere grøn energisektor. Manglende incitament til at agere efter markedspriser Manglende incitament til at agere efter markedsbestemte priser Danmark (og resten af Norden) har skabt et effektivt marked for handel med el via elbørsen Nordpool. Via denne genereres en markedsbestemt pris for elektricitet. Denne mekanisme er essentiel for at opnå en effektiv produktion af el og for at skabe effektive og gennemsigtige prissignaler, som markedsaktørerne kan handle på baggrund af. Sådanne prissignaler vil være endnu vigtigere fremadrettet, når forbruget i højere grad skal tilpasses produktionen fra vedvarende energikilder. 11

12 Nettoafregnede kunder (på årsbasis) bliver dog ikke udsat for tilsvarende prissignaler. Da deres forbrug blot modregnes i produktionen mindskes incitamentet til at forbruge, når elprisen er lav (hvor den samlede produktion er rigelig). En nettoafregnet producent (og forbruger) vil faktisk få en højere pris for sin produktion ved at lægge sit forbrug, hvor der er knaphed på el, da prisen her er højest (og værdien af den modregnede produktion derfor også højest). Tilskudsordningens udformning betyder dermed, at markedets prissignaler sættes ud af kraft, hvilket igen medfører, at den fremtidige balancering af forbrug og produktion vanskeliggøres. Derfor er der brug for en løsning, hvor køb og salg af el afregnes hver for sig med to elmålere. Alternativt kan der benyttes kun én elmåler med to tælleværk, hhv. til køb og salg af el, med timebaseret afregning. Kunden kan, hvis det ønskes, stadig afregnes 2 2,1 kr. per kwh han selv forbruger, i det øjeblik den bliver produceret. Således undgås, at der skal sættes nye målere op, og det sænker herved omkostningerne. Økonomi og nettoafregning Økonomi og nettoafregning Netselskabernes økonomi påvirkes på tre områder som følge af tilslutning af decentrale egenproduktionsanlæg: Indtægtsrammen Administration Netforstærkning Indtægtsrammen Indtægtsrammen Netselskabernes tilladte indtægter indtægtsrammen og tariffer afhænger af, hvor mange kwh selskabet leverer til forbrugerne. Denne lovbestemte forudsætning kombineret med nettoafregning har konsekvenser for netselskabernes økonomi og deres mulighed for at vedligeholde og investere i nettet. Nettoafregning især på årsbasis betyder, at forbrugeren modtager mindre strøm via netselskabet, da egenproduktionen modregnes i forbruget. Nettoafregning betyder dog ikke nødvendigvis, at forbrugeren med solceller påfører netselskabet færre omkostninger, da det i sidste ende er effekttræk og ikke leveret mængde, der er drivende for netselskabets drifts- og anlægsomkostninger. Netselskabets indtægtsramme som beregnes på baggrund af den leverede mængde falder derfor som følge af nettoafregnede kunder, mens drift og vedligeholdelsesomkostninger ikke falder tilsvarende. 12

13 Administration Netforstærkninger Spændingsvariationer Administration Nettoafregnede kunder genererer højere administrationsomkostninger (til aflæsning, afregning og generel servicering) end normale (skabelon)kunder. Når administrationsomkostningerne til en kunde stiger, er normal praksis for netselskabet at hæve denne kundes abonnement. Det er både rimeligt og udtryk for en omkostningsægte tarifering. De ekstra indtægter, som netselskabet opkræver fra nettoafregnede kunder, vil dog samtidig reducere de indtægter, som netselskabet kan opkræve fra alle andre kunder, da indtægtsrammen er konstant. Samtidig betyder den øgede administration, at omkostningerne samlet set er steget. Konsekvensen for netselskabet er således et uændret indtægtsgrundlag og øgede omkostninger, hvilket alt andet lige påvirker selskabets forrentning af den kapital, som er stillet til rådighed for netselskabets aktiviteter. Det betyder, at netselskabets mulighed for at servicere denne kapital mindskes. Netforstærkning Små decentrale produktionsanlæg kan give anledning til netforstærkninger eller udbygning, som hverken er effektdrevet eller drevet af leverede kwh, men derimod er nødvendige for at overholde spændingsvariationskriterierne i de internationale standarder. Ofte (ca. 70 % af tiden) producerer decentrale (private) produktionsanlæg, når der ikke er noget forbrug, og forbruget ligger, når der ikke er produktion. Det stiller krav til elnettet. Når der er maksimalt forbrug (eksempelvis ved den såkaldte kogespids), falder spændingen i elnettet. Når der sendes en stor mængde strøm ind i nettet uden et samtidigt aftag, betyder det omvendt, at spændingen stiger. En stor produktion på tidspunkter, hvor der ikke forbruges, vil betyde, at spændingen i elnettet ikke længere holder sig inden for normalgrænsen og derfor kan risikere at ødelægge forbrugernes apparater. For at undgå disse spændingsvariationer bliver netselskabet nødt til at forstærke elnettet. Hvis netselskabet skal kunne finansiere disse forstrækninger, er det nødvendigt. at reguleringen giver mulighed for et løft af indtægtsrammen. Det er dog tvivlsomt, om den nuværende definition af nødvendige nyinvesteringer som definerer de investeringer, der kan give løft i indtægtsrammen dækker over den beskrevne type netforstærkninger. I analyse foretaget i Dansk Energis forsknings- og udviklingsafdeling, viser resultaterne, at der med de anvendte forudsætninger generelt forventes begrænsede nettekniske problemer med at holde sig indenfor de stationære spændingsgrænser på +/-10% af U nom i husstandenes tilslutningspunkt. Der er muligheder for at løse problemet med f.eks. trefasede invertere, som kan fjernstyres. Der skal derfor stilles 13

14 tekniske krav til invertere, så mulige netforstærkninger reduceres mest muligt. Derfor skal der stilles krav om, at anlæggene har trefasede invertere. Såfremt netselskaberne i fremtiden skal forstærke nettet, er det nødvendigt, at de kan få disse forstærkninger finansieret. Det kan eksempelvis ske ved en udvidelse af definitionen af nødvendige nyinvesteringer. Samlet er nettoafregningsordningen således en dyr ordning for netselskaberne (og dermed brugerne af elnettet) med den nuværende indtægtsrammeregulering og kan i takt med en væsentligt øget udbredelse få stor betydning for netselskabernes økonomiske råderum. 2 målere og salg af al strøm til nettet Målere En ny tilskudsordning vil kræve separat måling af forbrug og produktion (én forbrugsmåler og én produktionsmåler). Det kræver ligeledes, at al produceret strøm sælges til markedet. Målere skal overholde samme tekniske krav, som netselskabernes egne målere. Såfremt vekselretterens interne måler kan overholde de samme krav, kan denne også anvendes. Elnetselskaberne kan ikke for indeværende finansiere målerne, da omkostninger ikke kan finansieres inden for gældende lovgivning. Alternativt kan der benyttes én elmåler med to tælleværk, hhv. til køb og salg af el, med timebaseret afregning. Herved undgår netselskaberne også at skulle sætte nye målere op, og omkostningerne holdes nede. 14