Synopsis vedr. KL-oplæg om evaluering af kommunalreformen

Transkript

1 K Møde i KKR Siælland den 1%.4 Dagsordenens punktini_ Synopsis vedr. KL-oplæg om evaluering af kommunalreformen Titel: "Det nære samfund skal være fundamentet om evaluering af kommunalreformen" Forord v. KL's formand Regeringen har besluttet at evaluere kommunalreformen KT, er åbne over for at drøfte opgavefordelingen i den offentlige sektor Kommunalreformen fylder i år fem år. Målene for reformen indfris i disse år. Reformens intention var en indgang, nærhed og helhed for at skabe en sammenhængende offentlig sektor. Det er ikke muligt at rulle tiden tilbage til før kommunalreformen. Svært at isolere effekten af kommunalreformen En evaluering af kommunalreformen med to centrale omdrejningspunkter: borgere og virksomheder samt samfundsøkonomien Den 13. december 2011 Jnr G61 Sagsid Ref MDS mds@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /16 Afsnit 1: Fem år efter kommunalreformen effekter, udfordringer og perspektiver Tegne billedet af de ændringer der er sket Meget er sket og mere kommer til at ske der er stadig udfordringer Nyt Danmarkskort Strukturændringer lokalt Effektivitet, kvalitet og styring Ledelse og organisationsudvikling Samarbejde mellem kommuner Større grad af harmonisering og ensartethed i tilbud og indsatser Demokratiudvikling Specialisering begreberne flytter sig. Helhed og sammenhæng kræver opgaveløsning på tværs af fagområder Centrale pejlemærker i evalueringen: Borgerne og Samfundsøkonomien

2 Afsnit 2: Temaer Erhvervsservice og væksthuse Regionale vækstfora Beskæftigelse (3-parts forhandlinger) Vandplaner og affald det nødvendige og gode samarbejde En indgang for virksomheder i teknisk forvaltning Natur, sundhed og friluftsliv sammenhæng og synergi Den nære psykiatri Voksenområdet inklusion og nærhed Det nære sundhedsvæsen Børneområdet inklusion og nærhed På de følgende ark følger en uddybning af de enkelte temaer... 2

3 Tema: Erhvervsservice og væksthuse Hovedhistorien 'No wrong door' og en sammenhængende indsats kendetegner kommunernes løsning af erhvervsservicen til iværksættere og virksomheder. Forankringen af opgaven i kommunerne og etableringen af fem fælleskommunale væksthuse er en succes, der nyder stor opbakning blandt erhvervsorganisationerne, i kommunerne og de fleste regioner. Kommunalreformen har været rigtigt tænkt for så vidt angår placeringen af erhvervsservicen i kommunerne. Der er imidlertid fortsat udfordringer når det gælder den videre udvikling af erhvervsservice- og iværksætterindsatsen. Det er afgørende, at opgaven løses med afsæt i lokale vilkår, men det må samtidig erkendes at der er en række muligheder for at skabe større grad af ensartethed og fælles koncepter i indsatsen. Det bliver en udfordring at få afbalanceret disse hensyn. Kommunerne/KL kan stille krav om, at væksthusene og den lokale erhvervsservice samarbejder og sikrer, at der ikke er overlap i opgaveløsningen at staten fortsat bakker op om væksthusene og bidrager til udviklingen af indsatsen at vækstfora og regioner fortsat anvender væksthusene som operatør på deres opgaver En/to cases Væksthus Nordjyllands samarbejde med den lokale erhvervsservice kan bruges som case på en velfungerende sammenhængende indsats. En evt, udtalelse fra DI om, at de ønsker at fastholde den nuværende struktur. En iværksætter-case Dokumentation De halvårlige opgørelser af væksthusenes resultater. Væksthusene skal evalueres i Resultaterne heraf kan evt. anvendes. 3

4 Tema: Regionale vækstfora Hovedhistorien KL er generelt positiv over for de regionale vækstfora. Den regionale erhvervsudvikling udvikles og implementeres i et partnerskab med alle relevante regionale parter. Der trækkes på samme hammel, og kommunerne har fået større indflydelse på udmøntningen af regionernes midler til erhvervsudvikling og også strukturfondene, som før var en amtslig opgave. Der er ikke et umiddelbart ønske om, at kommunerne overtager opgaven. Reelt afhænger vækstforaenes fremtid af, om det lykkes at fastholde Danmarks tilknytning til strukturfondene efter Lykkes det ikke kan KL evt, spille ud med en regionaliseret samarbejdsmodel, der i højere grad bygger på f.eks. arbejdskraftoplande i stedet for de nuværende regionsgrænser. Kommunerne/KL kan stille krav om, at der er gennemsigtighed i udmøntningen af midlerne og fokus på effekt at vækstforaene samarbejder på tværs af regionsgrænser, når det er relevant at vækstforaene ikke favoriserer enkelte institutioner men altid finder det bedste hold til løsningen af en opgave at kommunerne er en central aktør i arbejdet En/to cases Som cases kan det frembringes, at de kommunale væksthuse udmønter en væsentlig del af vækstfora initiativer, og der kan evt, findes cases på kommuner, der har fået andel i vækstforummidlerne. Dokumentation Tal for volumen i vækstforas indsats; herunder dokumentation for kommunernes engagement i opgaven. 4

5 Tema: Beskæftigelse (3-partsforhandlinger) Hovedhistorien: Udfolde KT 's vision for beskæftigelsesområdet, som bliver redefineret som del af det strategiske projekt om beskæftigelse dec. 11 /primo jan. 12, herunder fokus på: Bemyndige og ansvarliggøre borgerne til selv at tage ansvar for egen situation Ens indsats til borgere med samme behov uafhængigt at forsørgelsesgrundlag Sammenhængende indsats til borgere med flere behov Helhedsorienterede løsninger i beskæftigelsesindsatsen med sammenhæng mellem sundheds-, erhvervs-, social- og uddannelsesindsatserne God service til virksomheder Effektiv anvendelse af offentlige midler, fordi kommunerne har økonomiske incitamenter til en god indsats. Behov for tæt samspil med omgivelserne (a-kasser, arbejdsmarkedets parter, sundhedsvæsenet, andre kommuner, m.fl.) Behov for regelforenkling og en mere enkel finansieringsmodel med fokus på incitamenter og resultater. Cases: To kommuner der har gode resultater for borgerne, herunder En kommune, som har gode eksempler på indsatsen over for forsikrede ledige, der pendler mellem a-dagpenge og sygedagpenge. En kommune, der arbejder systematisk med progressionsmålinger Dokumentation: Brug af dokumentation fra "Myter og fakta" Tal for "produktionen" i jobcentrene (berørte borgere, gennemførte aktiveringsforløb, mv.) Tal for virksomhedsservice Tal for antal aktiveringsforløb uden for kommunegrænsen 5

6 Tema: Vandplaner og affald det nødvendige og gode samarbejde Hovedhistorien Kommunerne skal også fremover kunne indgå i de samarbejder med andre kommuner, som tjener den konkrete sag bedst. Det vil føre til en række forskellige typer samarbejder. For forskellige opgaver kræver forskellige løsninger. Et eksempel er, at kommunerne i forlængelse af vandplanerne samarbejder om indsatsen med vådområder. Samarbejdet styres af de såkaldte vandoplandsstyregrupper (VOS'er), hvor vandoplandets geografiske område er bestemt af geologien. Et andet eksempel er, at kommunerne i forlængelse af vandplanerne samarbejder om indsatsen for forbedring af vandløb. Samarbejdet er bygget op ud fra vandløbenes geografi, som er en anden geografi end vådområderne. Et tredje eksempel er samarbejder om affaldsforbrænding. Det er en af de store indsatser på miljøområdet, og da amterne ikke havde med denne opgave at gøre, har kommunerne en lang tradition for samarbejde her. Samarbejde mellem kommuner er et redskab til at løse bestemte opgaver det er ikke en løsning i sig selv. Hvis samarbejdet skal have effekt, så skal det udformes, så det matcher den konkrete opgave, der skal løses. En/to cases Her kan vi nævne et eller to eksempler på tværkommunale samarbejder, sandsynligvis: vandoplandsstyregrupperne og affaldsforbrænding. Case med en lodsejerdialog Dokumentation Opgørelse over antal samarbejder, der er Hvordan har antal samarbejder udviklet sig siden reformen? Fakta om løsning af affalds- og naturindsatserne. 6

7 Tema: Én indgang for virksomhederne i teknisk forvaltning Hovedhistorien Målet med kommunalreformen var, at så meget erhverysrettet myndighedsbehandling som muligt bør samles i kommunerne, da det er med til at sikre en samlet, smidig og hurtig sagsbehandling for virksomheder. Målet om en indgang til det offentlige har stadig stor vægt. Det gælder i forhold til borgerne, men i lige så høj grad for virksomhederne, når de søger tilladelser (eksempler), hvor kommunen er myndighed. Kommunernes erhvervsservice har været meget i søgelyset i de sidste år. Det har ført til selvransagelse flere steder og nye initiativer, der skal sikre, at virksomhederne oplever den bedst mulige service, hurtig sagsbehandling mv., når en virksomhed ønsker at starte eller udvide mm. Målet må være, at kommunernes myndighedsopgaver på virksomhedsområdet leveres og opleves som en service i ligeså høj grad som en myndighedsafgørelse. En del kommuner arbejder således med at implementere indgang til kommunen" for virksomhederne. Desuden er man flere steder blevet opmærksomme på at tage virksomhederne ved hånden og sikre en hurtig og smidig sagsbehandling. Hensigten er at give virksomhederne en oplevelse af kommunerne som en samarbejdspartner snarere end det modsatte. Kommunerne kan langt hen af vejen sikre dette, da de har kompetencen på mange erhvervsrettede myndighedsområder. Kommunalreformen var desværre ikke helt konsekvent med en uklar opgavefordeling til følge. Det gælder f.eks. jordforurening og råstofområdet i dag er regionale opgaver. Bliver disse opgaver i stedet varetaget af kommunerne, evt, i forpligtende samarbejder, ville det betyde, at den enkelte virksomhed undgår at skulle henvende sig til flere myndigheder om samme sag. Til sammenligning kan nævnes vejområdet, hvor reformen var konsekvent. Her findes der i dag to myndighedsniveauer i et velfungerende samarbejde. Dette tema bør også omtale det ønskelige i at skabe samling og helhed i løsningen af opgaverne på en række områder. Fremadrettet bør kortlægning af grundvand, der i dag er en statslig opgave, løses af kommunerne. Det vil skabe sammenhæng og synergi med indsatsplanlægningen. Tilsvarende bør det være kommunerne, der har ansvaret for at overvåge vandmiljøets tilstand. Opgaven er siden den blev gjort statslig systematisk blevet nedprioriteret. Det betyder, at kommunerne har for dårlige muligheder for at måle 7

8 effekterne af indsatsen for forbedring af vandmiljøet. En forsvarlig overvågning er et vigtigt bidrag til at sikre at indsatsen for forbedring af vandmiljøet sker så effektivt som muligt. En/to cases Case fra Faxe om udvidelse af en virksomhed. Evt, illustrere et samlet koncept for koordineret myndighedsbehandling af virksomhedshenvendelser, ansøgninger m.v. Dokumentation Statistik/talmæssig dokumentation 8

9 Tema: Natur, sundhed og friluftsliv sammenhæng og synergi Hovedhistorien Kommunerne fik ved reformen ansvaret og den samlede plankompetence i forhold til naturen og det åbne land. Det kan være med til at sikre sammenhængende løsninger og synergi, der eksempelvis forener hensyn til natur, sundhed og friluftsliv i samlede løsninger i lokalområdet. Med reformen er der kommet mere fokus på, hvordan oplevelser og aktiviteter i grønne omgivelser har en positiv effekt på livskvalitet og en række sundhedsparamette. Bynær natur og grønne områder kan gøre en forskel for både vores mentale og fysiske sundhed, og danskerne vil benytte disse tilbud. Det optager mange kommuner. Kommunernes nye opgaver i relation til det åbne land, vand og natur samt det stigende fokus på folkesundheden generelt, har ført til, at sundhed mange steder blev et tema i kommunernes planlægning for byerne og det åbne land. Samtidig tænker mange kommuner rekreation og friluftsliv ind vand- og naturprojekter, så de er til størst mulig gavn for borgere, turister mv. Kommunerne forsøger så vidt muligt at udnytte de gode muligheder, de har for at skabe sammenhæng og synergi ved at tænke flest mulige hensyn til gavn for borgerne ind i deres planer og indsatser. Afsnittet skal med andre ord illustrere de synergier den nuværende opgavefordeling giver mulighed for og dermed også illustrere hvad der kan gå tabt, hvis opgavefordelingen ændres. Afsnittet bør også omtale p-aftalen og påpege, at det er vigtigt, når den utilstrækkelige registrering, som kommunerne overtog i 2007 er ajourført, at kommunerne har de kompetencer og den organisering, der er nødvendig for kvalificeret at videreføre registreringen. En/to cases "Den Grønne Ring - Sundhed i naturen" er et tværfagligt naturprojekt i Struer Kommune. Her går sundhed og natur hånd i hånd med fritid og friluftsfaciliteter. Aalborg Kommune har lavet en Grøn Blå plan, som fungerer som en samlet plan for byen og det åbne land. 9

10 Dokumentation Hvor mange kommuner har sundhed eller friluftsliv som et tema i deres planstrategier/kommuneplaner (jeg mener nogle allerede har lavet en opgørelse) Evt.: Hvor mange kommuner har en friluftsstrategi 1 0

11 Tema: Den nære psykiatri Hovedhistorien Det er afgørende, at socialpsykiatrien opprioriteres. Det er ikke en opprioritering på bekostning af behandlingspsykiatrien. Det er en styrkelse af socialpsykiatrien sammen med en forbedret behandlingspsykiatri. For der er brug for bedre sammenhæng og koordination mellem den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale indsats, hvis kvaliteten i behandling og støtte til psykisk syge skal løftes. Der skal bygges videre på de erfaringerne med forløbsprogrammer og 'shared care', så kommuner og regioner i fællesskab kan styrke indsatsen overfor borgere med psykiske lidelser. Flere senge og en bedre kvalitet i behandlingspsykiatriens medicinske eller terapeutiske indsats er vigtig, men giver ikke en god bolig, et socialt liv, en uddannelse eller et job. Det er disse elementer, der er det centrale i recoveryprocessen og rehabiliteringen for en borger med sindslidelse. Kommunerne har i dag det samlede ansvar for tilbud til borgere med psykiske lidelser. Afsnittet skal derfor også fokusere på de udfordringer kommunerne fortsat har i at få organiseret de tværgående indsatser, der inddrager alle relevante dele af den kommunale forvaltning; Job-center, alkohol- og misbrugsbehandling, socialpsykiatri etc. Desuden skal temaet udtrykke klare forventninger og krav til den regionale indsats i behandlingspsykiatrien, bl.a. ungdomspsykiatrien. Afsnittet skal også anlægge en selvkritisk kommunal vinkel på den hidtidige indsats på alkohol- og misbrugsområdet, men en betoning af hvad det er vi skal gøre bedre (faglighed og kompetencer evt, i tværkommunalt samarbejde/arbejdsdeling?), idet målet fortsat må være inklusion i lokalsamfundet. Omlægning i retning af ambulente tilbud er derfor rigtig, men kan ikke anvendes ukritisk. der vil fortsat være borgere, der har brug for døgntilbud. En/to cases Shared-care, Lyngby -Taarbæk Dokumentation Momentum-undersøgelse vedr. sindslindende 11

12 Tema: Voksenområdet inklusion og nærhed Hovedhistorien I stedet for to adskilte myndigheder på det sociale område, skulle reformen sikre en klar og entydig ansvarsfordeling til gavn for borgeren ved at give kommunerne finansierings-, forsynings- og myndighedsansvaret. Men der skulle ikke kun skabes en klar arbejdsdeling. Et væsentligt formål med kommunalreformen var også at udvikle indsatserne på det sociale område og skabe nye fagligt bæredygtzge løsninger i kommunalt regi. I stedet for at voksne med handicap blev spredt på de amtslige institutioner rundt om i landet, skulle de sociale opgaver løses i borgerens nærmiljø og i tæt samspil med kommunens øvrige tilbud. Den kommunale dagsorden er inklusion i borgerens nærmiljø. Indsatserne omstilles, så fordelene ved, at kommunerne løser opgaver på alle velfærdsområderne, udnyttes fuldt ud. Udgangspunktet for den kommunale nære indsats er således, at borgeren skal modtage en helhedsorienteret indsats, der inddrager alle relevante aspekter af deres livssituation. Dermed sættes der fokus på: uddannelse og beskæftigelse; bolig, sundhed samt familie og socialt netværk. Hvor det ikke er muligt med lokale løsninger, fordi der er tale om små målgrupper eller indsatser, som den enkelte kommune ikke kan løfte alene, er rammeaftalerne det centrale redskab til at sikre koordination og samarbejde mellem kommunerne. Ingen kommune kan være selvforsynende med alle tilbud. Afsnittet skal behandle emnet nyspecialisering. Specialisering er ikke synonym med bestemte institutionelle tilbud. Inklusion kalder på en ny specialisering, der fokuserer på at bistå den enkelte i at fungere bedst muligt i eget liv i nærområdet. Afsnittet bør også anlægge en selvkritisk vinkel på hjerneskadeområdet. Kommunerne er under pres og der kan peges på behovet for at kommunerne arbejder forpligtende sammen om at sikre den fornødne specialiserede indsats og et bæredygtigt fagligt miljø. Endelig skal spørgsmålet om en evt. ny fmansieringsmodel adresseres; grundtakst eller ændret refusionsmodel som mulige løsninger. Det kan overvejes, om kommunernes forholdsvis gode erfaringer med VISO skal omtales. 12

13 En/to cases Vejles nye døgntilbud i Brejning for svære autister Yderligere eks. Dokumentation Resultater fra tidligere og nuværende spørgeskemaundersøgelser vedr. sindslidende, misbrug, hjerneskadeområdet 13

14 Tema: Det nære sundhedsvæsen Hovedhistorien Det nære sundhedsvæsen skal medvirke til at fremme sundere og længere liv og bidrage til, at borgerne kan få et aktivt og produktivt liv uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det nære sundhedsvæsen skal være borgerens indgang til sundhedsvæsenet og sikre helhed og sammenhæng for den enkelte borger. Det gælder både i borgerens rejse gennem sundhedsvæsenet men også i borgerens rejse på tværs af velfærdsområderne. Kommunerne møder borgerne i ældreplejen, i daginstitutionerne, på skolerne og på jobcentrene, og ved at udvikle sundhedsindsatsen på tværs af disse velfærdsområder, har kommunerne mulighed for at lave sammenhængende tilbud til borgene, som ikke alene forbedrer borgernes sundhed, men som også sikrer, at borgere med sygdom kan komme tilbage til arbejdslivet og familielivet. Det nære sundhedsvæsen er fundamentet i det sammenhængende sundhedsvæsen, som ligeledes omfatter de specialiserede tilbud i speciallægepraksis og på hospitalerne. For at kommunerne skal have mulighed for at levere høj kvalitet på sundhedsområdet skal de stille krav om at have adgang til lægefaglig ekspertise, stille krav når patienter udskrives til kommunale tilbud, så patienten ikke genindlægges, stille krav om at evt. opgaveovertagelse fra det specialiserede sundhedsvæsen sker aftalt og at der følger ressourcer med og stille krav om, at de sundhedstilbud, som stilles til rådighed af kommunerne anerkendes og anvendes af det specialiserede sundhedsvæsen. De kommunale sundhedsopgaver varierer i volumen og kompleksitet. For flere opgaver gælder det, at patientvolumen pr. kommune er så beskeden, så mellemkommunalt samarbejde er oplagt. Det gælder både hjerneskadeområdet, alkoholområdet og i forhold til kronikerindsatserne. En/to cases Hjerneskadekoordinering i Skive kommune Neuroteam i Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumentation - Aktivitetsudvikling på genoptræningsområdet - Udvikling af tilbud på kronikerområdet (patientuddannelse) - Borgerrettede forebyggende tiltag (kost, rygning, alkohol og motion) 14

15 Tema: Børneområdet inklusion og nærhed Hovedhistorien Visionen er at skabe et bedre børneliv for børn og unge på tværs af almen og specialområdet. Der skal fokus på at ekskludere færre børn fra deres nærmiljø uanset deres individuelle problematikker Børn og unge skal inddrages sammen med deres forældre og indgå i fællesskabet, der hvor de befinder sig. Fagpersoner skal på tværs af fagskel og områder skabe mening, udvikling og læring for børnene uanset børnenes formåen. Kommunerne skal stille krav om tydelighed i arbejdet og tilsynet med børn og unge. Der skal lægges vægt på kvalitet i indsatsen og at kvaliteten understøttes af de rigtige kompetencer på tværs af fagskel. Der skal fokus på resultater frem for processer og sagsbehandling skal understøttes af resultatmål og dokumentation heraf. Der skal indhentes viden og eksempler samt indgås aftaler om gensidig udvikling og kompetenceløft sammen de øvrige aktører på området. Der er behov for at styrke mellemkommunale samarbejder på det særlige handicap og psykiatriområde vedr, børn og unge, hvor der indgår helt specifikke vidensbaserede kompetencer og metoder. Kommunerne skal have fokus på, at der er opgaver, der giver bedre mening af løfte sammen, fordi kvaliteten forbedres af fælles vidensløft, f.eks. tilsynsopgaver, uddannelsesopgaver, særlig kompetenceudvikling, vidensdeling og sociale og undervisningsmæssige tilbud, der skal understøttes af en bestemt viden. Også i dette afsnit bør af- og nyspecialiseringstemaet tages op, jf. voksenhandicap-temaet. Desuden skal temaet illustrere udviklingen i specialundervisningen og den rolle den spiller i forhold til inklusionsmålsætningen. Løsningerne er ikke som de var og det er en ønskelig udvikling, hvis inklusion og nærhed ellers tillægges værdi. En/to cases Eksempelvis kommuner på Fyn, som er gået sammen om uddannelse af plejefamilier Resultatmåling som Aarhus, København, Aalborg og andre kommuner Dokumentation Resultater fra tidligere og nuværende spørgeskemaundersøgelser 15

16 Mode i KKR Sjeelland den 18/1 Dagsordenens punkt 22. KL Det nære sundhedsvæsen - centrale udfordringer og anbefalinger Bilag til KKR-drøftelser af foreløbigt udspil om det nære sundhedsvæsen, Januar 2012

17 1. Indledning Visionen for det borgernære sundhedsvæsen Den økonomiske ramme 6 2. Kommunerne er en integreret del af sundhedsvæsenet og det forpligter Udfordringen Anbefalinger 9 3. Sundhedsfremme og forebyggelse er fundamentet for de kommunale sundhedsopgaver Udfordringen Anbefolinger Borgere med kroniske sygdomme og tilstande Udfordringen Anbefalinger Den ældre medicinske patient Udfordringen Anbefalinger Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering efter indlæggelse Udfordringen Anbefalinger Borgere med psykiatriske sygdomme Udfordringen Anbefalinger Telemedicinske løsninger i kommunerne Udfordringen Anbefalinger Kommunernes samarbejde med almen praksis Udfordringen Anbefalinger Sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne Udfordringen Anbefalinger 29 2

18 KL/Det nære sundhedsvæsen 1. Indledning Efter mange års intensiv prioritering af sygehusbehandling er det lykkedes at nedbringe ventelister og forbedre behandlingskvaliteten for en række livstruende sygdomme. Den udvikling har på mange måder været positiv, men det betyder også, at der er sket en skævvridning af det danske sundhedsvæsen. Ved at prioritere sygehusene ensidigt har Danmark fået flere patienter end nogen sinde tidligere, der modtager dyr specialiseret behandling. Det burde være omvendt: at Danmark fik færre patienter, der behandles på sygehusene, og at danskerne kunne forvente den samme levealder uden sygdom som fx svenskere og nordmænd. Dette er desværre ikke tilfældet i dag. KL og kommunerne vil ændre denne udvikling for at bidrage til et sundere og mere produktivt Danmark, hvor vi får mest muligt ud af de ressourcer vi bruger på det samlede sundhedsvæsen. KL ønsker ikke et dyrere sundhedsvæsen men et bedre sundhedsvæsen. Det kræver en styrkelse af sundhedsvæsenets fundament det borgernære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen er det nødvendige fundament i det samlede sygehusvæsen. Kommunerne spiller en central rolle i den henseende. Rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom Rehabilitering patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivelse Kommunernes sundhedsopgaver omfatter alle dele af sygdomsforløbet på begge sider af selve behandlingen jf. figuren herover. Kommunernes opgave er først og fremmest at bidrage til, at borgerne ikke bliver syge. Gennem den kommunale forebyggelsesindsats skal kommunerne fremme de sunde valg og hjælpe børn og unge med en sund start på livet. Hvis borgerne først har fået en kronisk sygdom eller tilstand har kommunerne i samarbejde med almen praksis også en rolle i at sikre, at tilstanden ikke udvikler sig, så der bliver behov for indlæggelse. Når borgerne udskrives fra sygehuset er det kommunens rolle at sikre genoptræning og rehabilitering, når det er påkrævet. 3

19 KL/Det nære sundhedsvæsen 1.1 Visionen for det borgernære sundhedsvæsen Kommunernes overordnede vision for det borgernære sundhedsvæsen er at skabe et stærkt borgernært sundhedsvæsen, der medvirker til, at danskerne kan leve sundere og længere ogfå et aktivt ogproduktivt liv uden sygdom og begrænset funktionsevne. Rygraden i det nære sundhedsvæsen er kommunerne og almen praksis. Kommunerne skal skabe sunde rammer for et aktivt liv og bidrage til at løfte danskernes folkesundhed gennem en stærk forebyggelsesindsats. I kommunerne er en patient ikke kun en patient, men også en borger, der har en hverdag, et familieliv og et arbejdsliv. Kommunerne møder borgerne i ældreplejen, i daginstitutionerne, på skolerne og på jobcentrene, og ved at udvikle sundhedsindsatsen på tværs af disse velfærdsområder, har kommunerne mulighed for at lave sammenhængende tilbud til borgerne, som ikke alene forbedrer borgernes sundhed, men som også sikrer, at borgere med sygdom kan komme tilbage til arbejdslivet og familielivet. Visionen for det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen: Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Understøtter behandling af borgeren i eget hjem og forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning og selvtræning Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret Stærke kommunale sundhedstilbud kræver høj faglighed. KL ønsker derfor en stærkere praksissektor, som kan bidrage til at styrke fagligheden i de kommunale sundhedstilbud og som er tilgængelig hele døgnet, hele ugen. Et stærkt borgernært sundhedsvæsen kræver, at kommunerne og almen praksis i langt højere grad arbejder sammen om sundhedsfremme, tidlig opsporing af borgere i risiko, henvisning til forebyggelsestilbud, samarbejde om kronikere og ældre medicinske patient, palliation, psykiatri og misbrug. Det helt centrale mål for et stærkere nært sundhedsvæsen er, at holde borgerne så raske som muligt, så deres behov for det.vmeialiserede sygehusvæsen minimeres. Den specialiserede behandling er omkostningstung og fokuserer grundlæggende på at behandle sygdom og ikke på at skabe sundhed. Borgere, der har en kronisk sygdom, som eksempelvis KOL eller hjerte-kar sygdomme, behøver ikke altid 4

20 KL/Det nære sundhedevæsen indlæggelser eller ambulante besøg, men kan leve et bedre og mere aktivt liv med den rigtige behandling, træning og pleje i kommunerne og i almen praksis. Det kræver integreret samarbejde mellem kommunerne og almen praksis. Det nære sundhedsvæsen skal have klart definerede opgaver, så alle ved hvilke sundhedsopgaver der skal løses lokalt af kommunerne, hvilke opgaver, kommunerne og almen praksis løser i fællesskab og hvilke opgaver der løses i sygehusene. I dag er opfattelsen, at kommunerne løser de opgaver, som ikke løses i det regionale sundhedsvæsen. Dette er selv sagt ikke hensigtsmæssigt, hvis målet er at give borgerne præcis den behandling de har brug for hverken mere eller mindre. Det nære sundhedsvæsen skal endvidere være kendetegnet ved større grad af ensartethed i den måde sundhedsopgaverne bliver udført på. For at kommunerne bliver en tillidsvækkende og legitim samarbejdspartner, ikke mindst for almen praksis, så kræver det, at kommunerne arbejder ud fra de faglige standarder og retningslinjer, der måtte være på de centrale områder samt medvirker til, at de udarbejdes der, hvor de mangler. For at kunne realisere denne vision for det nære sundhedsvæsen, så vil det kræve et stærkt regionalt samarbejde mellem kommunerne. Det vil omfatte samarbejde mellem kommunerne om kommunale samarbejder om sundhedsopgaver, men også i forhold til koordinering og samarbejde i forhold til sygehusene, der betjener flere kommuner. KKR vil være et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til implementering af det nære sundhedsvæsen regionalt. Ligeledes vil sundhedsaftalerne spille en væsentlig rolle fremadrettet for at realisere et stærkt nært sundhedsvæsen i samarbejdet med regionerne. 5

21 KL/Det nære sundhedsvæsen 1.2 Den økonomiske ramme Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i sundhedsvæsenet. Denne udvikling betyder, at der er et stort behov for at udvikle sundhedsvæsenet, så opgaverne løses på lavest effektive omkostningsniveau (LEON) og på at forebygge indlæggelser, hvis udgifterne skal holdes i ro. Det indeholder dette udspil en lang række forslag til. Men skal det lykkes, kræver det samtidig, at vi får vendt filosofien i sundhedsvæsenet om. Målsætningen bør være, at finansieringen og incitamenterne understøtter et fokus på kvalitet og effekt af sundhedsindsatsen frem for alene at fokusere på kvantitet og behandlingsaktivitet på sygehusene. De nuværende incitamenter er indrettet på at sende flere og flere patienter, hurtigere og hurtigere igennem systemet. Det bliver et mål i sig selv at øge aktiviteten. I stedet bør incitamenterne rettes mod at reducere indlæggelsesfrekvensen og aflaste sygehusene med alternative og langt billigere indsatser. Det bør være et mål, at andelen af ældre medicinske patienter og patienter med kroniske lidelser på sygehusene over en årrække reduceres betydeligt. Det handler ikke om at borgere, der har behov for specialiseret sygehusbehandling ikke skal have det. Men det handler om at færre skal have behov for sygehusbehandling. Det skal ske for nogle borgere at erstatte indlæggelsen med tilbud tættere i hjemmet og som er langt mindre indgribende. Dels gennem et løft i forebyggelsesindsatsen. Hvis sundhedsudgifterne skal nedbringes eller blot holdes konstante, kræver det en omprioritering af ressourcerne. De senere år har man politisk prioriteret at tilføre markant flere midler til sundhedsområdet. Men der er tale om en ensidig udmøntning af vækstrammen til den behandling, der foregår på sygehusene, mens forebyggelsesindsatsen og det nære sundhedsvæsen ikke er styrket tilsvarende. En sådan skævvridning af udgiftsfordelingen medvirker ikke til at reducere sundhedsudgifterne eller bare holde dem i ro. Den kommunale medfinansiering giver kommunerne en tilskyndelse til at styrke den forebyggende indsats. Og den giver et incitament til at klare sig bedre end gennemsnittet. Det er i sig selv en vigtig mekanisme. Men medfinansieringen skaber ikke finansiering til at løfte sundhedsopgaver i kommunerne, som er helt afgørende for reelt at aflaste sygehusene. Der er derfor behov for en finansieringsreform. En sådan reform kan basere sig på en række elementer: Der indføres en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi 6

22 KL/Det nære sundhedsvæsen Logikken er klar: Det er bedre og billigere at forebygge end at indlægge. Men virkeligheden er, at de økonomiske incitamenter ikke følger logikken. Der bør derfor gennemføres en finansieringsreform, der tilskynder til forebyggelse frem for ensidigt at fokusere på at belønne højere aktivitet på sygehusene. Det kunne i den forbindelse overvejes i højere grad at rette den eksisterende meraktivitetspulje mod et forebyggelsessigte. Konkrete mål for reduktion af indlæggelsesfrekvenserne En ny forebyggelsesfilosofi bør ledsages af målsætninger for effekten af forebyggelsesindsatsen. Det kunne være i form af nationalt aftalte måltal for at nedbringe indlæggelsesfrekvensen for fx de ældre medicinske patienter, personer med kroniske lidelser m.fl. For at tilskynde til målopfyldelse kunne aftalerne ledsages af en form for økonomisk mekanisme, der tilbagefører de frigjorte ressourcer ved de sparede indlæggelser til kommunerne. Sammenhæng mellem opgaver og økonomi Kommunerne mærker i dag i stort omfang en opgaveglidning som følge af udviklingen på sygehuset. Denne udvikling vil blive forstærket i de kommende år. Den er nemlig både sundhedsfagligt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Problemet er, at udviklingen ikke er planlagt, og at der ikke følger finansiering med til opgaverne. Der skal skabes sammenhæng mellem opgaver og økonomi fx ved mere systematisk at foretage national opfølgning og dokumentation af opgaveglidningen. Samtidig kunne det overvejes, at indføre en standardmodel for opgaveflytning og finansiering, hvis hele eller dele af behandlingsindsatsen flyttes fra sygehuse til kommunerne fx i forbindelse med telemedicinske projekter. Det nære sundhedsvæsen skal prioriteres, hvis der afsættes vækstrammer på sundhedsområdet i fremtiden. Såfremt der fremover afsættes vækstrammer på sundhedsområdet, bør midlerne i højere grad afsættes til at skabe en mere balanceret finansiering på sundhedsområdet. Aftales der yderligere aktivitetsstigninger på sygehusene, skal de ledsages af aftaler om konsekvenserne for forebyggelsesindsatsen i det nære sundhedsvæsen. Udbredelse af fælles indsatser og kommunale alternativer til indlæggelse Etableringen af indsatser i det nære sundhedsvæsen, der er alternativ til en indlæggelse på sygehuset er en central del af udmøntningen af LEON-princippet. Der er i dag ingen eksempler på, at muligheden for regionalt at finansiere kommunale alternativer til indlæggelser anvendes, selv om der er givet mulighed for dette i Sundhedsloven. For at understøtte en udvikling af disse indsatser kunne denne mulighed ledsages af økonomiske incitamenter, der tilskynder til udvikling af flere fælles løsninger. 7

23 KL/Det nære sundhedsvæsen Differentieret medfinansiering Den kommunale medfinansiering skaber i dag et kommunalt incitament til at forebygge indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset generelt. Som supplement til målsætningen om at reducere indlæggelsesfrekvensen for bestemte målgrupper bør det overvejes at finde en model for mere differentieret medfinansiering. Hermed kunne medfinansieringen hæves på områder, hvor den kommunale sundhedsindsat har størst mulighed for at påvirke sygehusforbruget. 8

24 KL/Det nære sundhedsvæsen 2. Kommunerne er en integreret del af sundhedsvæsenet og det forpligter 2.1 Udfordringen Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje betyder, at kommunerne i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Den styrkede rolle forpligter og betyder, at kommunerne i lighed med den øvrige del af sundhedsvæsenet må arbejde for løbende at højne kvaliteten og standardisere ydelserne på tværs af landet med udgangspunkt i evidens og bedste praksis. De seneste års arbejde med at udvikle og udbrede pakkeforløb, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer i sundhedsvæsenet har også omfattet kommunerne, senest i forbindelse med kræftplan III. Arbejdet har været baseret på den grundlæggende forudsætning, at der findes behandlingsmetoder, baseret på klinisk evidens, som udgør den bedste metode, til behandling af en given sygdom. Pakkeforløb, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer er således også et opgør med forestillingen om, at det lægefaglige skøn i alle tilfælde kan råde. Der hvor der er evidens for at noget virker bedre end andet, skal alle gøre det. Og det princip er naturligvis også relevant for kommunerne at arbejde ud fra. I takt med at kommunernes rolle på sundhedsområdet styrkes, vokser behovet for at arbejde standardiseret og evidensbaseret. På den baggrund ønsker kommunerne også at intensivere kvalitetsarbejdet, så borgerne uanset hvor de bor, kan forvente sundhedsydelser af høj kvalitet. 2.2 Anbefalinger Konkret vil kommunerne arbejde ud fra følgende principper: Kommunerne vil samarbejde for at skabe tilstrækkeligt befolkningsunderlag til, at opgaver kan løftes til det rette kvalitetsniveau: På enkelte af de kommunale sundhedsområder er patientvolumen så lille, at den enkelte kommune kan have svært ved at opbygge ekspertise til at løse opgaverne selv. Ved at arbejde sammen vil kommunerne opnå et patient- og brugerunderlag, der er tilstrækkeligt stort til at sikre at stærkt fagligt miljø, der har de fornødne kompetencer til at gennemføre forløb af høj kvalitet. 9

25 KL/Det nære sundhedswesen Kommunerne ønsker at arbejde efter kliniske retningslinjer, på områder hvor der er evidens for: Kommunerne bakker op om de seneste års arbejde med at udbrede kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. Kommunerne ønsker at fortsætte arbejdet hermed, så der kommer større faglig ensartethed i kvaliteten af de kommunale tilbud. Borgerne skal spørges om deres oplevelse af den kommunale sundhedsindsats: På mange andre områder i sundhedsvæsenet gennemføres målinger af patientens oplevede kvalitet efter fx indlæggelse på et sygehus eller efter et besøg i almen praksis. Kommunerne bør som professionel sundhedsaktør ikke stå tilbage for at spørge borgerne om deres oplevelser af kvaliteten. Derfor skal kommunerne begynde at indføre brugertilfredshedsmålinger, fx på genoptræningsområdet, der er et stort driftsområde inden for sundhed. 10

26 KL/Det nære sundhedsvæsen 3. Sundhedsfremme og forebyggelse er fundamentet for de kommunale sundhedsopgaver 3.1 Udfordringen Mange af de sygdomme, der fører til behov for ydelser i såvel det nære som det øvrige sundhedsvæsen, er livsstilsbetingede og kan forebygges. For at undgå at stadig flere bliver syge og har brug for sundhedsydelser, er sundhedsfremme og forebyggelse derfor en meget betydningsfuld kommunal opgave. Danskernes livsstil er årsag til tabte gode leveår og for mange år med sygdom. Fysisk inaktivitet og usund kost er årsag til, at danskerne bliver tykkere og tykkere. Overvægt er sammen med rygning og for meget alkohol årsag til en række kroniske sygdomme, som betyder tidlige dødsfald og tabte gode leveår. Den nationale sundhedsprofil fra 2010 viser, at vi danskere drikker for meget alkohol, spiser usundt og rører os for lidt og at selvom færre nu end tidligere ryger, er det stadig alt for mange. Mange af os bliver overvægtige, får forhøjet blodtryk og lever flere år med kronisk sygdom. WHO skønner at mere end 70 % af sygdomsbyrden i verden er relateret til kroniske livsstilssygdomme. Konsekvenserne af vores livsstil er velkendte. Ifølge Forebyggelseskommissionen kan vores usunde vaner opsummeres som herunder: Rygning er årligt årsag til dødsfald, 17 % af alle indlæggelser, 2,8 mio. sygedage og førtidspensioner danskere er afhængige af alkohol. Alkohol er årligt årsag til dødsfald, indlæggelser, sygedage og 500 førtidspensioner Fysisk inaktivitet er årsag til ca dødsfald hvert år, indlæggelser, 3,1 mio. sygedage og nye førtidspensioner Usund kost er årligt årsag til ca dødsfald, indlæggelser, 1,8 mio. sygedage og førtidspensioner. Antallet af overvægtige børn er tredoblet over de sidste 50 år. Livsstilsudfordringerne er nogle af de væsentligste sundhedsudfordringer, samfundet står overfor. Vi kan nemlig ikke behandle os ud af de helbredsmæssige problemer, som vores adfærd fører med sig. Det er derimod muligt at skabe rammer, der sikrer sundere livsstil hos nye ge- nerationer og gennem indsatser tæt på borgeren at hjælpe den enkelte til en 11

27 KL/Det nære sundhedsvæsen sundere livsstil. Med kommunernes ansvar for sundhedsfremme- og forebyggelscsopgavcrne cr der derfor et stort potentiale for bedre sundhed i befolkningen. 3.2 Anbefalinger Sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen skal styrkes: Sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen skal styrkes for at flest muligt fremover kan leve sunde liv uden sygdom og behov for sundhedsvæsenets ydelser. Vi bliver nødt til at sikre, at der ikke også fremover kommer stadig flere patienter på sygehusene og stadig flere, der ikke kan klare sig selv i dagligdagen uden intensiv behov for hjælp. Både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundsøkonomien. Kommunerne skal skabe sunde rammer for borgerne og integrere sundhedsfremme og forebyggelse på tværs i kommunen, der hvor medarbejderne møder borgerne; i sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, beskæftigelsesindsats, ældreomsorgen og sygeplejen mv. Regeringen skal tage initiativ til, at der etableres nationale mål for danskernes folkesundhed Selvom forebyggelsen er kommet på landkortet, har der hidtil manglet en national prioritering på området. I forbindelse med udarbejdelsen af Forebyggelseskommissionens rapport i 2009 efterlyste KL forpligtende mål for forebyggelsesindsatsen, men den den oplagte mulighed for at opstille nationale mål blev forpasset. Det er derfor positivt, at den nye regering tager bolden op. Som udgangspunkt bør nationale mål omfatte en reduktion af de væsentligste risikofaktorer (tobaksforbrug, alkoholstorforbrug, usund kost og fysisk inaktivitet), bekæmpe ulighed i sundhed og sikre omsorgen for borgere med kroniske lidelser. Alle kommuner skal implementere grundlæggende indsatser på forebyggelsesområdet: Der er behov for at skabe en større ensartethed i forebyggelsesindsatsen. KL har - på baggrund af eksisterende forskning og "bedste praksis" allerede anbefalet kommunerne at arbejde med udvalgte forebyggelsesindsatser de såkaldte "grundpakker". Grundpakkerne fokuserer primært på strukturelle indsatser inden for områderne kost, rygning, alkohol, motion, seksuel sundhed, mental sundhed og ulykker. Sundhedsstyrelsen arbejder p.t. med et koncept om forebyggelsespakker, som bl.a. bygger på KT:s arbejde. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke går en lige linje mellem de kommunale indsatser og opfyldelsen af nationale mål for forebyggelse. 12

28 KL/Det nære sundhedsvæsen 4. Borgere med kroniske sygdomme og tilstande 4.1 Udfordringen Kronisk sygdom bliver den centrale udfordring i fremtidens sundhedsvæsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen lider knap 1,3 millioner danskere af en af de fem mest udbredte kroniske sygdomme (diabetes, hjerte-karsygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt). Det svarer til 30 % af befolkningen. Forekomsten af kroniske sy domme i befolknin en, 2011 Sygdomsgruppe Antal personer Diabetes Hjerte-kar-sygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt Psykiske sygdomme Kilde: Sundhedsstyrelsens monitoreringaf kronisk sygdom, 2011 Kronisk sygdom er mest udbredt blandt ældre 71 % af de ældre over 67 år har en kronisk sygdom mod 22 % af de årige. Der er danskere, der lider af mere end en kronisk sygdom. Udover at være til gene for den enkelte, så er kronisk sygdom også et stort samfundsproblem. Kronisk sygdom lægger nemlig beslag på en væsentlig del af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Nedenstående diagram viser, at der i perioden er sket en stigning i antallet af sygehuskontakter på 16,6 % begrundet i kronisk sygdom. Hertil kommer, at kronisk sygdom også medfører betydelige merudgifter for kommunerne i form af medfinansiering af sygehusydelser, øgede udgifter til overførselsindkomster og til kommunale sundheds og omsorgsydelser. Kobenhavns Kommune har analyseret merudgifterne til en kronisk syge borger. Analysen viser at borgere med en eller flere kroniske sygdomme har en gennemsnitlig kommunal merudgift på kr. om året. Merudgiften er fordelt på: Jo mere fremskreden sygdommen er, jo mere kompleks behandling er der behov for. Kommunerne har, sammen med almen praksis, en væsentlig rolle at spille i forhold til at sikre, at kronisk syge borgere følges tæt. Hermed får borgerne styrket deres egenomsorgsevne, så de opnår en større livskvalitet og ikke kommer til at trække unødigt på det specialiserede sundhedsvæsen. Det har 13

29 KL/Det næ e sundhedsvæsen Sundhedsstyrelsen bl.a. slået fast i det generiske forløbsprogram for kronisk sygdom, hvor det anbefales, at "hovedvægten i indsatsen for patienter med kronisk sygdom lægges i almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen" 1. De statslige kronikermidler udløber i 2012, og herefter er det usikkert, hvilken finansiering kommunerne har til området. Undersøgelser viser, at flere og flere kommuner tilbyder patientuddannelse til kronisk syge, og det er en udvikling, som vi kan risikere at sætte over styr, hvis der ikke kommer en afklaring på spørgsmålet om fast fmansiering. Samarbejdet mellem kommunerne og de praktiserende læger om henvisning til de kommunale tilbud fungerer endnu ikke godt nok. En kortlægning fra KL viser, at 76 % af kommunerne kræver en lægehenvisning for at borgeren kan påbegynde et tilbud. Der er imidlertid fortsat mange læger, som ikke benytter muligheden for at henvise deres patienter til et kommunalt tilbud. Det betyder, at flere kommuner har problemer med at få nok borgere til deres tilbud og at mange kronisk syge ikke får et tilbud, som kunne forbedre deres livskvalitet. Her er det også relevant i langt højere grad også at se på borgerens egenomsorgsevne, når det skal vurderes, hvilket tilbud borgeren skal gives. Evnen til egenomsorg betyder meget for, hvordan den enkelte kan håndtere sin sygdom. Det betyder fx, at patienter med velreguleret sygdom, som har ringe egenomsorgsevne kan have behov for en mere intensiv indsats end stratificeringsmodellen egentlig tilsiger og vice versa. 4.2 Anbefalinger Regeringen skal sikre økonomi til en stærk kronikeromsorg i det nære: De eksisterende forløb er puljefinansieret i dag. Det betyder, at der er betydelig usikkerhed om videreførelsen af kommunernes arbejde med forløbsprogrammerne efter Dette er ikke rimeligt i forhold til at sikre borgere med behov en adgang til patientuddannelse og rehabilitering, når en kronisk sygdom konstateres. Derfor opfordres regeringen til at sikre en forsat og varig finansiering af forløbsprogrammerne Praktiserende læger skal systematisk henvise borgerne til kommunal patientuddannelse: Patientuddannelserne udvikler sig lige nu i et tomrum, hvor de henvisningsstrukturer, der ideelt set skal binde indsatserne i de forskellige sektorer sammen, fortsat er svage. Der er i øjeblikket tendens til, at lægerne undlader at henvise til de kommunale kronikertilbud, ligesom der er eksempler på, at praktiserende læger udvikler paralleltilbud. Det er ikke omkostningseffektivt. Forlobspro<grammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen

30 KL/Det nære sundhedsvæsen De praktiserende læger må via overenskomsten og i sundhedsaftalerne forpligtes til at henvise alle kronisk syge, som har behov for patientuddannelse, til de kommunale tilbud. Kommunerne skal håndtere indsatsen for kronikere på tværs af velfærdsindsatser: I dag er der ikke tilstrækkeligt fokus på at tænke "sundhed på tværs" i forhold til (kronisk) syge borgere. Kommunerne skal blive gode til at fokusere på de borgere, der i forvejen modtager kommunale ydelser, og hvor sundhedstilbuddene kan medvirke til at borgeren dels får en bedre livskvalitet og dels at kommunale omkostninger, fx i form af plejeudgifter og udgifter til sygedagpenge, reduceres. Det stiller samtidig krav til, at sundhedsområdet bliver bedre integreret med fx ældre- og arbejdsmarkedsområdet. 15

31 KL/Det nære sundhedsvæsen 5. Den ældre medicinske patient 5.1 Udfordringen Det er velkendt, at vi står overfor en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af+ 80-årige vil blive øget markant. Den demografiske udvikling er en betydelig udfordring for det danske sundhedsvæsen, fordi ældre borgere har større sygelighed og større plejebehov end den øvrige befolkning. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør patienter over 65 år ca. halvdelen af de somatiske patienter i sygehusvæsenet. Sygeligheden er størst blandt ældre over 85 år. Presset fra de ældre medicinske patienter kan aflæses direkte i sygehusregnskaberne.hospitalsomkostningerne for de ældre medicinske patienter er siden 2007 vokset med 14 pct. i faste priser jf. figuren herunder. Omkostningsvæksten dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg. Den kommunale medfinansiering til de ældre medicinske patienter er i samme periode steget med 5,8 pct. i faste priser. Mere alvorligt er det dog, at samfundet i dag ikke har de rigtige tilbud til patienterne og at opgaven således ikke løses hensigtsmæssigt i dag. Dette illustreres blandt andet af indlæggelsesmønstrene for de ældre medicinske patienter. Antallet af indlæggelser, hvor den ældre medicinske patient indlægges og udskrives samme dag (sammedagsindlæggelser) er steget markant i de seneste år. Siden 2007 er antallet af sammedagsindlæggelser steget med 13,7 pct. En stor del af disse indlæggelser kunne formentlig have været undgået, hvis der var blevet satset mere systematisk på at udvikle nære tilbud. Kommunerne ønsker, at behandlingen for de ældre medicinske patienter får et løft en gang for alle, og KL ser positivt på den handlingsplan for den ældre medicinske patient som satspuljepartierne har opnået enighed om. Fra kommunernes side tror vi dog der er behov for at gå endnu længere. Når der i de kommende år bliver længere og længere til hospitalerne, og indlæggelsestiderne fortsat bliver afkortet, vil kommunerne og almen praksis i stigende grad skulle pleje og behandle de ældre medicinske patienter. 16

32 KL/Det nære sundhedsvæsen Kommunernes vision er, at de ældre medicinske patienter i højere grad plejes og behandles i det nære sundhedsvæsen. Mange ældre medicinske borgere kan behandles i eget hjem og det vil ofte være et bedre tilbud for dem, da de undgår transport, ventetider og evt. indlæggelser. En stærk behandling af ældre medicinske patienter skal blandt andet sikres gennem shared care funktioner hvor hospitaler og kommuner samarbejder om at sikre kontakten til nærmiljøet og inddragelse af den sundhedsfaglige viden. Hvis denne vision skal indfries kræver det dog en ny prioritering. 5.2 Anbefalinger Det styrkede kommunale fokus på akuttilbud i plejesektoren, hverdagsrehabilitering og styrket samarbejde med regionerne om de særligt plejekrævende borgere, har bragt udviklingen af de nære sundhedstilbud et stykke af vejen. Alle kommunerne skal have styrket akutberedskab i forhold til de ældre medicinske patienter: Flere kommunale akutpladser er en forudsætning for, at sygehusene fortsat kan reducere indlæggelsestiderne, omlægge til ambulant behandling og dermed forbedre produktiviteten. De akutpladser, som mange kommuner har etableret de senere år skal derfor udvides til at dække alle kommuner. Dette skal sikre, at ældre patienter kan udskrives til et passende kommunalt tilbud alle ugens dage og at lægevagten og hospitalerne kan komme i hurtig kontakt med den kommunale sygeplejerske, der har kompetence til at sætte de fornødne foranstaltninger i gang. I mindre kommuner kan det være relevant at lave tværkommunal akutdækning i hjemmeplejen. Det bør nærmere afdækkes, hvad der er et passende befolkningsgrundlag for akutpladser i hjemmeplejen. Der skal etableres forsøg med shared care modeller, hvor kommuner og regioner arbejder sammen: Kommunernes øgede ansvar knyttet til den ældre medicinske patient har banet vejen for nye konstruktioner og løsninger i feltet mellem sygehussektor, praksissektor og kommuner. På baggrund af de erfaringer med samarbejdsprojekter (shared care), som allerede findes, bør der udvikles modeller for forskellige former for shared care, som kan afprøves bredere. Kommunerne skal øge anvendelsen af telemedicin og velfærdsteknologi i relation til de ældre medicinske patienter: Telemedicin og velfærdsteknologi vil blive en hjørnesten i udviklingen af fremtidens behandling og pleje for de ældre medicinske patienter, og potendalerne ved at inddrage moderne teknologi i plejen er velkendte. Alle kommuner bør derfor arbejde med at implementere telemedicin, telecare og velfærdsteknologi på de områder, hvor teknologierne er modne og velafprøvede, og hvor det kan vises, at teknologi kan bidrage til at forbedre kvalitet og omkostningseffektivitet. 17