Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser
|
|
- Svend Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser v/civ.ing. Per Thost, Anders Nyvig A/S Indledning Gennem VVM-bestemmelserne (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er der gennemført en praksis for at forebygge uhensigtsmæssige konsekvenser af nye bygge- og anlægsprojekter. SMV - Strategisk MiljøVurdering er vurdering af de planer og programmer, der fastlægger rammerne eller retningslinierne for projekterne. Der er således vedtaget regler om miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. EU-kommissionen fremsatte i 1996 et forslag til direktiv om SMV af bl.a. regionplaner og kommuneplaner, som senest er justeret i Direktivet forventes vedtaget i nær fremtid og skal herefter indbygges i dansk lovgivning. I den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 opfordres amterne derfor nu til at vurdere miljøkonsekvenserne af deres regionplanforslag. Som et indledende skridt hertil har Anders Nyvig for Roskilde amt analyseret en række konsekvenser ved at udbygge de i regionplanen foreslåede nye arealudlæg: Rummeligheden på udlagte nye arealer i forhold til byggeprognosen Indbyggernes og arbejdspladsernes lokalisering i forhold til den kollektive trafikbetjening i dag samt for nye arealudlæg i henhold til den gældende regionplan og forslaget til regionplan 2001 Sammenligning af rejsetider med kollektiv og individuel transport. Vurdering af tilgængeligheden med kollektiv transport eller personbil fra nuværende og fremtidige indbyggere og arbejdspladser i Roskilde amt til hhv. arbejdspladser og indbyggere. Trafikarbejdet som følge af udbygningen af de nye bolig- og erhvervsarealer. Konsekvenser for ressourceforbrug og miljø (energiforbrug og CO 2 -emission) som følge af udbygningen. På baggrund heraf er der foretaget en vurdering af mulighederne for at prioritere byudviklingen i forhold til den kollektive trafik samt ud fra miljømæssige hensyn. Rummelighed Roskilde amt har leveret data for hvor mange boliger eller etagemeter erhverv der vil kunne bygges på nye arealer 3. 1 Statsministeriet: Cirkulære nr.31 af , nr.12 af og nr.159 af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber: Ændret forslag til Rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Bruxelles Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Boligerne er fordelt på boligtyper parcelhuse, tæt-lav bebyggelse og etageboliger. Antallet af boliger er omregnet til indbyggertal ud fra gennemsnitstal for antal nyindflyttere for forskellige boligtyper 4. Erhvervsområderne er opdelt på følgende kategorier: Service (kontor) Forskning/uddannelse Industri (fremstilling, produktion, værksted, håndværk) Lager/transport Herefter er antallet af ansatte udregnet ud fra normtal for arealforbrug pr. ansat i hver kategori 5. For erhvervsområder med flere formål er der regnet med et gennemsnitligt arealforbrug 6. For områder med blandet erhverv er de ansatte fordelt ligeligt på service, lager/transport og industri. I regionplan 1997 er der på nye arealudlæg mulighed for en tilvækst i antallet af indbyggere på ca. 9%, mens der vil være plads til knap 40% flere arbejdspladser end i dag. I forslaget til regionplan 2001 vil der herudover være plads til hhv. 1% flere indbyggere og 2% flere arbejdspladser. Erfaringsmæssigt finder ca. halvdelen af nybyggeriet sted på ubebyggede arealer. Der vil som følge heraf på de udlagte arealer være plads til næsten dobbelt så mange boliger 7 og over 5 gange så meget erhvervsareal som byggeprognosens tal 8. Lokalisering i forhold til kollektiv trafik For hvert af de nye arealudlæg er afstanden til togstationer og busstoppesteder kortlagt. Der er ikke taget ikke hensyn til evt. planer for den fremtidige udbygning af den kollektive trafikbetjening. Den nuværende befolknings og arbejdspladsernes lokalisering er beregnet med assistance fra HT. Der er hertil benyttet en GIS-database, hvor Roskilde amt er opdelt i 301 zoner 9. 3 Byfornyelse og fortætning er ikke medtaget. 4 Grundlæggende undersøgelse af indflytningsmønstret i forskellige typer af boliger. Anvendt af Hovedstadens Statistikkontor som forudsætninger for befolkningsprognosen for Hovedstadsområdet. 5 Skønnet på basis af normtal for arealforbruget pr. beskæftiget i Aalborg kommune i 1971 samt turrateprojektet. 6 Dette er et forsigtigt skøn, idet det herved forudsættes at der er lige mange ansatte i de forskellige kategorier. Hvis man i stedet forudsætter en ligelig fordeling af etagearealer fås flere ansatte. 7 Oplyst af Teknisk Forvaltning i henhold til befolkningsprognose , Hovedstadens Statistikkontor. 8 Oplyst af Teknisk Forvaltning ifølge notat, 3.nov.1999 fra HSK. 9 Specialkørsel udført af Danmarks Statistik for HT med data for Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 Figur 1. Lokalisering i forhold til kollektiv trafik % I dag Regionplan 1997 Regionplan Stationsnært Busnært Busfjernt Stationsnært Busnært Busfjernt Indbyggere Arbejdspladser Ca. 1/3 af indbyggerne i Roskilde amt og lidt under halvdelen af arbejdspladserne er i dag lokaliseret stationsnært, dvs. inden for 1 km i luftlinie til den nærmeste station. Hovedparten af resten har under 400 m til det nærmeste stoppested. Mens 37% af boligrummeligheden efter den gældende regionplan ligger stationsnært, udgør andelen kun 25% for de nye boligarealer i forslaget til regionplan Det kan således være svært at finde nye velbeliggende arealer. For arbejdspladser er det sværere at finde velbeliggende arealer. Under 30% af de nye arbejdspladser ligger således stationsnært, og i regionplanforslaget er der ikke udpeget nogen stationsnære områder. Mens kun en mindre del af boliger og arbejdspladser i dag ligger fjernt fra tog og busser, har lidt under halvdelen af de nye boliger og arbejdspladser en dårlig busbetjening, og andelen er lidt større i regionplanforslaget end i den gældende regionplan. I nogle tilfælde vil de nye arealer dog kunne betjenes ved indplacering af nye stoppesteder på en eksisterende buslinie. Ofte er det ikke ønskeligt at placere parcelhuse og arealkrævende virksomhed på de stationsnære områder, idet disse bør udnyttes intensivt. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Sandsynligvis vil hovedparten af behovet for nyt boligbyggeri i de kommende 12 år kunne tilgodeses på arealer der i dag har en god kollektiv trafikbetjening. Hvis der sker ændringer i arealudnyttelsen - eksempelvis ved at mange tæt-lavbebyggelser konverteres til parcelhuse - kan det være nødvendigt at medtage områder der er dårligt betjent. For erhvervsarealer vil der inden for de ledige stationsnære eller busnære arealer være rigelig plads. Rejsetider og tilgængelighed med kollektiv transport og med personbil Den nuværende befolknings og arbejdspladsernes geografiske fordeling er baseret på data fra en døgntrafikmodel. Denne model er opstillet ved at integrere Hovedstadsmodellen med Landstrafikmodellen (for resten af Sjælland). For Roskilde amt er foretaget en underopdeling af trafikzonerne i amtet svarende til HT s trafikzoner. Ved hjælp af modellen beregnes rejsetider mellem trafikzoner. Der er ikke regnet med de forsinkelser der kan opstå som følge af kødannelser på vejene i myldretiderne og vanskeligheder med at finde parkeringspladser, ligesom forsinkelser i den kollektive transport ikke er medtaget. Det tager for de fleste rejserelationer over dobbelt så lang tid med kollektiv transport som med personbil. For boliger er dernæst udregnet hvor mange arbejdspladser man vil kunne nå inden for 30, 45 og 60 minutters transport med hhv. personbil og kollektiv transport. For arbejdspladser er tilsvarende beregnet hvor mange boliger (indbyggere) man vil kunne nå. Der er udarbejdet et samlet tilgængelighedsindeks for arbejdspladser: TI arbejdspladser = I n x a n / arbejdspladser hvor I n er det antal indbyggere, der vil kunne nås inden for en valgt rejsetid fra trafikzone n og a n er antallet af arbejdspladser i trafikzone n. Et tilsvarende indeks er udarbejdet for boliger: TI indbyggere = A n x i n / indbyggere hvor A n er det antal arbejdspladser, der vil kunne nås inden for en valgt rejsetid fra trafikzone n og i n er antallet af indbyggere i trafikzone n. 704 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 De nuværende indbyggere i Roskilde amt kan inden for en rejsetid på ½ time nå ca. 20 gange så mange arbejdspladser med personbil som med kollektiv transport. Selv inden for en rejsetid på 1 time med tog eller bus nås kun halvt så mange arbejdspladser som med bil inden for ½ time. Tilgængeligheden fra arbejdspladser i Roskilde amt til indbyggere viser et tilsvarende billede. Tilgængeligheden falder med afstanden til København. Forskellene mellem kommunerne i Roskilde amt er størst for den kollektive trafik. Med bil udjævnes forskellene med voksende rejsetid. Figur 2. Tilgængelighed fra boliger til arbejdspladser Ko llektiv rejs etid er 60 min Ko llektiv rejs etid er 45 min. Ko llektiv rejs etid er 30 min. Individuel rejsetider 60 min Individuel rejsetider 45 min. Individuel rejsetider 30 min. København og Frederiksberg Frederiksborg amt Københavns amt Roskilde amt Storstrøms amt Vestsjællands amt Tilgængeligheden med kollektiv transport er bedst i centralkommunerne og Københavns amt og dårligst i Storstrøms amt. Tilgængeligheden er lidt dårligere i Roskilde amt end i Frederiksborg amt. Ved rejser over 45 min. er tilgængeligheden med bil bedst i Roskilde amt. For rejser under 45 min. er tilgængeligheden bedst i centralkommunerne og Københavns amt. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Figur 3. Tilgængelighed fra nye boliger til eksisterende arbejdspladser i forhold til nuværende boligers forhold 140% 120% 100% 80% 60% Regionplan 1997 Regionplan % 20% 0% 60 min 45 min 30 min 60 min 45 min 30 min Ko llektiv Bil Fra de nye boligområder i regionplan 1997 er tilgængeligheden til arbejdspladser med kollektiv transport den samme som for de nuværende indbyggere ved rejser over 1 time men mindre ved kortere rejser. De nye boligområder i forslaget til regionplan 2001 har en væsentlig dårligere tilgængelighed til arbejdspladser end de nuværende indbyggere. Med bil er tilgængeligheden fra de nye boligområder i regionplan 1997 lidt bedre end for de nuværende indbyggere for rejser under ½ time, mens det modsatte er tilfældet for boligerne i regionplan Ved længere rejser har de nye og de nuværende boliger omtrent samme tilgængelighedstal. Tilgængeligheden fra de nye erhvervsområder til indbyggere udviser stort set det samme mønster. Personbilers samt vare- og lastbilers trafikarbejde De nuværende boligers trafik er beregnet ved hjælp af trafikmodellen, idet der er benyttet følgende forudsætninger: Al intern personbiltrafik i Roskilde amt foretages af indbyggere bosat i amtet. Indbyggere bosat i amtet tegner sig for en andel af personbiltrafikken til og fra amtet svarende til udpendlernes andel af den samlede ind- og udpendlertrafik til/fra amtet. Ud fra disse forudsætninger fås at der i dag foretages gennemsnitligt lidt over 30 km daglig kørsel med personbil pr. indbygger. 706 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 De nye boligområders trafikarbejde er bestemt ud fra transportvaneundersøgelserne 10. Danmarks Miljøundersøgelser har udtrukket turgeneration og transportarbejde pr. indbygger fordelt på transportmåde, boligtype og beliggenhed i regionen. Trafikarbejdet er størst i parcelhuse og mindst i etageboliger. Det vokser desuden med stigende afstand til København, idet det dog er falder i Køge og Roskilde. Figur 4. Trafikarbejde i bil pr. indbygger / ansat km Boliger Arbejdspladser I dag Regionplan 1997 Regionplan 2001 Fuld udbygning Prioriteret udbygning For de nye boligområder er trafikarbejdet pr. indbygger i gennemsnit ca. 21 km ved fuld udbygning af arealerne, men variationen fra område til område er stor. For boliger udlagt efter den gældende regionplan er det gennemsnitlige trafikarbejde lidt lavere. Trafikarbejdet er væsentligt højere for de nye boligområder i forslaget til regionplan 2001 og ligger lidt over det nuværende gennemsnit. En sammenligning af de nye og de nuværende boligers trafikarbejde må tages med forbehold, fordi der er benyttet forskellige beregningsmetoder og dermed forudsætninger. At trafikarbejdet for de nye boligområder i regionplan 1997 er mindre end for de nuværende boliger kan dog skyldes: En bedre tilgængelighed med bil til arbejdspladser. At andelen af indbyggere bosat i bykommunerne er større. Mod dette tale en dårligere lokalisering i forhold til den kollektive trafik og dermed mindre tilgængelighed samt en mindre andel i etageboliger. 10 Danmarks Statistik: Transportvaneundersøgelser foretaget i perioden fra blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning mellem 16 og 74 år. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Hvis man alene bygger de steder, hvor trafikgenerationen er mindst, vil trafikarbejdet pr. indbygger blive 15 km. Dette ville imidlertid betyde, at man kun skulle bygge i Greve, Køge og Roskilde kommuner. En fuld udbygning af de planlagte arealer medfører en tilvækst i trafikarbejdet i forhold til det samlede nuværende trafikarbejde for indbyggerne i Roskilde amt på ca. 6%. En udbygning svarende til behovet indtil 2014 vil forøge trafikarbejdet med ca. 3%. Hvis man alene bygger de steder, hvor trafikgenerationen er mindst, vil væksten være på ca. 2%. Den nuværende kørsel til/fra arbejdspladser i Roskilde amt er udregnet ud fra trafikmodellen. Ved beregningen af trafikarbejdet for de nuværende arbejdspladser i amtet forudsættes det at 58% 11 af det interne personbiltrafikarbejde i Roskilde amt foregår i forbindelse med en arbejdsplads at arbejdspladsernes andel af den samlede personbiltrafik til og fra amtet svarer til 58% af indpendlernes andel af den samlede ind- og udpendling at al vare- og lastbilkørsel med ærinde i amtet relateres til arbejdspladserne i amtet. I dag er trafikarbejdet pr. arbejdsplads knap 60 km i personbiler, vare- og lastbiler. Trafikken til og fra de nye arbejdspladser er bestemt ud fra resultater fra turrateprojektet 12. For kontorarbejdspladser er der korrigeret for nærhed til station, idet turgenerationen med personbil for arealer inden for 1 km til en station er reduceret med 20%. Trafikarbejdet er bestemt ved at gange antallet af ture med personbil hhv. vare- og lastbil med gennemsnitlige turlængder. For personbiltrafik er andelen internt i Roskilde amt bestemt svarende til pendlingen 13. Turlængden internt i amtet er beregnet som den gennemsnitlige pendlingslængde. Uden for Roskilde amt er benyttet resultater fra trafikmodellen om rejsemønstret og dertil hørende turlængder. Vare- og lastbilers turlængder er bestemt alene ved hjælp af trafikmodellen 14. For de nye erhvervsområder er trafikarbejdet pr. ansat gennemsnitligt knap 40 km ved fuld udbygning lidt lavere for erhvervsområder udlagt efter den gældende regionplan og ca. 10% højere for de nye erhvervsarealer i forslaget til regionplan Andelen af det samlede trafikarbejde med personbil, der foretages i forbindelse med arbejde. Transport, energi og miljø. Rambøll, Anders Nyvig og PLS Consult Trafikministeriet: Turrate-projektet, Pendlingstal iht. specialkørsel for HT med data for Roskilde amt er i denne beregning inddelt i 30 zoner. 708 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
9 Ligesom for boligers vedkommende må sammenligning af de nye og nuværende arbejdspladsers trafikarbejde tages med forbehold. En del af forklaringen på det mindre trafikarbejde for de nye erhvervsområder i regionplan 1997 i forhold til de eksisterende ligger i valget af turrater. Disse er baseret på forholdsvis få observationer og der er ikke taget hensyn til virksomhedernes beliggenhed. Men hovedårsagen er sandsynligvis at de nye erhvervsområder ikke indeholder detailhandel som er meget trafikskabende. Hvis nybyggeriet alene foregår de steder hvor trafikarbejdet pr. ansat er mindst, vil dette falde til ca. 22 km pr. ansat. Herved er der imidlertid ikke taget hensyn til de behov, der vil være for lokalisering af forskellige typer af virksomheder. En fuld udbygning af de planlagte erhvervsarealer indebærer en forøgelse i trafikarbejdet på ca. 25%. En udbygning svarende til byggeprognosen giver en vækst på godt 4%. Hvis nybyggeriet alene foregår de steder hvor trafikarbejdet er mindst, vil væksten begrænses til knap 4%. Den lille forskel skyldes at fortrinsvis arbejdspladser inden for industri erstattes med væsentligt flere arbejdspladser inden for kontor. Energiforbrug og CO 2 -emission Ud fra trafikarbejdet udregnes energiforbrug og CO 2 -emission ved anvendelse af gennemsnitlige enhedsfaktorer svarende til en rejsehastighed på ca. 40 km/t 15. Konsekvenserne af de nye arealudlæg er herefter sammenlignet med dagens situation for hele amtet. Figur 5. CO 2 -emission pr. indbygger / ansat kg Boliger Arbejdspladser I dag Regionplan 1997 Regionplan 2001 Fuld udbygning Prioriteret udbygning Trafikdage på Aalborg Universitet
10 En fuld udbygning af boligområderne vil derfor give en forøgelse i energiforbruget og CO 2 - emissionen på ca. 6%, mens en udbygning svarende til behovet giver det halve. En prioritering hvor CO2-emissionen minimeres giver en tilvækst på ca. 2%. Forøgelsen i energiforbrug og CO 2 -emission er for de nye erhvervsområder lidt større end forøgelsen i det samlede trafikarbejde. Det skyldes, at den tunge trafik øges mere end personbiltrafikken. En fuld udbygning indebærer således en vækst på ca. 30% i energiforbrug og CO 2 -emission, mens en udbygning svarende til byggeprognosen giver ca. 6%. En prioritering hvor energiforbrug og CO 2 -emission minimeres giver en tilvækst på ca. 5%. Konklusion Der er samlet udlagt væsentlig mere areal i Roskilde amt til nye boliger og arbejdspladser end der er behov for i de kommende 12 år. Dette gør det muligt at prioritere hvor byudviklingen især bør foregå, hvis man ønsker at fremme den kollektive trafik og begrænse trafikarbejdet, energiforbruget og CO 2 -emissionen mest muligt. En væsentlig del af de nye bolig- og erhvervsområder ligger fjernt fra den nuværende kollektive trafik. Sandsynligvis vil hovedparten af behovet for nyt boligbyggeri i de kommende 12 år kunne tilgodeses på arealer der i dag har en god kollektiv trafikbetjening. For erhvervsarealer vil der inden for de ledige stationsnære eller busnære arealer være rigelig plads. En udbygning af de udlagte arealer indebærer mere trafik internt og til/fra Roskilde amt. Samtidig øges det samlede trafikarbejde og de heraf afledte effekter: Energiforbrug, emission af luftforurenende stoffer og antallet af trafikuheld. Der er i beregningen ikke taget hensyn til de nye trafikanters tidligere trafikale adfærd. Hvor mange flere uheld der sker afhænger af udgangssituationen - hvor meget trafikken og dens hastighed ændres - og af hvorvidt vejene er velegnede til at tage den øgede trafik. Der er ikke foretaget en vurdering af hvor meget en udbygning af boliger og arbejdspladser i Roskilde amt vil ændre uheldsbilledet. Mens trafikken til de nye boliger og arbejdspladser næppe vil medføre en lokal luftforurening af betydning, kan en forøget trafik give anledning til en uacceptabel støj i omgivelserne. Ved lokalisering af nye boliger og arbejdspladser må der derfor tages hensyn hertil og i fornøden udstrækning gennemføres afværgeforanstaltninger. 15 Miljøministeriet, Planstyrelsen: Miljø og trafik i kommuneplanlægningen, Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
11 I forhold til det samlede transportmønster har lokaliseringen af nye boliger og arbejdspladser kun mindre betydning. Men over en årrække og især på længere sigt kan byudviklingen få en væsentlig rolle. I Hovedstadsområdet har udflytning af virksomheder fra centralkommunerne samt en forskydning af befolkningen mod de ydre dele af Hovedstadsområdet således medvirket til en kraftig vækst i biltrafikken ud af byen og på tværs af byfingrene. For de nye boligområder vil trafikarbejdet pr. indbygger i gennemsnit være ca. 21 km på en hverdag ved fuld udbygning af arealerne, men variationen fra område til område er stor. Hvis man alene bygger på de arealer hvor trafikarbejdet er mindst, vil man kunne begrænse trafikarbejdet med godt 25%. En prioritering efter CO 2 vil kunne reducere denne udledning tilsvarende. Dette må imidlertid betragtes som det maksimalt opnåelige, idet man herved ikke tager hensyn til boligsammensætningen og behovet for en vækst også i de trafikalt set mere afsides beliggende dele af amtet. For de nye erhvervsområder vil trafikarbejdet pr. ansat i gennemsnit være knap 40 km. Ligesom for boligarealerne er variationen mellem erhvervsarealerne stor. Hvis man prioriterer udbygningen efter byggeprognosen i forhold til en minimering af trafikarbejdet vil man kunne reducere dette med over 40%. Tilsvarende vil energiforbrug og CO 2 -emission kunne reduceres godt 30%. Ved denne vurdering er der ikke taget hensyn til behovet for forskellige typer af virksomheder samt mere afsides lokalisering. Trafikdage på Aalborg Universitet
By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereRegionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser
Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereDet medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.
UDKAST Arkitema Udvikling af Lygten Vurdering af parkeringsbehov NOTAT 13. december 2017 TVO/JKD 1 Indledning DSB Ejendomme og Bispebjerg Kollegie påtænker at udvikle det ubebyggede område ved Lygten til
Læs mereRegionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse
Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereRejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereBoliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland
Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereAndet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel. Gang. Harevej. Hinneruplund. Andet. Tog. Bus / S-tog. Bil passager. Bil fører. Cykel.
boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige Mænd og kvinder Figur 1 5 Bus / Stog,5 1,5 2,1 4,6 5,4 13 14 15 15 Afstand til Århus domkirke boligbebyggelser i Århusområdet.
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereKvadratnetsanalyse af tilgængelighed i nuværende busnet. Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening
af tilgængelighed i nuværende busnet Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening April 2009 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Afstand til stoppesteder... 2 3 Rejser til Ringsted Station og Borup
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereVej- og Trafikteknik 3. semester, 2010
Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Trafikforskningsgruppen Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Ø Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010 Opgave: Turproduktion for byudviklingsområde
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE
Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereHvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene?
Hvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene? Hjalmar Christiansen, specialkonsulent, DTU Transport hjc@transport.dtu.dk På afbud fra Camilla Riff Brems, DTU Transport Agenda Lidt overordnet om Danskernes
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereNotat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereNotat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager
Bilag 5 16. januar 2007 Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Indledning Dette notat indeholder en vurdering af de trafikale konsekvenser af et scenarium
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereVejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger
Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier
Læs mereTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereSCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig
Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning
Læs mereEN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN
EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereTRAFIKMODEL OPDATERING INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag for trafikmodeller Vejnet Trafiktællinger 4 2.
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE TRAFIKMODEL OPDATERING TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune
Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50
Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereBilag A. Vurdering af placeringsmuligheder
Vurdering af placeringsmuligheder Placering omkring Tommerup St.: Placering omkring Tommerup St. er ifølge ansøger ikke en mulighed, idet transmissionsledningen er baseret på og dimensioneret for forsyning
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 36
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 36 Etageboligområde Rugårdsvej 33y Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereKOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4
REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Søtoften, Ovenvande Trafikal vurdering til lokalplan. NOTAT 28. august 2017 adp/llj
UDKAST Skanderborg Kommune Søtoften, Ovenvande Trafikal vurdering til lokalplan NOTAT 28. august 2017 adp/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 Baggrund... 1 2 Parkering... 3 3 Krydset Vestergade/Søtoften...
Læs mereByrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling
NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereDebatoplæg Glostrup Kommune August 2018
Debatoplæg Områdeafgrænsning med eksisterende bebyggelse vist Forhøring Ændring af anvendelsen af erhvervsejendommen Slotsherrensvej 409A Foreslået ny bebyggelse Kommunalbestyrelsen ønsker at åbne mulighed
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereGlostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer
Parkeringsstrategi Parkeringsnormer NOTAT 12. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Parkeringskrav... 4 2.1 Funktioner... 4 2.2 Erfaring... 5 2.3 Parkeringsnormer... 6 3 Stationsnærhed...
Læs mereBilag 4. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Lundemarksvej 24 i Holbæk HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 24.01.2019 Sagsb.: Jørgen Rasmussen Sagsnr.: 19/ E-mail: plan@holb.dk Bilag 4 Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Lundemarksvej 24 i Holbæk Dato for modtagelse
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan
Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen
Læs mereOdense Letbane 1. etape
1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereErhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling
Læs mereTrafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune
NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg
Læs mereBILAG Tilpasning af rummelighed
Slagelse Kommune Plan December 2017 1 BILAG Tilpasning af rummelighed Slagelse Kommune BILAG Tilpasning af rummelighed Indhold 2 Indhold Boligrummelighed 2017 3 Erhvervsrummelighed 2017 4 Tilpasning af
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereKOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER
TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereForudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42
Forudgående høring Vojensvej HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen 42 kær Immer dalvej Markleddet rs Hæde HVIDOVRE KO M M U N E FORUDGÅENDE
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereStatus på Flextur. Baggrund. Udvikling i borgernes brug af Flextur NOTAT
Status på Flextur Baggrund Flextur blev indført i Frederikssund Kommune i december 2014, som et supplement til de almindelige busruter i ydertimerne og i de tyndest befolkede dele af kommunen. Flextur
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereTRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ
TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf
Læs mereDebatoplæg Glostrup Kommune September 2018
Debatoplæg Glostrup Kommune September 2018 Områdeafgrænsning med eksisterende bebyggelse vist Forhøring Ændring af anvendelsen af erhvervsejendommen Slotsherrensvej 409A Foreslået ny bebyggelse Kommunalbestyrelsen
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38 Boligområde Engelstoftsgade Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mere