Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011

Transkript

1 Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Februar 2011 Kapitel 1 Indledning I bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (mærkningsbekendtgørelsen) er der i afsnit III indarbejdet regler om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer. Reglerne er en gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/89/EF af 10. november 2003 om ændring af direktiv 2000/13/EF for så vidt angår angivelse af ingredienser i fødevarer, samt Kommissionens direktiv 2005/26/EF af 21. marts 2005 om fastsættelse af en liste over levnedsmiddelingredienser og stoffer, der foreløbigt slettes af bilag IIIa til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF. Denne vejledning er opbygget således, at de paragraffer, der er relevante for allergimærkningen gengives efterfulgt af kommentarer til paragraffen, og alle paragraf- og kapitelhenvisninger i denne vejledning henviser til mærkningsbekendtgørelsen, med mindre andet er angivet. Som bilag 1 er i denne vejledning givet en generel orientering om allergenmærkningsreglerne. Bilaget afsluttes med et emneregister. Den udgave af»vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer«, der er indlagt i Retsinformations database, er uden sidenummerering, indholdsfortegnelse og forside, men er ellers enslydende med udgaven skrevet i Word, der ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Kapitel 2 Generel beskrivelse af reglerne Emballagen på en færdigpakket fødevare skal indeholde oplysninger om alle ingredienser i fødevaren. Der er dog enkelte undtagelser fra denne hovedregel f.eks. kræves der ikke ingrediensfortegnelse for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Men da det er vigtigt for forbrugere, der lider af fødevareoverfølsomhed, at vide, hvis fødevaren indeholder allergene ingredienser, gælder undtagelserne for ingrediensmærkning ikke for de allergene ingredienser, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 5. Når en ingrediens fra listen i bekendtgørelsens bilag 5 eller et produkt afledt heraf indgår i en færdigpakket fødevare, skal det fremgå af ingredienslisten, af varens navn, eller oplyses særskilt. Hvis ingrediensen angives ved sit specifikke navn, der ikke kan formodes at være kendt, bør arten tillige angives. Eventuelle grænseværdier og undtagelser fremgår af bekendtgørelsens bilag 5. Det er vigtigt for en forbrugervenlig gennemførelse af allergenmærkningen, at denne sker med en klar henvisning til det navn, som den allergene ingrediens er kendt under. Hvis et allergen er tilstede i det færdige produkt, skal dette mærkes uanset mængde, og uanset hvorledes eller hvor mange forarbejdninger en allergen ingrediens har gennemgået. Hvis der er tale om et produkt, der er afledt fra en af ingredienserne i bekendtgørelsens bilag 5, skal det fremgå af mærkningen både med sin egen betegnelse og med en henvisning til hvilken ingrediens i bekendtgørelsens bilag 5, produktet er afledt fra.

2 Herudover er kravene til ingrediensmærkning generelt skærpet, idet 25% reglen er ophævet. Efter 25% reglen var der ikke pligt til at oplyse delingredienser i sammensatte fødevarer, der udgjorde under 25% af den samlede fødevare. Reglerne om mærkning med allergene ingredienser gælder kun for færdigpakkede fødevarer. Reglerne gælder kun tilsatte ingredienser og ikke for kontaminering eller anden utilsigtet forekomst af allergene stoffer, jf. bilaget til denne vejledning. Vedrørende reglernes ikrafttræden m.v. se bilaget til denne vejledning, der indeholder en generel beskrivelse af allergimærkningsreglerne. Afsnit II De enkelte paragraffer Kapitel 3 Hvilke fødevarer skal mærkes 10. Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med følgende oplysninger: 1) Producentens navn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 4, 2) varebetegnelse, jf. kapitel 5, 3) angivelse af ingredienser, jf. kapitel 6, herunder mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser, der er angivet i bilag 5, 4) mængdeangivelse af ingredienser, jf. kapitel 7, 5) alkoholindhold, jf. kapitel 8, 6) nettoindhold, jf. kapitel 9, 7) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 10, 8) evt. supplerende bestemmelser for dybfrosne fødevarer, jf. kapitel 11, 9) evt. supplerende bestemmelser for kød og kødvarer, jf. kapitel 12, 10) evt. supplerende bestemmelser for fisk og fiskevarer, jf. kapitel 13 og 11) coffeinindhold, jf. kapitel 14. Stk. 2. Det er tilstrækkeligt at anføre oplysninger om allergene ingredienser jf. stk. 1, nr. 3, samt varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed for: 1) Færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2, og 2) glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning, og derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave. Stk. 3. Ud over mærkningsreglerne i dette afsnit er der fastsat supplerende og erstattende regler i andre afsnit i denne bekendtgørelse, og der kan være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning. Det angives i stk.1, nr. 3, at færdigpakkede fødevarer skal mærkes med de allergene ingredienser, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 5. Bilag 5 indeholder listen over stoffer med allergene virkninger, og indeholder også en nærmere angivelse af grænseværdier og relevante undtagelser. Ved efterfølgende henvisninger til allergene ingredienser i denne vejledning henvises der til stoffer eller ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5 og produkter afledt heraf. Ingredienser i

3 bekendtgørelsens bilag 5, der er under grænseværdierne i bilaget, eller ingredienser, der er undtaget i bilaget, er ikke omfattet af de særlige allergenmærkningsregler. For disse gælder alene de generelle mærkningsregler. Hvis ingrediensen ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 5, eller ingredienser afledt heraf, er det således de generelle mærkningsregler, der gælder. Reglerne om mærkning med allergene ingredienser omhandler kun færdigpakkede fødevarer. I 10, stk. 2, stilles der krav om, at færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2 og glasflasker med fast mærkning, skal mærkes med indhold af allergene ingredienser. Kravet fremgår ikke af direktivet, men på Kommissionens forslag vil alle medlemsstater stille dette krav. Mærkningen skal oplyse om indhold af allergene ingredienser, men der er ingen formkrav for færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2 og glasflasker med fast mærkning. Se dog bemærkningerne til 19. Eksempel: Indeholder: hasselnødder og mælk. 17. Færdigpakkede fødevarer skal i en ingrediensliste være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet. Stk. 2. Ved ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere ingredienser, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare. Stk. 3. Som ingredienser betragtes ikke 1) Bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i en mængde, der ikke overstiger den oprindelige. 2) Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bærestof for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele. 3) Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi stoffet forefandtes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare. 4) Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer. 5) Emballagegasser i fødevarer, hvis holdbarheden er forlænget ved brug af disse stoffer. Færdigpakningen skal forsynes med oplysningen»pakket i beskyttende atmosfære«. 6) Farvestoffer anvendt til kontrolmærkning og anden obligatorisk mærkning. 7) Stoffer, der ikke er tilsætningsstoffer, men som anvendes på samme måde og med samme formål som tekniske hjælpestoffer, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form.

4 Stk. 4. Uanset stk. 3, nr. 2, 3, 4 og nr. 7, betragtes ethvert stof, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som hidrører fra ingredienser, der er anført i bilag 5, som en ingrediens, og skal angives på mærkningen med en klar henvisning til navnet på den ingrediens, som det hidrører fra. I bestemmelsen i stk. 4 fastsættes, at undtagelserne i stk. 3 ikke gælder for allergene ingredienser. Der skal derfor mærkes med indhold af allergene tekniske hjælpestoffer, allergene opløsningsstoffer eller allergene bærestoffer m.v., selv om de ikke har nogen funktion eller næringsværdi i det færdige produkt, forudsat de stadig er tilstede, men uanset om de er tilstede i en ændret form. Hvis ingrediensen er tilstede i en ændret form, skal den angives med en klar henvisning til navnet på den ingrediens, den stammer fra (kilden), uanset hvorledes kilden er blevet forarbejdet, og hvor mange processer ingrediensen har været igennem. Kilden kan f.eks. være æg og den ændrede form Lecitiner og kan eksempelvis angives som: Lecitiner (af æg). Mærkningspligten gælder, uanset om det allergene produkt er en komponent i en af de anvendte ingredienser, eller om det allergene produkt tilsættes som en separat ingrediens. Hvis en råvare ikke fremgår af bekendtgørelsens bilag 5, uanset råvaren har et naturligt indhold af allergene stoffer, er det de generelle mærkningsregler, der gælder. Det vil sige, når den uforarbejdede råvare benyttes i andre fødevarer, skal der ikke mærkes separat med råvarens naturlige indhold af den allergene ingrediens. F.eks. skal der ikke oplyses om, at et løg indeholder sulfit, men er løget behandlet med sulfit 1, skal det oplyses - uanset naturligt indhold 2. I bekendtgørelsens stk. 3, nr. 3 bestemmes det, at hvis stoffet forefindes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare, skal der ikke mærkes ( carry over ). Denne undtagelse gælder ikke for allergene stoffer. Hvis stoffet stadig er i den færdige fødevare skal det fremgå af mærkningen, uanset om det har nogen funktion i den færdige fødevare. I tilfælde, hvor mikroorganismer har vokset på substrater med et allergent indhold, er spørgsmålet, om mikroorganismerne kan siges at hidrøre fra substratet? Som udgangspunkt kan mikroorganismerne ikke siges at hidrøre fra substratet, men hvis der sker en overførsel af det allergene substrat, skal der mærkes. Hvis der kun er en risiko for overførsel af allergene stoffer, er det op til producentens risiko-vurdering at afgøre, om der er behov for mærkning, jf. afsnittet om mærkning med»spor af«i bilaget til denne vejledning. Bemærk at angivelsen af tekniske hjælpestoffer m.v. jf. 17, stk.4, ikke kan opfyldes ved, at ingrediensens navn klart fremgår af varebetegnelsen. Kapitel 4 Hvordan skal ingredienslisten udformes? 18. Der stilles følgende krav til ingredienslisten: 1) Oplysningerne skal indledes med en angivelse, hvori ordet»ingredienser«1 Hvis indholdet er over grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 5. 2 Umiddelbart vil det kun være svovdioxid eller sulfit, der vil være naturligt tilstede, idet de øvrige ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5, ikke vil være en bestanddel af en råvare uden menneskelig indblanding.

5 indgår, 2) de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, og 3) ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i 15 og 16. Stk. 2. I stedet for den specifikke betegnelse, jf. stk. 1, nr. 3, kan én af de i bilag 1, nævnte kategorier anvendes. Enhver ingrediens, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare og stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som er anført i bilag 5, eller hidrører fra en ingrediens, der er anført i bilag 5, skal dog angives på mærkningen med en klar henvisning til denne ingrediens navn, medmindre varebetegnelsen klart henviser til ingrediensens navn. Stk. 3. Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren, kan angivelse af dette vand udelades. I bekendtgørelsens stk. 2 fastsættes det, at enhver allergen ingrediens, som findes i den færdige fødevare, skal angives specifikt, og kategoribetegnelsen derfor ikke kan benyttes alene. Hvis den allergene ingrediens forefindes i ændret form, skal den angives på mærkningen med en klar henvisning til navnet på den ingrediens, som den hidrører fra. Oplysningerne kan fremgå af ingredienslisten, af varens navn, eller oplyses særskilt. Dette betyder dog ikke, at referencen til kilden skal angives lige så mange gange, som den forekommer. Præsentationer, der utvivlsomt gør det klart, at ingredienserne eller produkterne stammer fra en ingrediens i bekendtgørelsens bilag 5, er acceptable. Selve ingredienserne skal angives ved deres specifikke navn eller art, men deres kilde kan f.eks. angives ved en fælles fodnote. Tekniske hjælpestoffer, opløsningsmidler eller bærestoffer for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele m.v. jf. 17, kan eksempelvis angives som følger: Navnet på tilsætningsstof (1) Navnet på bærestof (1) Navnet på teknisk hjælpestof (1) (1) Fra hvede Det skal angives i mærkningen, hvis der i en fødevare både indgår en allergen ingrediens samt en afledt ingrediens fra denne ingrediens. F.eks. i et produkt med krebsdyr, hvor der også er et teknisk hjælpestof produceret af krebsdyr. Se dog under 21 og 17 stk. 4, i tilfælde af, at varebetegnelsen klart henviser til ingrediensens navn. For andre ingredienser end tekniske hjælpestoffer som nævnt i 17, stk. 4, vil det ikke være et problem om ingrediensen skal angives flere gange. Enten angives den samlede mængde af den enkelte ingrediens i faldende vægt eller også er der tale om sammensatte ingredienser hvor de enkelte dele skal efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår jf. 23 stk.1. For angivelse af små mængder se bemærkninger til 23.

6 Det er selve ingrediensen, der skal angives. Hvis der for eksempel er anvendt en glutenholdig kornart i en fødevare, er det navnet på kornarten, der skal angives i mærkningen. Det er ikke nødvendigt også at skrive, at det er en»glutenholdig kornart.«ifølge bekendtgørelsens 18, stk. 2 kan kategoribetegnelserne i bekendtgørelsens bilag 1 kun benyttes, hvis de efterfølges af den allergene ingrediens specifikke navn 3. Der kan f.eks. ikke benyttes kategorier som»vegetabilsk olie«for hasselnøddeolie, idet kilden skal angives. Det vil her være rigtigt at mærke med:»hasselnøddeolie«eller vegetabilsk olie (indeholder hasselnødder). De allergene ingredienser kan således angives ud for kategoribetegnelsen i en samlet parentes. I følgende eksempel er kategoribetegnelsen rasp benyttet: Eksempel: Svineskank Rasp (med hvede, æg og soja) Salt 19. Færdigpakkede fødevarer, hvori der er anvendt tilsætningsstoffer, skal mærkes med følgende oplysninger i nævnte rækkefølge: 1) Tilsætningsstoffets kategori. a) Ved angivelse af kategori skal de kategorier, som er anført i bilag 2, anvendes. b) Hvis et tilsætningsstof henhører under flere kategorier, angives den kategori, der svarer til stoffets hovedfunktion i fødevaren. c) Hvis et tilsætningsstof ikke opfylder nogen af de kategorier, som er anført i bilag 2, skal det alene angives ved den specifikke betegnelse eller EØFnummeret, jf. dog 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer. 2) Tilsætningsstoffets specifikke betegnelse eller EØF-nummer, jf. Positivlisten. 3) Næringsstoffer kan angives ved næringsstofbetegnelsen i stedet for den betegnelse, som er nævnt i nr. 2, jf. Positivlisten. For fødevarer med indhold af allergene ingredienser betyder det, at der skal indledes med ordet»ingrediensliste«og derefter angives kategori jf. 19, stk.1, nr.1, efterfulgt af tilsætningsstoffets specifikke betegnelse samt dets allergene kilde. Som det fremgår af 21, stk. 1, nr. 5, skal alle drikkevarer mærkes med indhold af allergene ingredienser, uanset alkoholindhold. Det fremgår endvidere af 21, stk. 1, nr. 5, at ordet "indeholder", benyttes som indledning til ingredienslisten for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, hvis ingredienslisten er komplet. Indledningen "ingrediensliste" jr. 18, stk. 1, må kun benyttes, hvis ingredienslisten ikke er komplet. Eksempel: Ingrediensliste: Ost Æg Rasp (med hvede, æg og soja) 3 Medmindre varebetegnelsen klart henviser til den allergene ingrediens.

7 Vegetabilsk olie (fra soja) Ketchup Konserveringsstof E 1105, Lysozym (1) (1) af æg Der skal være en klar henvisning til navnet på den allergene ingrediens, som det hidrører fra, se i øvrigt bemærkningerne til 17, stk Bestemmelsen i 18, stk. 1, nr. 2, om angivelse i rækkefølge efter faldende vægt kan fraviges for følgende ingredienser: 1) Ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen. 2) Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som»ingredienser i det rekonstituerede produkt«eller»ingredienser i det forbrugsklare produkt«. 3) Frugter, grønsager eller svampe, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, og hvis mængdeforhold kan variere, når de anvendes blandet som ingredienser i en fødevare, kan i ingredienslisten grupperes under betegnelsen»frugt«,»grønsager«eller»svampe«efterfulgt af angivelsen»i variabelt mængdeforhold«umiddelbart efterfulgt af en opregning af de pågældende frugter, grønsager eller svampe. Blandingen indplaceres i ingredienslisten efter de anvendte frugters, grønsagers eller svampes samlede vægt. 4) Ingredienserne i krydderi- og krydderurteblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen»i variabelt mængdeforhold«. 5) Ingredienser, der udgør mindre end 2% af færdigvaren, kan anføres i en anden rækkefølge efter de øvrige ingredienser. 6) Ingredienser, der svarer til hinanden eller kan erstatte hinanden, og som kan anvendes til fremstilling eller tilberedning af en fødevare uden at ændre sammensætning, art eller opfattet værdi, og som udgør mindre end 2% af færdigvaren, kan angives i ingredienslisten med angivelsen»indeholder og/eller «, hvis mindst en af højst to ingredienser forekommer i færdigvaren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på tilsætningsstoffer og de allergene ingredienser, der er anført i bilag 5. I bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, bestemmes det, at to ingredienser, der svarer til hinanden eller som kan erstatte hinanden, og som udgør mindre end 2% af færdigvaren kan angives med indeholder og/eller., forudsat at en af dem indgår i varen. Denne substitutionsmulighed gælder ikke for

8 allergene ingredienser, hvor den allergene ingrediens skal angives ved sin specifikke betegnelse og med kilde, hvis der er tale om en ingrediens afledt af en allergen ingrediens. Kapitel 5 Undtagelser 21. Der kræves ingen ingrediensangivelse for følgende fødevarer: 1) Frisk frugt og friske grønsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde. 2) Vand, hvortil der alene er tilsat carbondioxid, og hvor tilsætningen af carbondioxid fremgår af varebetegnelsen. 3) Eddike fremstillet ved gæring, hvis den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens. 4) Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, hvis der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, og det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost. 5) Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Denne undtagelse gælder ikke for tilsætningsstoffer og de oplysninger om indhold af allergene ingredienser, der kræves i henhold til 10, stk.1, nr. 3. Mærkningen med allergene ingredienser skal omfatte ordet»indeholder«efterfulgt af navnet på den eller de pågældende allergene ingredienser. Angivelsen er dog ikke nødvendig, når ingrediensens specifikke navn allerede indgår i ingredienslisten eller i betegnelsen for drikkevaren. 6) Varer, der består af en enkelt ingrediens, hvis varebetegnelsen er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller ingrediensens art klart kan udledes af varebetegnelsen. Stk. 2. Uanset stk.1, nr. 1-4 og stk.1, nr.6, angives enhver ingrediens, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som er anført i bilag 5, eller hidrører fra en ingrediens, der er anført i bilag 5, på mærkningen med en klar henvisning til denne ingrediens navn, med mindre varebetegnelsen klart henviser til denne ingrediens. Stk. 3. Der kræves ingen ingrediensangivelse for: 1) Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens. 2) Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres. Som det fremgår af stk. 1, nr. 5, skal alle drikkevarer mærkes med indhold af allergene ingredienser, uanset alkoholindhold. Det fremgår endvidere af stk. 1, nr. 5, at ordet "indeholder", benyttes som indledning til ingredienslisten for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, hvis ingredienslisten ikke er komplet. Indledningen "ingrediensliste" jf. 18, stk. 1, må kun benyttes, hvis ingredienslisten er komplet.

9 I stk. 2, bestemmes det, at allergene ingredienser skal oplyses - uanset undtagelserne i 21, stk.1, medmindre varebetegnelsen klart henviser til denne ingrediens. Hvis varebetegnelsen klart henviser til ingrediensens navn, og de alm. mærkningsregler ikke kræver ingrediensen oplyst, kræver allergenmærkningsreglerne den heller ikke oplyst i ingredienslisten, medmindre der er tale om en af de undtagelser, der fremgår af 17, stk. 4. Det er ikke tilstrækkeligt, at en allergen ingrediens angives grafisk eller ved billeder eller lignende. Eksempel: Kaffekage med mandelaroma. Her kan kategoribetegnelsen»aroma«benyttes. Navnet på mejeriprodukter, der opfylder betingelserne i 21, stk.1, nr. 4, (det vil sige, at produkterne kun indeholder de ingredienser, der nævnes i stk. 1, nr. 4) henviser så klart til, at produktet indeholder mælk, at mælk ikke behøver at angives. Det er således ikke nødvendigt at angive, at ost, smør eller fløde indeholder mælk, da det klart fremgår af varebetegnelsen. Dette gælder kun mejeriprodukter, der opfylder betingelserne i 21, stk. 1 nr. 4. Hvis eksempelvis ost er produceret med lysozym fra æg, opfyldes betingelserne i 21, stk. 1 nr. 4, ikke, og lysozym skal derfor angives med æg som kilde. Hvis mejeriprodukter jf. 21, stk. 1, nr. 4, benyttes i sammensatte produkter, kan mælk stadig udelades. Dette forudsætter dog, at varebetegnelsen tydeligt angives, f.eks. ost og ikke alene handelsnavnet på bestemte produkter eksempelvis emmentaler, medmindre der er tale om et produktnavn, hvor forbrugerne er klar over, at der er tale om en ost. Det er den erhvervsdrivendes ansvar, uanset om det er producent eller detail, at anvendelsen af produktnavn i stedet for varebetegnelse ikke medfører risiko for overfølsomhedsreaktioner hos forbrugerne. Hvis navnet kan give anledning til tvivl om indholdet af allergene ingredienser, skal disse angives. Hvis der f.eks. er tale om et rugbrød, henviser varebetegnelsen til, at der er tale om rug, men da der ofte vil være andre mel-arter i, skal det oplyses hvilken slags mel, der er anvendt. Hvis det afledte produkts navn adskiller sig fra navnet på den allergene ingrediens, det stammer fra, skal der mærkes med produktets navn, selv om fødevarens navn henviser til den allergene kilde. 22. Der kræves ingen ingrediensangivelse for fødevarer, der både fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, hvis 1) forretningen på forlangende oplyser hvilke ingredienser, der er anvendt i fødevaren, 2) færdigpakningen for fødevarer, hvor der er anvendt tilsætningsstoffer, forsynes med oplysningen»tilsætningsstoffer anvendt«, og 3) forretningen på forlangende udleverer en fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren. Ved salg af varer, der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme butik, jf. 22, skal ingredienserne kunne oplyses af ekspedienten. De skærpelser for ingrediensmærkning, der i øvrigt gælder for ingrediensmærkning af allergene ingredienser, gælder også i dette tilfælde, blot med mundtlig oplysningspligt.

10 23. En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet forudsat, at angivelsen umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår i den sammensatte ingrediens. Stk. 2. Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående ingredienser kan dog udelades, 1) når sammensætningen af en sammensat ingrediens er fastsat i gældende fællesskabsregler, og den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer, 2) når den sammensatte ingrediens er en fødevare, der ikke kræves en ingrediensangivelse for og 3) for sammensatte ingredienser, der består af krydderi- og/eller krydderurteblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer. Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1, 2 og 3, angives enhver ingrediens, der er anvendt ved fremstillingen af en fødevare og stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form, og som er anført i bilag 5, eller hidrører fra en ingrediens, der er anført i bilag 5, på mærkningen med en klar henvisning til ingrediensens navn, medmindre varebetegnelsen klart henviser til denne ingrediens. Ifølge bestemmelsen i 23 stk. 3, gælder mærkningspligten for allergene ingredienser, uanset om ingrediensen er en komponent i en af de anvendte ingredienser, eller om de anvendes separat i den konkrete fødevare og uanset mængde. Se også 17 vedrørende overførsel af stoffer og komponenter. Reglerne om mærkning af tilsætningsstoffer kan medføre uoverskuelige deklarationer, for så vidt angår sammensatte fødevarer, som f.eks. en del færdige middagsretter og kager med creme og overtræk. Følges de sædvanlige regler her, vil man nemlig kunne risikere, at det samme tilsætningsstof nævnes flere gange og så spredt i ingredienslisten, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at danne sig et samlet overblik over hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren. Hvis en fødevare består af sammensatte ingredienser, kan der foretages en samlet deklaration af alle anvendte tilsætningsstoffer sidst i ingredienslisten efter ordet»tilsat«. For allergene ingredienser, der forefindes i tilsvarende små mængder, kan samme princip anvendes. Kapitel 6 Mængdeangivelse 28. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser 1) indgår i varebetegnelsen eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med varebetegnelsen, 2) fremhæves i mærkningen ved ord, billeder eller anden grafisk fremstilling eller 3) er væsentlig for at karakterisere en fødevare og adskille den fra varer, som

11 den ellers kan forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende. Stk. 2. Mængden angives ved den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Denne angivelse anføres enten i varebetegnelsen, i umiddelbar nærhed af denne eller i forbindelse med den pågældende ingrediens. Det er de generelle regler for mængdeangivelse (QUID), der gælder for allergene ingredienser uden specielle tilføjelser eller undtagelser.

12 Bilag 1 Generelt om mærkningskrav ved allergene ingredienser Forskellige begreber og definitioner i vejledningen (Alle paragraf- og kapitelhenvisninger i denne vejledning henviser til mærkningsbekendtgørelsen, med mindre andet er angivet) Ved allergene ingredienser forstås i denne vejledning stoffer eller ingredienser, der fremgår af mærkningsbekendtgørelsens bilag 5 og produkter afledt heraf. Ingredienser i bekendtgørelsens bilag 5, der er under grænseværdierne i bilaget, eller ingredienser, der er undtaget i bilaget, er ikke omfattet af de særlige allergenmærkningsregler. For disse gælder alene de generelle mærkningsregler. EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet s hovedopgave består i at formidle videnskabelig rådgivning om alle spørgsmål med direkte eller indirekte relation til fødevaresikkerhed. En at autoritetens vigtigste opgaver består i at kommunikere direkte med offentligheden inden for dens ansvarsområder. Autoriteten gennemfører risikovurderinger for fødevarekæden og kan gennemføre videnskabelige vurderinger af et hvilket som helst spørgsmål, der har direkte eller indirekte indflydelse på fødevareforsyningssikkerheden, herunder spørgsmål med relation til dyrs sundhed og velfærd og planters sundhed. For videre oplysning se: Allergene ingredienser i forhold til de generelle reglers undtagelser fra mærkningskrav I de generelle mærkningsregler er udgangspunktet, at emballagen på en færdigpakket fødevare skal indeholde oplysninger om alle ingredienser i fødevaren. Der er dog undtagelser, hvor ingredienser i en fødevare ikke skal oplyses. Det er vigtigt for forbrugere, der lider af fødevareoverfølsomhed, at vide, hvis fødevaren indeholder allergene ingredienser. Derfor fastlægger allergenmærkningsreglerne skærpede mærkningskrav for færdigpakkede fødevarer, der sikrer, at allergene ingredienser, som indeholdes i det færdige produkt, fremgår af mærkningen. Der skal således altid oplyses om allergene ingredienser, men det kan imidlertid i en række tilfælde være tilstrækkeligt, hvis oplysningen fremgår af varebetegnelsen. Følgende undtagelser gælder derfor stadig, hvis varens navn klart henviser til den allergene ingrediens. Ingredienser, hvor der i stedet for den specifikke betegnelse kan anvendes en kategoribetegnelse, jf. 18. Fødevarer, hvor der ifølge de generelle mærkningsregler ikke kræves ingrediensangivelse, jf. 21. For drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal det være ingrediensens specifikke navn, der fremgår af varebetegnelsen. Hvor sammensatte ingredienser udgør mindre end 2 procent og ikke behøver at opgives, jf. 23. Ingredienser, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren og kan angives med»indeholder og / eller«, jf. 23. Små pakninger og glasflasker med fast krave jf. 10. Følgende undtagelser gælder ikke, uanset om varens navn klart henviser til den allergene ingrediens: Bestanddele af en fødevare, der ikke betragtes som en ingrediens, jf. 17.

13 Generelt om allergenmærkningsreglerne For fødevarer, der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme forretning, se 22, gælder de øvrige allergenmærkningsregler blot således, at oplysningen kan gives mundtligt. Der skal mærkes uanset mængde og uanset hvorledes eller hvor mange forarbejdninger, en allergen ingrediens har gennemgået. Hvis der er tale om et produkt, der er afledt fra en ingredienserne i bekendtgørelsens bilag 5, skal det fremgå af mærkningen, både med sin egen betegnelse og med en henvisning til hvilken ingrediens i bekendtgørelsens bilag 5, som produktet er afledt fra. Et vigtigt formål med allergenmærkningsreglerne er, at mærkningen sker med en klar henvisning til det navn, som den allergene ingrediens i almindelighed er kendt under. Herudover er kravene til ingrediensmærkning generelt skærpet, idet 25 % reglen er ophævet. Efter 25 % reglen var der ikke pligt til at oplyse delingredienser i sammensatte fødevarer, der udgjorde under 25 % af den samlede fødevare. Reglerne om mærkning med allergene ingredienser gælder kun for færdigpakkede fødevarer. Reglerne gælder kun tilsatte ingredienser og ikke for kontaminering eller anden forurening af fødevarer, jf. nedenfor. Anprisninger af at et produkt ikke indeholder allergene ingredienser Man kan oplyse, at et produkt ikke indeholder en allergen ingrediens, hvis produktet derved adskiller sig fra lignende produkter. Ellers kan man oplyse, at sådanne varer generelt ikke indeholder denne allergene ingrediens. F.eks. må man ikke anprise økologisk svesker med: Disse svesker er ikke tilsat sulfit, men man må godt oplyse om, at økologiske svesker generelt ikke tilsættes sulfit. Dette gælder, uanset om der er tale om anprisninger i form af slogans, eller der er tale om oplysningsskemaer. Hvis oplysningen kun udveksles mellem erhvervsdrivende, og der er tale om saglige oplysninger, f.eks. et bestillingsskema, hvor det blot afkrydses, om produktet indeholder allergene ingredienser eller ej, og skemaet gælder for alle relevante produkter hos den erhvervsdrivende, er der ikke som udgangspunkt tale om en ulovlig anprisning. Hvem har ansvaret for korrekt mærkning? Ethvert led i produktionskæden har ansvaret for, at fødevaren er korrekt mærket hhv. at oplysningen følger fødevaren. Det er detailhandlens ansvar, at fødevaren er korrekt mærket, når den sælges til forbrugeren. Varen skal være mærket, når den udbydes til salg til den endelige forbruger. I tidligere led er det tilstrækkeligt, at de korrekte mærkningsoplysninger fremgår af handelsdokumenterne. Levering til cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende betragtes i denne forbindelse som om, at salget er sket til den endelige forbruger. Hvis restauranten m.v. skal tilberede, bearbejde, dele eller snitte fødevaren, kan oplysningerne dog fremgå af handelsdokumenterne. D.v.s., at der ikke kan stilles krav om, at færdigpakkede fødevarer på et engroslager er påført mærkningen jf. mærkningsbekendtgørelsens 10, men engroslageret er forpligtiget til at have en procedure, der sikrer, at de relevante oplysninger følger den færdigpakkede fødevare. Hvis mærkningen er påført fødevaren, skal den være korrekt også i tidligere led end detailleddet.

14 I de tilfælde, hvor mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne, skal handelsdokumenterne ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen. Ved lønproduktion er det ligeledes virksomhedslederens ansvar, at færdigpakkede fødevarer mærkes korrekt, hvis de er påført varen, eller at de korrekte oplysninger følger varen, hvis fødevaren ikke er påført oplysningerne. (jvf. mærkningsbekendtgørelsens 10 og 12 samt Fødevareforordningens art. 17). Forurening og mærkning med»spor af«eller»kan indeholde«reglerne om mærkning med allergene ingredienser regulerer tilfælde, hvor producenten aktivt tilsætter en af ingredienserne fra mærkningsbekendtgørelsens bilag 5. Reglernes formål er at hjælpe forbrugere med overfølsomhed overfor fødevarer. Hvis fødevarerne ukritisk mærkes med»spor af«eller»kan indeholde«, begrænses disse forbrugeres fødevareudvalg unødigt. Det må derfor understreges, at ifølge 17 skal færdigpakkede produkter mærkes med tilsatte ingredienser. Det er producentens ansvar at planlægge produktionen således, at kontamination eller anden form for utilsigtet overførsel undgås, således at produktet kun indeholder de tilsatte ingredienser. Fødevarestyrelsen finder, at det som udgangspunkt er vildledende at mærke med en mulig kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel til fødevaren. En unødig eller udokumenteret anvendelse af advarsler om mulig tilstedeværelse af fremmede stoffer, herunder allergifremkaldende stoffer, kan i visse situationer være egnet til at fremkalde angstfølelser hos forbrugerne i strid med mærkningsbekendtgørelsens 92 nr. 2. Hvis der er risiko for utilsigtet overførsel til fødevaren, uanset at der er gennemført alle rimelige foranstaltninger for at undgå kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel til fødevaren, kan producenten dog vælge at mærke med»spor af«eller»kan indeholde«. Der skal således ikke søges om dispensation hos Fødevarestyrelsen hvis en sådan generel mærkning anvendes, men producenten skal kunne dokumentere, at der kun mærkes med»spor af«eller»kan indeholde«, hvor der ikke er mulighed for at afværge kontaminering af fødevaren ved ændrede procedurer eller ved rimelige tekniske foranstaltninger m.v. Det skal fremgå af producentens egenkontrolprogram, hvorledes der arbejdes på at undgå kontaminering eller anden utilsigtet overførsel til fødevaren. For retningsliner i øvrigt se:» bekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 2005 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.«med tilhørende vejledning. Sprogregime ved mærkning af vin Mærkning af vin reguleres særskilt i forordningsform, men sprogregimet for vin er det samme som mærkningsbekendtgørelsens 3. Det vil sige, at mærkningen skal være på dansk eller andre sprog, hvor stavningen kun ved uvæsentlige forskelle adskiller sig fra dansk. F.eks. kan følgende udenlandske angivelser accepteres: (sulfitos) spansk, (sulfite) tysk, ( sulphites) engelsk, (sulfites) fransk, (sulfitos) portugisisk, (sulfiter) svensk, mens de forskellige italienske ord for sulfit må afvises. For ordet»indeholder«kan det svenske»innehåller«accepteres, mens f.eks. italiensk (contiene), tysk (enthält), fransk (contient) ikke kan accepteres, ligesom»svovldioxid«på andre sprog end dansk umiddelbart må afvises. Se dog bemærkningerne til 19.

15 Hvornår træder reglerne i kraft? Alle fødevarer, der fremstilles og mærkes efter den 25. november 2005, skal overholde reglerne for mærkning af allergene stoffer. Det vil sige fødevarer, der er fremstillet og mærket før denne dato, kan sælges, indtil lagrene er tømt. Fødevaren skal være fremstillet, pakket og mærket inden denne dato. Tom emballage m.v., der ikke opfylder reglerne, kan ikke benyttes efter denne dato. Mere information om allergenmærkningsreglerne Kommissionens bemærkninger kan ses på:»http ://europa.eu.int/comm/food/food/labellingnutrition/foodlabelling/comm_legisl_ en.htm«den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har offentliggjort: Opinion of the scientific panel on dietetic products, nutrion and allergies on a request from the commission relating to the evaluation of allergenic foods for labelling purposes. Denne rapport og den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bemærkninger kan ses på:»www. efsa.eu.int.«den norske implementering af reglerne kan ses på:» www. mattilsynet.no.«den svenske implementering af reglerne kan ses på:» engelske implementering af reglerne kan ses på»

16 Bilag 2 Emneregister SØGEORD SE BEMÆRKNIN G TIL PARAGRAF ANDRE BEMÆRKNINGER Afledte ingredienser 10, 18 Allergene ingredienser 10 Det er oplistet i bilag 5, hvilke ingredienser, der er allergene i disse reglers forstand. Carry over eller overførsel af stoffer og komponenter EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet 17, 23 Se bilag 1, under afsnittet:» Forskellige begreber og definitioner i vejledningen «25 % reglen Se bilag 1, under afsnittet:» Generelt om allergenmærkningsreglerne «Sprog ved mærkning af vin Se bilag 1, under afsnittet:» Sprogregime ved mærkning af vin «Ikke færdigpakkede fødevarer 10 Er ikke omfattet af allergenmærkningsreglerne I krafttræden Se bilag 1, under afsnittet:» Hvornår træder reglerne i kraft? «Kategoribetegnelse 18 Komponent 17, 23 Kontamination Se bilag 1, under afsnittet: Forurening og mærkning med»spor af«eller»kan indeholde«lønproduktion Se bilag 1, under afsnittet:» Hvem har ansvaret for korrekt mærkning? «Mikroorganismer 17 Naturligt indhold 17 Sammensatte ingredienser 17, 23 Små pakker 10 Spor af eller kan indeholde Se bilag 1, under afsnittet: Forurening og mærkning

17 med»spor af«eller»kan indeholde«substrat vokser på 17 Tekniske hjælpestoffer 17, 18, 19 Se bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 5 og se bilag 1, under afsnittet:» Allergene ingredienser i forhold til de generelle reglers undtagelser fra mærkningskrav «Tilsætningsstoffer 19, 17, 23 Se bilag 1, under afsnittet:» Allergene ingredienser i forhold til de generelle reglers undtagelser fra mærkningskrav «Udformning ingrediensliste Kapitel 4 Undtagelser og grænseværdier 10 Se bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 5 ogse bilag 1, under afsnittet:» Forskellige begreber og definitioner i vejledningen «samt noter og fodnoter til listen over allergene stoffer (bilag 5) Uindpakkede fødevarer 10 Er ikke omfattet af Ændringer til listen over allergene ingredienser allergenmærkningsreglerne Se: http ://europa.eu.int/comm/food/f ood/labellingnutrition/foodla belling/comm_legisl_ en.htm