Indhold KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM. Forord... 7 Forfatterliste... 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM. Forord... 7 Forfatterliste... 9"

Transkript

1 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 5 Indhold Forord... 7 Forfatterliste Neuropsykiatri kort historisk tilbageblik Indledning Hjernevidenskab Psykiatri Neuropsykiatri Afslutning Neuropsykiatri: definition, afgrænsning og sygdomsopfattelse Indledning Menneskeopfattelse, sygdoms- og videnskabsforståelse Behandlings principper Psykiatri eller neuropsykiatri? Centralnervesystemets struktur og funktion en introduktion Indledning Centralnerve systemets opbyg ning og integritet Cerebral metabo lisme og blodgennemstrømning Hjernens makro skopiske anatomi Hjernens mikro skopiske anatomi Hjernens funktionelle enheder Hjernens dynamiske og tids afhængige egenskaber Evolutionsteori og psykiatri En ny forståelsesramme Evolutions teoriens teser Nogle nøgle begreber Baggrund for evolutionen Mennesket i evolutionært perspektiv Sygdomsårsager og mekanismer Afslutning Stressbegreber i neuropsykiatri Indledning Homøostase Stressbegrebet Individuelle forskelle i individets sårbarhed Konklusion Psykiatrisk genetik Indledning Psykiatrisk genetik Klassiske adfærdsgeneti ske studier Nyere adfærds genetiske studier Molekylær genetik Opsummering og fremtidige studier Neuropsykiatrisk undersøgelse Indledning Den kliniske neuropsykiatriske undersøgelse Neurologisk undersøgelse af psykiatriske patienter Somatisk klinisk undersøgelse Den neuro psykologiske undersøgelse Klinisk kemiske laboratorieprøver, inklusive genetiske analyser Billeddannende metoder Neurofysiologi ske undersøgelser, inklusive EEG Afslutning Neuropsykologi Indledning Den neuro psykologiske undersøgelse Billeddannende metoder Indledning Historisk baggrund Strukturelle undersøgelser af hjernen Funktionelle billeddannende teknikker Psyko- og neurofarmakologi Indledning Farmakodynamik og farmako kinetik Antipsykotika Antidepressiva Stemnings stabiliserende psykofarmaka Anxiolytika Farmaka mod Alzheimers sygdom Andre farmaka Individualiseret behandling Fremtid Elektrokonvulsiv terapi (ECT) Indledning Behandlings princip ECT-apparatet Cerebral fysio logi og ECT Øvrige fysiologiske ændringer ved ECT Indikationer for ECT Forud for behandlingen Selve behand lingen Kontraindikatio ner og komplice rende tilstande Medicinering i relation til behandlingsserien Effekten af ECT Patienternes oplevelse af behandlingen Bivirkninger ved ECT Strukturelle ændringer i hjernen ved ECT Konklusion

2 6 12 Stimulationsbehandling og psykokirurgi Indledning Transkraniel magnetisk stimulation Nervus vagus-stimulation Dyb hjerne stimulation Irreversible psyko-kirurgiske indgreb Neurovidenskabelig baseret psykoterapi Indledning Kognitiv remediering Neurobiologisk baseret psyko terapi Kognitiv remedie ring ved depression Kognitiv remedie ring ved skizofreni Neurobiologisk baseret psyko terapi Kognitiv terapi og neuro-biolo gisk baseret psykologi perspektiver Afslutning Organiske psykiske lidelser (F0) Indledning Demens Organisk amnestisk syndrom Delir Andre psykiske lidelser ved hjernedysfunktion Organiske personlighedsforstyrrelser Andre somatiske og sjældne sygdomme Psykiske symptomer ved neurologiske sygdomme Indledning Patologisk gråd (PG) Apopleksi Parkinsons sygdom (PS) Epilepsi Multipel sklerose (MS) Huntingtons sygdom (HD) Psykiske lidelser forårsaget af alkohol og andre psykoaktive stoffer (F1) Indledning Klinik Årsager Patofysiologi Udredning Behandling Skizofreni (F20) Indledning Klinik Neuropsykologi Årsager Patofysiologi Udredning og differential diagnostik Behandling Afslutning Affektive sindslidelser (F3) Indledning Klinik Neuropsykologi Årsager Patogenese Sammenfattende model Affektiv sygdom og blivende handicaps Udredning Differential diagnose Behandling Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer (F4) Indledning Angsttilstande Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Akut belast nings reaktion Posttraumatisk belastnings reaktion (PTSD) Andre tilstande Dissociative tilstande (konversionstilstande) Somatoforme tilstande Neurasteni Depersonalisations-derealisations-syndrom Afslutning Anorexia nervosa og bulimia nervosa (F50) Indledning Spiseforstyr relser Sexologi (F52) Indledning Klinik Hyppighed og risikofaktorer ved seksuelle funktionsforstyrrelser Reproduktiv adfærd Det seksuelle respons Neurobiologi og seksualitet Årsager Lægemidler og seksuel dysfunktion Behandling af seksuelle dysfunktioner Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur (F6) Indledning Definition, symptomer og klassifikation Personlighed og personligheds modeller Patogenese Neuropsykiatrisk udredning Behandling ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og voksne Indledning Klinik Neuropsykologi Årsager Patofysiologi Udredning og differential diagnostik Behandling Stikordsregister

3 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 7 Forord Psykiatrien har i det sidste halve århundrede gennemgået en faglig udvikling, der er enestående siden fagets fødsel i starten af 1800-tallet. Tidligere var det meget vanskeligt at studere hjernen hos levende mennesker, men det er nu via en række videnskabelige fremskridt blevet muligt. Man kan studere såvel hjernens struktur som dens funktion under normale og sygelige forhold lige fra det molekylære til det kliniske niveau. Det er en forskning, der sker i et frugtbart tværfagligt felt af læger, psykologer, fysiologer, biokemikere, molekylærbiologer med flere, der hver bidrager med deres særlige ekspertise. Hjerneforskningen er blevet globaliseret, og den har verden over meget høj prioritet. Det skyldes især de påtrængende krav om mere præcis sygdomskarakteristik og bedre behandlingsmetoder. Hjernesygdomme hører til de mest omkostningstunge sygdomme, både menneskeligt og samfundsmæssigt set. Klinisk neuropsykiatri er således en systematisk undersøgelse af psykiske lidelser baseret på de moderne hjernevidenskabers forståelse af hjernefunktioner, herunder såvel psykologiske som neurobiologiske forhold. Den eksplosive vækst i viden om hjernen stiller særligt store krav til uddannelse og efteruddannelse. Første udgave af denne bog kom i 2009, og den er blevet godt modtaget. Men udviklingen har allerede gjort det nødvendigt at udarbejde en ny udgave med flere helt nye kapitler (evolutionsteori, sexologiske lidelser og ADHD). De fleste andre kapitler er grundigt opdateret ud fra ny forskning og konstruktive tilbagemeldinger fra læsere af 1. udgave af bogen. Med denne lærebog har vi forsøgt at give en grundig oversigt over den neuropsykiatriske viden om centrale psykiske sygdomme fra det molekylære til det kliniske niveau. Vi har lagt vægt på, at teksten er baseret på den nyere litteratur. Det er vort håb, at bogen er så klart disponeret, at den fremover vil kunne anvendes til fortsatte studier baseret på læsning af relevant originallitteratur. Bogen forudsætter et godt kendskab til kliniske forhold ved psykiske lidelser, der kun er omtalt kort i bogen for ikke at gøre den for omfangsrig og fjerne fokus. Vi henviser derfor til Videbech, Kjølbye, Sørensen & Vestergaard: Psykiatri, en lærebog om voksnes psykiske sygdomme, som er kommet i 4. udgave på FADL s Forlag i Den bog og Klinisk neuropsykiatri supplerer hinanden med indbyrdes henvisninger. Målgruppen for Klinisk neuropsykiatri er bred. Den spænder fra studerende med ønske om en mere dybtgående gennemgang end i gængse lærebøger til postgraduate studier hos psykiatere, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien. Forhåbentlig vil mange andre også kunne finde inspiration i bogen. Bogen er opbygget i fem hovedafsnit. Det første giver en kort gennemgang af neuropsykiatriens historie og sygdomsopfattelse. Det andet hovedafsnit giver en kort oversigt

4 8 FORORD over hjernens anatomi, fysiologiske stressmekanismer og genetiske forhold ved psykiske lidelser. Det tredje omhandler vigtige metoder ved neuropsykiatrisk udredning, herunder neuropsykologiske test og billeddannende metoder. Det fjerde hovedafsnit gennemgår neuropsykiatrisk behandling: psykofarmakologi, elektro- og andre stimulationsbehandlinger samt kognitivt baseret rehabilitering. I sidste del omtales de neuropsykiatriske forhold ved hovedgrupperne af lidelser klassificeret efter WHO s 10. sygdoms-klassifikation (ICD-10). Bogens redaktører er speciallæger i psykiatri. Raben Rosenberg er professor i psykofarmakologi og biologisk psykiatri ved Aarhus Universitet, og Poul Videbech er professor i klinisk psykiatri. Redaktørerne har gennem mange år arbejdet sammen på at udvikle psykiatrisk grundforskning med tætte relationer til klinisk forskning. Denne såkaldte translationelle forskning har givet anledning til mange internationale videnskabelige artikler og ph.d.-afhandlinger samt flere disputatser fra Center for Psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Vi bringer en tak til overlæge Aksel Bertelsen og ph.d. cand.scient. Steffen Sinding for hjælp til figurer og forskningssekretærerne Hella Kastbjerg og Karen Jul Madsen for redaktionel assistance. Forskningsoverlæge, dr.med. Ida Holm takkes for de neuropatologiske billeder i figur En særlig tak til overlæge Nils Gulman for lov til at benytte hans kapitel om organiske tilstande fra bogens 1. udgave som baggrund for det nye kapitel i denne 2. udgave. Januar 2013 Raben Rosenberg og Poul Videbech

5 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 9 Forfatterliste Raben Rosenberg Ledende overlæge, professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Poul Videbech Ledende overlæge, professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Grethe Andersen Speciallæge i neurologi, overlæge, dr.med. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus Neurologisk afd. F. Kjeld Andersen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Odense Louise Meldgaard Bruun Psykolog, specialist i psykopatologi Aarhus Universitetshospital Risskov Henriette Nørmølle Buttenschøn Cand.scient., ph.d. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Annamaria Giraldi Overlæge, ekstern lektor, ph.d. Rigshospitalet Sexologisk Klinik Psykiatrisk Center København Poul Erik Buchholtz Hansen Speciallæge i psykiatri og almen medicin, l edende overlæge Aarhus Universitetshospital Risskov Afd. Q Afdeling for Depression og Angst Ellids Kristensen Overlæge, lektor Rigshospitalet Sexologisk Klinik Psykiatrisk Center København Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Odense Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Aarhus Universitetshospital Risskov Klinik for OCD og Angstlidelser Barbara Ravnkilde Sinning Cand.psych., ph.d. Fuglevænget Hornslet Gregers Wegener Overlæge, dr.med., ph.d. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning

6 10

7 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 11 1 Neuropsykiatri kort historisk tilbageblik Raben Rosenberg Indledning Hjernevidenskab Psykiatri Den klassiske franske psykiatri Den klassiske tyske psykiatri Neuropsykiatrisk behandling Psykofarmakologi Biologisk psykiatri Neuropsykiatri Neuroscience Anno Afslutning Neuro psykiatriske højdepunkter Psykiatrien har gennemgået en dramatisk historie fra 1800-tallet, hvor faget blev grundlagt. Biologisk tænkning og behandling har i lange perioder haft en markant indflydelse i faget især efter fremkomsten af moderne psykofarmaka i 1950 erne. De sidste 25 år har udviklingen været præget af forskningen inden for hjernevidenskaber i bred forstand samt klinisk forskning med fokus på evidens og kvalitetssikring. Neuropsykiatri er den seneste udvikling af biologisk psykiatri til en videnskabeligt baseret teoretisk og praktisk klinisk disciplin, der studerer psykiske lidelser fra genetisk til klinisk niveau. INDLEDNING I dette kapitel skal vi kort omtale aspekter af psykiatriens og neuroforskningens historie og dermed forsøge at sætte neuropsykiatri ind i en historisk sammenhæng med fokus på den faglige udvikling i sidste århundrede. Det er først inden for de sidste 150 år, at hjernens centrale betydning for forståelsen af psykiske lidelser er blevet erkendt. Ganske vist er der vidnesbyrd fra det gamle Ægypten og hos Hippokrates i det klassiske Hel-

8 12 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK las om, at skader på hjernen kunne afspejle sig i forstyrrelser af både psyke og motorik, men gennem oldtiden var den dominerende opfattelse, at hjertet var sjælens bolig. Den græske filosof Platon mente dog, at en del af psyken, den rationelle sjæl, havde sæde i hjernen. I det 4. og 5. århundrede havde man i den oldkirkelige litteratur den opfattelse, at psykiske processer sad i de tre hjerneventrikler, som udfyldte en væsentlig del af hjernen (figur 1.1). I den forreste var forestillingsevnen, i den midterste intellektet og i den bagerste hukommelsen. Den opfattelse findes fortsat skildret af katolske lærde i 1500-tallet. Man skal helt frem til det 17. århundrede, før forholdet mellem sjæl og legeme blev opfattet som et centralt filosofisk problem. Særlig berømt er filosoffen Rene Descartes ( ) forsøg på at afklare sjæl-legeme-problemet. Han gav udtryk for en dualistisk opfattelse, nemlig at sjælen og legemet er forskellige substanser, som interagerer i koglekirtlen (corpus pineale). En anden kendt filosof, Baruch Spinoza ( ), kunne ikke anerkende, at der var vekselvirkning mellem to substanser af helt forskellige natur og foreslog, at der kun findes én substans, som han kaldte Gud eller naturen. Spinozas opfattelse af sjæl-legeme-problemet er dermed monistisk. Sjæl-legeme (eng. body-mind) er fortsat et centralt filosofisk problem og et centralt tema i diskussionen af de filosofiske implikationer af den moderne hjerneforskning. HJERNEVIDENSKAB Figur 1.1. De tre hjerneventrikler. (Fra G. de Rusconibus: Congestorium artificiosae memoriaer, 1520.) Fra renæssancen begyndte man at undersøge kroppens opbygning. Særligt kendte er Vesalius ( ) nøjagtige anatomiske tegninger, og med naturvidenskabernes udvikling fra 1600-tallet blev også den moderne hjernevidenskab grundlagt. Af vigtige opdagelser kan nævnes, at Malpighi i 1685 benyttede forstørrelsesglas til undersøgelse af hjernen, og at van Leeuwenhoek i 1718 anvendte lysmikroskopet til at studere nerver. I 1865 publiceredes et arbejde af Deiters med et billede af et neuron, som ligner moderne afbildninger. Adskillelsen mellem nerveceller, kaldet synapsen, fik sin benævnelse af den engelske fysiolog Sir Charles Sherrington i Det var dog først omkring 1950 med fremkomsten af elektronmikroskopet, at det blev afklaret, at neuroner er skarpt

9 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 13 afgrænsede fra hinanden og ikke udgør et sammenhængende net. Vigtige neuroanatomiske bidrag til beskrivelse af neuronet blev givet omkring år 1900 af italieneren Golgi og spanieren Ramón y Cajal. I 1848 havde Du Bois-Reymond beskrevet de elektriske fænomener i nerverne, der i dag kaldes aktionspotentialet, og neurotransmittere, dvs. særlige kemiske stoffer som budbringere af signalet mellem neuronerne, blev foreslået i 1904 af Elliott. Det var dog først i 1940 erne og 1950 erne, at man påviste specifikke neurotransmittere som acetylkolin og noradrenalin og opstillede den moderne fysiologiske teori for aktionspotentialet i nerverne, en analyse der blev belønnet med nobelprisen til de engelske fysiologer Hodgkin & Huxley. Med fremkomsten af moderne psykofarmaka fra midten af 1950 erne blev forstyrrelse af neurotransmitterfunktioner en af de mest centrale biologiske teorier til forklaring af psykiske sygdomme. En lang række teknologiske fremskridt inden for de sidste 50 år har intensiveret udforskningen af hjernens struktur og funktion. Inden for den basale forskning har bl.a. elektronmikroskopet og mikrodialyse gjort det muligt at studere synaptiske processer i detaljer, og klinisk forskning er blevet revolutioneret af scanningsmetoder, der nærmere skal omtales i kapitel 9. Talrige fremskridt inden for mange andre grundvidenskabelige discipliner har bevirket, at den eksperimentelle hjerneforskning har fået metoder til at studere hjernen. Hjernen kan studeres lige fra det genetiske og molekylære niveau til det neuropsykologiske og kliniske niveau. Herved kan man på forskellige måder belyse neurobiologiske processers betydning for menneskets enestående bevidsthedsfænomener. Omkring årtusindeskiftet fandt der en særlig betydningsfuld videnskabelig afklaring sted, nemlig beskrivelsen af menneskets arvemasse. I det såkaldte humane genomprojekt har man identificeret omkring gener hos mennesket, hvoraf en væsentlig del er koder for hjernemæssige funktioner. Et intenst samspil mellem empiriske observationer og teorier om hjernefunktion har ført til den store viden, vi i dag har om hjernens opbygning og funktion. Denne viden er dog kun stor set i et historisk lys, idet der er utallige uafklarede forhold omkring hjernens opbygning og funktion, hvilket ikke er overraskende set i lyset af hjernens umådelige kompleksitet. Den er opbygget af 100 milliarder nerveceller, der gennemsnitligt hver har forbindelser med hinanden. Det er netop denne kompleksitet, der har bevirket, at der er opstået så mange forskellige videnskabelige discipliner, der har hjernen som forskningsobjekt. Intet fagområde er i sig selv tilstrækkeligt. Anatomen interesserer sig for hjernens opbygning: Fra det enkelte neuron til samlinger af neuroner, der danner særlige forbindelser mellem forskellige hjerneområder til den makroskopiske beskrivelse af hjernen. Biokemikeren og molekylærbiologen udforsker de kemiske strukturer (proteiner, kulhydrater og lipider) og stofskifteprocesser, der foregår i den enkelte nervecelle, og som betinger dens funktion. Genetikeren undersøger geners opbygning og funktion, mens fysiologen fokuserer på et lidt højere funktionsniveau, nemlig de samlede funktioner af enkeltceller eller samlinger af neuroner, som ligger til grund for fx sansning, men naturligvis også andre bevidsthedsfænomener. Adfærdspsykologer og fysiologer udfor-

10 14 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK sker sammenhæng mellem hjernefunktion og adfærd, især hos dyr, hvor det etisk kan begrundes at udføre klassiske videnskabelige eksperimenter, fx studier af følger efter påvirkning af specifikke hjerneområder. Mens den anførte forskning har fokus på neurobiologi i bred forstand, har neuro- og kognitionspsykologer parallelt hermed beskrevet og analyseret højere mentale funktioner som hukommelse, indlæring, opmærksomhed og planlægning (se kapitel 8). Det har været karakteristisk for forskningen i de sidste årtier, at der er sket et stærkt øget samarbejde mellem de forskellige forskningsdiscipliner, således at moderne hjerneforskning (eng. neuroscience) er meget tværvidenskabelig. Et andet særkende er bestræbelser på at bygge bro mellem basalforskning og klinisk lægevidenskab, såkaldt translationel forskning. Det er i psykiatrien lykkedes i en sådan grad, at det er vanskeligt at skelne skarpt mellem de forskellige discipliner. Dette vil fremgå af de følgende afsnit. Der er inden for neuroscience gjort mange opdagelser, hvis betydning har været så stor, at de er belønnet med nobelprisen. I 2005 var 28 nobelpriser givet til forskning inden for neuroscience til i alt 52 personer. Kun ganske få har været givet for psykiatrisk forskning, således til Wagner-Jauregg i 1927 for varmebehandling af syfilis og til Moniz i 1949 for præfrontal lobotomi (se kapitel 12). Parallelt med fremskridtene i hjerneforskning er der sket en tilnærmelse mellem forskningsområder, der traditionelt har været betragtet som meget forskellige. Det gælder mellem naturvidenskab og humanistiske videnskaber. Som eksempler kan nævnes øget interesse for at belyse de hjernemæssige forhold, der ligger til grund for oplevelsen af musik og beslutninger i relation til personlige valg og etiske problemer. Nogle filosoffer som Patricia Churchland hævder, at en række traditionelle filosofiske problemer, fx omkring det klassiske sjæl-legeme-problem, ikke kan belyses tilfredsstillende uden inddragelse af moderne hjerneforskning. Forskningsstrategisk og politisk har hjerneforskning været højt prioriteret i de sidste år erne blev af den amerikanske kongres udråbt til hjernens årti, og 1997 blev i Danmark udnævnt til HjerneÅret. Af sundhedsvidenskabelige forskningsråd har hjerneforskning i de senere år været et særligt højt prioriteret område. En vigtig begrundelse herfor er forventningerne til, at netop hjerneforskning vil kunne tilvejebringe ny viden af stor betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme i hjernen. PSYKIATRI Efter dette korte vue over hjerneforskningens udvikling, fra spekulative forestillinger til moderne højteknologisk og teoretisk sofistikeret neurovidenskab, skal blikket kort rettes mod psykiatriens historie med særlig fokus på udvikling af neuropsykiatri. Den klassiske franske psykiatri Den moderne psykiatri er gradvist udviklet gennem de sidste 200 år. Det er naturligt at tage udgangspunkt i den franske psykiatri i 1800-tallet, hvor store personligheder som

11 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 15 Pinel ( ) og Esquirol ( ) opfattede psykiatri som en del af det, vi i dag vil kalde lægevidenskab. De lagde stor vægt på klinisk beskrivelse og var skeptiske over for spekulative teorier. Igennem hele 1800-tallet bidrog franske psykiatere særligt til udvikling af psykopatologien med karakteristik af en række vigtige psykiatriske symptomer og syndromer. Psykopatologi er den dag i dag et essentielt redskab i klinisk psykiatri: fagets adelsmærke. Den klassiske tyske psykiatri Wilhelm Griesinger ( ), der var professor i psykiatri i Berlin , omtales ofte i kapitler om psykiatriens historie som den, der først og mest markant fremhævede, at psykiske sygdomme er hjernesygdomme og dermed, at sindssygdom er symptom på hjernepatologi. Han var eksponent for en opfattelse, hvor psykiatri blev placeret tæt på naturvidenskaberne og dermed baseret på grundig iagttagelse af empiriske forhold. Han betragtes således som grundlæggeren af såvel hjernepatologi som klinisk sygdomslære (nosologi). Hans psykiatri blev udviklet på psykiatriske afdelinger, som var knyttet tæt til andre medicinske afdelinger og således ikke til de klassiske store asyler. Der var dog kun ret begrænsede metoder til studier af hjernefunktioner, og forsøg på at forklare psykopatotologi ud fra sygdomsprocesser i hjernen var derfor tilsvarende vanskelige. Der blev gjort en række vigtige psykopatologiske observationer, fx af Karl Wernicke ( ) omkring alkoholhallucinose, men hans neurobiologiske forklaringer forblev ret spekulative. Det er i veneration for hans indsats, at vi i dag taler om Wernickes encefalopati, en hjernesygdom, som han beskrev, og hvor det efterfølgende er påvist, at B1-vitamin-mangel er årsag hertil. En særlig markant fremhævelse og styrkelse af den medicinske sygdomsopfattelse i psykiatri tilskrives ofte den store tyske psykiater Emil Kraepelin ( ) (figur 1.2), som er bedst kendt for at skelne mellem to centrale psykiske sygdomme, nemlig skizofreni og maniodepressiv psykose. Denne opdeling var baseret på grundig klinisk analyse, specielt af sygdomsforløb, hvor den maniodepressive psykose havde et godartet forløb, mens skizofrenien havde et ondartet forløb. Han grundlagde en forskningsinstitution i München og skrev talrige udgaver af en lærebog, der siden er blevet meget berømt. I 6. udgave af Lehrbuch der Psychiatrie fra 1893 samlede han forskellige tilstandsbilleder under enheden skizofreni. Det grundlæggende for ham var således omhyggelig observation af klinisk observerbare symptomer, og han håbede, at det herefter var muligt at beskrive sygdommenes årsag, anatomi og fysiologi, men der skulle gå lang tid, før forskning inden for neuroanatomi og neuropatologi kunne bidrage væsentligt hertil. For Kraepelin var grundig beskrivelse af de kliniske symptomer med henblik på at opdele sygdomme i specifikke sygdoms-enheder afgørende vigtigt. En vigtig videnskabelig opdagelse blev gjort, da det i 1905 lykkedes at påvise spirokæten Treponema pallidum som årsagen til neurosyfilis, der i en lang periode var en af de vigtigste psykiske lidelser. Kort før 1. verdenskrig beskrev Alois Alzheimer ( ) en række histologiske forandringer i hjernevævet ved den sygdom, der nu bærer

12 16 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK Figur 1.2. Emil Kraepelin. hans navn. Samtidig beskrev den tyske psykiater Karl Bonhoeffer ( ) de eksogene reaktionstyper, altså det akutte organiske psykosyndrom præget af desorientering, hallucinationer og vrangforestillinger samt psykomotorisk uro, som er hjernens uspecifikke måde at reagere på ved en række akutte skadelige påvirkninger (se kapitel 14). På det terapeutiske område var Wagner-Jaureggs ( ) behandling af neurosyfilis med temperaturforhøjelse gennem innokulation med malariaparasitter et gennembrud, der som nævnt blev belønnet med nobelprisen i 1927 (figur 1.3). Rationalet for behandlingen var gennem malariainfektion at fremkalde meget høj feber, der dræbte Treponema pallidum, for efterfølgende at bringe malariainfektionen til ophør med medicin. Figur 1.3. Malariabehandling (Wagner-Jauregg i sort til højre).

13 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 17 Neuropsykiatrisk behandling Man kan opfatte perioden fra omkring som begyndelsen på den moderne neuropsykiatri med dens fokus på den grundige psykopatologiske beskrivelse og neuroanatomiske og neurofysiologiske forklaring på psykiske sygdomme. De diagnostiske og behandlingsmæssige konsekvenser var dog meget begrænsede. Schweizeren Berger udviklede i 1930 erne EEG et (elektroencefalografi), som var et vigtigt diagnostisk gennembrud. Undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet er fortsat vigtig i forbindelse med afklaring af psykiske lidelser betinget af epilepsi. Et væsentligt behandlingsmæssigt gennembrud kom først i 1938 med introduktionen af elektrostimulationsbehandling (ECT = Electro Convulsive Therapy), der fortsat anvendes i dag (se kapitel 11), men som ofte har været miskrediteret uden for psykiateres kreds. Italienerne Bini og Cerletti kan takkes for dette afgørende terapeutiske fremskridt. Det er historisk interessant, at netop de behandlingsmæssige konsekvenser af den neuropsykiatriske udvikling skulle vise sig at være en alvorlig hindring for områdets udvikling. Det skyldes ikke mindst forskellige former for behandling, der blev introduceret på en baggrund, der i dag må betragtes som spekulativ og dårligt teoretisk begrundet, herunder insulin-behandling (Sakel, ), lobotomi (Moniz, ) og LSD-behandling. Der er ikke tvivl om, at disse behandlinger har sat psykiatri i et dårligt lys og skadet neuropsykiatriens udvikling. Det er dog interessant, at indførelse af lobotomien ( det hvide snit ), som måske er en af de mest kritiserede biologiske behandlingsmetoder overhovedet, blev belønnet med nobelprisen til den portugisiske neurokirurg Moniz i Psykofarmakologi Man skulle helt frem til 1950 erne, før nye afgørende behandlingsmæssige gennembrud fremkom inden for neuropsykiatri. Den moderne psykofarmakologi udvikledes for alvor i midten af det 20. århundrede med fremkomsten af litium (1949) til behandling af maniske tilstande og forebyggelse af stemningssvingninger, i 1950 erne med fremkomsten af antipsykotika (tidligere benævnt neuroleptika), antidepressiva (iproniazid (1952) og imipramin (1957)) samt anxiolytika og hypnotika (meprobamat (1954) og klopoxid (1956)). Der er siden udviklet en række nye farmaka, men det drejer sig i al væsentlighed om farmaka inden for de hovedgrupper, der aftegnede sig i midten af det 20. århundrede. I 1960 erne dominerede benzodiazepinet diazepam (Valium ) markedet for anxiolytika. I 1980 erne fremkom antidepressiva med specifikke virkninger på neurotransmission og færre bivirkninger, og antidepressiva fik således en større rolle i angstbehandling. Særlig stor udbredelse har SSRI-præparater fået. Samtidig kom en række såkaldte atypiske antipsykotika på markedet (fx risperidol og olanzapin), der i forhold til klassiske antipsykotika har færre neurologiske bivirkninger. Psykofarmaka (se kapitel 11) er en vigtig del af den neuropsykiatriske behandling. Biologisk psykiatri I 1978 publicerede den engelske psykiater Lishman bogen Organic Psychiatry. Bogen,

14 18 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK der siden er udkommet i tredje udgave, omhandler psykopatologiske symptomer, der forårsages af specifikke sygdomme, hvad enten det er hjernesygdomme som traumer, tumorer, epilepsi, intrakranielle infektioner eller mere generelle medicinske sygdomme som endokrine sygdomme, vitaminmangler eller toksiske påvirkninger af forskellige rusmidler, giftstoffer med videre. Der var således en massiv dokumentation for, at visse psykiske sygdomme skyldtes specifikke ændringer af hjernefunktionen. En anden vigtig baggrund for den biologiske psykiatri var naturligvis en tiltagende viden om hjernens opbygning og funktion, som sandsynliggjorde, at der er en nær sammenhæng mellem adfærd og en højere mental funktion og hjernefunktion. Synapsen, dvs. det rum mellem to nerveceller, hvor signaloverførslen finder sted, var blevet opdaget i I 1949 og 1954 påvistes mange kemiske signalstoffer i hjernen (acetylkolin og noradrenalin), og i 1950 erne påviste svenske histokemikere, at der var specifikke nervebaner, der brugte forskellige kemiske signalstoffer. Neurofysiologer klarlagde mekanismen bag nerveimpulsen og dens udbredning, og signaloverførslen i nervecellen blev yderligere karakteriseret. Anatomisk og fysiologisk viden kunne sammentænkes og hjernens funktionelle dele yderligere afklares, således at højere kognitive funktioner især knyttedes til storhjernen; det limbiske system var ansvarligt for emotioner og affekter, mens hypothalamus var regulerende center for søvn, appetit og hormoner. I 1985 publicerede Jean-Pierre Changeux en bog, der i sin engelske oversættelse: Neuronal man the biology of the mind blev en international bestseller. I denne bog gennemgås i detaljer, men på en engagerende og pædagogisk måde, den moderne neurovidenskabs historie og videnskabsopfattelse samt som titlen angiver baggrunden for menneskets mentale processer og dets handlinger og adfærd. NEUROPSYKIATRI Neuroscience Der er inden for de sidste 20 år sket væsentlige videnskabelige fremskridt i udforskningen af hjernens funktion ved psykiske sygdomme, både de klassiske psykoser og de ikke-psykotiske tilstande. Der er på få år udviklet en lang række nye metoder inden for klinisk forskning, fx billeddannende metoder, molekylær farmakologi og genetik, og inden for neuropsykologi og kognitionsforskning, som i dag er integreret i psykiatrisk forskning. Hvor hjernen tidligere var en black box, der kun indirekte kunne studeres, kunne man nu med ny teknik som PET- og MRscanning på levende mennesker afbilde hjernens opbygning og belyse dens funktioner. Herved blev der skabt nye muligheder for at sammenkæde såvel normale bevidsthedsfænomener som sygelige, mentale symptomer og processer med hjernefunktion. Samtidig er der sket store teoretiske fremskridt for en lang række discipliner inden for hjerneforskning i bred forstand, fremskridt der giver helt nye teoretiske forklaringsmodeller. De store videnskabelige fremskridt hænger således tæt sammen med den teknologiske udvikling, som har tilvejebragt en række nye metoder til studier af CNS lige fra det mole-

15 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 19 kylære til kliniske niveau, som for få årtier siden var ren science fiction. Hjerneforskningen er blevet tværvidenskabelig i erkendelse af, at en fælles indsats fra mange faggrupper er nødvendig for at belyse dens kompleksitet under normale og sygelige tilstande. Det klassiske spørgsmål om kår (anlæg) og miljø, som har været et gennemgående tema i psykiatriske lærebøger i det 19. århundrede søges i dag belyst i en ny videnskabelig disciplin, genetisk epidemiologi. Ved brug af moderne molekylærgenetiske metoder søger man at påvise særlige genvariationer (polymorfier), og gennem registerstudier søger man at belyse deres og miljøfaktorers betydning som risikofaktorer for psykiske lidelser. En vigtig translationel forskning har været den terapeutiske. Ud over psykofarmaka er der på baggrund af hjerneforskningen udviklet nye effektive psykoterapier, især inden for kognitiv adfærdsterapi (se kapitel 13). Et vigtigt resultat af behandlingsforskningen er, at psykofarmaka og psykoterapi påvirker hjernen på en ensartet måde. Der er således ikke nogen modsætning mellem disse to behandlingsformer. Antipsykiatri Efter introduktion af psykofarmakologien i 1950 og styrkelsen af den biomedicinske sygdomsforståelse i psykiatri, opstod der i 1960 erne og 70 erne en antipsykiatrisk bevægelse, der fik meget stor udbredelse. Et af hovedsynspunkterne var kritik af den biomedicinske opfattelse af psykiske lidelser, nemlig at de var sygdomme, der kunne ligestilles med somatiske sygdomme. Kritikken omfattede dog også behandlingen og isolationen af psykisk syge på store forældede og nedslidte institutioner (asyler). Denne institutionskritik blev i nogen udstrækning identificeret med den grundlæggende medicinske sygdomsopfattelse. Antipsykiatribevægelsen var inspireret af ungdomsoprøret i 1968 med kritik af autoriteter og autoritære systemer. Antipsykiatere som den skotske psykiater Laing ( ) så psykiatri som et velegnet redskab til at undertrykke mennesker med uønskede meninger og adfærd, mens den amerikanske psykiater Szasz ( ) hævdede, at det var en misforståelse at opfatte psykiske lidelser som en parallel til somatiske sygdomme. Den antipsykiatriske opfattelse fik stor mediemæssig bevågenhed, og en række humanister sluttede sig til det kritiske kor, der afviste opfattelsen af psykiske lidelser som hjernesygdomme. Mange så i psykoanalysen en videnskab, der var langt bedre egnet end den biomedicinsk prægede psykiatri til behandling af det centrale ved de psykiske lidelser, nemlig at de var udtryk for eksistentielle, udviklingsmæssige og sociale konflikter. Neo-Kraepelinsk paradigme I USA havde psykoanalysen domineret som teori og behandling i psykiatrien igennem store dele af perioden , blandt andet fordi en række fremtrædende europæiske analytikere i 1920 erne og 1930 erne forlod Europa. I USA fandt de et sundhedsvæsen baseret på privat initiativ og et syn på sygdom, hvor miljømæssige forhold spillede en stor rolle inden for psykiatri især familien. Vi skal ikke her drøfte psykoanalysens historie nærmere, men anføre, at der i 1980 erne skete en væsentlig nyorientering inden for psykiatri i USA, blandt andet betinget af udviklingen inden for neurovidenskaberne og klinisk lægevidenskab.

16 20 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK Fremtrædende psykiatere som Klerman ( ) karakteriserede nyorienteringen som en neo-kraepelinsk retning, en betegnelse hvorved man erklærede sin gæld til Emil Kraepelin. Grundig beskrivelse af symptomatologi og klassifikation af psykiske lidelser blev sat i højsædet, således som det afspejler sig i 3. udgave af det amerikanske klassifikationssystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) fra 1980 og senere udgaver. Det europæiske klassifikationssystem International Classification of Disease udviklet af WHO har i sin 10. udgave fra 1992 lagt sig tæt op af det amerikanske. DSM s fædre fremhævede, at man i mangel på kendskab til årsagsfaktorer til de fleste psykiske lidelser måtte basere diagnostik på nøjagtig psykopatologisk beskrivelse frem for spekulative teorier. Man lagde vægt på, at diagnostik skulle være ateoretisk, men til trods herfor opfattede mange inden for den neo-krapelinske retning psykiske lidelser som sygdomme svarende til somatiske sygdomme, dvs. som hjernesygdomme, og de tilstræbte at udforske sygdommes årsager og behandling ud fra grundlæggende biologiske metoder fra biokemi, fysiologi og farmakologi. Retningen var også meget inspireret af udviklingen inden for klinisk medicin med fokus på evidensbaseret behandling. Man ønskede, at psykiatrisk behandling blev baseret på empiriske studier med moderne forskningsmetodik, dvs. epidemiologiske beskrivelser, standardiseret vurdering af psykopatologi og statistiske metoder. Den randomiserede, kontrollerede kliniske undersøgelse blev idealet for vurdering af behandlingseffekt. Anno 2013 I de sidste år har amerikansk psykiatri internationalt set haft en dominerende rolle, og man kan med en bred afgrænsning af neuropsykiatri utvungent betegne nutidig amerikansk psykiatri som neuropsykiatrisk orienteret. De førende internationale amerikanske tidsskrifter som Archives of General Psychiatry og American Journal of Psychiatry bringer i dag mange artikler om neuropsykiatri og anvendelse af neuropsykiatriske metoder, specielt billeddannende teknikker, molekylærbiologi, genetik og neurofarmakologi, men også neuro- og kognitionspsykologiske metoder og teorier har fundet tiltagende stor betydning, således som det skal omtales i det efterfølgende kapitel. Der er udgivet store lærebøger i neuropsykiatri med hyppige opdateringer. I engelsk psykiatri spiller neuropsykiatri også en stor rolle, men sammenlignet med USA er den mindre dominerende. Det skyldes formentligt, at engelsk psykiatri har en lang tradition for socialpsykiatri, hvilket afspejler sig i førende engelske videnskabelige tidsskrifter som Psychological Medicine, hvis navn i øvrigt klart markerer interessen for de psykologiske forhold ved psykiske lidelser. Men også i dette tidsskrift er der mange neuropsykiatriske artikler. AFSLUTNING Historisk set har dansk psykiatri i de sidste år været præget af en bred teoretisk og behandlingsmæssig tilgang. Den grundlæggende sygdomsopfattelse har været den

17 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 21 lægevidenskabelige, men i form af en åben og pragmatisk version med plads til både psykodynamiske teorier og organisering af behandlingen i decentrale distriktspsykiatriske enheder, dvs. i brugerens nærmiljø frem for i de specialiserede hospitalsmiljøer. Forholdet mellem almen og specialiseret psykiatri vil givetvis være et centralt tema i fremtidens psykiatri, men uanset organisatoriske forhold er der ikke tvivl om, at neuropsykiatri vil få stor betydning i fremtiden. Denne korte og kalejdoskopiske omtale af træk af neuropsykiatriens historie kan forhåbentligt tjene til at begrunde, at neuropsykiatri i den brede definition repræsenterer en naturlig videreudvikling af den biologiske psykiatri, der har haft en markant position i dansk psykiatri igennem de sidste år. Det er et hovedtema i denne bog, at kendskab til og styrkelse af neuropsykiatri er en afgørende forudsætning for, at dansk psykiatri kan være tidssvarende og sikre den behandling, som man i kraft af den videnskabelige forskning i dag kan og bør tilbyde personer med psykiske lidelser. LITTERATUR Breedlove SN, Watson NV, Rosenzweig MR. Biological Psychology. Sunderland, Massachusetts: Sinauer Associates, Inc. Publishers. Changeux J-P. Neuronal man. The biology of the mind. New York: Oxford University Press; Charney DS, Nestler EJ, Bunney BS. Neurobiology of Mental Illness. New York: Oxford University Press; Churchland PM. Matter and consciousness. Cambridge: A Bradford Book, The MIT Press; Churchland PS. Brain-wise. Studies in neurophilosophy. Cambridge: A Bradford Book, The MIT Press; Dennis C, Gallagher R. The human genome. New York: Nature Publishing Group, Palgrave; Endler NS. The origins of electroconvulsive therapy (ECT). Convulsive Therapy 1988;4, no. 1:5-24. Engstrom EJ. Emil Kraepelin: psychiatry and public affairs in Wilhelmine Germany. Hist Psychiatr 1991;6: Gade A, Gerlach C, Starrfelt R, Pedersen PM. Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund, Haugsgjerd S. Grundlaget for en ny psykiatri. 1. udg. København: Hans Reitzels Forlag; James FE. Insulin treatment in psychiatry. Hist Psychiatr 1992;10: Klerman GL. The significance of DSM-III in American psychiatry. In: Spitzer RL, Williams JBW, Skodol AE, red. International perspectives on DSM-III. 1. red. Washington,D.C.: American Psychiatric Press, Inc.; p Kragh JV. Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri University of Southern Denmark. Studies in History and Social Sciences, vol Lingjærde O. Psykofarmaka. 2. udg. Oslo: Tanum-Norli; Lishman WA. Organic psychiatry. The psychological consequences of cerebral disorder. Blackwell Science; Pichot P. A century of psychiatry. 1. udg. Paris: Editions Roger Dacosta (reprint: F. Hoffmann-La Roche & Co, Basel, Schweiz); Rosenberg R. Den psykofarmakologiske udvikling In: Kragh JV, red. Psykiatriens historie i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag; pp Rosenberg R. Prioritering af psykiatrisk behandling. Fra psykiatri til neuropsykiatri. 1. udg. København: FADL s Forlag; Rosenberg R. Psykiatrien fra 1970 til i dag: fra biologisk psykiatri til neuropsykiatri. In: Kragh JV, red. Psykiatriens historie i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag; pp Ross A. Opgør med antipsykiatrien. Bibl Laeger 1979;171: Searle JR. The rediscovery of mind. Cambridge: The MIT Press; Shorter E. A history of psychiatry. From the era of the asylum to the age of prozac. New York: John Wiley & Sons, Inc.; Sourkes TL. Neuroscience in the Nobel perspective. J Hist Neurosci 2006 Dec;15(4): Videbech P, Kjølbye M, Sørensen T & Vestergaard P.

18 22 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK Psykiatri en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: FADL s Forlag Yudofsky SC, Hales RE. The American Psychiatric Publishing Textbook of neuropsychiatry and behavioral neurosciences. 5. udg. Arlington: American Psychiatric Publishing, Inc.; 2008.

19 Indledning 19 Afvigende adfærd fra oldtid til psykiatriens fødsel 19 Klassisk oldtid 23 Middelalder

19 Indledning 19 Afvigende adfærd fra oldtid til psykiatriens fødsel 19 Klassisk oldtid 23 Middelalder Indhold 13 Forord 17 PROLOG 1 Delirium acutum 19 PSYKIATRIENS HISTORIE 1 19 Indledning 19 Afvigende adfærd fra oldtid til psykiatriens fødsel 19 Klassisk oldtid 23 Middelalder 24 Renæssance 1500-1600 25

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser.

Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser. DELKURSERNE I PSYKIATRI 7.3 INDHOLD Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser. Kursusrækkens delkurser er samlet i nedenstående 13 moduler for at sikre en koncentreret tilegnelse

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 28 01 2014 Raben Rosenberg Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske journal 30 01 2014

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Hold 14 II Forår 2016

Hold 14 II Forår 2016 Læseplan for Modul 8 - den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE EFTERÅR 2014

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE EFTERÅR 2014 INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 Dato Underviser Emne Lokale 26 08 2014 Raben Rosenberg Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget. Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015 INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 Dato Underviser Emne Lokale 27 01 2015 Ole Mors Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget. Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE EFTERÅR 2013 - AUDITORIET I RISSKOV

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE EFTERÅR 2013 - AUDITORIET I RISSKOV INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00-09.45 27-08-2013 Raben Rosenberg Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske journal 29-08-2013

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2V X August 203, uge 35-36 Modul 8 Hold S2V X Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....0

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Kursusudbyder: Dansk Psykiatrisk Selskabs Videreuddannelsesudvalg i samarbejde med kursusledelsen bestående

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere