Principper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder

Transkript

1 Principper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder I skoleåret 2015/2016 har vi fælles som faggruppe besluttet at afprøve den fælles naturfagsprøve for vores 9. årgang. Det har på mange måder krævet en omstrukturering af ikke alene kerneopgaven - undervisningen - men også den forberedelse og planlægning der ligger op til undervisningen. I fagteamet har vi foretaget en række ændringer, som fx at fastslå en målsætning for vores arbejde og vi har sammen taget beslutningen om, hvordan vi tænker naturfagsundervisningen på Parkvejens skole. Følgende er tænkt som et indblik i de strategier og processer vi har lagt i fagteamet for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole i Odder og de forskellige tiltag, vi har vedtaget og gennemført undervejs. Vi står nu meget tæt på første delmål, som jo er selve prøverne, men processen er startet for meget lang tid siden, med en diskussion om, hvordan vi kan øge graden og lysten til samarbejde på tværs af klasserne på de enkelte årgange og samtidig videndele og diskutere: Hvorfor og hvordan gør vi det her bedst muligt? For at starte med begyndelsen, så er én af de opgaver fagteamet skal arbejde med i forhold til skolens indsatsområder målstyret undervisning og elevecentreret læring. Vi valgte at starte med en behovsundersøgelse i teamet, for at afklare, hvilke behov gruppen som helhed havde i denne opgave, såvel som den enkelte lærer. Det ledte frem til en målsætning og et ønske om at arbejde med målpar, læringsmål og de nye krav om fællesfaglig undervisning gennem arbejdet med en fælles årsplan for udskolingens naturfag - på 7., 8. og 9. årgang. Målsætningen kom til at lyde som følger: Behovundersøgelsen gav udtryk for at vi som gruppe skulle arbejde med vores at udvikle vores fælles forberedelse og derigennem kvalificere undervisningen i naturfagene. Dette skulle ske gennem udformning af den fælles årsplan - et projekt, vi skulle være fælles om. Oprindeligt er projektet med en fælles årsplan for alle naturfagene faktisk født ca. 1 år før denne målsætning bliver beskrevet. Inspireret af det arbejde Quest laver i forhold til fagteam-samarbejde ønskede vi at tydeliggøre progressionen op gennem skoleforløbet og mindske de overgange, der især opstår mellem faserne. Arbejdet blev påbegyndt, men har levet videre i udskolingen - især ansporet af at imødekomme de krav, der kom med FFM og den fælles naturfagsprøve. Efter målsætningen var på plads, fik vi lavet en tidsplan. Her var kun slutmålet defineret tydeligt med prøverne nu til juni Derefter var øvelsen at bevæge sig baglæns og placere de delmål, der skulle være på plads for at slutmålet kunne opfyldes. I denne tidsplan er også indskrevet de forøvelser vi har foretaget os med det oprindelige projekt med den fælles årsplan ud fra de gamle fælles mål:

2 Selve årsplanen lå færdig til afprøvning med opstarten af dette skoleår. Der er altså brugt timer i skoleåret 2014/2015 på at klargøre arbejdsformer og fagligt indhold i de forløb, vi tænkte at gennemføre på de 3 årgange i indeværende skoleår. Måden vi fik gang i selve planlægningen og udformningen af årsplanen er egentlig meget lavpraktisk. Vi havde brug for at forstå, fortolke og fordele målparrene sammen - alle sammen - både biologi- geografi- og fysik/ kemilærere, og derigennem få dem placeret på en hensigtsmæssig måde i årsplanerne. Det gjorde vi ved at klippe og klistre målparrene sammen på kryds og tværs og herudaf opstod emnerne/forløbene. Nogle kendte (genbrug der upcycles) og nye helt nye uafprøvede forløb. Da årsplanen i sin første version er færdig, er der 6 fællesfaglige fokusområder, der skal inddrages i undervisningen. Det er siden lempet til at gælde 4, mens man skal dokumentere at have arbejdet med 6, hvoraf 2 så kan være selvvalgte. Vi har derfor fra starten indarbejdet de 6 fællesfaglige fokusområder og har valgt at beholde alle 6. Ud over de 6, har vi flere selvvalgte fællesfaglige områder. Al undervisning i naturfag på 9. årgang er fællesfagligt. Det var et valg i år, for at årgangen havde nok stof at gå til prøve i, men som det ser ud nu, vælger fagteamet faktisk at beholde den struktur. Det fungerer godt, at arbejdsformen gennemsyrer den daglige undervisning, og at fagene smelter sammen.

3 Overordnet har vi valgt overskrifter for vores 3 årgange - et fokus vi vælger at have på undervisningen, generelt i naturfag. Det betyder, at vi på 7. årgang arbejder med fagsproget, på 8. årgang eksperimenter og naturvidenskabelige arbejdsmetoder og endelig 9. årgang: sammenhænge. Det hænger på mange måder rigtig godt sammen med vores valg om kun at arbejde fællesfagligt: En grovskitse for den samlede årsplan ser således ud: Farvekoderne skal forstås på følgende måde: Gul: monofagligt Grøn: selvvalgt fællesfaglig Blå: fællesfagligt fokusområde. Forløbene er planlagt ud fra de målpar, der er placeret i de enkelte emner. Derudfra er det faglige indhold lagt ind i planen. Nedenstående er eksempler fra et monofagligt og et selvvalgt fællesfagligt forløb på henholdsvis 8. og 7. årgang. Der arbejdes med de naturfaglige kompetencer ind i alle forløb, men der kan lægges mere vægt på den ene eller flere af kompetencerne i fagene eller forløbene. Her er pointen, at der ikke nødvendigvis skal presses modelleringskompetence ind, hvor det ikke giver mening at arbejde med det, men på den anden side, er det sundt for fagteamet at tage snakken om, hvordan vi tilgodeser fx undersøgelseskompetencen i et ofte overset fag som geografi. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det forholder sig sådan på alle skoler i landet, men her på skolen, er det ikke i geografi de fleste forsøg finder sted.

4 De monofaglige forløb kan sagtens tænkes at lægge op til andre forløb - fx som en slags intro til et fællesfagligt forløb. Det kunne jo være smart at arbejde med grundlæggende magnetisme før man går igang med Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Forløbet Vi og Verden er et forløb vi selv er blevet ret glade for. Det er 2 gang i år vi har gennemført det og der er muligheder for forbedringer hver gang. Det er et forløb, der inddrager alle tre naturfag på en meget naturlig måde. For os ser det ud som om, at det giver god mening for eleverne at emnet belyses fra flere fag og vi arbejder bl.a. med fælles begreber, som nævnes og behandles i alle fagene. I dette forløb har vi valgt følgende fælles begreber: BIG BANG, skabelse, evolution, selektion, grundstoffer, molekyler, prokaryoter og eukaryoter,

5 planeter og solsystemer, galakser, istider, landskabsdannelse, jordlag, stenarter. De fællesfaglige forløb er planlagt efter samme skabelon og der er som nævnt 6 af dem - 2 på 7. årgang, 1 på 8. årgang og 3 på 9. årgang. Vi arbejder ikke med forløbene i mindre projekter, men lader det være selve undervisningen. Med tanke på, at den gamle prøve i fysik/kemi jo også var det materiale vi havde arbejdet med i alle timerne, skulle de emner eleverne kunne trække til prøven også være det vi rent faktisk har arbejdet med i al undervisningen på hele 9. årgang. Næste år kommer vi også til at bruge ét emne fra 8. årgang - den enkelte og samfundets udledning af stoffer, som prøve-emne. Et eksempel på et fællesfagligt forløb: Selve arbejdsgangen i et fællesfagligt forløb er meget afhængigt at den planlægning lærerne laver inden forløbet. Størstedelen af naturfagslærerne her på skolen deltager i den fælles forberedelse og er med til at beslutte hvilken teori der skal gennemgås, hvilke forsøg der skal laves og hvilke ressourcepersoner, der skal inddrages. Den fælles årsplan fungerer som grundlag for den fælles forberedelse og vi har forsøgt at skemalægge den forberedelsestid, så det bliver legalt for os at mødes - optimalt set, én gang om ugen. Det gælder alle naturfagslærerne på klassen eller i den bedste af alle verdner - hele årgangen.

6 Nu har vi så gennemført flere fællesfaglige forløb - på alle årgangene. Og én af de ting, der springer i øjnene er, at integreret undervisning kan planlægges på mange forskellige måder. Fællesfaglighed kan forstås og tolkes på lige så mange måder, som der er lærere i den danske folkeskole. Derfor satte vi os for at undersøge forskellige former for integreret undervisning: For os at se er det mest interessante forløb vi har lavet det sidste, hvor vi i stedet for at arbejde i fagene, har lavet en såkaldt tidslinje. Tanken var, at tingene kommer i en rækkefølge, helt naturligt, og derfor kunne det være spændende at se hvordan eleverne reagerede på at vi prøvede at følge denne tidslinje. Det har betydet, at vi som faglærere på klassen har været enormt tæt på de andres undervisning og enkelte gange måske har været nødt til at undervise i et fag, som vi ikke har linjefag i eller underviser i til dagligt. Det har været en fantastisk oplevelse og eleverne har taget vanvittigt godt imod det. Det er på mange måder så tæt på den totale integrerede undervisning, som i sidste ende må være målet med den fællesfaglige naturfagsundervisning. Selvfølgelig har der været bekymrede lærere, der har været usikre på at undervise i et andet fag - men den fælles forberedelse der har været nødvendig i dette forløb har øget trygheden for den enkelte lærer. Derudover har det været legalt at sige til eleverne: Det ved jeg sørme ikke - det finder vi lige ud af sammen Og eleverne har udvist stor forståelse for det. Læringsmålene for strålingsforløbet er præsenteret for eleverne: Efter endt forløb, er det meningen at du skal: - kende til strålingens betydning for livet på Jorden - kunne forklare forskellen på elektromagnetisk- og partikelstråling (kommunikation) - kunne forklare og forstå energibegrebet, set i forhold til alfa, beta og gammastråling (og andre former for elektromagnetisk stråling) (kommunikation) - undersøge, hvordan stråling kan påvirke levende organismer positivt og negativt (undersøgelse)

7 - bruge modeller til at vise dannelse af isotoper, smat følge henfaldsrækker for ustabile grundstoffer (modellering) - sammenligne og vurdere energiforsyning fra atomkraft med andre energiformer, set i lyset af bæredygtighed og risici (perspektivering) - analysere og perspektivere de fordele og ulemper stråling af forskellig karakter har i dagligdagen (fx brug i industrien eller solens UV-stråler) (perspektivering) Vi forsøger at snakke om de naturfaglige kompetencer i den daglige undervisning, så eleverne er nogenlunde bevidste om de arbejder med undersøgelse eller modellering. Men derudover knytter vi de enkelte læringsmål til en kompetence, som også er tydeligt vist i det eleverne ser. Hvert forløb afsluttes med en synopsis, hvor eleverne arbejder med en naturfaglig problemstilling. Meningen er, at eleverne i forlængelse af forløbet arbejder med at koble fagene sammen og belyser en given problemstilling fra de tre fag. Disse synopser kan efterfølgende bruges på 2 måder: først og fremmest er det træning! Træning i at tænke naturfagligt og arbejde naturvidenskabeligt og derigennem se de muligheder, der ligger i at belyse en problemstilling fra flere vinkler (læs:fag). Denne træning kan være til stor gavn for gruppen, når de frem mod selve prøven skal producere og aflevere en selvvalgt problemstilling samt hjælpespørgsmål og overvejelser til censor. Til de grupper, der måtte have behov herfor, kan synopsen også tjene det andet formål: at være stillads og udgangspunkt for deres prøvesynopsis. Her kunne man forestille sig, at gruppen arbejdede videre på den

8 eksisterende synopsis, blot med en anden problemstilling - det har vi i skrivende stund enkelte grupper der gør frem mod prøven. Men langt de fleste starter på ny, med den erfaring i tasken, som de har fået fra de foregående synopser. Herunder et par eksempler på elevernes synopser: Til prøven har vi i fællesskab på 9. årgang udarbejdet en skabelon til elevernes synopser. Den ligner selvfølgelig den skabelon vi har brugt i løbet af året, men er modificeret en smule, så den passer til de krav, der stilles. Der er også lavet et arbejdsark, som fungerer som samling for gruppens tanker, ideer, artikler og lign. Disse dokumenter ligger i skriveprocessen (fra trækning til aflevering og prøve) som Google Docs, så lærerne også kan følge med, komme med indspark og redigere i dokumentet. Dokumenterne ser således ud:

9 I skrivende stund (maj 2016) sidder eleverne i mine klasser og arbejder med deres synopser for at blive klar til prøverne. Vi har omlagt skemaet efter de skriftlige prøver, således at de har flere timer til arbejdet i naturfag. Vi oplever, at eleverne har brug for rum til fordybelse og kan have svært ved at koble fagene på relevante måder. De er opdraget med at adskille fagene og faktisk bliver de også bedt om at kunne redegøre for, at de har materiale med fra alle tre fag. Efter min mening, burde formuleringen på dette punkt i prøvebekendtgørelsen laves kraftligt om og tænkes anderledes integreret, så eleverne får mulighed for at arbejde naturfagligt og ikke bruge fagene til at stykke deres problemstilling sammen. Vi har lært en masse af dette år - både godt og skidt. Det kan groft sagt samles sammen til nedenstående punkter, der givetvis bliver flere, når vi efter elevernes prøver får sat os ned og evalueret årets arbejde endeligt. Her har vi aftaler med kommunens andre skoler, der også afprøver naturfagsprøven om at evaluere arbejdet sammen. Det handler om at få samlet de gode erfaringer og alle do s and don ts og videregivet det til kommende 9.årgang, så de kan få den bedst mulige start på næste skoleår, hvor det er alvor. Det vi gerne vil gøre opmærksom på, at man som fagteam og skole overvejer er: - tid til forberedelse (tænk fællesfaglig forberedelse som fagteam, som årgangsteam af naturfagslærere og tænk sammenhæng i årsplanen) - brug tid i fagteamet på at diskutere de ønskede emner igennem og tag stilling til, hvilke der virker bedst som fællesfaglige (det skal ikke mases sammen for fællesfaglighedens skyld, men fordi det giver mening). - inviter hele fagteamet med i overvejelserne - det er ikke kun et arbejde, lærerne på 9. årgang skal løse. - lad den fællesfaglige tanke gennemsyre arbejdet i det daglige og overvej hvilken form for integreret undervisning, der passer bedst til jer (men tænk på, at parallel undervisning ikke giver et større læringsudbytte - fagene skal og må gribe ind i hinanden). - brug energi på at udvikle jeres egen skabelon til synopsen og gør den kendt for eleverne. Det bliver nemmere for jer OG eleverne at arbejde med skabelonen når prøven kommer, hvis ideerne og tanken bag den er kendt og brugt (eventuelt kunne man afslutte hvert forløb med en fællesfaglig problemstilling, der skal løses). - brug tid på at give eleverne respons på deres arbejde i det fællesfaglige naturfagsområde (det er svært for dem at finde rundt i det, men med en øvet guide, går det langt nemmere - også selvom guiden selv skal øve sig på det). Rigtig god fornøjelse med arbejdet.