Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation
|
|
- Ingelise Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007
2 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner SAMARBEJDE OM DET SIKRE MEDICINFORLØB BAGGRUNDSDOKUMENT
3 Indledning Udviklingen i befolkningens sammensætning, i sygdomsmønstret og i behandlingsteknologien gør at flere skal behandles for deres sygdomme og lidelser og der bliver flere muligheder for at anvende lægemidler som en del af behandlingen. Nye dokumenterede behandlingsprincipper medfører ofte brug af flere lægemidler samtidig, hvilket øger omfanget af polyfarmaci, lægemiddelrelaterede problemer og lægemiddelrelaterede indlæggelser. Mange fejl og utilsigtede hændelser i lægemiddelbehandlingen kan forebygges gennem et tættere samarbejde og en mere smidig kommunikation mellem de forskellige sundhedsaktører, inden for og på tværs af den primære og sekundære sundhedssektor. Der er derfor brug for konstant fokus på kvalitet og sikkerhed i lægemiddelbehandlingen. Nogle af de største udfordringer ved lægemiddelbehandlingen knytter sig til problemer vedrørende compliance, polyfarmacipatienter og sektorovergange. Disse tre problemstillinger er velkendte og veldokumenterede i litteraturen og på de følgende sider gives eksempler på problemernes omfang og karakter. De fire organisationer bag dokumentet ønsker en offentlig debat om, hvordan vi i fællesskab kan skabe samarbejde om det sikre medicinforløb. God læselyst.
4 Baggrund I juni 2004 udkom Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci, en rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Baggrunden for initiativet var, at korrekt brug af lægemidler har meget stor helbredsmæssig betydning for den enkelte bruger af medicin, og samtidig er forkert brug af medicin udgiftskrævende (1). Lægemiddelforbruget er fortsat stigende i Danmark, og de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen viser en stigning på 7 pct. fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 alene i primærsektoren. Siden vedtagelsen af Lov om Patientsikkerhed i 2004 har der været særligt fokus på patientsikkerhed i sekundærsektoren. En udvidelse af Lov om Patientsikkerhed er undervejs og de fire organisationer, der står bag dette dokument, deltager aktivt i udvalgsarbejdet. Vi er enige i behovet for, at indberetning af utilsigtede hændelser udvides til også at gælde den primære sundhedssektor, dvs. praksissektoren, apoteker og det kommunale sundhedsvæsen. Der skal også her arbejdes målrettet for at forebygge fejl og utilsigtede hændelser også i relation til lægemiddelbehandlingen. Det vil øge patientsikkerheden og vil samtidig som det har været tilfældet i sekundærsektoren stimulere til aktiv læring af egne og andres fejl. Samtidig udarbejdes der standarder og indikatorer under Den Danske Kvalitetsmodel i første omgang på sygehusene. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, der udmønter kvalitetsmodellen, samarbejder med kommunerne, apotekerne og de praktiserende læger. Strukturreformen har i kraft af de nye, formelle samarbejdskrav skabt nye muligheder i forhold til, hvordan myndigheder og sundhedsprofessionelle kan skabe en større patientsikkerhed gennem øget tværfagligt samarbejde. Der er ingen tvivl om, at der også i fremtiden vil være bevågenhed på hele sundhedssektoren og på måden, hvorpå opgaverne løses. Samarbejde Anvendelse af lægemidler til behandling af sygdomme og symptomer er en kerneydelse i sundhedsvæsnet. Evidensen peger dog stadigvæk på, at det er en udfordring at sikre en optimal lægemiddelbehandling, og at problemstillingerne i relation hertil anses for at være komplekse (1). Nogle af problemerne kan tilskrives manglende kommunikation og de forskellige organisatoriske forhold, men også manglende kendskab til sundhedsaktørernes faglige kompetencer på tværs af faggrænser og sektorgrænser anses for at være en medvirkende årsag til et uhensigtsmæssige behandlingsforløb (2,3). Der er imidlertid stigende interesse for udvikling af tværfagligt samarbejde mellem den primære og den sekundære sundhedssektor for at opnå et mere sammenhængende patientforløb med høj behandlingskvalitet. Dette har især betydning for de 1-1,5 mio. borgere i Danmark, som lider af en eller flere kroniske sygdomme eksempelvis kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), livstruende sygdomme som SAMARBEJDE OM DET SIKRE MEDICINFORLØB BAGGRUNDSDOKUMENT
5 hjertesvigt og cancersygdomme samt intermitterende sygdomme som f.eks. astma og gigt. Ca. 75 pct. af de samlede sundhedsudgifter går til personer med kroniske sygdomme (4). For en række af de kroniske sygdomme er der evidens for, at en struktureret, tværfaglig indsats på tværs af sektorgrænserne kan (4): reducere risikoen for udvikling af sygdomme reducere risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer til sygdomme forbedre borgerens livskvalitet. Organiseringen af indsatsen er således central for at sikre et tilstrækkeligt og nødvendigt tilbud ved kronisk sygdom, hvilket kræver en fælles tilrettelæggelse af indsatsen mellem primærsektoren og sekundærsektoren (4). Den praktiserende læge burde som udgangspunkt have overblikket over patientens samlede medicinering, men det er ikke altid tilfældet (5). Undersøgelser fra området viser, at 55 pct. af lægerne havde et nøjagtigt kendskab til, hvad deres patienter fik af receptpligtig medicin (5) der er uoverensstemmelser i medicinregistreringerne hos patienten selv, dennes praktiserende læge og hospitalet i pct. af de patientforløb, som omfatter en sygehusindlæggelse (6). De årlige uanmeldte Plejehjemstilsyn, som foretages af Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn viser, at der er problemer med beboernes medicinering på plejehjem. Således fandt man i 2006, at der var fejl og mangler på medicinområdet i 60 pct. af tilsynene der var alvorlige fejl og mangler i 3 pct. af tilsynene i 8 pct. af stikprøverne var der ikke overensstemmelse mellem antal tabletter i doseringsæsker og antal tabletter angivet på medicinskemaet i 15 pct. af stikprøverne var doseringsæske eller anden beholder med ophældt medicin ikke mærket med beboeridentifikation efter forskrifterne (7). Lægemiddelforum på tværs af sektorer og organisationer Flere af de tidligere amter havde etableret et lægemiddelforum med en bred kreds af aktører på lægemiddelområdet, herunder sygehuse, sygehusapoteker, almen praksis, apoteker i primærsektoren, kommuner, Embedslægeinstitutionen samt sundhedsforvaltningen og tilsvarende fora er opbygget, eller under opbygning i de nye regioner. Nye muligheder Med strukturreformen er regioner og kommuner blevet lovgivningsmæssigt forpligtede til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet først og fremmest gennem kravet om indgåelse af sundhedsaftaler på seks obligatoriske områder, hvor kvalitet og sammenhæng i det enkelte patientforløb afhænger af samarbejde og koordination mellem sektorerne. Det er obligatorisk for kommuner og regioner at indgå aftaler om indlæggelses- og udskrivningsforløb, og det er herunder et krav at aftalen skal omfatte (8), beskrivelse af arbejdsdelingen koordinering af indsatsen, herunder sikre kommunikation mellem aktører samt til patienten/ borgeren planlægning og styring af kapaciteten udvikling og kvalitetssikring af den tværgående indsats opfølgning på aftalerne. Det er oplagt at bruge sundhedsaftalerne som den forpligtende ramme om sikkerhed og sammenhæng også i medicineringen og ikke mindst i tilknytning til aftalerne om indlæggelses- og udskrivningsforløb, både på det somatiske og det psykiatriske område. Første generation af sundhedsaftalerne er indgået og indsendt til Sundhedsstyrelsen og medicinområdet er som en del af behandlingsindsatsen omtalt i en del af sundhedsaftalerne. Eksempelvis fremgår det af sundhedsaftalen om udskrivningsforløb, at Odense kommune og Odense Universitetshospital i fællesskab og i samarbejde med de praktiserende læger planlægger et projekt om medicinering af ældre mennesker. Projektet skal være med til at fremme patientsikkerheden. Det er samtidig vigtigt at indtænke mulighederne for samarbejde med andre relevante parter (region/sygehus, kommune, apotek, praktiserende læger) i aftalerne.
6 Compliance I Brug medicin bedre perspektiver i klinisk farmaci defineres compliance som et udtryk for patientens evne og/eller vilje til at følge en given ordination. Det danske ord for compliance er medicinefterlevelse (1). God compliance er en forudsætning for en optimal behandlingseffekt. I praksis kan der være mange problemer i relation til compliance - fra at patienten springer enkelte doser over til en konsekvent forkert anvendelse af et lægemiddel (9). På baggrund af en opsummering af den samlede evidens på compliance-området, har WHO i sin rapport Adherence to long term therapies givet en samlet beskrivelse af compliance-problemet og hovedkonklusionerne er, at (9): mellem halvdelen og to tredjedele af alle patienter ikke følger deres lægemiddelbehandling, som den er ordineret fænomenet non-compliance er udbredt inden for alle sygdoms- og lægemiddelgrupper og fænomenet er mest udbredt for patienter i behandling for en kronisk sygdom. WHO peger i sin rapport på, at flere faktorer influerer på non-compliance, altså patienternes manglende efterlevelse af medicinordinationen, f.eks. patientens relationer til sundhedsprofessionelle, økonomiske og sociale faktorer samt faktorer relateret til specifikke sygdomme og til terapien. Alle disse faktorer er væsentlige at arbejde med i interventioner, der sigter mod at fremme en forbedret compliance-adfærd (9). Forskellige sygdomsgrupper forskellige udfordringer WHO konkluderer i sin rapport, at der er forskel på compliance inden for forskellige sygdomsgrupper. Sygdomsgrupperne omfatter de ca. 1-1,5 mio. danskere, som har en eller flere kroniske sygdomme. For blodtrykspatienter har WHO fundet, at: halvdelen af patienterne i behandling med blodtryksmedicin, følger behandlingen som foreskrevet efter det første år blandt de patienter, der forbliver i den medicinske behandling, er det kun halvdelen, der tager 80 pct., eller mere, af de ordinerede lægemidler. WHO vurderer, at den medicinske behandling af mild til moderat forhøjet blodtryk kan reducere risikoen for slagtilfælde med pct. og risikoen for blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) med 15 pct. (9). Diabetikere er en særlig patientgruppe i relation til compliance, idet manglende medicinefterlevelse ofte har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. WHO har fundet, at: ca. 75 pct. af type-2-diabetikere er kompliante og således følger medicinordinationen manglende indtagelse af dosis er den hyppigste observerede form for non-compliance blandt type-2-diabetikere mere end 1/3 af en population af type-2-diabetikere tog flere doser, end de var ordineret. Der er fastsat vejledende behandlingsmål for diabetespatienters blodtryk og kolesteroltal. Mange diabetespatienter kan ikke nå disse mål ved en permanent livsstilsændring, og derfor er det ofte nødvendigt med en lægemiddelbehandling, der omfatter flere forskellige slags medicin. Mere medicin øger dog samtidig risikoen for, at patienten mister overblik over lægemiddelbehandlingen, hvilket fører til problemer med compliance. Evidens på compliance-området er meget omfangsrigt, og viser, at antallet af lægemidler, som patienten indtager, har betydning for compliance (1,9). Således viser en randomiseret undersøgelse fra USA (9), at dia- 6 SAMARBEJDE OM DET SIKRE MEDICINFORLØB BAGGRUNDSDOKUMENT
7 betikere, som samtidig var i behandling med lægemidler for forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, havde en compliance-grad på 43 pct. for blodsukkermedicinen (metformin), 36 pct. for kolesterolmedicinen (statinbehandling) og 23 pct. for blodtryksmedicinen (ACE-hæmmere). (9) Hos astmatikere er der ligeledes store udfordringer i relation til at sikre god compliance. En evidensrapport om astmapatienter, som omfatter litteratur fra flere forskellige lande, angiver at (9): op til 44 pct. af de ordinerede behandlinger til astmatikere aldrig blev købt et forsigtigt skøn indikerer, at halvdelen af de lægemidler, der årligt udleveres til astmatikere, ikke anvendes som ordineret cirka 50 pct. af astmapatienterne har en effektiv inhalationsteknik. Det er således en stor opgave for alle i sundhedssektoren at hjælpe denne patientgruppe til en bedre lægemiddelbehandling med en forbedret lungefunktion og øget livskvalitet til følge. Konsekvens Manglende efterlevelse af lægemiddelbehandling (noncompliance) medfører et øget brug af behandlingsressourcerne i sundhedsvæsnet, herunder også lægemiddelrelaterede indlæggelser. En evidensrapport om omfanget af lægemiddelrelaterede indlæggelser, som skyldes non-compliance, viser, at (10): op imod 30 pct. af de lægemiddelrelaterede indlæggelser skyldes non-compliance op imod 3 pct. af lægemiddelrelaterede indlæggelser er dødelige op imod 80 pct. af indlæggelserne er alvorlige. Såvel de samlede økonomiske konsekvenser af manglende compliance som de helbredsmæssige konsekvenser synes at være omfattende. Det er således en stor udfordring for sundhedsvæsnet at bidrage konstruktivt til et godt medicinforløb for alle borgere. 7
8 Polyfarmaci Begrebet polyfarmaci betyder samtidig behandling med flere forskellige lægemidler, oftest er der tale om personer, der bruger mindst tre-fem (1) forskellige lægemidler samtidigt. Anvendelse af lægemidler har haft stor betydning for at mange ikke mindst ældre mennesker kan leve med et godt funktionsniveau på trods af f.eks. kroniske sygdomme. Nye behandlingsprincipper har således medført brug af endnu flere lægemidler samtidig, hvilket netop er en af de vigtigste årsager til, at der kan opstå fejl og utilsigtede hændelser hos denne patientgruppe (1,9,10). En dansk undersøgelse fra 2005 angiver, at: ca. 85 pct. af ældre på 75 år og derover indtager mindst ét receptpligtigt lægemiddel ca. 60 pct. af de ældre på 75 år indtager mere end tre lægemidler dagligt hjemmeboende ældre bruger i gennemsnit fem lægemidler om dagen ældre på institutioner indtager typisk lægemidler dagligt (5). Det understøttes af en anden dansk undersøgelse, der viser at 15 pct. af polyfarmacipatienter anvender lægemidler med potentielle interaktioner. Denne procentdel stiger med alderen, således at andelen er 25 pct. for de årige og 36 pct. for aldersgruppen 80+ (11). Undersøgelser viser desuden, at anvendelse af visse lægemiddelgrupper medfører en høj risiko for lægemiddelrelaterede indlæggelser på grund af bivirkninger. De 10 hyppigst forekommende lægemiddelgrupper, der fører til indlæggelse er (5): non-steroide antiinflammatoriske, forkortes NSAID (smertestillende) diuretika (vanddrivende) antikoagulantia (blodfortyndende) ACE-hæmmere (forhøjet blodtryk) antidepressiva (depressionsmedicin) betablokkere (hjertemedicin) opiater (stærk smertestillende) digoxin (hjertemedicin) prednisolon (binyrebarkhormon) clopidogrel (trombosebehandling). Alene de tre første lægemiddelgrupper er årsag til 75 pct. af indlæggelserne på grund af bivirkninger (5). Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvordan man håndterer polyfarmaci hos ældre (5). Arbejdsgruppen bag Lægemiddelstyrelsens rapport Brug medicinen bedre anbefalede en gennemgang af plejehjemsbeboeres medicin (1), og andre undersøgelser støtter dette. I tidsskriftet Månedsskrift for praktisk lægegerning, opfordres til en regelmæssig gennemgang af medicinen, hvis der gives mere end fire forskellige receptpligtige lægemidler samtidigt, og at man skal være særlig opmærksom på de lægemidler, som fremgår af top 10 listen (5). Sektorovergange Det er veldokumenteret, at der i forbindelse med overgange i sundhedsvæsenet sker utilsigtede medicinrelaterede hændelser (1,10). Det drejer sig ikke kun om overgange mellem sektorerne, men også om interne overgange i den enkelte sektor. Der forekommer utilsigtede medicinrelaterede hændelser i alle trin af medicineringsforløbet, men det er vigtigt at understrege, at de kan være mere eller mindre alvorlige og nogle kan være lettere at forebygge end andre (3,5,12). Et litteraturstudie med fokus på medicineringsfejl og utilsigtede medicinrelaterede hændelser viser, at (2): 8 SAMARBEJDE OM DET SIKRE MEDICINFORLØB BAGGRUNDSDOKUMENT
9 der sker utilsigtede medicinrelaterede hændelser på hospitaler, på apoteker, i hjemmeplejen, på plejehjem og i lægepraksis medicineringsfejl opstår i alle trin i medicineringsprocessen 8-14 pct. af præparaterne på plejehjemmets medicinlister ikke er til stede på lægens medicinliste medicineringsfejl kan forårsage død særligt hos ældre. Der er øget risiko for utilsigtede medicinrelaterede hændelser i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra hospital. Ved indlæggelse sker der ofte et tab af information om den enkelte patients medicinering, idet sundhedsvæsenets forskellige medicinfortegnelser sjældent indeholder fuldstændige optegnelser af den aktuelle lægemiddelbehandling (12). En undersøgelse viser, at pct. af patienterne, der blev udskrevet fra hospital, oplevede utilsigtede lægemiddelhændelser. Omkring 25 pct. af hændelserne var mulige at forebygge (10). It-redskaber En dansk undersøgelse fra august 2006 har sat fokus på at få et præcist billede af den aktuelle lægemiddelbehandling ved indlæggelse på et akutmedicinsk modtageafsnit ved at inddrage de elektroniske tilgængelige oplysninger om patientens medicin. Afdelingens sædvanlige indlæggelsesprocedure blev således suppleret med en ekstra medicinanamnese, oplysninger fra den praktiserende læge og Den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM). Undersøgelsen viste, at: 69 pct. af patienterne var berørt af medicineringsfejl 18 pct. af fejlene blev vurderet som potentielt alvorlige. Resultatet adskiller sig ikke væsentligt fra resultater af tidligere danske og udenlandske undersøgelser (13). Anvendelse af PEM til at videreformidle information om medicin ved sektorskift er et skridt på vejen, men forudsætter dels, at der sker indberetning af valide oplysninger fra alle relevante aktører samt at disse aktører ligeledes har adgang til de pågældende oplysninger. Indtil videre har PEM primært kunnet give den praktiserende læge overblik over patientens medicin, mens sygehuslægernes adgang til PEM har været begrænset på grund af tekniske og administrative problemer. Apotekerne kan få adgang til PEM med patientens samtykke. Medicinprofilen indeholder alene oplysninger om den receptpligtige medicin, der er udleveret fra apoteket. Herudover er det muligt selv at indtaste sin håndkøbsmedicin mm. Anvendelsen af elektroniske medicinprofiler på sygehusene giver allerede nu bedre muligheder for videreformidling af information om patienternes medicinering. Gennem medicinmodulerne kan der udskrives en medicinliste til patienten i forbindelse med udskrivning fra sygehus og præcis den samme information kanautomatisk overføres til den elektroniske epikrise, som sendes til den praktiserende læge. Det er endnu for tidligt at vurdere om Lægemiddelstyrelsens etablering af Receptserveren, som er et opsamlingssted for elektroniske recepter, har formået at give alle relevante aktører i sundhedsvæsenet et samlet overblik over patientens lægemiddelordination på tværs af sektorer. Et igangværende nationalt projekt om Fælles medicingrundlag søger at samle al relevant information om patienternes medicinering ét sted. Når dette er fuldt implementeret vil behovet for supplerende udveksling af information blive mindre og det vil alt andet lige være én af forudsætningerne for et mere sikkert medicinforløb for den enkelte patient. 9
10 Referencer Lægemiddelstyrelsen. Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci. Juni 2004 Knudsen P, Herborg H, Søndergaard B. Evidensrapport 8. Patientsikkerhed og fejlmedicinering. Version Pharmakon Hellebek AM, Knudsen P, Fonnesbæk L. Patientsikkerhed i primærsektoren tværfaglig analyse af medicineringsfejl i et lokalområde. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon, august 2006 Frølich A. Vi kan ikke behandle os ud af kronisk sygdom. Ugeskr Læger 2006;168(42):3640 Vass M, Hendriksen C. Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: Foss S, Schmidt JR, And ersen T et al. Congruence on medication between patients and physicians in patient cource. Eur J Clin Pharmacol 2004;59:841-7 Sundhedsstyrelsen. Plejehjemstilsyn 2006, april ISBN: Bekendtgørelse Nr. 414 om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, ISUM 5.maj Herborg H, Thomsen, DV. Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version Pharmakon Herborg H, Knudsen P, Rossing C, Søndergaard B. Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer, version Pharmakon Bjerrum L, Andersen M, Petersen G, Kragstrup J: Hyppige lægemiddelinterak-tioner i almen praksis, Ugeskr Læger 2004;166 (39): Rabøl R et al. Uoverensstemmelser mellem medicinoplysninger fra patienter og egen læge. Ugeskr Læger 2006;168 (13):1307 Larsen, MD, Nielsen LP; Jeffery L, Stæhr, ME. Medicineringsfejl ved indlæggelser på sygehus. Ugeskr Læger 2006;168:
11
12
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereMedicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereGennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon
Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereDansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 93. årgang Nr. 4 Maj 2017
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 93. årgang Nr. 4 Maj 2017 Patientansvarlig læge erstatter kontaktpersonordning Brug af patientrapporterede oplysninger i psykiatrien Virker kvalitetsforbedringsprogrammer
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereDanske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon
Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereMere sikker medicinering
Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger 200.000 fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer
Læs mereMaskinel dosisdispensering
Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange
Læs mereDer er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne
Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereFarmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4
Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereNotat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse
Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det
Læs mereR o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen
R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods
Læs mereHvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?
En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune
Læs mere27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug
Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereVi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereKommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland
Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereMedicinposer til alle i Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Dato: 13.03.19 Henriette Haase Fischer Mail:
Læs mereTilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven
23. januar 2013 Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven Adresse: Korsløkkehaven 2-6, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Alice Sundstrøm Telefon: 65513425 E-post: asu@odense.dk Dato
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereBeslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer
Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereSundhedsaftale 2011-2014
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen
Læs mereDet sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Læs mereDokumentationsdatabasenotat
Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereFælles Medicinkort (FMK)
Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital
Læs mereApotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).
Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereI forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.
Tilsynsrapport 2013 8. juli 2013 J. nr. 5-2211-1069/1 Øster Elkjær Pleje Adresse: Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Ea Gissh Seeger Telefon: 72 10 57 82 E-post: ea.seeger@fredericia.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mereTilsynsrapport 2012. Plejeboligerne Parkvænget. Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro. Kommune: Holstebro. Leder: Plejeboligleder Heike Pedersen
Tilsynsrapport 2012 J.nr. /5-2211-848/1 Plejeboligerne Parkvænget Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro
Læs mereFælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereFormålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.
Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder
Læs mereDe obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.
Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs mereTilsynsrapport 2011 for uanmeldt genbesøg på Tullebølle Centeret
14. december 2011 J.nr. 5-2211-48/1 Tilsynsrapport 2011 for uanmeldt genbesøg på Tullebølle Centeret Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær Kommune: Langeland Leder: Pia Clausen Telefon: 63 51 65 90 E-post:
Læs mereNyt fra PILLETRILLERNE
Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merePatientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev
Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mere