Diabetes mellitus er en sygdom i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes mellitus er en sygdom i"

Transkript

1 Kommunikation med mennesker, der lever med sygdommen diabetes mellitus Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis beskrives forskellige problemer, der kan opstå, når mennesker med diabetes ikke møder forståelse i kommunikationen med behandlerne. Der beskrives, hvilke konsekvenser det kan få, når kommunikationen ikke etableres. Med udgangspunkt i Wackerhausens teori om kommunikation beskrives og diskuteres kommunikationens mulighedsbetingelser. Det beskrives, hvilke forhold der spiller ind, hvis kommunikationen skal forbedres, og hvilke ændringer dette vil medføre i praksis. Diabetes mellitus er en sygdom i eksplosiv vækst. I Danmark skønnes det, at mennesker har diabetes. Heraf har personer type 1 diabetes (insulinkrævende diabetes), mens ca personer har type 2 diabetes (ikke-insulinkrævende diabetes). Desuden antages det, at ca mennesker har type 2 diabetes, der endnu ikke er diagnosticeret. Den stigende levealder betyder, at flere og flere udvikler type 2 diabetes pga. uhensigtsmæssig livsstil med fed kost, manglende motion og deraf følgende overvægt. Der er en stigende tendens til, at yngre mennesker (allerede i barndommen) udvikler type 2 diabetes. Dertil kommer, at mennesker med type 1 diabetes lever længere, hvorfor der overordnet set bliver flere mennesker med sygdommen diabetes (1-2). Diabetes er en kronisk sygdom, som stiller store krav til de mennesker, der skal leve med sygdommen. De må hver dag vælge mellem forskellige handlemuligheder med hensyn til diabeteskost, motion og insulin/tabletter og er selv ansvarlige for at opretholde god metabolisk kontrol i hverdagen ved at justere på de forskellige elementer i behandlingen. Det er påvist, at god metabolisk kontrol signifikant reducerer forekomsten af de sendiabetiske komplikationer hos mennesker med såvel type 1 som type 2 diabetes (3-4). De sendiabetiske komplikationer, som kan ramme mennesker med diabetes kan medføre nyresvigt, blindhed og sår på fødderne, der ikke heler, og som kan føre til amputation. Det at mestre at leve med en kronisk sygdom som diabetes er en krævende og livslang proces. Det kan være svært at opnå og vedligeholde god metabolisk kontrol i hverdagen, fordi mange faktorer spiller ind. Intensiv insulinbehandling kræver ud over selve insulinbehandlingen hyppige blodglukosemålinger og omfattende viden om sygdommen. Behandling med multiple insulininjektioner (tre-fem daglige injektioner) giver større fleksibilitet i hverdagen og i diabetesbehandlingen, men stiller også store krav til den enkelte ved hyppige blodglukosemålinger og egenomsorg (3). Egne erfaringer fra praksis og deltagelse i projektet: Tværfaglig profylaktisk Birtha Hansen KOMMUNIKATION 61

2 62 indsats til diabetespatienter i den primære og sekundære sundhedstjeneste (5) bekræfter vanskelighederne ved at leve med en kronisk sygdom som diabetes. Formålet med dette udviklingsprojekt var at øge kvaliteten af den samlede behandlingsog plejeindsats til mennesker med diabetes med henblik på at optimere behandlingsresultater, herunder øget livskvalitet og nedsat forekomst af sendiabetiske komplikationer. Det skulle nås bl.a. gennem et udbygget samarbejde mellem behandlings- og plejeteamet i den primære og sekundære sundhedstjeneste og ved hjælp af forbedret kommunikation mellem sektorerne. Resultaterne fra projektet var, bl.a. at det med ansættelse af en sygeplejerske med specialviden og erfaringer inden for den diabetiske behandling og pleje ville blive muligt at etablere et hensigtsmæssigt patientforløb mellem de to sektorer. Desuden ville kontinuiteten og kvaliteten i behandlingen og plejen blive bedre varetaget, fordi sygeplejersken fungerer som en gennemgående person, der er med til at sikre kommunikationen mellem de to sektorer i form af deltagelse i hjemmebesøg hos diabetespatienter og i den ambulante samtale på hospitalet samt telefonkonsultation. Mange af deltagerne i projektet havde problemer i relation til at leve med diabetes. Nogle af de deltagende diabetespatienter distancerede sig fra deres sygdom, som på den måde ikke blev en integreret del af deres liv. En deltager omtalte sin sygdom som den, idet hun udtalte: Det er sært, at lægerne ikke kan regulere den, og det er lægernes skyld, at den ikke er reguleret bedre. En del af diabetespatienterne havde i kortere eller længere tid været uden kontakt med hospitalet trods indbydelser fra medicinsk ambulatorium (5). At patienter udebliver fra de ambulante besøg, opfattes af behandlere som noncompliance, hvilket vil sige, at diabetespatienter ikke følger de medicinske anbefalinger, som bl.a. indbefatter at møde på hospitalet til samtale. Ifølge den danske professor i klinisk psykologi Peter Elsass Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE kan compliance opfattes som et begreb, der teoretisk forklarer patientens efterrettelighed. Begrebet blev tidligere benyttet til at beskrive patientens sygdoms- og sundhedsadfærd med hensyn til, om de medicinske råd følges. I dag opfattes det som en beskrivelse af, i hvor høj grad lægens opfattelse svarer overens med patientens opfattelse af sygdommen, og at god behandling først vil forekomme, når der er substantiel overensstemmelse. Compliance omfatter ikke alene patientens manglende forståelse af lægen, men også lægens manglende forståelse af patienten (6). Det har stor betydning for diabetesregulationen, at de ambulante besøg følges. I en undersøgelse med 259 voksne mennesker med type 1 diabetes viste det sig, at de mennesker, der fulgte de ambulante besøg, også var de bedst regulerede og havde de færreste komplikationer (7). Desuden er en af de hyppigste patientklager i dag utilfredshed med kommunikationen med behandlersystemet, fordi lægen ikke udviser forståelse for patientens hele livssituation eller medinddrager patientens egen opfattelse af problemerne i kommunikationen. Patienterne ønsker, at deres oplevelser medinddrages i samtalen, når behandlingsplanen tilrettelægges, for at denne plan kan blive optimal (8). Kommunikationen og kontakten mellem patienten og lægen har stor betydning for compliance og dermed for udfaldet af behandlingen. Undersøgelser har vist, at de patienter, der er mest tilfredse med kommunikationen med lægen, er bedst i stand til at overholde de anbefalede behandlingsforeskrifter. Her følger 53% af de adspurgte lægens råd, når de er tilfredse med kommunikationen og samtalen (8). Desuden har empiriske undersøgelser vist, at ovennævnte forhold forekommer hos patienter uanset social klasse og kulturel baggrund, og at det ingen betydning har, om de er uden symptomer på sygdom, kun lidt syge eller alvorligt syge. Det samme forhold ses hos diabetikere, der er i livslang behandling

3 med insulin og/eller tabletter og diabeteskost. Her lever cirka 50% af diabetikerne efter anbefalingerne i starten af sygdommen, og dette tal stiger efterhånden (9). Selvom disse undersøgelser er fra 1980 erne, understøttes de af en nyere dansk undersøgelse fra Diabetesforeningen. Her viste det sig, at de mennesker med diabetes, der var mest tilfredse med deres behandlere og kommunikationen med dem, også var de bedst regulerede (10). Ovenstående undersøgelser kan ses som et udtryk for, at der er store problemer i kommunikationen mellem mennesker med diabetes og behandlerne. Og det rejser spørgsmålet, om grunden til, at de anbefalede råd ikke følges, kan være, at patienterne ikke har forstået, hvad lægen egentligt har sagt, og derfor heller ikke kan følge rådene, når de ikke er klar over, hvad der er anbefalet? De tidligere omtalte problemer med at leve med sygdommen diabetes, der er beskrevet i egen undersøgelse, bekræftes af et kvalitativt engelsk studie, hvor undersøgelsesspørgsmålene var, hvordan det er at leve med diabetes, og hvordan diabetespatienter oplever den sygepleje, de modtager. De adspurgte ønskede at blive værdsat som person, og at sygeplejen (care) bestod af mere end: Bare vægt, blodtryk og blodsukker. En deltager udtalte: Der var en kø med blodsukker og urin, dernæst rundt om hjørnet i en anden kø til vægt, igen rundt om hjørnet i en ny kø, og faktisk talte du ikke med én person mere end et par minutter. De adspurgte ønskede at tage del i planlægningen af egen behandling, at blive hørt og betragtet individuelt, og at der var tid til at lytte til deres bekymringer og oplevelser og diskutere dem med behandlerne. Når dette ikke skete, forlod nogle behandlingsstedet og gjorde, hvad de mente var bedst for dem, hvilket bl.a. indbefattede at undgå behandlingsstedet. Deltagerne i undersøgelsen ønskede, at sygeplejersken var vidende, kompetent og omsorgsfuld. De anså sygeplejersken for at være mere til rådighed end lægen og derfor en person, med hvem de kunne indgå behandlingspartnerskab (care partnership), hvor kundskaber deles, hvor de blev værdsat som person, og hvor deres oplevelser blev taget alvorligt i forhold til behandlingsplanen (11). I ovenstående undersøgelser ses, at der er store problemer i kommunikationen mellem behandlerne og mennesker med diabetes. Samtidig viser det også, at det er meget vigtigt, at kommunikationen lykkes, fordi det har afgørende betydning for udfaldet af samtalen og diabetesregulationen og dermed for bevarelse af sundheden. Og man kan stille spørgsmålet: Hvilke betingelser skal være til stede, for at kommunikationen lykkes? Kommunikation Den danske filosof og psykolog Steen Wackerhausen siger, at en verbal kommunikation mellem mennesker er en interaktion, lige såvel som det også er en sproglig handling, der involverer intentioner, meningsindhold, bevidsthed osv. En verbal kommunikation mellem mennesker er ikke kun en meningsudveksling, men også en meningsforståelse, fordi hvis den ene part ikke forstår, hvad den anden part siger, giver det ingen mening. Det betyder, at uden forståelse er der ingen meningsbegribelse, og uden meningsudveksling er der ingen kommunikation mellem mennesker. Wackerhausen definerer kommunikation i betydningen den vellykkede samtale mellem mennesker som en overføring af og efterfølgende forstået modtagelse af faktuelle, normative, æstetiske og/eller emotionelle budskaber (meninger, intentioner osv.) fra et individ/en gruppe af individer til et andet individ/en anden gruppe af individer (12, s. 16-7). Det vil sige, at forståelse er kommunikationens mulighedsbetingelse, for er der ingen forståelse, er kommunikation ikke mulig. Wackerhausen betoner, at kommunikation i sundhedsvæsenet er af afgørende 63

4 64 betydning, men spørgsmålet er, hvem der skal forstå, og hvad det er, der skal forstås, og i hvilket sprog kommunikationen skal foregå, for at forståelsen kan få sit sproglige udtryk. Som det ser ud i øjeblikket, er det patienten, der skal forstå, hvad lægen siger. Det fremføres ofte fra lægelig side, at det er patientens manglende compliance, dvs. manglende efterlevelse af lægens anvisninger, der peger på nødvendigheden af en bedre kommunikation. Det er en naiv og mangelfuld opfattelse af compliance såvel som af kommunikation og forståelse, fordi lægen er nødt til at forstå patienten, dvs. at lægen bliver hvem og patienten hvad, dvs. den, der skal forstås (12). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE Kommunikation og sundheds- og sygdomsopfattelser Manglende compliance har ofte at gøre med lægens manglende forståelse af patienten, samtidig med at lægen har et fundamentalistisk medicinsk sygdomsbegreb, der definerer sygdomme som konkrete biologisk uønskede helbredsafvigelser fra standardkroppen. Kommunikationen vil da oftest kun dreje sig om ting, som kan have indflydelse på årsagen til fremkomsten og forløbet af sygdommen, og der vil ikke indgå det, som er sygdom for patienten, nemlig invalidering af livskvalitet og handlekompetence i patientens dagligdag og livsform. Det er nødvendigt med et udvidet perspektiv på sundhed og sygdom, hvori der indgår forståelse af patientens livsbetingelser, daglige livsførelse og kulturelle tilhørsforhold, og disse forhold vil nu indgå i sagen, dvs. det, som det drejer sig om i kommunikationen (12). For at kommunikationen skal lykkes, spiller sproget en afgørende rolle, og spørgsmålet er: I hvilket sprog skal kommunikationen foregå? Wackerhausen siger, at hvis behandleren arbejder ud fra et medicinsk-biologisk sundheds- og sygdomsbegreb, er sproget, som kommunikationen foregår i, oftest et bestemt og fastsat fagsprog med lægelatin og lægefaglige udtryk. Dette statiske og tidsløse sprog er i struktur og indhold oftest langt fra patientens dagligdag og livsform og langt fra patientens egen sundheds- og sygdomsforståelse. Ofte har patienten et fortællende og dynamisk sprog, som indeholder værdi- og følelsesmæssige begreber, og dette sprog er tæt på patientens dagligdag og livsform. For at kommunikation og forståelse kan forbedres i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt, at der er en sproglig flerfoldighed. Det vil sige, at det er ikke et bestemt sprog, der skal tales, men behandleren må aktivt spørge og bruge forskellige sprog for at åbne op for kommunikation og forståelse af den fælles sag og forskellige områder af betydning for sagen, fx faktuelle såvel som æstetiske, etiske og emotionelle elementer (12). Kommunikationen mellem behandler og patient er også påvirket af ydre faktorer, der beskrives i det følgende afsnit. Kommunikationen mellem patient og behandler er indlejret i en megapraksis Ifølge Wackerhausen foregår kommunikationen mellem patient og behandler ikke i et lukket og isoleret rum, heller ikke selvom der kun er de to til stede. Tværtimod er der tale om mikropraksis, som er integreret i og påvirket af en makropraksis, fx afdelingen og hospitalet, der igen er indlejret i en endnu større megapraksis, fx de amtslige og statslige sundhedspolitiske forhold og de samfundsøkonomiske vilkår. Det vil sige, at kommunikationen mellem behandler og patient også er påvirket af ydre faktorer, der skal ændres, hvis kommunikationen skal forbedres i sundhedssystemet. Hvis kommunikationen skal forbedres i sundhedsvæsenet, kræves der store forandringer i den for det kommunikative rum, dvs. det rum, hvor kommunikationen mellem patienten

5 og behandleren foregår. Det kræver fx ændringer i den herskende (fundamentalistiske) sundheds- og sygdomsopfattelse, fordi denne opfattelse er indlejret i den overordnede behandlingspraksis. Som det tidligere er beskrevet, er det den behandlingsmæssige praksis, der er bestemmende for kommunikationens relevanskriterier, som igen er afgørende for, hvad der indgår i kommunikationen (13). Da forståelse er en forudsætning for, at kommunikationen kan udvikles, beskrives denne forståelse i det følgende afsnit. Forståelse Wackerhausen mener, at forståelse er et helt fundamentalt træk ved den menneskelige eksistens og en forudsætning for vores daglige livsudfoldelse og vores daglige aktiviteter, såvel fysiske som sociale. Vores handlinger foretages på baggrund af vores forståelse af os selv og vores omverden. Forståelse er et relationelt begreb, dvs. at der er nogen, der forstår, og der er nogen eller noget, som den ene part forstår. Det, der forstås, kan deles i sproglige fænomener, dvs. sætninger, udtryk osv., og ikke-sproglige fænomener, dvs. mennesker, ting, handlinger osv. Når vi prøver at forstå noget, sker det ved, at vi ser noget som noget andet, der allerede er bekendt og forstået. Det kaldes en metaforisk akt, hvor vi ved metaforisk projektion ser noget som noget andet. Hvis vi fx begriber og opfatter kommunikation i krigens billede, bliver kommunikation et spørgsmål om at forsvare sig, passe på sit, slå fra sig. Hvis kommunikation ses i jordmoderens billede, åbnes for andre rum, idet kommunikation og samtale nu handler om at bringe frem, at give næring, at pleje, at drage omsorg for. Jordmodermetaforen skaber et andet rum og favoriserer andre emotionelle og kognitive reaktioner og handlinger, dvs. favoriserer en anden kommunikativ praksis. Derfor er det vigtigt i kommunikation og forståelse at få afdækket og få klarhed over, hvilke metaforer der er i spil i samtalen. Metaforer er personafhængige, forskellige fra kultur til kultur, fra livsform til livsform, erhvervsafhængige osv. Der er flere veje til, at vi kan forstå hinanden som medmennesker, fx kan vi se hinandens ansigtsudtryk, kropssprog, bevægelser osv. Vi kan kommunikere sprogligt, ved at den ene part lytter til den anden part, men det kræver, at den ene part forstår det, den anden siger. Og forståelse af sætninger består af et oplevelsesekko af de meninger, følelser, sansninger osv., der tales om, således at det er gennem forståelse af meningsindholdet i sætningerne, at den ene part kan begribe, hvordan den anden part oplever det og det. Men betingelserne for at forstå meningsindholdet i sætningerne er, at den ene part allerede har et oplevelsesmæssigt kendskab til dette noget andet. Det er gennem kulturen, gennem vores livsform såvel som vores individuelle kropslige eksistens og erfaringer, at vores fælles menneskelige følelser og det forståelsesberedskab, som vi møder vores medmennesker med, dannes. Jo tættere vi er på hinanden socialt og kulturelt, og jo mere vi kender hinanden, jo lettere vil vi kunne forstå hinanden. Det kræver åbenhed og mod at kunne kommunikere og forstå patienter som medmennesker samt respekt for det enkelte menneskes kulturelle forskellighed og ret til selvbestemmelse. Det forudsætter, at man sætter sig selv i spil og på spil, så den andens ord, ansigtsudtryk og handlinger kan danne et oplevelsesekko i en selv, således at man måske bliver en anden end den, man var før, man mødte den anden. Der bliver derfor ikke et skarpt skel mellem fag og person i sundhedsvæsenet, fordi en del af fagligheden er at bruge sig selv at sætte sig selv på spil og være en involveret deltager med kultur-, livsform- og selvindsigt (12, 14). Diskussion Når Wackerhausen ønsker at henlede opmærksomheden på, hvad kommunikation er, og hvilke betingelser der skal være op- 65

6 66 fyldt, for at kommunikationen kan lykkes, er det pga. de store problemer, der er i sundhedsvæsenet med den manglende forståelse mellem patienten og behandleren og dermed problemer med kommunikationen og patientens manglende compliance. Og kommunikation er en sproglig handling, der ikke kun indeholder meningsudveksling, men også meningsforståelse, og derfor er kommunikation ikke kun afsendelse af og modtagelse af budskaber, men også forståelse af dem. Hvis vi ikke forstår meningen med det sagte, er der ingen forståelse, og derved ophører kommunikationen. I indledningen er beskrevet, hvordan det af behandlerne blev opfattet som non-compliance, når diabetespatienterne forlod hospitalet, hvis de ikke blev lyttet til eller medinddraget i planlægningen af egen behandling, lige såvel som de ønskede, at behandlingen og plejen bestod af mere end: Bare vægt, blodtryk og blodsukker. Den måde, som plejen og behandlingen er organiseret på hospitalet, kunne tyde på, at det kun er objektive data, der har betydning for behandlerne, dvs. blodsukker, blodtryk og vægt, og det kunne tyde på, at der er et medicinskbiologisk sygdomsbegreb, hvor diabetespatientens egen opfattelse af situationen er ligegyldig og sagen uvedkommende, og derfor lægges der ikke vægt på samtale. Når det desuden er beskrevet i indledningen, at kun cirka halvdelen af patienterne fulgte lægens råd, må der stilles det spørgsmål, om det ikke snart er på tide, at der arbejdes ud fra en anden opfattelse af sundhed og sygdom, hvor samtalen vægtes på lige fod med de objektive data. Hvis der blev arbejdet ud fra et udvidet perspektiv på sundhed og sygdom, ville det medføre ændringer i forståelsen og kommunikationen mellem behandlere og patienter, idet patientens livshistorie, livssituation, sociale og kulturelle kontekst nu ville indgå i sagen. Desuden er det nu også behandleren, der skal forstå patienten og hans situation, for at de kan komme til en fælles forståelse af sagen. Det er gennem samtale/dialog og ved at Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE undersøge personens livshistorie og ressourcer og gennem opnåelse af fælles forståelse, at man forsøger at finde ud af, hvordan personen kan støttes og hjælpes ud fra de problemer, som han har. Og sproget skal være dagligsproget, der ikke må være fyldt med medicinske eller sygeplejefaglige udtryk. Dagligsproget kender både behandleren og patienten, og dermed vil der være ligevægt i kommunikationen og forståelsen. Patienten er eksperten i forhold til eget liv og egen situation og bør derfor kunne tale med lige så stor vægt som behandleren, og han har et lige så stort ansvar for, at kommunikationen lykkes. Behandleren, som nu også er kulturarbejder, må bruge sig selv som person og aktivt stille spørgsmål, lytte og anvende forskellige sprog afhængigt af den enkelte patient i den konkrete situation, som igen er afhængig af patientens kultur, livsform, erhverv, alder osv., for at de sammen kan opnå fælles forståelse af det, som sagen drejer sig om. Når vi kommunikerer og prøver at forstå et andet menneske, sker det fx ved at se og høre den andens verbale såvel som nonverbale udtryk, dvs. ansigtsudtryk, kropssprog, påklædning, øjenkontakt, berøring og stemmens klang. Det forudsætter, at vi lytter til hinanden, og at der er tid og rum til kommunikation, hvilket vil sige, at der gives tid til, at den anden får mulighed for at udtrykke meninger, tanker og følelser. Der skal tid til at lytte til, hvad den anden har at sige. Og det tager tid at finde ud af, hvad man ikke ved som en forudsætning for at kunne stille spørgsmål. Det kræver af begge parter, at de er åbne og har mod til at vove sig frem i tillid til, at den anden modtager udfordringen, så man bliver imødekommet, og en fælles forståelse kan opnås. Det er af største vigtighed, at behandleren i dialogen stiller åbne spørgsmål, som forsøger at komme bag det sagte. Og det, som afgør, hvad der tales om, er, hvad sagen drejer sig om, og derfor har det afgørende betydning for forståelse og kommunikation på hospitalet, hvilket syn behandlerne har på sundhed og sygdom.

7 Da mennesker er afhængige af hinanden, er vi hinandens verden og skæbne, og derfor er der i kommunikationen to muligheder, nemlig enten at ødelægge den andens liv eller at tage vare på det. Da patienten er i en mere eller mindre magtesløs situation, hvor han er udleveret til sine medmenneskers omsorg, åbner denne magtesløshed netop for behandlerens magt. Derfor er det af allerstørste betydning i kommunikationen at være bevidst om, hvor stor magt der er i mødet mellem behandler og patient, og at der altid er en fordring om at tage vare på det af den andens liv, der er i ens magt. Det er beskrevet ovenfor, at det er gennem dialog og kommunikation, at den fælles forståelse skabes mellem mennesker, hvilket vil sige, at der i fremtiden bør lægges mere vægt på opnåelse af fælles forståelse mellem mennesker ved hjælp af samtale og dialog både i samfundet og på hospitalet. Det stigende antal patientklager, der ofte omhandler manglende eller dårlig information om en given behandling, gør, at hospitalet i fremtiden er nødt til at lægge mere vægt på kommunikation og samtale. Desuden stiller patientforeninger, fx Diabetesforeningen, krav til behandlerstederne, og der dannes brugergrupper i samarbejde med behandlerstedet, hvor ønsker og forventninger udveksles. Patienterne stiller krav til hospitalet om medinddragelse i beslutninger om egen behandling og pleje og vil i fremtiden være langt bedre orienteret om egen sundhed og sygdom og behandling af forskellige sygdomme, bl.a. ved hjælp af internettet. Skal ovennævnte krav imødekommes, kræver det store ændringer uden for det kommunikative rum med patienten og behandleren. Det kræver fx ændringer i behandlernes opfattelse af sundhed og sygdom og ændringer i sundhedsuddannelserne, hvor der skal lægges mere vægt på dialog og kommunikation med respekt og anerkendelse af det andet menneske som en ligestillet person. Med et ændret og åbent sundhedsbegreb vil der indgå teorier i sundhedsuddannelserne fra mange andre fag, fx psykologi, sociologi, antropologi, etnografi, filosofi og mange andre, foruden de fag, der allerede er indeholdt i sundhedsuddannelserne. Hvordan man går i gang med de krævede forandringer, er et stort spørgsmål, men kun ved at diskutere og debattere det på ens arbejdsplads og i samfundet kan man komme i gang med ændringerne. Debatten er imidlertid startet, fx introducerer læge Inga Marie Lunde og sygeplejeforsker Pia Ramhøj deres læsere til deres bog om humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab med følgende ord: Det er vores opfattelse, at den naturvidenskabelige forskningstradition ikke kan stå alene, hvis sundhedsvidenskaberne i fremtiden skal kunne formulere relevante spørgsmål og give relevante svar på de komplicerede helbredsmæssige problemer i en foranderlig verden. Mennesket er andet og mere end biologi også når der optræder sygdom (15, s. 7-8). Der stilles store krav om ændringer til behandlerne, og udfordringerne er mangeartede. Da det ikke er realistisk med flere penge til hospitalerne i fremtiden, må ændringerne rent konkret på afsnitsniveau ske ved hjælp af kreativitet, fantasi og dialog mellem de samarbejdende parter. Det behøver ikke at koste penge med en omorganisering af plejen og behandlingen, således at den er mere helhedsorienteret, idet det er muligt at måle blodsukker, blodtryk og vægt et sted og bagefter have en samtale det samme sted. Det er nødvendigt, at der er afsat tid til samtale og dialog, og for at få mere tid er det måske nødvendigt at komme sjældnere til ambulante samtaler på hospitalet. At møde den samme læge/sygeplejerske hver gang ville gøre det muligt at indgå et behandler-patientpartnerskab, hvor magten deles i dialog, og hvor der opnås en fælles forståelse af det, som sagen drejer sig om. Det vil kræve en holdningsændring 67

8 68 hos behandlerne, hvor dialogen vægtes på lige fod med den medicinske behandling. Men det tager lang tid at ændre holdninger hos personalet; dog gør udefrakommende krav fra samfundet det nødvendigt. Siden starten af 1990 erne har kvalitetsudvikling været et centralt tema i det danske sundhedsvæsen, og heri indgår patienttilfredshed og indikatorer for god kvalitet. Det er nødvendigt med mere forskning i fremtiden med empiriske studier af patientoplevelser og patientforventninger til hospitalet. Her er det kvalitative forskningsinterview som en fænomenologisk og hermeneutisk forståelsesform velegnet. I modsætning til eksempelvis spørgeskemaer med ekspertbestemte spørgsmål og svaralternativer giver det kvalitative forskningsinterview mulighed for, at mennesker med egne ord kan beskrive deres livsverden og oplevelser og begrunde deres meninger og handlinger (16). Sluttelig kan det siges, at gennem dialog og kommunikation med brugerne af hospitalsvæsenet må man gennem fælles forståelse forsøge at finde ud af, hvordan hospitalet bedst imødekommer brugernes forventninger og krav. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 1 februar 2003 KLINISK SYGEPLEJE Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Birtha Hansen Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M Århus Kommunehospital 8000 Århus C LITTERATUR 01. Beck-Nielsen H, Henriksen JE, Hermansen K, Madsen LD, Olivarius NdF, Mandrup- Poulsen T et al. Type 2 diabetes og det metaboliske syndrom Diagnostik og behandling. Klaringsrapport nr. 6. København: ISSN; 2000: Diabetesforeningen Sukkersyge en sygdom i eksplosiv vækst. Rapport nr. 1. København: Diabetesforeningen; The Diabetes Control and Complications Trial Research Group (DCCT). The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. New England J Med 1993; 329 (14): U.K.Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes. Lancet 1998; 352 (921): Hansen B. Tværfaglig profylaktisk indsats til diabetespatienter i den primære og sekundære sundhedstjeneste. Århus: Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M, Århus Kommunehospital; Elsass P. Kompliance. I: Elsass P, Olesen F, Henriksen S, eds. Kommunikation og forståelse. Kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; 1997: Dyer PH, Lloyd CE, Lancashire RJ, Bain SC, Barnett AH. Factors associated with clinic non-attendance in adults with type 1 diabetes mellitus. Diabetic Med 1998; 15 (4): Thompson J. Communicating with patients. Compliance. I: Fitzpatrick R, Hinton J, Newman S, Scambler G, Thompson J. The experience of illness. London & New York: Tavistock Publications; 1994: DiMatteo RM, DiNicola DD. Achieving patient compliance. The psychology of the medical practitioner s role. New York, Oxford: Pergamon Press Inc.; Diabetesforeningen. Diabetes og påvirkning af hverdag og livskvalitet. Konklusion. Rapport nr. 9. En rapport om insulinbehandlede diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation til at leve med diabetes. København: Diabetesforeningen; Callaghan D, Williams A. Living with diabetes: issues for nursing practice. J Adv Nurs 1994; 20 (1): Wackerhausen S. Kommunikation, forståelse og handling. Et filosofisk perspektiv. I: Elsass P, Olesen F, Henriksen S, eds. Kommunikation og forståelse. Kvalitative stu-

9 dier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren. Århus: Philosophia; 1997: Wackerhausen S. Den gode vilje og magtens empati. Tidsskrift for sygeplejeforskning 1996; 12 (1): Wackerhausen S. Sundhed, sygdom og kommunikativ praksis. I: Hansen HP, Ramhøj P, eds. Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk Forlag; 1997: Lunde IM, Ramhøj P. Forord. I: Lunde IM, Ramhøj P, eds. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag; Kvale S. InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 3. oplag. København: Hans Reitzels Forlag;

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42683 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Bent Fuglsbjerg, fys. MHH - Marts 2014. En multidisiplinær indsats

Bent Fuglsbjerg, fys. MHH - Marts 2014. En multidisiplinær indsats En multidisiplinær indsats Baggrund Mangeårigt arbejde med borgere med langvarige dysfunktioner og smerteproblematikker Indblik i sundhedspolitiske diskurser og deres betydning for den udstødningstruede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Projekt Fodsår Hæmsko og fremskridt

Projekt Fodsår Hæmsko og fremskridt Projekt Fodsår Hæmsko og fremskridt Delprojekt af Omsorgsetik i klinisk sygepleje - Den gode, kloge og rigtige sygepleje Ulla Scheving og Inger Vestergaard, diabetessygeplejersker i Endokrinologisk Afdeling,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest Sundhedspolitisk

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere