Diabetes mellitus er en sygdom i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes mellitus er en sygdom i"

Transkript

1 Kommunikation med mennesker, der lever med sygdommen diabetes mellitus Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis beskrives forskellige problemer, der kan opstå, når mennesker med diabetes ikke møder forståelse i kommunikationen med behandlerne. Der beskrives, hvilke konsekvenser det kan få, når kommunikationen ikke etableres. Med udgangspunkt i Wackerhausens teori om kommunikation beskrives og diskuteres kommunikationens mulighedsbetingelser. Det beskrives, hvilke forhold der spiller ind, hvis kommunikationen skal forbedres, og hvilke ændringer dette vil medføre i praksis. Diabetes mellitus er en sygdom i eksplosiv vækst. I Danmark skønnes det, at mennesker har diabetes. Heraf har personer type 1 diabetes (insulinkrævende diabetes), mens ca personer har type 2 diabetes (ikke-insulinkrævende diabetes). Desuden antages det, at ca mennesker har type 2 diabetes, der endnu ikke er diagnosticeret. Den stigende levealder betyder, at flere og flere udvikler type 2 diabetes pga. uhensigtsmæssig livsstil med fed kost, manglende motion og deraf følgende overvægt. Der er en stigende tendens til, at yngre mennesker (allerede i barndommen) udvikler type 2 diabetes. Dertil kommer, at mennesker med type 1 diabetes lever længere, hvorfor der overordnet set bliver flere mennesker med sygdommen diabetes (1-2). Diabetes er en kronisk sygdom, som stiller store krav til de mennesker, der skal leve med sygdommen. De må hver dag vælge mellem forskellige handlemuligheder med hensyn til diabeteskost, motion og insulin/tabletter og er selv ansvarlige for at opretholde god metabolisk kontrol i hverdagen ved at justere på de forskellige elementer i behandlingen. Det er påvist, at god metabolisk kontrol signifikant reducerer forekomsten af de sendiabetiske komplikationer hos mennesker med såvel type 1 som type 2 diabetes (3-4). De sendiabetiske komplikationer, som kan ramme mennesker med diabetes kan medføre nyresvigt, blindhed og sår på fødderne, der ikke heler, og som kan føre til amputation. Det at mestre at leve med en kronisk sygdom som diabetes er en krævende og livslang proces. Det kan være svært at opnå og vedligeholde god metabolisk kontrol i hverdagen, fordi mange faktorer spiller ind. Intensiv insulinbehandling kræver ud over selve insulinbehandlingen hyppige blodglukosemålinger og omfattende viden om sygdommen. Behandling med multiple insulininjektioner (tre-fem daglige injektioner) giver større fleksibilitet i hverdagen og i diabetesbehandlingen, men stiller også store krav til den enkelte ved hyppige blodglukosemålinger og egenomsorg (3). Egne erfaringer fra praksis og deltagelse i projektet: Tværfaglig profylaktisk Birtha Hansen KOMMUNIKATION 61

2 62 indsats til diabetespatienter i den primære og sekundære sundhedstjeneste (5) bekræfter vanskelighederne ved at leve med en kronisk sygdom som diabetes. Formålet med dette udviklingsprojekt var at øge kvaliteten af den samlede behandlingsog plejeindsats til mennesker med diabetes med henblik på at optimere behandlingsresultater, herunder øget livskvalitet og nedsat forekomst af sendiabetiske komplikationer. Det skulle nås bl.a. gennem et udbygget samarbejde mellem behandlings- og plejeteamet i den primære og sekundære sundhedstjeneste og ved hjælp af forbedret kommunikation mellem sektorerne. Resultaterne fra projektet var, bl.a. at det med ansættelse af en sygeplejerske med specialviden og erfaringer inden for den diabetiske behandling og pleje ville blive muligt at etablere et hensigtsmæssigt patientforløb mellem de to sektorer. Desuden ville kontinuiteten og kvaliteten i behandlingen og plejen blive bedre varetaget, fordi sygeplejersken fungerer som en gennemgående person, der er med til at sikre kommunikationen mellem de to sektorer i form af deltagelse i hjemmebesøg hos diabetespatienter og i den ambulante samtale på hospitalet samt telefonkonsultation. Mange af deltagerne i projektet havde problemer i relation til at leve med diabetes. Nogle af de deltagende diabetespatienter distancerede sig fra deres sygdom, som på den måde ikke blev en integreret del af deres liv. En deltager omtalte sin sygdom som den, idet hun udtalte: Det er sært, at lægerne ikke kan regulere den, og det er lægernes skyld, at den ikke er reguleret bedre. En del af diabetespatienterne havde i kortere eller længere tid været uden kontakt med hospitalet trods indbydelser fra medicinsk ambulatorium (5). At patienter udebliver fra de ambulante besøg, opfattes af behandlere som noncompliance, hvilket vil sige, at diabetespatienter ikke følger de medicinske anbefalinger, som bl.a. indbefatter at møde på hospitalet til samtale. Ifølge den danske professor i klinisk psykologi Peter Elsass Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE kan compliance opfattes som et begreb, der teoretisk forklarer patientens efterrettelighed. Begrebet blev tidligere benyttet til at beskrive patientens sygdoms- og sundhedsadfærd med hensyn til, om de medicinske råd følges. I dag opfattes det som en beskrivelse af, i hvor høj grad lægens opfattelse svarer overens med patientens opfattelse af sygdommen, og at god behandling først vil forekomme, når der er substantiel overensstemmelse. Compliance omfatter ikke alene patientens manglende forståelse af lægen, men også lægens manglende forståelse af patienten (6). Det har stor betydning for diabetesregulationen, at de ambulante besøg følges. I en undersøgelse med 259 voksne mennesker med type 1 diabetes viste det sig, at de mennesker, der fulgte de ambulante besøg, også var de bedst regulerede og havde de færreste komplikationer (7). Desuden er en af de hyppigste patientklager i dag utilfredshed med kommunikationen med behandlersystemet, fordi lægen ikke udviser forståelse for patientens hele livssituation eller medinddrager patientens egen opfattelse af problemerne i kommunikationen. Patienterne ønsker, at deres oplevelser medinddrages i samtalen, når behandlingsplanen tilrettelægges, for at denne plan kan blive optimal (8). Kommunikationen og kontakten mellem patienten og lægen har stor betydning for compliance og dermed for udfaldet af behandlingen. Undersøgelser har vist, at de patienter, der er mest tilfredse med kommunikationen med lægen, er bedst i stand til at overholde de anbefalede behandlingsforeskrifter. Her følger 53% af de adspurgte lægens råd, når de er tilfredse med kommunikationen og samtalen (8). Desuden har empiriske undersøgelser vist, at ovennævnte forhold forekommer hos patienter uanset social klasse og kulturel baggrund, og at det ingen betydning har, om de er uden symptomer på sygdom, kun lidt syge eller alvorligt syge. Det samme forhold ses hos diabetikere, der er i livslang behandling

3 med insulin og/eller tabletter og diabeteskost. Her lever cirka 50% af diabetikerne efter anbefalingerne i starten af sygdommen, og dette tal stiger efterhånden (9). Selvom disse undersøgelser er fra 1980 erne, understøttes de af en nyere dansk undersøgelse fra Diabetesforeningen. Her viste det sig, at de mennesker med diabetes, der var mest tilfredse med deres behandlere og kommunikationen med dem, også var de bedst regulerede (10). Ovenstående undersøgelser kan ses som et udtryk for, at der er store problemer i kommunikationen mellem mennesker med diabetes og behandlerne. Og det rejser spørgsmålet, om grunden til, at de anbefalede råd ikke følges, kan være, at patienterne ikke har forstået, hvad lægen egentligt har sagt, og derfor heller ikke kan følge rådene, når de ikke er klar over, hvad der er anbefalet? De tidligere omtalte problemer med at leve med sygdommen diabetes, der er beskrevet i egen undersøgelse, bekræftes af et kvalitativt engelsk studie, hvor undersøgelsesspørgsmålene var, hvordan det er at leve med diabetes, og hvordan diabetespatienter oplever den sygepleje, de modtager. De adspurgte ønskede at blive værdsat som person, og at sygeplejen (care) bestod af mere end: Bare vægt, blodtryk og blodsukker. En deltager udtalte: Der var en kø med blodsukker og urin, dernæst rundt om hjørnet i en anden kø til vægt, igen rundt om hjørnet i en ny kø, og faktisk talte du ikke med én person mere end et par minutter. De adspurgte ønskede at tage del i planlægningen af egen behandling, at blive hørt og betragtet individuelt, og at der var tid til at lytte til deres bekymringer og oplevelser og diskutere dem med behandlerne. Når dette ikke skete, forlod nogle behandlingsstedet og gjorde, hvad de mente var bedst for dem, hvilket bl.a. indbefattede at undgå behandlingsstedet. Deltagerne i undersøgelsen ønskede, at sygeplejersken var vidende, kompetent og omsorgsfuld. De anså sygeplejersken for at være mere til rådighed end lægen og derfor en person, med hvem de kunne indgå behandlingspartnerskab (care partnership), hvor kundskaber deles, hvor de blev værdsat som person, og hvor deres oplevelser blev taget alvorligt i forhold til behandlingsplanen (11). I ovenstående undersøgelser ses, at der er store problemer i kommunikationen mellem behandlerne og mennesker med diabetes. Samtidig viser det også, at det er meget vigtigt, at kommunikationen lykkes, fordi det har afgørende betydning for udfaldet af samtalen og diabetesregulationen og dermed for bevarelse af sundheden. Og man kan stille spørgsmålet: Hvilke betingelser skal være til stede, for at kommunikationen lykkes? Kommunikation Den danske filosof og psykolog Steen Wackerhausen siger, at en verbal kommunikation mellem mennesker er en interaktion, lige såvel som det også er en sproglig handling, der involverer intentioner, meningsindhold, bevidsthed osv. En verbal kommunikation mellem mennesker er ikke kun en meningsudveksling, men også en meningsforståelse, fordi hvis den ene part ikke forstår, hvad den anden part siger, giver det ingen mening. Det betyder, at uden forståelse er der ingen meningsbegribelse, og uden meningsudveksling er der ingen kommunikation mellem mennesker. Wackerhausen definerer kommunikation i betydningen den vellykkede samtale mellem mennesker som en overføring af og efterfølgende forstået modtagelse af faktuelle, normative, æstetiske og/eller emotionelle budskaber (meninger, intentioner osv.) fra et individ/en gruppe af individer til et andet individ/en anden gruppe af individer (12, s. 16-7). Det vil sige, at forståelse er kommunikationens mulighedsbetingelse, for er der ingen forståelse, er kommunikation ikke mulig. Wackerhausen betoner, at kommunikation i sundhedsvæsenet er af afgørende 63

4 64 betydning, men spørgsmålet er, hvem der skal forstå, og hvad det er, der skal forstås, og i hvilket sprog kommunikationen skal foregå, for at forståelsen kan få sit sproglige udtryk. Som det ser ud i øjeblikket, er det patienten, der skal forstå, hvad lægen siger. Det fremføres ofte fra lægelig side, at det er patientens manglende compliance, dvs. manglende efterlevelse af lægens anvisninger, der peger på nødvendigheden af en bedre kommunikation. Det er en naiv og mangelfuld opfattelse af compliance såvel som af kommunikation og forståelse, fordi lægen er nødt til at forstå patienten, dvs. at lægen bliver hvem og patienten hvad, dvs. den, der skal forstås (12). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE Kommunikation og sundheds- og sygdomsopfattelser Manglende compliance har ofte at gøre med lægens manglende forståelse af patienten, samtidig med at lægen har et fundamentalistisk medicinsk sygdomsbegreb, der definerer sygdomme som konkrete biologisk uønskede helbredsafvigelser fra standardkroppen. Kommunikationen vil da oftest kun dreje sig om ting, som kan have indflydelse på årsagen til fremkomsten og forløbet af sygdommen, og der vil ikke indgå det, som er sygdom for patienten, nemlig invalidering af livskvalitet og handlekompetence i patientens dagligdag og livsform. Det er nødvendigt med et udvidet perspektiv på sundhed og sygdom, hvori der indgår forståelse af patientens livsbetingelser, daglige livsførelse og kulturelle tilhørsforhold, og disse forhold vil nu indgå i sagen, dvs. det, som det drejer sig om i kommunikationen (12). For at kommunikationen skal lykkes, spiller sproget en afgørende rolle, og spørgsmålet er: I hvilket sprog skal kommunikationen foregå? Wackerhausen siger, at hvis behandleren arbejder ud fra et medicinsk-biologisk sundheds- og sygdomsbegreb, er sproget, som kommunikationen foregår i, oftest et bestemt og fastsat fagsprog med lægelatin og lægefaglige udtryk. Dette statiske og tidsløse sprog er i struktur og indhold oftest langt fra patientens dagligdag og livsform og langt fra patientens egen sundheds- og sygdomsforståelse. Ofte har patienten et fortællende og dynamisk sprog, som indeholder værdi- og følelsesmæssige begreber, og dette sprog er tæt på patientens dagligdag og livsform. For at kommunikation og forståelse kan forbedres i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt, at der er en sproglig flerfoldighed. Det vil sige, at det er ikke et bestemt sprog, der skal tales, men behandleren må aktivt spørge og bruge forskellige sprog for at åbne op for kommunikation og forståelse af den fælles sag og forskellige områder af betydning for sagen, fx faktuelle såvel som æstetiske, etiske og emotionelle elementer (12). Kommunikationen mellem behandler og patient er også påvirket af ydre faktorer, der beskrives i det følgende afsnit. Kommunikationen mellem patient og behandler er indlejret i en megapraksis Ifølge Wackerhausen foregår kommunikationen mellem patient og behandler ikke i et lukket og isoleret rum, heller ikke selvom der kun er de to til stede. Tværtimod er der tale om mikropraksis, som er integreret i og påvirket af en makropraksis, fx afdelingen og hospitalet, der igen er indlejret i en endnu større megapraksis, fx de amtslige og statslige sundhedspolitiske forhold og de samfundsøkonomiske vilkår. Det vil sige, at kommunikationen mellem behandler og patient også er påvirket af ydre faktorer, der skal ændres, hvis kommunikationen skal forbedres i sundhedssystemet. Hvis kommunikationen skal forbedres i sundhedsvæsenet, kræves der store forandringer i den for det kommunikative rum, dvs. det rum, hvor kommunikationen mellem patienten

5 og behandleren foregår. Det kræver fx ændringer i den herskende (fundamentalistiske) sundheds- og sygdomsopfattelse, fordi denne opfattelse er indlejret i den overordnede behandlingspraksis. Som det tidligere er beskrevet, er det den behandlingsmæssige praksis, der er bestemmende for kommunikationens relevanskriterier, som igen er afgørende for, hvad der indgår i kommunikationen (13). Da forståelse er en forudsætning for, at kommunikationen kan udvikles, beskrives denne forståelse i det følgende afsnit. Forståelse Wackerhausen mener, at forståelse er et helt fundamentalt træk ved den menneskelige eksistens og en forudsætning for vores daglige livsudfoldelse og vores daglige aktiviteter, såvel fysiske som sociale. Vores handlinger foretages på baggrund af vores forståelse af os selv og vores omverden. Forståelse er et relationelt begreb, dvs. at der er nogen, der forstår, og der er nogen eller noget, som den ene part forstår. Det, der forstås, kan deles i sproglige fænomener, dvs. sætninger, udtryk osv., og ikke-sproglige fænomener, dvs. mennesker, ting, handlinger osv. Når vi prøver at forstå noget, sker det ved, at vi ser noget som noget andet, der allerede er bekendt og forstået. Det kaldes en metaforisk akt, hvor vi ved metaforisk projektion ser noget som noget andet. Hvis vi fx begriber og opfatter kommunikation i krigens billede, bliver kommunikation et spørgsmål om at forsvare sig, passe på sit, slå fra sig. Hvis kommunikation ses i jordmoderens billede, åbnes for andre rum, idet kommunikation og samtale nu handler om at bringe frem, at give næring, at pleje, at drage omsorg for. Jordmodermetaforen skaber et andet rum og favoriserer andre emotionelle og kognitive reaktioner og handlinger, dvs. favoriserer en anden kommunikativ praksis. Derfor er det vigtigt i kommunikation og forståelse at få afdækket og få klarhed over, hvilke metaforer der er i spil i samtalen. Metaforer er personafhængige, forskellige fra kultur til kultur, fra livsform til livsform, erhvervsafhængige osv. Der er flere veje til, at vi kan forstå hinanden som medmennesker, fx kan vi se hinandens ansigtsudtryk, kropssprog, bevægelser osv. Vi kan kommunikere sprogligt, ved at den ene part lytter til den anden part, men det kræver, at den ene part forstår det, den anden siger. Og forståelse af sætninger består af et oplevelsesekko af de meninger, følelser, sansninger osv., der tales om, således at det er gennem forståelse af meningsindholdet i sætningerne, at den ene part kan begribe, hvordan den anden part oplever det og det. Men betingelserne for at forstå meningsindholdet i sætningerne er, at den ene part allerede har et oplevelsesmæssigt kendskab til dette noget andet. Det er gennem kulturen, gennem vores livsform såvel som vores individuelle kropslige eksistens og erfaringer, at vores fælles menneskelige følelser og det forståelsesberedskab, som vi møder vores medmennesker med, dannes. Jo tættere vi er på hinanden socialt og kulturelt, og jo mere vi kender hinanden, jo lettere vil vi kunne forstå hinanden. Det kræver åbenhed og mod at kunne kommunikere og forstå patienter som medmennesker samt respekt for det enkelte menneskes kulturelle forskellighed og ret til selvbestemmelse. Det forudsætter, at man sætter sig selv i spil og på spil, så den andens ord, ansigtsudtryk og handlinger kan danne et oplevelsesekko i en selv, således at man måske bliver en anden end den, man var før, man mødte den anden. Der bliver derfor ikke et skarpt skel mellem fag og person i sundhedsvæsenet, fordi en del af fagligheden er at bruge sig selv at sætte sig selv på spil og være en involveret deltager med kultur-, livsform- og selvindsigt (12, 14). Diskussion Når Wackerhausen ønsker at henlede opmærksomheden på, hvad kommunikation er, og hvilke betingelser der skal være op- 65

6 66 fyldt, for at kommunikationen kan lykkes, er det pga. de store problemer, der er i sundhedsvæsenet med den manglende forståelse mellem patienten og behandleren og dermed problemer med kommunikationen og patientens manglende compliance. Og kommunikation er en sproglig handling, der ikke kun indeholder meningsudveksling, men også meningsforståelse, og derfor er kommunikation ikke kun afsendelse af og modtagelse af budskaber, men også forståelse af dem. Hvis vi ikke forstår meningen med det sagte, er der ingen forståelse, og derved ophører kommunikationen. I indledningen er beskrevet, hvordan det af behandlerne blev opfattet som non-compliance, når diabetespatienterne forlod hospitalet, hvis de ikke blev lyttet til eller medinddraget i planlægningen af egen behandling, lige såvel som de ønskede, at behandlingen og plejen bestod af mere end: Bare vægt, blodtryk og blodsukker. Den måde, som plejen og behandlingen er organiseret på hospitalet, kunne tyde på, at det kun er objektive data, der har betydning for behandlerne, dvs. blodsukker, blodtryk og vægt, og det kunne tyde på, at der er et medicinskbiologisk sygdomsbegreb, hvor diabetespatientens egen opfattelse af situationen er ligegyldig og sagen uvedkommende, og derfor lægges der ikke vægt på samtale. Når det desuden er beskrevet i indledningen, at kun cirka halvdelen af patienterne fulgte lægens råd, må der stilles det spørgsmål, om det ikke snart er på tide, at der arbejdes ud fra en anden opfattelse af sundhed og sygdom, hvor samtalen vægtes på lige fod med de objektive data. Hvis der blev arbejdet ud fra et udvidet perspektiv på sundhed og sygdom, ville det medføre ændringer i forståelsen og kommunikationen mellem behandlere og patienter, idet patientens livshistorie, livssituation, sociale og kulturelle kontekst nu ville indgå i sagen. Desuden er det nu også behandleren, der skal forstå patienten og hans situation, for at de kan komme til en fælles forståelse af sagen. Det er gennem samtale/dialog og ved at Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE undersøge personens livshistorie og ressourcer og gennem opnåelse af fælles forståelse, at man forsøger at finde ud af, hvordan personen kan støttes og hjælpes ud fra de problemer, som han har. Og sproget skal være dagligsproget, der ikke må være fyldt med medicinske eller sygeplejefaglige udtryk. Dagligsproget kender både behandleren og patienten, og dermed vil der være ligevægt i kommunikationen og forståelsen. Patienten er eksperten i forhold til eget liv og egen situation og bør derfor kunne tale med lige så stor vægt som behandleren, og han har et lige så stort ansvar for, at kommunikationen lykkes. Behandleren, som nu også er kulturarbejder, må bruge sig selv som person og aktivt stille spørgsmål, lytte og anvende forskellige sprog afhængigt af den enkelte patient i den konkrete situation, som igen er afhængig af patientens kultur, livsform, erhverv, alder osv., for at de sammen kan opnå fælles forståelse af det, som sagen drejer sig om. Når vi kommunikerer og prøver at forstå et andet menneske, sker det fx ved at se og høre den andens verbale såvel som nonverbale udtryk, dvs. ansigtsudtryk, kropssprog, påklædning, øjenkontakt, berøring og stemmens klang. Det forudsætter, at vi lytter til hinanden, og at der er tid og rum til kommunikation, hvilket vil sige, at der gives tid til, at den anden får mulighed for at udtrykke meninger, tanker og følelser. Der skal tid til at lytte til, hvad den anden har at sige. Og det tager tid at finde ud af, hvad man ikke ved som en forudsætning for at kunne stille spørgsmål. Det kræver af begge parter, at de er åbne og har mod til at vove sig frem i tillid til, at den anden modtager udfordringen, så man bliver imødekommet, og en fælles forståelse kan opnås. Det er af største vigtighed, at behandleren i dialogen stiller åbne spørgsmål, som forsøger at komme bag det sagte. Og det, som afgør, hvad der tales om, er, hvad sagen drejer sig om, og derfor har det afgørende betydning for forståelse og kommunikation på hospitalet, hvilket syn behandlerne har på sundhed og sygdom.

7 Da mennesker er afhængige af hinanden, er vi hinandens verden og skæbne, og derfor er der i kommunikationen to muligheder, nemlig enten at ødelægge den andens liv eller at tage vare på det. Da patienten er i en mere eller mindre magtesløs situation, hvor han er udleveret til sine medmenneskers omsorg, åbner denne magtesløshed netop for behandlerens magt. Derfor er det af allerstørste betydning i kommunikationen at være bevidst om, hvor stor magt der er i mødet mellem behandler og patient, og at der altid er en fordring om at tage vare på det af den andens liv, der er i ens magt. Det er beskrevet ovenfor, at det er gennem dialog og kommunikation, at den fælles forståelse skabes mellem mennesker, hvilket vil sige, at der i fremtiden bør lægges mere vægt på opnåelse af fælles forståelse mellem mennesker ved hjælp af samtale og dialog både i samfundet og på hospitalet. Det stigende antal patientklager, der ofte omhandler manglende eller dårlig information om en given behandling, gør, at hospitalet i fremtiden er nødt til at lægge mere vægt på kommunikation og samtale. Desuden stiller patientforeninger, fx Diabetesforeningen, krav til behandlerstederne, og der dannes brugergrupper i samarbejde med behandlerstedet, hvor ønsker og forventninger udveksles. Patienterne stiller krav til hospitalet om medinddragelse i beslutninger om egen behandling og pleje og vil i fremtiden være langt bedre orienteret om egen sundhed og sygdom og behandling af forskellige sygdomme, bl.a. ved hjælp af internettet. Skal ovennævnte krav imødekommes, kræver det store ændringer uden for det kommunikative rum med patienten og behandleren. Det kræver fx ændringer i behandlernes opfattelse af sundhed og sygdom og ændringer i sundhedsuddannelserne, hvor der skal lægges mere vægt på dialog og kommunikation med respekt og anerkendelse af det andet menneske som en ligestillet person. Med et ændret og åbent sundhedsbegreb vil der indgå teorier i sundhedsuddannelserne fra mange andre fag, fx psykologi, sociologi, antropologi, etnografi, filosofi og mange andre, foruden de fag, der allerede er indeholdt i sundhedsuddannelserne. Hvordan man går i gang med de krævede forandringer, er et stort spørgsmål, men kun ved at diskutere og debattere det på ens arbejdsplads og i samfundet kan man komme i gang med ændringerne. Debatten er imidlertid startet, fx introducerer læge Inga Marie Lunde og sygeplejeforsker Pia Ramhøj deres læsere til deres bog om humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab med følgende ord: Det er vores opfattelse, at den naturvidenskabelige forskningstradition ikke kan stå alene, hvis sundhedsvidenskaberne i fremtiden skal kunne formulere relevante spørgsmål og give relevante svar på de komplicerede helbredsmæssige problemer i en foranderlig verden. Mennesket er andet og mere end biologi også når der optræder sygdom (15, s. 7-8). Der stilles store krav om ændringer til behandlerne, og udfordringerne er mangeartede. Da det ikke er realistisk med flere penge til hospitalerne i fremtiden, må ændringerne rent konkret på afsnitsniveau ske ved hjælp af kreativitet, fantasi og dialog mellem de samarbejdende parter. Det behøver ikke at koste penge med en omorganisering af plejen og behandlingen, således at den er mere helhedsorienteret, idet det er muligt at måle blodsukker, blodtryk og vægt et sted og bagefter have en samtale det samme sted. Det er nødvendigt, at der er afsat tid til samtale og dialog, og for at få mere tid er det måske nødvendigt at komme sjældnere til ambulante samtaler på hospitalet. At møde den samme læge/sygeplejerske hver gang ville gøre det muligt at indgå et behandler-patientpartnerskab, hvor magten deles i dialog, og hvor der opnås en fælles forståelse af det, som sagen drejer sig om. Det vil kræve en holdningsændring 67

8 68 hos behandlerne, hvor dialogen vægtes på lige fod med den medicinske behandling. Men det tager lang tid at ændre holdninger hos personalet; dog gør udefrakommende krav fra samfundet det nødvendigt. Siden starten af 1990 erne har kvalitetsudvikling været et centralt tema i det danske sundhedsvæsen, og heri indgår patienttilfredshed og indikatorer for god kvalitet. Det er nødvendigt med mere forskning i fremtiden med empiriske studier af patientoplevelser og patientforventninger til hospitalet. Her er det kvalitative forskningsinterview som en fænomenologisk og hermeneutisk forståelsesform velegnet. I modsætning til eksempelvis spørgeskemaer med ekspertbestemte spørgsmål og svaralternativer giver det kvalitative forskningsinterview mulighed for, at mennesker med egne ord kan beskrive deres livsverden og oplevelser og begrunde deres meninger og handlinger (16). Sluttelig kan det siges, at gennem dialog og kommunikation med brugerne af hospitalsvæsenet må man gennem fælles forståelse forsøge at finde ud af, hvordan hospitalet bedst imødekommer brugernes forventninger og krav. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Birtha Hansen Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M Århus Kommunehospital 8000 Århus C LITTERATUR 01. Beck-Nielsen H, Henriksen JE, Hermansen K, Madsen LD, Olivarius NdF, Mandrup- Poulsen T et al. Type 2 diabetes og det metaboliske syndrom Diagnostik og behandling. Klaringsrapport nr. 6. København: ISSN; 2000: Diabetesforeningen Sukkersyge en sygdom i eksplosiv vækst. Rapport nr. 1. København: Diabetesforeningen; The Diabetes Control and Complications Trial Research Group (DCCT). The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. New England J Med 1993; 329 (14): U.K.Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes. Lancet 1998; 352 (921): Hansen B. Tværfaglig profylaktisk indsats til diabetespatienter i den primære og sekundære sundhedstjeneste. Århus: Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M, Århus Kommunehospital; Elsass P. Kompliance. I: Elsass P, Olesen F, Henriksen S, eds. Kommunikation og forståelse. Kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; 1997: Dyer PH, Lloyd CE, Lancashire RJ, Bain SC, Barnett AH. Factors associated with clinic non-attendance in adults with type 1 diabetes mellitus. Diabetic Med 1998; 15 (4): Thompson J. Communicating with patients. Compliance. I: Fitzpatrick R, Hinton J, Newman S, Scambler G, Thompson J. The experience of illness. London & New York: Tavistock Publications; 1994: DiMatteo RM, DiNicola DD. Achieving patient compliance. The psychology of the medical practitioner s role. New York, Oxford: Pergamon Press Inc.; Diabetesforeningen. Diabetes og påvirkning af hverdag og livskvalitet. Konklusion. Rapport nr. 9. En rapport om insulinbehandlede diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation til at leve med diabetes. København: Diabetesforeningen; Callaghan D, Williams A. Living with diabetes: issues for nursing practice. J Adv Nurs 1994; 20 (1): Wackerhausen S. Kommunikation, forståelse og handling. Et filosofisk perspektiv. I: Elsass P, Olesen F, Henriksen S, eds. Kommunikation og forståelse. Kvalitative stu-

9 dier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; 1997: Wackerhausen S. Den gode vilje og magtens empati. Tidsskrift for sygeplejeforskning 1996; 12 (1): Wackerhausen S. Sundhed, sygdom og kommunikativ praksis. I: Hansen HP, Ramhøj P, eds. Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk Forlag; 1997: Lunde IM, Ramhøj P. Forord. I: Lunde IM, Ramhøj P, eds. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag; Kvale S. InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 3. oplag. København: Hans Reitzels Forlag;

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42683 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere