Indhold KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM. Forord... 7 Forfatterliste... 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM. Forord... 7 Forfatterliste... 9"

Transkript

1 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 5 Indhold Forord... 7 Forfatterliste Neuropsykiatri kort historisk tilbageblik Indledning Hjernevidenskab Psykiatri Neuropsykiatri Afslutning Neuropsykiatri: definition, afgrænsning og sygdomsopfattelse Indledning Menneskeopfattelse, sygdoms- og videnskabsforståelse Behandlings principper Psykiatri eller neuropsykiatri? Centralnervesystemets struktur og funktion en introduktion Indledning Centralnerve systemets opbyg ning og integritet Cerebral metabo lisme og blodgennemstrømning Hjernens makro skopiske anatomi Hjernens mikro skopiske anatomi Hjernens funktionelle enheder Hjernens dynamiske og tids afhængige egenskaber Evolutionsteori og psykiatri En ny forståelsesramme Evolutions teoriens teser Nogle nøgle begreber Baggrund for evolutionen Mennesket i evolutionært perspektiv Sygdomsårsager og mekanismer Afslutning Stressbegreber i neuropsykiatri Indledning Homøostase Stressbegrebet Individuelle forskelle i individets sårbarhed Konklusion Psykiatrisk genetik Indledning Psykiatrisk genetik Klassiske adfærdsgeneti ske studier Nyere adfærds genetiske studier Molekylær genetik Opsummering og fremtidige studier Neuropsykiatrisk undersøgelse Indledning Den kliniske neuropsykiatriske undersøgelse Neurologisk undersøgelse af psykiatriske patienter Somatisk klinisk undersøgelse Den neuro psykologiske undersøgelse Klinisk kemiske laboratorieprøver, inklusive genetiske analyser Billeddannende metoder Neurofysiologi ske undersøgelser, inklusive EEG Afslutning Neuropsykologi Indledning Den neuro psykologiske undersøgelse Billeddannende metoder Indledning Historisk baggrund Strukturelle undersøgelser af hjernen Funktionelle billeddannende teknikker Psyko- og neurofarmakologi Indledning Farmakodynamik og farmako kinetik Antipsykotika Antidepressiva Stemnings stabiliserende psykofarmaka Anxiolytika Farmaka mod Alzheimers sygdom Andre farmaka Individualiseret behandling Fremtid Elektrokonvulsiv terapi (ECT) Indledning Behandlings princip ECT-apparatet Cerebral fysio logi og ECT Øvrige fysiologiske ændringer ved ECT Indikationer for ECT Forud for behandlingen Selve behand lingen Kontraindikatio ner og komplice rende tilstande Medicinering i relation til behandlingsserien Effekten af ECT Patienternes oplevelse af behandlingen Bivirkninger ved ECT Strukturelle ændringer i hjernen ved ECT Konklusion

2 6 12 Stimulationsbehandling og psykokirurgi Indledning Transkraniel magnetisk stimulation Nervus vagus-stimulation Dyb hjerne stimulation Irreversible psyko-kirurgiske indgreb Neurovidenskabelig baseret psykoterapi Indledning Kognitiv remediering Neurobiologisk baseret psyko terapi Kognitiv remedie ring ved depression Kognitiv remedie ring ved skizofreni Neurobiologisk baseret psyko terapi Kognitiv terapi og neuro-biolo gisk baseret psykologi perspektiver Afslutning Organiske psykiske lidelser (F0) Indledning Demens Organisk amnestisk syndrom Delir Andre psykiske lidelser ved hjernedysfunktion Organiske personlighedsforstyrrelser Andre somatiske og sjældne sygdomme Psykiske symptomer ved neurologiske sygdomme Indledning Patologisk gråd (PG) Apopleksi Parkinsons sygdom (PS) Epilepsi Multipel sklerose (MS) Huntingtons sygdom (HD) Psykiske lidelser forårsaget af alkohol og andre psykoaktive stoffer (F1) Indledning Klinik Årsager Patofysiologi Udredning Behandling Skizofreni (F20) Indledning Klinik Neuropsykologi Årsager Patofysiologi Udredning og differential diagnostik Behandling Afslutning Affektive sindslidelser (F3) Indledning Klinik Neuropsykologi Årsager Patogenese Sammenfattende model Affektiv sygdom og blivende handicaps Udredning Differential diagnose Behandling Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer (F4) Indledning Angsttilstande Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Akut belast nings reaktion Posttraumatisk belastnings reaktion (PTSD) Andre tilstande Dissociative tilstande (konversionstilstande) Somatoforme tilstande Neurasteni Depersonalisations-derealisations-syndrom Afslutning Anorexia nervosa og bulimia nervosa (F50) Indledning Spiseforstyr relser Sexologi (F52) Indledning Klinik Hyppighed og risikofaktorer ved seksuelle funktionsforstyrrelser Reproduktiv adfærd Det seksuelle respons Neurobiologi og seksualitet Årsager Lægemidler og seksuel dysfunktion Behandling af seksuelle dysfunktioner Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur (F6) Indledning Definition, symptomer og klassifikation Personlighed og personligheds modeller Patogenese Neuropsykiatrisk udredning Behandling ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og voksne Indledning Klinik Neuropsykologi Årsager Patofysiologi Udredning og differential diagnostik Behandling Stikordsregister

3 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 7 Forord Psykiatrien har i det sidste halve århundrede gennemgået en faglig udvikling, der er enestående siden fagets fødsel i starten af 1800-tallet. Tidligere var det meget vanskeligt at studere hjernen hos levende mennesker, men det er nu via en række videnskabelige fremskridt blevet muligt. Man kan studere såvel hjernens struktur som dens funktion under normale og sygelige forhold lige fra det molekylære til det kliniske niveau. Det er en forskning, der sker i et frugtbart tværfagligt felt af læger, psykologer, fysiologer, biokemikere, molekylærbiologer med flere, der hver bidrager med deres særlige ekspertise. Hjerneforskningen er blevet globaliseret, og den har verden over meget høj prioritet. Det skyldes især de påtrængende krav om mere præcis sygdomskarakteristik og bedre behandlingsmetoder. Hjernesygdomme hører til de mest omkostningstunge sygdomme, både menneskeligt og samfundsmæssigt set. Klinisk neuropsykiatri er således en systematisk undersøgelse af psykiske lidelser baseret på de moderne hjernevidenskabers forståelse af hjernefunktioner, herunder såvel psykologiske som neurobiologiske forhold. Den eksplosive vækst i viden om hjernen stiller særligt store krav til uddannelse og efteruddannelse. Første udgave af denne bog kom i 2009, og den er blevet godt modtaget. Men udviklingen har allerede gjort det nødvendigt at udarbejde en ny udgave med flere helt nye kapitler (evolutionsteori, sexologiske lidelser og ADHD). De fleste andre kapitler er grundigt opdateret ud fra ny forskning og konstruktive tilbagemeldinger fra læsere af 1. udgave af bogen. Med denne lærebog har vi forsøgt at give en grundig oversigt over den neuropsykiatriske viden om centrale psykiske sygdomme fra det molekylære til det kliniske niveau. Vi har lagt vægt på, at teksten er baseret på den nyere litteratur. Det er vort håb, at bogen er så klart disponeret, at den fremover vil kunne anvendes til fortsatte studier baseret på læsning af relevant originallitteratur. Bogen forudsætter et godt kendskab til kliniske forhold ved psykiske lidelser, der kun er omtalt kort i bogen for ikke at gøre den for omfangsrig og fjerne fokus. Vi henviser derfor til Videbech, Kjølbye, Sørensen & Vestergaard: Psykiatri, en lærebog om voksnes psykiske sygdomme, som er kommet i 4. udgave på FADL s Forlag i Den bog og Klinisk neuropsykiatri supplerer hinanden med indbyrdes henvisninger. Målgruppen for Klinisk neuropsykiatri er bred. Den spænder fra studerende med ønske om en mere dybtgående gennemgang end i gængse lærebøger til postgraduate studier hos psykiatere, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien. Forhåbentlig vil mange andre også kunne finde inspiration i bogen. Bogen er opbygget i fem hovedafsnit. Det første giver en kort gennemgang af neuropsykiatriens historie og sygdomsopfattelse. Det andet hovedafsnit giver en kort oversigt

4 8 FORORD over hjernens anatomi, fysiologiske stressmekanismer og genetiske forhold ved psykiske lidelser. Det tredje omhandler vigtige metoder ved neuropsykiatrisk udredning, herunder neuropsykologiske test og billeddannende metoder. Det fjerde hovedafsnit gennemgår neuropsykiatrisk behandling: psykofarmakologi, elektro- og andre stimulationsbehandlinger samt kognitivt baseret rehabilitering. I sidste del omtales de neuropsykiatriske forhold ved hovedgrupperne af lidelser klassificeret efter WHO s 10. sygdoms-klassifikation (ICD-10). Bogens redaktører er speciallæger i psykiatri. Raben Rosenberg er professor i psykofarmakologi og biologisk psykiatri ved Aarhus Universitet, og Poul Videbech er professor i klinisk psykiatri. Redaktørerne har gennem mange år arbejdet sammen på at udvikle psykiatrisk grundforskning med tætte relationer til klinisk forskning. Denne såkaldte translationelle forskning har givet anledning til mange internationale videnskabelige artikler og ph.d.-afhandlinger samt flere disputatser fra Center for Psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Vi bringer en tak til overlæge Aksel Bertelsen og ph.d. cand.scient. Steffen Sinding for hjælp til figurer og forskningssekretærerne Hella Kastbjerg og Karen Jul Madsen for redaktionel assistance. Forskningsoverlæge, dr.med. Ida Holm takkes for de neuropatologiske billeder i figur En særlig tak til overlæge Nils Gulman for lov til at benytte hans kapitel om organiske tilstande fra bogens 1. udgave som baggrund for det nye kapitel i denne 2. udgave. Januar 2013 Raben Rosenberg og Poul Videbech

5 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 9 Forfatterliste Raben Rosenberg Ledende overlæge, professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Poul Videbech Ledende overlæge, professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Grethe Andersen Speciallæge i neurologi, overlæge, dr.med. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus Neurologisk afd. F. Kjeld Andersen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Odense Louise Meldgaard Bruun Psykolog, specialist i psykopatologi Aarhus Universitetshospital Risskov Henriette Nørmølle Buttenschøn Cand.scient., ph.d. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Annamaria Giraldi Overlæge, ekstern lektor, ph.d. Rigshospitalet Sexologisk Klinik Psykiatrisk Center København Poul Erik Buchholtz Hansen Speciallæge i psykiatri og almen medicin, l edende overlæge Aarhus Universitetshospital Risskov Afd. Q Afdeling for Depression og Angst Ellids Kristensen Overlæge, lektor Rigshospitalet Sexologisk Klinik Psykiatrisk Center København Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Odense Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Aarhus Universitetshospital Risskov Klinik for OCD og Angstlidelser Barbara Ravnkilde Sinning Cand.psych., ph.d. Fuglevænget Hornslet Gregers Wegener Overlæge, dr.med., ph.d. Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning

6 10

7 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 11 1 Neuropsykiatri kort historisk tilbageblik Raben Rosenberg Indledning Hjernevidenskab Psykiatri Den klassiske franske psykiatri Den klassiske tyske psykiatri Neuropsykiatrisk behandling Psykofarmakologi Biologisk psykiatri Neuropsykiatri Neuroscience Anno Afslutning Neuro psykiatriske højdepunkter Psykiatrien har gennemgået en dramatisk historie fra 1800-tallet, hvor faget blev grundlagt. Biologisk tænkning og behandling har i lange perioder haft en markant indflydelse i faget især efter fremkomsten af moderne psykofarmaka i 1950 erne. De sidste 25 år har udviklingen været præget af forskningen inden for hjernevidenskaber i bred forstand samt klinisk forskning med fokus på evidens og kvalitetssikring. Neuropsykiatri er den seneste udvikling af biologisk psykiatri til en videnskabeligt baseret teoretisk og praktisk klinisk disciplin, der studerer psykiske lidelser fra genetisk til klinisk niveau. INDLEDNING I dette kapitel skal vi kort omtale aspekter af psykiatriens og neuroforskningens historie og dermed forsøge at sætte neuropsykiatri ind i en historisk sammenhæng med fokus på den faglige udvikling i sidste århundrede. Det er først inden for de sidste 150 år, at hjernens centrale betydning for forståelsen af psykiske lidelser er blevet erkendt. Ganske vist er der vidnesbyrd fra det gamle Ægypten og hos Hippokrates i det klassiske Hel-

8 12 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK las om, at skader på hjernen kunne afspejle sig i forstyrrelser af både psyke og motorik, men gennem oldtiden var den dominerende opfattelse, at hjertet var sjælens bolig. Den græske filosof Platon mente dog, at en del af psyken, den rationelle sjæl, havde sæde i hjernen. I det 4. og 5. århundrede havde man i den oldkirkelige litteratur den opfattelse, at psykiske processer sad i de tre hjerneventrikler, som udfyldte en væsentlig del af hjernen (figur 1.1). I den forreste var forestillingsevnen, i den midterste intellektet og i den bagerste hukommelsen. Den opfattelse findes fortsat skildret af katolske lærde i 1500-tallet. Man skal helt frem til det 17. århundrede, før forholdet mellem sjæl og legeme blev opfattet som et centralt filosofisk problem. Særlig berømt er filosoffen Rene Descartes ( ) forsøg på at afklare sjæl-legeme-problemet. Han gav udtryk for en dualistisk opfattelse, nemlig at sjælen og legemet er forskellige substanser, som interagerer i koglekirtlen (corpus pineale). En anden kendt filosof, Baruch Spinoza ( ), kunne ikke anerkende, at der var vekselvirkning mellem to substanser af helt forskellige natur og foreslog, at der kun findes én substans, som han kaldte Gud eller naturen. Spinozas opfattelse af sjæl-legeme-problemet er dermed monistisk. Sjæl-legeme (eng. body-mind) er fortsat et centralt filosofisk problem og et centralt tema i diskussionen af de filosofiske implikationer af den moderne hjerneforskning. HJERNEVIDENSKAB Figur 1.1. De tre hjerneventrikler. (Fra G. de Rusconibus: Congestorium artificiosae memoriaer, 1520.) Fra renæssancen begyndte man at undersøge kroppens opbygning. Særligt kendte er Vesalius ( ) nøjagtige anatomiske tegninger, og med naturvidenskabernes udvikling fra 1600-tallet blev også den moderne hjernevidenskab grundlagt. Af vigtige opdagelser kan nævnes, at Malpighi i 1685 benyttede forstørrelsesglas til undersøgelse af hjernen, og at van Leeuwenhoek i 1718 anvendte lysmikroskopet til at studere nerver. I 1865 publiceredes et arbejde af Deiters med et billede af et neuron, som ligner moderne afbildninger. Adskillelsen mellem nerveceller, kaldet synapsen, fik sin benævnelse af den engelske fysiolog Sir Charles Sherrington i Det var dog først omkring 1950 med fremkomsten af elektronmikroskopet, at det blev afklaret, at neuroner er skarpt

9 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 13 afgrænsede fra hinanden og ikke udgør et sammenhængende net. Vigtige neuroanatomiske bidrag til beskrivelse af neuronet blev givet omkring år 1900 af italieneren Golgi og spanieren Ramón y Cajal. I 1848 havde Du Bois-Reymond beskrevet de elektriske fænomener i nerverne, der i dag kaldes aktionspotentialet, og neurotransmittere, dvs. særlige kemiske stoffer som budbringere af signalet mellem neuronerne, blev foreslået i 1904 af Elliott. Det var dog først i 1940 erne og 1950 erne, at man påviste specifikke neurotransmittere som acetylkolin og noradrenalin og opstillede den moderne fysiologiske teori for aktionspotentialet i nerverne, en analyse der blev belønnet med nobelprisen til de engelske fysiologer Hodgkin & Huxley. Med fremkomsten af moderne psykofarmaka fra midten af 1950 erne blev forstyrrelse af neurotransmitterfunktioner en af de mest centrale biologiske teorier til forklaring af psykiske sygdomme. En lang række teknologiske fremskridt inden for de sidste 50 år har intensiveret udforskningen af hjernens struktur og funktion. Inden for den basale forskning har bl.a. elektronmikroskopet og mikrodialyse gjort det muligt at studere synaptiske processer i detaljer, og klinisk forskning er blevet revolutioneret af scanningsmetoder, der nærmere skal omtales i kapitel 9. Talrige fremskridt inden for mange andre grundvidenskabelige discipliner har bevirket, at den eksperimentelle hjerneforskning har fået metoder til at studere hjernen. Hjernen kan studeres lige fra det genetiske og molekylære niveau til det neuropsykologiske og kliniske niveau. Herved kan man på forskellige måder belyse neurobiologiske processers betydning for menneskets enestående bevidsthedsfænomener. Omkring årtusindeskiftet fandt der en særlig betydningsfuld videnskabelig afklaring sted, nemlig beskrivelsen af menneskets arvemasse. I det såkaldte humane genomprojekt har man identificeret omkring gener hos mennesket, hvoraf en væsentlig del er koder for hjernemæssige funktioner. Et intenst samspil mellem empiriske observationer og teorier om hjernefunktion har ført til den store viden, vi i dag har om hjernens opbygning og funktion. Denne viden er dog kun stor set i et historisk lys, idet der er utallige uafklarede forhold omkring hjernens opbygning og funktion, hvilket ikke er overraskende set i lyset af hjernens umådelige kompleksitet. Den er opbygget af 100 milliarder nerveceller, der gennemsnitligt hver har forbindelser med hinanden. Det er netop denne kompleksitet, der har bevirket, at der er opstået så mange forskellige videnskabelige discipliner, der har hjernen som forskningsobjekt. Intet fagområde er i sig selv tilstrækkeligt. Anatomen interesserer sig for hjernens opbygning: Fra det enkelte neuron til samlinger af neuroner, der danner særlige forbindelser mellem forskellige hjerneområder til den makroskopiske beskrivelse af hjernen. Biokemikeren og molekylærbiologen udforsker de kemiske strukturer (proteiner, kulhydrater og lipider) og stofskifteprocesser, der foregår i den enkelte nervecelle, og som betinger dens funktion. Genetikeren undersøger geners opbygning og funktion, mens fysiologen fokuserer på et lidt højere funktionsniveau, nemlig de samlede funktioner af enkeltceller eller samlinger af neuroner, som ligger til grund for fx sansning, men naturligvis også andre bevidsthedsfænomener. Adfærdspsykologer og fysiologer udfor-

10 14 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK sker sammenhæng mellem hjernefunktion og adfærd, især hos dyr, hvor det etisk kan begrundes at udføre klassiske videnskabelige eksperimenter, fx studier af følger efter påvirkning af specifikke hjerneområder. Mens den anførte forskning har fokus på neurobiologi i bred forstand, har neuro- og kognitionspsykologer parallelt hermed beskrevet og analyseret højere mentale funktioner som hukommelse, indlæring, opmærksomhed og planlægning (se kapitel 8). Det har været karakteristisk for forskningen i de sidste årtier, at der er sket et stærkt øget samarbejde mellem de forskellige forskningsdiscipliner, således at moderne hjerneforskning (eng. neuroscience) er meget tværvidenskabelig. Et andet særkende er bestræbelser på at bygge bro mellem basalforskning og klinisk lægevidenskab, såkaldt translationel forskning. Det er i psykiatrien lykkedes i en sådan grad, at det er vanskeligt at skelne skarpt mellem de forskellige discipliner. Dette vil fremgå af de følgende afsnit. Der er inden for neuroscience gjort mange opdagelser, hvis betydning har været så stor, at de er belønnet med nobelprisen. I 2005 var 28 nobelpriser givet til forskning inden for neuroscience til i alt 52 personer. Kun ganske få har været givet for psykiatrisk forskning, således til Wagner-Jauregg i 1927 for varmebehandling af syfilis og til Moniz i 1949 for præfrontal lobotomi (se kapitel 12). Parallelt med fremskridtene i hjerneforskning er der sket en tilnærmelse mellem forskningsområder, der traditionelt har været betragtet som meget forskellige. Det gælder mellem naturvidenskab og humanistiske videnskaber. Som eksempler kan nævnes øget interesse for at belyse de hjernemæssige forhold, der ligger til grund for oplevelsen af musik og beslutninger i relation til personlige valg og etiske problemer. Nogle filosoffer som Patricia Churchland hævder, at en række traditionelle filosofiske problemer, fx omkring det klassiske sjæl-legeme-problem, ikke kan belyses tilfredsstillende uden inddragelse af moderne hjerneforskning. Forskningsstrategisk og politisk har hjerneforskning været højt prioriteret i de sidste år erne blev af den amerikanske kongres udråbt til hjernens årti, og 1997 blev i Danmark udnævnt til HjerneÅret. Af sundhedsvidenskabelige forskningsråd har hjerneforskning i de senere år været et særligt højt prioriteret område. En vigtig begrundelse herfor er forventningerne til, at netop hjerneforskning vil kunne tilvejebringe ny viden af stor betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme i hjernen. PSYKIATRI Efter dette korte vue over hjerneforskningens udvikling, fra spekulative forestillinger til moderne højteknologisk og teoretisk sofistikeret neurovidenskab, skal blikket kort rettes mod psykiatriens historie med særlig fokus på udvikling af neuropsykiatri. Den klassiske franske psykiatri Den moderne psykiatri er gradvist udviklet gennem de sidste 200 år. Det er naturligt at tage udgangspunkt i den franske psykiatri i 1800-tallet, hvor store personligheder som

11 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 15 Pinel ( ) og Esquirol ( ) opfattede psykiatri som en del af det, vi i dag vil kalde lægevidenskab. De lagde stor vægt på klinisk beskrivelse og var skeptiske over for spekulative teorier. Igennem hele 1800-tallet bidrog franske psykiatere særligt til udvikling af psykopatologien med karakteristik af en række vigtige psykiatriske symptomer og syndromer. Psykopatologi er den dag i dag et essentielt redskab i klinisk psykiatri: fagets adelsmærke. Den klassiske tyske psykiatri Wilhelm Griesinger ( ), der var professor i psykiatri i Berlin , omtales ofte i kapitler om psykiatriens historie som den, der først og mest markant fremhævede, at psykiske sygdomme er hjernesygdomme og dermed, at sindssygdom er symptom på hjernepatologi. Han var eksponent for en opfattelse, hvor psykiatri blev placeret tæt på naturvidenskaberne og dermed baseret på grundig iagttagelse af empiriske forhold. Han betragtes således som grundlæggeren af såvel hjernepatologi som klinisk sygdomslære (nosologi). Hans psykiatri blev udviklet på psykiatriske afdelinger, som var knyttet tæt til andre medicinske afdelinger og således ikke til de klassiske store asyler. Der var dog kun ret begrænsede metoder til studier af hjernefunktioner, og forsøg på at forklare psykopatotologi ud fra sygdomsprocesser i hjernen var derfor tilsvarende vanskelige. Der blev gjort en række vigtige psykopatologiske observationer, fx af Karl Wernicke ( ) omkring alkoholhallucinose, men hans neurobiologiske forklaringer forblev ret spekulative. Det er i veneration for hans indsats, at vi i dag taler om Wernickes encefalopati, en hjernesygdom, som han beskrev, og hvor det efterfølgende er påvist, at B1-vitamin-mangel er årsag hertil. En særlig markant fremhævelse og styrkelse af den medicinske sygdomsopfattelse i psykiatri tilskrives ofte den store tyske psykiater Emil Kraepelin ( ) (figur 1.2), som er bedst kendt for at skelne mellem to centrale psykiske sygdomme, nemlig skizofreni og maniodepressiv psykose. Denne opdeling var baseret på grundig klinisk analyse, specielt af sygdomsforløb, hvor den maniodepressive psykose havde et godartet forløb, mens skizofrenien havde et ondartet forløb. Han grundlagde en forskningsinstitution i München og skrev talrige udgaver af en lærebog, der siden er blevet meget berømt. I 6. udgave af Lehrbuch der Psychiatrie fra 1893 samlede han forskellige tilstandsbilleder under enheden skizofreni. Det grundlæggende for ham var således omhyggelig observation af klinisk observerbare symptomer, og han håbede, at det herefter var muligt at beskrive sygdommenes årsag, anatomi og fysiologi, men der skulle gå lang tid, før forskning inden for neuroanatomi og neuropatologi kunne bidrage væsentligt hertil. For Kraepelin var grundig beskrivelse af de kliniske symptomer med henblik på at opdele sygdomme i specifikke sygdoms-enheder afgørende vigtigt. En vigtig videnskabelig opdagelse blev gjort, da det i 1905 lykkedes at påvise spirokæten Treponema pallidum som årsagen til neurosyfilis, der i en lang periode var en af de vigtigste psykiske lidelser. Kort før 1. verdenskrig beskrev Alois Alzheimer ( ) en række histologiske forandringer i hjernevævet ved den sygdom, der nu bærer

12 16 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK Figur 1.2. Emil Kraepelin. hans navn. Samtidig beskrev den tyske psykiater Karl Bonhoeffer ( ) de eksogene reaktionstyper, altså det akutte organiske psykosyndrom præget af desorientering, hallucinationer og vrangforestillinger samt psykomotorisk uro, som er hjernens uspecifikke måde at reagere på ved en række akutte skadelige påvirkninger (se kapitel 14). På det terapeutiske område var Wagner-Jaureggs ( ) behandling af neurosyfilis med temperaturforhøjelse gennem innokulation med malariaparasitter et gennembrud, der som nævnt blev belønnet med nobelprisen i 1927 (figur 1.3). Rationalet for behandlingen var gennem malariainfektion at fremkalde meget høj feber, der dræbte Treponema pallidum, for efterfølgende at bringe malariainfektionen til ophør med medicin. Figur 1.3. Malariabehandling (Wagner-Jauregg i sort til højre).

13 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 17 Neuropsykiatrisk behandling Man kan opfatte perioden fra omkring som begyndelsen på den moderne neuropsykiatri med dens fokus på den grundige psykopatologiske beskrivelse og neuroanatomiske og neurofysiologiske forklaring på psykiske sygdomme. De diagnostiske og behandlingsmæssige konsekvenser var dog meget begrænsede. Schweizeren Berger udviklede i 1930 erne EEG et (elektroencefalografi), som var et vigtigt diagnostisk gennembrud. Undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet er fortsat vigtig i forbindelse med afklaring af psykiske lidelser betinget af epilepsi. Et væsentligt behandlingsmæssigt gennembrud kom først i 1938 med introduktionen af elektrostimulationsbehandling (ECT = Electro Convulsive Therapy), der fortsat anvendes i dag (se kapitel 11), men som ofte har været miskrediteret uden for psykiateres kreds. Italienerne Bini og Cerletti kan takkes for dette afgørende terapeutiske fremskridt. Det er historisk interessant, at netop de behandlingsmæssige konsekvenser af den neuropsykiatriske udvikling skulle vise sig at være en alvorlig hindring for områdets udvikling. Det skyldes ikke mindst forskellige former for behandling, der blev introduceret på en baggrund, der i dag må betragtes som spekulativ og dårligt teoretisk begrundet, herunder insulin-behandling (Sakel, ), lobotomi (Moniz, ) og LSD-behandling. Der er ikke tvivl om, at disse behandlinger har sat psykiatri i et dårligt lys og skadet neuropsykiatriens udvikling. Det er dog interessant, at indførelse af lobotomien ( det hvide snit ), som måske er en af de mest kritiserede biologiske behandlingsmetoder overhovedet, blev belønnet med nobelprisen til den portugisiske neurokirurg Moniz i Psykofarmakologi Man skulle helt frem til 1950 erne, før nye afgørende behandlingsmæssige gennembrud fremkom inden for neuropsykiatri. Den moderne psykofarmakologi udvikledes for alvor i midten af det 20. århundrede med fremkomsten af litium (1949) til behandling af maniske tilstande og forebyggelse af stemningssvingninger, i 1950 erne med fremkomsten af antipsykotika (tidligere benævnt neuroleptika), antidepressiva (iproniazid (1952) og imipramin (1957)) samt anxiolytika og hypnotika (meprobamat (1954) og klopoxid (1956)). Der er siden udviklet en række nye farmaka, men det drejer sig i al væsentlighed om farmaka inden for de hovedgrupper, der aftegnede sig i midten af det 20. århundrede. I 1960 erne dominerede benzodiazepinet diazepam (Valium ) markedet for anxiolytika. I 1980 erne fremkom antidepressiva med specifikke virkninger på neurotransmission og færre bivirkninger, og antidepressiva fik således en større rolle i angstbehandling. Særlig stor udbredelse har SSRI-præparater fået. Samtidig kom en række såkaldte atypiske antipsykotika på markedet (fx risperidol og olanzapin), der i forhold til klassiske antipsykotika har færre neurologiske bivirkninger. Psykofarmaka (se kapitel 11) er en vigtig del af den neuropsykiatriske behandling. Biologisk psykiatri I 1978 publicerede den engelske psykiater Lishman bogen Organic Psychiatry. Bogen,

14 18 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK der siden er udkommet i tredje udgave, omhandler psykopatologiske symptomer, der forårsages af specifikke sygdomme, hvad enten det er hjernesygdomme som traumer, tumorer, epilepsi, intrakranielle infektioner eller mere generelle medicinske sygdomme som endokrine sygdomme, vitaminmangler eller toksiske påvirkninger af forskellige rusmidler, giftstoffer med videre. Der var således en massiv dokumentation for, at visse psykiske sygdomme skyldtes specifikke ændringer af hjernefunktionen. En anden vigtig baggrund for den biologiske psykiatri var naturligvis en tiltagende viden om hjernens opbygning og funktion, som sandsynliggjorde, at der er en nær sammenhæng mellem adfærd og en højere mental funktion og hjernefunktion. Synapsen, dvs. det rum mellem to nerveceller, hvor signaloverførslen finder sted, var blevet opdaget i I 1949 og 1954 påvistes mange kemiske signalstoffer i hjernen (acetylkolin og noradrenalin), og i 1950 erne påviste svenske histokemikere, at der var specifikke nervebaner, der brugte forskellige kemiske signalstoffer. Neurofysiologer klarlagde mekanismen bag nerveimpulsen og dens udbredning, og signaloverførslen i nervecellen blev yderligere karakteriseret. Anatomisk og fysiologisk viden kunne sammentænkes og hjernens funktionelle dele yderligere afklares, således at højere kognitive funktioner især knyttedes til storhjernen; det limbiske system var ansvarligt for emotioner og affekter, mens hypothalamus var regulerende center for søvn, appetit og hormoner. I 1985 publicerede Jean-Pierre Changeux en bog, der i sin engelske oversættelse: Neuronal man the biology of the mind blev en international bestseller. I denne bog gennemgås i detaljer, men på en engagerende og pædagogisk måde, den moderne neurovidenskabs historie og videnskabsopfattelse samt som titlen angiver baggrunden for menneskets mentale processer og dets handlinger og adfærd. NEUROPSYKIATRI Neuroscience Der er inden for de sidste 20 år sket væsentlige videnskabelige fremskridt i udforskningen af hjernens funktion ved psykiske sygdomme, både de klassiske psykoser og de ikke-psykotiske tilstande. Der er på få år udviklet en lang række nye metoder inden for klinisk forskning, fx billeddannende metoder, molekylær farmakologi og genetik, og inden for neuropsykologi og kognitionsforskning, som i dag er integreret i psykiatrisk forskning. Hvor hjernen tidligere var en black box, der kun indirekte kunne studeres, kunne man nu med ny teknik som PET- og MRscanning på levende mennesker afbilde hjernens opbygning og belyse dens funktioner. Herved blev der skabt nye muligheder for at sammenkæde såvel normale bevidsthedsfænomener som sygelige, mentale symptomer og processer med hjernefunktion. Samtidig er der sket store teoretiske fremskridt for en lang række discipliner inden for hjerneforskning i bred forstand, fremskridt der giver helt nye teoretiske forklaringsmodeller. De store videnskabelige fremskridt hænger således tæt sammen med den teknologiske udvikling, som har tilvejebragt en række nye metoder til studier af CNS lige fra det mole-

15 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 19 kylære til kliniske niveau, som for få årtier siden var ren science fiction. Hjerneforskningen er blevet tværvidenskabelig i erkendelse af, at en fælles indsats fra mange faggrupper er nødvendig for at belyse dens kompleksitet under normale og sygelige tilstande. Det klassiske spørgsmål om kår (anlæg) og miljø, som har været et gennemgående tema i psykiatriske lærebøger i det 19. århundrede søges i dag belyst i en ny videnskabelig disciplin, genetisk epidemiologi. Ved brug af moderne molekylærgenetiske metoder søger man at påvise særlige genvariationer (polymorfier), og gennem registerstudier søger man at belyse deres og miljøfaktorers betydning som risikofaktorer for psykiske lidelser. En vigtig translationel forskning har været den terapeutiske. Ud over psykofarmaka er der på baggrund af hjerneforskningen udviklet nye effektive psykoterapier, især inden for kognitiv adfærdsterapi (se kapitel 13). Et vigtigt resultat af behandlingsforskningen er, at psykofarmaka og psykoterapi påvirker hjernen på en ensartet måde. Der er således ikke nogen modsætning mellem disse to behandlingsformer. Antipsykiatri Efter introduktion af psykofarmakologien i 1950 og styrkelsen af den biomedicinske sygdomsforståelse i psykiatri, opstod der i 1960 erne og 70 erne en antipsykiatrisk bevægelse, der fik meget stor udbredelse. Et af hovedsynspunkterne var kritik af den biomedicinske opfattelse af psykiske lidelser, nemlig at de var sygdomme, der kunne ligestilles med somatiske sygdomme. Kritikken omfattede dog også behandlingen og isolationen af psykisk syge på store forældede og nedslidte institutioner (asyler). Denne institutionskritik blev i nogen udstrækning identificeret med den grundlæggende medicinske sygdomsopfattelse. Antipsykiatribevægelsen var inspireret af ungdomsoprøret i 1968 med kritik af autoriteter og autoritære systemer. Antipsykiatere som den skotske psykiater Laing ( ) så psykiatri som et velegnet redskab til at undertrykke mennesker med uønskede meninger og adfærd, mens den amerikanske psykiater Szasz ( ) hævdede, at det var en misforståelse at opfatte psykiske lidelser som en parallel til somatiske sygdomme. Den antipsykiatriske opfattelse fik stor mediemæssig bevågenhed, og en række humanister sluttede sig til det kritiske kor, der afviste opfattelsen af psykiske lidelser som hjernesygdomme. Mange så i psykoanalysen en videnskab, der var langt bedre egnet end den biomedicinsk prægede psykiatri til behandling af det centrale ved de psykiske lidelser, nemlig at de var udtryk for eksistentielle, udviklingsmæssige og sociale konflikter. Neo-Kraepelinsk paradigme I USA havde psykoanalysen domineret som teori og behandling i psykiatrien igennem store dele af perioden , blandt andet fordi en række fremtrædende europæiske analytikere i 1920 erne og 1930 erne forlod Europa. I USA fandt de et sundhedsvæsen baseret på privat initiativ og et syn på sygdom, hvor miljømæssige forhold spillede en stor rolle inden for psykiatri især familien. Vi skal ikke her drøfte psykoanalysens historie nærmere, men anføre, at der i 1980 erne skete en væsentlig nyorientering inden for psykiatri i USA, blandt andet betinget af udviklingen inden for neurovidenskaberne og klinisk lægevidenskab.

16 20 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK Fremtrædende psykiatere som Klerman ( ) karakteriserede nyorienteringen som en neo-kraepelinsk retning, en betegnelse hvorved man erklærede sin gæld til Emil Kraepelin. Grundig beskrivelse af symptomatologi og klassifikation af psykiske lidelser blev sat i højsædet, således som det afspejler sig i 3. udgave af det amerikanske klassifikationssystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) fra 1980 og senere udgaver. Det europæiske klassifikationssystem International Classification of Disease udviklet af WHO har i sin 10. udgave fra 1992 lagt sig tæt op af det amerikanske. DSM s fædre fremhævede, at man i mangel på kendskab til årsagsfaktorer til de fleste psykiske lidelser måtte basere diagnostik på nøjagtig psykopatologisk beskrivelse frem for spekulative teorier. Man lagde vægt på, at diagnostik skulle være ateoretisk, men til trods herfor opfattede mange inden for den neo-krapelinske retning psykiske lidelser som sygdomme svarende til somatiske sygdomme, dvs. som hjernesygdomme, og de tilstræbte at udforske sygdommes årsager og behandling ud fra grundlæggende biologiske metoder fra biokemi, fysiologi og farmakologi. Retningen var også meget inspireret af udviklingen inden for klinisk medicin med fokus på evidensbaseret behandling. Man ønskede, at psykiatrisk behandling blev baseret på empiriske studier med moderne forskningsmetodik, dvs. epidemiologiske beskrivelser, standardiseret vurdering af psykopatologi og statistiske metoder. Den randomiserede, kontrollerede kliniske undersøgelse blev idealet for vurdering af behandlingseffekt. Anno 2013 I de sidste år har amerikansk psykiatri internationalt set haft en dominerende rolle, og man kan med en bred afgrænsning af neuropsykiatri utvungent betegne nutidig amerikansk psykiatri som neuropsykiatrisk orienteret. De førende internationale amerikanske tidsskrifter som Archives of General Psychiatry og American Journal of Psychiatry bringer i dag mange artikler om neuropsykiatri og anvendelse af neuropsykiatriske metoder, specielt billeddannende teknikker, molekylærbiologi, genetik og neurofarmakologi, men også neuro- og kognitionspsykologiske metoder og teorier har fundet tiltagende stor betydning, således som det skal omtales i det efterfølgende kapitel. Der er udgivet store lærebøger i neuropsykiatri med hyppige opdateringer. I engelsk psykiatri spiller neuropsykiatri også en stor rolle, men sammenlignet med USA er den mindre dominerende. Det skyldes formentligt, at engelsk psykiatri har en lang tradition for socialpsykiatri, hvilket afspejler sig i førende engelske videnskabelige tidsskrifter som Psychological Medicine, hvis navn i øvrigt klart markerer interessen for de psykologiske forhold ved psykiske lidelser. Men også i dette tidsskrift er der mange neuropsykiatriske artikler. AFSLUTNING Historisk set har dansk psykiatri i de sidste år været præget af en bred teoretisk og behandlingsmæssig tilgang. Den grundlæggende sygdomsopfattelse har været den

17 KLINISK NEUROPSYKIATRI FRA MOLEKYLE TIL SYGDOM 21 lægevidenskabelige, men i form af en åben og pragmatisk version med plads til både psykodynamiske teorier og organisering af behandlingen i decentrale distriktspsykiatriske enheder, dvs. i brugerens nærmiljø frem for i de specialiserede hospitalsmiljøer. Forholdet mellem almen og specialiseret psykiatri vil givetvis være et centralt tema i fremtidens psykiatri, men uanset organisatoriske forhold er der ikke tvivl om, at neuropsykiatri vil få stor betydning i fremtiden. Denne korte og kalejdoskopiske omtale af træk af neuropsykiatriens historie kan forhåbentligt tjene til at begrunde, at neuropsykiatri i den brede definition repræsenterer en naturlig videreudvikling af den biologiske psykiatri, der har haft en markant position i dansk psykiatri igennem de sidste år. Det er et hovedtema i denne bog, at kendskab til og styrkelse af neuropsykiatri er en afgørende forudsætning for, at dansk psykiatri kan være tidssvarende og sikre den behandling, som man i kraft af den videnskabelige forskning i dag kan og bør tilbyde personer med psykiske lidelser. LITTERATUR Breedlove SN, Watson NV, Rosenzweig MR. Biological Psychology. Sunderland, Massachusetts: Sinauer Associates, Inc. Publishers. Changeux J-P. Neuronal man. The biology of the mind. New York: Oxford University Press; Charney DS, Nestler EJ, Bunney BS. Neurobiology of Mental Illness. New York: Oxford University Press; Churchland PM. Matter and consciousness. Cambridge: A Bradford Book, The MIT Press; Churchland PS. Brain-wise. Studies in neurophilosophy. Cambridge: A Bradford Book, The MIT Press; Dennis C, Gallagher R. The human genome. New York: Nature Publishing Group, Palgrave; Endler NS. The origins of electroconvulsive therapy (ECT). Convulsive Therapy 1988;4, no. 1:5-24. Engstrom EJ. Emil Kraepelin: psychiatry and public affairs in Wilhelmine Germany. Hist Psychiatr 1991;6: Gade A, Gerlach C, Starrfelt R, Pedersen PM. Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund, Haugsgjerd S. Grundlaget for en ny psykiatri. 1. udg. København: Hans Reitzels Forlag; James FE. Insulin treatment in psychiatry. Hist Psychiatr 1992;10: Klerman GL. The significance of DSM-III in American psychiatry. In: Spitzer RL, Williams JBW, Skodol AE, red. International perspectives on DSM-III. 1. red. Washington,D.C.: American Psychiatric Press, Inc.; p Kragh JV. Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri University of Southern Denmark. Studies in History and Social Sciences, vol Lingjærde O. Psykofarmaka. 2. udg. Oslo: Tanum-Norli; Lishman WA. Organic psychiatry. The psychological consequences of cerebral disorder. Blackwell Science; Pichot P. A century of psychiatry. 1. udg. Paris: Editions Roger Dacosta (reprint: F. Hoffmann-La Roche & Co, Basel, Schweiz); Rosenberg R. Den psykofarmakologiske udvikling In: Kragh JV, red. Psykiatriens historie i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag; pp Rosenberg R. Prioritering af psykiatrisk behandling. Fra psykiatri til neuropsykiatri. 1. udg. København: FADL s Forlag; Rosenberg R. Psykiatrien fra 1970 til i dag: fra biologisk psykiatri til neuropsykiatri. In: Kragh JV, red. Psykiatriens historie i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag; pp Ross A. Opgør med antipsykiatrien. Bibl Laeger 1979;171: Searle JR. The rediscovery of mind. Cambridge: The MIT Press; Shorter E. A history of psychiatry. From the era of the asylum to the age of prozac. New York: John Wiley & Sons, Inc.; Sourkes TL. Neuroscience in the Nobel perspective. J Hist Neurosci 2006 Dec;15(4): Videbech P, Kjølbye M, Sørensen T & Vestergaard P.

18 22 1 NEUROPSYKIATRI KORT HISTORISK TILBAGEBLIK Psykiatri en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: FADL s Forlag Yudofsky SC, Hales RE. The American Psychiatric Publishing Textbook of neuropsychiatry and behavioral neurosciences. 5. udg. Arlington: American Psychiatric Publishing, Inc.; 2008.

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Fagområder psykiatri.

Fagområder psykiatri. Fagområder psykiatri. Rapport fra ad hoc arbejdsgruppe i Forord nedsatte i juni 2002 en arbejdsgruppe vedr. fagområder i psykiatri. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort deres rapport, der har været drøftet

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2010 > Sæsonplan for efterår 2010 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. oktober Kl. 20.00 Alm. prakt. læge Mikkel Vass Tænk dig

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige Nedenstående er en oversigt over temaaftener for det andet halvår af 2013. Intentionen med oversigten er, at I allerede nu har mulighed

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30)

Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30) Den professionelle uddannelse opfylder kravene til RAB Registreret Alternativ Behandler Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30) www.skole-kbh.dk e-mail: info@skole-kbh.dk 1 Danmarks først Zoneterapeutskolen

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

En grundbog i psykologi til ungdoms uddannelserne

En grundbog i psykologi til ungdoms uddannelserne En grundbog i psykologi til ungdoms uddannelserne 640 sider, rigt ill. med ca. 400 fotos, tegninger, diagrammer, tabeller og figurer. Bogen er helt i farver og indbundet i stift bind. Pris: kun 299,- kr.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOA09 MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sygepleje Farmakologi Sygdomslære University College Lillebaelt 1 Studieplan Modul 8 Psykisk syge

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2014-2016. 2. Hold

2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2014-2016. 2. Hold 2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2014-2016 2. Hold Formål Formålet med uddannelsen er at uddanne specialister i klinisk sexologi. Regi Uddannelsen udgår fra Sexologisk Klinik Rigshospitalet,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere