At påvirke negative tankemønstre

Transkript

1 Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus for elever med eksamensangst. Eleverne har givet en skriftlig tilmelding med tilsagn om, at de vil deltage alle 3 kursusgange. De angiver også på tilmeldingen grundene til at de gerne vil deltage. Ved tilmelding gøres det klart for deltagerne, hvor og hvornår kurset foregår, at vi arbejder i grupper, og at kurset er en opstart af en proces, som de selv kan føre videre. Det er således klart for deltagerne, hvilke rammer der er for kurset, og det er klart for vejlederne hvilke forudsætninger deltagerne kommer med. Eleverne deles op i to hold, og jeg har et hold på 8 piger fra 1. og 2. hf. Holdet kan defineres som forholdsvist ensartet. Det er meget pligtopfyldende og stille piger. De arbejder godt i skolen. Nogle er fagligt stærke og nogle har svage punkter. De har ingen tro på deres egne evner, og de vil under ingen omstændigheder skuffe nogen. De er fastlåste i nogle negative og uhensigtsmæssige tanker om dem selv. Mit mål med gruppen er, at de lærer sig selv og hinanden at kende, og at de bliver styrket i deres tro på sig selv. At de kan værdsætte at være den, de er. 1.1 Et systemisk udgangspunkt: Jeg gør mig klart, hvilken rolle jeg selv som vejleder indtager i dette forløb. Jeg har fået øjnene op for, at der er noget, der hedder systemisk tænkning, som er defineret af David Campbell 1. Den systemiske tænkning passer godt til mig som vejleder og passer godt til det kursusforløb, jeg har med i mit videoklip. Verden opfattes som systemer, der er forbundne med hinanden. Man er optaget af at forstå mennesket i dets sammenhæng. Man ser på relationer, som skal forstås i en meget bred forstand. Vi taler om relationer mellem systemer, og det kan både være relationer mellem grupper, individer og relationer i individet. F. eks. personen og personens problem. En persons handlen forstås i lyset af, hvad andre mennesker i det sociale system gør. Fokus ligger på på de relationer, som fremkalder og fastholder problemet og ikke på problemet som problem. Traditionelt ser man en problem-løsningstænkning, der fokuserer på problem, årsag og løsning. Denne tænkning er lineær og fortaber sig ofte i en søgen efter årsager, som kan være svære præcist at finde. Den systemiske tilgang undersøger relationer mellem mennesker og hændelser. Gennem spørgsmål forsøger man at afdække sammenhænge og mønstre og udvikle en forståelse af sig selv og give muligheder for forandring. I stikord kan den systemiske tænkning beskrives således: Vores handlinger påvirker andre Tænke cirkulært i stedet for lineært 1 David Campbell er klinisk psykolog i London og beskæftiger sig med vejledning af børn og familier i grupper. Han har bl.a. skrevet Systemisk konsultation Munksgaard 1998.

2 Side 2 af 6 Synopsis UEV Modul 1 Vi er med til at konstruere vores egen virkelighed Sproget er skaber af forbindelser og handling Punktuering er udsnit af vores virkelighed Forstå fortiden på nye måder giver nye muligheder for fremtiden Stille spørgsmål, der gør en forskel (Gruppevejledning i et systemisk perspektiv s ) Jeg kan som vejleder sætte en proces i gang ved at stille spørgsmål og opgaver, men det er vejledningssøgende, som selv er kaptajn på skibet. Vejledningssøgende former sin egen proces (Gruppevejledning i et systemisk perspektiv). Det er vigtigt for mig som vejleder at være ikke-dirigerende. Ifølge de etiske retningslinjer har vejlederen som grundlag respekt for den vejledningssøgende og dennes selvbestemmelse. Desuden må vejlederen ikke være bedrevidende og styrende. Vejlederen skal dog sikre, at der er balance mellem at stimulere og udfordre vejledningssøgende (Etik i vejledningen). Jeg tænker således meget på, at jeg i vejledningssituationen ikke må være dirigerende, men at jeg heller ikke må lade vejledningssøgende i stikken. Det systemiske udgangspunkt giver vejlederen en rolle som igangsætter, støtte og evt. endda som provokatør i en forandringsproces. Vejlederen bestræber sig på at bruge mange cirkulære spørgsmål i vejledningen (Gruppevejledning i et systemisk perspektiv s ). Det hele bæres af empatien. Al vejledning bæres af empati. At kunne træde ind i den vejledtes leverum uden at fortabe sig i det er kunsten. Jeg ønsker at sætte mig fordomsfrit og vurderingsfrit ind i den vejledtes situation, men samtidig være mig selv og være vejleder. Jeg ønsker en subjekt-subjekt relation ( Vejledning ansigt til ansigt s ). Jeg har i dette forløb valgt gruppevejledningen som forum. Her ønsker jeg stadig en subjekt-subjekt relation. Både deltagerne imellem og dem i forhold til mig. Jeg er optaget af at skabe en fortrolig atmosfære som udgangspunkt. Jeg er bevidst om, at deltagerne ser mig som model for, hvordan vi omgås hinanden på kurset. Som model for vores relationer. Jeg præsenterer mig selv som person, og jeg sidder ned lige som dem. Jeg sidder dog lidt væk fra gruppen, for ikke at overskride både min og deres intimsfære. 1.2 Hvorfor gruppevejledning? Når jeg står med 8 vejledningssøgende med samme problematik, er det oplagt at bruge gruppevejledning. De følgende punkter giver et indtryk af de mange fordele. Der er tryghed i et fællesskab. Gruppen har problemstillinger til fælles. Gruppen kan støtte og opmuntre. Gruppen kan dele erfaringer og lære af hinanden. De kan spejle sig i hinanden. De bevidner hinandens fortællinger. De almengør problemer, som før var unikke for dem.

3 Side 3 af 6 Synopsis UEV Modul 1 Gennem gruppen får den enkelte øjnene op for nye muligheder og perspektiver. Den enkelte er i centrum uden at det føles sådan. Der er lige så mange hjælpere, som der er deltagere. Gruppen kan fungere videre selv om kurset holder op. 2. Problemformulering Min opgave er nu, at finde ud af hvilke værktøjer, der er hensigtsmæssige at bruge i dette gruppevejledningsforløb. Hvordan kan jeg opnå, at denne gruppe bliver i stand til at ændre deres negative tankemønstre? 3. Mine værktøjer I det følgende vil jeg med forskellige metoder og praksisforslag vise, hvordan varierede arbejdsformer kan stimulere en ændringsproces. 3.1 Narrativitet Grundlaget for forløbet er tillid, tryghed og respekt, og der skal først bruges tid på at oprette den. Fortællingen er et grundlag for at deltagerne lærer hinanden at kende, samtidig med at deltagerne forholder sig til sig selv i fortællingen. Den enkelte fortæller små stykker af sig selv og erkender noget om sig selv ved det. Narrative opgaver er gode som indledning til mere specifikke opgaver. Gruppen viser sig i praksis at udvikle en stor fortrolighed i løbet af kort tid. De kan genkende meget af det, de andre siger. Narrative opgaver Præsenter dig selv. Fortæl mindst en ting om dig selv, som er vigtig og som man ikke kan se umiddelbart. Her deltager vejlederen også i præsentationen, så jeg også viser, at jeg lægger vægt på det personlige og på subjekt - subjekt relationen. Tal med din sidemand om, hvorfor du deltager på kurset. Fortæl om en angstfyldt situation, som du har oplevet. Hvordan kom du igennem situationen? Fortæl om noget, som du er god til. Beskriv dig selv i en situation, hvor du gør noget, som du er god til. Anvendt litteratur: Livets fortællinger Fortællingen i vejledningen 3.2 Kognition Ved at beskæftige sig med teori omkring eksamensangst bliver problemet eksternaliseret og almengjort. Det helt unikke problem, som den enkelte kommer med kan genkendes helt

4 Side 4 af 6 Synopsis UEV Modul 1 eller delvist i teorien. Problemet bliver holdt ud i strakt arm og betragtet og diskuteret. Vores grundbog på kurset har en kognitiv psykologisk tilgang (Eksamensangst hvad kan jeg gøre?). Den er saglig og rationelt undersøgende, hvilket efter min egen vurdering passer godt som en tilgang til et meget emotionelt emne som eksamensangst. Gruppevejledningen bidrager til at almengøre de unikke problemer. Gruppen arbejder stille og koncentreret omkring opgaverne. De er meget ærlige omkring dem selv. Fortroligheden er opbygget af de narrative opgaver. Det er meget udfordrende for gruppen at skulle finde begrundelser for deres negative tanker og leveregler. Kognitive opgaver Negative automatiske tanker Er negative tanker, som kommer af sig selv og som du ikke kan styre. Har du selv negative automatiske tanker? Er de velbegrundede? Skriv ned i notesbogen og tal med gruppen. Selvfokusering Fokuserer du på, hvordan du ser ud i eksamenssituationen? Fokuserer du på, hvad andre tænker om dig? Skriv ned i din bog, og tal med gruppen om det. Negative leveregler Negative leveregler er nogle regler, som vi bevidst eller ubevidst lever efter. Findes der negative leveregler i dit liv? Er de rimelige? Skriv ned i notesbogen og tal sammen i gruppen. Konkret omkring eksamen Stiller du forventninger til dig selv? Hvilke? Er de rimelige? Brug tid på prøveeksamen og gennemlev angsten. Hvad gør censor og eksaminator egentlig? Tiden til eksamen er din tid. Brug hinanden i en selvhjælpsgruppe Anvendt litteratur: Eksamensangst hvad kan jeg gøre?, som har en kognitiv psykologisk tilgang. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv 3.3 Dynamik I de narrative og teoretiske øvelser kigger man indad i personen og også ofte tilbage i fortiden. Det er vigtigt for at forstå sig selv og sine reaktioner. I de dynamiske øvelser befinder man sig i nutid og fremtid. Vi bruger forskellige aktiviteter til at udfordre de negative og problematiske tanker omkring eksamensangsten. Vi løsgør os fra negative tanker og sætter positive tanker ind i stedet. Handling og dynamik påvirker vores tanker positivt. SE VIDEOSEKVENS. Gruppen reagerer lidt forlegent på de dynamiske opgaver. De er vant til at opføre sig stille og roligt. Nu skal de pludselig kaste med papir! Jeg oplever, at de alligevel kaster sig ud i opgaverne, og det løsgør deres meget dæmpede adfærd. De bliver gladere og griner

5 Side 5 af 6 Synopsis UEV Modul 1 sammen. Jeg ser det sådan, at de fysisk aktive opgaver også gør tankerne aktive og dynamiske. De begynder at flytte sig og bliver mere positive. Jeg fornemmer, at der her sker noget i gruppen, og derfor vælger jeg dette klip ud. Dynamiske opgaver Lav afspændingsøvelser og stop-panik øvelser. Det gør vi fælles indimellem. Vi taler om, hvordan de virker på os. Tag din mest negative tanke. Skriv den ned på et stykke papir, krøl det sammen og smid det fra dig alt hvad du kan. Gå hen ad gangen fra et punkt til et andet. Gå først så du viser, at er usikker. Gå derefter hen ad gangen, så du viser, at du er helt sikker på dig selv. De andre kommenterer, hvad de ser. Gå hjem til din familie og dine venner og tal om forventninger. Tror du, at andre har forventninger til dig? Spørg dem. Find en positiv sætning et slagord, som kan give dig mod og styrke i eksamenssituationen. Skriv den ned flere gange i din bog. Sig den højt for de andre. Find et billede, som er inspireret af din sætning. Det skal give dig mod og styrke. Tegn det og vis det i gruppen. Hvordan ser dit liv ud om 10 år? Tegn en lille skitse over, hvad der vigtigt i dit liv om 10 år. Brug din fantasi. Anvendt litteratur: Dynamisk vejledning Eksamensangst hvad kan jeg gøre? Konstruktivistisk vejledning 4. Afsluttende overvejelser Når jeg bruger gruppevejledningen og disse forskellige opgavetyper til at supplere hinanden opnår jeg flere ting. Jeg får sammen med deltagerne skabt et fællesskab. Jeg sætter deltagerne i gang med at tale og skrive om deres problem. Jeg sætter dem i gang med at reflektere og handle. Jeg får sat gang i nye tænkemåder. Jeg håber at skabe en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid hos deltagerne. Jeg opfordrer deltagerne til at bruge hinanden fortsat gennem hele eksamensperioden, og det gøres klart, at deres proces ikke er afsluttet med kurset. Den er kun sat i gang.

6 Side 6 af 6 Synopsis UEV Modul 1 Deltagerne får i løbet af eksamensperioden tilsendt en elektronisk evaluering, hvor de kort skal angive, om de kan bruge noget fra kurset og hvad de i givet fald kan bruge. Anvendt litteratur Amundson, Norman Dynamisk vejledning S&E 2001 Etik i vejledningen RUE 1995 Hinchely Harck, Trine Gruppevejledning i et systemisk perspektiv JCVU Århus og Vejle Kommmunes skole og ungdomsvejledning Horsdal, Marianne Livets fortællinger Borgen 2005 Iversen, Lene og Lühr Hansen, Bjarne Eksamensangst hvad kan jeg gøre? Frydenlund 2003 Løve, Tove Vejledning ansigt til ansigt RUE skriftserie 2002 Peavy, Vance Konstruktivistisk vejledning RUE 1998 Uddannelsesstyrelsen Fortællingen i vejledningen Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr