Indhold. Psykoterapiassesment og evidensbaseret klinisk praksis Hvordan vælge terapeutisk metode ud fra patientens problematik?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Psykoterapiassesment og evidensbaseret klinisk praksis Hvordan vælge terapeutisk metode ud fra patientens problematik?"

Transkript

1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet PSYKOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Psykoterapiassesment og evidensbaseret klinisk praksis Hvordan vælge terapeutisk metode ud fra patientens problematik? NFKP-møde Stolpegaard Esben Hougaard Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 2 1

2 Med hvilket formål? 1) Finde ud af, om patienten er egnet til en særlig psykoterapiform 2) Finde den bedst egnede metode til patienten 3) Tilpasse behandlingsmetoden til patientens særlige behov og præferencer 4) Kvalitetssikring dokumentation af effekt Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 3 Assessment af hvad? Hvilke informationer om patienten er relevante? Diagnoser Symptomer/problemer Demografi, kultur og sociale relationer Personlighedstræk eller -dynamik Forventninger og præferencer Case-formuleringer (relateret til særlige terapitraditioner) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 4 2

3 Foretaget hvornår? Før terapien Løbende undervejs i terapien Efter terapien Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 5 Hvordan skal terapien tilpasses patienten? Diagnosespecifikke trin-for-trin manualer Fleksibel mix-and match af terapeutiske principper, evt. fra flere manualer, ud fra patientens behov Transdiagnostisk enhedsbehandling Case-formuleringsbaseret terapi Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 6 3

4 Hvilken forskning er relevant? Effektforskning: Evidens for effekt af særlige terapiformer RCTs og metaanalyser Praksisforskning Prædiktorforskning Moderatorer og Aptitude-treatment interaktion Procesforskning Mediatorer og ændringsmekanismer Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 7 Hvad er evidens? Forskellige former for evidensbaseret praksis a) Evidensbaseret medicin b) Bevægelsen for empirisk valideret eller empirisk understøttet psykoterapi c) Kliniske praksisvejledninger (referenceprogrammer) d) Individualiseret evidensbaseret psykologisk praksis Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 8 4

5 Første definition af evidensbaseret medicin (Sackett DL et al./evidence Based Medicine Working Group, 1992) Evidensbaseret medicin er et "nyt paradigme, der afsvækker betydningen af intuition, usystematiske kliniske erfaringer og patofysiologisk [dvs. teoretisk] rationale som tilstrækkelige grunde til klinisk beslutningstagen og vægter undersøgelse af dokumentation fra klinisk forskning" Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 9 Evidensbaseret medicin den nu alment accepterede definition Evidensbaseret medicin er en klinisk beslutningsproces, der [1] tager udgangspunkt i de bedste forskningsresultater og sammenholder disse med [2] klinikerens erfaring og [3] patientens ønsker. Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn't. BMJ 1996; 312: Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 10 5

6 Bonnie Springs Model for individualiseret Evidensbaseret praksis Figure 1. The three circles of evidence-based clinical practice.evidence-based Practice in Psychology. Journal of Clinical Psychology, 2007, 63, 613 (B. Spring) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 11 Hvad er særegent for individualiseret evidensbaseret praksis? (Spring, 2007) Adskiller sig fra evidensbaserede metoder Tager udgangspunkt i patienten (modsat bevægelsen for empirisk valideret/understøttet psykoterapi som tager udgangspunkt i behandlingsmetoder) Vægter klinisk bedømmelse og erfaring i valg af behandling Understreger patientens individualitet Er på nogle punkter i modsætning til normative indfaldsvinkler såsom empirisk valideret psykoterapi og kliniske praksisanbefalinger Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 12 6

7 Evidensbaseret praksis vedtaget af den Amerikanske Psykolog Forening i 2005 Evidensbaseret psykologisk praksis består i integrationen af [1] den bedste, tilgængelige forskning med [2] klinisk ekspertise sammenholdt med [3] patientens karakteristika, kultur og præferencer APA presidential Task Force (2006). Evidence based practice in psychology. American Psychologist, 61, Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 13 Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 14 7

8 Kriterier for opdeling af empirisk understøttede terapiformer I: Veletableret behandling - Hovedsageligt: mindst to randomiserede kliniske forsøg med placebokontrol eller sammenligning med etableret behandling II: Sandsynligvis virksom - Mindre end I; fx undersøgelser med ventelistekontrol III: Lovende, men uafklaret - Empirisk støtte, men mindre end II Chambless & Ollendick (2001). Empirically supported psychological interventions: Controversis and evidence. Annual Review of Psychology, 52, Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 15 Empirisk understøttede psykoterapiformer i henhold til oversigt over 8 oversigtsværker hos Chambless & Ollendick (2001) - forsimplet Unipolar, ikke-psykotisk depression Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Interpersonel psykoterapi: Adfærdsterapi: Psykodynamisk psykoterapi: I: Veletableret behandling II: Sandsynligvis virksom III: Lovende, men uafklaret B&U: Børn og unge-området I / II (B&U) I I-II II-III Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 16 8

9 Nogle nyere praksisvejledninger eller teknologivurderinger SBU (Statens beredning för medicinsk udvärdering) (2004): Behandling av depressionssjukdomar, vol I-III. (2005): Behandling av ångestsyndrom, vol. I-II. (begge for voksne og børn og unge). NICE-rapporter (National Institute for Health and Clinical Excellence, UK) (2004-): Depression (en for børn og en for voksne), bulimi, panikangst og generaliseret angst, PTSD (børn og voksne), OCD (børn og voksne). Danske referenceprogrammer for skizofreni, angsttilstande og depression hos voksne Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 17 Er kognitiv adfærdsterapi den bedste behandling for unipolar depression? De fleste metaanalyser har fundet i det mindste numerisk bedre virkning af KAT/adfærdsterapi end af andre behandlingsmetoder. Hvis der kun medtages strukturerede og veludførte terapiformer er der ikke signifikante forskelle (Wampold et al., 2002). En nyere metaanalyse af komparative undersøgelser (N=53; n=2757) fandt meget beskedne forskelle mellem forskellige psykoterapeutiske metoder. Cuijpers et al. (2008).Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76, N=antal undersøgelser; n= antal patienter Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 18 9

10 Cuijpers et al. (2012).The efficacy of non-directive supportive therapy for adult depression: A metaanalysis. Clin Psychol Rev, 32, Metaanalyse af 31 studier af ikke-dirigerende støtteterapi (NDST) over for depression. NDST var mindre effektiv end andre terapiformer (g= 0.20; 95% CI: 0.32 to 0.08), men ikke efter kontrol for forsker-allegiance. Som konklusion blev fremført: NDST has a considerable effect on symptoms of depression. Most of the effect of therapy for adult depression is realized by non-specific factors, and our results suggest that the contribution of specific effects is limited at best Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 19 Kirsch et al. (2008). Initial severity and antidepressant benefits: A meta- Analysis of data submitted to the Food and Drug Administration. PLOS MEDICINE, 5 (2), Mean Standardized Improvement as a Function of Initial Severity Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 20 and Treatment Group 10

11 Kirsch et al. (2008). Initial severity and antidepressant benefits: A meta- Analysis of data submitted to the Food and Drug Administration. PLOS MEDICINE, 5 (2), CBT: Cognitive Behaviour Therapy CBT = Pla? CBT = Med No evidence for CBT Mean Standardized Improvement as a Function of Initial Severity Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 21 and Treatment Group Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 22 11

12 Empirisk understøttede psykoterapiformer II (Chambless & Ollendick, 2001) Angsttilstande alment hos børn (separationsangst, overængstelig, evasiv) KAT KAT + familieterapi Psykodynamisk terapi Panikangst/agorafobi KAT Eksponeringsterapi Socialfobi KAT Eksponeringsterapi II (B&U) II (B&U) III (B&U) I I I-II I-II Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 24 12

13 Nogle vigtige N.B er 1. Evidenslister opgør hvor veldokumenteret metoden er, ikke nødvendigvis om hvor virksom den er (størrelsen af effekten) 2. Det, at metoden ikke er empirisk understøttet i kontrollerede forsøg, er naturligvis ikke det samme, som at metoden ikke har virkning 3. Der er meget lidt forskning som sammenligner forskellige psykoterapiformer ved særlige lidelser Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 25 Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 26 13

14 Praksisbaseret evidens et alternativ eller supplement? Howard et al. (1996) talte om patientfokuseret forskning Senere har termen praksisbaseret evidens (Barkham et al., 2001) slået an som betegnelse for indsamling af forskningsdata til brug i dagligdags klinisk praksis Der har i særlig grad været fokuseret på løbende effektmonitorering Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 27 Michael Lamberts lagkagefigur (Asay & Lambert, 1999) 30% 15% 15% 40% Ekstraterapeutisk forandring [spontan bedring*] (40%) Teknik (en metode frem for en anden) (15%) Forventninger (placebovirkninger) (15%) Terapeutisk forhold [fælles terapeutiske kompetencer*] (30%) *: betegnelse i andre udgave af modellen I Hubble, Miller & Duncan (1999): The heart and soul of change: What works in therapy. New York: APA Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 28 14

15 Tre forskellige spørgsmål 1. Virker behandlingen under de særlige eksperimentelle betingelser? ( Efficacy ) 2. Virker behandlingen i almindelig klinisk praksis? ( Effectiveness ) 3. Virker behandlingen over for netop denne patient? (Praksisbaseret evidens) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 29 Nogle forskellige programmer til løbende effektmonitorering Kenneth I. Howard: COMPAS Michael J. Lambert: OQ-45 Hans Kordy: AKQUASI (tysk) Michael Barkham: CORE (engelsk) Scott D. Miller: PCOMS Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 30 15

16 Expected recovery curve and prediction band for patients starting with an Outcome Questionnaire (OQ) total score of 97 or 98 Lambert, Hansen & Finch (2001). J Consult Clin Psychol, 69, Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 32 16

17 Metaanalyse af 6 RCTs (n = 6.151) med Lamberts system intent-to-treat tal (Shimokawa et al., JCCP, 2010) Klienter not on track med klinisk signifikant bedring Tilbagemelding + klinisk vejledning til terapeut Tilbagemelding terapeut + klient Tilbagemelding kun terapeut 38 % 39 % 31 % 22 % Sædvanlig behandling Klienter on track med klinisk signifikant bedring Tilbagemelding terapeut + klient Tilbagemelding terapeut 44 % 36 % 32 % Sædvanlig behandling Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 33 Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 34 17

18 The patient uniformity myth (Kiesler, 1966) og Pauls (1967) litani "In all its complexity, the question toward which all outcome research should ultimately be directed is the following: What treatment, by whom, is most effective for this individual with that specific problem, and under which set of circumstances." (Paul, 1967, p. 111) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 35 Modererende variabel i prædiktorforskning Moderator A fx Sværhedsgrad B - Terapi Uafhængig variabel C - Effekt Afhængig variabel Krav: 1. A går forud for og B. 2. A og B interagerer (A påvirker ikke kun C uafhængigt af B) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 36 18

19 Aptitude-Treatment Interaction Et begreb, der først blev anvendt inden for pædagogisk psykologi (Cronbach & Snow, 1977) og introduceret i klinisk psykologi i en oversigtsartikel af Dance & Neufield (1988) Feltet omhandler patientegenskaber (ikke kun evner ), som fremmer/hæmmer terapeutisk responsivitet over for særlige terapiformer, terapeutiske metoder/processer eller terapeutegenskaber Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 37 Dance & Neufield (1988). Aptitude-treatment interaction in the clinical setting: A review of attempts to dispel the Patient Uniformity myth. Pcychol Bull, 104, Y Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 38 19

20 Dance & Neufield (1988). Aptitude-treatment interaction in the clinical setting: A review of attempts to dispel the Patient Uniformity myth. Pcychol Bull, 104, Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 39 Prædiktorvariabler og moderatorer Der er gennemgående meget få stabile fund vedrørende patientvariablers indflydelse på terapien (Clarkin & Levy, 2004; Garfield 1994) Garfield, S. (1994). Research on client variables in psychotherapy. I: S.L. Garfield & A.E. Bergin (eds.), Handbook of psychotherapy and behavior change (4 th ed.) (pp ). New York: Wiley & Sons. Clarkin, J.F. & Levy, K.N. (2004). The influence of client variables on psychotherapy. I: M.J. Lambert (ed.), Bergin and Garfields handbook of psychotherapy and behavior change (5 th ed.) (pp ). New York: Wiley Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 40 20

21 Aptitude-treatment interaction Forskningsoversigtet samstemmer helt overvejende i konklusionen, at der til nu er fundet yderst få eksempler på interaktionseffekter mellem metode og klientegenskaber (Dance & Neufeld, 1988; Kopta et al., 1999; Petry, Tennen & Affleck, 2000). (Hougaard, 2004, p. 596) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 41 Forskellig moderatorvirkning ved forskellige former for behandling (Elkin et al. 1989) NIMHTDCRP) GAS-værdi efter terapien (sluttilstand som kriterievariabel) Imipramin Interpersonel terapi Kognitiv terapi Placebo Lette tilfælde (GAS > 50) Svære tilfælde (GAS<51) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 42 21

22 CONSORT flow of patients through the trial.rts, random treatment selection; STS, systematic treatment selection; PDT, psychodynamic therapy; CBT, cognitive behavioural therapy. Watzke B et al. BJP 2010;197: Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU by The Royal College of Psychiatrists Criteria for systematic treatment selection (STS) to cognitive behavioural therapy (CBT) or psychodynamic therapy (PDT) and their relevance for STS (percentage of decisions for which the criteria were referred to). Watzke B et al. BJP 2010;197: Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU by The Royal College of Psychiatrists 22

23 Watzke B et al. (2010). Effectiveness of systematic treatment selection for psychodynamic and cognitive behavioural therapy: randomised controlled trial in tourine mental healthcare. BJP;197: Method: A randomised controlled trial in a consecutive sample of 291 in-patients with at least one ICD 10 mental disorder was performed. Results: Analyses revealed no general effect for systematic treatment selection. However, there was a differential effect: systematic selection resulted in a better longer-term outcome for PDT, but not for CBT. Conclusions: Since systematic treatment selection seems to be able to optimise treatment outcome, at least for PDT, pursuing systematic treatment assignment strategies in mental healthcare settings is a worthwhile endeavour Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 45 Improvement from baseline (T0) to follow-up (T1) for the study groups (systematic treatment selection, STS v. random treatment selection, RTS) for cognitive behavioural therapy (CBT) and psychodynamic therapy (PDT) patients Watzke B et al. BJP 2010;197: Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU by The Royal College of Psychiatrists 23

24 Kommentar af Peter Fonagy: Psychotherapy research: do we know what works for whom? (BJP 2010;197:83-85) even when psychodynamic therapy appears particularly appropriate, it is no more effective than CBT, but when individuals are randomly allocated to this treatment, the outcomes can suffer. On the face of it, the best outcomes appear to be associated with random assignment to CBT. This is despite the fact that CBT in this arm loses some individuals who might be particularly suitable for a cognitive behavioural treatment approach Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 47 Norcross, J.C. (2011). Psychotherapy relationships that work (2nd ed.). N.Y. Oxford University press. Arbejdsgruppe i Afdelingerne for Psykoterapi samt for Klinisk Psykologi Formålet at identificere 1) effektive terapirelationer og 2) tilpasse terapien til individuelle klientkarakteristika (ud over diagnose) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 48 24

25 Arbejdsgruppens fremgangsmåde 1. Enes om de centrale variabler til nærmere undersøgelse 2. Udpegning ekspertgrupper til at gennemgå undersøgelseslitteraturen (i 2. udgaven baseret på meta-analyser) 3. Review af gennemgangen af nyt eksperthold 4. Arbejdsgruppen stemte derefter om placering af variablen i en af tre grupper: 1. Dokumenteret virksomme faktorer 2. Sandsynligt virksomme 3. Lovende, men utilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 49 Norcross (Ed.) (2011): Psychotherapy Relationships That Work (2. Ed.) Demonstreret virksomme tilpasningsfaktorer: Modstandsniveau/reaktans (modstand mod påvirkning) Præferencer Kultur Religion / spiritualitet Sandsynligt virksomme: Forandringens faser Coping stil/forsvarsmekanismer (externalisering-internalisering) Lovende, men utilstrækkelig dokumentation : Forventninger Tilknytningsstil Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 50 25

26 Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 51 Et af de åbne spørgsmål i APAs (2006) evidensmanifest Hvorvidt forskningen skal vejlede praksis mht. a) forandringsprincipper, b) interventionsstrategier, eller c) specifikke terapiprotokoller (som i evidenslisterne) a og b undersøges i processtudier: Hvad virker (b) og hvordan (a) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 52 26

27 Procesforskningens potentielle praktiske værdi En forståelse af, hvordan psykoterapi virker, giver lovning på en individuel tilpasning af terapien til den enkelte klients særlige lidelser og problemer Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 53 The Millennium of Mind, Brain, and Behavior Hyman, S.D. Arch Gen Psychiatry. 2000;57: Psychiatry enters the new millennium poised to answer many of its central questions. [et af spørgsmålene er] How do our treatments, including psychotherapy, work? Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 54 27

28 B 1 andre medierende Variabler? A uafhængig variabel (årsag) B medierende variabel C afhængig variabel (effekt) Empirisk operationalisering Teoretisk variabel i forklaringsmodel af virkningsmekanismer Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 55 A uafhængig variabel (årsag) Fx CBT B 1 andre medierende Variabler? Fx forventninger og alliance B medierende variabel Fx kognitive ændringer C afhængig variabel (effekt) Fx depressive symptomer Empirisk operationalisering Teoretisk variabel i forklaringsmodel af virkningsmekanismer Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 56 28

29 Medierende variabler og psykoterapimekanismer Even so, after decades of psychotherapy research, we cannot provide an evidencebased explanation for how or why even our most well studied interventions produce change, that is, the mechanism(s) through which treatments operate. (Kazdin, 2007, p. 1) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 57 Richard J. Longmore, Michael Worrell (2007). Do we need to challenge thoughts in cognitive behavior therapy? 1. Komponentanalyser har ikke dokumenteret, at kognitive interventioner bidrager til effekten i kognitiv adfærdsterapi (fx Jacobson et al., 1996) 2. I kognitiv depressionsbehandling har man fundet tidlig symptombedring inden anvendelsen af kognitive interventioner (Illardi & Craighead, 1994) 3. Der er meget få undersøgelser af kognitive medierende variabler i kognitiv adfærdsterapi Clinical Psychology Review, 27, Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 58 29

30 Et eksempel: Fentz HN, Hoffart A, Jensen MB, Arendt MB, O Toole, MS, Rosenberg, NK & Hougaard, E (submitted). Mechanisms of change in cognitive behaviour therapy for panic disorder: The role of panic self-efficacy and catastrophic misinterpretations The aim of the study was to investigate if change in catastrophic misinterpretations and panic self-efficacy mediated change in the level of anxiety during the course of thirteen sessions of group CBT for PD. Forty-five participants completed weekly self-report measures of the possible cognitive mediators and the level of anxiety throughout therapy. The results indicated that within-person change in panic selfefficacy in one session, but not in catastrophic misinterpretations, predicted within-person level of anxiety symptoms the following week. However, in a reversed analysis, prior change in level of anxiety symptoms also predicted change in panic self-efficacy the following session. These results support panic self-efficacy as a mediator of change in CBT for PD, although a reciprocal causal relationship between panic self-efficacy and level of anxiety seems to be implied Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 59 Design af Hanne Nørr Fenz undersøgelse af mediatorer i gruppe CBT for panikangst Ses. 1 Ses. 2 Ses. 3 Osv. BAI PAI-C CBS BAI PAI-C CBS BAI PAI-C CBS BAI PAI-C CBS BAI: Beck Anxiety Inventory PAI-C: Panic Coping Subscale (panic self-efficacy) CBS: Catastrophic Belief Scale Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 60 30

31 Design af Hanne Nørr Fenz undersøgelse af mediatorer i gruppe CBT for panikangst Ses. 1 Ses. 2 Ses. 3 Osv. BAI PAI-C CBS BAI PAI-C CBS BAI PAI-C CBS BAI PAI-C CBS BAI: Beck Anxiety Inventory PAI-C: Panic Coping Subscale (panic self-efficacy) CBS: Catastrophic Belief Scale Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 61 Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 62 31

32 Hvordan skal terapien tilpasses patienten? Diagnosespecifikke trin-for-trin manualer Fleksibel mix-and match af terapeutiske principper, evt. fra flere manualer, ud fra patientens behov Transdiagnostisk enhedsbehandling Case-formuleringsbaseret terapi Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 63 Matrixmodellen: En karrikeret opfattelse af Evidensbaseret praksis Manualbaseret terapi Pb1 Pb2 Tp1 Tp2 Tp3 Tp4 Tp5 Tp6 Tp7 Tp8 Tp9 Diagnoser Pb3 Pb4 Pb5 Pb6 Pb7 Pb8 Pb9 X X: En egnet kombination for en særlig klient, fx panikkontrol-terapi (Barlow) ved panikangst Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 64 32

33 Addis & Cardemil (2006) om psykoterapimanualer Terapimanualer varierer enormt, fra trin-for-trin drejebøger til beskrivelser af almene terapeutiske principper De er blot et blandt flere midler til at forbinde forskning og praksis Praktikere er typisk sultne efter nye, forskningsunderstøttede interventioner, og behandlingsmanualer er relativt billige og lettilgængelige midler til at uddanne sig selv i en særlig behandling Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 65 Empiriske undersøgelser af anvendelsen af terapimanualer Nogle undersøgelser har fundet positiv sammenhæng mellem manualefterlevelse ( adherence ) og effekt (Havik, 2000). Der er dog også eksempler på, at en for rigid manualefterlevelse giver dårligere udbytte (Castonguay et al., 1996; Henry et al., 1993; Huppert et al., 2006) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 66 33

34 Huppert et al. (2006): Sammenhængen mellem patient motivation og manualefterlevelse Data fra Barlow et al.s (2000) store undersøgelse af panikangstbehandling For patienter med lav motivation for ændring (bedømt af terapeuten efter 2. session) var der negativ sammenhæng mellem manualefterlevelse ( adherence ) og udbytte For højt motiverede patienter var der ingen sammenhæng Alle terapeuter var dog i rimelig grad manualefterlevende Cognitive and Behavioral Practice 13 (2006) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 67 Laver kognitive adfærdsterapeuter evidensbaseret, manualiseret terapi? Når vi [kognitive adfærdsterapeuter] bruger empirisk understøttede protokoller i daglig klinisk praksis, er det sjældent, at vi går frem efter en enkelt protokol fra begyndelse til slutning. I stedet anvender vi en klippe-og-klistre [ mix-andmatch ] strategi, hvor vi udvælger interventioner eller moduler fra en, to eller endog flere protokoller (Jacqueline B. Persons, 2005, p. 107) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 68 34

35 Weisz et al. (2012). Testing Standard and Modular Designs for Psychotherapy Treating Depression, Anxiety, and Conduct Problems in Youth: A Randomized Effectiveness Trial (Arch Gen Psychiatry. 2012;69(3): ) Participants: A total of 84 community clinicians were randomly assigned to 1 of 3 conditions for the treatment of 174 clinically referred youths who were 7 to 13 years of age Interventions Standard manual treatment (59 youths [34% of the sample]; cognitive behavioral therapy for depression, cognitive behavioral therapy for anxiety, and behavioral parent training for conduct problems), modular treatment (62 youths [36%]; integrating the procedures of the 3 separate treatments), and usual care (53 youths [30%]). Results Mixed effects regression analyses showed that modular treatment produced significantly steeper trajectories of improvement than usual care and standard treatment Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 69 From: Testing Standard and Modular Designs for Psychotherapy Treating Depression, Anxiety, and Conduct Problems in Youth: A Randomized Effectiveness Trial Arch Gen Psychiatry. 2012;69(3): doi: /archgenpsychiatry Figure Legend: Figure 2. Diagnostic change from pretreatment to posttreatment by study condition: standard manual treatment (59 youths [34% of the sample]; cognitive behavioral therapy for depression, cognitive behavioral therapy for anxiety, and behavioral parent training for conduct problems), modular treatment (62 youths [36%]; integrating the procedures of the 3 separate treatments), and usual care (53 youths [30%]) Esben Copyright Hougaard, 2012 Psykologisk American Medical Inst., AU 70 Date of download: 2/26/2013 Association. All rights reserved. 35

36 Indhold 1) Assessment af hvad og hvordan? 2) Diagnoser og evidens for effekt 3) Praksisbaseret evidens 4) Prædiktorforskning og modererende variabler 5) Procesforskning og medierende variabler 6) Måder at tilpasse terapien 7) Nogle tentative konklusioner Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 71 Nogle tentative konklusioner I Der er få mur-og-nagelfaste forskningsbaserede konklusioner om psykoterapiassessment og valg af terapeutisk metode, men forskningen er vigtig Forskningen har gjort op med mange myter, der tidligere var udbredte inden for psykoterapiområdet Den har vist, at nogle former for psykoterapi er konkurrencedygtige over for medicinsk behandling ved de fleste psykiske lidelser Den har bidraget til, at psykoterapi er på vej til at indgå som et etableret behandlingstilbud inden for sundhedsvæsenet Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 72 36

37 Nogle tentative konklusioner II Det er vigtigt at tilstræbe evidensbaseret klinisk praksis, også af fagpolitiske årsager Norsk Psykolog Forening har i 2007 tilsluttet sig den Amerikanske Psykolog Forenings principper, der efter min mening bør være spiselige for de fleste klinikere Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 73 Den Amerikanske Psykolog Forening (2006) nogle af de centrale fordringer ved evidensbaseret klinisk praksis Hvor der er tale om veldefinerede problemer eller lidelser med omfattende evidens for virkningen af særlige metoder, skal denne evidens tages i betragtning i udfærdigelsen af behandlingsplan. Over for de mange tilfælde, hvor der ikke foreligger en sådan klar evidens, skal psykologen gøre brug af klinisk ekspertise i sin fortolkning og anvendelse af den bedste tilgængelige evidens og samtidig monitorere patientens fremskridt og modificere fremgangsmåden, hvis der er brug herfor Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 74 37

38 Nogle tentative konklusioner III Der er problemer ved i for høj grad at hænge evidens op på randomiserede kontrollerede forsøg andre forskningstyper må inddrages Det er vigtigt, at der ikke sker uhensigtsmæssige båndlæggelser af psykoterapeutisk praksis individualitetsprincippet må håndhæves Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 75 N.B. definitionen på individualiseret evidensbasert praksis Evidensbaseret psykologisk praksis består i integrationen af [1] den bedste, tilgængelige forskning med [2] klinisk ekspertise sammenholdt med [3] patientens karakteristika, kultur og præferencer (APA, 2006) Jf. også Referenceprogrammet for angstlidelser: Det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestem klinisk situation - ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker. (Sundhedsstyrelsen, 2007, p. 11) Esben Hougaard, Psykologisk Inst., AU 76 38

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

EVIDENS: Noget for psykologer?

EVIDENS: Noget for psykologer? EVIDENS AF ESBEN HOUGAARD EVIDENS: Noget for psykologer? Der vil være fagpolitiske gevinster ved at tilslutte sig evidensprincippet, og kravet om evidensbasering kan stimulere den livslange udvikling,

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

- Hvad er familieterapiens

- Hvad er familieterapiens Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING. Ehrenreich B., Hilden J., Tidlund M. M. Supervisionsgruppen

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Valg af Interventionsformer

Valg af Interventionsformer Valg af Interventionsformer Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

H a v d d s i s g i e g r e st s atis i t s ik i ke k r e ne n e om o, m hv h a v d d d e d r e vir i ke k r e? B handlin i g Effe f ct S i S z i e

H a v d d s i s g i e g r e st s atis i t s ik i ke k r e ne n e om o, m hv h a v d d d e d r e vir i ke k r e? B handlin i g Effe f ct S i S z i e CDOI løbende feedback og effektmåling i behandlingen af spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk 1 Terapi spiseforstyrrelser, børnefamilier Undervisning

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Hvad virker. psykoterapi.

Hvad virker. psykoterapi. Hvad virker psykoterapi? i den måske første internationale konference om, hvad der virker i psykoterapi, fandt sted i lund i forsommeren 2008. en lille dansk delegation sammenfatter centrale indtryk fra

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Hvad er Internetpsykiatri? Internetpsykiatrien er et nyt behandlingsformat til at levere psykologisk behandling til depression

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Psykolog Susanne Bargmann

Psykolog Susanne Bargmann 12-06-2011 Psykolog Susanne Bargmann Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi og spiseforstyrrelser. ICCE COO og Community

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2000. Efteråret 2005

VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2000. Efteråret 2005 VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2000 Efteråret 2005 Bachelor, A. & Horvarh, A. (1999). The therapeutic relationship. I: M.A. Hubble, S.D. Miller

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

MENNESKET. Konference Af Carsten René Jørgensen

MENNESKET. Konference Af Carsten René Jørgensen Konference Af Carsten René Jørgensen MENNESKET torer knyttet til terapeutens person og til behandlingsrelationen bidrager med ca. 40 %. Det er således kun 10-15 % af variationen i behandlingsudbytte, der

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression.

I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression. 3 Behandling af DEPRESSION I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression Når det gælder effektlitteraturen om depression omhandler

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi

CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk Terapi: Børn/familier B + klienter med spiseforstyrrelser Supervision: Individuelle

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning

Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning Transdiagnostisk kognitiv terapi: Resultater af en indledende afprøvning PhD Overblik Angst-depressionslidelser kategorier eller dimensioner Transdiagnostiskkognitiv terapi Unified Protocol UP Resultater

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT)

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Forskning i psykoterapi og evidens for IBT - 4 dias Pilotstudie med FearFighter - 17 dias (Formål, baggrund, metode, resultater, konklusion) Forskning i IBT fremover

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17.

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17. Aalborg Universitet Forskellighed i supervision Petersen, Birgitte; Beck, Emma Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT:

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT: PICO 4: Bør børn, unge og voksne med OCD tilbydes tredjebølge kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi? Review information Authors Sundhedsstyrelsen 1 1 [Empty affiliation] Citation example: S. PICO

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d. 26.05.2016 Indhold PICO 1: Bør man bruge psykoterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst

Læs mere